G R Ø N T R E G N S K A B

Relaterede dokumenter
G R Ø N T R E G N S K A B

Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010

Grønt regnskab Hvad er et grønt regnskab

Vordingborg Renseanlæg

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Grønt regnskab Struer Centralrenseanlæg

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Petersværft Renseanlæg

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Damme - Askeby Renseanlæg

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Fokusområdet sammenligner vandbalancer og rensegrader samt miljøbelastningen målt i kr/m3 sammenholdt med skærpede krav.

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Grønt regnskab Rudersdal Forsynings renseanlæg

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Spildevandsplan

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

3.900 m 3 /d BI kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

Middelfart Spildevand A/S deltager i DANVAs benchmarking på spildevandsområdet.

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Matr.nr. Anlægstype m 3 /d BI kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

INDHOLDSFORTEGNELSE: Vandforsyning... 3 Spildevand... 4 Tømningsordning Affald Personale Økonomi... 12

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Orientering fra miljøstyrelsen Nr Punktkilder Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Ringkøbing-Skjern Kommune. Bilag 7 til Spildevandsplan RENSEANLÆG

Her kan du få mere at vide om de renseanlæg, som behandler spildevand fra Rudersdal Kommune.

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Indhold 1. FORORD INDLEDNING...7

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Datakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2015

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Viborg Spildevand A/S Sendt pr. til:

Bassin, Kagerup. Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2017

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.

Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. side 5. Hvad er et grønt regnskab? side 5. Målsætninger. side 5. Redegørelse. side 6. Spildevandssystemet.

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Datakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2016

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Bilag 2 Slamdisponering

Slammineraliseringsanlægget, Pårup. Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2018

Performance benchmarking

Århus Kommune. Belysning af spildevandsforhold i Egå Opland: Overskrides Egå Renseanlægs COD belastning med ca. 50% som indløbsmålingen antyder?

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Gennemgang af renseanlæg

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug DANVA, december 2010 / JEA

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Bagrund. Halsnæs Forsyning A/S Gjethusparken 3, 1. sal 3300 Frederiksværk Sagsnr P

SAMN FORSYNING ODDER RENSEANLÆG. Samn renser vi dit spildevand og passer på dit drikkevand

1. Tilladelsen omfatter udledning til Kilde Å af renset husspildevand fra Vemmetofte Kloster Renseanlæg beliggende matr. nr. 1, Vemmetofte Kloster,

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009 Teknisk Udvalg - Spildevandsanlæg

Matr.nr. Anlægstype. 650 m 3 /d BI kg/d

Udledningstilladelse. Kyndbyværkets renseanlæg Kyndbyvej Jægerspris Sagsnummer:

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport 2003

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Favrskov Spildevand A/S

Transkript:

2015 GRØNT REGNSKAB

Indhold Hvad er et grønt regnskab?... 3 Drøsbro Renseanlæg... 4 Hadsten Renseanlæg... 7 Hammel Renseanlæg... 10 Hinnerup Renseanlæg... 14 Ulstrup Renseanlæg... 17 Voldum Renseanlæg... 20 Hvalløs Renseanlæg... 23 Renseanlæg samlet... 24 Benchmarking... 28 Elforbrug pumpestationer... 29 Uvedkommende vand... 30 Ordforklaring... 31 Fakta om Favrskov Forsyning Favrskov Forsyning A/S Grønt regnskab 2015 Ca. 48.000 forbrugere Udgiver: Favrskov Forsyning A/S 7 renseanlæg, samlet godkendt kapacitet ca. 112.000 PE Ca. 840 km kloakledninger Ca. 32.000 stikledninger Udgivelsesår: April 2016 Titel: Grønt regnskab for Favrskov Forsynings renseanlæg 2015 Tekst og layout: Favrskov Forsyning A/S 227 pumpestationer Tryk: Favrskov Forsyning A/S 53 overløbsbygværker Sagsnr: 710-2015-68427 16 sparebassiner 119 regnvandsbassiner Copyright: Forside: Favrskov Forsyning A/S Renovering af slambede 2

Hvad er et grønt regnskab? Hvad er et grønt regnskab? Et grønt regnskab er en redegørelse over indgående og udgående stoffer på renseanlæggene. De indgående stoffer omfatter forbrug af råvarer, energi, vand og hjælpestoffer. De udgående stoffer omfatter art og mængder af stoffer, der forlader renseanlæggene i form af produkter og affald. På renseanlægget håndteres spildevand fra de kloakerede oplande. Ved rensningen anvendes typisk vand, el og kemikalier. Rensningen har til formål at fjerne næringssalte og organisk stof i spildevandet. Ved udløbet skal det rensede spildevand overholde en række kvalitetskrav. I forbindelse med rensningen udskilles en mængde affald og restprodukter i form af ristegods og sand, der deponeres på kontrolleret losseplads samt restproduktet slam, der indeholder næringsstoffer. Slammet skal overholde en række kvalitetskrav, før det kan anvendes som gødningsmiddel på landbrugsjord. I denne rapport er der udarbejdet en opgørelse over ind- og udgående stoffer suppleret med en vurdering af slamkvalitet, overholdelse af udlederkrav og beregning af nøgletal for de seks største renseanlæg. Derudover der lavet en gennemgang af udvalgte data og nøgletal fra DANVA s benchmarking. Rapporten afsluttes med to afsnit, hvor det ene ser på elforbruget på pumpestationerne, og det andet kort beskiver Favrskov Forsynings arbejde for at minimere uvedkommende vand i kloaksystemet. Ind- og udgående stoffer Herunder ses en skitse af ind- og udgående mængder på et renseanlæg. Ressourcer på et renseanlæg omfatter typisk følgende: Ressourcer El Kemikalier Vand Affald Slam Ristegods Sandmændger Kemikalier kan opdeles i følgende: Jernsulfat (JSF), jernklorid (JKL) eller aluminiumklorid (AL): Kemikalie til at binde fosfor i spildevandet, så det indarbejdes i slammet og bundfældes. Polymer: Kemikalie til at forbedre afvandingen af slammet. Sandmængder: Da sandet opbevares på 2 lagerpladser, er det ikke muligt at angive sandmængderne pr. anlæg. Der er derfor alene en samlet opgørelse. Spildevandsafgift Spildevandsafgiften omfatter en afgift til SKAT. På alle renseanlæg, med undtagelse af Hvalløs, betales afgiften ud fra den årlige udledte mængde af kvælstof, fosfor og organisk stof. Spildevandsafgift Organisk stof: Kvælstof: Fosfor: På de større renseanlæg ligger spildevandsafgiften med de nye takster typisk mellem 25 og 45 øre pr. m 3 udledt renset spildevand - svarende til en årlig afgift på 250-450.000 kr. ved en udledt spildevandsmængde på 1 mio. m 3 pr. år. Forsyning og myndigheder Forsyning: Tilsynsmyndighed: Godkendelsesmyndighed: 16,5 kr./kg BI5,mod. 30 kr./kg N 165 kr./kg P Favrskov Forsyning Naturstyrelsen Aarhus Miljøstyrelsen Favrskov Kommune Natur og Miljø Indløb Vandmængder Stofmængder Renseanlæg Udløb Vandmængder Stofmængder El: Kemikalier: Vand: Til beluftning, pumpning, omrøring, afvanding samt opvarmning af bygninger. Til fosforfjernelse og slamafvanding. Til spuling af rist, rengøring samt analysearbejde. 3

Drøsbro Renseanlæg Baggrund Drøsbro Renseanlæg er et biologisk anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Anlægget har en kapacitet på 10.000 PE. Det rensede spildevand udledes til Borre Å. Overskudsslam køres til renseanlæggene i Hammel og Hinnerup. Ind- og udgående stoffer Parameter 2013 2014 2015 Indløb Tilløbsvandmængde 397.799 m 3 * 403.426 m 3 * 423.981 m 3 * Stofbelastning ** 6.254 PE 5.933 PE 2.922 PE BI5 137 ton 130 ton 44,4 ton Total-N 15,6 ton 14,0 ton 9,8 ton Total-P 4,8 ton 3,8 ton 1,7 ton Ressourcer El-forbrug 296.468 kwh 250.689 kwh 254.573 kwh Kemikaliedosering 43,1 ton JKL 0,8 ton AL 74,3 ton JKL 1,0 ton AL 57,0 ton JKL Vandværksvand 567 m 3 368 m 3 132 m 3 Polymer (slamafvanding) 1.320 kg 720 kg*** Anvendes ikke Affald Slamhåndtering Slammet køres nu til renseanlæggene i Hammel og Hinnerup, hvor det afvandes og efterfølgende køres på landbrugsjord. Miljøministeriet har fastsat grænseværdier for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet. Disse grænseværdier overholdes med fin margen. Parameter Max. krav 2015 LAS 1.300 mg/kg TS <50 mg/kg TS PAH 3 mg/kg TS 0,42 mg/kg TS NPE 10 mg/kg TS <0,60 mg/kg TS DEHP 50 mg/kg TS 3,2 mg/kg TS Cadmium 100 mg/kg P 21 mg/kg P Nikkel 2.500 mg/kg P 1.400 mg/kg P Bly 10.000 mg/kg P 900 mg/kg P Kviksølv 200 mg/kg P 8,3 mg/kg P Chrom 100 mg/kg TS 26 mg/kg TS Zink 4.000 mg/kg TS 410 mg/kg TS Kobber 1.000 mg/kg TS 73 mg/kg TS Slammængde 1.051 ton 2.727 ton*** 3.443 ton*** Slammængde (tørstof) 77,8 ton TS 65 ton TS 84,7 ton TS Ristegods 1,8 ton 1,8 ton 2,3 ton Udløb Udløbsvandmængde 397.799 m 3 403.426 m 3 423.981 m 3 BI5 1,8 ton 1,3 ton 1,1 ton Total-N 1,2 ton 0,9 ton 0,8 ton Total-P 0,3 ton 0,1 ton 0,1 ton * Vurderet udfra udløbsvandmængden. ** Stofbelastningerne i 2013 og 2014 er beregnet på baggrund af 6 analyser. Der er i 2015 startet op med yderligere 12, dvs. i alt 18 årlige analyser. ***Siden maj 2014 afvandes slammet ikke længere på renseanlægget. Det ses på forbruget af polymer samt på slammængden, da det ikke-afvandede slam indeholder meget mere vand. Isætning af ekstra belufterfelter, Drøsbro Renseanlæg 4

Renseresultater og udlederkrav Alle udlederkrav er overholdt i 2015 på Drøsbro Renseanlæg. I de følgende grafer ses målte udløbskoncentrationer for kvælstof og fosfor. Udlederkrav er markeret med rød. Parameter Type Vejl. Krav 2015 ph Til V 6,5-8,5 6,8-7,5 10 9 Total-N SS Til < 20 mg/l 6,0 mg/l BI5,mod. Tra < 12 mg/l 2,04 mg/l Iltmætning Til > 60 % 95 % COD Tra < 75 mg/l 16,9 mg/l NH 4 -N Til < 3 mg/l 0,40 mg/l Total-N Tra < 8 mg/l 1,57 mg/l Total-P Tra < 0,5 mg/l 0,14 mg/l Total-P Tra V < 0,3 mg/l 0,14 mg/l Temperatur Til V < 30 C 12,0 C 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Abs: Absolut krav Tra: Transportkrav Til: Tilstandskrav V: Vejledende krav 6 Ammonium-N 5 4 3 2 1 0 1,0 0,9 Total-P 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Opgrabning af sand, procestank, Drøsbro Renseanlæg 5

Drøsbro Renseanlæg Spildevandsafgift Der betales spildevandsafgift til staten på baggrund af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof. Pr. 1. oktober 2014 blev afgiftssatserne på spildevand forhøjet med 50 %. I nedenstående tabel ses afgiftsniveauet de sidste tre år. År BI5, mod. Total-N Total-P Afgift 2013 4,4 mg/l 3,0 mg/l 0,78 mg/l 20 øre/ m 3 2014 3,1 mg/l 2,3 mg/l 0,23 mg/l 12 øre/ m 3 2015 2,6 mg/l 1,8 mg/l 0,17 mg/l 12 øre/ m 3 Afgiften er i 2015 på 12 øre/m 3 og uforandret siden 2014. At spildevandsafgiften ligger uforandret på 12 øre/m 3 på trods af forhøjelsen af afgiftssatserne, skyldes en bedre rensning for både BI5, fosfor (Total-P) og kvælstof (Total-N). Nøgletal Til sammenligning af renseanlæggene beregnes en række nøgletal. Endvidere er angivet nøgletal baseret på data fra en lang række renseanlæg i landet. Parameter Nøgletal 2013 2014 2015 Indløbsflow pr. PE 130-150 l/pe 138 123 285 BI5/N forhold indløb > 4,5 8,8 9,3 4,6 Elforbrug pr. kg slam 1,5-3 kwh/kg TS 3,8 3,9 3,0 I 2015 er følgende tiltag gennemført: Belufterfelter udskiftet For at forbedre arbejdsmiljøet samt sikre mere effektiv rensning, er belufterfelter udskiftet. Forafvander mm. fjenet Da slammet ikke længere afvandes inden det køres til Hammel, er forafvander mv. fjernet. Udendørs lagerplads renoveret I forbindelse med oprydning af lagerplads, er lagerpladsen blevet renoveret og en del af det udendørs lager har fået etableret overdækning. Stenfang ved indløb For at optimere forbehandlingen, er der etableret stenfang ved indløbet. Dette har minimeret fejl/alarmer på risten der kom når sten satte sig fast i ristestængerne. Forventede tiltag i 2016: Kemiforbrug Der sættes i 2016 fokus på reduktion af kemiforbruget på anlægget. Jernklorid pr. kg P 15-20 kg/kg P 9,6 19,8 35,3 Ristegods pr. PE 1-3 kg/pe 0,3 0,3 0,8 Indløbsflow pr. PE er steget en del siden 2014, hvilket primært skyldes den noget lavere belastning. Den lavere belastning skyldes dels en ændring af de drifsmæssige procedurer på Mammen Mejeri. Deruover, er der i 2015 et bedre datagrundlag for beregning af belastning, da der nu også laves interne indløbsanalyser. BI5/N forholdet i indløbet er faldet siden 2014, hvilket også skyldes den lavere belastning fra mejeriet. Elforbruget pr. kg slam er på trods af øgede tilløbsvandmængder faldet, så den nu ligger indenfor nøgletalsværdien. Dette skyldes både at der ikke længere afvandes slam på anlægget, men også udskiftningen af belufterfelterne. Forbruget af fældningskemikalier pr. kg P er steget en del siden 2014. Der sættes i 2016 ekstra fokus på at reducere kemiforbruget. Mængden af ristegods pr. PE er steget siden 2014, men ligger stadig under nøgletalsværdien. Efterklaringstank Drøsbro Renseanlæg 6

Hadsten Renseanlæg Baggrund Hadsten Renseanlæg er et biologisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse. Anlægget har en kapacitet på 21.000 PE. Det rensede spildevand udledes til Lilleåen. Overskudsslam udtages fra procestanken, afvandes eller pumpes til et slammineraliseringsanlæg. Ind- og udgående stoffer Parameter 2013 2014 2015 Indløb Tilløbsvandmængde 1.187.071 m 3 * 1.269.027 m 3 * 1.433.801 m 3 * Stofbelastning ** 10.300 PE 9.509 PE 12.576 PE BI5 225,6 ton 208,3 ton 287 ton Total-N 58,8 ton 54,0 ton 68,5 ton Total-P 8,1 ton 5,9 ton 9,1 ton Ressourcer El-forbrug 493.226 kwh 486.338 kwh 471.081 kwh Kemikaliedosering 100 ton AL 40,8 ton AL 71,3 ton JKL 129,9 ton JKL Vandværksvand 1.669 m 3 1.025 m 3 497 m 3 Polymer (slamafvanding) 2.100 kg ** 1.600 kg** 5.760 kg** Slamhåndtering Slammet køres på landbrugsjord. Inden da afvandes eller pumpes slammet til et slammineraliseringsanlæg, hvor det afdræner og formulder i 8-10 år. Miljøministeriet har fastsat grænseværdier for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet. Grænseværdierne overholdes med god margen. Parameter Max. krav 2015 LAS 1.300 mg/kg TS <50 mg/kg TS PAH 3 mg/kg TS 0,8 mg/kg TS NPE 10 mg/kg TS 0,8 mg/kg TS DEHP 50 mg/kg TS 14 mg/kg TS Cadmium 100 mg/kg P 30 mg/kg P Nikkel 2.500 mg/kg P 1.200 mg/kg TS Bly 10.000 mg/kg P 1.300 mg/kg P Kviksølv 200 mg/kg P 24 mg/kg TS Chrom 100 mg/kg TS 23 mg/kg TS Zink 4.000 mg/kg TS 750 mg/kg TS Kobber 1.000 mg/kg TS 160 mg/kg TS Affald Slammængde *** 25.223 ton 8.724 ton 2.482 ton Slammængde (tørstof) *** 286 ton TS 270 ton TS 284 ton TS Ristegods 11,1 ton 9,2 ton 13,6 ton Udløb Udløbsvandmængde 1.187.071 m 3 * 1.269.027 m 3 * 1.433.801 m 3 * BI5 3,0 ton 5,3 ton 3,3 ton Total-N 2,9 ton 2,6 ton 2,6 ton Total-P 0,2 ton 0,3 ton 0,3 ton * Vurderet udfra procesflowet. ** Stofbelastningerne i 2013 og 2014 er beregnet på baggrund af 6 analyser. Der er i 2015 startet op med yderligere 12, dvs. i alt 18 årlige analyser. ***Kun slam fra Hadsten Renseanlæg. Reduktionen af slammængderne skyldes, at en større og større del af slammet er blevet afvandet siden 2013. Genplantning af slambed, slammineraliseringsanlæg, Hadsten 7

Hadsten Renseanlæg Renseresultater og udlederkrav Alle gældende udlederkrav er overholdt i 2015 på Hadsten Renseanlæg. Parameter Type Vejl. Krav 2015 I de følgende grafer ses målte udløbskoncentrationer for kvælstof og fosfor. Udlederkrav er markeret med rød. De lettere forhøjede værdier af Total-N, Ammonium-N og Total-P målt i januar, har ikke resulteret i overskridelse af udlederkravene. ph Abs V 6,5-8,5 7,0-7,5 SS Til V < 20 mg/l 3,3 mg/l 10 9 Total-N BI5,mod. Til < 12 mg/l 1,7 mg/l BI5,mod. Abs V < 24 mg/l 5,5 mg/l COD Tra < 75 mg/l 18,4 mg/l NH 4 -N Abs < 8 mg/l 2,0 mg/l NH 4 -N Sommer Til < 2 mg/l 0,52 mg/l NH 4 -N vinter Til < 4 mg/l 0,68 mg/l Total-N Tra < 8 mg/l 1,38 mg/l 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Total-P Tra < 1,62 kg/d 0,61 kg/d Total-P Tra V < 0,5 mg/l 0,15 mg/l Iltmætning Abs V > 50 % 67 % Abs: Absolut krav Tra: Transportkrav Til: Tilstandskrav V: Vejledende krav 6 5 Ammonium-N 4 3 2 1 0 1,0 0,9 Total-P 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Procestank, Hadsten Renseanlæg 8

Spildevandsafgift Der betales spildevandsafgift til staten på baggrund af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof. Pr. 1. oktober 2014 blev afgiftssatserne på spildevand forhøjet med 50 %. I nedenstående tabel ses afgiftsniveauet de sidste tre år. År BI5,mod. Total-N Total-P Afgift 2013 2,1 mg/l 2,4 mg/l 0,19 mg/l 9 øre/ m 3 2014 4,2 mg/l 2,1 mg/l 0,24 mg/l 13 øre/ m 3 2015 2,3 mg/l 1,8 mg/l 0,20 mg/l 13 øre/m 3 På trods af forhøjelsen af afgiftssatserne, er det også i Hadsten lykkedes at bibeholde spildevandsafgiften på 13 øre/m 3. Dette skyldes, at der er renset bedre på alle parametre. Nøgletal Til sammenligning af renseanlæggene beregnes en række nøgletal. Endvidere er angivet nøgletal baseret på data fra en lang række renseanlæg i landet. I 2015 er følgende tiltag gennemført: Onlinemålere udskiftet Som en del af procesoptimeringen, er iltmåler samt 2 flowmålere blevet udskiftet. Sikring af arbejdsmiljø Gangbro ved sandfang samt lydisolering ved slamafvander etableret for at sikre godt arbejdsmiljø. Grovrist Ny grovrist etableret for at give mindre ristegods i processen samt give bedre arbejdsmiljø ved rengøring af risten. Slambede genplantet For at sikre fortsat kapacitet på slammineraliseringsanlægget, er 4 slambede blevet genplantet. Parameter Nøgletal 2013 2014 2015 Indløbsflow pr. PE 130-150 l/pe 229 206 259 BI5/N forhold indløb > 4,5 3,8 3,9 4,2 Polymer pr. kg slam 5-15 kg/t TS 7,3 5,9 20,7 Elforbrug pr. kg slam 1,5-3 kwh/kg TS 1,7 1,8 1,7 Jernklorid pr. kg P 15-20 kg/kg P - 12,8 14,7 Ristegods pr. PE 1-3 kg/pe 1,1 1,0 1,1 Forventede tiltag i 2016: Kemiforbrug Der sættes i 2016 fokus på reduktion af kemiforbruget på anlægget. Rydde træer langs hegnet For ikke at få ødelagt hegnet rundt om renseanlægget, ryddes træerne op til hegnet. Indløbsflow pr. PE er steget siden 2014, og ligger højt i forhold til nøgletallet. Dette skyldes primært at en stor del af kloakoplandet stadig er fælleskloakeret, samt at 2015 var et meget vådt år. Polymerforbruget pr. kg slam er steget meget siden 2014. Der sættes i 2016 fokus på at reducere forbruget. Elforbruget pr. kg afvandet slam ligger fint i forhold til nøgletallet. Forbruget af jernklorid pr. kg. slam er steget lidt, men ligger stadig under nøgletallet. Mængden af ristegods har lagt på samme niveau siden 2013, og ligger fint i forhold til nøgletallet. 9

Hammel Renseanlæg Baggrund Hammel Renseanlæg har en kapacitet på 48.000 PE. Der udledes til Rytterbro Bæk. Overskudsslam afvandes og køres på landbrugsjord. Ind- og udgående stoffer Parameter 2013 2014 2015 Indløb Tilløbsvandmængde 776.792 m 3 793.426 m 3 831.267 m 3 Stofbelastning * 16.044 PE 13.398 PE 10.694 PE BI5 351,4 ton 293,4 ton 202,3 ton Total-N 51,3 ton 55,4 ton 44,6 ton Total-P 9,0 ton 11,2 ton 7,9 ton Ressourcer El-forbrug 563.343 kwh 513.691 kwh 571.117 kwh Kemikaliedosering 125,2 ton JKL 124,5 ton JKL 115,9 ton JKL Vandværksvand 240 m 3 762 m 3 188 m 3 Polymer (slamafvanding) 725 kg 675 kg 4.520 kg Slamhåndtering Slammet køres på landbrugsjord. Der er fastsat grænseværdier for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet, og disse overholdes med god margen. Generelt har værdierne ligget på det samme niveau siden 2014. Parameter Max. krav 2015 LAS 1.300 mg/kg TS < 50 mg/kg TS PAH 3 mg/kg TS 1,3 mg/kg TS NPE 10 mg/kg TS 1,5 mg/kg TS DEHP 50 mg/kg TS 7,3 mg/kg TS Cadmium 100 mg/kg P 25 mg/kg P Nikkel 2.500 mg/kg P 790 mg/kg P Bly 10.000 mg/kg P 1.500 mg/kg P Kviksølv 200 mg/kg P 73 mg /kg P Chrom 100 mg/kg TS 23 mg/kg TS Zink 4.000 mg/kg TS 760 mg/kg TS Kobber 1.000 mg/kg TS 300 mg/kg TS Affald Slammængde ** 1.102 ton 1.363 ton 1.248,2 ton Slammængde (tørstof) ** 241 ton TS 259 ton TS 248 ton TS Ristegods 10,1 ton 7,3 ton 19,2 ton Udløb Udløbsvandmængde 626.913 m 3 680.577 m 3 760.741 m 3 BI5 1,3 ton 1,22 ton 1,39 ton Total-N 2,0 ton 2,4 ton 2,2 ton Total-P 0,1 ton 0,1 ton 0,1 ton * Stofbelastningerne i 2013 og 2014 er beregnet på baggrund af 6 analyser. Der er i 2015 startet op med yderligere 12, dvs. i alt 18 årlige analyser. * * Kun slam fra Hammel Renseanlæg Renseresultater og udlederkrav Alle udlederkrav er overholdt i 2015 på Hammel Renseanlæg. Parameter Type Vejl. Krav 2015 SS Til < 30 mg/l 3,4 mg/l SS Til V < 20 mg/l 3,4 mg/l BI5,mod. Til < 12 mg/l 1,49 mg/l BI5,mod. Abs V < 24 mg/l 3,0 mg/l COD Tra < 75 mg/l 17,3 mg/l NH 4 -N Abs < 8 mg/l 0,37 mg/l NH 4 -N sommer Til < 2 mg/l 0,22 mg/l NH 4 -N vinter Til < 4 mg/l 0,46 mg/l Total-N Tra < 8 mg/l 2,29 mg/l Total-P Tra < 0,7 kg/d 0,22 kg/d Total-P Tra V < 0,4 mg/l 0,11 mg/l Abs: Absolut krav Tra: Transportkrav Til: Tilstandskrav V: Vejledende krav 10

I de følgende grafer ses målte udløbskoncentrationer for kvælstof og fosfor. Udlederkrav er markeret med rød. 10 9 Total-N 8 7 6 5 4 3 2 1 0 6 Ammonium-N 5 4 3 2 1 0 1,0 0,9 Total-P 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Udskiftning af omrører Hammel Renseanlæg 11

Hammel Renseanlæg Spildevandsafgift Der betales spildevandsafgift til staten på baggrund af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof. Elforbruget pr. kg. slam er steget en anelse siden 2014, men ligger stadig fint i forhold til nøgletallet. Forbruget af fældningskemikalier pr. kg. slam er steget lidt siden 2014, men er stadig lavt i forhold til nøgletallet. Pr. 1. oktober 2014 blev afgiftssatserne på spildevand forhøjet med 50 %. Mængden af ristegods er steget, men ligger stadig fint i forhold til nøgletallet. I nedenstående tabel ses afgiftsniveauet de sidste tre år. År BI5,mod. Total-N Total-P Afgift 2013 2,1 mg/l 3,1 mg/l 0,13 mg/l 10 øre/ m3 2014 1,8 mg/l 3,5 mg/l 0,15 mg/l 12 øre/m3 2015 1,8 mg/l 2,9 mg/l 0,13 mg/l 14 øre/m3 Spildevandsafgiften er steget med 2 øre/m3 siden 2014, hvilket udelukkende skyldes forhøjelsen af spildevandsafgiften. Der er reelt blevet renset enten bedre eller ligeså godt for alle parametre. Nøgletal Til sammenligning af renseanlæggene beregnes en række nøgletal. Endvidere er angivet nøgletal baseret på data fra en lang række renseanlæg i landet. Parameter Nøgletal 2013 2014 2015 < 10 % 19 14 8 130-150 l/pe 85 86 145 > 4,5 6,8 5,3 4,5 16-25 % 19 19 20 Polymer pr. kg slam 5-15 kg/t TS 3,0 2,6 11,1 Elforbrug pr. kg slam 1,5-3 kwh/kg TS 2,3 2,0 2,3 15-20 kg/kg P 14 11,2 14,9 1-3 kg/pe 0,6 0,5 1,8 Forskel mellem indog udløbsflow Indløbsflow pr. PE BI5/N forhold indløb Slamtørstof Jernklorid pr. kg P Ristegods pr. PE Forskellen mellem ind- og udløbsvandmængen er endnu engang faldet, og ligger nu indenfor nøgletallet. Vandmængden pr. PE er steget med 69 % i forhold til 2014. Dette skyldes både større tilløbsvandmængder, men også at datagrundlaget for beregning af belastningerne på anlæggene er blevet mere præcist. BI5/N forholdet er faldet lidt, men er stadig ok og giver derved fin kvælstoffjernelse. Tørstofindholdet i det afvandede slam er steget og skyldes nyt polymerdoseringsanlæg. Polymerforbruget pr. kg slam er steget med en faktor 4. Der har været fokus på forøgelse af tørstofprocenten, hvilket desværre har betydet mindre fokus på forbruget af polymer. Der sættes i 2016 fokus på reduktion af polymerforbruget. Reparation af beluftningsrotor, Hammel Renseanlæg 12

I 2015 er følgende tiltag gennemført: Ny slamafvander Projekt vedr. indkøb af ny slamafvander opstartet. Betonrenovering Den sidste del af betonrenoveringen af tankene er afsluttet. Rejekvandstank ombygges til slamtank For at sikre plads til slam fra Drøsbro og Ulstrup, er rejektvandstanken blevet ombygget. Renovering af udendørs lagerplads Den udendørs lagerplads er renoveret for at opnå bedre opdeling af affaldsfraktioner. Generel vedligehold Som en del af alm. vedligehold, er fugerne i mandskabsbygningen blevet renoveret, huller i asfalt udbedret samt væg i lager etableret og malet. Forventede tiltag i 2016: Ny slamafvander Indkøb af ny slamafvander. Det vurderes at der med en ny slamafvander kan opnås højere tørstofindhold i det afvandede slam samt lavere polymerforbrug. Renovering af teknisk vandanlæg For at sikre forsat lavt forbrug af vandværksvand, renoveres vandanlægget til teknisk vand. Ny omrører i slammodtagetank For at sikre en optimal belastning af den nye slamafvander monteres omrører i slammodtagetanken. Kemiforbrug Der sættes i 2016 fokus på reduktion af kemiforbruget på anlægget. Videoovervågning ved modtageanlæg For at sikre mod aflæsninger der ikke registreres, er der etableret videoovervågning ved slammodtagestationen. Ventiler i sandfang flyttet Ventiler i sandfanget blev flyttet for at forbedre arbejdsmiljøet. Etablering af regnvandspumpestation Pumpestation til overfladevand fra renseanlægget er etableret, for ved uheld, at sikre mod afledning til vandløb. Udsugning ved hedvandsanlæg For at sikre arbejdsmiljøet, er der sat udsugning op ved hedvandsanlægget i forbehandlingen. Afvanding af lagerplads Hammel Renseanlæg 13

Hinnerup Renseanlæg Baggrund Hinnerup Renseanlæg er et anlæg på 25.000 PE. Det rensede spildevand udledes til Lilleåen. Overskudsslam afvandes før det køres på landbrugsjord. Ind- og udgående stoffer Parameter 2013 2014 2015 Indløb Tilløbsvandmængde 998.997 m 3 1.031.737 m 3 1.128.980 m 3 Stofbelastning * 11.287 PE 10.256 PE 16.074 PE BI5 247,2 ton 224,6 ton 271,9 ton Total-N 54,6 ton 52,5 ton 54,8 ton Total-P 8,2 ton 7,6 ton 7,8 ton Ressourcer El-forbrug 585.967 kwh 567.235 kwh 546.337 kwh Kemikaliedosering 30 ton JSF 26 ton JSF 35,8 ton JSF Vandværksvand 81 m 3 579 m 3 144 m 3 Polymer (slamafvanding) 5.220 kg 4.595 kg 6.650 kg Affald Slammængde ** 1.047 ton 928 ton 1.339 ton Slammængde (tørstof) ** 224 ton TS 214 ton TS 304 ton Ristegods 25,6 ton 26,5 ton 27,3 ton Udløb Udløbsvandmængde 1.067.910 m 3 1.121.889 m 3 1.112.916 m 3 BI5 4,22 ton 3,53 ton 4,65 ton Total-N 4,86 ton 4,92 ton 5,03 ton Total-P 0,29 ton 0,26 ton 0,30 ton * Stofbelastningerne i 2013 og 2014 er beregnet på baggrund af 6 analyser. Der er i 2015 startet op med yderligere 12, dvs. i alt 18 årlige analyser. ** Kun slam fra Hinnerup Renseanlæg NB: Der blev på forsøgsbasis i årets første måneder, doseret ca. et ton kalk i koncentreringstanken for at forbedre slamafvandingen. Tilsætningen af kalk ophørte herefter. Kalkmængderne fremgår derfor ikke af regnskabet. Slamhåndtering Slammet køres på landbrugsjord. Miljøministeriet har fastsat grænseværdier for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet. Grænseværdierne overholdes med god margen. Parameter Max. krav 2015 LAS 1.300 mg/kg TS < 50 mg/kg TS PAH 3 mg/kg TS 0,48 mg/kg TS NPE 10 mg/kg TS 1,1 mg/kg TS DEHP 50 mg/kg TS 4,7 mg/kg TS Cadmium 100 mg/kg P 26 mg/kg P Nikkel 2.500 mg/kg P 550 mg/kg P Bly 10.000 mg/kg P 610 mg/kg P Kviksølv 200 mg/kg P 21 mg/kg P Chrom 100 mg/kg TS 14 mg/kg TS Zink 4.000 mg/kg TS 680 mg/kg TS Kobber 1.000 mg/kg TS 190 mg/kg TS Renseresultater og udlederkrav Alle udlederkrav er overholdt i 2015 på Hinnerup Renseanlæg. Parameter Type Vejl. Krav 2015 ph Abs V 6,5-8,5 6,9-7,5 SS Til V < 30 mg/l 7,37 mg/l BI5,mod. Til < 15 mg/l 3,41 mg/l BI5,mod. Abs V < 30 mg/l 6,50 mg/l COD Tra < 75 mg/l 27,22 mg/l NH 4 -N Abs < 8 mg/l 3,70 mg/l NH 4 -N Til < 2 mg/l 0,53 mg/l Total-N Tra < 8 mg/l 3,61 mg/l Total-P Tra < 3,7 kg/d 0,62 kg/d Total-P Tra V < 1 mg/l 0,21 mg/l Abs: Absolut krav Tra: Transportkrav Til: Tilstandskrav V: Vejledende krav 14

I de følgende grafer ses målte udløbskoncentrationer for kvælstof og fosfor. Udlederkrav er markeret med rød. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Total-N Spildevandsafgift Der betales spildevandsafgift til staten på baggrund af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof. Pr. 1. oktober 2014 blev afgiftssatserne på spildevand forhøjet med 50 %. I nedenstående ses afgiftsniveauet de sidste tre år. År BI5,mod. Total-N Total-P Afgift 2013 4,0 mg/l 4,6 mg/l 0,27 mg/l 17 øre/ m 3 2014 3,2 mg/l 4,4 mg/l 0,23 mg/l 17 øre/ m 3 2015 4,2 mg/l 4,5 mg/l 0,27 mg/l 25 øre/m 3 Spildevandsafgiften er steget med 8 øre/m 3 siden 2014. En del af stigningen skyldes de forhøjede satser, men noget skyldes også en lidt dårligere rensning som resultat af den høje belastning i processen. 6 Ammonium-N 5 4 3 2 1 0 Hinnerup Renseanlæg har en høj belastning i forhold til anlæggets kapacitet. Dette giver sig bl.a. til udtryk i renseresultaterne. De forhøjede værdier i februar har ikke resulteret i overskridelse af udlederkravene. 1,0 0,9 Total-P 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Renovering af udendørs lagerplads, Hinnerup Renseanlæg 15

Hinnerup Renseanlæg Nøgletal Til sammenligning af renseanlæggene beregnes en række Parameter Nøgletal 2013 2014 2015 Indløbsflow pr. PE 130-150 l/pe 241 210 154 BI5/N forhold indløb > 4,5 4,5 4,3 5,0 Slamtørstof 16-25 % 22 23 23 Polymer pr. kg slam 5-15 kg/t TS 23,4 21,5 19,9 Elforbrug pr. kg slam 1,5-3 kwh/kg TS 2,6 2,7 1,8 Jernsulfat pr. kg P 7-15 kg/kg P 3,8 3,6 4,8 Ristegods pr. PE 1-3 kg/pe 2,3 2,6 1,7 nøgletal. Endvidere er angivet nøgletal baseret på data fra en lang række renseanlæg i landet. Indløbsflow pr. PE er, på trods af et ekstremt vådt år, reduceret en del. Årsagen er bl.a. separatkloakeringerne i Søften og Grundfør. Slamtørstofprocenten holder niveauet på 23 % hvilket er flot. Forbruget af polymer pr. kg slam er igen faldet, men ligger stadig højt i forhold til nøgletallet. Der sættes i 2016 fokus på at nedbringe forbruget. Elforbruget pr. kg slam samt mængden af ristegods er faldet siden 2014, og ligger begge fint i forhold til nøgletallet. Forbruget af fældningskemikalie pr. kg P, er steget siden 2014, men ligger stadig lavt i forhold til nøgletallet. I 2015 er følgende tiltag gennemført: Montage af omrører i beluftningstank Omrører monteret for at optimere rensningen. Renovering af udløbsbygværk Udløbsbygværk renoveret for at forbedre arbejdsmiljø samt flowmålingen i udløbet. Beholder til dosering af polyamid For at sikre mere præcis dosering, er beholder til dosering sat op. Renovering af udendørs lagerplads Den udendørs lagerplads er blevet renoveret for at sikre bedre opdeling af affaldsfraktioner. Ruminddeling ved slamafvander Der er lavet ruminddeling ved slamafvanderen for at forbedre arbejdsmiljøet. Forventede tiltag i 2016: Fokus på sandvasker Grundet udfordringer med sandkvaliteten, sættes der i 2016 fokus på sandvaskeren. Montering af spjæld og omrører i indløbspumpestation For at sikre arbejdsmiljøet, monteres spjæld og omrører. V-skod ved udløb etableres For at sikre bedre overensstemmelse mellem ind- og udløbsflowmåler, etableres v-skod ved udløbet. Rydde træer langs hegnet Træer og buske op til hegnet ryddes, for ikke at få ødelagt hegnet rundt om renseanlægget. Kemiforbrug Der sættes i 2016 fokus på reduktion af kemiforbruget på anlægget. Tjek af belufterfelter i procestank, Hinnerup Renseanlæg 16

Ulstrup Renseanlæg Baggrund Ulstrup Renseanlæg er et biologisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse. Anlægget har en kapacitet på 5.400 PE. Det rensede spildevand udledes til Gudenåen. Overskudsslam køres til renseanlæggene i Hammel og Hinnerup. Ind- og udgående stoffer Parameter 2013 2014 2015 Indløb Tilløbsvandmængde 504.671 m 3 * 585.260 m 3 * 702.370 m 3 * Stofbelastning ** 2.672 PE 4.252 PE 4.195 PE BI5 58,5 ton 93,1 ton 67 ton Total-N 16,9 ton 16,5 ton 13,1 ton Total-P 2,4 ton 3,0 ton 1,9 ton Ressourcer El-forbrug 185.500 kwh 184.165 kwh 177.943 kwh Kemikaliedosering 45,7 ton JKL 14 ton AL 76,9 ton JKL 6 ton AL 74,9 ton JKL Vandværksvand 429 m 3 114 m 3 109 m 3 Polymer (slamafvanding) 880 kg 720 kg ** Anvendes ikke Affald Slammængde 1.142 ton 2.678 ton *** 3.398 ton *** Slammængde (tørstof) 74,2 ton TS 61 ton TS 76,5 ton TS Ristegods 0,34 ton 0,34 ton 2,9 ton Udløb Udløbsvandmængde 504.671 m 3 585.260 m 3 702.370 m 3 BI5 1,2 ton 1,56 ton 1,48 ton Total-N 1,8 ton 2,45 ton 2,42 ton Total-P 0,1 ton 0,1 ton 0,1 ton * Vurderet udfra udløbsvandmængden. ** Stofbelastningerne i 2013 og 2014 er beregnet på baggrund af 6 analyser. Der er i 2015 startet op med yderligere 12, dvs. i alt 18 årlige analyser. ***Siden maj 2014 afvandes slammet ikke længere på renseanlægget. Det ses på forbruget af polymer samt på slammængden, da det ikke-afvandede slam indeholder meget mere vand. Slamhåndtering Slammet blev frem til 1. maj 2014 kørt på biogasanlæg, men køres nu til renseanlæggene i Hammel og Hinnerup, hvor det afvandes og efterfølgende køres på landbrugsjord. Parameter Max. krav 2015 LAS 1.300 mg/kg TS <50 mg/kg TS PAH 3 mg/kg TS 1,1 mg/kg TS NPE 10 mg/kg TS 0,63 mg/kg TS DEHP 50 mg/kg TS 8,1 mg/kg TS Cadmium 100 mg/kg P 29 mg/kg P Nikkel 2.500 mg/kg P 1.900 mg/kg P Bly 10.000 mg/kg P 1.400 mg/kg P Kviksølv 200 mg/kg P 19 mg/kg P Chrom 100 mg/kg TS 27 mg/kg TS Zink 4.000 mg/kg TS 680 mg/kg TS Kobber 1.000 mg/kg TS 110 mg/kg TS Grænseværdierne overholdes generelt med meget god margen. Dog blev der i 2015 analyseret et forhøjet indhold af Nikkel. Kilden til det forhøjede indhold, er ukendt, men har resulteret i en midlertidig forøgelse af frekvensen for slamanalyser fra Ulstrup. Viser fremtidige analyser fortsat forhøjede værdier af Nikkel, vil der blive sat fokus på kildesporing. Renseresultater og udlederkrav Alle udlederkrav er overholdt i 2015 på Ulstrup Renseanlæg. Parameter Type Vejl. Krav 2015 ph Til V 6,5-8,5 6,9-7,6 SS Til V < 30 mg/l 4,84 mg/l BI 5,mod. Tra < 15 mg/l 1,64 mg/l Iltmætning Abs V > 40 % 60 % COD Tra < 75 mg/l 13,5 mg/l Total-N Tra < 8 mg/l 2,56 mg/l Total-P Tra < 0,5 mg/l 0,14 mg/l Total-P Tra V < 0,3 mg/l 0,14 mg/l Temperatur Til V < 30 C 12 C Abs: Absolut krav Tra: Transportkrav Til: Tilstandskrav V: Vejledende krav På næste side ses målte udløbskoncentrationer for kvælstof og fosfor. Udlederkrav er markeret med rød. 17

Ulstrup Renseanlæg Idet der ikke er krav til Ammonium-N på Ulstrup Renseanlæg, er der kun angivet udlederkrav for Total-N og Total-P på figurerne. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Total-N. 1,0 Total-P 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Der blev i oktober målt en forhøjet værdi af kvælstof (Total-N). Årsagen var en defekt on-line måler der nu er udbedret. Den forhøjede værdi af kvælstof har ikke resulteret i overskridelse af udlederkravet. 6 Ammonium-N 5 4 3 2 1 0 Grundvandssænkning i forb. med kloakrenovering i Ulstrup 18

Spildevandsafgift Der betales spildevandsafgift til staten på baggrund af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof. Pr. 1. oktober 2014 blev afgiftssatserne på spildevand forhøjet med 50 %. I nedenstående ses afgiftsniveauet de sidste tre år. I 2015 er følgende tiltag gennemført: Forsøgsflowmåler til fældningskemikalie Forsøg med opsætning af flowmåler til fældningskemikalie gik godt. År BI5,mod. Total-N Total-P Afgift 2013 2,3 mg/l 3,5 mg/l 0,20 mg/l 12 øre/m 3 2014 2,7 mg/l 4,2 mg/l 0,19 mg/l 15 øre/m 3 2015 2,1 mg/l 3,4 mg/l 0,18 mg/l 17 øre/m 3 Spildevandsafgiften er steget til 17 øre/m 3 siden 2014. Det skyldes udelukkende forhøjelsen af spildevandsafgiften, da der er renset bedre for alle parametre. Nøgletal Til sammenligning af renseanlæggene beregnes en række nøgletal. Endvidere er angivet nøgletal baseret på data fra en lang række renseanlæg i landet. Forventede tiltag i 2016: Kemiforbrug Der sættes i 2016 fokus på reduktion af kemiforbruget på anlægget. Rydde træer langs hegnet Træer og buske op til hegnet ryddes, for ikke at få ødelagt hegnet rundt om renseanlægget. Flowmåler fældningskemikalie Muligheden for montering af permanent flowmåler undersøges. Parameter Nøgletal 2013 2014 2015 Indløbsflow pr. PE 130-150 l/pe 351 178 352 BI5/N forhold indløb > 4,5 3,5 5,6 5,1 Elforbrug pr. kg slam 1,5-3 kwh/kg TS 2,5 3,0 2,3 Jernklorid pr. kg P 15-20 kg/kg P 19,6 26,2 42,3 Ristegods pr. PE 1-3 kg/pe 0,1 0,1 0,7 Indløbsflowet pr. PE er steget en del i forhold til 2014. Det er der flere årsager til. De meget store mængder nedbør har bidraget til stigningen, men også tiltag i forbindelse med den igangværende separatkloakering i Ulstrup har haft betydning. I forbindelse med separatkloakeringen, har det været nødvendigt at sænke grundvandsstanden. Det bortpumpede vand, blev i en periode tillledt Ulstrup Renseanlæg. BI5/N forholdet ligger fint i forhold til nøgletallet, hvilket sikrer en god kvælstoffjernelse. Elforbruget pr. kg slam er faldet siden 2014, og ligger fint i forhold til nøgletallet. Faldet skyldes primært at der ikke længere afvandes slam på anlægget. Forbruget af fældningskemikalier pr. kg P er steget med 61% siden 2014. Der sættes i 2016 fokus på at reducere forbruget. Boremaskine, kloakrenovering i Ulstrup 19

Voldum Renseanlæg Baggrund Voldum Renseanlæg er et biologisk anlæg med fosforfjernelse. Anlægget har en kapacitet på 2.500 PE. Det rensede spildevand udledes til Revens Møllebæk. Overskudsslam opsamles i en koncentreringstank og køres til renseanlæggene i Hinnerup og Hammel. Ind- og udgående stoffer Parameter 2013 2014 2015 Indløb Tilløbsvandmængde 124.939 m 3 134.314 m 3 199.754 m 3 Stofbelastning * 692 PE 588 PE 1.185 PE BI5 15,2 ton 12,9 ton 19,2 ton Total-N 4,5 ton 3,2 ton 5,0 ton Total-P 0,6 ton 0,4 ton 0,6 ton Ressourcer El-forbrug 116.134 kwh 108.015 kwh 117.185 kwh Kemikaliedosering 11,7 ton AL 10,2 ton AL 2,5 ton JKL 14,5 ton JKL Vandværksvand 48 m 3 48 m 3 36 m 3 Polymer (slamafvanding) Anvendes ikke Anvendes ikke Anvendes ikke Affald Slammængde 945 ton 1.530 ton 1.032 ton Slammængde (tørstof) 23,6 ton TS 29,2 ton TS 23,7 ton TS Ristegods 3,2 ton 2,3 ton 2,0 ton Udløb Udløbsvandmængde 100.520 m 3 108.401 m 3 169.192 m 3 BI5 0,2 ton 0,3 ton 0,3 ton Total-N 1,2 ton 0,6 ton 0,7 ton Total-P 0,03 ton 0,02 ton 0,04 ton * Stofbelastningerne i 2013 og 2014 er beregnet på baggrund af 6 analyser. Der er i 2015 startet op med yderligere 12, dvs. i alt 18 årlige analyser. Slamhåndtering Slammet køres til renseanlæggene i Hinnerup og Hammel, hvor det afvandes og efterfølgende køres på landbrugsjord. Parameter Max. krav 2015 LAS 1.300 mg/kg TS <50 mg/kg TS PAH 3 mg/kg TS 0,36 mg/kg TS NPE 10 mg/kg TS <0,6 mg/kg TS DEHP 50 mg/kg TS 3,6 mg/kg TS Cadmium 100 mg/kg P 30 mg/kg P Nikkel 2.500 mg/kg P 1.300 mg/kg P Bly 10.000 mg/kg P 1.400 mg/kg P Kviksølv 200 mg/kg P 9,3 mg/kg P Chrom 100 mg/kg TS 24 mg/kg TS Zink 4.000 mg/kg TS 870 mg/kg TS Kobber 1.000 mg/kg TS 120 mg/kg TS Renseresultater og udlederkrav Alle udlederkrav er overholdt i 2015 på Voldum Renseanlæg. Parameter Type Vejl. Krav 2015 ph Abs V 6,5-8,5 6,9-7,9 SS Til V < 20 mg/l 4,18 mg/l BI5,mod. Til < 12 mg/l 1,31 mg/l BI5,mod. Abs V < 24 mg/l 2,40 mg/l COD Tra < 75 mg/l 12,02 mg/l NH 4 -N Abs < 8 mg/l 0,92 mg/l NH 4 -N sommer Til < 2 mg/l 0,27 mg/l NH 4 -N vinter Til < 4 mg/l 0,34 mg/l Total-P Tra V < 0,25 kg/d 0,07 kg/d Total-P Tra < 0,5 mg/l 0,18 mg/l Abs: Absolut krav Tra: Transportkrav Til: Tilstandskrav V: Vejledende krav På næste side ses målte udløbskoncentrationer for kvælstof og fosfor. Udlederkrav er markeret med rød. Det noteres, at der ikke er krav til Total-N på Voldum Renseanlæg, og der er derfor kun angivet udlederkrav for ammonium på figurerne for kvælstof. Miljøministeriet har fastsat grænseværdier for indholdet af tungmetaller og mijøfremmede stoffer i slammet. Grænseværdierne overholdes med god margen. 20

10 9 Total-N 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Der er i årets første måneder, samt december, målt flere forhøjede værdier af Total-N. Årsagen er tilbagevendende, og skyldes lave temperaturer. Eftersom Voldum Renseanlæg ikke er dimensioneret til at kunne fjerne kvælstof, er renseresultaterne meget fine. 6 5 Ammonium-N 4 3 2 1 0 1,0 0,9 Total-P 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Tørstofanalyse slam 21

Voldum Renseanlæg Spildevandsafgift Der betales spildevandsafgift til staten på baggrund af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof. Pr. 1. oktober 2014 blev afgiftssatserne på spildevand forhøjet med 50 %. I nedenstående ses afgiftsniveauet de sidste tre år. Forbruget af JKL pr. kg P er steget meget i forhold til 2014. Der blev i november 2014 skiftet fra Aluminium (AL) til Jernklorid (JKL). Det betyder, at der samlet set kun har været en lille stigning i forbruget. Stigningen kan forklares med den ekstra mængde fosfor der er kommet mere fosfor ind på anlægget. Forbruget af fældningskemi er stadig lidt højt i forhold til nøgletallet, så der bliver i 2016 sat fokus på at reducere det. År BI5,mod. Total-N Total-P Afgift 2013 2,3 mg/l 12,0 mg/l 0,28 mg/l 30 øre/m 3 2014 2,8 mg/l 5,1 mg/l 0,23 mg/l 18 øre/m 3 2015 1,9 mg/l 4,3 mg/l 0,25 mg/l 20 øre/m 3 Forventede tiltag i 2016: Kemiforbrug Der sættes i 2016 fokus på reduktion af kemiforbruget på anlægget. Spildevandsafgiften er steget fra 18 til 20 øre/m 3 siden 2014. Dette skyldes primært forhøjelsen af spildevandsafgiften, da der er renset bedre for både organisk stof (BI5) og kvælstof (Total-N). Nøgletal Til sammenligning af renseanlæggene beregnes en række nøgletal. Endvidere er angivet nøgletal baseret på data fra en lang række renseanlæg i landet. Parameter Nøgletal 2013 2014 2015 Indløbsflow pr. PE 130-150 l/pe 291 189 244 BI5/N forhold indløb > 4,5 3,4 4,1 3,9 Elforbrug pr. kg slam 1,5-3 kwh/kg TS 4,9 3,7 4,9 JKL pr. kg P 15-20 kg/kg P 6,0 6,3 24,8 AL pr. kg P 15-20 kg/kg P 22,6 26,2 - Ristegods pr. PE 1-3 kg/pe 4,6 3,9 1,7 Der er fortsat meget vand pr. PE, hvilket især skyldes indsivning fra tilsluttede dræn bl.a. fra markdræn og vandværk samt regnvand fra fællessystemet. Ifølge spildevandsplanen påbegyndes separatkloakering af Voldum i 2017. Dette forventes at reducere tilløbsvandmængden og dermed også indløbsflow pr. PE. BI5/N forholdet er lidt lavt, hvilket reducerer kvælstoffjernelsen. Dette kan også i 2015 ses på flere af analyseresultaterne. Elforbruget pr. kg slam, er steget siden 2014 og dermed stadig lidt højt i forhold til nøgletallet. Stigningen skyldes forøgelsen af tilløbsvandmængderne i samme periode. Voldum Renseanlæg 22

Hvalløs Renseanlæg Baggrund Hvalløs Renseanlæg er et mekanisk anlæg med en kapacitet på 35 PE. Det rensede vand ledes til Alling Bæk. Ind- og udgående stoffer Der er ikke flowmåler på anlægget og der doseres ikke kemikalier. Der er krav om to indløbsanalyser og fire udløbsanalyser. På baggrund heraf er der ikke foretaget nogen videre registrering af ind- og udgående stoffer. Slamhåndtering Slam fra bundfældningstanken køres til Hadsten Renseanlæg, hvor det doseres til indløbet. Renseresultater og udlederkrev Alle udlederkrav er overholdt i 2015. Parameter Type Vejl. Krav 2015 ph Abs 6,5-8,5 7,3-7,6 Bundfald Til < 2 ml/l 0,2 ml/l Temperatur Abs < 35 C 10,6 C Abs: Absolut krav Tra: Transportkrav Spildevandsafgift Spildevandsafgift er fastlagt som et fast beløb pr. m 3. Forventede tiltag i 2016: Anlægget forventes nedlagt i 2016. Regnvandsbassin Regnvandsbassin, Gl. Sellingvej, Hadsten 23

Renseanlæg samlet Ind- og udgående stoffer I nedenstående tabel er summeret status for ind- og udgående stoffer på Favrskov Spildevands seks største renseanlæg. Renseresultater og udlederkrav I 2015 er alle udlederkravene overholdt. Parameter Alle krav overholdt Vejledende krav overskredet Gældende krav overskredet Parameter 2013 2014 2015 Indløb Tilløbsvandmængde 3.990.269 m 3 4.217.190 m 3 4.720.153 m 3 Stofbelastning 47.248 PE 43.934 PE 47.646 PE BI5 1.035 ton 962 ton 892 ton Total-N 202 ton 195 ton 196 ton Total-P 33 ton 32 ton 29 ton Drøsbro Hadsten Hammel Hinnerup Hvalløs Ulstrup Voldum Ressourcer El-forbrug 2.240.638 kwh 2.110.133 kwh 2.138.236 kwh Kemikaliedosering 214 ton JKL 30 ton JSF 127 ton AL 349 ton JKL 26 ton JSF 58 ton AL 392 ton JKL 36 ton JSF Vandværksvand 3.034 m 3 2.896 m 3 1.106 m 3 Polymer (slamafvanding) 10.245 kg 8.310 kg 16.930 kg Affald Slammængde 30.510 ton 17.950 ton 12.942 ton Slammængde (tørstof) 927 ton TS 897 ton TS 1.021 ton TS Ristegods 52 ton 47 ton 67 ton Sandmængder 256 ton 186 ton 296 ton Udløb Udløbsvandmængde 3.884.884 m 3 4.168.580 m 3 4.603.001 m 3 BI5 11,6 ton 13,1 ton 12,3 ton Total-N 13,9 ton 13,9 ton 13,8 ton Total-P 1,0 ton 0,9 ton 0,9 ton Tilløbsvandmængde Anlæg 2013 2014 2015 Ændring i % Drøsbro 397.799 403.426 423.981 + 5 % Hadsten 1.187.071 1.269.027 1.433.801 + 13 % Hammel 776.792 793.426 831.267 + 5 % Hinnerup 998.997 1.031.737 1.128.980 + 9 % Ulstrup 504.671 585.260 702.370 + 20 % Voldum 124.939 134.314 199.754 + 49 % Samlet 3.993.269 4.217.190 4.720.153 + 12 % Enhed: m 3 /år Den samlede tilløbsvandmængde til renseanlæggene er forøget med 12 % siden 2014. Dette stemmer fint overens med de øgede nedbørsmængder i 2015. Nedbør Nedbør 2013 2014 2015 Ændring i % Favrskov 569 mm 707 mm 823 mm 16 % Data fra DMI s vejrstation i Ødum De øgede nedbørsmængder ses tydeligt i ovenstående tabel. Pumpestation, Gyvelvej Svenstrup 24

Stofbelastning Anlæg 2013 2014 2015 Ændring i % Drøsbro 6.254 5.933 2.922-51 % Hadsten 10.300 9.509 12.576 + 32 % Hammel 16.044 13.398 10.694-20 % Hinnerup 11.287 10.256 16.074 + 57 % Ulstrup 2.672 4.252 4.195-1 % Voldum 692 588 1.185 + 102 % Voldum: 49% større tilløbsvandmængder er den største faktor i forbindelse med en stigning af elforbruget på 8 %. Kemikalieforbrug Kemikalie 2013 2014 2015 Ændring i % Jernsulfat 30 ton 26 ton 36 ton + 38 % Jernklorid 214 ton 349 ton 392 ton - 12 % Aluminium 127 ton 58 ton Anvendes ikke - Samlet 371 ton 433 ton 428 ton - 1 % Samlet 47.249 43.934 47.646 + 8 % Enhed: PE (personækvivalenter) Samlet set, er belastningen steget med 8 % siden 2014. Stofbelastningen for 2015, er for første gang beregnet på baggrund af mere end de seks årlige officielle analyser i indløbet på de største renseanlæg. Der er derudover i 2015 analyseret på yderligere 12 indløbsprøver. Datagrundlaget for beregning af anlæggenes stofbelastninger, er derfor forbedret betydeligt. Elforbrug Anlæg 2013 2014 2015 Ændring i % Drøsbro 296 251 255 + 2 % Hadsten 493 486 471-3 % Hammel 563 514 571 + 11 % Hinnerup 586 567 546-4 % Ulstrup 186 184 178-3 % Voldum 116 108 117 + 8 % Samlet 2.241 2.110 2.138 + 1 % Enhed: 1.000 kwh/år Det samlede elforbrug er stort set uforandret i forhold til 2014. I betragtning af at tilløbsvandmængderne i samme periode er steget med 12 %, er det fint. Ser man på elforbruget på de anlæg hvor ændringen har været størst, kan der siges følgende: Hinnerup og Hadsten: Reduktionen af elforbruget i Hinnerup og Hadsten skyldes primært fokus på justering af setpunkter i processen. Hammel: Slammet fra hhv. Drøsbro og Ulstrup som siden august 2014 er blevet afvandet i Hammel, har sammen med de øgede tilløbsvandmængder resulteret i en stigning i elforbruget på 11 %. Det samlede forbrug af fældningskemikalier, er stort set uforandret i forhold til 2014. Der har været store forskelle fra anlæg til anlæg som bl.a. kan tilskrives følgende: Drøsbro, Ulstrup og Hammel: Forbruget er reduceret med hhv. 32, 10 og 7% som følge af fokus på området. Hadsten og Voldum: Noget af stigningen var forventet, da der i løbet af 2014 blev skiftet fra Aluminium til Jernklorid på anlæggene. Jernklorid er en del billigere end Aluminum, men der skal bruges mere til at fælde samme mængde fosfor. I 2016 bliver der dog sat fokus på at reducere forbruget. Hinnerup: Der sættes i 2016 fokus på at reducere forbruget. Forbrug af vandværksvand Anlæg 2013 2014 2015 Ændring i % Drøsbro 567 m 3 368 m 3 132 m 3-64 % Hadsten 1.669 m 3 1.025 m 3 497m 3-52 % Hammel 240 m 3 762 m 3 188 m 3-75 % Hinnerup 81 m 3 579 m 3 144 m 3-75 % Ulstrup 429 m 3 114 m 3 109 m 3-4 % Voldum 48 m 3 48 m 3 36 m 3-25 % Samlet 3.034 m 3 2.896 m 3 1.106 m 3-62 % Forbruget af vandværksvand er faldet på hvert eneste anlæg, og det samlede fald i forhold til 2014, er på 62 %. Reduktionen skyldes især et generelt fokus på driften af de tekniske vandanlæg. Dette ses i bl.a. Hammel og Hinnerup, hvor reduktionen af vandforbruget på begge anlæg har været 75 %. 25

Renseanlæg samlet Polymerforbrug Til afvanding af slam anvendes polymer. Der afvandes slam på Hadsten, Hammel og Hinnerup renseanlæg. Da mængden af anvendt polymer, er afhængig af mænden af slam der skal afvandes, er begge parametre med i nedenstående tabel. Baseret på en række renseanlæg rundt om i landet, er der udarbejdet et nøgletal for forbruget af polymer i forhold af mængden af slam. Nøgletallet ligger i intervallet 5-15 kg/t TS. Parameter 2013 2014 2015 Hadsten Afvandet slammængde 169 ton TS 131 ton TS 278 ton TS Polymer (slamafvanding) 2.100 kg 1.600 kg 5.760 kg Kg polymer/ton TS 12,4 12,2 20,7 Hammel Afvandet slammængde 241 ton TS 259 ton TS 408 ton TS Polymer (slamafvanding) 725 kg 675 kg 4.520 kg Kg polymer/ton TS 3,0 2,6 11,1 Hinnerup Afvandet slammængde 224 ton TS 214 ton TS 334 ton TS Polymer (slamafvanding) 5.220 kg 4.595 kg 6.650 kg Kg polymer/ton TS 23,4 21,5 19,9 De afvandede slammængder er steget meget siden 2013. Det er der flere årsager til: Den ene årsag er, at slam fra Voldum, Drøsbro og Ulstrup siden maj 2014, er blevet afvandet i Hadsten, Hammel og Hinnerup. Derudover pumpes der mindre slam ud på slammineraliseringsanlægget for at forbedre driften. Til sidst, er der i 2015 taget mere slam ud fra anlæggene for at forbedre renseprocesserne. I Hadsten og Hammel ses i 2015 en betydelig forøgelse af polymerforbruget i forhold til mængden af afvandet slam. Hinnerup har siden 2013 haft et forholdvist højt forbrug. Som nævnt tidligere i regnskabet, vil der i 2016 blive sat fokus på at nedbringe polymerforbruget. Ristegods Nedbør 2013 2014 2015 Ændring i % Favrskov 52 ton 47 ton 67 ton + 43 % Mængden af ristegods er steget med 43 % siden 2014. Generelt har mængden af ristegods været meget lav indtil nu. Alt ristegods som ikke bliver taget fra ved risten, kommer med ind på anlægget. Lave mængder ristegods, behøver derfor ikke at være et mål i sig selv. Mængden af ristegods ligger på alle anlæg fint i forhold til nøgletallet. Sandmængder Da det ikke er muligt at registere sandmængder for hvert enkelt renseanlæg, er der i tabellen angivet totale mængder for de 6 store renseanlæg. Sandmængder 2013 2014 2015 Ændring i % Samlet 256 ton 186 ton 296 ton + 37 % Sandmængderne er øget med 37 % siden 2014. En mulig forklaring på de ekstra sandmængder er, at der grundet den ekstra nedbør i 2015, er kommet mere sand ned i kloaksystemet. Spildevandsafgift Anlæg Afgift 2013 Afgift 2014 Afgift 2015 Nøgletal 15-30 øre/m 3 25-45øre/m 3 25-45 øre/m 3 Drøsbro 20 øre/m 3 12 øre/m 3 12 øre/m 3 Hadsten 9 øre/m 3 13 øre/m 3 13 øre/m 3 Hammel 10 øre/m 3 12 øre/m 3 14 øre/m 3 Hinnerup 17 øre/m 3 17 øre/m 3 25 øre/m 3 Ulstrup 12 øre/m 3 15 øre/m 3 17 øre/m 3 Voldum 30 øre/m 3 18 øre/m 3 20 øre/m 3 På de seks største renseanlæg betales spildevandsafgiften til staten på baggrund af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof. Der ses en stigning i spildevandsafgiften på 4 af anlæggene. Der er på alle anlæg undtagen Hinnerup blevet renset bedre i forhold til 2014. Stigningen i spildevandsafgiften kan derfor primært tilskrives de forhøjede afgiftssatser. Årsagen til at der i Hinnerup er renset dårligere end på de andre anlæg skyldes, at belastningen på anlægget er høj i forhold til anlæggets kapacitet. Det ses derudover, at alle anlæg ligger fint i forhold til nøgletallet. 26

Renseanlæg samlet Enhed: kwh/m 3 I 2015 er følgende tiltag gennemført: Det samlede nøgletal er faldet med 10 % siden 2013. Da de solgte Drøsbro vandmængder i samme periode har været konstante, skyldes Belufterfelter faldet reduktionen udskiftet af elforbruget på renseanlæggene. I 2013 Stenfang var nøgletallet ved indløb næsten 20 % større end gennemsnittet for landets Forafvander andre forsyninger. fjernet Der er derfor potentiale for yderligere Udendørs forbedringer. lagerplads renoveret Hadsten Onlinemålere udskiftet Sikring af arbejdsmiljø Gangbro ved sandfang etableret Ny grovrist 3 slambede genplantet Hammel Opstart af projekt vedr. ny slamafvander Betonrenovering afsluttet Rejekvandstank ombygget til slamtank Renovering af udendørs lagerplads Generel vedligehold Videoovervågning ved modtageanlæg Ventiler i sandfang flyttet Etablering af regnvandspumpestation Udsugning ved hedvandsanlæg Forventede tiltag i 2016: Hadsten Rydde træer langs hegnet Hammel Ny slamafvander Renovering af teknisk vandanlæg Ny omrører i slammodtagetank Hinnerup Fokus på sandvasker Motering af spjæld og omrører i indløbspumpestation Etablering af V-skod ved udløb Rydde træer langs hegnet Ulstrup Rydde træer langs hegnet Generelt Reduktion af kemiforbrug Fortsat fokus på energioptimering af processerne på de 6 store renseanlæg Hinnerup Montage af omrører i beluftningstank Renovering af udløbsbygværk Beholder til dosering af polyamid Renovering af udendørs lagerplads Ruminddeling ved slamafvander Ulstrup Opsat forsøgsflowmåler til fældningskemikalie Generelt Fokus på energioptimering af processerne på de 6 store renseanlæg Tømning af fedtfang, Hinnerup Renseanlæg 27

Benchmarking Der er i dette afsnit fokuseret på data og nøgletal fra DANVA s procesbenchmarking. Udviklingen på de seks renseanlæg sammenlignes med hvordan vi samlet klarer os i forhold til landets andre forsyninger. Der forefindes ikke pt. nøgletal for 2015 for andre forsyninger, da data først er tilgængelig i slutningen af 2016. Solgt vand pr. m 3 tilløbsvandmængde Solgt vand i oplandene til renseanlæggene i forhold til tilløbsvandmængderne fortæller noget om, hvor meget uvedkommende vand der er i de separatkloakerede områder. Det viser bl.a., hvor det er mest hensigtsmæssigt at separatkloakere fælleskloakerede områder. Anlæg 2013 2014 2015 Ændring i % Drøsbro 31,02 32,44 24,74-24 % Hadsten 40,69 38,29 34,12-11 % Hammel 52,15 50,61 48,29-5 % Hinnerup 53,50 52,08 46,68-10 % Ulstrup 25,30 21,47 17,26-20 % Voldum 30,86 31,63 18,80-41 % Samlet 42,91 40,88 35,62-13 % Gennemsnit andre forsyninger Enhed: procent 41,4 38,23 - - Det ses, at de solgte vandmængder i 2014 udgjorde knap 41 % af tilløbsvandmængderne til renseanlæggene. Det er lidt over landsgennemsnittet, hvilket er acceptabelt. Nøgletallet er i 2015 er faldet med 13 %, hvilket er udtryk for at der er kommet mere uvedkommende vand ind på renseanlæggene. At nøgletallet er faldet på trods af separatkloakeringerne i Søften, Grundfør og Ulstrup, skyldes sandsynligvis de store mængder nedbør, der har været i 2015. Elforbrug pr. PE i indløbet Anlæg 2013 2014 2015 Ændring i % Drøsbro 47,40 42,26 87,12 + 106 % Hadsten 47,89 51,14 37,46-27 % Hammel 42,05 38,34 53,40 + 39 % Hinnerup 51,92 55,31 34,00-39 % Ulstrup 69,42 43,32 42,40-2 % Voldum 167,82 183,84 98,90-46 % Samlet 47,42 48,03 44,90-7 % Gennemsnit andre forsyninger Enhed: kwh/pe Det samlede elforbrug pr. PE i indløbet er faldet med 7 % i forhold til 2014. Generelt ligger Favrskov Forsyning lidt højere end landsgennemsnittet. Datagrundlaget for belastningerne i indløbet til og med 2014 er meget spinkelt. For at styrke datagrundlaget, er antallet af analyser af tilløbsvandmængderne øget med en faktor 3. Når nøgletal for 2015 er tilgængelige, vil billedet være mere reelt. Elforbruget pr. PE i Drøsbro, er steget med 106 % da belastningen er faldet til under det halve i samme periode. Noget af stigningen af nøgletallet vurderes til at være reelt, grundet interne tilretninger på Mammen Mejeri. Resten af stigningen tilskrives unøjagtigheder med tidligere års data. Elforbrug pr. m 3 solgt vand 41,5 39,79 - - Anlæg 2013 2014 2015 Ændring i % Drøsbro 2,40 1,92 2,43 + 27 % Hadsten 1,02 1,00 0,96-4 % Hammel 1,39 1,28 1,42 + 11 % Hinnerup 1,10 1,06 1,04-2 % Ulstrup 1,45 1,47 1,47 0 % Voldum 3,01 2,54 3,12 + 23 % Samlet 1,36 1,22 1,27 + 4 % Gennemsnit andre forsyninger 1,14 1,09 - - Elforbruget pr. m 3 solgt vand i oplandene til renseanlæggene er steget med 4 %, men da de reelle mængder ind på anlæggene er øget med 12 % samtidig med at de solgte vandmængder er faldet med over 2 %, er resultatet ok. Renovering af skrabere, Hammel Renseanlæg I forhold til landets andre forsyninger, ligger Favrskov Forsyning stadig lidt højere, men forskellen er mindsket i forhold til 2013. 28