Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Transkript

1 Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1

2 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret fastholdelse og rekruttering af frivillige ledere samt børn og unge i DMU. Nedenstående er de forslag, som BMX-klubberne er kommet med på de to seminarer i forhold til, hvordan vi løser nævnte udfordring. Samtidig er der hentet viden og inspiration fra hjemmesiden frivilligstrategi.dk. Link: Der vil dog inden forslagene, gives en kort definition af, hvad der forstås ved en frivillig. Denne definition er hentet fra siden frivillighed.dk. Link: Ved frivilligt arbejde forstås den indsats der: er frivillig, dvs. at den udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. En person må ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner (f.eks. afskæres fra et socialt netværk), hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven. ikke er lønnet. Dette udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførslen af opgaven, fx transport- og telefonudgifter. Eller at en person modtager et symbolsk beløb for sit frivillige arbejde. udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt. Derved adskilles frivilligt arbejde fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer. er til gavn for andre end én selv og ens familie. er formelt organiseret. Det betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, fx at følge en ældre eller handicappet person over gaden, bære indkøbsposer hjem fra Brugsen og lignende, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. er aktiv. Dvs. medlemskab af en forening er ikke frivilligt arbejde. I nedenstående følger de forslag, som klubberne er kommet med omkring fastholdelse og rekruttering af børn og unge samt frivillige ledere. Desuden er der hentet viden fra frivilligsstratgei.dk. Fastholdelse af børn og unge: Der skal være en træner/mentor, der har lyst til at lege med de helt små og følge dem det første stykke tid. Det kan være de unge kørere i klubben, der introducerer. Derved har de små, der starter også nogle at se op til. Det er vigtigt med faste rutiner for modtagelse af nye medlemmer og forældre - begynderhold, velkomstbrev, hvem hjælper med udlevering af cykler, hvem giver svar, er der en træningsplan. Der skal også nogle, der siger velkommen til nye forældre. Hjælperyttere de store skal tage de små med rundt Klubben skal tage en snak med forældrene, når deres barn starter. Hvis forældrene fornemmer der bliver taget hånd om børnene, så bliver de også mere engageret i klubben. Det er derfor vigtigt at få forældrene integreret og involveret i klubberne. I omkring 12-13års alderen begynder kørerne, at falde fra. Det er vigtigt også at huske dem, der kører BMX for at hygge sig med vennerne. De bedste bliver i sporten, fordi de har chancen for at 2

3 vinde løb, men de andre falder fra pga. blandt andet nederlag. Måske skal der være mere fokus på jam eller andre ikke-konkurrencerettet elementer. Klubberne mangler ressourcer i forhold til trænere, praktiske ting, at nå ud til alle kørere osv. Organisationen skal styrkes, hvis man skal fastholde. Ellers bliver det svært at fastholde kørerne, fordi der simpelthen ikke er tid, ressourcer, energi osv. til dem. Derfor er det vigtigt i takt med at klubben vokser, at få aktiveret flere frivillige forældre. Få flere af de unge årige kørere til at blive trænere eller officials. Der skal dog være en gulerod for dem ved at blive trænere eller officials, som fx at arrangere en hyggeweekend for dem, hvor de kan køre jam, de kan feste osv. Mange kørere i den alder vil gerne et jord område til at bygge trails. Det er vigtigt at der tænkes i at lave sociale aktiviteter i løbet af vinteren. Nogle falder fra, da pausen er for lang. Træningsløb/samlinger med andre klubber Generelt flere sociale arrangementer i klubberne Rekruttering af børn og unge: Åben Hus-arrangmenter er en succes. Det samme har været at holde børnefødselsdage i klubben. Her får børnene sammen med deres klassekammerater mulighed for at køre BMX og have det sjovt. Det har givet nogle klubber nye kørere. Samarbejde med fritidsordninger. Satellitklubber kan være en god idé. Mindre baner eller små klubber i lokalsamfundet kan give nye medlemmer til DMU klubberne. Tilsvarende kan det være en ide, at indlede et samarbejde med en lokal ungdomsringsklub også de ungdomsringsklubber, der ikke har BMX, de kan måske låne DMU klubbens bane? Man kan invitere tidligere kørere til en prøvedag, så de får følelsen tilbage og dermed måske får lyst til at starte igen. Udlejning af baner til fødselsdage, skoler osv. Det kan være en ide, at se nærmere på træningstiderne - er træningstilbuddet fleksibelt nok til at nye kørere let kan begynde? 3

4 Konkrete værktøjer til rekruttering af frivillige ledere: Når man som klub arbejder med rekruttering af frivillige, er der en række spørgsmål, der med fordel kan stilles inde det opsøgende arbejde. Disse spørgsmål er taget fra Klublederseminaret samt fra hjemmesiden frivilligstrategi.dk Hvem vil klubben gerne have som frivillig? (medlemmer, pårørende, folk med særlige kompetencer, forældre osv.) Hvilke opgaver skal de frivillige varetage? Hvilke opgaver er vigtige for klubben at få løst? Hvem skal udarbejde frivilligpolitikken i klubben? Hvordan sikrer I som klub, at alle i organisationen kender og føler ejerskab for frivilligpolitikken? Hvem har ansvaret for introduktion, vejledning og støtte af den enkelte frivillige? Hvem skal tage sig af potentielle problemer, der opstår blandt de frivillige? Nedenstående kan fungere som en konkret liste, man kan have in mente, når man skal spørge om en person har lyst til at hjælpe som frivillig i en organisation (Følgende er ligeledes hentet fra frivilligsstrategi.dk) a) Husk at spørge Tjek i det rum du er i: Hvor mange er blevet spurgt eller prikket, om de vil være frivillige? Undersøg evt. hvordan de er blevet spurgt - lad dem fortælle historien. Erfaringer og undersøgelser viser, at hovedparten af trænere, instruktører, bestyrelsesmedlemmer og hjælpere i foreningen er blevet frivillige, fordi nogen har spurgt dem. De færreste har meldt sig på en generalforsamling. Spørger du unge, vil de ofte gerne hjælpe, hvis de kan få lov at løse opgaven som en gruppe. b) Spørg dem, du ikke plejer at spørge Stil spørgsmålet: Hvem i din forening eller i dit lokaleområde er aldrig blevet spurgt? c) Vær konkret, når du spørger: Duer ikke: Vil du stå i cafeteriet? Duer: Vil du stå i cafeteriet den første mandag i måneden fra 18 20? Du skal være der sammen med Søren fra ungdomsafdelingen i starten, og hvis der senere er noget, som du er i tvivl om, så er det mig, du skal kontakte. d) Overvej hvordan du præsenterer en opgave Hvis opgaven bliver for nem, bliver den hurtig kedelig Stiller en opgave for store krav, mister man motivationen. For at bevare gejsten skal der være flere guf- end gab- og gispopgaver. 4

5 e) Find ud af hvad der er en guf-opgave for den enkelte! En guf-opgave kan være at spørge om noget, som den frivillige ikke plejer at gøre. F.eks. spørg regnskabsmanden, om han vil træne børn frem for at spørge, om han vil være kasserer? f) Gå efter den bedste til opgaven - vær ambitiøs på din forenings vegne Hvem har I allermest lyst til at have med i jeres forening? Skriv en liste over for eksempel de 5 bedste for jer til at træne børnehold i jeres forening. g) Hvad er det gør, at de ikke er blevet spurgt? Hvis I mener, at bankdirektøren i den lokale bank eller journalisten på lokalbladet vil være den bedste til at være formand, hvorfor spørger I så ikke? Fortæl hvorfor netop han eller hun er den rette til at løse en bestemt opgave. h) Spørg også de travle Tag ikke valget fra folk, før I har spurgt dem. Tjek efter, om I selv er faldet i med svar som: i) Spørg på det rigtige tidspunkt Duer ikke: Duer: j) Lad den rigtige spørge Pers far er med i så meget! Susan må ikke for sin mand! Jensens børn har problemer i skolen! Hansen er lige kommet i lokalrådet! Sonja har lige fået nyt job! - får du et nej, så spørg om, der er et andet tidspunkt, hvor du må spørge Spørg ikke, når du selv er godt træt af foreningsarbejde - din stemning smitter Spørg ikke den travle mor i ulvetimen ved fryseren i Brugsen. Spørg ikke, når mødet er færdigt og man er på vej ud af døren. Spørg ved stævnet, når forældrene lige har set deres børn have en god oplevelse. Spørg når hovedformanden lige har rost dine trænere for det arbejdes som de har gjort gennem den sidste sæson. Spørg når den gode stemning er der. Spørg når foreningen har positiv omtale i pressen. Vælg den rette person fra gang til gang Den rigtige kan være forskellige fra gang til gang, fra situation til situation og fra målgruppe til målgruppe. Den rigtige er f.eks. : Den med prestige i foreningen Den, der kender den, der skal spørges Den unge træner som kender gruppen af unge 5

6 Den, der færdes i særlige kredse Den, der har et stort lokalt netværk Den, der har anledning til at spørge Den forælder, som mange andre forældre kender Den, der er god til at motivere andre k) Folk vil gerne være en del af en succes l) Sig TAK - få motiveres af at være med i en synkende skude. Det, du fortæller om din forening, er med til at definere, hvordan din forening bliver opfattet af andre. Når du fortæller om de gode og positive sider i din forening, skaber du den gode spiral og skaber flere gode historier. Fortæller du om de dårlige sider, så skaber du den dårlige spiral og forstærker et kedeligt foreningsimage. Hvilke succeser har din forening? også, når folk har lavet en lille indsats. Det bliver husket, når du spørger igen. Naturligvis får vi sagt tak til trænerne, bestyrelsesmedlemmet, der stopper og når nogen har ydet en god præstation. I en forening er der brug for mange hjælpere, der ofte løser mindre og ofte lidt usynlige opgaver. Spørg rundt om bordet: Hvordan siger man TAK til m) Spørg hele året Den forælder, der altid kører til kampe? Den, der uddeler billetter ved stævnet? Den, der tager sig af nye forældre i foreningen? De, der sørger for, at banen er i orden? De forældre, der altid siger det skal jeg nok gøre? Nye frivillige findes i hverdagen året rundt der hvor aktiviteterne foregår. Foreningens næste træner findes blandt: unge, der altid bliver hængende i klubben efter træning. unge, der er gode til børn og til at skabe engagement, selv om de ikke er bedst til selve idrætten mødre, der altid sidder i hallen til træning. Husk også at spørge dem der stiller spørgsmål. Det er udtryk for interesse og ikke en kritik af træningen. fædre, der altid kører til kampe. Lad dem der færdes i hverdagen være med til at spotte nye emner. Trænere og holdledere kender holdet og personer omkring det. n) Ofte er det lettere at finde 3 end 1 Mange opgaver i en forening kan fint løses af flere i fællesskab. Faktisk er samvær med andre motivation for mange frivillige. Det kan udnyttes, når du skal finde nye frivillige til en opgave. Har man svært ved at se sig selv som den ansvarlige træner, der skal komme to gange om ugen i en hel sæson, får man snarere lyst til at løse opgaven, hvis man indgår i et team. 6

7 Mange unge bliver frivillige, fordi de kan være sammen med deres kammerater. Opgaveløsning i teams gør det muligt for mennesker med skæve arbejdstider at være træner eller instruktør. 7