Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte klasse

Transkript

1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse 1

2 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød b. Hvor findes vandet? c. Vand igen og igen d. Vand og damp e. Vand og kroppen f. Rent vand til dig fra os g. Hvor meget vand bruger I? h. Vandhullet

3 Nu skal det handle om vand Vandet i Hillerød Er det ikke dejligt, at man kan drikke vand, lige når man har lyst? Der er altid vand i nærheden i en vandhane. Her i Hillerød sørger vandværkerne for, at der altid er friskt rent vand i den vandhane, du er i nærheden af. Men hvorfra har Vandværkerne sendt vandet til dig. Det får du lidt at vide om her. Helt tilbage i året 1899 begyndte et vandværk at sende vand gennem vandrør til dig. Det vand, der kommer ud af dine vandhaner, er hentet op fra jorden. Den kalder man for undergrunden. Det er her grundvandet bliver til. Inden vandet bliver til drikkevand og kommer ud af din vandhane, har det først været igennem ét vandværk. Grundvandet i Hillerød er af en god kvalitet, og det skal det blive ved med at være i fremtiden. Der er 18 vandværker i Hillerød Kommune, der giver vand til dig, men der pumpes også vand op i kommunen til borgere i hovedstadsområdet. Nogle af dem, der bor i Hillerød, har deres egen brønd eller vandboring og sørger selv for det vand, de bruger. Her er et af vores vandværker. Det hedder Frederiksgade Vandværk og ligger i Frederiksgade 14, 3400 Hillerød. 3

4 Vandet i Hillerød Hillerød vandværker Nødebo Vandværk Gadevang Vandværk Stenholt Vandværk Alsønderup Vandværk Ullerød Vandværk Meløse Vandværk Nyhuse Vandværk St. Lyngby Vandværk Harløse Vandværk Frederiksgade Vandværk Skævinge Vandværk Nr. Herlev-Freerslev Vandværk Strølille Vandværk Strø Vandværk Sigerslevøster Vandværk Strøvang Vandværk Gørløse Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Vandværker Målforhold 1: Dato 8/ Signaturforklaring Kort & Matrikelstyrelsen Tegn en tegning, der viser, hvad I synes, der er det bedste ved vand. Det kan være noget, I har oplevet, hvor I har haft med vand at gøre, eller noget I kan lide med vand. Hæng tegningerne op i klassen, så I kan se på dem, mens I arbejder med vand. 4

5 Hvor findes vandet? Du startede med at svømme, ligesom en delfin, i din mors store mave, som var rund og fin. Der er nogle ting, der er vand i. Der er nogle ting, der ikke er vand i. Brug din fantasi. Kan du komme i tanke om nogen ting, der er vand i? På et stykke papir, du får af din lærer, skal du tegne og skrive 10 ting, der er vand i. Kan du ikke stave til ordet så spørg en anden eller skriv ordet, som du tror, det staves. Alle ordene skal nu skrives hulter til bulter på tavlen. Din lærer hjælper dig at stave rigtigt, når du skriver ordet på tavlen. Nævn alle de ting I kan komme i tanke om, som vand er godt eller nyttigt til. Skriv det hele på tavlen. Til sidst tager jeres lærer et billede af tavlen eller et billede af smartboardtavlen. 5

6 Vand igen og igen Måske har du hørt, at vandet bliver brugt igen og igen, og det er også rigtigt. Det vand, du drikker i dag, er det samme vand som dinosaurerne drak og tissede ud for mange millioner år siden. Prøv at følge vandet på tegningen herunder. En slurk vand, du drikker, har været på en lang rejse. På tegningen kan du se, hvor rejsen er gået hen. Snak om, hvad der sker med vandet på de forskellige steder på tegningen Luk elevhæftet og lav den rigtige rækkefølge på tegningerne, læreren har med. Hvorfra? I skal lave en lille historie, som fortæller noget om Vanddråbens rejse. I skal hjælpes ad med historien og digte den sammen, og jeres lærer skriver den op på tavlen, imens I laver den. Historien skal starte med: Der var en gang en lille dråbe vand, den løb ned gennem halsen på Kevin 6

7 Vand og damp Når der er vand på noget eller i noget, er det vådt. Når det tørrer helt, er det tørt. Vand kan være varmt og vand kan være koldt, så vand er en fantastisk ting, og vand kan ændre sig, hvis vi udsætter det for forskellige temperaturer. Hvis vi sætter et glas vand et sted, hvor temperaturen er under nul grader, bliver vandet til is, og hvis vi opvarmer det, bliver vandet til damp. Man siger, at man tilfører vandet energi, når man tilfører varme eller kulde til vandet. Hvor har I set vanddamp? Et lille forsøg I kan lave: I kan bruge én tallerken eller én tallerken til hver gruppe. Bland en spiseskefuld salt i en tallerken fyldt med vand, rør rundt til det meste eller det hele er opløst. Stil tallerkenen i vinduet nogle dage. Hvor forsvinder vandet hen, saltet blev der jo? Snak om, hvor I har set vanddamp henne? Nogle gange kan man ikke se vanddamp, fx ved du måske, at man kan tørre tøj på en tørresnor. Når tøjet hænger på snoren, forsvinder vandet ikke, det bliver bare til damp. Det fordamper, siger vi. Faktisk er det næsten som at trylle, når man sætter en gryde med vand på komfuret. Når vandet koger, bliver vandet til damp, og hvis du har vinduet lukket i køkkenet, bliver dampen igen til flydende vand, når den rammer vinduet. Vi kalder det at dampen fortætter. På samme måde som vand fordamper fra en kedel, kan vand fordampe fra store have. Vandet trækkes op og bliver til skyer, og når det derefter regner over land, rammer vandet jorden og siver ned gennem jordlagene. Her bliver det til grundvand. Prøv at gå hen til vinduet i klassen og ånd på det. Hvad sker der? 7

8 Vand og kroppen Omkring 2/3 af kroppen består af vand, og den kan ikke klare at undvære vand i ret lang tid. Kroppen bruger vand for at vi kan forvandle den mad, vi spiser, til energi og til at der kan komme ilt til vores muskler. Kroppen bruger i løbet af dagen vand, og vi mister vandet, når vi sveder, tisser eller trækker vejret. Man skal huske at få godt med vand at drikke fra vandhanen. Her i Hillerød er vandet dejligt og rent, og du kan roligt drikke alt det vand, du orker. Kroppen kan ikke få for meget vand, så drik du bare, når du er tørstig. Hvis I er blevet tørstige, hvorfor er I så det? Hvis I ikke er tørstige, hvorfor er I så ikke det? Er det lige så godt for kroppen at drikke sodavand, eller er vand bedre? Lav en stor tegning på et stort papir med et menneske. Hæng det op på væggen i klassen og tegn ind, hvad kroppen består af. Tegn lever, hjerte etc. Gå ud i skolegården og løb rundt i fem minutter alle sammen i starten af timen. Når I kommer ind, må I ikke drikke vand. Derimod skal I lave noget gymnastik eller danse til noget musik. I slutningen af timen skal I se, om I er blevet mere tørstige. 8

9 Rent vand til dig fra os Vi har arbejdet med det før. Kan I huske, hvor vandet kom fra? Kan I huske, hvad der skete med det på vandværket? Her kan I se, hvad der sker med vandet, inden det kommer ud af vandhanen hos dig. Kan I forklare, hvad I ser på tegningen? Når vandet bliver pumpet op af en vandboring, kommer det ind på vandværket. Først sørger vandværket for, at der kommer luft ind i vandet ved, at vandet løber gennem en såkaldt risle-bakke. Her forsvinder der nogle dampe fra vandet op i luften, så vandet kommer til at smage friskere. Prøv at lave et forsøg, hvor I skal se, om I kan smage forskel på det vand, I køber, og på vand der kommer ud af vandhanen. Vandet skal helst have samme temperatur. De fleste gange, når man laver et sådant forsøg, synes mennesker i Danmark, at vandet fra vandhanen smager bedst. Hvad synes I? 9 Når man sådan putter luft i vandet, bliver noget af vandets indhold til små klumper, der bliver sorteret fra, når vi sier vandet. Måske kender du det, at man sier noget fra, når man laver kaffe i et kaffefilter. Det er det samme, vi gør på vandværket, bare med vand.

10 Hvor meget vand bruger I? Vi har før snakket om, hvor dejligt vand er. Men hvad bruger man vand til, når man er en elev i en klasse? I kan hurtigt fortælle, hvad man bruger vand til på skolen, men har I tænkt på det hele? Start om morgenen med at sætte en streg i hjørnet på tavlen, hver gang en elev i jeres klasse går på toilettet. Spørg den tekniske ejendomsleder om, hvor mange liter vand toilettet bruger, hver gang I skyller. Lav et gennemsnit af toilettets lille skyl og store skyl og regn ud, når dagen er gået, hvor meget vand I har brugt på toiletskyllene alene. I skal lave et vendespil i klassen med tegninger, der har noget med vand at gøre. Husk tegningerne skal være så små, at de kan være indenfor firkanten af det papir, læreren giver jer. Skriv op på tavlen og snak i klassen om, hvad I bruger vand til på skolen. Hvor mange ting kan I komme op på? Husk at lærerne også bruger vand til at lave kaffe på lærerværelset. Tal om hvad I bruger vand til i skolen. Tal om hvad I bruger vand til derhjemme. 10

11 Vandhullet Nogle gange samler vandet sig i en sø eller et vandhul. I vandhullet lever en masse smådyr, som I kan fange. I skal bruge: Sigtenet Bakker Bestemmelsesduge Lup-sæt Linsedåser Skeer Spand med låg Tag på tur til et vandhul. Når I skal fange dyr med jeres sigtenet ved vandkanten, skal I prøve at fange dem mellem de planter, der står på søens bund. Mange af dyrene gemmer sig og lever her. Når I har dyrene i nettet, tager I dem forsigtigt med en ske og sætter dem op i bakken med vand. I skal prøve, om I kan fange så mange forskellige dyr som muligt. Fang fem af hver slags. Bær dem hjem i en spand med låg, halvt fyldt med søvand. Hjemme i klassen kommer I dem op i et akvarium og hælder lige så meget postevand op, som der er søvand i akvariet. Der skal være et par sten i bunden af akvariet, som fx bugsvømmeren kan holde fast i. Stil akvariet et sted, der ikke er for varmt. Skal det stå i solen, skal I sætte papir på bagsiden af akvariet. Akvarier 11

12 Grundvandet i Hillerød Vand er vores vigtigste naturresurse. I Danmark er vi, som et af de få steder i verden, beriget med vand af den fineste kvalitet, som de fleste steder i landet kan pumpes op af undergrunden, beluftes, sandfiltreres og sendes direkte ud i forbrugernes vandhaner, lige klar til at drikke. Der er dog ikke uendelige reserver af denne naturskat, og derfor er det vigtigt, at vi passer på det vand, vi har, og også på det vand vores børn og børnebørn og alle fremtidige generationer vil være afhængige af. Det handler dette hæfte om. I forbindelse med de forskellige vandtemaer er der stillet en række opgaver, som klassen kan løse. Siderne fås også i en pdf-udgave, hvorfra de enkelte temasider med opgaver kan printes ud til elevbrug. Der er 8 lektionsopgaver. Vand i Hillerød... Hæftet er udgivet af Hillerød Grundvandssamarbejde (HG) til brug i folkeskolens klassetrin. Hæftet er udarbejdet i samarbejde med Hillerød Kommunes skolevæsen og Medieskolen Lyngby: Forfatter: Tommy Sjelle Layout: Flemming Persson, illustrationer: Torben Christensen samarbejde grundvand MedieskolenLyngby.dk