Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl

Transkript

1 november 2013

2 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN November 2013 Brandmuren på Solgårdens loft beskytter ikke meget, når der mangler en brandlem. Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl FOREBYGGE SES STAFET Af John Mogensen, beredskabsinspektør i Silkeborg Skolebrand i Sønderborg har inspireret til fokus på brandsikring i Silkeborg I 2007 opstod der en brand på Dybbøl Skole i Sønderborg. Årsagen til branden var en overophedet elmotor til et ventilationsanlæg, som var placeret på loftet i bygningen. Branden spredte sig hurtigt igennem bygningens brandsektioner, som ikke var intakte. Brandsektionerne gik formodentlig op til tagbeklædningen, men efter branden kunne man se, at ilden kunne komme igennem rør og ledningsgennemføringer samt branddøre, som var monteret i sektionsmurene i loftrummet. Det gjorde ikke sagen bedre, at undertaget var udført af et bitumen materiale. Skolen var bygget i 1972, og på det tidspunkt havde man selvfølgelig en anden byggestil og helt andre krav til materialer og lovgivning, end man har i dag. GOD IDÉ DÅRLIG TID I Silkeborg Brand & Redning iværksatte vi på baggrund af skolebranden i Sønderborg et tema, som havde fokus på sikring mod brandspredning i bygninger, herunder brandsektioner. Efter aftale med kommunens risikokoordinator blev vi enige om at gøre en indsats for, at det samme ikke måtte ske i Silkeborg. I efteråret 2008 holdt vi i forebyggende afdeling en tema/kursusdag for alle serviceledere på kommunens skoler, hvor vi fortalte om krav til brandsek- 30

3 November 2013 BRANDVÆSEN FOREBYGGELSESSTAFET tionsvægge, og hvad de skulle være opmærksomme på. Ideen var herefter, at de skulle indberette til os, hvor på deres skole brandsektionerne var, og beskrive brandsektionernes beskaffenhed, hovedsagligt på lofterne, suppleret med billedmateriale. Det var imidlertid ingen succes, da ikke alle gjorde lige meget ud af det, og mange mente slet ikke, at de havde tid til at skulle springe rundt for at kontrollere vægge og huller på lofterne. HJÆLP UDEFRA Derfor fik kommunens ejendomsafdeling en lokal rådgiver til at gennemgå alle skolerne for svigt i brandsektionerne samt loftlemme osv. I efteråret 2010 var gennemgangen færdig, og der var udarbejdet en rapport over alle skoler i kommunen med, hvad der skulle udføres for at etablere brandsektioner, som lever op til gældende regler. Det er klart, at det kan være svært og meget bekostelig at få alle bygningerne løftet helt op til de nuværende krav og standarder, men Det var imidlertid ingen succes, da ikke alle gjorde lige meget ud af det, og mange mente slet ikke, at de havde tid til at skulle springe rundt for at kontrollere vægge og huller på lofterne To typiske eksempler på, hvordan edb-installationer kan efterlade alvorlige fejl i en brandsektionering. 31

4 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN November 2013 kommunen havde nu noget at arbejde videre med. FOKUS 2: PLEJEHJEM I 2012 besluttede Ejendomsafdelingen at fortsætte med at sikre bygningerne. Denne gang var fokus at få hævet standarden på pleje- og ældrecentre i kommunen. For at reducerer omkostningerne aftalte Forebyggende afdeling med Ejendomsafdelingen, at Silkeborg Brand & Redning skulle gennemgå centrenes loftrum og derefter kortlægge sektionerne, samt estimere udgifterne til at forbedre disse. De hyppigste fejl var rør- og ledningsgennembrydningerne efter håndværkere, men også at murene ikke går helt op til tagbelægningen Kommunen har i dag 25 ældrecentre. Ud af disse lavede vi en sortering og udvalgte 12 centre, som vi skulle gennemgå i løbet af 2012, så egentlig havde vi nok at se til sidste år. Ældrecentrene i kommunen er ikke så gamle og slidte som mange af skolerne, men alligevel fandt vi en del fejl i sektionerne oppe på lofterne. TYPISKE FEJL Tidsmæssigt har det taget i snit omkring timer pr. plejecenter lige fra planlægning over undersøgelser på lofterne til udførelse af rapporter. De hyppigste fejl var rør- og ledningsgennembrydningerne efter håndværkere, men også at murene ikke går helt op til tagbelægningen. Derudover var der eksempler på, at sektionsvægge var blevet fjernet eller flyttet i stueplan, uden at man havde forholdt sig til brandsektionsvæggen på loftet. Som afslutning vil jeg sige, at jeg tror, der findes rigtig mange bygninger og institutioner, som har problemer Indsatsen for bedre brandsikring handler også om, at servicelederne forstår detaljer som at lukke branddøre og brandlemme. Denne lem på loftet i et plejecenter stod åben med utætte brandsektioner, både på loftrum og i andre plan. Det er et stort projekt at få alle kortlagt, og udfordringen er nok større, når der bagefter skal gøres noget ved det i praksis. Udfordringerne bliver ikke mindre af de besparelser, som kommunerne er igennem hvert år, men nu har Silkeborg Kommune dog fået taget hul på bylden. GEVINST FOR OS Efterfølgende har det været en stor fordel for os, når vi er på brandsyn på de steder, hvor vi har gennemgået lofterne. Vi har et meget større kendskab til bygningerne og deres opdeling af brandsektioner, og servicelederne, som var med rundt på lofterne, har også fået en forståelse for, hvor vigtigt det er, at sektionsvæggene er intakte og uden gennembrydninger hele vejen igennem bygningen. 32

5 November 2013 BRANDVÆSEN FOREBYGGELSESSTAFET SILKEBORG HAR INVESTERET MILLIONER I SIKKERHED Fokus på risikostyring forventes at give billigere forsikringer Af Erik Weinreich Alle mangler ved brandsektioner på skoler og plejehjem i Silkeborg er nu udbedret, og regningen for 25 ud af kommunens 33 skoler løber op i lidt over 2,5 mio. kr., mens brandsikringen af 12 plejehjem har kostet kr., fortæller Tove Grølsted Thomsen, der er faglig leder for forsikringsteamet i staben Ejendomme. Beløbene er excl. moms. Prisforskellen skyldes bl.a., at skolerne generelt er ældre end kommunens plejehjem, og at brandsektioner på skoler har været udsat for langt flere gennemboringer til IT end plejehjemmene. Rigtig mange huller i brandsektioner skyldes netop nye installationer. Skoler og plejecentre er valgt først, fordi de umiddelbart er de kommunale bygninger, hvor der færdes flest mennesker. Måske vil man også gennemgå børnehaver, om end Tove Thomsen ikke forventer, at problemet med gennemboringer er så stort her. Desuden er der næppe så mange brandsektioner i børnehaver. FORVENTER BILLIGERE FORSIKRING Silkeborg Kommune vurderer, at disse sikringstiltag vægtes højt af forsikringsselskaber, og derfor er kommunens forsikringsselskab da også orienteret om de to projekter. Ud over en langt bedre brandsikring af de kommunale ejendomme forventer Tove Thomsen, at brandsikringen vil give Silkeborg Kommune en stjerne hos kommunens forsikringsselskab: - Vi ser frem til en goodwill fra forsikringsselskabet, fordi projekterne viser, at kommunen tager risikoen alvorligt, og desuden forventer vi at kunne se en effekt i præmieniveauet ved næste udbud af kommunens forsikringer. - De to projekters Vi ser frem til en goodwill fra forsikringsselskabet, fordi projekterne viser, at kommunen tager risikoen alvorligt, og desuden forventer vi at kunne se en effekt i præmieniveauet ved næste udbud af kommunens forsikringer. gennemførelse samt alle øvrige risikotiltag, der er i kommunen, vil fremgå af udbudsmaterialet. Jeg kan også nævne, at vi i forhold til brand er ved at opsætte ABA-alarmer på hele rådhuset. - Det er ikke uden betydning for de tilbud, kommunen modtager, at Silkeborg Kommune vægter risikostyring højt. EJENDOMME UNDER SAMME TAG Fra 1. januar 2012 blev alle kommunale ejendomme i Silkeborg lagt ind under staben Ejendomme. Det gælder både udvendig vedligeholdelse, ombygning, nybygning og drift. Under driften hører bl.a. alle tekniske serviceledere. Ændringen har givet ny fokus på risikostyring, og kommunen opsætter nu elektronisk dørkontrol, hvor dette mangler. Alle bygninger har indbrudsalarmer, og nogle steder opsættes desuden videoovervågning. Stafet for forebyggelse I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet sådan gør vi. Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet. 33