V E N N E N Y T J U N I

Relaterede dokumenter
V E N N E N Y T J U N I

KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL

MEDLEMSBLADETÅRG. 1 NR

Formandens sidste beretning

Horsensegnens lærerpensionister Kreds 110 og 116

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

Program MUSEUMS- OG KUNSTFORENINGEN FOR VEJEN OG OMEGN

Inden udstillingen slutter den 4. november 2014 får du her et godt tilbud og mulighed for endnu en gang at se udstillingen:

PROGRAM Midtvendsyssels Lærerkreds. Fraktion 4. Slut på vinteren. Forår på Samsø. Farsø og Jenle. Julearrangement. Midtvendsyssels Lærerkreds

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER

MEDLEMSBLADET NR. 8 ÅRGANG 2 NR. 3 MAJ 2011 FRA KEHNET NIELSENS ATELIER

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/

Kære medlemmer! Efter sommerferien fortsætter vi med it-cafe mandag, onsdag og torsdag kl , fra mandag den 20. august.

SORØ KUNSTMUSEUMS VENNER Storgade Sorø Tlf info@sorokunstmuseum.dk

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

HK Senior Djursland Program 2015

Horsensegnens lærerpensionister Kreds 110 og 116

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

Billedet fortæller historier

Praktiske informationer

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

Aktiviteter 2. halvår 2015

April Sofiegården, Sofievej 2 4, 7100 Vejle Telefon: Cafe Olga: Tlf

Vi håber, du vil finde program 2019 interessant og få lyst til at deltage i et eller flere af arrangementerne.

Det Sker Frederikshavn Oktober 2015

Fuglsang Kunstmuseum Buget 2015 Ændrede konti er markeret med fed Budget 2015

BILLEDSKOLEN HORSENS FORÅR/SOMMER 2016

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

Herunder ses en detalje fra intarsiaet til lågerne i Hans J. Wegners dækketøjsskab Fiskeskabet

BILLEDSKOLEN HORSENS SOMMER/EFTERÅR 2016

Johannes larsen museet

Aktivitetsprogram Odder Museum November 2014 april 2015

PROGRAM Midtvendsyssels Lærerkreds. Fraktion 4. Slut på vinteren Operafilm Vinsmagning Haraldskær Julearrangement. Midtvendsyssels Lærerkreds

EN SAMLING SURREALISME

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Fredericia Museums Venners Program

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 14 C, Næstved

AKTIV VINTER. Aktiviteter i vinterferien for børn og unge i Høje-Taastrup Kommune

Det Sker Frederikshavn / Strandby November 2015

Næstved Kulturforening

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

Referat af bestyrelsesmøde tirsdag den 26. januar 2016 kl Røsnæsvej 185, 4400 Kalundborg.

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009

International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder STOR TAK.

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU TILMELDING NU Sommerhold og CAMP Læs om Horsens Kunstmuseum

0-6 års katalog. Ringsted Biblioteks. tilbud til institutioner og dagplejere 2016/2017

Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje

Oplevelser for hele familien i vinterferien

BUSAKTIVITETER efterår 2015

Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014

Efterårsprogram 2013

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

din kreative fremtid starter her Læs om top sommer skoler SKO TILMELDING NU LEN Horsens Kunstmuseum

Sensommer på Bornholms Højskole d. 26. august til 1. september 2018

Den dansk-græske kulturforening ARGONAFTES

Frivilligfest og Åbent Hus-arrangementer. Frivillig Fredag Sorø 2015

Forårsbrev. til medlemmer af Rønnebæksholm Venneforening April Bjørn Enevoldsen

Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

Nyt fra Foreningen Norden Fredensborg

Æblebladet. Sæby Nr.15

Læs om: Efterårsudstillingen 2017 Formanden har ordet Medlemsstatestik Kunsterportræt Nytårskuren

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

Program for Landdistrikternes Uge

Transkript:

V E N N E N Y T J U N I 2 0 1 6 F U G L S A N G K U N S T M U S E U M S V E N N E R Møder. Dansk og tysk malerkunst 1860-1960 10. juni 4. september 2016 v/ udstillingskurator Jacob Helbo Jensen Denne sommers særudstilling Møder. Dansk og tysk malerkunst 1860-1960 er skabt i et samarbejde mellem Fuglsang Kunstmuseum og Museum Behnhaus Drägerhaus i Lübeck. Med dette fællesprojekt ønsker de to museer at åbne for samlingernes skatkamre til glæde for både et dansk og et tysk publikum. Side om side udstilles 68 malerier, der tilsammen repræsenterer 100 års kunsthistorie fra perioden 1860-1960. Gennem værkernes indbyrdes dialog får publikum mulighed for at gå på opdagelse og udforske ligheder og forskelle inden for klassiske motivkredse som landskabet, portrættet og opstillingen. For det vante publikum på Fuglsang Kunstmuseum vil udstillingen være en mulighed for at se museets egne værker i en helt ny sammenhæng og dermed en enestående chance for at opleve vores samling i et helt nyt perspektiv. Begge museer råder over imponerende samlinger, der rummer alt fra regionalt betydende til internationalt anerkendte kunstnere. I udstillingen vil man således fra dansk side se værker af bl.a. Anna Ancher, L.A. Ring, Olaf Rude og Jais Nielsen, mens værker af Gotthard Kuehl, Ernst Ludwig Kirchner, Max Pechstein og Lovis Corinth udstilles fra tysk side. Udstillingen ledsages af et katalog med omtale af de to kunstmuseers historie samt en oversigt over de udstillede værker og kunstnere. Derudover bliver der arrangeret omvisninger, foredrag og tilbud til børn og unge. Udstillingen er støttet af EU s Interregprogram Deutschland Danmark og udspringer af det nyetablerede museumsnetværk NORDMUS, som har til formål at fremme et dansk-tysk museums- og vidensamarbejde. Harald Giersing: Skovinteriør. Sorø. 1915. Tilhører Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj Invitation til fernisering Du inviteres hermed som medlem af Venneforeningen til fernisering af Møder. Dansk og tysk malerkunst 1860-1960 torsdag den 9. juni kl. 18 20. Dørene åbnes kl. 17.30. Generalforsamling den 13. april Venneforeningens generalforsamling samlede ca. 90 medlemmer i museets særudstillingssal. Der var kampvalg til bestyrelsen, og resultatet blev, at de fire bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, blev genvalgt. Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Lisbeth Krohn som formand, Johan Landgren næstformand, Peter Rygaard Andersen kasserer og Inger Bolt Jørgensen sekretær. Referat af generalforsamlingen, formandens beretning og regnskabet findes på www.fuglsangkunstmuseum.dk.

Information pr. mail v/ kasserer Peter Rygaard Andersen Hovedparten af foreningens medlemmer modtager i dag information herunder Vennenyt fra foreningen pr. mail. Bestyrelsen vil gerne opfordre til, at endnu flere af de medlemmer, der i dag modtager information pr. brev, tilmelder sig med deres mail-adresser til sekretariatet på: post@fuglsangkunstmuseum.dk. Udgifterne til trykning og udsendelse af Vennenyt til medlemmer, der endnu modtager information pr. brev, udgør nemlig normalt godt 2.000 kr. pr. gang. I 2015, hvor der blev udsendt ét ekstranummer om forpagterboligen, kostede det i alt ca. 12.000 kr., som kunne have været nyttige til det egentlige foreningsarbejde. Nyt billetsystem: www.billetto.dk v/ administrator Else Brandt Billetter til arrangementer, der kræver betaling og forhåndstilmelding, vil fremadrettet skulle købes på www.billetto.dk. Billetto er et nemt billetsystem, hvor museet og Venneforeningen vil oprette kommende arrangementer, og hvor du, som ønsker at deltage, skal købe din billet. Der vil være mulighed for to billettyper til hhv. medlemmer og ikke-medlemmer. Det vil i Vennenyt og på museets hjemmeside tydeligt fremgå, om det enkelte arrangement er med tilmelding på museet, eller om billetter skal købes online på Billetto. Med Billetto bliver det både nemt og overskueligt for dig at se, om der er ledige pladser, og du har også billetten i hånden, så køen på museet undgås. Hvis du er i tvivl om, hvordan du køber en billet, så henvend dig til sekretariatet på museet (tlf. 5478 1414) og få tilsendt en vejledning. Der er ofte rabatpris til medlemmer, så husk at medbringe medlemskort til arrangementerne. Rundtur i KUMUS I morgen er det hverdag i KUMUS søndag den 21. august kl. 10 med ensembleleder Claus Due og museumsdirektør Anne Højer Petersen De to ledere giver på rundturen deres bud på, hvordan det nye bofællesskab kan befrugte nye idéer og samarbejder, for i KUMUS er der plads både til den musik og kunstformidling, vi kender og den, som ingen har tænkt på endnu. Rundvisningen sker i forbindelse med Kammerensemblets musikfestival. Mødested: Foran indgangen til KUMUS. Pris: 40 kr. for medlemmer/60 kr. for ikkemedlemmer, festivaldeltagere gratis. Tilmelding: Billetter købes online på www.billetto.dk. Husk at medbringe gyldigt medlemskort sammen med billetten. To muligheder for foredrag: Tysk kunst mellem naturalisme og ekspressionisme lørdag den 27. august kl. 14 i museets foredragssal og søndag den 28. august kl. 13 på Nakskov Bibliotek med kunsthistoriker, mag.art. Signe Jacobsen I foredraget får publikum en indføring i den tyske kunsts og histories store moderne fortælling. Max Peckstein: Vejkryds. 1919. Tilhører Museum Behnhaus Drägerhaus. Foto: Museum Behnhaus Drägerhaus Hør bl.a. om den kunstnergeneration, som tegnede tysk malerkunst omkring år 1900. Og om de to kunstnergrupper i Dresden og München, som repræsenterer den tyske ekspressionisme. Mange af de toneangivende tyske kunstnere er repræsenteret i museets særudstilling. Pris lørdag den 27. august: inkl. kaffe/te og sødt 75 kr. for medlemmer/100 kr. for ikke-medlemmer. Ved besøg i udstillingen opkræves alm. entré for ikkemedlemmer. Pris søndag den 28. august: 50 kr. for medlemmer/75 kr. for ikke-medlemmer. Ingen forplejning. Tilmelding til begge arrangementer: senest mandag den 22. august. Billetter købes online på www.billetto.dk. Husk at medbringe gyldigt medlemskort sammen med billetten.

Plakatfolket v/ journalist Arne Skafte Hvad nytter det, at vores kunstmuseum præsenterer den ene fornemme udstilling efter den anden, hvis de mulige gæster ikke ved, at den er der? Hvordan øger man synligheden og tiltrækker gæster både for at give dem en god oplevelse, men også for at tjene nogle penge, så museet kan udvikles? Blandt mange andre initiativer: PLAKATER. Omkring 25 Aktive Venner tager en tørn med at opsætte plakater ved hver ny udstilling. Hele Lolland-Falster og Sydsjælland skal dækkes med opsætning af omkring 100 plakater. Mod nord har man plakatopsættere i Vordingborg, Næstved, Præstø og Møn. Opsætningen er organiseret i en række områder, og som en slags plakat-general eller koordinator leder Birgit Rasmussen slagets gang. Hun har overblikket over de forskellige omdelere, hun ser, hvor der måske kommer til at mangle hænder et sted. Og selv om man lige nu er nogenlunde rimeligt dækket ind, kan man med Birgit Rasmussens ord altid bruge én til. Birgit Rasmussen. Privat foto Har man sagt plakater, må man også sige Kirsten og Ib Müller Larsen. De sørger for, at der bliver sat plakater op i det absolut største område ja faktisk tre, nemlig Rødby- Rødbyhavn, Maribo og Nørreballe, hvor de bor. 35 små og 2 store plakater udleverer de til banker, institutioner, butikker, restauranter m.m. ved hver udstilling. Egentlig er det Kirsten, som har disse områder, men hun og hendes mand deles om den samlede opgave. Rødby-området er lidt specielt. Det blev ledigt kort efter, Kirsten var begyndt i Maribo-området og så tog hun Rødby-området med indtil videre. Indtil videre gælder endnu, men det er ingen hemmelighed, at hun (og hendes mand) gerne så sig afløst i Rødby. Kirsten og Ib Müller Larsen samt Birgit Rasmussen. Privat foto De har været med i frivilligt arbejde helt tilbage i Maribo-tiden, som man kalder forholdene i det lille kunstmuseum, der blev afløst af Fuglsang i 2008. Derfor var det også helt naturligt for dem, at Kirsten tilbød at hjælpe i caféen, mens Ib fik tjansen som vagt i udstillingen. De blev det, man i dag kalder Aktive Venner, der påtager sig en lang række forskellige frivillige opgaver. Men hjælpen i caféen har Kirsten Larsen måttet opgive. Det er med hendes ord en hård tjans, hvis der er travlhed, og hun måtte melde fra af hensyn til helbredet. Til gengæld manglede der en plakatopsætter i Maribo, og Nørreballe var indlysende, så Kirsten Larsen så det som en kærkommen lejlighed til at bevare den aktive kontakt med museet. Og selv om Ib Müller Larsen stadig tager sine vagt-opgaver, hjælper han selvfølgelig sin kone, når der skal sættes plakater op. Plakaterne er endnu et eksempel på, at der er opgaver til alle, som vil lægge et stykke frivilligt arbejde i museet både af hensyn til sig selv og til museet. Er du interesseret i at hænge plakater op og eventuelt finde nye steder at sætte dem op, kan du henvende dig til Birgit Rasmussen på tlf. 3054 7428 eller til Fuglsang Kunstmuseum på tlf. 5478 1414.

Ny forskningsbevilling fra Ny Carlsbergfondet v/ museumsdirektør Anne Højer Petersen Fuglsang Kunstmuseum blev i 2012 den heldige modtager af støtte fra Ny Carlsbergfondet til realisering af det igangværende ph.d.-forløb, som museumsinspektør Gertrud Oelsner varetager og afslutter dette efterår. Primo 2016 modtog Fuglsang Kunstmuseum endnu en meget velkommen forskningsdonation fra Ny Carlsbergfondet på 1,5 mio. kr. til finansiering af et kommende 3-årigt postdocforløb i samarbejde med Aarhus Universitet, og bevillingen både understreger og anerkender museets betydelige forskningsmæssige resultater og fortsatte ambitioner. Projektet Kunst som regional identitetsformer har fokus på den ufortalte regionale variant af den danske kunsthistorie med udgangspunkt i motiver fra museets geografiske opland. KUMUS er indviet! Den 12. maj blev KUMUS indviet med snoreklip og tilstedeværelse af adskillige betydningsfulde gæster. Venneforeningens gave til museet i den anledning var dels et musikanlæg til børne/ungeafdelingen, dels tre hvide træbænke til udendørs brug, og desuden støtte til en kommende særudstilling. Foto: Privat foto (øverst), Flemming Keith Karlsen (de to nederste) Nyt inventar i KUMUS Takket være en fornem fondsdonation på 2,8 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc- Kinney Møllers Fond til almene Formaal er det blevet muligt at udstyre KUMUS med helt nyt inventar, som forholder sig både til bygningens alder og til de moderne funktioner og til både voksne og børnegæster. Hyggelig familieworkshop i sommerferien Igen i år er der fire kreative familieworkshops på Fuglsang Kunstmuseum i uge 26. Kom med ind i sommerens flotte særudstilling: Møder. Dansk og tysk malerkunst 1860-1960, og vær med, når vi bagefter laver sjov billedkunst i lækre materialer i museets nye kreative værksted KUMUS. Husk tøj, der kan tåle en kreativ plet. Museets formidler, Guri Skygge Andersen, er med i hele forløbet. Datoer: Den 28. juni, den 29. juni, den 30. juni, den 1. juli Tidspunkt: Kl. 11 ca. 13.15 Målgruppe: Børn og deres voksne. Deltagerantal: Max. 20 deltagere pr. workshop (efter først-til-mølle-princippet). Pris: 25 kr. pr. deltager. Tilmelding: på post@fuglsangkunstmuseum.dk eller tlf. 5478 1414. Kommende særudstilling: IDEALER. Konkret kunst dengang og nu 23. september 2016 8. januar 2017 Om den konkrete kunst i efterkrigstiden og i dag. Hvilke idealer ligger til grund for kunstnernes anvendelse af den konkrete kunst i socialt øjemed, og kan denne type kunst forbedre samfundet? Særudstillingen er skabt i samarbejde med kunsthistoriker Mette Højsgaard samt Esbjerg Kunstmuseum og Randers Kunstmuseum, hvor udstillingen efterfølgende vises. Fernisering: torsdag den 22. september kl. 18. Nyt fra café og butik v/ afdelingsleder Johnny Grum I de seneste måneder er der afprøvet nyt menukort i caféen med lækre produkter fra lokale leverandører. Til butikken kommer der en del nye varer i alle prisgrupper. Medarbejderne i café og butik har fået ens arbejdstøj, så vi sender et flot signal til museets gæster. En stor tak til de aktive venner, som hjælper til i café og som vagt.

Oversigt over aktiviteter Onsdag den 1. juni kl. 19: Butiks-event. Åbent til kl. 20. Søndag den 5. juni kl. 13: Omvisning i den faste samling. Max. 30 deltagere. Gratis, når entréen er betalt; billetter kan afhentes i museumsbutikken samme dag fra kl. 11. Mulighed for fællesbillet til koncert på herregården. Onsdag den 8. juni: Åbent til kl. 20. Torsdag den 9. juni kl. 18: Fernisering på Møder. Dansk og tysk malerkunst 1860-1960. Onsdag den 15. juni kl. 18.30: Omvisning i særudstillingen. Gratis, når entréen er betalt. Åbent til kl. 20. Onsdag den 22. juni kl. 19: Café-event. Åbent til kl. 20. Mandag den 27. juni kl. 19 - ca. 21: Tværfaglig aftentur til Skejten. Pris: 50 kr., børn u. 12 år gratis. Ingen tilmelding. Vi mødes ved museets indgang. Tirsdag - fredag den 28. juni - 1. juli, alle dage kl. 11: 4 familieworkshops, se side 4. Onsdag den 29. juni kl. 19: Besøg på herregården m. omvisning. Museum + herregård: 95 kr., besøg på herregården alene: 40 kr. Billetter Søndag den 3. juli kl. 13: Offentlig omvisning i fast samling og særudstillingen, max. 30 deltagere. Gratis, når entréen er betalt; billetter til omvisningen kan afhentes i butikken samme dag fra kl. 11. Ingen koncert på herregården denne dag. Onsdag den 6. juli kl. 12: Huset rundt: Omvisning i særudstillingen. Gratis, når Onsdag den 13. juli kl. 12: Huset rundt: Omvisning i fast samling. Gratis, når Onsdag den 20. juli: Kl. 12: Huset rundt: Omvisning i særudstillingen. Kl. 16.30: Tur med naturvejleder. Museum + tur: 95 kr., tur alene: 40 kr., tur alene u. 26 år: 20 kr. Billetter Onsdag den 27. juli: Kl. 12: Huset rundt: Omvisning, historie, kunst og arkitektur om kunstmuseet. Gratis, når entréen er betalt. Kl. 19: Besøg på herregården m. omvisning. Museum + herregård: 95 kr., herregård alene: 40 kr. Billetter Onsdag den 3. august kl. 12: Huset rundt: Omvisning i faste samling. Åbent til kl. 20. Søndag den 7. august kl. 13: Omvisning i den faste samling og særudstillingen, max. 30 deltagere. Gratis for museets betalende gæster; billetter til omvisningen kan afhentes i butikken samme dag fra kl. 11. Ingen koncert på herregården denne dag. Onsdag den 10. august: Kl. 12: Huset rundt: Omvisning i fast samling. Gratis, når entréen er betalt. Kl. 19: Besøg på herregården m. omvisning. Museum + herregård: 95 kr., herregård alene: 40 kr. Billetter Onsdag den 17. august: Kl. 12: Huset rundt: Omvisning i særudstillingen. Kl. 16.30: Omvisning, historie, kunst og arkitektur om kunstmuseet. Åbent til kl. 20. Søndag den 21. august kl. 10: Rundvisning i KUMUS. Se side 2. Onsdag den 24. august: Kl. 12: Huset rundt: Omvisning i fast samling. Gratis, når entréen er betalt. Kl. 19: Vinsmagning i caféen. Åbent til kl. 20. Lørdag den 27. august kl. 14: Foredrag om tysk billedkunst. Se side 2. Søndag den 28. august kl. 13: Foredrag i Nakskov om tysk billedkunst. Se side 2. Onsdag den 31. august: Kl. 12: Huset rundt. Omvisning i særudstillingen. Kl. 18.30: Omvisning i særudstillingen. Gratis, når Ret til ændringer forbeholdes. Supplerende oplysninger og nye arrangementer annonceres via museets hjemmeside: www.fuglsangkunstmuseum.dk