BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 5 Alinea-tegnet pdf-version grafisk litteratur Ud af f [ ]
2 3 Alinea-tegnet Ældste kendte alinea-tegn Begyndelsen til afsnitsopdeling: Udsnit af det ældste græske litterære manuskript (Timotheus, 4. årh. f.kr.).»tegnet, som ikke udskrives«med jævne mellemrum er jeg en passant blevet spurgt om, hvad dette tegn: er for noget. Nok ikke mindst fordi det optræder på computerens skærm som en markering af (ny) afsnit. Det er det såkaldte alineategn, der fra gammel tid (læs: før Gutenberg) er blevet brugt til markering af et nyt afsnit i en tekst. Alinea kommer af latin: ab = af og linea = linie. Og det har betydningen»ny linie«. Heltoptildetniendeårhundredeblevdeklassiskegræskeoglatinskemanuskripterskrevetudenordmellemrum. Ligesom retskrivning, grammatik, tegnsætning mv. har også det typografiske»sprog«sin egen historie. Afsnitsopdelinger, typografiske hierarkier, fremhævelser, tabelopstillinger mv. har udviklet sig gennem århundreder. I de tidligste græske tekster er afsnit markeret med en vandret streg (se illustrationen øverst), der blev kaldt for en»paragraphos«. Senere ses en markering af nyt afsnit med anbringelsen af det første bogstav i marginen en form for»udrykning«med de efterfølgende linier rykket ind. Dette princip tilskrives den irske munk Alcuin, som Karl den Store hidkaldte fra York i England for at sætte system i skriftkulturen i hans vældige rige, der omfattede det meste af 700-tallets Europa. Alcuin har dog ikke opfundet tegnet; det kan også ses i tidlige græske manuskripter. Princippet med at benytte en udrykning blev uhensigtsmæssig med den mekaniske satsfremstilling, idet man skal sætte på skiftende spaltebredder, hvilket ikke er særlig rationelt. Dette kan være en af årsagerne til, at den hyppigste markering fra 1600-tallet og frem har været indrykning ved nyt afsnit, der jo blot skulle fremstilles med indsætning af noget blindmateriale (blyklodser uden bogstaver og dermed uden trykgivende tegn). Det som vi i moderne software typisk klarer med en tabulatorindtastning eller som en talmæssig definition i en typografisk formatering. Alinea benyttes i moderne softwareprogrammer til markering af et såkaldt hårdt linieskift, og der er en vis logik i at vælge netop dette tegn, idet programmerne kan formatere tekst på afsnitsniveau mellem to er. Dvs. at skriftstørrelse, indrykninger, generelle knibninger/spærringer, satsart (løs/fast højrekant osv.), skriftvalg mv. kan reguleres automatisk på en tekst, som er blevet typograferet med det som f.eks. i Quark- XPress kaldes forme, i Page- Maker formater og i Word typografier. I de tidlige latinske tekster ses den såkaldte capitulum (C) som en markering af nye afsnit. Tegnet bruges dog ikke kun til dette formål, men også til at knytte noter sammen med hovedteksten.
4 5 Generelt følger s design skriftens formsprog dog med undtagelser Alinea-tegnet i amerikaneren Robert Slimbachs antikva Minion er designet med samme serif-type og kurveforløb som de øvrige tegn. Og kursiven følger dette princip. Schweizeren Hans Eduard Meiers grotesk LH Syntax; er (selvfølgelig) uden seriffer. Hollænderen Lucas de Groots pladeserifskrift TheSerif med to kraftige seriffer. Alinea-tegnet i denne gotiske skrift Old English står i skærende kontrast til skriftens generelt kantede formsprog. Og lige så galt står det til i en skriveskrift som Balmoral, hvor tegnet har fået en stedmoderlig behandling. I en decideret geometrisk display-skrift som LH Renee har tegnet fået et noget mystisk præg. Ligheden med en vandbøffel er ikke umiddelbart til at forstå. Til en trendy skrift beregnet til rene skærmbaserede designs som Tenacity er det ingen kunst at få de relativt få pixels bragt på plads. Højden på alinea I de fleste nutidige fonte holder samme højde som versalernes overlængde og minusklernes underlængde. I kapitæl-fonten holdes den samme højde. Den kreative undtagelse: i Lucas de Groots TheSans holder tegnet sin egen underkant. Du ser dem i grov opløsning, når du tekstbehandler Her er alinea-tegnene fra fire skrifter, der ofte læses på en skærm (f.v.): Arial, Times, Helvetica og Verdana. De små grå eksempler er dumpet fra en skærm i 12 pt / 72 dpi. Styrken Tegnet følger i de fleste kvalitetsfonte styrken i de forskellige snit fra meget lys til meget kraftig, her vist med skriften Frutiger. Flere forskellige tegnvarianter i en storfamilie Robert Slimbachs store kalligrafiske fontfamilie Poetica er forsynet med forskellige varianter af i de forskellige kalligrafiske skriftsnit alle med præg fra skrivning med bredpen. Stort eller lille C Skriftdesignere har lagt større eller mindre vægt på, at man kan genkende C for capitulum i designet. Her ses tegnet fra skrifterne Adobe Jenson, ITC Legacy Serif, Lucida Blackletter, Lucida Calligraphy, FF Signa. De lodrette streger De lodrette streger i tegnet kan være kortere eller længere og være enten dobbelte eller enkelte, som eksemplerne her fra Gulliver, itc Charter, Sauna og Arepo viser.
6 7 I programmerne kan brugeren få en markering af, hvordan teksten er indtastet mht. forhold som ordmellemrum, tabuleringer og linieskift hårde såvel som bløde. Og det er netop her man kan se brugt: til markering af det hårde linieskift. Til gengæld er sproget i menuerne til grin: i QuarkXPress kaldes faciliteten for»vis usynlige«, hvilket i sig selv jo er en selvmodsigelse og temmelig ulogisk. I PageMaker hedder det i menuen»vis «, hvilket jo heller ikke giver en bruger, der læser menuteksten for første gang, noget som helst hint om, hvad det betyder. Den bedste formulering, jeg hidtil har set, er den som Word anvender: under»overskriften«vis kan man læse denne sætning:»tegn, som ikke udskrives«, og det er der jo mening i. Det er der til en vis grad også i InDesign, hvor det hedder:»show hidden characters«. Forside i formindsket gengivelse og udsnit af brødtekst i hel størrelse fra journalist og konsulent Jan Eskildsens julehilsen,»bibliofilt«typograferet af denne artikels forfatter med en betaversion af skriften Genzsch Antiqua af tyskeren Gisela Will, 2002-3. *15. februar 1850 Bogtrykkeren 13. november 1920 Simon Bernsteen Jan Eskildsen Udsendt som en julehilsen 2002 af forfatteren og designeren. og andre industrie ken han eller hans KRISTIAN KONG mindste om. Maskinsats kom ningen af 1800-tal avissætterierne, og sen af dette århun Korrekturtegn En variant af alinea /»ny linie«har overlevet i de korrekturtegn, som benyttes i professionelt arbejde med typografisk kommunikation. Den skjønne bog I bibliofile tryksager har overlevet som et tegn»der trykkes med«. Det er anvendt som et alternativ til den»normale«måde at markere afsnit på. Og så har det tillige en dekorativ effekt, når det trykkes i en afvigende farve. Som del af ordbillede Forlaget Alinea har inkorporeret korrektur-ny-linie-tegnet i virksomhedens logotype. (C5-kuvert i formindsket gengivelse). Herover: Side fra den engelske skriftkunstner Eric Gills»An Essay on Typography«, 1931, (hel størrelse). Opslag i formindsket gengivelse samt udsnit i hel størrelse fra En Landsby-Tragedie af Jeppe Aakjær, trykt i Thomsens Bogtrykkeri, Holstebro, u.å. (første halvdel af det 20. århundrede).
Birkvigs Typografiske Mosaik 5 Henrik Birkvig, 2003 Skrift: dtl Argo pdf-version, februar 2003 Forlaget Grafisk Litteratur adr: Landskronagade 56 Postboks 804 2100 København Ø tlf: 70 20 92 02 fax: 39 27 42 77 e: jv@grafisk-litteratur.dk internet: www.grafisk-litteratur.dk Typografisk Mosaik en artikelserie på internettet I denne artikelserie sætter Henrik Birkvig fokus på en række typografiske detaljer af særlig interesse for de mange, som i dag arbejder med de stadigt mere avancerede tekstbehandlings- og designprogrammer. Der er opstået et behov for at forstå den typografiske verden og dens udvikling siden Gutenbergs tid. For på mange måder har de mere end 500 år en klar indflydelse på den moderne teori og praksis inden for trykt og digital kommunikation. En indflydelse, som ikke mindst gør sig gældende for terminologien. Artiklerne vil blive publiceret på www.grafisk-litteratur.dk i løbet af 2002 og 2003. Følgende emner er planlagt: Skrifternes tilnavne &-tegnet Snabel-a @ Euro-tegnet Alineategnet Uncialer Initialer Talformer (arabiske) Et par typografiske detaljer Hvad er en god font?»garamond-radisen«(»aldus-bladet«) En del af artiklerne bygger på stof, som i en tidligere version har været publiceret i tidsskriftet Digital Design.