1
Indholdsfortegnelse LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 HVAD ER LAR?... 1 HVORFOR SKAL VI NEDSIVE REGNVAND?... 1 HVAD KOSTER DET AT NEDSIVE REGNVAND?... 1 FORURENING AF REGNVAND... 2 Forureningerne kan være:... 2 OPDELING I TAG- OG OVERFLADEVAND... 3 TAG- OG OVERFLADEVAND HVEM, HVOR OG HVORNÅR... 4 HVEM SKAL UDFØRE ARBEJDET?... 4 HVOR MÅ DER IKKE NEDSIVES... 4 VEJLEDENDE AFSTANDSKRAV... 4 Tagvand... 4 VEJVAND... 5 VEJLEDENDE AFSTANDSKRAV... 5 Mindre veje og p-pladser (<20 biler)... 5 Større veje og p-pladser (>20 biler)... 5 FASKINER... 6 NEDSIVNING PÅ GRØNNE AREALER... 7 TRUG... 8 GRØFTER... 9 GENNEMTRÆNGELIGE BELÆGNINGER... 10 REGNBEDE... 11 INFILTRATIONSBASSINER... 12 LINKS... 13 1
Lokal afledning af regnvand LAR Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR - Lokal afledning af regnvand Hvad er LAR Ved lokal afledning af regnvand forstås ethvert tiltag, der har til formål at begrænse eller forsinke regnvandsstrømmen fra et område. Klimaændringerne og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at forsøge at håndtere regnvand, der hvor det falder, så det ikke belaster kommunernes afløbssystem. Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR - Lokal afledning af regnvand. Regnvand, der falder på tage, veje og øvrige hårde overflader i haven, ledes normalt via kloakken bort fra grunden og ud af naturens vandkredsløb. Lokal nedsivning fungerer ved, at regnvandet i stedet ledes ud i haven, hvor det siver ned i jorden via filtrering og bliver til grundvand. Hvorfor skal vi nedsive regnvand? Klimaforandringerne giver mere regn og kraftigere regnbyger, og flere steder skaber klimaforandringerne oversvømmelser i kældre og på lavtliggende områder. Mange kommuner er derfor interesserede i, at grundejere nedsiver regnvand i haven, da det vil mindske belastningen på byens kloakker. Måske er der ikke problemer med oversvømmelser i dit kvarter, men regnvandet fra din grund er måske med til at skabe oversvømmelser i andre områder af byen. Hvad koster det at nedsive regnvand? Frakobling af regnvand fra kloakken til nedsivning i haven kan både være en billig og en dyr løsning. Prisen afhænger af, hvordan det eksisterende kloaksystem ved huset er lavet. Det kan derfor være en ide at få en kloakmester til at vurdere økonomien i at afkoble regnvandet, inden projektet starter.
Forurening af regnvand I bymæssig bebyggelse bliver regnvandet forurenet og disse forureninger føres videre til recipient. Forureningen fra overfladearealer kommer fra afvaskning af veje, fortove, p-pladser mv., fra bilernes forurening, og fra efterladenskaber fra dyr og mennesker. Materiale og forureninger fra befæstede arealer føres væk som forureninger i regnvandet. Fra trafikken kommer afslidt overflademateriale (asfalt og gummi), sand/grus og partikler fra køretøjer. Det er primært trafikmængden, der afgør størrelsen af denne forurening. Forureninger i regnvandet findes i opløst form og i partikelform. De partikelbundne emner kan fjernes ved bundfældning. Forureningerne kan være: Tungmetaller som kviksølv, kadmium, bly, kobber, zink og krom Organiske miljøgifte fx PAH og PCB Olie Næringssalte som kvælstof og fosfor Bakterier Vejsalte
Opdeling i tag- og overfladevand Der er forskel på forureningsgraden af det afstrømmende regnvand, afhængigt af om det kommer fra tage, parkeringspladser, villaveje eller større veje. Indkomne ansøgninger om nedsivning af overfladevand bliver inddelt i tagvand, vejvand fra mindre belastede veje (stier, private veje, villaveje, tilkørselsveje og p-pladser < 20 biler) og vejvand fra mere belastede veje(hovedveje, motortrafikveje og p- pladser> 20 biler) Da vejvand er mere forurenet end tagvand er det vigtigt at fokusere på renseeffekten af de metoder, der benyttes til nedsivning af vejvand. Vejvand skal som udgangspunkt nedsives via jordoverfladen gennem filtersand, da den biologiske omsætning er størst og mest effektiv, når der er ilt til stede i jorden. Renseeffekten kan forøges ved at beplante overfladen, da planter kan optage en del af de forurenende stoffer under vækst, ligesom planternes rødder er medvirkende til at iltindholdet i jorden forøges. Herunder finder du vejledninger til en række forskelige LARløsninger, der baserer sig på nedsivning samt vejledende afstandskrav der er til LARanlæg. Vurderes det, at der er fare for forurening af grundvandet, kan der stilles skærpede krav (i forhold til vejledende afstandskrav) til nedsivningen, eller der kan gives afslag på ansøgning.
Tag- og overfladevand - Hvem, hvor og hvornår Hvem skal udføre arbejdet? Grundejeren må selv udføre arbejdet med LARanlæg der modtager tagvand fra enfamiliehuse (med tilhørende garager, udhuse m.m.) samt tagvand fra landbrugsejendommes driftsbygninger. Dog må grundejeren ikke selv foretage til- og frakoblingen til det eksisterende kloaksystem. Nedsivning af tagvand fra etageejendomme/industri og alt nedsivning af regnvand fra befæstede arealer er således autoriseret arbejde. Det er grundejeren, der har det fulde ansvar for at få tilladelse til nedsivning af tagvand fra kommunen, samt at anlægget udføres efter gældende regler. Grundejeren har også ansvaret for vedligeholdelse af LARanlæg. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Ejer eller kloakmester skal færdigmelde det færdigetablerede anlæg til kommunen. Sammen med færdigmeldingen indsendes en tegning, hvor anlæggets placering samt rørføringer fremgå Hvor må der IKKE nedsives Ved ønske om nedsivning af regnvand i områder kortlagt som muligt forurenede, skal det, inden en ansøgning kan behandles, afklares om jorden er forurenet. Er jorden forurenet kan der ikke gives tilladelse til nedsivning af regnvand. Her vil man forsøge at finde en ny placering til LAR anlægget, udenfor det forurenede område. I områder kortlagt som forurenede gives der ikke tilladelse til nedsivning. Vejledende afstandskrav Tagvand Nærmeste vandindvinding: 25 meter Nærmeste recipient (vandløb, dræn, sø, mose, hav): 25 meter Naboskel: 2 meter Bygning med beboelse: 5 meter Bygning uden beboelse: 2 meter Grundvand: 1 meter Andre nedsivningsanlæg: 25 meter
Vejvand Nedsivning af overfladevand fra veje og p-pladser kan indeholde forurening i koncentrationer, der vil kunne påvirke grundvandet negativt, her anses salt især for et problem. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive vejvand. Arbejdet færdigmeldes til kommunen, som beskrevet under tagvand. Vejledende afstandskrav Mindre veje og p-pladser (<20 biler) Nærmeste vandindvinding: 25 meter Nærmeste recipient (vandløb, dræn, sø, mose, hav): 25 meter Naboskel: 2 meter Bygning med beboelse: 5 meter Bygning uden beboelse: 2 meter Grundvand i vandindvindings- og OSD områder (fra bund af anlæg): 2,5 meter Grundvand udenfor OSD områder (fra bund af anlæg): 1 meter Andre nedsivningsanlæg: 25 meter Større veje og p-pladser (>20 biler) Nærmeste vandindvinding (< 10 husstande): 300 (75) meter Nærmeste vandindvinding (> 10 husstande): 300 meter Nærmeste recipient (vandløb, dræn, sø, mose, hav): 25 meter Naboskel: 2 meter Bygning med beboelse: 5 meter Bygning uden beboelse: 2 meter Grundvand i vandindvindingsog OSD områder (fra bund af anlæg): 2,5 meter Grundvand udenfor OSD områder (fra bund af anlæg): 1 meter Andre nedsivningsanlæg: 25 meter
Faskiner Beskrivelse: Faskiner er hulrum i jorden, hvor vandet opmagasineres og nedsives. Faskiner kan være fyldt med singels, lecanødder, plastkassetter eller lignende. Faskiner opmagasinerer og nedsiver vandet, der renses i jorden. Nedsivningsbrønde er også faskiner Der kan etableres overløb fra faskiner til kloak eller andre LAR-anlæg. Hvor kan den anvendes: Design: Dimensionering skal bygge på inflitrationstest og skal indeholde en sikkerhedsfaktor på 10% Faskinen skal dimensioneres for en gentagelsesperiode på 10 år og en årligt nedbørsmængde på min. 750mm Der skal være sandfang før en faskine. Vedligeholdelse: Tømning af sandfang, min. 1 gang årligt Tagrender skal renses min. 1 gang årligt Kontrol af funktion via pejlerør. Befæstede arealer med afløb til anlægget renholdes jævnligt. A I OSD områder: I OSD-områder må der ikke nedsives vand i faskiner, når vandet kommer fra tagflader og/eller tagrender af kobber, bly, zink eller tagpap. Ved udskiftning af tagrender og nedløbsrør skal man undgå at anvende kobber og zink. Tagvand fra disse overflader skal nedsives gennem vegetationsdækket jordoverflade, regnbede eller lignede. Fordele:. Ulemper: Boligområder: ja Handel/industri: ja Tæt bebyggelse: ja Fylder ikke noget på jordoverfladen God reduktion af volumen og max-flow Øger grundvand dannelsen Kendt løsning der generelt er accepteret Let at bygge Kan anvendes i eksisterende bebyggelse Fungere dårligt i jord med lille gennemtrængelighed Meget store faskiner i lerjord Kræver forundersøgelser Ikke velegnet til forurenet regnvand En vis usikkerhed om landtidsvirkningen/ funktionerne Nedsat funktion i lange våde perioder Funktionen kan være svær at
Nedsivning på grønne arealer Beskrivelse: Ved nedsivning på grønne arealer løber vandet direkte ud på den grønne overflade og siver ned. Det er som regel græsarealer, men andre typer af bevoksning kan anvendes. Arealet skal have fald bort fra tilstødende befæstede arealer eller bebyggelser. Grønne arealer anvendes til forsinkelse, nedsivning og rensning af regnvand. Vandet renses ved filtrering gennem beplantningen, ved aflejring af partikulær forurening og ved nedsivning gennem jorden.. Ulem Design: Arealer bør være mindst 6 m brede Afstrømningen skal fordeles ligeligt Fald: min. 1/50=20 max 1/20=50 Vedligeholdelse: Fjernelse af affald Græsslåning og fjernelse af det slåede græs Reparation af eroderede eller skadede områder Fjernelse af aflejringer ved indløb og udløb/overløb Hvor kan den anvendes: Fordele: Boligområder: ja Handel/industri: ja Tæt bebyggelse: begrænset Velegnet til at aftage vand fra store befæstede arealer Fremmer fordampning og infiltration Let og billigt at udføre Giver god forbehandling/rensning af vandet Kan let passes ind i landskabet og kan laves æstetisk
Trug Ule Beskrivelse: Design: Lav hastighed max. 1-2 m/s ved store regnskyl Vanddybden ved ofte forekommende regnskyl skal holdes under bevoksningens top typisk 0,1 m Skråningsanlæg max. 1/3 Minimum bredde 0,5 m Trug er brede eller smalle kanaler/fordybninger dækket med græs eller anden bevoksning. De er beregnet til at aflede og/eller opmagasinere afstrømningen. Vandet kan nedsives, hvis jordbunden er egnet. Det er vigtigt at hastigheden holdes lav, så partikulære forureninger kan tilbageholdes, og dermed give en vis rensning af vandet. Trug kan erstatte traditionelle ledninger og nedløbs brønde langs veje. Kan laves med direkte nedsivning, med dræn under eller med uigennemtrængelig bund. Kan laves med små dæmninger i hældende terræn. Vedligeholdelse: Fjernelse af affald Græsslåning Reparation af eroderede eller skadede områder Evt. udskiftning af jord med 20-30 års mellemrum Hvor kan den anvendes: Boligområder: ja Handel/industri: ja Tæt bebyggelse: ja Fordele: Let at indpasse i landskabet God fjernelse af bymæssige forureninger Reducerer afstrømningen Billig Problemer synlige
Grøfter Ule Beskrivelse: Grøfter kan være traditionelle græsklædte grøfter eller grøfter fyldt med et gennemtrængeligt materiale. Afstrømningen fra de tilstødende arealer løber ned i grøften og bortledes eller nedsives. Grøfter kan evt. være forsynet med et drænrør i bunden. Grøfter kan bruges til at filtrere regnvandsafstrømningen inden det ledes til et andet LARanlæg. Design: 1-2 m dybe udgravninger evt. fyldt med stenmateriale Skal forsynes med brønde til inspektion og rensning, hvis der er drænrør i grøften Grøften skal dimensioneres for en gentagelsesperiode på 10 år og en årligt nedbørsmængde på min. 750mm Dimensionering skal bygge på inflitrationstest og skal indeholde en sikkerhedsfaktor på 10%. Hvor kan den anvendes: Boligområder: ja Handel/industri: ja Tæt bebyggelse: ja/nej Vedligeholdelse: Regelmæssig inspektion for et se efter tegn på tilstopning i grøfter med fyld Græsslåning eller beskæring af beplantning Fjernelse af affald Fordele: Giver en betydelig reduktion af afstrømningen både max flow og volumen Kan fjerne en del forurening enten via græsset eller via filtrering i det gennemtrængelige materiale Kan indarbejdes i landskabet og er velegnede ved vejsider
Ule Gennemtrængelige belægninger Beskrivelse: Gennemtrængelige belægninger er belægninger, der lader afstrømningen sive ned gennem belægningen. Det kan være fliser med brede fuger, græsarmeringssten eller andet. Gennemtrængelige belægninger kan i princippet anvendes på alle typer af arealer fx veje, stier, p-pladser, indkørsler, opholdsarealer mv. Hvor kan den anvendes: Design: Belægningen og underbygningen skal dimensioneres for Den aktuelle trafikbelastning Nedsivningshastigheden (mængden) skal være så stor, at der normalt ikke dannes søer på overfladen Geotekstil kan anvendes som en filterkomponent i toppen af belægningen, så slam/støv ikke siver ned Anlægget skal dimensioneres for en gentagelsesperiode på 10 år og en årligt nedbørsmængde på min. 750mm Dimensionering skal bygge på inflitrationstest og skal indeholde en sikkerhedsfaktor på 10% Vedligeholdelse: Jævnlig fejning eller anden rengøring Evt. ukrudtsbekæmpelse (ingen giftmidler) Fordele: Boligområder: ja Handel/industri ja Tæt bebyggelse: ja Nedsivning gennem græs giver en effektiv fjernelse af by forureninger En betragtelig reduktion i volumen og max-flow Velegnet til tæt bebyggede områder Ikke ekstra krav til areal Lille vedligeholdelse Det er ikke nødvendigt at anlægge et afløbssystem
Regnbede Beskrivelse: Regnbede er beplantede fordybninger i terrænet. De er beregnet til at opmagasinere og nedsive/ fordampe vandet fra mindre, ofte forekommende regnskyl. Planterne skal kunne tåle både våde og tørre perioder. Ule Hvor kan den anvendes: Design: Dimensionering skal bygge på inflitrationstest og skal indeholde en sikkerhedsfaktor på 10% Regnbedet skal dimensioneres for en gentagelsesperiode på 10 år og en årligt nedbørsmængde på min. 750mm Boligområder: ja Handel/industri: ja Tæt bebyggelse: ja Vedligeholdelse: Affald skal fjernes Jævnligt tilsyn af ind- og evt. udløb/overløb Vegetationen skal vedligeholdes/græsslåning Evt. vanding i meget tørre perioder Fordele: Meget effektiv til at fjerne by forurening Kan reducere volumen og max-flow Kan udføres på mange måder, så det passer ind i
Vedligeholdelse: For Infiltrationsbassiner Beskrivelse: Infiltrationsbassiner er græsklædte fordybninger i overfladen, der er beregnet til at opmagasinere og infiltrere det tilstrømmende regnvand i jorden. Infiltrationsbassiner kan suppleres med en underliggende faskine med overløb. Herved opnås stor forsinkelse på vand, der ikke kan sive ned. Denne konstruktion kaldes en WADI. Ule Hvor kan den anvendes: Design: Nødvendigt med sandfang, så sedimenter fjernes inden indløb i bassin Infiltrationsbassinet skal dimensioneres for en gentagelsesperiode på 10 år og en årlig nedbørsmængde på min 750mm Dimensionering skal bygge på inflitrationstest, ved dimensionering skal det dog antages at infiltrationsoverfladen stopper til. Ved dimensionering indregnes en sikkerhedsfaktor på 10% Boligområder: ja Handel/industri ja Tæt bebyggelse: nej
Links Webkort: http://www.skive.dk/kommune-politik/politikker-kort-og-planer/kort/kortvisning-iskive-kommune/ Ansøgningsskema tagvand- og overfladevand: www.skive.dk/lar Ansøgningsskema vejvand: www.skive.dk/lar Vejledning til udførelse af infiltrationstest: http://www.laridanmark.dk/dimensionering-af-laranlaeg/31582 Værktøj til dimensionering af LAR-anlæg: http://www.laridanmark.dk/dimensionering-af-laranlaeg/31582 Generel information om LAR: www.laridanmark.dk Miljøbeskyttelsesloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132218 Spildevandsbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=113752 Generel information om LAR: www.separatvand.dk
Skive Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuspladsen 2 7800 Skive tek@skivekommune.dk tlf. nr.: 9915 5500