Patientinformation Før operationen Koloskopi -Kikkertundersøgelse af tyktarmen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Kirurgisk afdeling
Før Koloskopi operationen En koloskopi er en kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm. Gennem en bøjelig fiberslange kan lægen se tarmslimhinden, tage vævsprøver og fjerne eventuelle polypper. Der er en minimal risiko for at der ved undersøgelsen kan gå hul på tarmen. Endvidere er der en lille risiko for blødning hvis der tages prøver fra tarmen. Undersøgelsen varer fra 15 min. til en time. Medicin Får De Marcoumar skal De stoppe med dette 8 dage før undersøgelsen. Får De Marevan skal De stoppe med dette 4 dage før undersøgelsen. Hvis De har kunstig hjerteklap eller for nylig har haft en blodprop skal De kontakte afdelingen. Ved svær hjerte- eller nyresygdom skal De kontakte afdelingen mhp. om De skal have anden udrensning. Får De medicin for astma eller hjertekramper bedes De medbringe dette. Medbring evt. medicinliste. 5 dage før undersøgelsen må De ikke indtage jerntabletter og kerneholdigt kost. Den medicin De får til daglig, skal De tage som De plejer. Hvis De har sukkersyge og problemer med at regulere blodsukker, bør De kontakte egen læge før udrensningen.
Udrensning Deres tarm skal være udrenset, for at lægen kan se tarmvæggen. Se bort fra tidsangivelserne på indlægssedlen i phosphoralpakken og følg vejledningen i denne pjece. Dagen før undersøgelsen De må indtage et let morgenmåltid. Frokosten kan bestå af franskbrød (uden kerner) med pålæg. De må ikke spise fiberbrød eller frugt. Resten af dagen må De drikke klar suppe uden fyld, vand, saft, te, kaffe og sodavand. Mælkeprodukter må ikke indtages. Desuden skal De indtage: Kl. 11.30 2 til 3 glas klar væske. Kl 14.00 Første flaske Phosphoral i 120 ml. koldt vand/saft + 2 glas vand. KL. 17.30 2 til 3 glas klar væske. KL. 19.00 Anden flaske Phosphoral i 120 ml. koldt vand/saft + 2 glas vand. Dette vil give Dem mange tynde afføringer, og De kan blive sløj og træt. Afføringen skal være vandtynd og klar, for at udtømningen er fuldstændig. Hvis ikke det er tilfældet bedes De drikke yderligere klare væsker. Det er vigtigt, at De i løbet af dagen indtager rigeligt med væske, gerne 3 til 4 glas til hvert måltid og 2 til 3 glas mellem måltiderne.
På undersøgelsesdagen De må spise et let morgenmåltid bestående af 1 stk. franskbrød uden kerner. Herefter må De ikke spise fast føde, før undersøgelsen er foretaget. De må drikke klare væsker lige indtil undersøgelsestidspunktet. Inden undersøgelsen De klæder om til et par af sygehusets bukser. Undersøgelsen foregår dels i sideleje, dels i rygleje. Undersøgelsen kan være forbundet med ubehag. Vi giver derfor afslappende og smertestillende medicin. Der sidder en sygeplejerske hos dem under hele undersøgelsen. Efter undersøgelsen Fortæller lægen Dem, hvad undersøgelsen har vist. Kan De have en del luft i tarmen, som kan give mavekneb. Må De spise og drikke, som De plejer. Har De fået afslappende medicin, skal De være opmærksom på følgende: De skal observeres i afdelingen 1 time efter, at medicinen er givet. Medicinen virker afslappende og beroligende. I enkelte tilfælde kan den også medføre, at De har svært ved at huske det første døgn. De må ikke cykle, føre motorkøretøj, eller betjene farlige maskiner før næste dag. De må således sikre, at De har en aftale om ledsagelse og transport hjem efter undersøgelsen. Ligeledes fraråder vi Dem, at træffe beslutninger (feks. underskrive papirer) det første døgn efter at De har fået medicinen.
Er der noget, De er i tvivl om er de velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen personalet Kontakt Sønderborg: Sammedagskirurgisk afdeling Tlf: 74 18 28 86 kl. 8.00 til 15.00 Medicinsk sengeafdeling M14 Tlf: 74 18 21 14 Medicinsk ambulatorium Tlf: 74 18 25 62 Kirurgisk sengeafdeling K21 Tlf 74 18 22 21 Kirurgisk ambulatorium Tlf: 74 18 21 43 mellem 10.00 og 12.00. Kontakt Aabenraa: Sammedagsfunktion Tlf: 88 83 43 82 kl. 7.30 til 17.00 Kirurgisk sengeafdeling C Tlf: 74 63 15 15 Medicinsk sengeafsnit A1 Tlf: 88 83 40 00 Udarbejdet af: CA, TB, jan. 07 Godkendt af: OO, PQ, jan 07 Revideres af: Kirurgisk afd. jan 10
Spørgsmål jeg skal huske at stille Svar
Spørgsmål jeg skal huske at stille Svar
Før operationen Sygehus Sønderjylland Egelund 10. 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 15 15 www.sygehussonderjylland.dk regionsyddanmark.dk ID nr. 6551 09/2007 depotnr. 620 254