Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Relaterede dokumenter
VE til proces Fjernvarme

Varmepumper Teknik og muligheder. Bjarke Paaske, PlanEnergi

Drejebog til store varmepumper

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Højtemperaturvarmepumper Potentiale, implementering og status for udvikling. Lars Reinholdt Teknologisk Institut

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Varmepumper til industri og fjernvarme

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Kortlægningsværktøj mm.

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Køling og varmegenvinding med CO2 som kølemiddel Evt. AMU nr

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

Klimavarmeplan Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Store varmepumper i industrien. Lars Reinholdt 8. November 2018

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Forbedring af Varmetransmission i Varmevekslere

Temadag om kølemidler Køleanlægsejernes muligheder

Er dit kølemiddel på den sorte liste?

- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

VAND-VAND VARMEPUMPE

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Hvad har vi lært? del 2:

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

Varmepumper i fjernvarmen

Køleteknik, termodynamisk grundlag, beregning, dimensionering

Varmepumper i fjernvarmesystemet

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

Varmepumper og overskudsvarme ved Fjernvarme Fyn. Erfa træf om energibesparelser, 2. maj 2018

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Varmepumpe messe Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S

VARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER. John Tang, Dansk Fjernvarme

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

Absoprtionsvarmepumpe se

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Varmepumper i fjernvarmen - virker det?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Naturgassens afløser Slutrapport Støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Energi- og procesoptimering af tørreprocesser mm.

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEANLÆG INDHOLD BILAG. 1 Store varmepumper til produktion af fjernvarme 2. 2 Program for studietur 2

R717 Høj Temperatur Varmepumper

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

VVM-afgørelse, Dokhavnsvej 4, 4400 Kalundborg

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Varmepumper i fjernvarmen

Syddansk erhvervsskole

Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

IDAs Klimaplan Fjernkøling

Transkript:

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik

Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden gennem forskningsog udviklingsaktiviteter på linje med universiteter og andre forskningsinstitutioner Videnanvendelse Vi anvender ny og eksisterende viden i serviceydelser på kommercielle vilkår fx laboratorietests, prøvning og certificering Videnoverførsel Vi overfører ny viden gennem rådgivning, uddannelse og fx operatøropgaver på kommercielle vilkår og i fri konkurrence ENERGI OG KLIMA-DIVISIONEN KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK

Viden udvikling Optimering af ammoniak varmepumpe til fjernvarmesystemer ENERGI OG KLIMA-DIVISIONEN KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK

Viden anvendelse Demonstrationsprojekter ENERGI OG KLIMA-DIVISIONEN KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK

Viden overførsel 1-dags kursus - Store varmepumper til industri og fjernvarme Generelt om varmepumpeteknik Teori og kølemidler De forskellige varmepumpetyper Mekaniske, varmedrevne og hybrid, komponenter, muligheder/begrænsninger Energiforbrug og anvendelsesområder Carnot, Lorentz, T,s-diagram, energioptimering, el-regulering Systemintegration Eksisterende system, produktionsenheder, driftsstrategi, faldgruber Økonomi og afgifter Forhold ved enkeltstående anlæg, kombinationer, industriel overskudsvarme Eksempler på anvendelser Erfaringer og forhold ved etablerede anlæg ENERGI OG KLIMA-DIVISIONEN KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK

Mekaniske varmepumper (el) Selvstændige enheder / kombination

Absorptionsvarmepumper (varmedrevne) Når der anvendes brændsler

Varmepumpers effektfaktor (COP) El-drevne: Temperaturforskellen har stor betydning - Kompressorens arbejde afhænger af temperaturløftet

Det teoretiske energiforbrug Kompressionsvarmepumper: Det teoretiske arbejde afhænger udelukkende af temperaturerne COP Carnot (konstante temperature) COP C = T H T H T L T H = Temperature afgiver (K), T L = Temperature kilde (K) COP Lorenz (afgiver og kilde med glid ) COP L = T lmh T lmh T lml T lmh = log mid. temp. sink (K), T lml = log mid. temp. source (K) T lm = T max T min ln T max T min

Varmekilder til varmepumper Luft Jord Havvand Sø/Å-vand Drikkevand Grundvand Spildevand Overskudsvarme Sæsonlagre Køling af røggas Geotermi Lav energidensitet Umiddelbart ikke interessant i store anlæg - Stort potentiale (koldt) - Potentiale i nogle områder (koldt) - 2-3 % af varmebehovet - genopvarmning? - Kræver store flowmængder - Konstant flow, rimelig temperatur - Høj temperatur tilgængelighed? - Solvarme / overskudsvarme - Affald, flis m.m. - Høj temperatur - tilgængelighed?

Varmepumpers effektfaktor (COP) El-drevne: teoretisk COP afhænger af temperaturniveau er Grundvand køles fra 9-2 grader Fjernvarmevand opvarmes fra 35-75 grader COP = 6,7 Overskudsvarme køles fra 35-25 grader COP = 31 Fjernvarmevand forvarmes fra 35-45 grader - Bedste systemer ligger i dag på 60 % af det teoretisk opnåelige - Bedste systemer ligger i dag på 60 % af det teoretisk opnåelige - Forskel mellem teori og praksis - Kompressor/Motor - Ekspansionsenergi Mekaniske tab - Systemopbygning - Kølemidlets temperaturforløb Termiske tab

Dansk lovgivning udelukker syntetiske kølemidler i større anlæg Mekaniske varmepumper Ammoniak (NH 3 ): Kuldioxid (CO 2 ): Store anlæg > 300 kw Mellemstore anlæg < 1.000 kw Kulbrinter (Isobutan, propan m.m.): Mellemstore anlæg 500 1000 kw Vanddamp (H 2 O): Kun lav temp. PT udvikles i øjeblikket Hybridvarmepumpe (mekanisk absorptionsvarmepumpe) H 2 O/NH 3 (NH 3 er kølemidlet): Særligt høje temp. og glid på varm/kold side

Ammoniak Op til ca. 55 C med standard kølekomponenter (25 Bar) - LT Op til ca. 70 C med standard varmepumpekomponenter (40 Bar) - MT Op til 90-100 C med specialkomponenter (50-60 Bar) - HT Standard VP ca. 75 C Højtryksanlæg ca. 90 C

CO 2 Stempel eller skruekompressor ca. 90 C (et trin pga. lavt trykforhold) Temperaturglid i gaskøler kan udnyttes Kan løfte fra kilde med meget lav temperatur Meget afhængig af lav indgangstemp. for medie som skal opvarmes

Propan Traditionel skrue ca. 60-65 C (et trin pga. lavt trykforhold) Kommercielle kompressorer op til ca. 1.000 kw

Isobutan Traditionel skrue ca. 80-85 C (et trin pga. lavt trykforhold) Kræver flere varmevekslere Kommercielle kompressorer til ca. 500 kw

Vand som kølemiddel Ny aksial kompressor udviklet til komfortkøl Meget stort volumenflow pga. lav temp. Kan udvinde energi fra havvand ved 0 C Forventes demonstreret i Augustenborg i 2016

Hybridanlæg Op til 110 C med standard NH 3 komponenter (lavt tryk) Højere temperature er formentlig mulige Kræver temp.glid på både varmeoptager og varmekilde (varm og kold side)

Varmepumpers energiforbrug COP vokser ikke ind i himlen - Carnot eller Lorenz er grænsen - Forskellen mellem teori og praksis afhænger af: - Mekaniske tab (kompressor og ekspansion) - Termiske tab (temperaturtab i varmevekslere og kølemiddel) - Fra udredningsprojekt - Mekaniske tab i kompressorer 20-50 % - Mekaniske tab i ekspansionsenergi 5-40 % - Termiske tab i kølemidlets temperaturforløb 5-25 % - Termiske tab i varmevekslere 15-50 %

Mekaniske tab kompressor/el-motor Stempelkompressor Skruekompressor 200 kw IE3 motor: η > 96 % Samlet virkningsgrad < 75-80 %

Mekanisk tab - ekspansionsenergi Pga. højt tryk er tabet størst ved CO 2 anlæg Køleeffekt 120 kj/kg Mekanisk Energi 45 kj/kg COP = 3,7

Mekanisk tab - ekspansionsenergi Udnyttelse af ekspansionsenergi medfører væsentlig bedre COP Mekanisk Energi 15 kj/kg Mekanisk Energi 45 kj/kg COP = 5,5 (30 % tab)

Termiske tab store temp.diff. pga. kølemiddel t = 37,5 C COP = 3,47 t = 22,5 C COP = 4,67 Gns. t = 26 C COP = 4,34 35-80 C v. t = 5 C COP = 5,45 Medfører tab på 20 %

Termiske tab store temp.diff. pga. kølemiddel Temperaturglid i fx CO 2 betyder mindre forskelle - Kan give højere virkningsgrad hvis vandtemperaturen passer

Termiske tab tab i varmevekslere I fx jordvarme skal energien veksles flere gange Temperatur i varmepumpe -7 C Temperatur i jordslange -2 til -5 C Temperatur i jord omkring slangen 0 C Temperatur i jord 8 C Typisk falder COP 2-3 % pr. grad temperaturen reduceres Temperaturforskel på 11 K tab på 20-30 %

Optimeringspotentiale - Fra udredningsprojekt om store varmepumper - Superoptimering af: - Kompressor/Motor - Ekspansionsenergi - Kølemidlets temperaturforløb COP for de bedste anlæg kan øges 15 % - Ændringer i: - Systemopbygning COP kan øges med 50 % - Afhænger naturligvis af udgangspunktet, men ofte udgør systemet det største potentiale eller begrænsning

Optimeringspotentiale - Betydning af lavere temperaturbehov - Små temperaturforskelle = billig varmeproduktion

Tak for opmærksomheden! Bjarke Paaske, bjpa@dti.dk, tlf. 7220 2037, Center for køle- og varmepumpeteknik