Nr 1100 August 2001 113. Årgang
Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 115. fiskeår Nr. 1100 August 2001 113. Årgang Sommerferie...15849 Æblet falder ikke langt fra stammen...15850 Nattens gerninger på Furesø og Bagsværd Sø...15850 Utroligt men desværre sandt...15851 Foreningsmeddelelser...15852 Fra Kassereren...15852 Indhold Vedr. illustrationer...15852 Kom til Norge min far...15854 Fangststatistik...15856 Fiskeudsætninger...15856 Nu er der en, som er blevet ædt igen...15858 Sommerferie Nu holder flertallet af "alle brave" sommerferie, ligesom alle almindelige mennesker, blot har vi brave noget mere tilfælles under ferien; nemlig naturen, fiskeriet, hinanden og Lystfiskeriforeningens dejlige stationer, vande og både. Udover at bruge ferien til at genoplade batterierne ved at kaste snøren ud, kan vi konstatere at sagaen om Furesøens fremtid er startet (fortsat) og at en eventuel biomanipulation ligger lige on hjørnet. Vi har i den anledning forstærket vort Miljøudvalg til i alt 4 Brave, der vil arbejde på "En ren sø - på forsvarlig vis". Det er bestyrelsens holdning at vi er 100% enige i at vi skal have en ren sø, men at midlerne bør koncentreres om forureningskilden og at genopretningen i videst muligt omfang sker ved naturens egen kraft. Resultatet af bestyrelsens inspektionstur til de vestlige stationer var at disse alle var i fin og velholdt stand. En enkelt båd samt væsentligst bolværket i Gyrstinge skal repareres. Overinspektøreren tænker p.t. store tanker herom - og er allerede i gang med at undersøge forskellige konkrete løsninger. Når vi alle er veloplagte tilbage fra ferie, så skal de fleste af os i gang med det forbistrede arbejde igen - som indimellem har det med at stjæle for meget af ens dyrebare fisketid - så husk dog :Efterårssæsonen, ikke mindst "fiskemåneden September" truer heldigvis lige forude. God ferie, Formanden 15849
Æblet falder ikke langt fra stammen Sandartpremieren på Furesøen var nok sværere end den plejer. Der skulle arbejdes for at få fisk i båden. Men der var nogle enkelte som havde fundet den rigtige måde at takle fiskeriet på. Henrik Pedersen, der er en af de LF'er, der har dyrket Furesøen i rigtig mange år, var ude med sin datter Camilla ombord. Henrik havde en god premieredag, han fik både fanget sandarter og gedder. Slutresultatet blev 3 sandarter og mere end 7 gedder med 3 stk over 7 kg. Den største af gedderne, en flot og tyk fisk på 11,2 kg og 111 cm, blev fanget af Camilla (billedet). I perioden fra den 1. juli til den 15. juli har Københavns Amt planlagt undersøgelser i nattetimerne af fiskeynglen i Furesø og Bagsværd Sø. Undersøgelserne skal bruges til at bedømme søernes miljømæssige tilstand, og er et led i det nationale overvågningsprogram for søer, vandløb og havområder. Da fiskeyngel skjuler sig om dagen og er aktive om natten, vil undersøgelserne foregå mellem klokken 24.00 og 03.00, hvor amtets motorjolle vil kunne ses sejle rundt på Furesø og Bagsværd sø. I tidsrummet op til klokken 24.00 og efter klokken 03.00 vil der ligeledes være sejlads i forbindelse med udsætning og nedtagning af bøjer. Sammensætningen af fiskebestanden i søer er af stor betydning for søens miljøtilstand. En skæv fordeling med for mange skaller og brasen - også kaldet skidtfisk eller fredfisk - og for få rovfisk, kan 15850 Nattens gerninger på Furesø og Bagsværd Sø bevirke at søens vand bliver uklart og grumset og til tider ildelugtende. Forklaringen skal findes i at fredfiskene spiser de smådyr der lever af algerne i vandet. Når der bliver for mange fredfisk bliver der for få smådyr og derfor for mange alger - og for mange alger gør vandet uklart. Det uklare vand medfører også at der er for lidt lys til vandplanterne som derfor skygges væk. I modsætning hertil betyder en god sammensætningen af fiskbestanden at rovfiskene kan holde fredfiskebestanden nede, og vi oplever en klarvandet sø med vandplanter og mange forskellige arter af både dyr og planter. Udover overvågning af fiskeyngel fører amtet løbende tilsyn med søernes iltindhold, temperatur, vandets klarhed samt indholdet af næringsstoffer. Endvidere undersøges plantevæksten i Furesøen en gang årligt.
Utroligt men desværre sandt Miljøklagenævnet foretager en kovending og giver Frederiksborg Amt medhold: Stavnsholt renseanlæg må alligevel gerne lede spildevand ud i Furesøen. Fra Frederiksborg amt: "Pressemeddelelse - 31-05-2001 Miljøklagenævnet vil alligevel ikke forbyde Farum Kommune at lede spildevand ud i Furesø fra Stavnsholt Renseanlæg, sådan som nævnet først havde lagt op til i december sidste år. Dermed får Frederiksborg Amt og Miljøstyrelsen medhold i, at den tilladelse til at lede spildevand ud i Furesø, som amtet har givet og som Miljøstyrelsen har sagt god for, er i orden. - Det er en stor cadeau til amtet, at Miljøklagenævnet har ændret opfattelse og nu giver os ret, siger Georg Miksa (A), formand for Udvalget for Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt. Det er glædeligt, at nævnet nu vil afvente resultatet af de restaureringstiltag, som Frederiksborg Amt udfører sammen med Københavns Amt for at forbedre kvaliteten i Furesø. Frederiksborg Amt gav i 1999 Farum Kommune tilladelse til at lede spildevand ud i Furesø. Det var en tilladelse med Danmarks skrappeste rensekrav. Senere godkendte Miljøstyrelsen tilladelsen, efter at Birkerød og Søllerød Kommuner havde klaget over den. Det fik de to kommuner til at klage videre til Miljøklagenævnet. Kommunerne mente, at amtets beregninger for søen var for usikre, og at renseanlægget ikke ville kunne rense spildevandet godt nok. I stedet ønskede kommunerne, at spildevandet skulle ledes ud i Øresund via et langt rør. Miljøklagenævnet gav dem ret. Det er bl.a. amtets protester over Miljøklagenævnets afgørelse, der har fået nævnet til at skifte mening. Tilladelsen til udledningen af spildevandet skal revurderes af amtet inden udgangen af december 2009." 15851
Nye medlemmer 100,50 Lars Friis Sophus Bauditz Vej 12, 1. Sal, 2920 Charlottenlund 314,75 Joakim Pedersen Hvalsøvej 66, 2700 Brønshøj 28,75 Mads Bak Sekesteds Alle 5, 3520 Farum 317,00 Anders Persson Engbuen 10 3450 Allerød 415,50 Claus Vogt-Petersen Lyngbakken 54 4700 Næstved 391,00 Søren Sørensen Vejlesøparken 1. 4. L.424 2840 Holte 184,50u Henrik Theis Jensen Strandvejen 641 2930 Klampenborg 248,50 Leif Lodahl Lundegårdsvej 19, 4. Th 2800 Lyngby 386,00 Peter Sylvester Ejegårdsvej 16B 2920 Charlottenlund 271,05 Tonni Friis Mikkelsen Gentoftegade 56 2820 Gentofte 63,00 Lars H. Christensen Peblinge Dossering 16 2200 København N 144,20 Toke Hermann Holmegårdsvej 14, kld. 3400 Hillerød 308,50 Søren Otto Astibehaven 161, 2.tv. 2830 Virum 378,35 M. Sonne-Schmidt Rosenvængets Alle 14 2100 København Ø 293,00 Stig Nielsen Nordens Plads 4, 6.5 2000 Frederiksberg 277,00 Hens Georg Møller Dronninggårds Alle 18 2840 Holte 354,70 Nicholas Rohrmann Ægirsgade 32, st.th. 2200 København N 316,86 Thomas Pedersen Vesterbo 34 3500 Værløse 158,90 Nicolai Holvig Benediktevej 5 4100 Ringsted 197,00 Bjørn Johansson Lida, 33026 Buserød, Sverige Flyttede 54,00 Magnus Bundgaard Hvidørevej 26 2930 Klampenborg 50,65 Peter Brandt Ingemannsvej 21 3000 Helsingør Motor til salg Foreningsmeddelelser Fra Kassereren Påhængsmotor totakts 4 hk Johnson model BJ4BRLEDS årg. 1996 med langt ben + medfølgende brændstoftank (8-10 liter). Desuden ophængsvogn, tændrørsnøgler, tændrørsmåler, oliemåler, brugerhåndbog og servicelog bog. Motoren, der er købt fabriksny i september 1996, er ikke mere brugt end, at den lige er kørt til. Oprindelig pris 7.100 kr. Afhændes for 3.500 kr. 15852 Henv. efter 5. september til Julius Wedege. Tlf. 39 62 09 99. Har du husket at betale dit kontingent til LF for 2. halvår 2001 - ellers skynd dig på posthuset. HUSK AT MEDDELE ADRESSEÆNDRING Vi efterlyser adresser på følgende medlemmer, fordi vi har fået girokort retur: 316,90 Thorkild Gros Pedersen 246,40 Allan Zeuthen 308,00 Paul Renè Orlien 234,40 Peter H. Larsen 397,950 Niels Ulrik 393,000 Arne Thomsen Hvis du kender ny adresse på ovennævnte medlemmer, så giv os venligst et ring. Vedr. illustrationer Redaktionen har ikke været for flink til at sætte fotograf på de viste billeder. Det er naturligvis sjusk, men som man sikkert kan gætte sig til, er det normalt forfatteren eller Redaktøren, der er fotografen. Undtagelsen er LF begivenheder, hvor det er Henrik Tørnquist samt Søren Græsborg, der svinger hhv. film og ramkort, eller Per Ekstrøm (dette forsidebillede) samt Mogens Espersen, der har stillet et omfattende billedemateriale og tegninger til rådighed for bladet. Red. Apropos materiale stillet til foreningens rådighed, iler redaktionen med at gøre opmærksom på den smukke Svend Saabye serie, der findes både som plancher og som brevkort. Henv. til Kassereren.
Da vi en gang sidst på vinteren planlage at tage en tur til saltstrømmen, var der ingen af os der vidste, at der var andre LF'ere, der havde samme idé. Så her er derfor en lille beretning fra en "klubtur". Lige efter Sankt Hans da bil og båd var pakket, var vi klar til at køre nordover. "Vi" var Lars Buch Olsen og undertegnede. Efter 1850 km og 36 timer, kun afbrudt af 6 timer hvil på en nordsvensk rasteplads, var vi klar til at slå teltet op. Ifølge Bjarne Sten Hansen der havde været der i 10 dag, og var på vej hjem, skete der ikke så meget i øjeblikket. Der var ikke rigtig kommet sild ind, men han havde da fået sej op til 9 kg og flere torsk over 10 kg. Det synes vi lød meget godt, og den eneste fejl var, at han tog det gode vejr med hjem. Båden var dårlig sat i vandet, før vi tog ud på Saltstrømmen. Det er et fantastisk farvand. Tidevandet skal passere et smalt stræde 4 gange i døgnet, med op til 3 meters forskel alt efter måne og årstid. På de første par turer skete der ikke så meget, men vi havde en stor oplevelse med to marsvin, der kom rimlig tæt på båden, næsten som delfiner, men så en aften et par dage senere om aften, var der mågesjov næsten som på Furesøen, men her var det sej der jager sild. Vi lå og dørgede med store woblere af Rappala-typen. Det skal være woblere, der kan tåle høj fart, da vi ofte skulle gå 6 knop op mod strømmen. Det var en fiskemetode der gav mange fine sej mellem 5 og 8 kg, der ofte tog 30 til 40 m line inden vi fik dem i båden. Det bliv optakten til fantastisk sejfiskeri. Familien Boes havde også fået den ide at tage til Nordnorge, så da de var blevet installeret og fået deres lille aluminiums Jolle i vandet, var de klar til at dele oplevelserne med os både med sej og torsk, men også den smukke natur hvor vi blandt andet så havørnen slå ned og tage små sej. 15854 Kom til Norge min far En af de næste morgener hvor det blæste og regnede en del, besluttede Anders og Niels at blive inde mens vi tog ud. Vi havde dog ikke taget mange drev, inden boeserne kom ud. De kunne ikke holde ud at sidde i camperen uden at vide hvad der forgik, og det gjorde de ret i, for på det tidspunkt havde vi allerede en sej på 15,5 kg i båden. De næste 5 timer var der hug hele tiden. Det var lige meget hvor vi lå, så var der fisk. Hvis en røg af, var det bare at spinne videre for ofte var der en til der huggede. Det var simpelthen fantastisk. Da fiskeriet døde hen og vi kom ind til broen, havde vi fanget 7 sej over 10 kg med den største på 16,8 kg plus mange omkring 8-10 kg, så det blev til en hyggelig aften inden boeserne skulle videre. En af de sidste dage vi var der, kom Pike85 også her op, med Lf'erne Torben Christensen og Lars Bo Christensen, Lars Madsen og Birger Kristjansen. De gik i gang med fiskeriet med ny energi. Der gik da heller ikke ret lang tid inden de fik en flot sej på 17.3 kg, og den sidste aften mens vi gik og pakkede sammen, hørte vi en masse påstyr ude fra strømmen. Det viste sig at være Birger, der havde fanget en stor helleflynder på 45,2 kg, vistnok den tredjestørste, der er fanget af en lystfisker i Saltstrømmen. Ulf Hansen Billederne: D.s.: Familien Boes (Niels og Anders) i gang på Saltstrømmen. M.s. ø. tv.: Lars 11,8 kg og 12,9 kg. M.s. ø. th.: Forfatteren 16,8 kg. M.s. n. tv.: Anders 12,5 kg. M.s. n. th.: Birger 45,2 kg.
15855
Fangststatistik. Som de fleste måske har bemærket, har der de sidste år ikke været fangststatistik i Tidende. Dette skyldes, at der har været problemer med vores tidligere bådprotokol. Disse skulle være løst nu, men... Rapportbøgerne fra 1999 og 2000 er ved at blive gennemgået af ihærdige bestyrelsesmedlemmer, således at vi kan få en nogenlunde sikker opgørelse over fangsterne for disse år. Alle er enige om at det er noget af et job at tyde, hvad der er fanget, og hvad der er fanget og genudsat, idet rubrikken "fangst" i rapportbøgerne bliver udfyldt yderst kreativt. Den rigtige måde er her at skrive f.eks. 2 gedder 6 kg. Dette betyder, at lystfiskeren har fanget 2 gedder på tilsammen 6 kg, gokket dem og taget den med hjem. Hvis de forsigtigt er genudsat, bør der stå 2 gedder udsat, således at det en entydigt, hvad der er sket med kræene. Hvis man gerne vil prale lidt over for de andre lystfiskere må vægtangivelsen selvfølgelig gerne være med, blot man husker at skrive udsat, hvis de er det. I vores statistiske opgørelser opererer vi udelukkende med genudsætninger af gedder og sandart, så hvis du har fanget 22 aborrer og taget 3 med hjem, bør der stå 3 aborrer 2 kg, hvis de vejede dette. Det er altså ikke nødvendigt at registrere 19 genudsatte aborrer (medmindre du gerne vil prale lidt). Proceduren fremover er at rapportbogen ved månedens slutning af inspektør/opsynsmand bliver sendt til Sussie (bådprotokol og sekretariat), som så uden problemer vil lave fangststatistik der næste måned kan offentliggøres i tidende til glæde for os alle. Det er i øvrigt vigtigt at få lavet fangststatistikken, idet det er den eneste nogenlunde pålidelige statistik over fiskeriet på vore søer, og strækker sig i nogle tilfælde, over hundrede år tilbage. NB! Når man læser rapportbøger er det ikke sjældent, at der er medlemmer der klager over, at den båd de har tegnet, er i brug! Så derfor: Husk lige reglerne for bådtegning og benyttelse af bådene. De står i Reglementet, afsnit VI, side 2-7. (bør læses jævnligt). Fiskeudsætninger 286 KN Jørgen Hansen har i Gyrstinge Sø været med til, sammen med Fin Lystrup & co fra produktionsskolen i Ringsted sat 15 000 stykker geddeyngel på 2,5-3,0 cm ud. En tilsvarende portion er udsat i Haraldsted Sø. Åleudsætningerne omfatter 11200 stk. til både Søndersø og Bagsværd Sø, 3000 stk. til Gentofte Sø og 4500 stk. til Lyngby Sø. Haraldsted Sø får 14500 stk. og Gyrstinge Sø 16500 stk. (Ringstederne) og Esrum Sø 18000 stk. (Esrum Møllegård). 286 KN Sælges Brenderup trailer model 1002 med Superruller sælges. Last 750 kg egenvægt 325 kg. Første indreg. 1-12-2000 Sælges pga. fejlkøb. Trailer fremstår som ny - har kørt 60 km. Sælges for 15.000,- kr. (nypris 22.000,- kr.) Henv. H.Tørnquist 397,85 Tlf. aften 45424878 eller e-mail ht@fotografen-aps.dk 15856
Nu er der en, som er blevet ædt igen Tekst og streg: Mogens Espersen "Den er fin", sagde Svend Methling, "i dag er der bid". Han fodrede gedden i akvariet med regnorm fra haven, mens fiskekammeraten Storm P., som ellers ikke var morgenmand, så interesseret til. Der var bid, da de to hin midsommerdag i 1932 var taget på Furesøen. Det gjorde de tit, men den dag havde de også en "Politiken"-journalist med, og han fik en god historie med til det hedengangne "Magasinet". Joh, forklarede gavtyvene, hvis kræet i akvariet var i bidehumør, så var alle andre gedder i alle landsens søer det også. "Det er et mærkeligt, men absolut ufejlbarligt barometer", skrev journalisten, der måske burde have anet uråd. Det gjorde han ikke, og den dag på Furesøen viste gedderne sig fra deres venligste side. Methling var hverken den første eller sidste LF'er, som har holdt gedde i akvarium til fornøjelse og måske især i håb om, at fravriste slægten Esox nogen af de hemmeligheder, som de glubske - sommetider - kræ må have efter næsten 100 millioner års stort set uændret design. Modellen må jo have været effektiv. Om Methling blev klogere af sit "geddebarometer" står hen; i hvert fald fangede han i en periode flere præmiegedder end mange andre, men han var også på Furesøen "altid". Selv når LF holdt komsammen i Jægerhuset var Methling på søen. Den fiskedag, som blev beskrevet, fangede de to bl.a. en 20-punder, og den sidste kritiske fase skildrer "Politiken" sålunde: Hurtigt stikker Storm Kætsjeren under den og haler indenbords. Methling giver den Naadestødet: Et Par dumpe Knald med Aaregaflen mod den flade Pandebrask. De svære Muskler sitrer, det vældige Gab aabner og lukker sig - viser over 3.000 spidse Tænder - og lukkes ikke igen. Saa er det forbi. - Vi er ude for at more os, siger Storm grumt med et Blik paa Liget... Methlings akvariegedde havde en forgænger. Den boede hos LF'eren Chr. S. Jacobsen, der også brugte sit akvarium som fiskebarometer. Ham vender vi tilbage til. Og den har mange nutidige efterfølgere, som ikke er det ringeste berømte. De svømmer mætte og så lidt som muligt rundt i et af de store akvarier i Aqua, ferskvandsakvariet i Silkeborg. Selvom fiskeri nok er forbudt der på stedet, var det de gedder, som fik mig til at huske, hvordan LF'ere for et par generationer siden brugte megen spalteplads i denne lille tidende på at beskrive, hvordan de ikke blev et skæl klogere af at holde gedde i akvarium. I Silkeborg sørger fiskepasserne for, at akvariegedderne er så store og mætte, at de ikke normalt vil prøve at æde hinanden. Det er jo et af problemerne, når man selv forsøger at "dyrke", hvad gamle LF'ere kærligt omtalte som geddebørn. Indtil de havde ædt hinanden på nær en i hvert fald. Maden til Silkeborg-gedderne er med andre ord rigelig - hundreder af skaller, som lever et kort og 15858
farligt liv. Jeg tror ikke, vi kan lære meget om søernes gedder i Aqua, men de kan bekræfte den gamle søfiskererfaring om, at alle gedder i en sø synes at have korte, hektiske og samtidige hugperioder.. Det er der mange, som har forsøgt at føre statistik og tegne kurver over; stadig uden at blive et skæl klogere. Og skaller i spisestørrelse ser ud til at vide præcis, hvornår den er gal. Så svømmer de bagom og under gedden, mens de på alle andre tidspunkter end spisetiden ikke synes det bitteste rædde for at svømme næsten for "næbbet" af gedden. Mens gedderne kun har spisetid engang imellem, har lappedykkerne det stort set hele tiden. Akvarierne i Silkeborg er damme med glasbrink; det er altså næsten som at gå på bunden af en sø, og livet i virkeligheden blander sig med akvarielivet. Jeg har aldrig før - af indlysende grunde - set en lappedykker på jagt under vandet, men selvom fuglen af sølvskinnende af luftbobler mellem fjer og dun i dykket, ville jeg nødig være skalle, som kommer i vejen for det næb. Det med luftboblerne burde være et problem, men lappedykkerne har mange millioner års erfaring. Så fiskepasseren kan nøjes med at fodre skallerne, der har to daglige spisetider. Og så er vi tilbage ved geddeejer Chr. Jacobsen, for han skrev i 1929 en "Kogebog for ferskvandsfisk". På forsiden er hans akvariegedder og med rød skrift det udmærkede motto: "God Mad - Rigelig Mad - Mad til rette Tid - Madro". Det er da prioritering. Opskrifterne i Jacobsens kogebog er gennemgående nok for voldsomme efter vore dages smag. Der er megen mayonnaise, og prisen bliver også heftig, selvom man har fanget fiskene selv. Der skal nemlig næsten altid tilsættes krebse- eller hummerhaler. Jacobsen levede tungt. Sådan sad jeg og funderede med skitseblokken på knæene, da et lille barn rykkede mig i ærmet. "Det er synd for de små fisk, ik'os'. Nu er der en, som er blevet ædt igen". Kilder: Chr. S. Jacobsen. Kogebog for Ferskvandsfisk - Hagerup 1929 Mogens Espersen: Storm P. - naturmennesket, dyrevennen, lystfiskeren - Gyldendal 1997 Mogens Espersen: Så Stor! Lystfiskerliv i Danmark - Gyldendal 1996 15859
Reserveret postvæsenet Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen. Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83, bedst hverdage kl. 18-20 Sekretær: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17 Ramløse, 3200 Helsinge Telf. 48 76 33 30 Næstformand: Gert Bendix Christensen. Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf. 44 98 50 09. Overinspektør: Pál Tersztyánszky. Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf. 45 88 81 26. Kasserer: Jens Thusholt J.M.Thielesvej 16 st. tv. 1961 Frederiksberg C. Telf. 35 37 78 26 Postgirokonto 640 1805 Redaktør: Thomas Vedel Brillerne 40, 2840 Holte Telf. 45 80 73 21 E-mail: lf-tidende@lystfiskeriforeningen.dk Hjemmeside: www.lystfiskeriforeningen.dk Bådprotokol og Sekretariat: Sussie Jørgensen Hverdage 9-13, helligdage 9-11 Søndag lukket Tlf. 57 60 83 60 Indmeldelse: Sekretariatet Lystfiskeriforeningen Bogholderiet. Provst Bentzons Vej 27, 2 tv. 2860 Søborg. Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf. 48 39 13 83 Bibliotek: Formanden Ungdomsudvalg: Christian Karlsen, telf. 40 46 30 35. Bådudvalg: Niels Boes, telf. 39 76 00 01. Miljøudvalg: Kaj Nielsen, telf. 48 76 33 30. Trykkeri: Silkeborg Bogtryk. Stagehøjvej 27, Postbox 52, 8600 Silkeborg. Telf. 86 82 16 55, Telefax 86 82 11 28. Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Thomas Vedel (ansv.) ISSN 0904-5414