RUSTFRIT STÅL KONDENSERENDE KEDEL TAU 150 N 1450 N 150 NC 600 NC INSTALLATION, DRIFT, VEDLIGEHOLD OG SYSTEM MANUAL

RUSTFRIT STÅL KONDENSERENDE KEDEL TAU 150 N 1450 N 150 NC 600 NC INSTALLATION, DRIFT, VEDLIGEHOLD OG SYSTEM MANUAL

TAU kedlerne opfylder Nyttevirkningsdirektivet 92/42/EU ( ), Gasdirektivet 89/6/EU og relevante afsnit af Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) direktivet 89/6/EC og Lavspændingsdirektivet 7/2/EU. 0694 OVERENSSTEM- MODEL- MODEL KODE TAU 150 N 401860,0 TAU 210 N 401861,0 TAU 270 N 401862,0 TAU 50 N 40186,0 TAU 450 N 401864,0 TAU 600 N 401865,0 TAU 800 N 401866,0 TAU 1000 N 401867,0 TAU 1250 N 401868,0 TAU 1450 N 401869,0 MODEL KODE TAU 150 NC 40185,0 TAU 210 NC 40186,0 TAU 270 NC 40187,0 TAU 50 NC 40188,0 TAU 450 NC 40189,0 TAU 600 NC 401849,0 2

Kære kunde! Tak fordi du valgte en r TAU kondenserende kedel i rustfrit stål. Du har købt en højeffektiv kedel af høj kvalitet, som er konstrueret til at give en pålidelig, sikker ydelse og sikre komforten i bygningen mange år frem. Sørg for at kedlen får regelmæssige serviceeftersyn af en r autoriseret tekniker fra Milton A/S. Deres teknikere er specielt oplært i at få din kedel til at køre godt og økonomisk. Milton A/S har også lager af alle originale reservedele, som der kan blive brug for. Denne instruktionsbog indeholder vigtige informationer og forholdsregler, som skal overholdes for at sikre en problemfri installation og effektiv drift af din r TAU kedel. Så endnu en gang tak for handlen. Riello S.p.A. Hvis du vil, kan Milton A/S også give dig en system servicebog. Den er et lovkrav i nogle lande. Milton A/S hjælper dig gerne med at få det bedste ud af din nye kedel.

INDHOLD GENERELT Side Generel information om sikkerhed 5 Sikkerhedsregler 5 Produktbeskrivelse 6 Styrepaneler 7 Anbefalede brændere 7 Typeskilte 8 Tilbehør 9 Tekniske data 9 SYSTEMHÅNDTERING Første opstart 10 Forberedelse af lange slukkede perioder 11 Rensning 12 Vedligehold 12 Nyttig information 1 INSTALLATION Udpakning af produktet 14 Mål og vægt 15 Håndtering 15 Placering af følere 16 Krav til vandet i systemet 17 Vandtilslutninger 21 Kondensatudløb 25 Kondensatneutralisering 25 Røggasafgang 27 Dørhængsler 27 Vending af dørens åbningsside 28 Fjernelse af dørhængsel-enhed "B" 29 Montering af panelerne 0 TEKNISK ASSISTANCE OG SERVICE Forberedelse af første opstart 1 Første opstart 2 Kontroller under og efter første opstart Vedligehold 4 - Åbning af døren Rensning af kedlen 5 Fejlfinding 6 TILLÆG Vandbehandling i centralvarmesystemer (uddrag af Italiensk standard UNI 8065) 7 Følgende symboler bruges i denne manual: b FORSIGTIG! = Om processer, som kræver omhu og tilstrækkelig forberedelse. a STOP! = Om processer, du IKKE må udføre. Denne manual kode 2001415 - Rev. 10 (07/09) indeholder 44 sider. 4 INDHOLD

TAU kedlerne leveres i separate kasser. Kontroller, at produktet er leveret komplet og ubeskadiget straks efter, at du har modtaget det. Rapporter enhver afvigelse eller skade til den r forhandler, hvor du har købt anlægget. Denne r kedel må kun installeres af en autoriseret installatør. Det er et lovkrav. Ved afslutningen af installationen skal installatøren udstede en deklaration til ejeren, som bekræfter, at installationen er udført korrekt og i overensstemmelse med instruktionerne givet af r i denne vejledning, og at den opfylder alle relevante love og standarder. Kedlen må kun bruges til det formål, der er specificeret af r og til hvilket, den er konstrueret. r påtager sig intet ansvar, kontraktmæssigt eller andet, for skade på ejendom, personer eller dyr, der er forårsaget af ukorrekt installation, justering, vedligehold eller brug. Hvis du bemærker bare den mindste lækage af vand eller andre væsker fra varmesystemet, afbryd straks elforsyningen på hovedafbryderen, luk for vandtilførslen, og kontakt straks Miltons tekniske afdeling eller en professionel, kvalificeret r tekniker. Kontroller regelmæssigt, at driftstrykket i varmekredsen er mindst 1 bar, og mindre end den maksimale grænse, der er specificeret for dette udstyr. Hvis dette ikke er tilfældet, kontakt straks Miltons tekniske afdeling eller en professionel, kvalificeret r tekniker. Hvis kedlen ikke skal bruges i en længere periode, kontakt Miltons tekniske afdeling eller en kvalificeret tekniker for at få udført følgende mindste klargøring af kedlen. - Afbryd strømmen til styrepanelet med hovedafbryderen. - Luk for ventilen for gastilførsel og spærreventilerne i vandkredsen. - Tøm varmekredsene, hvis der kan være risiko for frostskader. Systemet skal serviceres af en autoriseret installatør mindst én gang om året. Denne installationsvejledning er en integreret del af kedlen. Den skal opbevares på et sikkert sted og ALTID følge kedlen, også selv om det bliver solgt til en anden ejer eller flyttet til en anden bruger eller installation. Hvis denne manual bliver beskadiget, bestil straks en ny fra Milton A/S. GENEREL INFORMATION OM SIKKER- FORHOLDSREG- Brugen af enhver form for udstyr, der er tilsluttet lysnettet, kræver at en række fundamentale sikkerhedsregler respekteres. Især: Tillad ikke, at børn eller svagelige perioner betjener r kedlen uden overvågning. Hvis du kan lugte gas eller røg, betjen ikke noget elektrisk udstyr inkl. afbrydere eller værktøj mm. Hvis du opdager en mistænkelig lugt: - Ventiler rummet ved at åbne alle døre og vinduer. - Luk for gas spærreventilen. - Rapporter straks problemet til Miltons tekniske afdeling eller en professionel, kvalificeret r tekniker. Rør aldrig ved kedlen med bare fødder, eller hvis du er våd. Rens eller servicer aldrig kedlen uden først at afbryde den fra el-nettet med hovedafbryderen og sætte styringens afbryder på OFF. Udfør ikke ændringer i sikkerheds- eller styresystemerne uden forudgående tilladelse og instruktioner fra kedelproducenten. er tilsluttet lysnettet. Bloker eller begræns ikke ventilationen i kedelrummet. Tilstrækkelig ventilation er en forudsætning for en korrekt forbrænding. Udsæt ikke kedlen for sol og regn mm. Den er ikke konstrueret til udendørs brug. Sluk ikke for kedlen, hvis udetemperaturen kan falde til under NUL (frostrisiko). Opbevar ikke brændbare stoffer i kedelrummet, heller ikke i korrekt emballage. Bortkast ikke kedelemballagen i naturen, eller efterlad den indenfor børns rækkevidde, da det kan indebære en potentiel risiko. Bortskaf kedelemballagen i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du må aldrig trække i, afmontere eller sno de elektriske kabler, der kommer ud af kedlen, selv om det ikke GENERELT 5

0 0 60 90 PRODUKTBESKRIVELSE r TAU rustfri stålkedler er kondenserende kedler med tregangs røgpassage for installation i kedelrum. De er primært konstrueret til centralvarmeanlæg, og de kan også med tilslutning til en varmtvandsbeholder producere varmt brugsvand. Alle dele, som kommer i kontakt med røggasserne er lavet af titanium-stabiliseret rustfrit stål for at sikre en maksimal modstand overfor det sure kondensats korroderende egenskaber. Kedlen er konstrueret med forbrændingskammeret øverst og det glatte rørbundt nederst, for at optimere varmeoverførslen og virkningsgraden og for at maksimere virkningen af kondenseringen. Kedlen har et højt vandindhold, som er fordelt mellem dens top- og bundsektioner. Det sikrer, at fremløbstemperaturen hurtigt når den indstillede temperatur, samtidig med at optimere den kondenserende effekt og beholde vandet i varmeveksleren så længe som muligt. TAU kedlerne har lavtryks forbrændingskammer for at opnå en bedre forbrænding, og de har højtemperaturbestandige rustfrit stål turbulatorer inde i rørbundtet for at opnå maksimal effektivitet. Kedlen er fuldstændigt isoleret med et lag højdensitets glasuld. De malede udvendige paneler er ligeledes indvendigt isoleret med et lag højdensitets glasuld. Kedlens frontlåge og røggaskammeret kan åbnes helt for at lette inspektion, vedligehold og rensning af indvendige dele, og dermed gøre service på kedlen hurtigere. Frontlågen kan åbnes i den valgte side uden at fjerne brænderen. Frontlågen er fabriksmonteret med hængslerne til venstre, men dette kan ændres om nødvendigt for at tilpasse kedlen til den ønskede installation. 4 5 6 (*) 7 8 (*) 9 10 2 11 1 19 12 18 17 1 14 15 16 1 - Brænder 2 - Skueglas med trykmålepunkt - Dør 4 - Paneler 5 - Fremløb 6 - Fitting til sikkerhedsarmatur 7 - Varme-returløb (højtemperatur) 8 - Varme-returløb (lavtemperatur) 9 - Blindprop 10 - Dyklomme til instrument eller føler 11 - Brændkammer 12 - Røggas tilslutning 1 - Røggaskasse 14 - Inspektionsluge 15 - Kondensatafløb 16 - Kedelaftapning 17 - Turbulatorer 18 - Røggasrør 19-2. røggaspassage (*) På TAU 1450 N er lavtemperatur returløbet (8) placeret på bagsiden af kedlen, og sikkerhedsfittingen (6) har flange. 6 GENERELT

40 20 60 80 100 0 120 STYREPANELER r5000 styrepaneler kan bruges sammen med r TAU stålkedler som nedenfor angivet. CL/M for centralvarme med en- eller to-trinsbrænder og temperaturstyringskort. BOX for styring af brænderfunktioner via en elektronisk styring fra r ESATTO serien. CL/M styrepanelerne har mulighed for installation af op til yderligere funktionsstyringer. ANBEFALEDE BRÆNDERE De brændere, vi anbefaler for at opnå den bedste ydeevne for r TAU kedlerne, er: GAS TO-TRINS MODULERENDE BRÆNDER TAU TAU N TILBEHØRSSÆT MODEL KODE 150 210 270 50 450 600 800 1000 1250 1450 BRÆNDERPLADE LANGT HOVED Gulliver BS D 761716 (*) 001009 RS 4 t.c. 789000 RS 44 t.c. 789100 RS 50 t.c. 784700 RS 70 t.c. 785100 RS 100 t.c. 78500 RS 10 t.c. 785500 RS 190 785812 RS 4/M MZ t.c. 788700 RS 44/M MZ t.c. 788800 RS 50/M t.c. 781620 RS 70/M t.c. 789600 RS 100/M t.c. 789700 RS 10/M t.c. 789800 RS 190/M t.c. 787620 Gulliver BS /M 76200 (*) 002724 RS 25/M BLU 910500 (*) RS 5/M BLU 910600 (*) RS 45/M BLU 89704 (*) RS 68/M BLU 897404 (*) 401196 RS 120/M BLU 897604 (*) RS 160/M BLU 788008 (*) RS 25/E BLU 910700 (*) RS 5/E BLU 910800 (*) RS 45/E BLU 8970 (*) RS 68/E BLU 89740 (*) RS 120/E BLU 89760 (*) 401187 RS 160/E BLU 78800 (*) (*) Lav NOx: Lav emission af kvælstofoxid. BEMÆRK: Brænderne skal monteres med et gasarmatur. Se manualen for brænderen for yderligere information om: - brænderinstallation - elektriske tilslutninger - brænderjusteringer GENERELT 7

VIGTIGT! Hvis du installerer en ny kedel, men genbruger den gamle brænder, skal du altid udføre følgende kontroller: A - Kontroller, at den gamle brænders ydeevne er tilstrækkelig til at opfylde kedlens krav. - Kontroller, at længden og diameteren af brænderrøret opfylder specifikationerne i nedenstående tabel. Ø Når du er færdig med at installere brænderen i kedlen, fyld sprækken mellem brænderrøret og det ildfaste materiale i døren med keramisk isolering (A), der følger med kedlen. L MODEL 150 210 270 50 450 600 800 N 1000 N 1250 N 1450 N Min. L (mm) 160 216 216 216 216 250 250 250 280 50 Ø (mm) 10 140 140 140 152 179 179 179 189 222 Genbrug ikke gamle brændere, hvis længden af brænderrøret er mindre end specificeret i tabellen. PRODUKTIDENTIFIKATION Kedlerne er identificeret ved to typeskilte: - Serienummer skilt Det er monteret på kedlen og specificerer serienummer, model og kedeleffekt. - Typeskilt Liste over kedlens tekniske specifikationer og ydeevne. Det findes i dokumentationskuverten. Ved afslutningen af installationen SKAL DU ANBRINGE DEN klart synligt nær toppen af et af sidepanelerne. Hvis denne manual bliver beskadiget, bestil straks en ny fra Milton A/S. Hvis disse typeskilte eller andre midler til identifikation af produktet beskadiges, fjernes eller mistes, kan korrekt installation og service blive vanskeliggjort. 8 GENERELT

EKSTRATILBEHØR Følgende ekstratilbehør er tilgængeligt, men skal bestilles separat: TILBEHØR KODE Brænderplade for stålkedler 401187 Brænderplade 401196 N 2 neutraliseringssæt (TAU 150-50) 401810 N2 neutraliseringssæt (TAU 150-50) 401811 N neutraliseringssæt (TAU 450-1250) 401812 TEKNISKE DATA Beskrivelse KEDELmodel 150 210 270 50 450 600 800 N 1000 N 1250 N 1450 N Brændsel GAS Nominel indfyret varme (Q maks.) 150,0 210,0 270,0 49,0 450,0 600,0 800,0 1000,0 1250,0 1450,0 kw Nominel indfyret varme (Q min.) 111,0 151,0 211,0 271,0 50,0 451,0 601,0 801,0 1001,0 1251 kw Nominel maks. varmeydelse (80/60 C) (Pn maks,) 147,8 207, 269,9 46,7 445,2 59,6 791,2 989,4 126,7 144,6 kw Nominel min. varmeydelse (80/60 C) (Pn min,) 108,2 147,2 205,7 265,6 9,5 47,5 58,0 777,0 971,0 121,5 kw Nominel maks. varmeydelse (40/0 ) (Pn maks,) 159,7 22,6 290,2 75,2 481,5 642,0 802,5 1070,0 17,5 1551,5 kw Udnyttelig virkningsgrad ved Pn maks. (80/60 C) 98,5 98,7 99,9 99, 98,9 98,9 98,9 98,9 98,9 98,9 % Udnyttelig virkningsgrad ved Pn min. (80/60 C) 97,5 97,5 97,5 98,0 97,0 97,0 97,0 97,0 97,0 97,0 % Udnyttelig virkningsgrad ved Pn maks. (50/0 ) 106,5 106,5 106,5 106,5 106,5 106,5 106,5 106,5 106,5 106,5 % Udnyttelig virkningsgrad ved Pn maks. (40/0 ) 106,5 106,5 107,5 107,5 107,0 107,0 107,0 107,0 107,0 107,0 % Udnyttelig virkningsgrad ved 0% af Pn. (0 ) 106,6 106,8 109,0 107, 107,0 107,0 107,0 107,0 107,0 107,0 % Skorstenstab ved stor ydelse (Qmaks) 1,7 1,7 1,5 1,5 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 % Kedeltab med tændt brænder 0, 0, 0,5 1,0 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 % Konstant tryktab <1 % Røggastemperatur ( T) < 45 75 (*) C Røggas masseflow (Q maks.) 0,07 0,09 0,12 0,15 0,20 0,26 0, 0,4 0,54 0,6 kg/sek Brændkammertryk 2,0 2,7,2 4,6 5,0 5,5 5,7 6, 6,8 7,4 mbar Brændkammer rumfang 172,0 172,0 241,0 279,0 442,0 496,0 75,0 845,0 107,0 1249,0 dm Totalt rumfang af røggasdelen 25,0 277,0 41,0 482,0 77,0 860,0 1290,0 1454,0 176,0 2097,0 dm Varmevekslerens overfladeareal 6,1 8,8 1,0 16, 21,8 28,8 9,6 46,5 56,2 62,28 m 2 Volumetrisk varmeydelse (Q maks.) 872,1 1220,9 1120, 1250,9 1018,1 1209,7 996,0 118,4 1205,4 1160,9 kw/m Specifik varmeydelse 2,75 2,10 20,4 20,9 20,1 20, 18,5 21,0 21,7 22,6 kw/m 2 Maksimal kondensatproduktion 18,4 27,4 1,9 40,9 52,2 7,8 88,0 111,4 12,7 159,5 l/t Maksimalt arbejdstryk 6 bar Maksimal tilladt temperatur 100,0 C Maksimal driftstemperatur 80,0 C Tryktab T 10 C 150,1 100,4 121,5 128,7 0,2,8 46,4 54,0 6,0 4,2 mbar Tryktab T 20 6, 28,4 0,6 28,7 8,5 9,0 1,4 16, 10,2 11, mbar (*) Afhænger af returløbstemperaturen (0-60 C) (**) Ved Pn maks. og fremløb T = 80 C, returløb T = 60 C og CO 2 = 9.7% Skorstenen skal garantere et minimum træk specificeret i de relevante tekniske standarder, under forudsætning af intet tryk ved røggasrørtilslutningen. Værdier opnået med r brændere: BS - RS - RS.../M - RS.../M BLU. GENERELT 9

60 40 80 20 100 0 120 FØRSTE OPSTART En Milton tekniker skal starte din r TAU kedel første gang. Når først det er sket, kan kedlen overlades til at fungere automatisk. I særlige tilfælde, fx efter lang tids stilstand, kan det være nødvendigt at lade en kvalificeret tekniker genstarte kedlen uden at involvere Milton A/S. For at genstarte kedlen udfør følgende kontroller mm.: - Kontroller at gasventilen og varmesystemets spærreventiler er lukket. - Mens systemet stadig er koldt, kontroller at driftstrykket i varmekredsen er mindst 1 bar, og mindre end den maksimale grænse, der er specificeret for dette udstyr. - Da styrepanelet indeholder en temperaturstyring, kontroller at styrepanelet er tændt. - Juster timer termostaten (hvis installeret) eller temperaturstyringen til den ønskede temperatur (~20 C). - Tænd for systemets hovedafbryder. ON OFF - Indstil kedeltermostaten på styrepanelet til dens højeste værdi. 20 40 60 80 100 0 120 - Tænd styrepanelet på dets afbryder og kontroller, at den grønne 'tændt' lampe lyser. 20 40 60 80 100 0 120 10 SYSTEMHÅNDTERING

60 40 80 20 100 Brænderen skal nu starte og forblive i drift, indtil den indstillede temperatur er opnået. Brænderen vil derpå tænde og slukke automatisk for at vedligeholde den indstillede temperatur uden yderligere operatørindgreb. Hvis der opstår en tændings- eller funktionsfejl, udfører brænderen en "LÅSENDE NEDLUKNING". Det vises med en rød lampe på brænderen, og med en advarselslampe på styrepanelet. Hvis der opstår en "LÅSENDE NEDLUKNING", vent ca. 0 sekunder før du resetter brænderen. For at resette brænderen tryk på den røde lampe på brænderen, og vent indtil flammen tænder. Gentag højst denne operation 2- gange. Hvis problemet stadig ikke er løst, tilkald Miltons tekniske service. FORBEREDELSE AF LANGE SLUKKEDE PERIODER Hvis kedlen ikke skal bruges i lang tid, udfør følgende: - Sluk styrepanelet på dets afbryder, og kontroller, at den grønne 'tændt' lampe slukker. 60 40 80 20 100 0 120 ON - Sluk for systemets hovedafbryder. OFF - Luk for ventilen for gastilførsel og spærreventilerne i vandkredsen. 20 40 60 80 100 0 120 - Tøm varmekredsene, hvis der kan være risiko for frostskader. Hvis du opdager problemer under denne procedure, tilkald Miltons tekniske service. 0 120 SYSTEMHÅNDTERING 11

RENGØRING Brug en opvredet klud med sæbevand til at rengøre kedlens ydre paneler. For at fjerne svære pletter brug en klud med en blanding af 50 % vand og denatureret sprit eller et andet egnet rensemiddel. Tør kedlen omhyggeligt efter, når rengøringen er slut. Brug ikke slibende rensesvamp eller skurepulver. Brændkammeret og røggaskanalerne skal rengøres periodisk af Miltons tekniske service eller en kvalificeret tekniker (se side 5). Rens eller serviceraldrig kelden uden først at afbryde den fra el-nettet med hovedafbryderen og sætte styringens afbryder på OFF. VEDLIGEHOLDELSE DEN SYSTEMANSVARLIGE SKAL SIKRE AT PROFESSIONELT KVALIFICERET PERSONALE UDFØRE PERIODISK VEDLIGEHOLD OG MÅLINGER AF FORBRÆNDINGENS EFFEKTIVITET. Det er omfattet af national lovgivning. Miltons tekniske service er kvalificeret til at opfylde disse lovmæssige krav, og de kan også give nyttig information om VEDLIGEHOLDSPROGRAMMER, der er konstrueret til at sikre: - Større sikkerhed; - Overholdelse af alle relevante love og regler; - At undgå bøder i tilfælde af stikprøvekontroller. 12 SYSTEMHÅNDTERING

NYTTIG INFORMATION Sælger:... Hr.... Adresse... Tel.... Installatør:... Hr.... Adresse... Tel.... Teknisk Assistance og Service:... Hr.... Adresse... Tel.... Dato Udført SYSTEMHÅNDTERING 1

UDPAKNING AF PRODUKTET rtau stålkedler leveres i 2 separate kasser: 1) INDERKEDEL KASSE, med dokumentationskuvert (A), indeholdende: - Brugervejledning; - Typeskilt (skal placeres på panelet ved afslutningen af installationen); - Garanticertifikat og vandtest certifikat; - Stregkode etiketter; - Reservedelskatalog; - Keramisk isolering (B); - Rensebørste (C). A C B Denne manual er en integreret del af kedlen. Når du har fundet den, læs den grundigt, og opbevar den på et sikkert sted. 2) PANELKASSE, komplet med samledele, beskyttet af bølgepap og en trækasse. VIGTIGT! For at kedlen skal fungere korrekt, skal den tilsluttes til et r 5000 styrepanel og dets tilbehør. 14 INSTALLATION

Mål og vægt D H H1 165 150 120 L1 40 L A B BESKRIVELSE 150 210 270 50 KEDELmodel 450 600 800 N 1000 N 1250 N 1450 N A - Base bredde 640 640 750 750 790 790 950 950 1070 110 mm B - Total bredde 740 740 850 850 900 900 1060 1060 1180 1225 mm L - Dybde 1455 1455 160 180 205 225 2560 2810 010 080 mm L1 - Base dybde 1295 1295 1470 1670 1875 2075 2400 2650 2850 2850 mm H - Højde med vandfittings 115 115 1450 1450 160 160 1910 1910 200 2180 mm H1 - Kedelhøjde 100 100 147 147 1615 1615 1900 1900 2015 2167 mm D - Brænderpladens højde 925 925 100 100 125 125 190 190 1495 1590 mm Kedlens vægt 510 50 677 75 1095 1250 1870 2085 2515 050 kg Panelernes vægt 50 50 60 70 90 120 140 160 215 20 kg HÅNDTERING r TAU stålkedler er monteret med løftebeslag. Vær omhyggelig, når du flytter kedlen, og brug kun løftegrej med en tilstrækkelig kapacitet. Fjern transportstropperne og fjern træpallen før kedlen placeres. Bær egnet personligt sikkerhedsudstyr, og brug egnet sikkerhedsudstyr. INSTALLATION 15

1 m INSTALLATIONSSTED r TAU stålkedler skal installeres i et særligt kedelrum med tilstrækkeligt store ventilationsåbninger, der opfylder gældende regler og standarder. Hvis det overhovedet er muligt, skal kedlen installeres på en sokkel for at hindre, at brænderens blæser suger støv ind, og for at lette installationen af kondensat afløbssystemet. tages af. Kedlens kondensatafløb skal placeres over højden af låget på systemets kondensat neutraliseringsenhed. Gastilførselsrøret skal installeres således, at kedlens paneler kan fjernes og frontlågen åbnes, uden at brænderen skal H ~ 0,1 m L L 1 m B 1 m BESKRIVELSE 150 210 270 50 450 KEDELmodel 600 800 N 1000 N 1250 N 1450 N B - Bredde 750 750 850 850 900 900 1000 1000 1200 1250 mm L - Dybde 150 150 1620 1820 190 2140 2400 2700 2920 100 mm 16 INSTALLATION

VANDET I VARMEKREDSENE INTRODUKTION Det vand, der bruges i centralvarmesystemet, SKAL være behandlet på en egnet måde for at sikre korrekt funktion af systemet og en lang levetid for kedlen og alle andre systemkomponenter. Slam, kedelsten og andre forureninger i vandet kan hurtigt medføre ikke reparerbare skader på kedlen på trods af de topkvalitetsmaterialer, den er lavet af. Det er desværre ikke usædvanligt kun at bruge vandbehandling på gamle systemer og på systemer, der allerede er påvirket af kedelsten, aflejringer og slam. I stærk modsætning til denne praksis er vandbehandling faktisk nødvendigt for at forlænge komponenternes liv, og for at sikre fortsat god effektivitet også af nye installationer. For yderligere information om vandbehandling, se det følgende afsnit, der indeholder en undersøgelse offentliggjort af ANICA (den italienske forening af stålkedelproducenter), og til tillægget til denne manual, som indeholder et uddrag af UNI standard 8065 om 'Vandbehandling i varmesystemer til bygninger'. Kontakt Miltons tekniske service for yderligere information om vandbehandlingsadditiver og deres brug. Hvis det ikke er mulig at behandle kedelvandet tilstrækkeligt, fordi vandtilførslen er automatisk og ukontrollerbar, eller det ikke er mulig at installere hindringer for iltning af vandet, eller hvis varmekredsen indeholder en åben ekspansionsbeholder, skal kedlen adskilles fra varmesystemet med en varmeveksler. Varmesystemets vand: Instruktioner for design, installation og håndtering af varmesystemer Vand blød- gøringsen- Filter Filter A Y Vandbehandling i varmeinstallationer: - Med en varmekapacitet Kedel Kemisk be- < 50 dw og en vandhårdhed Kedel Kemisk < 5 behandlingsenhed B enhed handlings- fr (19,7 dh) A - Med en varmekapacitet < 50 dw og en vandhårdhed < 15 fr (19,7 dh) - anbefales et filter for systemer med en kapacitet < 50 - er et filter obligatorisk for systemer med en kapacitet > 50 kw B Vandbehandling i varmeinstallationer: - Med en varmekapacitet < 50 dw og en vandhårdhed < 5 fr (19,7 dh) - Med en varmekapacitet < 50 dw og en vandhårdhed < 15 fr (19,7 dh) - anbefales et filter for systemer med en kapacitet < 50 - er et filter obligatorisk for systemer med en kapacitet > 50 kw Kemiske og fysiske vandparametre krævet i Italiensk standard UNI-CTI 8065 1. Kemiske og fysiske egenskaber Referencestandarder foreskriver visse påkrævede vardier. (I Italien er den relevante standard UNI-CTI 8065 'Vandbehandling i centralvarmesystemer', udgivet juni 1989.) Denne standard forudsætter, at de kemiske og fysiske egenskaber af varmesystemets vand svarer til drikkevand. Standarden kræver også, at alle systemer udstyres med kemisk vandbehandlingsudstyr, som beskytter systemets komponenter, samt et indløbsfilter, der forhindrer faste partikler i at komme ind i systemet og forårsage korrosion og slam. Parametre Måleenhed System påfyldningsvand Vandkredsvand ph* - 7 8 Total hårdhed fr <15 (8,4 dh) - (CaCO ) * Jern Maksimumsgrænsen (Fe)** mg/kg ph = 8 refererer - til systemer med <0,5radia- torer af aluminium eller letmetalselementer. ** Kobber Højere (Cu)** ph værdier mg/kg tyder på korrosion. - <0,1 Klar hvis Udseende Klar muligt Diagram, der viser vandbehandlingsudstyr som krævet i Italiensk standard UNI-CTI 8065 afhængig af systemets totale varmekapacitet INSTALLATION 17

Identifikation af vandbehandlinger krævet i Italiensk standard UNI-CTI 8065 Krav om en vandblødgøringsenhed med harpiks jonbytter. Filteret skal være enten vaskbart eller udskifteligt. Den mest egnede form for vandbehandling består i at tilføre specielle kemiske produkter (vandbehandling) til: - Stabilisering af hårdheden - Spredning af uønskede organiske og uorganiske aflejringer - Af-iltning af vandet og passivering af komponenternes overflader - Korrigering af ph - Danne en beskyttende film på komponenternes overflader - Kontrol med biologisk vækst - Frostbeskyttelse Kemiske produkter til vandbehandling skal opfylde relevante gældende love om vandforurening. Brugt på den rigtige måde garanterer Italiensk standard UNI-CT 8065 en sikker funktion af varmesystemet. De ønskede effekter af standarden kan dog selvfølgelig blive ødelagt af ukorrekt installation eller styring af systemet, inkl. voldsom efterfyldning og cirkulation af vandet gennem åbne ekspansionsbeholdere. Standarden er ofte ikke tilstrækkeligt respekteret. Især i eksisterende systemer tages der ikke tilstrækkelig hensyn til vandforsyningsvandets egenskaber og behovet for at indføre korrigerende midler. 2. Centralvarmesystemer Mulige årsager til korrosion og kedelsten Indtil for ca. 40 år siden var centralvarme ikke almindeligt i (italienske) hjem, og opvarmningen skete med systemer, der i dag betragtes som ekstremt gammeldags. Problemet med vandets egenskaber blev derfor ikke taget særligt alvorligt. Så kom energikrisen, den almindelige udbredelse af centralvarme, og introduktionen af standarder, og det stimulerede kedel- og varmesystem-producenterne til at udvikle mere avancerede materialer og mere avancerede (men også ofte mere følsomme) højeffektive varmeløsninger. Desværre, fordi de negligerede vigtigheden af vandbehandling, blev de strålende virkningsgrader hurtigt ødelagt af tilkalkning og korrosion. 2.1 Kalkaflejringer Kalk dannes, når kalcium- og magnesiumbikarbonat, der er opløst i vandet ved alm. temperatur, bliver omdannet kemisk, når vandet varmes op. Kalciumbikarbonat danner Kalciumkarbonat, vand og kuldioxid, og magnesiumbikarbonat danner magnesiumhydroxyd og kuldioxid. Kalciumbikarbonat Ca (HCO ) 2 ----hævet temperatur----> CaCO + H 2 O + CO 2 Magnesiumbikarbonat Mg (HCO ) 2 ----hævet temperatur----> Mg(OH) 2 + 2CO 2 Kalciumkarbonat og magnesiumhydroxid udskilles og danner uopløselige kompakte aflejringer, der sætter sig fast på overflader som kalksten, som er ret varmeisolerende. Et mm kalkstenslag isolerer lige så godt som en 250 mm tyk stålplade. Det er beregnet, at et 2 mm kalkstenslag i hele systemet øger brændselsforbruget med 25 %. Dannelsen af kalksten øges, jo højere temperaturen bliver. Generelt, hvis vandet kommer fra et område med meget kalk og magnesium, vil det være hårdt vand, og det vil danne kalksten ved enhver temperatur over 40 C. Inde i kedlen dannes kalksten især i de områder, der opvarmes direkte og når en høj temperatur. Derfor finder man som regel aflejringerne på de få steder, hvor temperaturen er højest. Et lag kalksten på kun 1 mm reducerer effektivt varmeoverførslen på de flader, de dækker på vandsiden. Hvis laget vokser yderligere kan det derfor medføre overhedning af metaldele, hvilket kan medføre brækage pga. termisk stress. Det vand, som bruges til at fylde systemet første gang, indeholder ikke kalcium og magnesiumbikarbonat nok til at bringe kedlen i fare. Det er mange efterfyldninger, der medfører tykke kalkstenslag, og som får kedlen til at bryde sammen. 2.2 Rust Rust kommer fra et naturligt fænomen, oxidering af jern. I naturen findes jern ikke i ren form, det er altid bundet til andre stoffer, og næsten altid til ilt (som ferro- eller ferrioxid). Jern kan adskilles fra sin iltbinding i en smelteovn der smelter malmen. Når først det er blevet til stål (og derfor kombineret med andre stoffer), vil jern uundgåeligt forsøge at genabsorbere ilt fra omgivelserne, fx luft eller vand, for at komme tilbage til sin oprindelige tilstand. Det er forklaringen bag den normale oxideringsproces. Stålplader og rør inde i en kedel eller et varmesystem optager ikke ilt fra vandet selv, men fra de mikrobobler af luft, der findes naturligt i vandet. Typiske problemer i centralvarmeanlæg omfattede: - Brækage i opvarmede overflader pga. overhedning, der var forårsaget af termisk isolering fra kalkaflejringer på vandsiden. - Rust - Aflejringskorrosion - Vagabonderende elektriske strømme (sjældent nu) - Diffus eller lokal syrekorrosion (forårsaget af den aggressive natur af vand med ph < 7) 18 INSTALLATION

Luft, der er opløst i vand, har et iltindhold på ca. 5%, hvilket er meget mere end normal atmosfærisk luft, der indeholder ca. 21%. Det er derfor især let for stål, der kommer i kontakt med vandet i varmesystemer, at absorbere ilt fra vandets mikrobobler og danne rust med den karakteristiske røde ferrioxid-farve Fe 2 O (rust). 4Fe + O 2 = 2Fe 2 O (ferrioxid eller rust) Hvis det ikke hindres vil det uafvendeligt medføre en reduktion af metallets originale tykkelse, og til sidst til gennemrustning. Korrosion er let at genkende på dens dannelse af små runde mærker (små kratere) i metallets overflade. Hvis korrosionen trænger gennem en kedeldel medfører det uundgåeligt en massiv lækage. Rustdannelse påvirker metal i hele varmesystemet og ikke kun visse bestemte steder. Det er derfor en meget destruktiv form for korrosion. Desuden, fordi det ikke kan repareres, kan det let forårsage en permanent lækage i kredsene. Hvis - modsat - systemet er vel beskyttet mod den ydre verden, og det ikke efterfyldes hyppigt, vil iltindholdet i vandet gradvis formindskes. Del lille oxidering, som foregår i et svagt iltmiljø, medfører i stedet dannelsen af sort magnetit (Fe 4 O 4 ) som faktisk beskytter ståloverfladerne mod yderligere rustangreb. Fe + 2O 2 = Fe O 4 (trijerntetraoxid, eller magnetit) De tekniske data i dette afsnit refererer specifikt til bygnings og industrielle varmesystemer med en arbejdstemperatur på op til 100 C. Brugere af denne type varmesystemer (modsat brugere af damp eller overhedede vandsystemer) undervurderer ofte de potentielle problemer forårsaget af undladelse af ordentlig vandbehandling eller af fejl i systemkonstruktion eller under systemets drift. Desværre medfører undladelse af at tage højde for disse risici ofte alvorlige skalder på kedlen og hele varmesystemet. I fx Italien er der derfor lovkrav om, at alle systemer til opvarmning og produktion af varmt brugsvand skal konstrueres i følge de italienske UNI og CEI standarder (UNI 8065). Afhængig af forholdene i vandforsyningen skal der derfor indbygges egnede vandbehandlingssystemer allerede på konstruktionsstadiet for at sikre, at vandet opfylder de relevante krav. Den systemansvarlige skal ligeledes vedligeholde systemet indenfor de specificerede driftsspecifikationer med brug af alle nødvendige check og handlinger. 2. Aflejringskorrosion Aflejringskorrosion er en elektrokemisk proces, der kommer fra tilstedeværelsen af fremmedlegemer (sand, rust, mm.) i vandet. Disse faste bestanddele danner ofte aflejringer (slam) i bunden af kedlen. De nederste dele af kedlen kan derfor blive påvirket af den kemiske reaktion mikro-korrosion, der er forårsaget af den elektrokemiske spændingsforskel mellem metallet (stål) og urenhederne i nærheden. 2.4 Korrosion fra vagabonderende strømme Korrosion fra vagabonderende strømme er faktisk ret sjældne i dag, men de kan opstå pga. forskellig elektrisk spænding mellem kedelvandet og kedlens metaldele eller rør, der medføre en katode/anode effekt. Alle kedlens metaldele skal derfor jordes effektivt, selv om denne form for korrosion især forårsages af jævnstrøm, som ikke mere bruges i lysnettet. Korrosion fra vagabonderende strømme kendes let på deres små koniske huller. 2.5 Spredt eller lokal syrekorrosion Der findes andre former for korrosion, der er svære at se, men alligevel kan være farlige, fordi de påvirker hele varmesystemet og ikke kun kedlen. Disse former for korrosion skyldes normalt, at vandet bliver surt (ph < 7), hvilket forårsages af: Ukorrekt blødgøring af vandet og tilstedeværelse af kuldioxid (som sænker vandets ph). Kuldioxid opstår lettere i blødgjort vand, og det opstår desuden ved dannelsen af kalksten. Syrekorrosion er diffus, og den angriber hele systemet mere eller mindre uens. - Ukorrekt afsyring (fx vask af dele uden brug af passiveringsmiddel). Syre i systemet kan medføre lokal perforering, hvis det ikke fjernes effektivt fra alle dele af systemet. Korrosionen kan let detekteres ved en kemisk analyse af vandet. Selv et minimalt jernindhold er et klart tegn på, at der sker korrosion. INSTALLATION 19

. Nye centralvarmesystemer Fejl, der skal undgås, og forholdsregler Ud fra hvad der er skrevet ovenfor, kan vi se, at det er vigtigt at undgå to faktorer, som kan medføre korrosion. Det er kontakt mellem vandet i systemet og luft, og at undgå hyppig efterfyldning af systemet. For at undgå kontakt mellem systemets vand og luft (for at undgår iltning af systemvandet), skal vi: - Kun bruge lukkede ekspansionsbeholdere med korrekt størrelse og forladetryk (trykket skal kontrolleres regelmæssigt); Sørg for, at systemet altid overalt holdes på et højere tryk end det atmosfæriske tryk (inkl. pumpernes sugeside), og at alle driftsbetingelser er overholdt (især fordi alle pakninger, og samlinger i vandkredsen er konstrueret til at modstå overtryk men ikke undertryk indefra; - Sørg for, at ingen del af systemet er udført i materialer, der er gennemtrængelige for luftarter (fx plastrør uden iltbarriere i gulvvarmesystemer). Ved den første vandpåfyldning og senere efterfyldning skal der altid bruges filtreret vand (plast eller metalfilter med en porestørrelse under 50 my) for at blokere for dannelsen af slam og dermed start af aflejringskorrosion. Tab af vand fra systemet, som medfører behov for efterfyldning, kan ikke kun være forårsaget af lækager i systemet. Det kan også forårsages af ukorrekt størrelse af ekspansionsbeholderen og af et forkert ladetryk. (Hvis normal termisk udvidelse medfører, at trykket i systemet stiger til over trykket for sikkerhedsventilen, vil sikkerhedsventilen også åbne.) Teoretisk set, når systemet én gang er fyldt op og udluftet, vil der ikke være behov for efterfyldning. Hvis det alligevel sker, er det pga. et af problemerne nævnt ovenfor. Enhver efterfyldning skal overvåges (fx af en vandmåler), vandbehandles og nedskrives i varmesystemets tekniske logbog. Det er ikke nok at stole på tilstedeværelsen af en blødgører tilsluttet et automatisk efterfyldningssystem. Kontinuert tilførsel af vand blødgjort til 8,4 dh vil hurtigt medføre dannelse af aflejringer og kalk på kedeldelene, især på de varmeste steder. Systemer skal også opvarmes langsomt første gang de tændes, og derefter til den højeste arbejdstemperatur for at aflufte vandet (da kuften ikke frigives fra vandet ved lav temperatur). Hvis et stort system indeholder mere end én kedel, skal alle kedler tændes samtidig for at sikre at den lille udfældning af kalk første gang bliver jævnt fordelt. 4. Forbedring af gamle varmesystemer Hyppige fejl og nødvendige forholdsregler Det sker ofte, når gamle centralvarmesystemer skal forbedres, og især når gamle kedler bliver udskiftet, at det ikke er muligt at ændre det eksisterende system. Men manglen på opmærksomhed på disse problemer, kan medføre hurtigt opståede skader på den nye kedel. Over mange års drift kan det gamle anlæg have opbygget en sort overflade inde i kredsene. Denne overflade (der især består af magnetit Fe 2 O 4, når jern oxideres i et iltfattigt miljø) giver faktisk en effektiv beskyttelse mod yderligere korrosion. Når nye dele med rene metaloverflader, især kedler, monteres på et gammelt system, vil de uafvendeligt blive offer-anode for hele varmesystemet. Hvis lækager i et system ikke kan repareres, og hyppig efterfyldning derfor er nødvendig, skal man være meget omhyggelig med at finde en løsning på problemet, især hvad angår valget af vandbehandlingssystem. Vandbehandlingssystemet skal svare til det, man bruger til dampopvamrningssystemer, som afkalker vandet helt (< 0,5 f = 0, dh), og så det ikke har en aggressiv ph. Det kan også være nødvendigt at tilsætte film-dannende afiltende additiver, og at installere et fysisk filtersystem for at forhindre, at urenheder trænger ind i systemet. Det ændrede system skal derefter startes som angivet ovenfor. Efterfølgende noter handler om nogle vigtige emner, og de kan hjælpe med at forbedre gamle systemer og sikre korrekt funktion af kedlerne i lang tid. Hvis det gamle system har en åben ekspansionsbeholder, skal den ændres til en lukket ekspansionsbeholder, hvis det er muligt. I dag kan denne ændring udføres, uden at det har betydning for systemets arbejdstryk. Disse modifikationer løser mange af problemerne forårsaget af kontakt mellem systemets vand og luft (korrosion mm.) og de forhindrer, at man skal bruge af-iltene produkter, som ellers skulle have været tilsat med jævne mellemrum i systemer med åben ekspansionsbeholder. Hvis det gamle system har en meget stor varmekreds, eller hvis det har et varmepanelsystem med plastrør uden iltbarriere, skal kedelvandet adskilles fra varmekredsens vand med en varmeveksler, der er udført i korrosionsbestandigt materiale. Det beskytter den nye kedel, selvom det gamle system ikke kan moderniseres. 20 INSTALLATION