Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Cand.merc.aud Forfattere: Janni Sand Tofting Louise Marquart Jakobsen Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Omsætning En teoretisk og praktisk konsekvensanalyse af reglerne i Exposure Draft Revenue from Contracts with Customers Handelshøjskolen, Aarhus Universitet August 2011
Abstract Revenue is a crucial part of an entity s financial statement as revenue is the foundation of an entity s earnings and economic results. Revenue is also an important parameter for users of financial statements when assessing an entity s performance and financial position. The International Accounting Standards Board (IASB) and the US Financial Accounting Standards Board (FASB) initiated in 2002 a joint project to clarify the principles for revenue recognition as the current regulation is inconsistent and have difficulties in handling contracts containing multiple elements. Therefore, IASB and FASB published an Exposure Draft Revenue from Contracts with Customers in June 2010. The Exposure Draft presents a single contract-based revenue recognition model. The main purposes of the project are; to provide a more robust framework for addressing revenue recognition issues; remove inconsistencies and weaknesses in existing revenue recognition standards and practices; improve the comparability of revenue recognition practices across entities, industries, jurisdictions and capital markets; and simplify the preparation of financial statements by reducing the number of requirements to which entities must refer (ED, IN2). As the Exposure Draft will impact the accounting procedures for revenue recognition in Denmark, this thesis will examine the consequences that might follow from the Exposure Draft and analyse whether the Exposure Draft will manage to solve the current issues concerning revenue recognition. The results of the analysis of the proposed revenue recognition model show that the Exposure Draft manage to comply with the objectives of the project. It hence manage to solve the majority of the current revenue recognition issues, but the intension of making a common revenue standard for IFRS and US GAAP unfortunately seems to fail as the prospects of implementing IFRS standards in the US GAAP are currently uncertain. The revenue recognition model implies that an entity should recognize revenue as the net position in a contract with a customer increases as a result of satisfying a performance obligation. A performance obligation is satisfied when an entity transfers a promised good or service to a customer, whereby the customer obtains control. The Exposure Draft will impact the revenue recognition process differently across entities. The model is not expected to impact the revenue recognition for retail transactions in which the entity and the customer fulfill their respective obligations at the point of sale. However, entities within the construction industry, and entities offering contracts with multiple elements, are expected to be affected more extensively. The new model prescribes that continuous transfer of control is a condition for recognizing revenue continuously, which is not a criteria in the current regulation, meaning that some entities within the construction industry might not be able to account for 1
revenue continuously when applying the new model. Entities offering contracts containing multiple elements will be challenged when identifying separate performance obligations in the contracts and when allocating transaction prices. The model is in general directly applicable and the authors accommodate the proposal. But the analysis and the case-study in this thesis have identified areas that can generate challenges in practice such as identification of separate performance obligations and stand-alone selling prices, but also assessing whether control has passed to the customer. The approval of a final revenue recognition standard will directly affect the listed companies in Denmark, which are required to present financial statements according to IFRS. A new standard will not affect companies presenting financial statements according to ÅRL, because IAS 18 and IAS 11 represent the primary basis for interpretation of ÅRL. A new standard is though expected to affect the revision of the ÅRL in the future. Until recently the next step was to issue a new revenue recognition standard, but because of the extensive revision of the Exposure Draft, and to avoid unintended consequences, the Boards have agreed to re-expose the revised proposal for a common revenue recognition standard. The time for issuing a final standard is therefore still uncertain. 2
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Problemformulering... 2 1.2 Undersøgelsesspørgsmål... 3 1.3 Afgrænsning... 3 1.4 Undersøgelsesdesign og metode... 4 1.5 Kildekritik... 7 2 Den nuværende regulering... 8 2.1 Begrebsrammen... 8 2.1.1 Definition af indtægter... 9 2.1.2 Indregning af indtægter... 9 2.1.3 Måling af indtægter... 10 2.2 IAS 18 Revenue... 10 2.2.1 Anvendelsesområde og definitioner... 10 2.2.2 Indregning af omsætning fra salg af varer... 11 2.2.3 Indregning af omsætning fra salg af serviceydelser... 13 2.2.4 Indregning af omsætning fra renter, royalties og udbytter.... 13 2.2.5 Måling af omsætning... 14 2.3 IAS 11 Construction Contracts... 14 2.3.1 Anvendelsesområde og definitioner... 14 2.3.2 Entreprise omsætning og omkostninger samt måling heraf... 16 2.3.3 Indregning af entrepriseomsætning og omkostninger... 16 2.4 Sammenfatning af den nuværende regulering... 18 2.4.1 Trin 1 Identifikation af kontrakter... 19 2.4.2 Trin 2 - Fordeling af aftalt vederlag til separate transaktioner... 21 2.4.3 Trin 3 - Indregning af omsætning.... 22 2.5 Fortolkningsbidrag... 22 2.6 Delkonklusion... 23 3 Problemer ved den nuværende regulering... 24 3.1 Uens regnskabsmæssig behandling af omsætning under IASB og FASB... 24 3.2 Utidssvarende og spredt regulering... 25 3.3 Inkonsistens mellem begrebsramme og standarder... 25 3.4 Inkonsistens standarder imellem... 27 3.5 Manglende vejledning i IAS 11 og IAS 18... 28 3.6 Delkonklusion... 29 4 Exposure Draft - Revenue from Contracts with Customers... 30 4.1 Formål med ED - Revenue from Contracts with Customers... 30 4.2 Anvendelsesområde... 30 4.3 Indregning af omsætning... 31 4.3.1 Trin 1 - Identifikation af kontrakt med kunden... 32 4.3.2 Trin 2 - Identifikation af separate leveringsforpligtelser i kontrakten... 34 4.3.3 Trin 3 Fastlæggelse af transaktionsprisen for identificeret kontrakt... 36 4.3.4 Trin 4 Allokering af transaktionsprisen til identificerede leveringsforpligtelser... 39 4.3.5 Trin 5 Indregning af omsætning... 41 4.3.6 Tabsgivende leveringsforpligtelser... 44 4.4 Delkonklusion... 44 5 Konsekvensanalyse af ED - Revenue from Contracts with Customers... 46 5.1 Generelle konsekvenser af ED - Revenue from Contracts with Customers... 46 5.1.1 Anvendelsesområde... 46 5.1.2 Identifikation af kontrakter... 47 5.1.3 Identifikation af separate leveringsforpligtelser... 47 5.1.4 Fastlæggelse af transaktionsprisen... 48 5.1.5 Allokering af transaktionsprisen på separate leveringsforpligtelser... 50 5.1.6 Indregning af omsætning... 52 3
5.2 Specifikke konsekvenser for udvalgte transaktionstyper... 53 5.2.1 Varer solgt med returret... 53 5.2.2 Varer solgt med garanti... 55 5.2.3 Entreprisekontrakter... 56 5.3 Overordnede konsekvenser af EDet på brancheniveau... 57 5.4 Delkonklusion... 58 6 Analyse af ED - Revenue from Contracts with Customers... 59 6.1 Uens regnskabsmæssig behandling af omsætning i IASB og FASB... 59 6.2 Utidssvarende og spredt regulering... 60 6.3 Inkonsistens mellem begrebsramme og standarder... 61 6.4 Inkonsistens standarder imellem... 61 6.5 Manglende vejledning i IAS 11 og IAS 18... 62 6.6 Forfatternes holdning til ED - Revenue from Contracts with Customers... 63 6.6.1 Et samlet kontraktbaseret regelsæt for indregning af omsætning... 63 6.6.2 Indregningsregler samlet i en 5-trins-model... 64 6.6.3 Identifikation af kontrakter og leveringsforpligtelser... 64 6.6.4 Kontrol-begrebet... 65 6.6.5 Transaktionsprisen... 66 6.6.6 Anvendelse af skøn i Exposure Draft et... 68 6.7 Delkonklusion... 68 7 Case-studie af ED - Revenue from Contracts with Customers... 70 7.1 Udvælgelse af branche... 70 7.2 Udvælgelse af produkter... 71 7.3 Første produkt - iphone 4 16 GB og TDC Mobil imedia... 71 7.3.1 Indregning og måling af omsætning efter nuværende regler... 72 7.3.2 Indregning og måling af omsætninger efter kommende regler i ED... 74 7.4 Andet produkt - TDC HomeDuo... 78 7.4.1 Indregning og måling af omsætning efter nuværende regler... 79 7.4.2 Indregning og måling af omsætninger efter kommende regler i ED... 80 7.5 Delkonklusion... 84 8 Redegørelse for hvordan ED Revenue from Contracts with Customers vil påvirke regnskabsaflæggelsen i Danmark... 86 8.1 Ikrafttrædelse af ny standard... 86 8.2 Hvilke virksomheder i Danmark vil blive berørt af en ny standard?... 87 8.3 Delkonklusion... 90 9 Konklusion... 91 10 Perspektivering... 93 Litteraturliste... 94 Bilag A: Anvendte forkortelser og begreber... 97 Bilag B: Oversigt over ligheder og forskelle mellem nuværende og kommende regulering... 98 Bilag C: Udvalgte TDC produkter til case-studie... 103 Bilag D: Bogføring af udvalgte TDC produkter... 109 Bilag E: Korrespondance med TDC-medarbejdere... 111 4
1 Indledning Omsætning er for mange virksomheder fundamentet for deres indtjenings- og eksistensgrundlag, og bliver hermed én af de væsentligste bestanddele i årsregnskabet for regnskabsbrugerens økonomiske beslutningstagen, når denne skal vurdere en virksomheds præstation og finansielle stilling. På nuværende tidspunkt reguleres indregning og måling af omsætning på internationalt plan gennem et utal af forskellige regelsæt. De to førende organer indenfor udstedelse af regnskabsstandarder er US Financial Accounting Standard Board (FASB) og International Accounting Standard Board (IASB). FASBs regelsæt US General Applied Accounting Principles (US GAAP) og IASBs regelsæt International Financial Reporting Standards (IFRS) har mange ligheder, men er på mange områder også forskellige fra hinanden, hvorfor der i dag ikke sker indregning og måling af omsætning efter samme principper. Dette er i mange henseender særdeles uhensigtsmæssigt og har givet anledning til udfordringer for både regnskabsaflæggere og -brugere. Udfordringerne har blandt andet bestået af problemer i forbindelse med sammenligning af regnskaber på tværs af de forskellige regelsæt samt valg af korrekte indregnings- og målemetoder. US GAAPs regulering af omsætning er karakteriseret ved brede indregningsprincipper og omfattende detailreguleringer indenfor specifikke industrier og transaktionstyper, hvilket kan resultere i forskellig regnskabsmæssig behandling af ens transaktioner. IFRS er mindre detaljeret, og indregning og måling af omsætning er reguleret gennem to overordnede principbaserede regnskabsstandarder, IAS 18 Revenue og IAS 11 Construction Contracts, som kan være problematiske at anvende på mere komplekse transaktioner (ED, IN1). Både IASB og FASB er desuden blevet kritiseret for, at deres gældende regelsæt ikke er tidssvarende og har svært ved at afspejle de transaktioner, der i dag udgør forretningsgrundlaget for mange virksomheder verden over. For IASBs vedkommende er IAS 18 og IAS 11 udstedt i henholdsvis 1982 og 1978, dog begge med en opdatering tilbage i 1993. Som en konsekvens af ovenstående har IASB og FASB indgået et større samarbejde om at harmonisere regnskabsreguleringen. Projektet kaldes i daglig tale Memorandum of Understanding, og har konkret udmøntet sig i udviklingen af en ny regnskabsstandard for indregning og måling af omsætning Exposure Draft Revenue from Contracts with Customers (ED) med det formål at; a) fjerne de svagheder og den inkonsistens der præger de nuværende regler, b) udvikle en forbedret og mere robust referenceramme til at kunne løse problemstillinger i forbindelse med indregning og måling af omsætning, c) forbedre sammenligningsgrundlaget for omsætning på tværs af selskaber og industrier, og 1
d) lette udarbejdelse af årsrapporten ved at reducere antallet af regelsæt på området (ED, IN2). IASB og FASB er i skrivende stund så langt, at der er lavet et udkast til en ny standard, ED Revenue from Contracts with Customers, hvortil der også er modtaget kommentarer fra diverse interessegrupper. Projektet træder nu ind i dets afsluttende fase og indtil for nylig forventede IASB at have en endelig standard klar til udstedelse i andet kvartal af 2011. Denne frist er udskudt, da IASB og FASB i stedet er blevet enige om, at sende det reviderede udkast ud i en anden kommenteringsrunde i sidste halvår af 2011. Herpå forventes en endelig standard udstedt i løbet af 2012 (www.ifrs.org). En ændring af reglerne for indregning og måling af omsætning vil påvirke regnskabsaflæggelsen for virksomheder over hele verden. For virksomheder i Danmark vil en ny standard dog i første omgang kun direkte påvirke de børsnoterede virksomheder og koncerner, der siden henholdsvis 2009 og 2005 har skulle aflægge virksomhedsregnskab og koncernregnskab efter IFRS. For ikkebørsnoterede virksomheder har det været frivilligt at anvende IFRS i såvel årsregnskabet som i koncernregnskabet (Deloitte, Introduktion til IFRS, s.10). En ændring af reglerne formodes også på sigt, at ville påvirke virksomheder, der i dag aflægger regnskab efter Årsregnskabsloven (ÅRL), da IFRS siden opdateringen af ÅRL i 2001 har været anvendt som fortolkningsgrundlag for ÅRL i de tilfælde, hvor IFRS ikke er i strid med regelsættet i ÅRL (KPMG Indsigt i Årsregnskabsloven, 2.2). Der hersker hermed ingen tvivl om, at når udkastet fra IASB og FASB udmøntes i en ny standard vil denne danne grundlaget for indregning og måling af omsætning for en lang række virksomheder. Det vil i den forbindelse være interessant at undersøge, hvordan denne ændring af regelsættet for indregning og måling af omsætning vil påvirke virksomhederne, og hvor godt en kommende standard formår at løse de problemstillinger, der på nuværende tidspunkt er forbundet med indregning og måling af omsætning. 1.1 Problemformulering Den foregående beskrivelse af reguleringsområdet for indregning og måling af omsætning leder os frem til følgende problemformulering: Med udgangspunkt i Exposure Draft - Revenue from Contracts with Customers fra juni 2010 udsendt af IASB ønskes undersøgt, hvilke konsekvenser udkastet får for danske regnskabsaflæggere, hvis/når udkastet omkring indregning og måling af omsætning udmøntes i en ny regnskabsstandard, samt hvordan udkastet formår at løse de nuværende problemstillinger omkring indregning og måling af omsætning. 2
1.2 Undersøgelsesspørgsmål For at kunne besvare ovenstående hovedspørgsmål vil det være nødvendigt at få belyst og besvaret følgende undersøgelsesspørgsmål, som herefter kan lede til en begrundet konklusion på problemformuleringen. 1.Hvordan indregnes og måles omsætning efter den nuværende regulering? 2.Hvilke problemer giver den nuværende regulering for indregning og måling af omsætning? 3.Hvordan vil indregning og måling af omsætning fremover skulle ske med udgangspunkt i ED - Revenue from Contracts with Customers? 4.Hvad bliver konsekvenserne af reglerne i ED Revenue from Contracts with Customers? 5.Hvordan vurderes reglerne i ED - Revenue from Contracts with Customers? 6.Hvordan vil danske virksomheder påvirkes af ikrafttrædelsen af en standard baseret på ED - Revenue from Contracts with Customers? 1.3 Afgrænsning Grundet afhandlingens begrænsede kvantitative omfang og for at kunne komme i dybden med de essentielle konsekvenser en kommende standard for indregning og måling af omsætning vil få, har det været nødvendigt at foretage en afgrænsning af afhandlingens omfang. Afhandlingen udarbejdes i et dansk perspektiv, hvilket betyder, at den overordnede konsekvensanalyse vil bestå i en sammenligning af ED - Revenue from Contracts with Customers med de gældende regelsæt under IFRS, da det er IASB og hermed IFRS, der har præget og påvirket den danske regnskabsregulering, og ikke US GAAP. Der vil hermed ikke blive foretaget en konsekvensanalyse for de virksomheder, der på nuværende tidspunkt aflægger regnskab efter US GAAP. Der afgrænses ligeledes fra en direkte konsekvensanalyse for virksomheder, der aflægger efter ÅRL, da ÅRLs fortolkningsbidrag siden 2001 har været IFRS. Da afhandlingens perspektiv netop er dansk vil der dog blive redegjort for, hvorledes regnskabsaflæggere efter ÅRL forventes at blive påvirket af en kommende omsætningsstandard på sigt. Efter IFRS reguleres indregning og måling af omsætning i flere forskellige standarder og fortolkningsbidrag. I denne afhandling vil analysen af det nuværende regelsæt for indregning og måling tage sit afsæt i de standarder, der erstattes af en kommende standard. Dette bliver hermed IAS 18 og IAS 11 som de primære, og sekundært de her tilhørende fortolkningsbidrag. IASB forventer, at regelsættene i henholdsvis IAS 16 Property, Plant and Equipment og IAS 40 Investment Property vil være konsistente med det nye regelsæt (ED, IN6), hvorfor der ses bort fra disse. Herudover vil der ligeledes ses bort fra gældende regelsæt omkring særlige former for omsætningstyper, såsom indtægter fra leasingkontrakter og forsikringskontrakter, igen med den begrundelse at de nuværende regelsæt heromkring ikke erstattes af en kommende standard. 3
Udkastet ED - Revenue from Contracts with Customers indeholder udover regler omkring indregning og måling af omsætning tillige regler om præsentation og oplysning, hvor denne afhandling vil afgrænse sig fra en behandling af de nye regler omkring præsentation og oplysning. Den ny omsætningsstandard er, som nævnt ovenfor, endnu ikke blevet vedtaget, og udkastet er fortsat til genstand for mange drøftelser på IASBs møder. På møderne træffes der jævnligt beslutninger, som ændrer på de forventede regler i forhold til hvordan udkastet så ud. I visse tilfælde ændrer IASB mening fra det ene møde til det næste, hvorfor det kan være vanskeligt at forudsige, hvordan den endelige standard for indregning og måling af omsætning kommer til at se ud. For at kunne foretage en reel konsekvensanalyse af den kommende standard for indregning og måling af omsætning har det været nødvendigt at fastsætte en skæringsdato. Denne afhandling medtager således ændringer foreslået af IASB til og med 1. juni 2011, hvorfor ændringer foretaget efter denne dato ikke vil blive behandlet. 1.4 Undersøgelsesdesign og metode Besvarelsen af afhandlingens problemformulering vil ske gennem de ovenfor anførte undersøgelsesspørgsmål. Undersøgelsesspørgsmålene er tilrettelagt således at afhandlingen metodisk besvares gennem en kombination af beskrivende, analyserende og praktiske dele. I nedenstående figur 1.4-1 er opgavens struktur og opbygning illustreret. 4
Figur 1.4-1: Afhandlingens undersøgelsesdesign Kap. 1: Indledning Beskrivende Analyserende Del 1: Nuværende regulering Kap. 2: Hvordan indregnes og måles omsætning efter den nuværende regulering? Kap. 3: Hvilke problemer giver den nuværende regulering for indregning og måling af omsætning? Del 2: ED Revenue from Contracts with Customers Kap. 4: Hvordan vil indregning og måling af omsætning fremover skulle ske med udgangspunkt i ED - Revenue from Contracts with Customers? Kap. 5: Hvad bliver konsekvenserne af reglerne i ED Revenue from Contracts with Customers? Kap. 6: Hvordan vurderes reglerne i ED - Revenue from Contracts with Customers? Praktisk/Empirisk Del 3: Dansk konsekvensanalyse Kap. 7 & 8: Hvordan vil danske virksomheder påvirkes af ikrafttrædelsen af en standard baseret på reglerne i ED Revenue from Contracts with Customers? Kap. 9: Konklusion Kap. 10: Perspektivering Kilde: Egen tilvirkning 5
Afhandlingen er overordnet inddelt i tre hovedafsnit. Første del omhandler den nuværende regulering for indregning og måling af omsætning, anden del omhandler de foreslåede regler i ED Revenue from Contracts with Customers, mens den tredje og sidste del indeholder en dansk konsekvensanalyse af implementeringen af de foreslåede regler i EDet i form af et case-studie samt en redegørelse for påvirkningerne af EDet på regnskabsaflæggelsen i Danmark. Del 1 - Nuværende regulering: Besvarelsen af afhandlingen starter i kapitel 2 med en præsentation af de nuværende regler på området for indregning og måling af omsætning. Præsentationen af det gældende regelsæt vil bestå i en overordnet præsentation af de principper og kriterier, der udgør det nuværende fundament for indregning og måling af omsætning, hvorved undersøgelsesspørgsmål 1 besvares. Præsentationen af de nuværende regler i kapitel 2 vil udgøre fundamentet for den senere sammenholdelse af den nuværende regulering med den kommende regulering i en komparativ konsekvensanalyse i kapitel 5. For at kunne vurdere de praktiske konsekvenserne for regnskabsbrugeren er det nødvendigt at kunne sammenholde de nuværende regler med de kommende. I kapitel 3 gives en analyse af de problemer, der er forbundet med den nuværende regulering, som er præsenteret i kapitel 2, hvorved undersøgelsesspørgsmål 2 besvares. Problemerne, der fremhæves, er nogle af de problemer, der var årsagen til udviklingen af en ny standard for indregning og måling af omsætning. Denne problemanalyse er essentiel for senere i afhandlingen at kunne vurdere den kommende regulering i ED Revenue from Contracts with Customers. Hvis de nye regler for indregning og måling af omsætning skal blive en succes, skal de som minimum gøre op med de problemstillinger, der gav anledning til udviklingen af et nyt regelsæt. Del 2 ED Revenue from Contracts with Customers: Afhandlingens anden del indeholder en præsentation, en komparativ konsekvensanalyse og en vurdering af ED - Revenue from Contracts with Customers. I kapitel 4 præsenteres det nye regelsæt, der fremover forventes at udgøre principperne for indregning og måling af omsætning, hvorved undersøgelsesspørgsmål 3 besvares. Beskrivelsen af det kommende regelsæt vil blive suppleret med illustrerende eksempler for at give læseren en bedre forståelse af den konkrete regnskabsmæssige behandling af forskellige omsætningsregistreringer efter de kommende regler. I forlængelse af præsentationen af reglerne i EDet følger i kapitel 5 en komparativ konsekvensanalyse af de nuværende regler med de kommende. Denne konsekvensanalyse skitserer de væsentligste forskelle mellem den nuværende regulering og de foreslåede omsætningsregler, og suppleres med en skematisk oversigt i bilag B. Anden del afrundes i kapitel 6 med en vurdering af ED - Revenue from Contracts with Customers. Vurderingen af EDet vil bestå af to dele. Først en analyse af, hvorvidt EDet løser de problemer, der gav anledning til udarbejdelsen af en ny standard, dvs. de problemer, der er fremhævet i kapitel 3. 6
Dernæst en analyse af, hvorvidt EDet i sig selv giver et fornuftigt grundlag for indregning og måling af omsætning, og hvorvidt EDet skaber nye problemstillinger. Del 3 Dansk konsekvensanalyse: Afhandlingen afsluttes i den tredje del, hvor konsekvenserne af EDet sættes i et dansk og praktisk perspektiv. Besvarelsen af det sidste undersøgelsesspørgsmål og hermed del 3 er opdelt i to kapitler. I kapitel 7 gennemføres et casestudie, hvor forfatterne vil demonstrere anvendelsen af de nye regler i EDet på faktiske salgstransaktioner for en børsnoteret dansk virksomhed, hvis salgstransaktioner anses for repræsentative for den branche virksomheden opererer i. Case-studiet vil hermed demonstrere konkrete forskelle mellem den nuværende og den kommende regulering og samtidig vil anvendeligheden af de nye regler for indregning og måling af omsætning blive vurderet. Tredje del afsluttes med en redegørelse for EDets praktiske påvirkning på regnskabsaflæggelsen i Danmark i kapitel 8. Redegørelsen vil indeholde en analyse af, hvilke virksomheder, der vil blive berørt af ikrafttrædelsen af en ny standard for indregning og måling af omsætning samt hvornår de pågældende virksomheder i givet fald vil blive berørt. Hermed besvares afhandlingens sidste undersøgelsesspørgsmål. Hvert kapitel forsynes med en delkonklusion, der opsummerer det centrale i hvert kapitel. Disse afsnit vil slutteligt danne grundlag for besvarelsen af problemformuleringen og afhandlingens overordnede konklusion, der sammenfattes i kapitel 9. Endeligt afrundes afhandlingen i kapitel 10 med en perspektivering. For anvendte forkortelser og begreber henvises til bilag A. 1.5 Kildekritik Til besvarelse af afhandlingens problemformulering er anvendt både primær og sekundær litteratur. Den primære litteratur udgør råmaterialet for afhandlingen og omfatter den nuværende regnskabsregulering, herunder begrebsrammen, regnskabsstandarder samt fortolkningsbidrag. Herudover udgør den primære litteratur ED Revenue from Contracts with Customers og opdateringer til EDet fra IASB til og med 1. juni 2011. Den primære litteratur anses for værende fuldstændig objektiv, troværdig og ikke til diskussion. Den sekundære litteratur omfatter faglitteratur, artikler, publikationer, hjemmesider, comment letters mm. Størstedelen af den anvendte faglitteratur anses ligeledes for at have en stor grad af objektivitet og troværdighed, da der primært er tale om udgivelser og udtalelser fra større fagorganisationer, der må anses som værende eksperter på området. Så snart der er tale om fortolkninger af andet materiale vil der dog altid være en risiko for at materialet vil være præget af udgiverens holdning, hvorfor der ved hver enkelt kilde er foretaget en kritisk vurdering af objektiviteten. 7
2 Den nuværende regulering I IFRS-regi reguleres indregning og måling af omsætning på nuværende tidspunkt gennem IASBs begrebsramme samt forskellige regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag. I dette afsnit gives en kort præsentation af de forskellige regelsæt med vægt på de grundlæggende definitioner, anvendelsesområder samt indregnings- og målingskriterier. Præsentationen starter med en introduktion til de overordnede rammer for indregning og måling af omsætning i IASBs begrebsramme. Herefter præsenteres reglerne for indregning og måling af omsætning efter IAS 18 og IAS 11 og slutteligt gives et kort overblik over de gældende fortolkningsbidrag på området. 2.1 Begrebsrammen IASB og FASB er i skrivende stund, som led i konvergensprojektet, udover udviklingen af en ny omsætningsstandard, i gang med udviklingen af en ny begrebsramme. Projektet er inddelt i 8 faser, A-H, hvor imidlertid kun fase A er afsluttet. Fase A omhandler målsætningen med årsregnskabet samt årsregnskabets kvalitative egenskaber. Målsætningen med årsregnskabet er i den nye begrebsramme defineret som følger: Provide financial information about the reporting entity that is useful to existing and potential investors, lenders, and other creditors in making decisions about providing resources to the entity (Conceptual Framework pp, slide 16). Herved er det primære mål med begrebsrammen fortsat, at informationen skal udgøre et brugbart grundlag til at kunne drage økonomiske beslutninger. Den nye begrebsramme vil frem over kun bestå af to kvalitative egenskaber modsat tidligere fire. Disse er relevans og troværdig præsentation med forstærkende egenskaber som sammenlignelighed, verificerbarhed, rettidighed og forståelse, og begrænsende egenskab i form af omkostninger (Conceptual Framework pp, slide 20-21). Hvad angår de kvalitative egenskaber, så ligger den nye begrebsramme sig meget op ad den gamle. Troværdig præsentation erstatter pålidelighed, og repræsenterer finansiel information, der er fuldstændig, neutral og fri for fejl (E&Y Conceptual Framework, s.2). Målsætningen og herunder brugerne af regnskabet i den nye begrebsramme er derimod indskrænket til primært at omfatte investorer og kreditorer, mens den gamle begrebsramme adresserede regnskabet til a wide range of users in making economic decisions (Begrebsramme, 12). Den følgende beskrivelse af begrebsrammen tager udgangspunkt i principperne i den nuværende begrebsramme, da denne sammen med IAS 18 og IAS 11 udgør det samlede nuværende regelsæt. Begrebsrammen er ikke en del af de officielle internationale regnskabsstandarder og dermed heller ikke nødvendigvis i overensstemmelse med alle gældende regnskabsstandarder. Formålet med begrebsrammen er imidlertid at fastsætte nogle grundlæggende kriterier, der skal skitsere de ydre rammer ved udviklingen af nye IFRS-standarder, og hermed sikre en høj nytteværdi af den 8
information, der præsenteres i årsrapporten. Samtidigt tjener begrebsrammen som en hjælp til udarbejdelsen og aflæggelsen af årsrapporter for både regnskabsaflæggere, regnskabsbrugere og revisorer (Fedders, s.99). Den nuværende begrebsramme opererer med to grundlæggende forudsætninger for udarbejdelse af årsrapporten. Periodiseringsprincippet og going concern princippet (Fedders, s.100). Periodiseringsprincippet indikerer, at alle transaktioner og begivenheder skal medtages i den periode de vedrører uanset betalingstidspunkt. Going concern princippet betyder, at årsrapporten aflægges under forudsætning af selskabets fortsatte drift. Et brud på going concern vil oftest betyde en markant ændret måling af selskabets aktiver og forpligtelser, da disse ikke længere forventes anvendt fremadrettet. Herudover fastlægges endvidere fire grundlæggende kvalitative egenskaber som årsrapporten skal leve op til for at øge nytteværdien af informationen i årsrapporten. Disse er relevans, pålidelighed, forståelighed og sammenlignelighed, hvoraf de to første udgør de mest centrale elementer (Fedders, s.101). Der vil i praksis ofte opstå konflikter mellem disse egenskaber. En information kan eksempelvis være relevant, men ikke pålidelig, hvorfor der vil ske en relativ afvejning af de kvalitative egenskabers vigtighed i det enkelte tilfælde baseret på en professionel vurdering. Endelig definerer begrebsrammen årsrapportens hovedelementer, herunder aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og omkostninger. I det følgende afsnit præsenteres begrebsrammens definition på indtægter samt kriterierne for indregning og måling heraf. 2.1.1 Definition af indtægter Der gives i begrebsrammen ikke nogen specifik definition på omsætning, men der gives en definition på indtægter, som lyder som følger: Indtægter er stigninger i økonomiske fordele i regnskabsåret i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører vækst i egenkapitalen, bortset fra stigninger ved indskud fra ejere. (Begrebsramme, 70a) Indtægter er et bredere begreb end omsætning og omfatter i denne sammenhæng således både omsætning og gevinster. Omsætning opstår som led i selskabets ordinære driftsaktiviteter, hvorimod gevinster omfatter øvrige poster, der opfylder definitionen på indtægter (Fedders, s.103). Gevinster beskrives også som indtægter, der er forårsaget af tilfældige eller perifere transaktioner og begivenheder. 2.1.2 Indregning af indtægter Indregning af indtægter og herunder omsætning kan ifølge begrebsrammen ske, når: 9
Der sker en stigning i fremtidige økonomiske fordele tilknyttet en stigning i aktiver eller fald i forpligtelser, og stigningen kan måles pålideligt (Begrebsramme, 92) 2.1.3 Måling af indtægter Der gives i begrebsrammen ingen direkte vejledning til, hvordan indtægter og herunder omsætning skal måles. Generelt opereres der indenfor IFRS med fire forskellige målegrundlag; historisk kostpris, dagsværdi, nettorealisationsværdi samt nutidsværdi (Begrebsramme, 100). Tendensen har dog gennem de senere år været en reduktion af anvendelsen af historiske kostpriser mod en større anvendelse af dagsværdier. 2.2 IAS 18 Revenue IAS 18 er den primære standard for indregning og måling af omsætning, og har været gældende for regnskabsperioder begyndende efter 1. januar 1995. Siden IAS 18 trådte i kraft er der foretaget flere mindre rettelser i standarden, som følge af udstedelsen af IAS 39 Financial Instruments, IAS 10 Events After the Reporting Period og IAS 41 Agriculture (IAS 18.intro). 2.2.1 Anvendelsesområde og definitioner IAS 18 omfatter indregning og måling af omsætning fra: - Salg af varer - Salg af serviceydelser - Renter, royalties og udbytter (IAS 18.1) Standarden baserer sig på begrebsrammens definition på indregning af indtægter, men stiller dog herudover særlige kriterier op for, hvornår en indtægt kan indregnes og hvornår der er sket en ændring i nettoaktiverne indenfor de tre hovedområder. Omsætning defineres ifølge IAS 18 som følger: Omsætning er bruttotilgangen af økonomiske fordele i regnskabsperioden som følge af virksomhedens ordinære aktiviteter, når disse tilgange medfører stigninger i egenkapitalen, med undtagelse af forøgelser som følge af indbetalinger fra ejerne (IAS 18.7). Af denne definition fremgår, at omsætningen kun skal indeholde, hvad der som følge af den pågældende transaktion vil tilgå virksomheden selv, jf. ordvalget bruttotilgang. Beløb, der opkræves på vegne af tredjemand må ikke præsenteres som omsætning, dette gælder blandt andet selskabets opkrævning af moms og afgifter (IAS 18.8). Det fremgår ligeledes af ovenstående definition, at omsætning kun er indtægter, der fremkommer som led i den ordinære drift. Det vil sige, at indtægter fra salg af varer og serviceydelser samt indtægter i form af renter, royalties og udbytter ikke nødvendigvis er omsætning, hvis disse indtægtskilder ikke knytter sig til selskabets ordinære drift (Fedders, s.392). Den ordinære drift kan 10
defineres, som de aktiviteter, der relaterer sig til virksomheden overordnede strategi og målsætning. Indtægter fra sekundære aktiviteter vil indregnes som gevinster, andre indtægter eller finansielle indtægter. 2.2.2 Indregning af omsætning fra salg af varer Som nævnt ovenfor er der i IAS 18 knyttet særlige indregningskriterier til de tre hovedanvendelsesområder i standarden. For, at der kan ske indregning af omsætning fra salg af varer skal følgende kriterier alle være opfyldte: - Alle væsentlige risici og fordele knyttet til besiddelse af det pågældende aktiv er ved transaktionen overgået til køber. - Selskabet har ikke længere et sådant ledelsesmæssigt engagement i eller effektiv kontrol over aktivet, som normalt forbindes med at besidde ejendomsretten over dette. - Indtægten kan opgøres pålideligt. - Det er sandsynligt, at de økonomiske fordele forbundet med transaktionen vil tilgå selskabet. - Omkostninger ved transaktionen kan opgøres pålideligt (IAS 18.14). De to første kriterier relaterer sig til, hvorvidt indtjeningsprocessen reelt kan anses som værende fuldført, dvs. om virksomheden i al væsentlighed har præsteret. De sidste tre kriterier relaterer sig til målbarheden af transaktionen. Det vil ofte være vurderingen af det første kriterium, risikoens overgang, der bliver det afgørende, da de øvrige kriterier typisk ikke giver anledning til de store problemer. I mange tilfælde ligger risikoovergangen lige for, og vil ofte være den juridiske og fysiske overgang af varerne til kunden og vil således afhænge af leveringsbetingelserne, der specificerer, hvornår risikoen overgår til køber (Fedders, s.395). I visse tilfælde vil overgangen af risici og fordele dog ikke være indtruffet i forbindelse med den juridiske og fysiske risikoovergang. Hvis sælger fortsat bevarer væsentlige risici tilknyttet varen, anses risikoovergangen således ikke for indtruffet og der kan derfor ikke ske indregning af omsætning. Eksempler på situationer, hvor sælger bevarer væsentlige risici på trods af levering. - Virksomheden har en forpligtelse for varens kvalitet ud over, hvad en normal garantiforpligtelse dækker. - Virksomhedens indtægt er afhængig af købers videresalg af varen (konsignationssalg). - Varerne skal installeres efter levering, og installation er en væsentlig del af kontrakten og endnu ikke afsluttet. - Køber kan returnere varerne, og det er usikkert, om køber vil benytte denne returret. Kilde: E&Y, IFRS i praksis 2008 Kriteriet om, at det skal være sandsynligt, at de økonomiske fordele vil tilgå selskabet henviser til, hvorvidt virksomheden vil modtage betaling, og herunder indirekte betalingsdygtigheden hos køber. 11
Hvis ikke køber er betalingsdygtig på transaktionstidspunktet, indregnes kun en del af omsætningen svarende til den del, der forventes modtaget betaling for (Andersen & Burkal, INSPI). Hvis betalingsudygtigheden derimod først indtræffer efter transaktionstidspunktet skal tabet ikke modregnes i omsætningen, men omkostningsføres (IAS 18.18). Usikkerhed omkring omkostningerne forbundet med den enkelte transaktion kan ligeledes medføre at indregningen af omsætningen må udskydes, da den økonomiske fremgang således ikke kan opgøres pålideligt. Det er derfor nødvendigt, at omkostningerne vedrørende en given indtægt kan opgøres pålideligt. Hvis dette ikke er tilfældet må indregningen af omsætningen udskydes til omkostningerne kan måles pålideligt. 2.2.2.1 Kontinuerlig overgang af væsentlige risici og fordele samt effektiv kontrol I visse tilfælde vil de fem kriterier oplistet i afsnit 2.2.2 opfyldes kontinuerligt, hvilket betyder at indregning i stedet for faktureringsmetoden, kan ske via produktionsmetoden, som beskrives senere i afsnit 2.3. IAS 18 skriver ikke direkte om ovenstående, men under IAS 18, IE 9 (illustrative examples) henvises der til fortolkningsbidraget IFRIC 15. Fortolkningsbidraget omhandler den regnskabsmæssige behandling af omsætning og tilhørende omkostninger ved kontrakter om opførelse af fast ejendom. IFRIC 15 foreskriver dog, at fortolkningsbidraget ikke kun finder anvendelse på kontrakter omfattende opførsel af fast ejendom, men tillige på levering af andre varer og serviceydelser, med tilsvarende karakteristika, hvorfor standarden har afgørende indvirkning på IAS 18 (IFRIC 15.5). Såfremt kriterierne for kontinuerlig overførelse opfyldes, i form af løbende overførelse af risici og fordele samt overdragelse af den effektive kontrol i takt med arbejdets udførelse, kan sælger anvende produktionsmetoden til indregning af omsætning jf. IFRIC 15. Forhold, der indikerer, at risici og fordele overgår til køber kontinuerligt er; a) opførelsen af aktiver sker på fast grund som ejes af køber; b) køber kan ikke levere den igangværende konstruktion tilbage til sælger; c) hvis kontrakten ophæves før færdiggørelse, beholder køber den igangværende konstruktion, mens sælger har ret til godtgørelse for udført arbejde; d) samt salgsaftalen giver køber mulighed for at overtage konstruktionen inden færdiggørelse, eventuelt mod en kompensation til entreprenøren (Andersen & Burkal, INSPI). Ovenstående regler om, at kriterierne i IAS 18.14 kan opfyldes kontinuerligt som konstruktionen skrider frem, forventes ikke at kunne anvendes specielt hyppigt (IFRIC 15.BC26). Men reglerne indikerer eksempelvis, at opførelsen af et typehus, hvor køber kun har haft begrænset mulighed for at foretage ændringer vil kunne indregnes efter produktionsmetoden, såfremt ejendomsretten til aktivet overgår til kunden i takt med konstruktionen, jf. IFRIC 15. Opførelsen af et typehus ville eksempelvis tidligere ikke kunne indregnes efter produktionsmetoden, idet der ikke er tale om en individuelt forhandlet kontrakt, jf. afsnit 2.3.1. 12
2.2.3 Indregning af omsætning fra salg af serviceydelser Salg af serviceydelser beskrives i IAS 18 som en virksomheds opfyldelse af en aftalt opgave over en bestemt tidsperiode. Perioden kan være begrænset til én regnskabsperiode, men kan også strække sig over flere regnskabsperioder. Kontrakter, der kan klassificeres som entreprisekontrakter skal ikke indregnes efter reglerne i IAS 18, men i stedet efter IAS 11 (IAS 18.4). Reglerne i IAS 11 gennemgås nedenfor i afsnit 2.3. Indtægter fra salg af serviceydelser kan indregnes, når følgende kriterier alle er opfyldte: - Indtægten kan opgøres pålideligt. - Det er sandsynligt, at de økonomiske fordele forbundet med serviceydelsen vil tilgå selskabet. - Det er muligt, at estimere serviceydelsens færdiggørelsesgrad pålideligt på balancedagen. - De påløbne omkostninger i forbindelse med levering af serviceydelsen samt omkostningerne til færdiggørelsen kan opgøres pålideligt (IAS 18.20). Ovenstående kriterier medfører, at salgsværdien af de udførte serviceydelser indregnes i takt med, at serviceydelsen leveres og kan opgøres pålideligt. I praksis gøres dette gennem opgørelsen af en færdiggørelsesgrad. Denne metode for indregning af indtægter kaldes også for produktionsmetoden, hvor udfordringen består i at fastlægge færdiggørelsesgraden, hvilket kan gøres ud fra forskellige metoder. F.eks. gennem en opgørelse af udført service i forhold til den total aftalte service eller en opgørelse af afholdte omkostninger i forhold til de samlede estimerede omkostninger knyttet til kontrakten (IAS 18.24). I de tilfælde, hvor ydelser udføres et ubestemt antal gange over en specifik periode indregnes omsætningen i praksis lineært over perioden, medmindre der findes andre metoder, der bedre afspejler færdiggørelsesgraden (IAS 18.25). Indtægten skal ifølge det første kriterium kunne opgøres pålideligt. Hvis indtægten ikke kan opgøres pålideligt, må der kun indregnes en omsætning svarende til de omkostninger, der forventes genindvundet (IAS 18.26). 2.2.4 Indregning af omsætning fra renter, royalties og udbytter. Indtægter fra andres brug af selskabets aktiver i form af renter, royalties og udbytter indregnes, når følgende kriterier alle er opfyldte: - Det er sandsynligt, at de økonomiske fordele vil tilgå selskabet. - Indtægten kan opgøres pålideligt (IAS 18.29). Der refereres til ovenstående for en uddybning af kriterierne, da de er gentagelser fra de tidligere områder. Specifikt for renter, royalties og udbytter gælder endvidere; renter periodiseres over lånets løbetid ved brug af den effektive rentes metode, royalties indregnes på baggrund af den indgåede aftale og udbytter indregnes, når retten til at modtage udbyttet opstår (IAS 18.30). 13
2.2.5 Måling af omsætning Måling af omsætning skal ifølge IAS 18 ske til dagsværdi. Dagsværdien vil typisk være udtrykt i den aftale, der er indgået mellem køber og sælger (IAS 18.9-10). Hvis der gives mængde- eller prisrabatter skal disse fragå omsætningen, og i tilfælde af, at varer sælges gennem en byttehandel er udgangspunktet, at der indregnes en omsætning svarende til dagsværdien er det modtagne aktiv (Fedders, s.408). 2.3 IAS 11 Construction Contracts Regnskabsstandarden IAS 11 omhandler den regnskabsmæssige behandling af indtægter og omkostninger tilknyttet entreprisekontrakter. Som hovedregel er den regnskabsmæssige behandling af omsætning beskrevet i IAS 18, men da entreprisekontrakter har særlige kendetegn reguleres de ikke i IAS 18, men skal i stedet behandles efter IAS 11 (IAS 18.4). Entreprisekontrakter er karakteriseret ved, at tidspunktet for entreprisekontraktens indgåelse og datoen, hvor projektet afsluttes ofte falder i forskellige regnskabsperioder. Derfor er den primære regnskabsmæssige problemstilling at få allokeret omkostninger og omsætning, der er knyttet til entreprisen, til de regnskabsperioder, i hvilke entreprisearbejdet er udført. 2.3.1 Anvendelsesområde og definitioner IAS 11 foreskriver, at standarden skal finde anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af entreprisekontrakter i årsregnskabet for entreprenører (IAS 11.1). Denne type kontrakter er ifølge standarden defineret på følgende måde: En entreprisekontrakt er en individuelt forhandlet kontrakt omfattende opførelse af et aktiv, eller en kombination af nært forbundne aktiver eller aktiver som er indbyrdes afhængige i relation til deres design, teknologi og funktion eller deres endelig formål eller anvendelse (IAS 11.3). Det forhold, at kontrakten skal være individuelt forhandlet, indebærer, at IAS 11 ikke kan anvendes på kontrakter vedrørende standardvarer og massefremstillede varer. Det betyder, at køber skal være i stand til at specificere væsentlige design- og strukturmæssige elementer forud for påbegyndelsen af opførelsen af aktivet, ligesom entreprenøren er berettiget til at foretage ændringer hertil, for at der foreligger en individuelt forhandlet kontrakt (Fedders, s.312). Eksempler på elementer, som kan have væsentlig betydning for, om der er tale om en individuel kontrakt omfatter; a) valg af materialer, hvor materialer har forskellige tekniske specifikationer og evner; b) valg af konstruktion, det kan være den overordnede konstruktion, men også væsentlige delkonstruktioner; c) valg af teknologi; samt d) valg af væsentlige tilpasninger til særlige anvendelsesformål (Andersen & Burkal, INSPI). Dette indikerer, at ordet individuelt skal tages bogstaveligt, hvorfor der ikke vil være tale om en entreprisekontrakt, hvis slutproduktet er et 14
produkt af en standardløsning. Dette vil eksempelvis være tilfældet, når køber kan sammensætte det individuelle aktiv baseret på et katalog eller en variation af standardartikler. IFRIC 15 uddyber endvidere begrebet individuel kontrakt : IAS 11 finder anvendelse, når aftalen opfylder definitionen på en entreprisekontrakt, der er fastlagt i IAS 11.3 En individuelt forhandlet kontrakt om opførelse af et aktiv eller en kombination af. En aftale om opførelse af fast ejendom opfylder definitionen på en entreprisekontrakt, når køberen er i stand til at bestemme de væsentligste konstruktionsmæssige elementer af ejendommens design, før opførelsen påbegyndes, og/eller kan bestemme større konstruktionsmæssige ændringer, når byggeriet er påbegyndt (uanset om køber udnytter muligheden eller ej) (IFRIC 15.11). I modsætning hertil betragtes en kontrakt om opførelse af fast ejendom ikke som en entreprisekontrakt, hvis køber kun har begrænset mulighed for at påvirke ejendommens design, eksempelvis ved kun at have mulighed for at vælge blandt et begrænset antal designs valgt af entreprenøren, eller kun har mulighed for at angive mindre variationer i det grundlæggende design. Kontrakten skal derfor behandles som salg af varer efter IAS 18 (IFRIC 15.12). IFRIC 15 har til hensigt at vejlede omkring, hvornår en kontrakt om opførelse af fast ejendom (samt levering af varer og serviceydelser med tilsvarende karakteristika) er omfattet af henholdsvis IAS 11 eller IAS 18. Afgørelsen skal jf. ovenstående baseres på indholdet i aftalen og de dertilhørende betingelser og omstændigheder. Det vil sige omsætning vil ikke kunne indregnes efter IAS 11, hvis ikke der er tale om en individuelt forhandlet kontrakt. Udgangspunktet vil således være indregning efter faktureringskriteriet i IAS 18. Men med IFRIC 15 vil omsætning alligevel kunne indregnes løbende efter produktionskriteriet, såfremt indregningskriterierne i IAS 18 opfyldes løbende, som beskrevet i afsnit 2.2.2.1. Udover en individuel forhandlet kontrakt, indikerer en løbende overdragelse af kontrollen over aktivet, og overdragelse af væsentlige fordele og risici knyttet til ejerskabet af aktivet til køber, også at der er tale om en entreprisekontrakt. Standarden stiller dog ikke et eksplicit krav om, at ejendomsretten skal overgå i takt med arbejdets udførsel. Men eftersom begge parter ofte har stor interesse i løbende overdragelse kendetegnes en entreprisekontrakt ofte ved dette. Eksempler på entreprisekontrakter, der skal behandles efter IAS 11, kan være konstruktion af bygninger, broer, skibe eller tunneller (IAS 11.4). Standarden definerer to typer af entreprisekontrakter, fastpriskontrakter og kost-pris-pluskontrakter (IAS 11.3). Fastpriskontrakten er en kontrakt, hvor entreprenøren accepterer en fast kontraktpris eller en fast pris per produceret enhed eventuelt med forbehold af en 15
prisstigningsklausul. Kost-pris-plus-kontrakter er entreprisekontrakter, hvor kontraktsummen afhænger af medgåede omkostninger plus en fastsat avance. Entreprenøren får derfor godtgjort godkendte eller på anden måde definerede omkostninger af kunden med tillæg af en fastsat procentsats af disse omkostninger eller et fast honorar. 2.3.2 Entreprise omsætning og omkostninger samt måling heraf Entrepriseomsætning omfatter ifølge standarden det oprindelige aftalte vederlag i kontrakten samt justeringer i det kontraktfastsatte arbejde, krav og bonusbetalinger, i det omfang det anses for sandsynligt, at justeringerne vil resultere i omsætning og kan måles pålideligt (IAS 11.11). Entrepriseomsætning måles til dagsværdi af det modtagne eller tilgodehavende vederlag. Målingen af entrepriseomsætning er forbundet med en række usikkerheder, som afhænger af udfaldet af fremtidige begivenheder. Derfor skal estimaterne ofte genovervejes eftersom hændelser indtræffer og usikkerheder bliver løst. Dette kan resultere i, at entrepriseomsætningen kan variere fra det ene regnskabsår til det næste (IAS 11.12). Entrepriseomkostninger omfatter; a) omkostninger der kan henføres direkte til den individuelle entreprisekontrakt; b) omkostninger der generelt kan henføres til entrepriseaktiviteten og kan allokeres til entreprisekontrakten; samt c) andre omkostninger, som kan viderefaktureres til kunden (IAS 11.16). Som eksempel på ovenstående omkostninger kan nævnes omkostninger til materialer, der anvendes i byggeriet, afskrivning af anlæg og udstyr, der anvendes på kontrakten og udgifter til design og teknisk assistance, som kan henføres direkte til kontrakten. Generelle administrationsomkostninger, forsknings- og udviklingsomkostninger samt salgsomkostninger kan derimod ikke allokeres til kontrakterne, medmindre det fremgår direkte af entreprisekontrakten (IAS 11.19+20). Det skal præciseres, at det er en forudsætning for allokering af omkostninger til de samlede entrepriseomkostninger, at kun omkostninger, som afspejler det til dato udførte arbejde, må henregnes (Fedders, s.316). Slutteligt kan tilbudsomkostninger som udgangspunkt ikke indregnes som entrepriseomkostninger (IAS 11.21). Undtagelsen er dog, at omkostninger medgået til at sikre entreprisekontrakten, såsom tegninger mv. kan medtages, hvis det er sandsynligt, at kontrakten vil blive indgået med entreprenøren, og omkostningerne kan opgøres pålideligt. 2.3.3 Indregning af entrepriseomsætning og omkostninger. Når udfaldet af en entreprisekontrakt kan opgøres pålideligt, skal entrepriseomsætning og omkostninger forbundet med kontrakten indregnes som henholdsvis omsætning og omkostninger. Omsætning og omkostninger opgøres ud fra færdiggørelsesgraden af kontrakten i slutningen af regnskabsperioden. Et forventet tab på en entreprisekontrakt skal straks indregnes som en omkostning jf. paragraf 36 (IAS 11.22). 16