Forblad W.C. P.A. Fenger. Tidsskrifter. Architekten, 9.dec. 1905

Relaterede dokumenter
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )


Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Staalbuen teknisk set

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

HORSENS-UDSTILLINGEN.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Tiende Søndag efter Trinitatis

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Kjøbenhavns Sundhedsvedtægt. Ax. Ulrik. Tidsskrifter. Meddelelser fra Akademisk Architektforening AA

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Forblad. Aadalshusene. J. Houmøller Klemmensen. Tidsskrifter. Arkitekten. Tidsskrift for Bygningsvæsen. Månedshæfte. 1939

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Mindegudstjenesten i Askov

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen.

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Byrådssag fortsat

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Forblad. Udtørring af nybygninger. A. Keller. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Kredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv.

Breve fra Knud Nielsen

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

BYGNINGSLOVGIVNINGEN HAANDBOG KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG EYVIND SIVERTSEN FOR G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN 1928

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Byplanvedkgt AREALER OST FOR RESENVEJ. for. Skive Folkeblads Bogtrykkeri 1946

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2011

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Hr. Norlev og hans Venner

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Lov om indfødsret Folketingets behandling.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ændring. af 4, stk. 1, i regulativ af 1. marts 1971 vedrørende indretning af nødtørftsrum. af 18,. stk. 5, i regulativ af 1. marts 1971 vedrørende

Transkript:

Forblad W.C. P.A. Fenger Tidsskrifter Architekten, 9.dec. 1905 1905

W. C. U nder r. November 1905 har Sundhedskommissionen i Kjøbenhavn udgivet nye»forskrifter til Iagttagelse ved Anbringelse af Lat1:iner i en Bygnings Etager, og disse sidste»forskrifter«synes mig at have en saa permanent Karakter, at de fortjener en nærmere Omtale. Der er nu forløbet 8 Aar, siden Spørgsmaalet om [ndretning af Vandklosetter blev aktuelt, og der er nu i Kjøbenhavn ca. 2 5. 700 Stkr. Vandklosetter i Brug. Sundhedskommissionen har siden l 898 behandlet ialt 2800 Sager om Klosetter og udgivet Regulativer den l 5- Juni l 8 9 8, den r. Juni l 902 og den r. November 1905.

Den Opgave, som forelaa i 9o'erne, - at stille de under vore Forhold berettigede og gennemførlige Krav til Vandklosetrum -, var ingenlunde let; thi for det første var dengang Klosetrummenes Indretning et ganske forsømt og uændset Spørgsmaal, og dernæst var de i andre Lande opnaaede Resultater kun af ringe Værdi for os, idet de refererer til et andet Klima og til en væsentlig forskellig Bygningslovgivning. Sundhedskommissionen har derfor maattet prøve sig frem, og den har i Prøveaarene indtaget forskellige Hovedstandpunkter, og i Detailspørgsmaal har den truffet mange uens Afgørelser, saa at der er fremkommet en Mængde Klager. Disse har fremfor alt taget Sigte paa det uensartede og tilsyneladende vilkaarlige i Sundhedskommissionens Afgørelser og paa dens Mangel paa økonomisk og teknisk Forstaaelse af Forholdene i ældre Bygninger. Særlig for Architekter var det ganske fortvivlede Forhold at arbejde under, idet de overfor en Bygherre ikke med Sikkerhed kunde forudsige nye Tilladelser analoge med de tidligere meddelte Tilladelser. I anden Linie kom Klagerne over, at de opstillede Krav var for strenge og for kostbare at udrøre. Det nye Regulativ viser, at Sundhedskommissione n imødekommer den førs te I\lage, idet den giver en Del almindelige Tilladelser til indirekte Belysning af Klosetrum og overdrager en Del af sin Myndighed til Bygningsvæsenet. Derimod vil der vistnok endnu komme Klager over Strengheden af de opstillede Krav. Fordringerne til Klosetter i Nybygninger er i det hele som før. For større Lejligheder forlanges det nu udtrykkeligt, at Klosetrummet skal have en Ydervæg med Vindue, saa at man ikke kan slippe igennem i)1ed det i nogle Tilfælde anvendte Fif at lægge Elosettet bag et Baderum og forbinde det med den øverste Del af Ydervinduet ved en vandret Kanal, uden i hvert enkelt Tilfælde at indhente Sundhedskommissionens Tilladelse. 1v1en medens det med Hensyn til de mindre Lejligheder og Hjørnelejligheder tidligere hed:»indirekte Belysning kan undtagelsesvis indrømmes af Sundhedskommissionen«, saa hedder det nu: )) Det tillades i Et- og Toværelserslejligheder at nøjes med indirekte Lys, naar dette kan blive godt og kan skaffes fra et ubeboet Rum. Tilladelsen gælder ogsaa for Treværelserslejligheder, der indrettes i samme Ejendom, naar deres Antal ikke overstiger Halvdelen af samtlige Lejligheder. Tilladelsen gælder endvidere for Hjørnelejligheder (ikke Hjørneejendomme) paa højst 4 Værelser. Pigekammer medregnes i Værelsernes Antal. Tilladelser meddeles af Bygningsvæsenet.«(Resumeret af Anm.) Der synes her at være et Spillerum for Fortolkning. Man kan hævde, at der i en stor Hjørneejendom højst er to Hjørnelejligheder, men man kan muligvis ogsaa faa Medhold i, at efterfølgende Lejligheder i Fløjene, der har mindre Fac;ade til Gaarden end til Gaden som Følge af Hjørnegrundens Form, maa betragtes som Hjørnelejligheder. Dette Spørgsmaal maa Praksis afgøre. I Bestemmelserne angaaende ældre Bygninger, hvorved forst,1as Bygninger, til hvilke Tegningerne er approberede af Bygningsvæsenet inden 1. November 1905, er der en langt større Forandring at notere. Angaaende Vandklosetrum

hedder det nu, at de»i kke maa have mindre Gulvareal end 8 Kv.-Fod. Indirekte Belysning tillades, naar den kan blive antagelig god. Lyset kan tages fra et hvilketsomhelst Rum undtagen fra Pigekammeret. Tilladelsen meddeles uanset Lejlighedens Størrelse af Bygningsvæsenet. «(Resumeret af Anm.) For ældre Ejendomme hed det tidligere:»indirekte Belysning kan undtagelsesvis indrømm es af Sundhedskommissionen. «Nu har altsaa Bygningsvæsen et faaet en overvejende Myndighed paa dette Omraade. Sundhedskommissionen er øjensynligt ved Vandklosetspørgsmaalet kommen i Berøring med Publikums brede Lag, og den maa hav e høstet sørgelige Erfaringer an gaa ende Læsefrerdighedcn i di sse Lag; thi de nye Forsk rifter er affat ted e S<1a bredt og med saa mange Gentage lser, at en Lægmand i en enkel t Paragraf kan finde alle de Oplysninger, som han søger, og i Tilgift Henvisni nger til Vej- og Kloakanlægenes og Vandværkets Forskrifter angaaende Afløbsledninger og Vandledninger. Uagtet vi endnu ikke har haft en rigtig streng Vinter siden Vandklosetternes Indførelse, foreligger der dog allerede en Række ubehagelige Erfaringer angaaende Frysninger i de direkte belyste Klosetrum, og i de nye Forskrifter paaminder Sundhedskommissionen indtrængende om at anbringe Ledningerne saaledes, at de ikke udsættes for at fryse, men dette er lettere sagt end gjort, og her er vi ved Forskriftens Achilleshæl. Et direkte belyst Klosetrum vil i de fleste Tilfælde faa sin Plads imellem en uop varmet Korridor, et lidet opvarmet Soveværelse og et Gaskøkken, og denne Beliggenhed er farlig i et fuldt beboet Hus ; men er der blot een ubeboet Lejlighed, bliver Faren for Tilfrysning overhængende. Medens de tidligere Forskrifter næsten paa hver Side stillede Dispensationer i Udsigt, omtales saadanne slet ikke i Hovedparten af de nye Forskrifter. Kun til allersidst hedder det :»Hvor Forholdene tale derfor (f. Eks. i Stiftelser, i Villaer for indtil 2 Familier og navnlig ved Indretning af Vandklosetter i ældre Bygninger), kan Sundhedskommi ssionen indrømme Dispensation fra foranstaaende Bestemmelser. Til Indretning i Bygninger af Latriner, der ikke fyld estgør de foranstaaende Forskrifter, saavel som af Latriner, der ikke høre ind under nogen af de i det foregaaende nævnte Kategorier, saasom af større Latrinkomplekser med eller uden Pissoir i Skoler, Restauranter, Hoteller, Forsamlings- og Forretningsbygninger og lignende, kræves Sundhedskommissionens Samtykke. «Efter hele Forskriftens Form og Tilblivelseshistorie synes det næppe raadeligt at regne med Dispensationer ud over de her nævnte. Dog bør det tilføj es, at Sundhedskommissionen som Regel tillader Indretning af Fællesklosetter (Gaardvandklosetter) i Tagetagen, uagtet dette ikke er omtalt i Forskriften. Formelt betegner Forskriften et stort Fremskridt, idet den er langt skarpere og klarere end de tidligere Udgaver. Det reelle Indhold er derimod intet Fremskridt. Det tillades i Et- og Toværelserslejligheder, som er tæt befolkede af Beboere med ufuldkommen. Renlighedssans, at have indirekte belyste Klosetrum. Treværelserslejligheder uden Pigekammer behandles forskelligt, eftersom de findes i Ejendom sammen med større eller mindre Lejligheder.

Men Tre- og Fireværelserslejligheder med Pigekammer, som gennemgaaende er svagere befolkede end Et- og Toværelserslejligheder, og som bebos af et Publikum med højere Renlighedssans, skal bære Bekostningen og Frostfaren ved direkte belyste Klosetrum. Der kan ikke være Tvivl om, at denne Fordring vil medføre en Forringelse af Køkkenet og Spisekammeret i disse Lejligheder, og man vil i vide Kredse spørge, om disse Rum ikke er af lige saa stor sanitær Betydning som Klosetrummet. Maaske har Sundhedskommissionen ønsket at fremtvi nge, at saadanne Lejligheder fremtidig t udstyres med et stort Badeværelse med Vandkloset, og i Praksis vil dette vel ogsaa blive Følgen. I saa Tilfælde er denne Klasse Lejligheder fordyrede med 70 ~ I oo Kr. aarligt paa et meget uheldigt Tidspunkt; thi de store Gasbadeovne er for Tiden ufuldkomne i teknisk Henseende og lidet egnede for vort kalkholdige Vand, medens Tilbøjeligheden til at ind rette Haandvaske med Vandhane i Soveværelset og til at tage kolde Bade i Soveværelset i de sidste Aar har været i en glædelig Stigning. Ved en Forandring af Bygningsloven vi ld e det være ganske rimeligt i Forbindelse med Køkkentrappernes Afskaffelse at kræve direkte Lys til Spisekammer og Vandkloset; men saaledes som Kravet til Klosetrummene nu fremsættes, volder det alt for store Vanskeligheder. Sundhedskommissionen mægter ikke at forandre et Bogstav i vor forældede Bygningslov ; men den har ved en Fortolkning, som Lovgiverne næppe har forudset, grebet stærkt ind paa deres Omraade, uden at forrnaa at skabe Lettelser, der kan opveje de nye Krav. Sundhedskommissionen har end ikke kunnet gennemføre, at det Gasblus, som er saa ønskeligt til Opvarmning og Belysning af Klosetrummene, kan tages fra Kogegasmaaleren, uagtet man skulde synes, at en saadan Indrømmelse i li ge høj Grad vilde tjene Gasværkets og Hygiejnens Intereser. p A F ENGER, lngcn ior.