Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Relaterede dokumenter
Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 18. juni 2010 om indberetning af oplysninger vedrørende indkomstskat. Indberetning af oplysninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Landstingslov nr. 13 af 2. november 2006 om børneopsparing. Berettigede

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Personnummer. Skattekommune Qeqqata. Tast selv internet Bankkonto. Reg.nr.

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

8. marts 2008 EM2008/XX

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Kapitel 1 Formål og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 1. december 2006 om opkrævning af indkomstskat og arbejdsmarkedsafgift Historisk

11. december2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

"Kapitel 1. Anvendelsesområde, inddrivelse med videre".

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

21. april 2017 FM 2017/21 RETTELSESBLAD 2. Erstatter rettelsesblad af 19. april 2017

1. Overordnede bemærkninger

Forslag. Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. Lovforslag nr. L 63 Folketinget

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

Bilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a

Bekendtgørelse om et indkomstregister

4. august 2008 EM 2008/73

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

5. februar 2018 EM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til selvangivelsen (S1) for 2013

Landstingslov nr. 3 af 5. juni 1986 om ændring af landstingslov om indkomstskat

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

11. oktober 2017 EM 2017/123. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

1. Indledning og lovgrundlag

Lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

x. x 2016 FM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning. Kapitel 1

Lovgrundlaget for udbetaling af tilskud til disse kandidatlister er nedenstående to love:

24/ FM 2016/21. Ændringsforslag. Til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat.

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr Udkast (1) til

EM 2017/95. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

8. august 2013 EM 2013/101. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

1. Indledning. 2. Hvem er tilskudsberettiget?

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Forslag. Lov om skattenedslag for seniorer

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Retssikkerhedspakke III. Klar og præcis lovgivning

8. august 2013 EM 2013/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

19. marts 2014 FM2014/128. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Vejledning om obligatorisk indbetaling til pension

26. april 2006 FM 2006/29. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Landstingslov om økonomisk tilskud til politisk arbejde. Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomisk tilskud til politisk arbejde

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

SKATTEFRI REJSE 2014

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

2. oktober 2018 EM 2018/196. Rettelsesblad

25. januar 2008 FM 2008/ EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Skatteministeriet J.nr Den

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger



20. august 2015 EM 2015/164. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016

Bekendtgørelse om ferie

Udskrift af L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de

FM 2019/19. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Kapitel 1 Definitioner 1. Ved feriebetaling forstås feriegodtgørelse, herunder sygeferiegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg.

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Skatteministeriet J.nr Den

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 1. december 2006 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning Historisk

så grundlaget for beregningen bliver udtryk for personens hidtidige arbejdsfortjeneste

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige. Betingelser du skal opfylde for at blive medlem af ATP som selvstændig

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Transkript:

1. august 2007 EM 2007/34 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Det er Landsstyrets opfattelse, at tiden nu er inde til at ophæve sambeskatningen af samlevende ægtefæller. Forslagets 1, nr. 1, (ændring af landstingslovens 10) er en direkte følge heraf. Forslaget skal ses i sammenhæng med de forslag til ændringer vedrørende ophævelsen af sambeskatning af samlevende ægtefæller som fremgår af forslag til ændring af landstingslov om indkomstskat, som også er fremsat på efterårssamlingen 2007 (EM 2007/xx). Under behandlingen på Landstingets efterårssamling i 2006 af forslag til landstingslov om forvaltning af skatter (EM 2006/29) tilkendegav Landsstyret at ville undersøge mulighederne for at fritage visse skatteydere for at indsende selvangivelser, og i stedet lade skatteforvaltningen udsende skatteansættelser til de pågældende. Flere af Landstingets partier udtrykte sympati for disse overvejelser. Undersøgelserne har resulteret i ændringerne foreslået i 1, nr. 2-7. 2. Lovforslagets hovedpunkter Forslaget er ikke helt så vidtgående, som det blev tilkendegivet under EM 2006/29, idet alle fortsat vil modtage både en selvangivelse og en skatteansættelse. Til forskel fra i dag vil selvangivelserne være fortrykt med de oplysninger om lønindkomster med videre, som skatteforvaltningen er i besiddelse af. Herved vil mange især lønmodtagere kunne nøjes med at kontrollere, om de fortrykte oplysninger er korrekte og fyldestgørende. Er dette tilfældet, behøver skatteyderne ikke foretage sig yderligere og vil senere modtage en skatteansættelse. Er oplysningerne forkerte, eller mangler der oplysninger, skal skatteyderne udfylde selvangivelsen med de korrekte eller de manglende oplysninger og underrette skatteforvaltningen herom senest den 1. maj for det pågældende år. Fordelene ved fortrykte selvangivelser bliver større, jo flere korrekte oplysninger skatteforvaltningen er i stand til at anføre på selvangivelserne. Landsstyret forslås derfor bemyndiget til at fastsætte regler om, at arbejdsgivere, kommuner, Grønlands Hjemmestyre, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, banker med videre årligt skal

indberette en række forskellige oplysninger til skatteforvaltningen. Der er i alle tilfælde tale om oplysninger, som med fordel kan fremgå af en fortrykt selvangivelse. For visse oplysningers vedkommende foreslås, at indberetningspligten alene skal omfatte kommunerne og Grønlands Hjemmestyre, jf. eksempelvis forslaget til 33 a, stk. 1. Dette skyldes hensynet til, at for dele af erhvervslivet vil en pligt til at indberette de pågældende oplysninger medføre byrder, der overstiger fordelene ved at oplysningerne bliver indberettet. Kommunernes og Grønlands Hjemmestyres regnskabssystemer må i denne sammenhæng anses for så udbyggede, at en indberetningspligt ikke vil stå i et misforhold til fordelene. Selv om erhvervslivet ikke pålægges indberetningspligt vedrørende disse oplysninger, vil skatteforvaltningen i konkrete tilfælde kunne afkræve virksomhederne de pågældende oplysninger til brug for ligningen i medfør af reglerne i landstingslovens kapitel 14 om adgang til oplysninger m.v. Landsstyret påregner at sætte disse indberetningspligter i kraft, efterhånden som de indberetningspligtiges edb-systemer med videre må antages at kunne håndtere indberetningsrutinerne. Landsstyret forventer, at dette vil ske senest ved udgangen af 2008, hvorfor selvangivelsen for 2008 forventes at omfatte alle de oplysninger, som er indeholdt i forslaget, mens omfanget af de fortrykte oplysninger på selvangivelsen for 2007 vil være færre. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige De nye indberetningspligter skønnes at medføre øgede udgifter i størrelsesordenen 300.000 kr. til tilpasning af kommunernes og Grønlands Hjemmestyres edbsystemer. For så vidt angår tilpasningen af Grønlands Hjemmestyres edb-systemer, forudsættes disse afholdt inden for de eksisterende bevillinger. Stigningen i antallet af indberettede oplysninger vil frigøre en del af de ressourcer, som i dag anvendes i forbindelse med ligningen af ikke mindst lønmodtagere. Disse ressourcer forventes i stedet anvendt til kontrol af arbejdsgivere og andre indberetningspligtige med henblik på at sikre, at de foretagne indberetninger er korrekte og fyldestgørende. Samlet set forventes ændringen at resultere i en højere kvalitet i ligningsarbejdet. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget skønnes at medføre øgede udgifter for erhvervslivet i størrelsesordenen 200.000 kr. til edb-systemer og administration af de nye indberetningspligter. 5. De miljø- og naturmæssige konsekvenser Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for naturen eller miljøet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil medføre lettelser for især lønmodtagere, som fremover kan nøjes med at kontrollere, om de fortrykte oplysninger på selvangivelsen er korrekte og fyldestgørende. 7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre Forslaget har ikke direkte rigsfællesskab- eller selvstyreaspekter. Forslaget har dog til formål at rationalisere, effektivisere og kvalificere den offentlige forvaltning af skatteområdet og herigennem styrke grundlaget for udviklingen af selvstyre. 8. Høring af myndigheder og organisationer Forslaget har været til høring hos samtlige direktorater, KANUKOKA, Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), ILIK, Nunaqavissut Suliffiutillit Kattuffiat (NUSUKA), Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK), Atorfillit Kattuffiat (AK), KNAPK, Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiisut (SPS), Deloitte og Grønlands Revisionskontor. Der er modtaget høringssvar fra SIK, KANUKOKA, ILIK, Deloitte, Grønlands Revisionskontor, AK, NUSUKA, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Erhverv, Direktoratet for Sundhed, Råstofdirektoratet, Familiedirektoratet og KIIP. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer. Modtagne høringssvar er tilstillet Skatte- og Afgiftsudvalget. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til nr. 1 Til 1 Ændringsforslaget medfører, at der fremover skal udarbejdes 2 selvangivelser for ægtefæller i stedet for blot én. Skatteforvaltningen kan efter henvendelse fra en nuværende eller forhenværende ægtefælle udlevere oplysninger om den skattepligtiges egen og ægtefællens selvangivelser og ansættelse af indkomst for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende. Udtrykket "ægtefælle" omfatter i denne sammenhæng også en registreret partner.

Mange ægtefæller har i større eller mindre grad en fælles økonomi, eksempelvis i form af optagelse af et boliglån, hvor begge ægtefæller hæfter og derfor skal fordele rentefradraget mellem hinanden. Med henblik på at sikre korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst kan det derfor være nødvendigt for den ene ægtefælle at indhente oplysninger om indholdet af den anden ægtefælles selvangivelse og indkomst. Adgangen til oplysninger omfatter alle oplysninger, der fremgår af selvangivelsen og skatteansættelsen, uanset om ægtefællerne har særeje eller lignende. Med bestemmelsen præciseres, at det ikke udgør et brud på tavshedspligten, når skatteforvaltningen i disse tilfælde videregiver oplysninger. Til nr. 2 Fristen for indgivelse af selvangivelse foreslås, som følge af at skatteforvaltningen overgår til at udsende fortrykte selvangivelser, ændret fra den 1. marts til den 1. maj. Udskydelsen af selvangivelsesfristen er en følge af, at det forventes, at skatteforvaltningen udsender de fortrykte selvangivelser i marts måned. Dette skyldes, at skatteforvaltningen skal have mulighed for at sikre, at arbejdsgivere med videre foretager korrekte indberetninger inden selvangivelserne udsendes. Væsentlige dele af kontrolarbejdet foretages således inden selvangivelserne udsendes, hvorfor forkortelsen af ligningsperioden (1. maj til 31. august) ikke medfører fald i ligningskvaliteten. Til nr. 3 Det foreslås, at selvangivelsespligtige fysiske personer, som modtager en fortrykt selvangivelse, kan undlade at indsende selvangivelsen, såfremt de oplysninger, som fremgår af den fortrykte selvangivelse, er korrekte og fyldestgørende. Er oplysningerne på den fortrykte selvangivelse ikke korrekte eller fyldestgørende, skal den selvangivelsespligtige udfylde selvangivelsen og indsende den senest den 1. maj. Undlader den selvangivelsespligtige at udfylde selvangivelsen med korrekte eller fyldestgørende oplysninger, kan indkomstskatten forhøjes efter reglen i landtingslovens 19, stk. 1. Til nr. 4 Forslaget medfører, at enhver, der har udbetalt indkomst af den art, der er nævnt i 75, stk. 1 og 2, i landstingslov om indkomstskat (A-indkomst), efter Landsstyrets nærmere bestemmelser skal angive værdien af helt eller delvis frie goder såsom kost og logi, bolig, ophold, rejser, bil, båd og telefon. Den indeholdelsespligtige skal således opgøre og indberette værdien af de goder, som helt eller delvist er stillet frit til rådighed for indkomstmodtagerne.

I forhold til fri kost, fri bolig, fri båd med videre vil værdiansættelsen kunne tage udgangspunkt i de vejledende anvisninger, som Landsstyret udsteder i medfør af landstingslovens 21, stk. 3. For så vidt angår fri bil anvendes de i 19 i landstingslov om indkomstskat fastsatte satser. Til nr. 5 Landsstyret forslås bemyndiget til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at arbejdsgivere, kommuner, Grønlands Hjemmestyre, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, banker med videre årligt skal indberette forskellige oplysninger til skatteforvaltningen. Landsstyret kan i reglerne fastlægge rammerne for indberetningerne, herunder afgrænse hvilke oplysninger, der skal indberettes, fastsætte frister, hvortil og på hvilken måde indberetningerne skal afgives, identifikation af den der indberetter og lignende oplysninger af betydning for administration af oplysningspligterne. Til 33 a Efter stk. 1 kan Landsstyret ved bekendtgørelse pålægge kommunerne og Grønlands Hjemmestyre hvert år at indberette deres indhandling af produkter fra fiskeri, fangst, jagt, fåreavl, kunst og husflid, når indhandlingen udgør en B-indkomst for erhververen, eller om afholdte udgifter til leje af båd, slæde eller andet transportmiddel, herunder eksempelvis snescootere, når lejeaftalen ikke er indgået med et selskab, en forening eller lignende selvstændig skattepligtig juridisk person. Landsstyret kan ved bekendtgørelsen fastlægge hvilke oplysninger af relevans for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der skal indberettes til skatteforvaltningen, tidspunktet for afgivelsen af indberetningen og lignende forhold af betydning for udarbejdelse af fortrykte selvangivelser. Indhandling til produktionssteder i Grønland anses efter 7, nr. 10, i bekendtgørelsen om opkrævning af indkomstskat og arbejdsmarkedsafgift (nr. 28 af 1. december 2006) for A-indkomst. Grønlands Hjemmestyres og kommunernes indkøb hos fiskere, fangere, kunstnere med videre til eksempelvis alderdomshjem, gaveformål med videre udgør derimod ikke en A-indkomst. De samme hensyn, som førte til at indhandling til produktionssteder skulle anses for A-indkomst, taler for at indføre indberetningspligt for kommunernes og Grønlands Hjemmestyres indhandling, når indhandlingen udgør en B-indkomst for fiskeren, fangeren, kunstneren med videre. Traditionelt er der tale om erhvervsdrivende, hvoraf nogle kun har begrænset indsigt i regnskabsmæssige forhold. Praksis har desuden vist, at i nogle tilfælde undlader udlejerne at medtage indkomster fra udleje af både, slæder med videre i deres selvangivelser. Da udgifterne er registreret i kommunernes og Grønlands Hjemmestyres regnskaber, vil det være forholdsvis let for myndighederne at indberette disse oplysninger til

skatteforvaltningen, der herefter kan påføre oplysningerne på de fortrykte selvangivelser. Landsstyrets pålæg kan omfatte direktorater, forvaltninger, institutioner med videres indhandling af de pågældende produkter. Da der i et vist omfang allerede i dag videregives sådanne oplysninger til skatteforvaltningen, forventes reglerne udstedt med virkning for selvangivelsen for 2007. Det følger af stk. 2, at Landsstyret ved bekendtgørelse kan pålægge den, der udbetaler vederlag til translatører, oversættere, tolke og lignende, eksempelvis versionister og korrespondenter, at indberette dette til skatteforvaltningen, når der ikke indeholdes A-skat i forbindelse med udbetalingen. Landsstyret kan ved bekendtgørelsen fastlægge hvilke oplysninger af relevans for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der skal indberettes til skatteforvaltningen, tidspunktet for afgivelsen af indberetningen og lignende forhold af betydning for udarbejdelse af fortrykte selvangivelser. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at som udgangspunkt anses udbetalinger af vederlag for oversættelsesarbejder for A-indkomst. Under visse forudsætninger kan vederlaget dog udgøre en B-indkomst for modtageren. I de konkrete tilfælde kan det være vanskeligt for udbetaleren og modtageren at vurdere, om forudsætningerne for at anse vederlaget for en B-indkomst er opfyldt. Der er således risiko for, at en større andel af vederlagene anses for B-indkomst, end der er grundlag for, og at modtageren undlader at medtage vederlaget ved opgørelsen af sin indkomst. Indføres indberetningspligt for disse udbetalinger, forbedres muligheden for at imødegå skatteunddragelser. Landsstyret kan pålægge erhvervsdrivende, kommuner, Grønlands Hjemmestyre med videre, herunder eksempelvis foreninger, der foretager udbetaling af sådanne vederlag at foretage årlige indberetninger til skatteforvaltningen. Idet mange virksomheder, myndigheder med videre berøres af en indberetningspligt, forventes reglerne først at få virkning for selvangivelsen for 2008. Efter stk. 3 kan Landsstyret ved bekendtgørelse fastsætte regler om, at ydede tilskud til frirejser til hjemstedet skal indberettes til skatteforvaltningen, selv om der ikke foreligger et ansættelsesforhold mellem tilskudsgiver og tilskudsmodtager. Landsstyret kan ved bekendtgørelsen fastlægge hvilke oplysninger af relevans for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der skal indberettes til skatteforvaltningen, tidspunktet for afgivelsen af indberetningen og lignende forhold af betydning for udarbejdelse af fortrykte selvangivelser. Landsstyret vil eksempelvis kunne pålægge de forskellige feriefonde at foretage indberetning af de tilskud, de udbetaler til deres medlemmer. Herved forbedres skatteforvaltningens mulighed for at kontrollere, om tilskuddet med videre er skattefrit efter reglerne i 34, nr. 15, i landstingslov om indkomstskat.

Arbejdsgivernes og andre indeholdelsespligtiges pligt til at foretage indberetninger af frirejser følger fortsat af landstingslovens 30, stk. 1, nr. 4. Der forventes udstedt regler med virkning for selvangivelsen for 2007. I medfør af stk. 4 kan Landsstyret ved bekendtgørelse fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde de identifikationsoplysninger, som Landsstyret skønner nødvendige for ligningen og skatteberegningen. Landsstyret vil blandt andet kunne bestemme, at de indberetningspligtige skal angive GER nummer, CPR nummer eller lignende sikker identifikation, eksempelvis SE eller CVR nummer. Herudover kan Landsstyret bestemme, at erhververen, udlejeren, translatøren og lignende, tilskudsmodtageren med videre er forpligtet til at godtgøre rigtigheden af de identifikationsoplysninger, som vedkommende skal afgive til den indberetningspligtige. I tvivlstilfælde kan rigtigheden eksempelvis godtgøres ved fremlæggelse af dokumentation for GER nummer eller lignende. Til 33 b I henhold til bestemmelsen kan Landsstyret ved bekendtgørelse fastsætte regler om, at kommuner og Grønlands Hjemmestyre skal indberette oplysninger om underholdsbidrag, der opkræves på vegne af den bidragsberettigede. Landsstyret kan blandt andet afgrænse hvilke oplysninger, der skal indberettes, herunder om størrelsen af bidragene skal oplyses, og om bidragene er betalt eller registreret som restance. Desuden kan Landsstyret fastsætte frister, krav til identifikationsoplysninger, hvortil og på hvilken måde indberetningerne skal afgives og lignende oplysninger af betydning for administration af oplysningspligterne. Indberetningspligten kan omfatte alle de tilfælde, hvor det offentlige i medfør af landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag til børn m.v. samt adoptionstilskud indtræder i retten til at kræve bidraget betalt af den bidragspligtige. Der forventes udstedt regler med virkning for selvangivelsen for 2007. Til 33 c Med stk. 1 foreslås, at Landsstyret ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at faglige foreninger skal indberette modtagne indbetalinger fra deres medlemmer til skatteforvaltningen. Landsstyret kan blandt andet afgrænse hvilke oplysninger, der skal indberettes. Desuden kan Landsstyret fastsætte frister, krav til identifikationsoplysninger, hvortil og på hvilken måde indberetningerne skal afgives og lignende oplysninger af betydning for administration af oplysningspligterne.

Udtrykket faglige foreninger omfatter arbejdsmarkedssammenslutninger. Hertil regnes arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, der har til hovedformål at indgå, faktisk indgår eller medvirker til at indgå såvel kollektive som enkeltstående aftaler om løn- og arbejdsvilkår. Indberetningspligten efter stk. 1 skal ses i sammenhæng med, at ikke mindst for lønmodtagerne udgør fagforeningskontingentet en væsentlig fradragsberettiget udgift. Udgiften bør derfor fremgå af den fortrykte selvangivelse. Af hensyn til foreningernes mulighed for at indrette deres edb-systemer til at kunne foretage disse indberetninger, forventes reglerne først at få virkning for selvangivelsen for 2008. I henhold til stk. 2 foreslås Landsstyret bemyndiget til at fastsætte regler om, at andre foreninger og institutioner inden for arbejdsmarkedsområdet end de i stk. 1 nævnte skal indberette modtagne indbetalinger fra deres medlemmer, andre indskydere og lignende bidragsydere. Landsstyret kan blandt andet afgrænse hvilke oplysninger, der skal indberettes. Desuden kan Landsstyret fastsætte frister, krav til identifikationsoplysninger, hvortil og på hvilken måde indberetningerne skal afgives og lignende oplysninger af betydning for administration af oplysningspligterne. Udtrykket andre foreninger og institutioner inden for arbejdsmarkedsområdet omfatter foreninger og faglige sammenslutninger, såfremt de besidder kapital bestemt til ydelse af understøttelse ved faglig konflikt, selvom foreningerne ikke forhandler eller medvirker til eller koordinerer ved forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår. Endvidere omfattes andre foreninger, der varetager medlemmernes faglige, økonomiske interesser, men som hverken forhandler overenskomster eller besidder konfliktfonde. Der er tale om brancheforeninger, erhvervsorganisationer, handelsstandsforeninger, handelsforeninger og landboforeninger med videre. Indberetningspligten efter stk. 2 skal ses i sammenhæng med, at ikke mindst for lønmodtagerne udgør fagforeningskontingentet en væsentlig fradragsberettiget udgift. Udgiften bør derfor fremgå af den fortrykte selvangivelse. Af hensyn til foreningernes mulighed for at indrette deres edb-systemer til at kunne foretage disse indberetninger, forventes reglerne først at få virkning for selvangivelsen for 2008. I henhold til stk. 3 kan Landsstyret fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte faglige foreninger skal underrette medlemmet om foretagne indberetninger. Landsstyret kan herved bestemme om, der skal ske underretning af de enkelte medlemmer og i givet fald i hvilket omfang. Der er herved henset til, at nogle faglige foreninger ikke er hjemmehørende her i landet, og foreningerne vil derfor ikke kunne undergives samme krav til indberetning af oplysninger som faglige foreninger hjemmehørende her i landet.

Til 33 d Det foreslås, at Landsstyret ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at Grønlands Hjemmestyre hvert år skal indberette oplysning om den i det foregående kalenderår udbetalte uddannelsesstøtte i form af stipendier til skatteforvaltningen. Landsstyret kan blandt andet afgrænse hvilke oplysninger, der skal indberettes. Desuden kan Landsstyret fastsætte frister, krav til identifikationsoplysninger, hvortil og på hvilken måde indberetningerne skal afgives og lignende oplysninger af betydning for administration af oplysningspligterne. Indberetningspligten omfatter ikke uddannelsesstøtte, som ydes til arbejdsgivere som tilskud til lønudgifter, børnetillæg eller særydelser. Uddannelsesstøtten udgør for de fleste uddannelsessøgende en væsentlig del af deres indkomst, hvorfor støtten bør fremgå af den fortrykte selvangivelse med virkning fra 2007. I henhold til stk. 2 kan Landsstyret fastsætte regler om Grønlands Hjemmestyres pligt til at underrette de uddannelsessøgende om de foretagne indberetninger. Landsstyret kan herved bestemme om, der skal ske underretning af de enkelte uddannelsessøgende og i givet fald på hvilken måde. Landsstyret vil eksempelvis kunne undlade indføre pligt til at underrette de uddannelsessøgende, hvis den uddannelsessøgende via en hjemmeside har adgang til de samme oplysninger. Til nr. 6 og 7 Det foreslås, at Landsstyret ved bekendtgørelser kan pålægge pengeinstitutter, realkreditinstitutioner, finansieringsselskaber, offentlige kasser, værdipapircentraler, investeringsforeninger, vekselerere og andre, eksempelvis advokater, hvert år at indberette beholdninger, renter, udbytter med videre til skatteforvaltningen. Landsstyret kan blandt andet afgrænse hvilke oplysninger, der skal indberettes, fastsætte frister, hvortil og på hvilken måde indberetningerne skal afgives og lignende oplysninger af betydning for administration af oplysningspligterne. Bestemmelsen bygger på de gældende 35 og 38 i landstinglov om forvaltning af skatter, idet der dog samtidig under hensyn til udviklingen inden for det finansielle område er sket en vis udbygning af bestemmelsen. Der er således blandt andet sket en præcisering af, at også investeringsforeninger med videre omfattes af indberetningspligten, ligesom det er tydeliggjort, hvilke værdipapirer der skal foretages indberetning om. Indberetningspligten gælder for alle, som modtager aktier, anparter, obligationer, pantebreve, investeringsbeviser, terminskontrakter eller andre værdipapirer, eksempelvis andre finansielle kontrakter, i depot eller til forvaltning, eller som formidler eller driver omsætning med disse.

Dele af bestemmelsen er udmøntet ved 4 og 8-11 i bekendtgørelse nr. 26 af 1. december 2006 om indberetning af oplysninger om indkomstskat til skatteforvaltningen. En række af de oplysninger, som indberettes i henhold til denne bestemmelse, vil ikke fremgå af den fortrykte selvangivelse, idet nogle af oplysningerne kun vedrører den skattepligtiges formueforhold. Andre oplysninger, eksempelvis vedrørende renteforhold, vil blive medtaget på den fortrykte selvangivelse med virkning fra 2007. I medfør af stk. 2 kan Landsstyret ved bekendtgørelse fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde de identifikationsoplysninger, som Landsstyret skønner nødvendige for ligningen og skatteberegningen. Landsstyret vil blandt andet kunne bestemme, at de indberetningspligtige skal angive GER nummer, CPR nummer eller lignende sikker identifikation. Herudover kan Landsstyret bestemme, at ejeren, sælgeren, låntager, långiver med videre er forpligtet til at godtgøre rigtigheden af de identifikationsoplysninger, de pågældende afgiver til de indberetningspligtige. I tvivlstilfælde kan rigtigheden eksempelvis godtgøres ved fremlæggelse af dokumentation for GER nummer eller lignende. Da landstingslovens 38 bliver overflødig foreslås bestemmelsen ophævet. Til 2 Det foreslås, at landstingsloven skal træde i kraft den 1. december 2007, idet forslagets 1, nr. 1, dog først skal træde i kraft den 1. januar 2008, det vil sige samtidig med ophævelsen af sambeskatningen i landstingslov om indkomstskat.