Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten!
Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje skulptur er placeret mellem universitetet og skoven og består af 2390 kakler med indridsede videnskabelige, sproglige, kunstneriske og politiske symboler, hentet fra mangfoldige kulturer og lande. Peter Tybjerg: Symbol-Æg, 1992. Stentøj på fiberbeton. 400 x 330 cm.
Kunst giver oplevelser Brug kunsten i de rum, hvor mange mennesker har deres gang hver dag. Find professionelle billedkunstnere på www.bkf.dk
Kunstens muligheder Der er forskellige veje at gå, når man vil bruge billedkunst i det offentlige rum. F.eks.: Kunsten tænkes med fra begyndelsen af et nybyggeri, så kunstværk og bygning smelter sammen til en integreret enhed. Kunstneren leverer et værk skabt til et udvalgt rum. Et kunstværk indkøbes og placeres i eller ved et givent byggeri. Kunstneren tilrettelægger og gennemfører et projekt, der inddrager brugerne og det sociale liv, der udfolder sig i rummet. Kunstnerduoen Rosan Bosch og Rune Fjord Jensen flyttede i en periode ind på Ordrup Skole for at undersøge hvilke ønsker og behov, lærere og elever havde til den fremtidige indretning. Resultatet blev en række forskelligartede rum med plads til varieret undervisning og kreativ tænkning, som f.eks. her i de polstrede læserør, hvor der er ro til lidt alenetid med en god bog. Bosch & Fjord: Inventarprojekt, Ordrup Skole 2006.
Foto: Anders Sune Berg.
Foto: Anders Sune Berg. Billedkunstner Pernelle Maegaards keramiske billede i Helsingør Svømmehal er blevet til på bestilling af Helsingør Kommunes Kunstudvalg og Frederiksborg Amts Billedkunstråd. Billedet består af 238 håndmalede og håndstøbte fliser, skabt hos Kähler keramik. Pernelle Maegaard: Udsmykning, Helsingør Svømmehal, 2005.
Kunstfaglig rådgivning Der er meget at overveje, før man igangsætter et billedkunstnerisk udsmykningsprojekt eller på anden vis inddrager kunsten i det offentlige rum. For at få det bedste resultat er det vigtigt at alliere sig med professionelle kunstnere. Det er en god idé tidligt i processen at undersøge, om kommunen har en kunstkonsulent, et kunstråd eller et billedkunstråd, der kan give professionel sparring. Mange billedkunstnere fungerer også som kunstkonsulenter. På Billedkunstnernes Forbunds hjemmeside får man et overblik over professionelle kunstnere i hele landet. Besøg www.bkf.dk, se medlemmernes CV, find deres kontaktinfo og gå på opdagelse i værkerne i Bkfs kunstnerportal.
Tilskud og hjælp Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum bidrager til udpegningen af en kunstner og til at sikre høj kunstnerisk kvalitet i det færdige projekt. I nogle tilfælde kan udvalget også vælge at gå ind og med finansiere udsmykningsprojekter. LÆS mere på www.kunst.dk
Foto: John Bräuner Hospitalsgange behøver ikke være triste og grå. Michael Mørks farvestærke udsmykning af Regionshospital Randers kom i stand, da hospitalet henvendte sig til Statens Kunstfond for at få anbefalet en kunstner til opgaven. Michael Mørk: Regionshospital Randers 2007-2008.
Kunstfradrag for erhvervslivet En række nye skatteordninger har gjort det mere attraktivt for virksomheder at købe kunst. Køber en virksomhed f.eks. et maleri til 100.000 kr., kan virksomheden årligt afskrive 25 procent af værdien. Afskrivningsreglerne gælder for: Kunstværker, der hænges op eller opstilles i virksomhedens bygninger. Kunstnerisk udsmykning, der udføres som en del af bygningen eller nærmeste omgivelser. Læs mere om virksomheders muligheder for at afskrive kunst på www.bkf.dk Danske Bank har opbygget en betragtelig kunstsamling af både ældre og nyere værker. Pia Andersen: Striber I, II, og III. 2007/08. Danske Bank, Holmens Kanal.
Foto: Anders Sune Berg
Foto: Anders Sune Berg. I Ballerup Kommune er der mere end 100 offentligt tilgængelige kunstværker. Kommunens kunstråd sørger for, at den kunstneriske kvalitet i det offentlige rum er høj, og indtænker hvert år ny kunst i kommunens indkøb, projekter og byggerier. Lone Høyer Hansen: Danserinde. Glashuset, Egebjerg.
Finansiering af kunst I det offentlige rum 1,5 procent af byggesummen på statslige byggerier skal bruges på kunst. Mange kommuner har valgt at følge den statslige praksis og afsætter en fast procentdel af kommunens byggeudgifter til kunstnerisk udsmykning. Der kan også søges om tilskud til udsmykning og andre billedkunstneriske projekter i kommunale billedkunstråd/kunstråd. Kommunale billedkunstråd kan søge om tilskud til f.eks. udstillinger og festivaler i Statens Kunstråds Billedkunstudvalg. Forudsætningen er, at det kommunale billedkunstråd hovedsageligt består af professionelt arbejdende billedkunstnere og kunstkyndige repræsentanter. Læs mere på www.kunst.dk Endelig yder en række private fonde og virksomheder tilskud til kunstnerisk udsmykning.
Find en kunstner De kunstnere, der medlemmer af Billedkunstnernes Forbund, er anerkendte og professionelle. Find dem på www.bkf.dk Forbundet har også udarbejdet diverse standardkontrakter, bl.a. en udsmykningsaftale, og fastsat vejledende priser for billedkunstnerisk arbejde. Tjek tariffen på www.bkf.dk Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1070 Kbh. K Tlf. 33 12 81 70 bkf@bkf.dk www.bkf.dk Med kunsten som drivkraft er Rytterkildedalen i Horsens forvandlet fra socialt belastet boligområde til grønt, kreativt fristed for børn og voksne. Billedkunstner Lars Lynge har i samarbejde med beboerne skabt en række udsmykninger og markante skulpturelle figurer i granit, marmor og træ desuden er der anlagt trapper, broer, pladser og en amfiscene til teater og andre arrangementer. Projektet blev bl.a. støttet af Horsens Kommune. Lars Lynge: Billedtegn i Østbyen. Kunstnerisk legeplads, udsmykning mm., 1999-2003.
Foto: Martin Ravn
Foto: Anders Sune Berg Når kunsten tænkes ind i byggeriet fra start, kan værk og bygning smelte sammen til en bemærkelsesværdig enhed. Viera Collaro: Multidimensioner, 2004. Permanent installation mønstret glas / neonrør. DTU, bygn. 346, Lyngby, Erik Møllers Tegnestue. Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1070 Kbh. K Tlf. 33 12 81 70 bkf@bkf.dk - www.bkf.dk