Ret & Rigtigt 6. Layout og Typografi

Transkript

1 Ret & Rigtigt 6 Layout og Typografi 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2011

2 Ophavsret Niels Erik Wille, lektor (emeritus), cand.mag. Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne i kurset Ret&Rigtigt, efterår Det må frit downloades, arkiveres og udprintes af kursusdeltagerne til egen personlige brug. Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres eller på anden måde anvendes til andre formål. E-post: n.e.wille@tdcadsl.dk Tlf

3 Oversigt Litteratur Hvad er Layout og Typografi? Læselighed og læsbarhed Lidt typografisk teori og terminologi Overordnet layout Brødtekst med eksempler Rapportens komponenter Korrekturtegn 3

4 4 N.E. Wille: Layout og Typografi

5 Litteratur Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen. Kbh. : Alinea - Aschehoug Dansk Forlag. 3. udg Henrik Galberg Jacobsen & Peter Stray Jørgensen: Håndbog i nudansk. Kbh. : Politikens Forlag. 5. udg s. [Artikler om layout, typografi, korrekturtegn, citater, punktopstillinger samt illustrationer og figurer.] 5 Peter Stray Jørgensen: Formalia i universitetsopgaver serviceafsnit, layout og typografi. København: Samfundslitteratur s.

6 Litteratur Jan Wisler-Poulsen: Layout i opgaven: Retningslinjer for brugervenligt design i skriftlige opgaver en guide til visuel kommunikation. København: Samfundslitteratur s. Eric Mourier: Typografi og layout på skærmen. Desk-topfremstilling af bøger og blade. København: Teknisk Forlag s. 6 Mette & Eric Mourier: Bogdesign. Tilrettelægning af illustrerede bøger. København: Den Grafiske Højskole / Forlaget Grafisk Litteratur

7 Litteratur John Miles: Design for desktop publishing. A guide to layout and typography on the personal computer. London: Gordon Fraser s. Robert Bringhurst: The Elements of Typographic Style. Vancouver: Hartley & Marks. 2nd. ed

8 Litteratur Tinker, Miles A. Legibility of Print. Ames, Iowa: Iowa State University Press Rubinstein, Richard. Digital Typography. An Introduction to Type and Composition for Computer System Design. New York... : Addison-Wesley Niels Erik Wille: "Skriften på Skærmen - Computermedieret tekst og læselighed." I: Simon Heilesen (red.): Det digitale nærvær. Viden og design i nye medier. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag S

9 9 N.E. Wille: Layout og Typografi

10 Layout layout [læj'awt] subst. -en eller -et, -s (el. layout), -ene 1. den måde hvorpå tekst og billeder sættes op på en side = OPSÆTNING 2. et udkast til en opsætning af tekst og billeder, fx til en annonce [kaldes også for rough eller layout-skitse NEW] lay+out af engelsk layout af lay 'lægge' + out 'ud' Efter Nudansk Ordbog (1999) 10

11 Typografi typografi [tybogra'fi] subst. -en, -er, -erne 1. den måde en bog el. anden tryksag er trykt på med hensyn til valg af skrifttyper, spaltebredde og spaltehøjde, linjeafstand, opsætning af billeder m.m. en letlæst typografi bogens typografi var meget særpræget typografisk 2. det at forberede tekst og billeder til trykning = BOGTRYKKERKUNST typografisk typo+graf IVT af græsk typos 'slag' eller 'præg' + graf Efter Nudansk Ordbog (1999) 11

12 Læselighed og læsbarhed Læselighed er tæt knyttet til layout og typografi. Det betegner hvor let (eller svært) det er at opfatte skriftbilledet og at omsætte det til ord, udtryk, sætninger og afsnit. Det engelske udtryk er legibility. Læsbarhed drejer sig derimod om sproglig fremstilling og forståelighed. Det betegner hvor let (eller svært) det er at opfatte meningen med en skriftlig tekst på det rent sproglige niveau. Det engelske udtryk er readability. 12

13 Læselighed og typografi 13 De vigtigste typografiske faktorer der påvirker læseligheden, er: Skriftsnit: Serif sans-serif. Times, Georgia, Garamond, Helvetica, Arial, Verdana osv. Skriftform: Ordinær, kursiv, halvfed, fed, tynd, bred osv. Skriftstørrelse: Skriftens samlede højde, angivet i typografiske punkter. Relativ x-højde (højden af de små bogstaver som x). Linjelængde: Linjens længde i pica, cm eller i antal tegn. Skydning: Afstanden mellem linjerne.

14 Læselighed og layout 14 De vigtigste layout-faktorer der påvirker læseligheden, er: Papirformat: A4, A5, bogformater. Højformat eller bredformat. Papirets farve i relation til tryksværtens farve: Kontrast. Spaltebredde og opdeling i spalter. Rubrikker (overskrifter), mellemrubrikker og underrubrikker. Markering af afsnit i teksten. Placering af illustrationer, tabeller og lign. samt placering af tilhørende forklarende tekst.

15 Layout og typografi er et område præget af skiftende og tildels modstridende normer baseret på: Tekniske vilkår: Hvad er til rådighed? Hvad kan man med det? Typografisk praksis. God skik blandt typografer og grafiske designere. Videnskabelige undersøgelser af bl.a. læselighedsfaktorer. Retskrivningsnormer. Akademisk praksis. Hvad er rigtigt? Æstetik, skiftende moder m.v. 15

16 Typografi terminologi mv. 16 Typografiske mål: Man måler skriftstørrelser i typografiske punkter. Størrelsen af et typografisk punkt afhænger af om man tager udgangspunkt i de traditionelle europæiske mål, baseret på cicero, eller i amerikanske mål, baseret på pica. Cicero: Fastlagt i sidste halvdel af 1700-tallet i Frankrig og anvendt i hele europa. 1 cicero er (nu) 4,5 mm. Der går 12 punkter på 1 cicero. Et punkt er derfor 0,375 mm. Pica: Anvendt af amerikanske typografer og derfor indbygget i amerikanske fotosættere og dtp-systemer. 1 pica er 4,218 mm og består af 12 points. 1 point (punkt) er 0,35136 mm.

17 Typografi terminologi mv. Linjeafstand: Måles relativt til punktstørrelsen. Linjeafstanden varierer med skydningen (se s. 33). Mellemrum: Måles relativt til punktstørrelsen og skriftsnittet. Mellemrumstasten vil typisk give en afstand der svarer til et halvt n eller et kvart m. 1 em = lig bredden af et m i den pågældende skrift, dvs. 12 pkt i en 12 pkt.-skrift. Har man valgt lige højremargin svinger mellemrumstørrelsen fordi mellemrummene anvendes til udligning. Indrykning: Måles relativt til punktstørrelsen og bør være mindst 2 em. I praksis sættes indrykningen ved hjælp at tabularer (som måler i cm). 17

18 Typografi terminologi mv. Mellemslag: Brugen af en tom linje mellem afsnit. Bør svare til den normale linjeafstand for at sikre at teksten holder register. I bl.a. Word kan afstanden mellem afsnit fastsættes vilkårligt og udløses af et bundet linjeskift. Der kan være luft både før og efter afsnittet. Funktionen bør slås fra. Register: Placeringen af linjerne så de flugter på tværs af et opslag og på for- og bagsiden af papiret. Justering: Tilpasning af teksten til venstre og højre margin, f.eks. for at få fast bagkant (højrejustering). Venstrejustering er altid normen. 18

19 19 N.E. Wille: Layout og Typografi

20 Skrivemaskine-typografi 20 Rapporter og akademiske afhandlinger blev tidligere lavet på skrivemaskine og blev derfor præget af de muligheder og begrænsninger som lå i den gammeldags skrivemaskine: Kun én skrift: Pica, Prestige, Courier m.fl. Kun én skriftstørrelse med fast tegnbredde: typisk 10 pitch eller 12 pitch (dvs. 10 eller 12 anslag per tomme (inch)). Faste linjeafstande: 1, 1½ (halvanden) eller 2 (dobbelt). Fremhævelser kun med VERSALER eller med understregning.

21 Overgangs-typografi 21 Brugen af tekstbehandlingssystemer sammen med dels fotosættere, dels avancerede elektronisk styrede skrivemaskiner (kuglehoved-maskiner) førte til forskellige blandingsformer som stadig præger dagens etb-systemer: Simulering af fotosats på skærmen. Brug af bogtryk-typer som Times og Helvetica. Mulighed for udskrift med både traditionelle skrivemaskine-skrifter og skrifter med variabel tegnbredde samt kursiv-simuleringer. Mulighed for sats med lige højre-margin ( fast bagkant ) ved indsættelse af mellemrum mellem ordene.

22 Computer-typografi Tekstbehandlingssystemer som Word, Word- Perfect, OpenOffice mv. anvender nu særlige skrifter som leveres af bl.a. Microsoft og Adobe. Skriftstørrelserne angives i amerikanske points (altså i pica-systemet). Skrifterne er beregnet til udskrift på laserprintere, inkjetprintere og lign. Skriftstørrelserne angiver skriften på papir (udskrifter), ikke på skærmen! Skrifterne simulerer bogtrykte skrifter, og man er derfor nødt til at vide lidt om bogtryk for at forstå hvordan de fungerer. 22

23 Skrifter Skrift (eng. font) er betegnelsen for den særlige udformning af skriften, uden hensyn til størrelse og skriftsnit (ordinær, kursiv mv.). Normalt anvendte skrifter i etb-systemer til rapportskrivning er: Times New Roman Georgia Arial (på Macintosh: Helvetica) Verdana Courier New 23

24 Antikva og Grotesk Det er almindeligt at opdele skrifter i 3 hovedgrupper: Antikva-skrifter: Efterligninger af antikke, dvs. romerske skrifter. Egl. lettera an'tikva. F.eks. Times New Roman Georgia Grotesk-skrifter: Moderne skrifter. F.eks. Arial (på Macintosh: Helvetica) Verdana Andre: F.eks. 24 Courier New Comic Sans MS

25 Serif og sans-serif Man opdeler desuden skrifter i 2 andre hovedgrupper: Serif-skrifter: Er skrifter med seriffer eller fødder, dvs. små udløbere fra de grundlæggende streger. F.eks. Times New Roman Georgia Courier New Sans-serif-skrifter: Er skrifter uden seriffer. F.eks. Arial (på Macintosh: Helvetica) Verdana Comic Sans MS 25

26 Inden for de enkelte skrifter findes normalt et antal varianter (skriftsnit eller garniturer ): Ordinær: (eng. regular) Kursiv: (eng. italic) Halvfed: (eng. bold) Fed: (eng. black) Smal: (eng. narrow) M.fl. Varianter Arial ordinær Arial kursiv Arial halvfed Arial black Arial smal 26

27 Versaler og kapitæler Versaler (eng. capital letters) ARIAL ORDINÆR De store bogstaver, også kaldet for majuskler, anvendes til stort begyndelsesbogstav i tekst og navne, forkortelser mv. Kapitæler (eng. small caps) Arial ORDINÆR skrift Kapitæler er store bogstaver som har x-højden, altså samme højde som skriftens små bogstaver. Kapitæler kan anvendes som effekt, f.eks. som fremhævelser, introduktion af terminologi, eller i første linje af et nyt hovedafsnit (med en normal versal som første bogstav): IN THE BEGINNING WAS THE LIGHT... 27

28 Uncialer (eng. uncials) Uncialer Anvendes til udsmykning af teksten. Et eller flere bogstaver i begyndelsen af en linje sættes ekstra stort. Resten af teksten flyder uden om. 28

29 Skriftstørrelse Skrifter måles som sagt i typografiske punkter. Målet angiver skriftens højde, eller rettere højden af den blyklods som tegnene i bogtrykket er støbt i. Det indebærer at målet omfatter lidt luft over og under tegnene. Hvor meget afhænger af skriften. 29

30 Skriftstørrelse 2 Skrifter som har samme punkt-størrelse, kan derfor fremtræde helt forskelligt. Følgende skriftprøver har samme størrelse (32 pkt.): Times New Roman Georgia Arial Verdana Century Schoolbook Courier new 30 Letter Gothic

31 Skriftstørrelse 3 Følgende angiver forskellige størrelser som er relevante for skriftens læselighed: 31

32 Skriftstørrelse 4 En central størrelse er den relative x-højde, altså hvor stor en del af den samlede skrifthøjde x-højden udgør: AaBbCcDdEe (Georgia 44 pkt.) AaBbCcDdEe (Times pkt.) AaBbCcDdEe (Century pkt.) 32

33 Skydningen Skydningen (eng. leading) er afstanden mellem linjerne. Den blev oprindelig skabt ved at indskyde en eller flere blystriber a 1 punkt mellem satslinjerne (heraf den engelske betegnelse): 1: Bundlinje. 2: Linjeafstand. 3: Skriftstørrelse. 4: Skydning (= 0) 33

34 Linjelængde Linjelængder kan måles i typografiske mål (cicero eller pica), men det har vist sig at antallet af tegn, inkl. mellemrum, skilletegn m.v. er vigtigere i forbindelse med læselighed. Tinker m.fl. har påvist at linjelængder på tegn er optimal for flydende læsning. Skydningen (linjeafstanden) afgør hvor kritisk linjelængden er. Jo længere linjer, jo større skydning er der brug for. 34

35 Læselighed og linjelængde Efter Rubinstein og Tinker 35 Diagrammet viser at læsehastigheden stiger jo længere linjen er, indtil et vist punkt hvorefter den aftager, først gradvist, så brat. (1 inch = 2,54 cm)

36 Højre margin Højre margin eller klummens bagkant kan være: Fast bagkant: Højre margin fremtræder som en lige, lodret linje. I de normale tekstbehandlingsprogrammer opnås det ved at fordele ekstra mellemrum mellem ordene. Resultatet kan være hvide huller og floder i teksten. Mere avancerede programmer varierer mellemrumstørrelsen. De hvide områder kan reduceres ved omhyggelig orddeling. Løs bagkant: Linjerne slutter forskelligt, og højre margin bølger frem og tilbage. Udsvingene kan reduceres ved omhyggelig orddeling. 36

37 Højre margin 2 Forskellene mellem fast og løs bagkant er mest æstetisk, medmindre der er meget hvidt i tekst-spalten. I gammeldags bogtryk dominerede fast bagkant, men det forudsatte en håndværksmæssig tilpasning af både ordmellemrum og bogstavmellemrum. Ud fra et læselighedssynspunkt er der en svag tendens til at løs bagkant virker bedst. Og ved korte linjer under 40 tegn per linje bør man altid vælge løs bagkant. 37

38 38 N.E. Wille: Layout og Typografi

39 Formater Papir til tryksager forekommer i mange forskellige formater, men i praksis anvender printere og kopimaskiner stort set kun A3- og A4-formaterne: A3: 29,7 42,0 cm (højformat) eller 42,0 29,7 cm (bredformat) A4: 21,0 29,7 cm (højformat) eller 29,7 21,0 cm (bredformat) A5: ,0 cm (højformat) eller 14,8 29,7 cm (bredformat) 39 Fælles for disse standardformater er at siderne forholder sig til hinanden som 1 : 2 eller 1 : 1,41.

40 Bog-formater De typiske bogformater til fagbøger er mindre end A4 og lidt større eller lidt mindre end A5. Nogle eksempler er E-format: 17,5 25,0 cm (højformat) 1 : 1,43 AS5-format: 16,8 23,7 cm (højformat) 1 : 1,41 D-format: 15,5 23,0 cm (højformat) 1 : 1,48 C-format: 13,8 22,0 cm (højformat) 1 : 1,59 40

41 Margin og klumme En tekstside består af 4 marginer og en eller flere klummer eller tekst-spalter: 41

42 Opslag = 2 sider Et opslag består af 2 sider som kan designes som en helhed, herunder placering og størrelse af marginer og tekstspalter. 42

43 Valg af format Gennem valget af det grundlæggende format styrer man bl.a.: Muligheden for opdeling i flere spalter Optimal skriftstørrelse Optimal og maksimal linjelængde Optimal og maksimal størrelse af illustrationer 43 A4-formatet er sjældent det optimale format for rapporter og afhandlinger, set ud fra et læseligheds- og design-synspunkt, men det er besværligt at komme uden om.

44 44 N.E. Wille: Layout og Typografi

45 Overordnet layout Som udgangspunkt vælges følgende: Sideformat: A4 højformat. A4 bredformat Tryk: Tryk på én side. Tryk på begge sider Opdeling i spalter: 1-spaltet. 2-spaltet Skriftsnit: Brødtekst og overskrifter Skriftstørrelse i brødtekst: Normalt 12 pkt. Linjelængde: Max 70 tegn. Optimalt 60 ± 5 tegn. Skydning: Skriftstørrelse pkt. Marginer: Størrelse og placering; fast eller skiftende på højre- og venstresider. 45

46 Overordnet layout 2 Hertil kommer følgende: Placering af sidetal: Foroven / forneden. Til højre, venstre eller centreret, evt. skiftende Og eventuelt: Sidehoved: Løbende titel, kapiteltitel og lign. Sidefod: (som sidehoved) Noter: Fodnoter eller slutnoter. 46

47 Brødtekst 47 Brødteksten er det som læseren skal anvende mest tid på. Den bør opfylde følgende krav: Størrelse: Ud fra et læselighedssynspunkt er 9, 10, 11 og 12 pkt. lige gode. Mindre skrifter egner sig kun til noter og illustrationstekster. Større skrifter bedst til overskrifter. Valget af A4-format taler for at bruge 12 eller 13 pkt. (afhængigt af skriftsnit). Skriftsnit: Serif-skrifter og sans-serif-skrifter er lige læselige, men har forskellig karakter. De fleste anbefaler konservative serif-skrifter til brødtekst. Skydning: 12/14 eller linjehøjde 1.2 (= 14,4 pkt.). Linjelængde: 60 tegn (inkl. mellemrum) ± 5 tegn

48 Brødtekst 2 Antal linjer per side: Bestemmes af skriftstørrelse og skydning, men også af størrelsen af top- og bundmargin, samt placering af sidenumre og brug af sidehoved og/eller sidefod. Justering: Løs bagkant eller fast bagkant (lige højremargin). Ved 2-spaltet tekst bør man altid bruge løs bagkant pga. de korte linjer. Ved 1-spaltet tekst (relativt lange linjer) er det et spørgsmål om smag og behag, forudsat etb-systemet fungerer som det skal (og at floder eller fjorde udlignes). Orddeling ved linjeskift: Udnyttes til at udligne linjelængder. Bør ske manuelt. 48

49 Omfang Antal tegn per side: Hvis den samlede tekst skal overholde et bestemt omfang fastsat som antal sider a et bestemt antal tegn kan det være klogt at indrette layoutet så 1 side i det store og hele svarer til en normalside. Hvis normalsiden er på trykenheder (inkl. mellemrum), så svarer det til en udfyldt side med 40 linjer a 60 tegn i gns. En god tilnærmelse der tager højde for ekstra mellemrum ved større afsnit og lign., er 42 linjer a 60 tegn (42 60 = 2520). 49

50 Afsnit 50 Afsnitmarkering: Nyt afsnit markeres med indrykning, eller med mellemslag (ny, tom linje). Hvis man bruger indrykning, er minimum 1 em (punktstørrelsen) eller linjehøjden. 2 em er ofte bedst. Med en 12 pkt.-skrift er 1 em = 4,218 mm og 14 pkt. = 4,92 mm. Derfor er en indrykning på 5 mm minimum, og 10 mm (godt 2 em) passende. Brug tabulatoren fordi mellemrum kan variere! Uden markering forsvinder afsnitopdelingen når forrige linje er fuld eller næsten fuld. Husk: Ingen indrykning i første linje i et nyt kapitel eller efter en rubrik, mellemrubrik eller underrubrik.

51 Horeunger Horeunger (eng. widows) og franske horeunger (eng. orhpans) er linjer der afslutter eller begynder et afsnit, og som kommer til at stå for sig selv på først eller sidst på en side. Regnes ikke for god typografisk skik. Husk også: En mellemrubrik eller underrubrik bør aldrig stå for sig selv sidst på en side! 51

52 Fremhævelser Kursiv: Fremhævning (emfase) med kursiv er ret diskret. Forveksles let med andre anvendelser af kursiv. Halvfed kursiv er også en mulighed. Halvfed: Fremhævning med halvfed er ret påtrængende. Understregning: Typisk maskinskrift. Kapitæler: Giver VARIATIONSMULIGHEDER. Anførselstegn: Ikke særlig markant, kan misforstås. Spatiering: Større m e l l e m r u m mellem bogstaverne. Ikke meget brugt mere. 52

53 Citater Direkte citater markeres altid: med anførselstegn, eller med særlig skrift, f.eks. kursiv, og evt. med indrykning (smallere klumme). Husk kildeangivelse! Indirekte citater markeres gennem formuleringer i den omgivende tekst. Husk kildeangivelse! NN mener at der aldrig har været noget om snakken (Erindringer, s. 45). 53

54 Citater i citater Citater i citater markeres med afvigende citationstegn, f.eks. enkelte citationstegn overfor dobbelte: "Chamberlains 'no war in our time' var udtryk for forblændet optimisme og naiv ønsketænkning." 54

55 Kursiv i kursiv Hvis en tekst som sættes med kursiv, indeholder tekst som ellers skulle have været i kursiv, sættes denne del med ordinær: Hvis en tekst som sættes med kursiv, indeholder tekst som ellers skulle have været i kursiv, sættes denne del med ordinær. 55

56 Punktopstillinger Der findes mange forskellige måder at gøre det på. Afhænger bl.a. af etb-systemets muligheder. Se f.eks. afsnittet Punktopstillinger i Håndbog for Nudansk, s Se også materialerne om tegnsætning (Plancher 3) og sprogrigtighed (Plancher 4-5) til dette kursus. 56

57 Overskrifter Der er normalt ikke brug for mere end 3 niveauer: Kapiteloverskrifter Mellemrubrikker Underrubrikker Overskrifter markeres tydeligt med en afvigende typografi: Størrelse, skriftsnit, farvning, luft før og efter. Numre understreger den logiske struktur, men er ikke nødvendige. Letter henvisninger. 57

58 Overskrifter 2 Kapiteloverskrifter Hjhj bnbm nbmnbk jhg ghj hkjhk jhk jhkjhkhkhk hkjhh jh jhknjhkhk jhghuy. Mellemrubrikker 58 Hjhj bnbm nbmnbk jhg ghj hkjhk jhk jhkjhkhkhk hkjhh jh jhknjhkhk jhghuy. Underrubrikker Hjhj bnbm nbmnbk jhg ghj hkjhk jhk jhkjhkhkhk hkjhh jh jhknjhkhk jhghuy.

59 Overskrifter 3 Kapiteloverskrifter Hjhj bnbm nbmnbk jhg ghj hkjhk jhk jhkjhkhkhk hkjhh jh jhknjhkhk jhghuy. 59 Mellemrubrikker Hjhj bnbm nbmnbk jhg ghj hkjhk jhk jhkjhkhkhk hkjhh jh jhknjhkhk jhghuy. Underrubrikker Hjhj bnbm nbmnbk jhg ghj hkjhk jhk jhkjhkhkhk hkjhh jh jhknjhkhk jhghuy.

60 Overskrifter 4 Det regnes ikke for god skik i moderne typografi at anvende VERSALER I OVERSKRIFTER Heller ikke Understregning VERSALER og VERSALER MED KAPITÆLER kan anvendes på forside og titelblad til bog- eller rapporttitler, gerne med et afvigende skriftsnit. 60

61 Overskrifter 5 Husk: Ikke komma, semikolon, punktum eller kolon efter overskrifter! Spørgsmålstegn og udråbstegn kan anvendes men husk at udråbstegn bør bruges sparsomt! 61

62 Fodnoter og slutnoter 62 Fodnoter: Noter som er placeret nederst på den side som kræver en uddybende kommentar. Noten markeres med et nummer eller andet tegn. Noter kan nummereres fortløbende i hele teksten, i hvert kapitel eller inden for den aktuelle side. Noten adskilles fra den øvrige tekst med en kort, venstrestillet streg. Slutnoter: Noter som placeres samlet efter et kapitel eller efter den samlede tekst inden referencer, stikordsregistre, bilag m.v. Slutnoter nummeres løbende inden for kapitlet eller inden for hele teksten.

63 Fodnoter og slutnoter Fodnoter: Kræver at øjet flyttes nederst på siden for at læse (eller skanne) noten. Læsningen kan umiddelbart fortsættes hvor øjet slap. Slutnoter: Kræver at læseren blader frem for at finde notens placering, læser noten og finder tilbage til den henvisende side. Noter bør primært bruges til fyldige supplerende eller uddybende oplysninger. Om referencer i noter se Referenceteknik (7. kursusgang). Moderne tekstbehandlingssystemer bør kunne håndtere både fodnoter og slutnoter korrekt. 63

64 N.E. Wille: Layout og Typografi Eksempler Se trykt eksempelsamling 64

65 65 N.E. Wille: Layout og Typografi

66 Rapportens opbygning Serviceafsnit 1: Forside. Titelblad. Kolofon. Indholdsfortegnelse. Hovedafsnit: Indledning. Hovedteksten. Konklusion(er). Serviceafsnit 2: Slutnoter. Referenceliste(r). Billedfortegnelse. Registre. Bilag. 66

67 67 N.E. Wille: Layout og Typografi

68 Korrektur Hvis korrekturen skal anvendes af andre end forfatteren selv, bør man anvende de autoriserede korrekturtegn. Det er også praktisk når flere arbejder sammen om en rapport eller afhandling. Korrekturtegnene er bl.a. gennemgået i Håndbog i Nudansk, s På kursets web-sted ligger et ark (i pdf-format) med korrekturtegn (fra Erhvervsskolernes Forlag). Arket er selvforklarende. 68

69 69 Slut