Volley a b c for ungdomsspillere



Relaterede dokumenter
Velkommen til TIK BUESKYDNING. Introhæfte. Side 1 af 7.

Brenderup Idrætsforening

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

VELKOMMEN I FREMAD AMAGER

VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF FODBOLD

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

INSTRUKTIONSMANUAL FOR SPILLERE OG FORÆLDRE TIL HIFEREN

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til Humlebæk Badminton Klub

Velkommen til TIK BUESKYDNING. Introhæfte. Side 1 af 8.

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne.

DGI badminton. Vi har brug for dig. forældreinvolvering

KLG Fodbold. KLG Fodbold Herning mail@klg-fodbold.dk. Årsplan U-9. 1 af

Ebberup Idrætsforening

Velkommen til GBK. Information til ungdomsspillere og deres forældre. Gentofte Badminton Klub. USU Velkomstfolder Publiceret: september 2014

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Folder til alle der overvejer at blive medlem i Tuse Fodbold!

TIK bueskydning. Nyhedsbrev, december Høje Taastrup Kommunes idrætspris. Juleafslutning. Nytårspokalen 2006

Vi byder jer velkommen til en masse aktiviteter i. Faxe Ladeplads Idrætsforening

Kære spillere og forældre til Øvede (niveau 3) Træningstider

Trænermappe LRV-SKALS HÅNDBOLD

VELKOMMEN I FREMAD AMAGER

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Informationsaften - ungdom - Sæsonen 2019/20. Onsdag d. 28. August 2019, Virumhallen

Årsplan. U12/U13 Drenge 2010/11

Kære spillere og forældre til spillere i Ungdomsafdelingen

HLIF Badminton. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere

Velkommen til Humlebæk Badminton Klub

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

Kære spillere og forældre til Øvede (niveau 3) Træningstider

RKG Klarup Ungdomsfodbold

FC Øresund Maj FC Øresund. Håndbog Ver c:\users\balager\private\fcø håndbog version 0 11 maj 2010.doc

U7-fodbold AAIF forår Onsdag den 13. april 2011 kl. 20:00

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

RETNINGSLINJER & ANSVARSOMRÅDER FOR TRÆNERE & LEDERE

Dagsorden HUNDIGE BOLDKLUB

ungdomsfolder 2018/2019

Så er det atter tid til at gøre status efter en tennissæson, der i 2015 har været præget af både traditionelle og nye tiltag.

Bank Sparekassen Faaborg Reg.nr Kontonr Datoliste Generalforsamling 1. tirsdag i hver måned (dog ikke i juli)

Tennissommerskole i Odder Tennisklub

VELKOMMEN TIL SÆSONEN 16/17 I ABC

Velkommen til IF Hasle KFUM Håndbold. Billederne er taget af fotograf Rikke Grøn Larsson

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Korsør Selforsvars Akademi. Informationsfolder.

Vision Forventninger

BRUG BOLDEN, MOR. (og far) INSPIRATIONSKURSUS FOR MØDRE og fædre. -fra leg til landshold

TRÆNER I BMI FODBOLD

Vi er glade for dit barn har valgt, at melde sig til basketball her i klubben. Vi vil her fortælle dig lidt om, hvad det er du har valgt.

Træner i Søften GF (SGF-Fodbold) hvad så nu?

VELKOMMEN TIL SÆSONEN

RKG Klarup Ungdomsfodbold

HLIF Fodbold. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere

FOUR-A-SIDE VOLLEY. Vejledning til et suverænt træningstilbud i din klub

Velkommen til en ny sæson i en (næsten) ny hal!

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Brande Badminton Club. HUSK indbetaling af kontingent før d. 19/8-2010, hvis banen fra sidste år skal beholdes. Se yderligere inde i bladet.

Vi håber, at du har haft nogle gode onsdage, og at du syntes, det har været sjovt at prøve de forskellige idrætsgrene.

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Grundlæggende rammer

Holsted fb - Trænervejledning

ODDER SVØMMEKLUB Første gang jeg skal til svømmestævne

Velkommen i klubben Informationshæfte sæsonen 2012/2013 FODBOLD

DGI Vingsted Skovvej Bredsten Tlf CVR: info@dgi.dk

Træner og holdleder ABC

VELKOMMEN TIL FC BELLA

Velkommen! Introduktion Hvad er tennis for juniorer? Hvad gør klubben? Hvad kan man selv gøre? Forældre inddragelse Kontakt Juniorudvalget

RUGBY OG AMERIKANSK FODBOLD

Småspil og volleyspecifikke lege

Referat af trænermøde d. 4/3 kl i Hallen.

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Dette er en håndbog for nye børn og deres forældre!

BAC forældreinfo. for nye og gamle atletikforældre. November 2015 Ungdomsudvalget

Træner og holdleder ABC

Velkommen til IF Hasle KFUM Håndbold. Billederne er taget af fotograf Rikke Grøn Larsson

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2013/14. Velkommen til Juelsminde Badmintonklubs årlige generalforsamling.

Reglerne til Kidsvolley level 0 til 2

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje.

Instruktørhåndbogen. sæson 2015/2016

Håndbog for U11 Drenge Forår 2011

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub

Du kan se billeder og læse om VBIs fodboldskole på VBIs hjemmeside

Vejledning for nygolfere i 2015

Gadbjerg IF-Fodbold Givskud GUF-Fodbold FC GOG. Forældre information. Hold: U8 U9 (Årgang ) Drenge og piger. Lavet den 21.

Klubberne Samuelsgården Stedet hvor venner mødes.

Velkommen! Odder Bordtennis

Sæby HK håndbold for alle. InvItatIon. Nyhed. Sæby HK SprInteren. - med hele familien i hallen. Fredag den 1. november kl i Sæby Fritidscenter

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

PROGRAM U14 DM APRIL 2017

isi.dk Lev drømmen ISI Idrætsefterskole ISI.DK ISI Idrætsefterskole ISI Idrætshøjskole ISI.DK ISI Idrætshøjskole

PLUTO. Info- & Forældremøde. Tirsdag den 18. september 2012 kl. 19:30 i PLUTO s lokaler (på 1. sal i sløjdbygningen ved skolen)

MÅLSÆTNING... 2 VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE... 3 PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL FORÆLDRENE... 3 LEDERNE I LUPUS FLOKKEN... 3 BRUG AF KNIV...

Velkommen til Herlev Svømnings Konkurrenceafdeling

RKG Klarup Ungdomsfodbold

EFTER SKOLETID. Fritidstilbud og -aktiviteter

Ansættelsespolitik. i SIF-fodbold, således at ansættelses- og aftaleforhold er klare for begge parter.

VELKOMMEN I HØRNING HÅNDBOLD

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Transkript:

Velkommen til sæson 2011-2012 tilsluttet Ishøj Idrætssamvirke, DGI og Dansk Volleyball Forbund Volley a b c for ungdomsspillere og forældre * Alle hæftets informationer finder du også på hjemmesiden ishojvolley.dk * Spiller-oplysningsskema vedhæftet bagerst, husk at udfylde og aflevere til træner. * Betal helst kontingent direkte til vores konto 1551-1655 7641 trykt september 2011 På disse sider fortæller vi nyttig information om - volleyball - Ishøj Volley & Beachvolleyklub - hvad spillere og forældre kan forvente af klubben - hvad klubben forventer af spillere og forældre - hvordan vi gør med en hel masse organisatorisk ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Først lidt om volley... Volleyball er ligesom basketball en sportsgren der blev opfundet i Amerika. Det startede i 1896 og blev allerede med soldaterne under 1. verdenskrig spredt til alle egne af kloden. Der spilles volleyball over alt. Derfor er volleyball da også suverænt verdens største idrætsgren (140 millioner spillere!) alene i Kina er der flere volleyspillere end der er fodboldspillere i hele verden. (I øvrigt er basketball andenstørst med 80 millioner spillere, og fodbold tredjestørst med 40 millioner spillere. Idrætter som badminton og håndbold er, selv om de er store i Danmark, meget meget små på verdensplan.) Især to kendetegn gør volleyball anderledes end andre hold-boldspil: At modstanderne ikke kommer i fysisk kontakt med hinanden. At man skal rotere rundt på alle pladser - man kan altså ikke nøjes med at gøre sig god til én ting, f.eks. at score mål. Alle er dermed lige vigtige for holdet. Så lidt om klubben... Ishøj Volley & Beachvolleyklub blev stiftet

3 den 13. september 1996, og er dermed en af de yngste idrætsklubber i Ishøj. Vi startede nogle motionister beskedent fredag aften kl. 20-22 i Gildbroskolen. Siden da er der sket meget. I dag er vi en mellemstor klub, med en målsætning om at tilbyde volley på alle niveauer og aldersgrupper. Vi ligger nu i faste rammer med træningstider på henholdsvis Gildbroskolen, Strandgårdskolen og i Ishøj Idrætscenter. Kontingent og frivillighed Vi driver klubben efter et frivillighedsprincip og et princip om lavest muligt fast kontingent. Ingen trænere eller ledere får nogen form for løn. Kontingentet dækker kun den mest nødvendige drift og indkøb af materialer til klubben. Eller sagt med andre ord: Vi forventer at både spillere og forældre også giver et frivilligt bidrag til arbejdet i løbet af sæsonen. Vi er især afhængig af hjælp til * trøjevask * transport til stævner * boden ved hjemmebanestævner. Kontingent + licens Man skal betale kontingent for at være med i volleyballklubben. Det bedste overblik over prisen får du på hjemmesiden ishojvolley.dk. Kontingent betales senest 3 uger efter at man er begyndt. Kontingent betales halvårligt i september og i januar. Vi ser meget gerne at beløbet overføres via netbank til klubbens konto 1551-16557641. HUSK at skrive spillerens navn! Man kan også betale kontant til trænere, som kvitterer med underskrift på girokvittering. Det er gratis at prøve tre gange, inden man beslutter sig for at være med. Husstandsrabat: Fuld pris for dyreste spiller, halv pris for de følgende. Licens: Dansk Volleyball Forbund (DVBF) opkræver licens for turneringsdeltagelse. Beløbet er for et helt år. U17-18- 20-21 + senior registrerer sig og betaler selv. Beachvolley Om sommeren kan vi spille beachvolley på Ishøj Strand. Mange synes det er skønt, fordi man kan kaste sig efter boldene uden at slå sig, når man lander i det bløde sand. Vi har fire mobile baner til opsætning på stranden, længst ude ved Stenhuse. Teenvolleyspillerne plejer selv at aftale, hvor og hvornår man tager på stranden. Uheldigvis er stranden meget vindfølsom, og vi har igennem en del år arbejdet med at få etableret en permanent beachvolleybane oppe på land for at kunne opprioritere beachvolley, også for de yngste, som sagtens kan spille kidsvolley i sandet. Afhængig af sommervejret plejer vi at arrangere lidt kidsvolley i sandet også. Ungdom (6. klasse - 21 år) Fra 7. klasse og opad hedder det ikke kidsvolley, men teenvolley. På trin 1-2 er det inspireret af kidsvolley-spillet. Man bruger badmintonbanen, men med blot tre spillere på banen. På trin 1 skal man - som i kidsvolley level 3 - spille tre gange med en kaste-gribe hævning som 2.berøring. Det er et godt sted at starte som begynder i de ældre klasser. Herefter er det almindelig volleyball for unge. Aldersgrupperne hedder U14 (6.-7.klasse), U16 (8.-9.klasse), U18 (10.kl-1.-2.g), samt U21. Der trænes tre gange om ugen, samt i Fitnesscenter for de over 15-årige.. * stævner, resultater mv. i kidsvolley ses på kidsvolley.net * stævner, resultater mv. i teenvolley ses på teenvolley.dk * spille-adresser, resultater for ungdoms grand prix turnering mv. ses hos Sjællands Volleyball Kreds, svbk.dk * turnering, resultater for seniorhold ses på infosport.dk

2 Kidsspillere + U14-15-16 betaler til klubben, så sørger vi for resten. Spilletøj og fløjter Volleyball er nok en af de idrætsgrene med det billigste udstyr, såvel for den enkelte som for hallerne. Som spiller skal man ikke have andet end shorts, T-shirt og kondisko. Vores erfaring er dog at spillerne ret hurtigt vil blive glade for nogle knæbeskyttere, men pas på, der er stor prisforskelle. Hold øje med billige tilbud i f.eks. Netto, eller via internet-shops.. Klubben har spilletrøjer til alle spillere, når vi er ude at spille til stævner. Om kidsvolley (1.-6. klasse) Kidsvolley er et kun få år gammelt koncept for at lære børn boldspil og bevægelse. Ideerne kom fra Holland, hvor volleyball er den største indendørs sport, og blev videreudviklet her i Danmark. Ideen er at man vender tingene på hovedet og siger at børnene først skal lære nogen grundlæggende ting for at få udbytte af boldspil. Det gælder for eksempel at være glad for bolden, at bevæge sig, at have såkaldt øje-hånd-koordination, at have rumfornemmelse (se hvor de andre er, hvor banen er). Således starter de mindste på level 0 med at gribe og kaste og med rotationsvolley. Der bliver stillet eksta krav til deres opmærksomhed ved at de roterer plads efter hver overspilning, og der bliver stillet ekstra krav til deres ansvarsfølelse ved at de dør, hvis de laver fejl. Men selvfølgelig kan holdet kæmpe en død spiller fri igen. Level 1 og 2 er videreudviklinger af rotationsvolley. Når børnene kommer i 4.klasse kommer de på level 3, hvor det er slut med at rotere og hvor baggerslag og fingerslag skal anvendes. Man skal nu spille tre gange, men til gengæld må - eller rettere skal - 2.berøringen være en kaste-gribehævning op til en medspiller. I 5.-6. klasse er børnene som regel så gode at de er på level 4 og 5 hvor det næsten er voksenvolley - bortset fra at alle kidsvolley hold er 4 spillere på en badmintonbane. Kampe fremfor træning Det er ikke vigtigt - i hvert fald ikke for deres idrætslige niveau. Vi synes kun det er godt at børnene har tid og overskud til at prøve lidt forskelligt, i stedet for kun at fokusere på en enkelt idræt, som de så måske bliver kørt træt i alt for tidligt. Til gengæld finder vi det meget vigtigt at børnene kommer med ud til kidsvolley-stævnerne. Et enkelt stævne svarer til mange ganges træning i udbytte, og desuden er det sjovt og spændende at møde andre hold. Når det er sagt har alle lov til at træne mere end én gang om ugen, hvis de har tid og lyst, og fra ca. 5.-6. klasse må de meget gerne. Forældre som holdleder / coach Klubben har ofte mange hold af sted på en weekend, og da de fleste trænere også spiller kampe på eget hold, kan det være svært at få nok trænere til alle kidsvolley-hold. I kidsvolley vil vi derfor gerne have forældre på sidelinien til at give gode råd og opmuntring. Dog kun én ad gangen og efter aftale med træneren. Selv om reglerne er enkle og spillerne hurtigt forstår dem, er det nødvendigt med en voksen spilvejleder/coach på sidelinien, også til at hjælpe holdet med hvor og hvornår næste kamp spilles. Vi opfordrer derfor alle forældre med lyst til at være med på sidelinien til nogle spændende kampe til at deltage i vores forældre-kidsvolleykursus, som afholdes hvert år i september. Her gennemgås reglerne, så man er på sikker grund, når man er med sit barn ude. Vi bliver ofte spurgt, hvorfor de mindste ikke træner mere end én gang om ugen. Vi svarer som det er:

4 Medlemskartoteket Det er uhyre vigtigt både for klubbens trænere, men også for spillerne, at medlemslisten er korrekt og med flest mulige oplysninger. Hvis du ikke har gjort det endnu, så udfyld derfor sidste side i dette hæfte, spilleroplysningsskemaet, og giv det til træneren. Det ekstra skema kan bruges ved flytning, nye telefonnumre osv. Udstyr Voleyball er nok en af de idrætsgrene med det billigste udstyr, såvel for den enkelte som for hallerne. Som spiller skal man ikke have andet end shorts, T-shirts og kondisko. Vores erfaring er dog at spillerne ret hurtigt vil blive glade for nogle knæbeskyttere, men pas på, der er store prisforskelle. Til kidsvolleyspillere rækker det med et billigt tilbud i Netto eller Billka, eller at købe dem på nettet. U16-spillere og ældre skal være udstyret med såvel knæbeskyttere med puder samt knævarmere i neopren. Klubben har spilletrøjer til alle spillere når vi er ude at spille til stævner. Skal man købe shorts og knæbeskyttere vil vi anbefale mørkeblå, som er det, der passer bedst til klubtrøjerne. Klubfarverne er hvid-grøn-blå. Sammen med firmaet Sportsmate har vi udviklet en kollektion af spilletøj og træningsdragter, som man selv kan købe i webshoppen på www.sportsmate.com - se link fra ishojvolley.dk Gode volleyballsko er de samme som er egnede til badminton, mens løbesko ikke er egnede. De har for skarpkantet sål, og gør sidelæns bevægelser farlige. Man bør, såvel til træning som til kamp, have en drikkedunk med. Til det personligt udstyr hører også en dommerfløjte, den koster 20-40 kr. Det er rart ikke at skulle låne den andre har spyttet i! Trøjevask Efter hvert stævne skiftes spillerne til at tage trøjerne med hjem for at vaske dem. Spillerne forsøger vi at lære at lægge trøjerne i trøjetasken med vrangen ud, når stævnet er færdigt. Vaskeanvisninger: Husk at: * trøjerne skal vaskes ved 40 grader med vrangen vendt ud (ellers vil man opleve at specielt plastictryk bliver slidt væk lynhurtigt) * trøjerne skal vaskes samlet, uanset om de er brugte, så de alle bliver slidt ens og ikke blandes med andre farver, * trøjerne lægges sammen så man kan se det lille nummer på maven - så er det nemt at finde ens nummer uden at rode hele bunken igennem. Den der har fået trøjerne med hjem, er ansvarlig for at tage dem med til næste stævne. Vi ser helst at spilleren opbevarer trøjerne så længe, fordi det kan knibe med opbevaringsplads og fordi trænerne har meget at organisere i forvejen. Når indendørs turneringssæsonen er slut 1. maj er det vigtigt at vi får samlet alle trøjetasker ind og intet står rundt omkring hos spillerne. Stævner og andre arrangementer Vi deltager i så mange stævner som muligt. Både fordi det er sjovt, men også fordi spillerne lærer meget mere spil ved et stævne end ved almindelig træning. Fra 4. klasse og opefter tager vi mindst en gang om året ud at rejse, hvor vi også skal overnatte. Herudover samarbejder vi med Svedala Volleybollklubb i Ishøjs svenske venskabsby, Svedala, og den tyske venskabsby, Bad Salzungen Afslutninger før jul og sommer Før jul inviterer vi altid børn sammen med deres forældre til familievolley, normalt den sidste mandag før jul. Her skal forældrene med på sportsgulvet, og det plejer at være vældig hyggeligt, med tilhørende mad for enhver smag og religion bagefter. Omkring 1. maj har vi et lignende arrangement - og dér uddeler vi årets flidspræmier mm. Kvalitet i arbejdet Trænere og ledere lægger et stort ulønnet arbejde i at

5 forberede god træning og i organisering af stævner. Vi forventer derfor: * At spillerne møder til tiden og er gode kammerater med en ordentlig omgangstone over for hinanden * At sedler besvares og returneres til trænerne. * At man passer sin træning. Volleyball er et holdspil og man får kun et godt hold og dermed en god oplevelse, hvis holdkammeraterne møder op. * At man melder afbud til træneren, hvis man af en eller anden grund er forhindret i at komme til træningen. Sig det ugen før, eller send en sms eller email til træneren. Forældrekontakt Nye spilleres forældre skal vi hilse på inden for den første måned. Hvis man ikke skal ud at køre eller se sit barn spille til et stævne, vil vi foreslå at man kommer i hallen og ser hvordan vi træner. Forældremøder I september og i januar holder vi et forældremøde. Her præsenterer vi os selv for nye forældre, vi fortæller om holdets kommende halvårs program og taler om holdet, trøjer, transport mm. Vi forventer at der møder en repræsentant fra hver spillers hjem. Halvårsplan + kampkort I september og i januar får alle spillere en halvårsplan over kommende kampe og stævner - med en svarkupon, hvor hver spillers forældre bedes krydse af, hvornår spilleren kan deltage og hvornår familien kan tilbyde kørsel. Det er livsvigtigt at vi får svar på denne halvårsplan, da det er ud fra disse svar, vi tilmelder hold til stævner og planlægger kørslen. SÅDAN OPKRÆVER VI BENZINPENGE TIL KØRSEL TIL KAMPE Vi opkræver og betaler benzinpenge, FORDI: 1. Vi vil gerne have forældre til at køre for holdene, når de skal ud til kamp. Det er både hurtigere og billigere end offentlig transport. Og så giver det også holdene en vigtig psykologisk opbakning. 2. Spillerne må gerne forstå at det ikke er gratis at køre i forældre-biler. Det koster også noget, selv om det ikke er så dyrt som en tog- eller busbillet. 3. Med vore dages benzinpriser er det rimeligt at kørende forældre får betalt benzinen. 4. Benzinpengene sikrer at forældre ikke holder op med at køre, hvis de bliver bedt en ekstra gang. På hold, hvor nogle forældre kører meget, skal disse forældre udover deres tid og opbakning ikke også betale ekstra af egen lomme for at køre. 5. På nogle hold er der en del spillere, hvis forældre ikke kører, bl.a. fordi man måske ikke har en bil. Hvis vi ikke havde benzinpenge, ville det reelt kun være spillere med bil, som betalte for at komme ud til kampene, mens andre slap helt gratis. 6. Vores ordning skal være enkel og ubureaukratisk. Vi har derfor et system, hvor ind- og udbetaling er overstået og ude af verden samme dag, så ingen skal føre længerevarende regnskaber. På kampkortet står der altid: Du skal medbringe 20 kr i benzinpenge til træneren, som fordeler dem til de kørende forældre. Det fungerer bedst, hvis træneren opkræver pengene allerede på P-pladsen ved afgang. Så er der tid til undervejs at lave benzinpengeregnskabet. Det er unødvendigt at opkræve af børn, hvis forældre kører (se eksempel). EKSEMPEL: 9 spillere og 1 træner skal til A-købing. Det kræver 3 personbiler. IND: 9 spillere à 20 kroner = 180 kr UD: Mor 1 skal have en tredjedel = - minus 20 kr som vi ikke har opkrævet fra hendes eget barn = hun får 40 kr. Mor 2 skal have en tredjedel = - minus 20 kr som vi ikke har opkrævet fra hendes eget barn = hun får 40 kr. Far 3 skal have en tredjedel = - minus 40 kr som vi ikke har opkrævet fra hans egne to børn = han får 20 kr.

6 Herudover vil der til kidsvolleyspillere og U15 spillere blive givet et kampkort med hjem, med nærmere angivelse af afgangstidspunkt og afslutningstidspunkt. For alle over ca. 15 år står kampkort-oplysningerne på hjemmesiden ishojvolley.dk Hvis der er uoverensstemmelse mellem halvårsplan og kampkortets oplysninger, er det altid kampkortets nyeste oplysninger der gælder, selv om vi prøver at oplyse så detaljeret som muligt allerede på halvårsplanen. Ligeledes vil der ved ture og andre arrangementer komme mere detaljerede invitationer med tilhørende svarkupon. Klubkalender og medlems-login På hjemmesiden ligger der en klubkalender, i hele tre versioner, én for hver enkelt hold, én med det samlede overblik over kampe, bestyrelsesmøder, trænermøder osv., og endelig én med overblik over hvem der skal løse hvilke opgaver. Hjemmesiden opdaterer vi løbende, så nyeste information finder du her. Fra hjemmesiden kan man også gå på medlemsdelen af hjemmesiden. Her findes blandt andet - fotoarkiv fra tidligere begivenheder - fildelingsarkiv, hvor man kan genfinde alle udleverede informationssedler - arrangementsstyring, hvor man fx. kan finde bortkomne informationer om mødetid og mødested før kampe. Medlemssiden kræver et login og et password. Hvis man ikke har det endnu, henvender man sigt til træneren. Et godt idrætsmiljø for børn Klubben fik i august 2009 Danmarks Idræts Forbunds udmærkelse et godt idrætsmiljø for børn. Det indebærer at klubben skal leve op til en række krav og specifikationer som DIF og DVBF har opstillet. Vi arbejder på en lang række felter, som fremgår af dette hæfte. Herunder også: Børnepolitik - børnepolitikkens motto er alle skal have en chance, det betyder ikke at der er plads til alle, hvis man opfører sig dårligt ell.lign, men det betyder at der skal tilbydes relevant træning og aktiviteter til alle uanset alder, køn, etnisk baggrund, talentets størrelse osv. - børnene skal lære at komme til tiden, behandle hinanden med respekt, tale samme sprog (dansk) før, under og efter træningen, - vi lægger vægt på at alle kommer med ud til kampe, uanset kunnen, og uanset om medlemskabet er ret nyt - erfaringer viser nemlig at det er børn, som ikke deltager i kampaktiviteter som er i størst risiko for at falde fra, enten pga. manglende forældreopbakning eller fordi de ikke får hele oplevelsen af at spille på et hold og at de andre gerne vil mig Sundt miljø - vi arbejder videre på en sundere bod ved hjemmebanestævner i Gildbroskolen, der må fortsat godt være lidt slik og kage, men der skal være frugt og ordentligt brød med lødigt fyld - vi arbejder videre på at etablere et egentligt klubhus, der vil blive røg- og alkoholfrit. Børneattester Skemaer med de lovpligtige børneattester i Det Centrale Kriminalregister indsendes rutinemæssigt via DGI s automatiserede procedure. Ansvarlig for dette er formanden. Alle trænere, hjælpetrænere og trænerassistenter har underskrevet blanketten, som skal sikre klubben information i tilfælde af problemer. PS: Hvad med lidt volley for far og mor? - Det foregår fredage kl. 20-21.30 i Strandgårdskolens sportshal.

INDMELDELSE SPILLER OPLYSNINGER afleveres til træneren Udfyld tydeligt og med blokbogstaver. Navn og efternavn: Adresse / postnummer / by: Fødselsdag / år: email: fastnettlf. hjemme: mobil: For ungdomsspillere desuden: skole/uddannelsessted og klasse: forældres emails: fars mobil: mors mobil: NB! Vi tager ofte fotos og video af vore spillere i alle aldre, til PR-formål, bl.a. på vores hjemmeside. Med denne blanket indvilliger du i at vi må anvende disse volleybilleder til dette formål. Skriv hvilken dag og tid spilleren deltager i træningen, så vi ved det: KONTINGENT: Se hjemmesiden ishoejvolley.dk - kontingent betales efter tre gange træning, der betales for et halvt år ad gangen (september og januar) ved overførsel til klubbens konto med reg.nr. 1551 konto 1655 7641. UDMELDELSE: Altid skriftligt via hjemmesiden.

INDMELDELSE SPILLER OPLYSNINGER afleveres til træneren Udfyld tydeligt og med blokbogstaver. Navn og efternavn: Adresse / postnummer / by: Fødselsdag / år: email: fastnettlf. hjemme: mobil: For ungdomsspillere desuden: skole/uddannelsessted og klasse: forældres emails: fars mobil: mors mobil: NB! Vi tager ofte fotos og video af vore spillere i alle aldre, til PR-formål, bl.a. på vores hjemmeside. Med denne blanket indvilliger du i at vi må anvende disse volleybilleder til dette formål. Skriv hvilken dag og tid spilleren deltager i træningen, så vi ved det: KONTINGENT: Se hjemmesiden ishoejvolley.dk - kontingent betales efter tre gange træning, der betales for et halvt år ad gangen (september og januar) ved overførsel til klubbens konto med reg.nr. 1551 konto 1655 7641. UDMELDELSE: Altid skriftligt via hjemmesiden.