Boligkontoret Danmark Tjek på afdelingen 13. april 2016 Peter Hofman-Bang Overingeniør phb@sikkerhedsbranchen.dk Sekretær for BrandBevægelsen Tidligere: Beredskabsstyrelsen Tårnby Brandvæsen
National brandforebyggelsesstrategi
Brandsikkert Danmark En national brandforebyggelsesstrategi www.brandsikkertdanmark.dk Udgivet december 2015 af en række organisationer: Forsikring & Pension SikkerhedsBranchen DABYFO Forum for danske bygningsmyndigheder DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut FKB (Danske Beredskaber) IDA Brandteknik (Ingeniørforeningen i Danmark) Stærkt inspireret af Norge, Sverige, Finland og UK!
Omkomne i trafik og brand
Omkomne pr. mio. indbyggere
HVORFOR færre omkomne og tilskadekomne i brand? Hvert år omkommer der 80 personer i brand 1.500 personer kommer hvert år på hospitalet på grund af brand Brand skaber lidelse, utryghed, værditab og miljøbelastning Vore nabolande gør det langt bedre end Danmark
HVORDAN færre omkomne og tilskadekomne i brand? Røgalarm og komfurvagt i alle boliger Brandforebyggende besøg i sårbare hjem Brandteknisk eftersyn af fællesarealer i etageejendomme Befolkningsuddannelse i brandsikkerhed Og tænk, hvis vi byggede som vi siger, at vi gør! www.brandsikretage.dk
Det glade budskab: Brand plejer at blive i start-lejligheden!
Brandsikkerheden i almene boliger Det brænder relativt oftere i etageboliger end i enfamiliehuse Der omkommer relativt set 1,40 så mange personer ved brand i etageejendomme som i enfamiliehuse Den laveste forekomst af røgalarmer findes i etageejendomme og lejede boliger Brand er den største økonomiske tabsfaktor for almene boligorganisationer, samtidig med at brand skaber utryghed og dårligt renommé
Forslag til bygningsmæssig brandsikkerhed 1) Lovkrav om montering af røgalarmer i eksisterende boliger 2) Lovkrav om brandteknisk eftersyn af almene boligers brandforhold, f. eks. sektionering, ledningsgennemføringer, røgventilation, adgangsforhold og oplag på trapper mv. 3) Inddrag brandspørgsmålet i Byggeskadefondens tjeklister for 1- og 5-års eftersyn for f.eks. at efterkontrollere, at brandsektioneringer er ført helt op til tagbeklædningen, og at rør- og kabelgennemføringer i sektionsadskillelser er tætnet
Øvrige forslag 4) Udarbejdelse af egnet formidlingsmateriale om forebyggelse af brand og forhold ved brand til beboere og medarbejdere i almene boligselskaber 5) Brandtekniske eftersyn/rådgivningsbesøg i boligerne efter engelsk og norsk forbillede, udført af brandmænd, f.eks. redningsberedskabernes frivillige. Det anbefales at starte med et pilotforsøg
Brandforebyggelsens strategi ren risikostyring Forebyg, at det sker Forebyg, at det bliver stort når det sker Restrisikoen håndteres med et indsatsberedskab Sæt beredskabet ind, når det bliver nødvendigt Men det er kun når forebyggelsen har svigtet!
Når røgen er drevet væk
Hvem dør i brand, hvordan og hvorfor?
Dødsbrande har social slagside
Flere omkomne mænd end kvinder
Større risiko jo ældre man er
Hvem omkommer i brand? 1,5 gange så mange mænd som kvinder Midaldrende og ældre Ressourcesvage/påvirkede Bor alene Uden tilknytning til arbejdsmarkedet
I kender en af typerne
Havde de omkomne en røgalarm? 82 % af de omkomne havde det ikke! 18% 15% Ingen røgalarm Røgalarm Ukendt / uoplyst 67%
Brandforebyggelse er det ikke brandvæsenets opgave?
Er brandforebyggelse ikke noget, brandvæsenet tager sig af? Nej, for brandvæsenet kommer først 10 15 minutter efter at nogen har opdaget, at det brænder. Så hvor meget livredning giver det mulighed for? Men de er dygtige til at forhindre brandspredning hvis din bygning er i orden! Og de er dygtige til at slukke brand Du er meget nærmere til det Og beboerne er allernærmest til det hvis de formår det Byggetilladelse til boligejendomme udstedes som regel uden at brandvæsenet er involveret!
Personsikkerhed i bygninger (svensk undersøgelse) Personer overvurderer egne evner ved brand (nej, du vågner ikke, hvis der lugter af røg og nej, du kan ikke kravle ned ad nedløbsrøret) Borgerne overvurderer brandvæsenets formåen (nej, de kommer ikke på 3 minutter og redder ikke 100 mennesker med stige hurtigt nok) Borgerne undervurderer bygningens egenskaber (brandsikker 60 minutter mellem boligerne og det virker!)
Forstå din bygning! - Brandsektionering gør branden mindre - Branddøre er ikke for at genere dig (ABDL-anlæg) - Flugtveje skal være passable - Vedligeholder I jeres røglemme? - Containere mindst 5 m fra bygningen fastholdt! - Opbevaring af brændbare væsker - Varmt arbejde-certifikat - Ryddelige trappegange og kældre, også fordi: - Broken-windows-teorien (hærværk skal udbedres straks, også graffiti) - Luk Hullet www.brandsikker.dk
Konflikt mellem flugtvej og indbrudsrisiko
Kend dine beboere Er de sårbare? Er de farlige? - Brand på komfur nu igen! - Fusker de med el? - Leger de med ild - Opbevarer de krudt/fyrværkeri? - Ombygger de fyrværkeri - Osv. Et vågent øje (forundringens nådegave) Har de brug for hjælp? (boligsocialt, kommunen, politi) Mange påsatte brande forebygges på samme måde som anden kriminalitet
Hvad kan man gøre? - Røgalarmer røgalarmer og atter røgalarmer, gerne med 10-års batteri, og/eller funktionskontrol - Røgalarmer for personer med særlige behov - Komfurvagt - Mobilsprinkler - Termografi af elinstallationer - Rygeforklæde - Brandimprægnering - Elektriske stearinlys - Ildslukker - Brandtæppe - Osv.
Et tilbud fra Beredskabsstyrelsen www.brandsikkerbolig.dk Efter ide fra England meget virkningsfuld 3 dele: 1) Brandforebyggende hjemmebesøg hos sårbare personer Hjemmeplejen og brandvæsenet i fællesskab 2) Nabokuverter når der har været brand 3) Budskaber til selvhjulpne borgere
Elektricitet
Ombygning af trinetter
Skal udføres som autoriseret arbejde
Halogenlamper bliver varme meget varme
Og husk så: HPFI-afbryderen skal testes to gange årligt
Den nuværende danske brandforebyggelsesstrategi 1 - Det er acceptabelt, at 80 mennesker årligt omkommer i brand - Det accepteres, at de årlige brandskadeerstatninger udgør ca. 3 mia. kr. - Man må gerne brænde sig selv og sin familie af i sin bolig, for vi blander os (næsten) ikke i, hvad der sker når først boligen er bygget - Man må ikke brænde sin nabo af eller overboen - En brand bør ikke brede sig til nabobygningerne - Hvor man er i andres varetægt (institution, hotel, forsamlingslokale), går samfundet ind og kontrollerer dele af brandsikkerheden, men ikke i udlejningsboliger - Vi kontrollerer kun på få bygninger, at brandsikkerheden opretholdes i hele bygningens levetid
Den nuværende danske brandforebyggelsesstrategi 2 - Fabrikker, lagre og storcentre må gerne brænde ned, hvis blot alle personer og dyr kan komme ud i tide - Det tolereres, at infrastrukturen afbrydes på grund af brand- og redningsarbejde - Vi er ligeglade med den miljøbelastning, som brand udgør - Sikring af bygninger og værdier er en privatsag - Der er stor metodefrihed til at opnå det krævede brandsikkerhedsniveau - Vi kontrollerer ikke systematisk, at bygninger opføres ifølge byggetilladelsen - Vi opsøger ikke ulovligheder, f.eks. ændret brug af bygningen uden byggetilladelse