En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

Transkript

1 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013

2 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling med Marianne Jørgensen, der viser eksperimenterende skulptur og landskabskunst. Udstillingen rummer mulighed for at få en kropslig oplevelse i mødet med kunsten og arbejder med velkendte ting og begreber fra hverdagen, som fx naturen omkring os og begreber som hjem og kaos. I denne lærerguide finder du inspiration til forskellige temaer, vinkler og problemstillinger I kan arbejde med i forbindelse med udstillingen, og som kan inddrage udstillingen i undervisningssammenhænge. Til hvert tema er der knyttet en række spørgsmål og opgaver I kan gennemgå før, under og efter et besøg i udstillingen. Undervisningsforløbene på Den Frie varetages af en af husets formidlere. Formidleren vil altid tilpasse spørgsmål, arbejdsopgaver og tematikker til klassetrin og elevernes forudsætninger. Vi håber, du vil tage din klasse med i Den Frie og gå på opdagelse i ENTROPIA sammen med en af vores formidlere. Rigtig god fornøjelse! 2/7

3 Marianne Jørgensen - en introduktion Marianne Jørgensen (f. 1959) er en dansk kunstner, der blev uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i Hun arbejder primært med installationskunst, skulptur, land art og video. Marianne Jørgensens arbejde udfordrer forestillingen om, hvad en skulptur kan være. Ofte laver hun store værker i naturen med inspiration i land art, og undersøger feltet mellem skulptur, arkitektur, byrum og landskabsrum, og undersøger spørgsmål som: Hvordan bruger vi vores jord? Værkerne er ofte bygget op af organiske materialer som planter og jord, hvilket giver mulighed for en meget sanselig og kropslig oplevelse af kunsten. Værkerne er konceptuelle og procesorienterede: Hvordan værket bliver til og udvikles er vigtigt. Det gælder hvad end værket (bogstaveligt talt) sprænges ud af jorden eller langsomt ændrer sig, efterhånden som planterne, værkets organiske materiale, vokser frem. Et fokus på den kunstneriske proces ses også ved, at kunstneren eksempelvis filmer arbejdsprocessen og lader andre mennesker deltage i tilblivelsen af værket. Marianne Jørgensen er altså interesseret i selve det at skabe, og hendes indgreb i vores by- og landskabsrum, skaber nye perspektiver på vores verden, hverdag og virkelig. 3/7

4 Undervisningsforløb i ENTROPIA I dette undervisningsforløb til Marianne Jørgensens soloudstilling, har eleverne mulighed for at få en kropslig oplevelse af kunsten, få et indblik i et eksperimenterende skulpturbegreb og opleve, hvad kunst også kan være. I undervisningsforløbet kan eleverne få en kropslig og sanselig oplevelse af kunsten. Marianne Jørgensen arbejder ofte i landskabet omkring os med naturens egne materialer, og flere af hendes værker inviterer til, at man deltager fysisk og bevæger sig i dem. I ENTROPIA vil I også opleve en fleretagers, organisk konstruktion, beplantet med græsarter fra den jydske hede, hvor man kan bevæge sig ind mellem beplantningen og op ad trappesystemer. Eleverne får mulighed for at opleve et eksperimenterende skulpturbegreb og værker, der beskæftiger sig med og optræder i vores allesammens hverdag og daglige omgivelser. Eleverne vil blive opfordret til aktivt at tage stilling til værkerne på udstillingen og reflektere over tematikkerne i forhold til deres eget liv. Udstillingen kan lægge op til at overveje spørgsmål som: Hvilken betydning har hjemmet? Hvordan forholder vi os til forandringer og til det fremmede/udefrakommende? Igennem forløbet vil eleverne få mulighed for at opbygge en større fortrolighed med samtidskunst og opleve, hvordan kunsten kan bruges som et springbræt til at belyse forhold og problemstillinger i deres eget liv. 4/7

5 Skulpturens grænsefelter Marianne Jørgensens kunst eksperimenterer med skulpturbegrebet og grænsefeltet mellem natur, byrum, arkitektur, landskab og skulptur. Skulpturen bliver til noget vi kan være i eller til en del af vores hverdag. Elementer fra naturen og landskabet flyttes indenfor og tegn på menneskelige aktiviteter føres på modsat vis ud i naturen, hvorved grænserne mellem inde/ude og natur/ kultur udviskes, og kunstbegrebet udforskes. I klassen Diskuter og overvej: Hvilken størrelse kan en skulptur have? Tal om og find eksempler på, hvad I forbinder med en skulptur. Hvilken størrelse kan en skulptur have? Hvilke materialer kan den være lavet af? Hvor møder man normalt en skulptur? Hvad er forskellen mellem skulptur og maleri, og hvilke oplevelser giver de forskellige værktyper os? I udstillingen Bevæg jer rundt i udstillingens rumlige konstruktion, mellem beplantningen og op ad trapperne. Se projekterne Love Alley, Aw! og Drømmehullerne. Diskuter, om disse værker kan være en slags skulpturer. Hvilke ligheder og forskelle oplever I i forhold til den klassiske skulptur? Bevæg jer rundt, duft, lyt og føl: Hvilke sanser bruger I, når I oplever disse værker, i forhold til når I oplever en klassisk skulptur? Tal om, hvad materialevalget gør for oplevelsen og sansningen af værkerne. Hvad betyder det for oplevelsen, at værkerne er lavet af organiske materialer? Hvordan ville oplevelsen være anderledes, hvis de var lavet af fx marmor, jern, bronze? Sted og rum - hvad end det er inde eller ude - har stor betydning for hvordan vi oplever kunsten. Diskuter forskellen mellem at opleve kunst på et museum og på at opleve kunst ude i naturen, hvor mange af Marianne Jørgensens værker er. Hvad betyder stedet for kunsten? Får kunsten en større værdi, når det udstilles på et museum frem for at være på en mark? Hvis ja, hvordan, hvis nej, hvorfor ikke. Hvordan tilføjer kunstværket stedet/ omgivelserne nye betydninger? Opfører man sig anderledes, når man oplever kunst på museum end når man oplever det i naturen? Hvor synes I bedst om at møde kunsten og hvorfor? Tilbage i klassen Når I kommer tilbage på skolen, kan I arbejde på at lave et værk i jeres dagligdags omgivelser, fx i skolens nærområde. Overvej efterfølgende: Opleves omgivelserne/stedet anderledes, når der blever skabt et værk? Hvorfor/hvorfor ikke? Kan det få de forbipasserende til at lægge mærke til nye eller bestemte ting i omgivelserne? Hvorfor/ hvorfor ikke? 5/7

6 Hjem og omgivelser Marianne Jørgensen tager ofte udgangspunkt i det nære og genkendelige fra vores hverdag. Det hverdagslige eller begrebet hjem er ofte repræsenteret, hvilket gør udstillingen let at relatere til. Overfor det velkendte og hverdagslige sætter Marianne Jørgensen det udefrakommende vi ikke kan kontrollere, og som måske endda kan betegnes som kaos det være sig ændringer i nabolaget eller den aktuelle politiske situation. Hvad sker der, når noget, vi ikke kan kontrollere, blander sig med vores velkendte dagligdag? Kan det ukontrollerede kaos være noget spændende eller nødvendigt? I klassen Tal om betydningen af hjem. Hvorfor er det vigtigt at have et hjem? Hvad er det specielle ved ens hjem? Hvad er forskellen på at bo i byen og på landet (fordele/ulemper)? Skriv fem ord ned, som er vigtige for dig ved omgivelserne omkring dit hjem. Hvad betyder noget for dig - liv, tryghed, oplevelser, shopping, naboer, ro, flot natur, plads, dyr, eller noget helt andet? På udstillingen Videoerne Udsigten og Udsigten 2 - Banerne kommer viser udsigten fra kunstnernes hjem over en længere periode. I videorne ser man, hvordan omgivelserne omkring hendes hjem ændrer sig drastisk. Hvordan tror du, kunstneren har det med, at omgivelserne omkring hendes hjem pludselig ændrer sig så meget? Tror du, at hendes opførsel i hjemmet vil ændre sig? Og tror du, at hendes opfattelse af hjemmet forandrer sig? Hvorfor/hvorfor ikke? Find eksempler i udstillingen, der viser nogle anderledes landskaber/omgivelser, end dem I normalt møder i jeres dagligdag. Hvordan har kunstneren ændret de normale landskaber? Værkerne arbejder også med det udefrakommende og det ukontrollerede. Kom med eksempler fra jeres eget liv på, hvordan noget udefrakommende, I ikke selv kunne bestemme, har haft indflydelse på jeres dagligdag. Tal om, hvordan vi bør forholde os til, når noget udefrakommende, vi ikke kan kontrollere, pludselig får indflydelse på vores dagligdag? Tilbage i klassen Diskuter begreberne orden og kaos: Overvej, om det altid er orden og det, vi selv bestemmer og planlægger, der er det gode? Kan det udefrakommende, kaotiske og ukontrollerede, vi ikke selv har valgt, nogle gange være godt eller nødvendigt? (Kan det fx overskride grænser, være en øjenåbner, bryde faste rammer, lære os nyt, skabe spænding, skabe nye perspektiver, være en modsætning til noget kedeligt?) Tegn/mal/illustrer begrebet kaos. Prøv at illustrere kaos eller kaotiske hændelser først som noget negativt, og bagefter som noget positivt. 6/7

7 Idéen og processen Når en kunstner laver kunst, skal han/hun igennem en proces fra ide til resultat. For Marianne Jørgensen er selve processen og ikke kun det færdige resultat, vigtigt. Hun fokuserer på hvordan værket bliver til: Et af hendes værker er sprængt ud af jorden (bogstaveligt talt) og andre værker af planter kommer langsomt til syne, idet de vokser frem af jorden. Fokuset på processen ses også ved, at Marianne Jørgensen ikke kun udstiller resultatet, men også fx videoer der dokumenterer tilblivelsen af værket. I klassen Tal om begrebet proces. Hvornår gennemgår man en process? Kom med eksempler fra jeres liv på, hvor processen er vigtig (undervisningsformer i skolen, bagning, eller tv-udsendelsen Bonderøven osv.) Tal om processen i forhold til det at lave kunst. På udstillingen Find eksempler i udstillingen på, hvordan et værk er blevet til. Find steder i udstillingen hvor man kan se og opleve processen bag værket. Hvor kan man se, hvordan noget er blevet skabt eller har udviklet sig over tid? Hvad synes I, at man får ud af at vise og opleve processen bag værkerne? Hvordan er det forskelligt fra kun at se et resultat? Tal om sammenhængen mellem fokuset på processen og valget af (organiske) materialer. Tilbage i klassen Del jer ind i grupper og lav et værk, hvor selve skabelsen af værket og processen er det vigtigste. I kan for eksempel lave værker, der på en sjov og spændende måde forandrer sig over tid. En del af processen er, at gå fra ide til resultat. Marianne Jørgensen og mange andre kunstnere i dag, lægger stor vægt på konceptet og ideen bag kunstværket. Dette kaldes konceptkunst. Måske tænker I, når I ser mange af Marianne Jørgensens værker, at det kunne jeg også have lavet eller hvem-som-helst kunne have taget de fotos eller plantet de blomster. Det vidner om, at det unikke ikke ligger i udførslen af værket, men i selve den ide, kunstneren har fået. Kom med et bud på, hvad der skal til, for at en ide kan defineres som et kunstværk. Hvor går grænsen, og hvorfor? Diskuter hvad I synes, at en kunstner skal kunne? Skal han/hun fx være god til at male? Kan det at få gode ideer og udvikle koncepter (som Marianne Jørgensen og andre konceptkunstnere) være nok til at være en god kunstner? Hvorfor/hvorfor ikke? Overvej hvor grænsen går mellem at være konceptkunstner og fx opfinder, gartner, projektudvikler, designer, event-maker. Booking og praktisk information Oplev udstillingen ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen på egen hånd eller book et undervisningsforløb med en af Den Fries formidlere. Et undervisningsforløb varer ca. 1 time og koster 450 kr. (+ entré). Max. 30 elever. Henvendelse vedrørende bestilling af undervisningsforløb, spørgsmål eller specielle ønsker kan ske ved henvendelse til; [email protected] Tlf Vi glæder os meget til at se jer i Den Frie til spændende og lærerige oplevelser med kunsten! 7/7