Tillægsregulativ for Damrenden, 8 Egerupvandløbet, 5c Fjællebroløbet, 2f Frøsmose Å, 4a Grønbæksløbet, 5a Høm Lilleå, 1a Skee Å, 14 Vigersdal Å - Kværkeby Bæk, 2d Vigersdal Å - Bedsted Bæk, 2a Ågårdsløbet, 1b Ringsted Kommune og Holbæk Kommune
FORORD Med vedtagelsen af en ny vandløbslov i 1982 blev der stillet krav om revision af regulativerne for alle offentlige vandløb. Denne revision skulle sikre, at de miljømæssige interesser også blev tilgodeset i forbindelse med administration og vedligeholdelse af vandløbene. Regulativerne for vandløbene omfattet af dette tillægsregulativ blev revideret i perioden 1988-1994 under hensyntagen til kravene i Vandløbsloven fra 1982. Ved denne revision blev der for de vandløb, der er omfattet af dette tillægsregulativ, opstillet faste krav til dimensioner i form af bundkote, bundbredde og anlæg på vandløbets sideskråninger. Ringsted kommune har i 2006 besluttet at udarbejde et tillægsregulativ, der ændrer dimensionskravene fra fast geometrisk skikkelse til teoretisk geometrisk skikkelse for disse vandløb. Meget kort indebærer princippet om teoretisk geometrisk skikkelse, at der tillades opretholdt et dynamisk vandløbsprofil, således at en sandbanke, der ligger over den regulativmæssige bund i den ene halvdel af vandløbet, ikke oprenses, såfremt bunden i den anden halvdel af vandløbet ligger tilsvarende dybere. Det åbner op for at tillade et mere dynamisk og naturligt vandløbsprofil af hensyn til plante- og dyrelivet uden at påvirke vandstanden. Kværkeby Bæk er omlagt på den øvre del i henhold til rammelokalplan nr. 129, og denne omlægning er medtaget i tillægsregulativet. Der ud over indeholder tillægsregulativet mindre justeringer i forhold til vedligeholdelse, terminer for vedligeholdelse og administrative bestemmelser.
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 1 2. BETEGNELSE AF VANDLØBENE... 1 3. VANDLØBENES SKIKKELSE OG DIMENSIONER... 1 3.1 Dimensioner... 1 3.2 Tilløb... 5 3.3 Bygværker og overkørsler... 6 4. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER... 7 5. VEDLIGEHOLDELSE... 8 5.1 Grødeskæring... 8 5.2 Skæring af vegetation på vandløbets skråninger... 10 5.3 Oprensning... 10 5.4 Aftaler med nabokommuner vedr. vedligeholdelse... 10 6. REVISION... 10 7. REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN... 11
1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET Tillægsregulativet er udarbejdet på baggrund af vandløbsloven (lov nr. 302 af 9. juni 1982 med senere ændringer) og bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 om klassifikation, registrering og regulativer for offentlige vandløb. Tillægsregulativet erstatter bestemmelserne i de gældende regulativer på de specifikke områder der fremgår af tillægsregulativet. 2. BETEGNELSE AF VANDLØBENE Nærværende tillægsregulativ omfatter: Damrenden, 8 Egerupvandløbet, 5c Fjællebroløbet, 2f Frøsmose Å, 4a Grønbæksløbet, 5a Høm Lilleå, 1a Skee Å, 14 Vigersdal Å Kværkeby Bæk, 2d Vigersdal Å - Bedsted Bæk, 2a Ågårdsløbet, 1b 3. VANDLØBENES SKIKKELSE OG DIMENSIONER 3.1 Dimensioner Dimensionerne i de gældende regulativer fastholdes, men ændres fra fast geometrisk skikkelse til teoretisk geometrisk skikkelse. I Kværkeby Bæk er der i 2003 gennemført en reguleringssag for strækningen fra st. 1514-2610 hvor dimensionerne med hensyn bundkote og anlæg på sideskråningerne er ændret, og der er endvidere på strækningerne fra st.1668-1830 og st. 2005-2510 sket en forlægning af vandløbet. I Kværkeby Bæk fastlægges der med baggrund i reguleringssagen nye dimensioner for ovennævnte strækning fra st. 1514-2610, tab 3.1. Tillægsregulativ Side 1
Station Vandløbets bundkote Bundbredde/ rørdimension Fald Anlæg Anmærkning m cm DNN cm 1072 3780 x x x Bund åbent vandløb 80 0,6 1:1 1514 3753 x Bund åbent vandløb 1514 3738 x x x Rørindløb Ø 120 3,8 Støjvold 1594 3708 x x x Rørudløb 1594 3723 x x Bund åbent vandløb 1:3 1700 3718 0,4 x 1720 3717 x 1:7 Anlæg ændret 0,5 x 1740 3716 80 1:3 Bund åbent vandløb 1780 3714 x 1:7 Anlæg ændret 1800 3714 0,0 x 1815 3714 x 1:3 Bund åbent vandløb 1815 3699 x x x Rørindløb Ø 120 0,7 Overkørsel 1824 3698 x x x Rørudløb 1824 3713 x x Bund åbent vandløb 80 0,5 1:3 2048 3702 x Bund åbent vandløb 2048 3687 x x x Rørindløb Ø 120 1,1 2057 3686 x x x Rørudløb 2057 3701 x x Bund åbent vandløb 80 0,4 1:3 2153 3697 x x Bund åbent vandløb 2153 3682 x x Rørindløb Ø 120 1,0 2163 3681 x x x Rørudløb 2163 3696 x x Bund åbent vandløb 0,4 1:3 2200 3695 x x 0,4 1:7 2220 3694 80 x x 0,4 1:3 2290 3691 x x 0,4 1:7 2330 3688 x x x Tillægsregulativ Side 2
Station Vandløbets Bundbredde/ Fald Anlæg Anmærkning bundkote rørdimension m cm DNN cm 2330 3688 x x x 2316 3689 1:3 80 0,5 2461 3683 x x Bund åbent vandløb 2461 3668 x x x Rørindløb Ø 120 1,1 2470 3667 x x x Rørudløb 2470 3683 x x Bund åbent vandløb 80 0,3 1:1 2610 3680 x x Bund åbent vandløb 2610 3676 x x x Rørindløb Ø 110 1,0 2721 3665 x x x Rørudløb Tabel 3.1 Nye teoretiske dimensioner for Kværkeby Bæk for strækningen fra st. 1514-2610. Princippet om teoretisk geometrisk skikkelse indebærer, at der med udgangspunkt i de opgivne bundkoter skal forefindes et mindste tværsnitsareal i vandløbene. Dette mindste tværsnitsareal er defineret ud fra de teoretiske dimensioner (bundbredde, fald og anlæg), der er angivet i regulativet. Princippet er illustreret i fig. 3.1. Tillægsregulativ Side 3
Fig.3.1 Tværprofil af vandløb. Den stiplede linje angiver vandløbets tværprofil som angivet i regulativet, mens den fuldt optrukne linje viser det faktiske profil i vandløbet. I et vandløb med faste krav til skikkelse skulle løst aflejret materiale i den ene side af vandløbet fjernes, da den ligger over regulativmæssig bund. I det nye regulativ, hvor kravene er angivet som teoretisk geometrisk skikkelse tillades aflejringerne, da vandløbet i den anden halvdel af tværprofilet ligger dybere end fastlagt i regulativet, hvilket kompenserer for den formindskelse af tværsnitsarealet, der forårsages af de løse aflejringer. Ændringen fra fast til teoretisk geometrisk skikkelse ændrer således ikke de afvandingsmæssige forhold, men indebærer, at der kan tillades et mere dynamisk og varieret vandløbsprofil til gavn for vandløbets dyr og planter. Der er i flere af vandløbene bestemte strækninger, hvor der erfaringsmæssigt sker aflejring af sand og mudder. Det er typisk strækninger med et ringe fald, hvor der på vandløbsstrækningen ovenfor findes strækninger med relativt kraftigt fald. På disse strækninger sker der på grund af kraftigt fald og dermed høj strømhastighed en vis erosion af bund og brinker. Når sand og mudder dernæst føres ned til den nedenfor liggende strækning med meget ringe fald og lav strømhastighed aflejres det. Et eksempel på en sådan strækning er Høm Lilleå fra st. ca. 2700 til indløbet under Tolstrupvej i st. 3880, se oversigtkort i vandløbsregulativet. På sådanne strækninger aflejres sand og mudder typisk i hele vandløbets bundbredde. Fig. 3.2 illustrerer en sådan situation, hvor den regulativmæssige bundkote ikke er overholdt. Såfremt der ved opmåling af vandløbet konstateres løst aflejret materiale (sand og mudder) med en højde på mere end 10 cm over vandløbets regulativbundkote, vil der blive iværksat oprensning i hele vandløbets bundbredde. Oprensningen må maximalt ske til 10 cm under vandløbets regulativbundkote. Det svarer fuldstændig til de retningslinjer, som var gældende i det tidligere regulativ. Det er ikke hensigtsmæssigt ud fra et miljømæssigt synspunkt at foretage hyppige generelle oprensninger i et vandløb, og Ringsted Kommune vil derfor, hvor det vurderes hensigtsmæssigt søge at etablere aftaler med lodsejerne vedr. etablering af sandfang. Tillægsregulativ Side 4
Fig.3.2 Tværprofil af vandløb. Den stiplede linje angiver vandløbets tværprofil som angivet i regulativet, mens den fuldt optrukne linje viser det faktiske profil i vandløbet. Skraveringen angiver aflejring af løst materiale. I dette eksempel er der kraftige aflejringer af løst materiale, og regulativets bundkote er ikke overholdt. Da der er tale om løse aflejringer af mudder/sand, foretages der også som hidtil en fuldstændig oprensning af alt det aflejrede materiale i hele regulativbundbredden ned til ca. 10 cm under den regulativmæssige bundkote. Ændringen fra fast geometrisk skikkelse til vandføringsevne beskrevet som en teoretisk geometrisk skikkelse, se fig. 3.1, ændrer ikke på nuværende praksis, hvad angår oprensning på strækninger, hvor der typisk sker kraftig aflejring af sand/mudder, som for eksempel strækningen af Høm Lilleå ovenfor Tolstrupvej. 3.2 Tilløb I Kværkeby Bæk er der i forbindelse med reguleringen af vandløbet i 2003 etableret en række nye tilløb, tab 3.2 Station Rørdimension Bundkote Bemærkninger m cm cm DNN 1748 Ø 30 3749 30 cm tilløb fra højre 1808 Ø160 mm tilløb fra højre Ø 16 3704 Nyt udløb fra regnvandsbassin Bund og sider befæstes. 2376 Ø 15 3732 15 cm tilløb fra højre 2376 Ø160 mm tilløb fra højre Ø160 3690 Nyt udløb fra regnvandsbassin Bund og sider befæstes. 2500 Ø 15 3707 15 cm tilløb fra venstre 2584 Ø 25 3732 25 cm tilløb fra venstre Tabel 3.2 Nye tilløb til Kværkeby Bæk på den regulerede strækning fra st. 1514-2610. Tillægsregulativ Side 5
3.3 Bygværker og overkørsler Der er i Kværkeby Bæk etableret følgende nye bygværker i forbindelse med reguleringen: Station m Bundkote cm DNN 1514 3738 1594 3708 1815 3699 1834 3698 2048 3687 2057 3686 2153 3682 2163 3681 2461 3669 2470 3668 Dimension/ rørdiameter cm Ejerforhold Bemærkninger Ø120 Ringsted kommune Underføring under støjvold Ø120 Ringsted Kommune Overkørsel Ø120 Ringsted Kommune Overkørsel Ø120 Ringsted Kommune Overkørsel Ø120 Ringsted Kommune Overkørsel Tabel 3.3 Nye bygværker og overkørsler i Kværkeby Bæk på den regulerede strækning fra st. 1514-2610. Overkørslerne i station 1582, 1594, 2054 og 2066 er nedlagt. Tillægsregulativ Side 6
4. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER Med hensyn til de generelle administrative bestemmelser er der foretaget følgende ændringer ved udarbejdelse af tillægsregulativet: 2 m bræmmer På 2 m brede bræmmer langs vandløbets øverste kant, se fig 4.1, må der i landzone ikke dyrkes, foretages jordbehandling, plantes eller opføres bygværker, jf. vandløbslovens 69. Dog kan vandløbsmyndigheden foretage - eller give tilladelse til - beplantning, hvis det er ønskeligt af hensyn til begrænsning af grødevækst, stabilisering af vandløbets skråninger eller med henblik på at skabe fiskeskjul. I forhold til det tidligere regulativ præciseres det, at eksisterende træer i bræmmen ikke må fjernes, og at vandløbsmyndighedens vedligeholdelsesforpligtigelse alene omfatter beskæring af vegetationen i det omfang, det har betydning for regulativets krav til skikkelse eller vandføringsevne. Lodsejeren skal fortsat bekæmpe flyvehavre i bræmmen samt på vandløbets skråninger i henhold til gældende lovgivning. Endvidere skal lodsejeren bekæmpe bjørneklo i henhold til Ringsted Kommunes indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo i såvel 2 m bræmmen som på de vandløbsnære arealer. Vandløbsmyndigheden bekæmper kun bjørneklo i vandløbsprofilet, dvs. planter der står i vandløbsbunden og på vandløbets sideskråninger. Fig. 4.1 Definition af begreber. Udløb fra dræn I de tidligere regulativer har der været angivet forskellige krav til placering af nye dræntilløb i forhold til den regulativmæssige bund i vandløbene. I nogle vandløb har der været krav om at nye drænudløb skal anlægges med udløbskoten mindst 20 cm over den regulativmæssige bundlinje i vandløbet, mens andre har haft et krav om 10 cm, og enkelte strækninger har ikke haft specifikke krav. I det nye regulativ fastsættes det for alle vandløbene, at nye drænudløb skal anlægges med udløbskoten mindst 20 cm over den regulativmæssige bundlinje i vandløbet. Ved Tillægsregulativ Side 7
reparation af gamle dræn kan udløbskoten dog tillades placeret ned til 10 cm over de i regulativet angivne bundkoter for vandløbet. I det nye regulativ er vandløbets dimensioner beskrevet som teoretisk geometrisk skikkelse, se fig. 3.1. Princippet om teoretisk geometrisk skikkelse indebærer, at der tillades opretholdt et dynamisk vandløbsprofil, så en sandbanke, der ligger over den regulativmæssige bund i den ene halvdel af vandløbet, ikke oprenses, såfremt bunden i den anden halvdel af vandløbet ligger tilsvarende dybere. Det åbner op for at tillade et mere dynamisk og naturligt vandløbsprofil af hensyn til plante- og dyrelivet uden at påvirke vandstanden. Aflejringer i den ene side af vandløbet kan under særlige forhold påvirke afløbet fra dræn. Derfor vil Ringsted Kommune tilstræbe at skære strømrenden, så den dybe strømrende placeres ud for drænudløb og dermed friholder disse for aflejringer. Lodsejerne anmodes derfor om at afmærke dræn ved placering af en træhegnspæl på vandløbets kronekant, se fig. 4.1, ved drænudløbene. Varsling af lodsejere i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder Arealer som grænser til vandløbet må ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse benyttes til løsdrift, medmindre der sættes forsvarligt hegn langs med og mindst 1 m fra øverste vandløbskant (eller digefod). Sådanne hegn skal ejerne fjerne inden 1 uge efter vandløbsmyndighedens meddelelse herom, hvis det er nødvendigt af hensyn til maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Det præciseres i det nye regulativ, at hvor vedligeholdelsesarbejdet udføres i entreprise, overføres bemyndigelsen til varsling af lodsejerne til entreprenøren, der udfører vedligeholdelsen. 5. VEDLIGEHOLDELSE 5.1 Grødeskæring I det tidligere regulativ er behovet for grødeskæring vurderet 2 gange årligt, og der er skåret en smallere strømrende ved 1. skæring og en bredere strømrende ved 2. skæring. Ved revisionen af regulativet ændres dette, så der ved 2. grødeskæring foretages en fuldstændig skæring i den bredde, der er angivet for1. skæring, mens der uden for denne strømrendebredde op til den bredde, der er angivet for strømrenden ved 2. skæring, kun skæres stivstænglet vegetation typisk Tagrør, Dueurt og Pindsvineknop, mens lav pudeformet grøde som Vandstjerne, Vandaks og Vandranunkel efterlades, se fig. 4.2. Tillægsregulativ Side 8
Nuværende vedligeholdelse Fremtidig vedligeholdelse Før grødeskæring Strømrende Strømrende Første grødeskæring Strømrende Anden grødeskæring Strømrende Fig. 4.2 Skæring af strømrenden i henhold til det tidligere regulativ og det nye tillægsregulativ Ændringen er begrundet i, at den stivstænglede vegetation kan nedsætte vandafledningsevnen, og desuden ikke har nogen væsentlig betydning for faunaen i vandløbet. Den pudeformede lave vegetation har derimod stor betydning som levested for vandløbets insekter og skjul for fisk, men ringe betydning for vandafledningsevnen, hvorfor den efterlades. I forhold til de tidligere regulativer er tidspunkt for start af første grødeskæring ændret fra 1. juni til 15. juni. Denne ændring er foretaget med baggrund i, at der ved grødeskæring i starten af juni kan ske en kraftig grødeopvækst inden iværksættelse af anden grødeskæring med start 1. august. Kraftig grødevækst nedsætter vandhastigheden, og øger dermed risikoen for høj vandstand. Ligeledes er tidspunktet for anden grødeskæring rykket fra 1. august til 15. august også med henblik på, at der ved for tidlig grødeskæring i starten af august kan ske en kraftig Tillægsregulativ Side 9
genvækst af grøden i forbindelse med en mild sensommer. 5.2 Skæring af vegetation på vandløbets skråninger Der skæres som hovedregel ikke skæring af vegetationen på vandløbets skråninger. Hvor vandløbsmyndigheden lokalt skønner det nødvendigt, kan der dog foretages en vis beskæring. Slåning af vegetation på vandløbets skråninger af hensyn til vandafledningsevnen kan iværksættes i perioden 15. juni - 1. oktober. Bekæmpelse af uønsket vegetation af hensyn til skråningernes stabilitet kan dog foretages hele året. I de tidligere regulativer var der for flere af vandløbene bestemmelser om forskellige typer af skæring på vandløbets skråninger. I henhold til det nye tillægsregulativ indstilles denne generelle skæring, og i stedet vil vandløbsmyndigheden foretage en vurdering af behovet for skæring af vegetationen på vandløbets skråninger på de enkelte strækninger baseret på vegetationens artssammensætning og afvandingsinteresserne på de vandløbsnære arealer. 5.3 Oprensning Oprensning af vandløbene kan foretages i perioden 1.8-1.10. I det tidligere regulativ var sidste frist for oprensning 15. oktober. Tidspunktet er fremrykket til 1. oktober, idet en del af vandløbene potentielt kan udnyttes af ørreder til gydning. De udnytter grusbanker i vandløbene til gydning og trækker typisk op i vandløbene i løbet af oktober. For sen oprensning i oktober vil forstyrre ørrederne og kan desuden lede til en vis sandvandring i vandløbene, hvilket kan tilstoppe grusbankerne og kvæle æggene. 5.4 Aftaler med nabokommuner vedr. vedligeholdelse Skee Å på strækningen fra st. 5070-5302 er beliggende i Holbæk Kommune, som tidligere har vedligeholdt denne strækning. Der er truffet aftale om, at vedligeholdelsen for denne strækning fremover foretages af Ringsted Kommune. 6. REVISION Dette regulativ skal optages til revision, såfremt der sker væsentlige ændringer i det planlægningsmæssige grundlag for vandløbene eller de vandløbsnære arealer. Tillægsregulativ Side 10
7. REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN Regulativet har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive evt. indsigelser og ændringsforslag inden den 27. december 2006. Regulativet er herefter endeligt vedtaget af Ringsted Byråd den 12. marts 2007. Niels Ulrich Hermansen / Karsten Kongstad Borgmester Konstitueret kommunaldirektør Regulativet for Skee Å er endeligt vedtaget af Holbæk Kommune Søren Christensen / Jeppe Søndergaard Udvalgsformand Teknik og Miljøchef Tillægsregulativ Side 11