Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand

Transkript

1 Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune

2 Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder at bruge vores grundvand som recipient for spildevand! Husk at vi bruger grundvand til drikkevand!

3 Er vejvand rent?

4 Husk at grundvand bliver til drikkevand

5 Miljøbeskyttelsesloven Kapitel 3 Beskyttelse af jord og grundvand 19. Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden, 2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden. Med andre ord: Det kræver en tilladelse, hvor i der skal stilles krav/vilkår for at undgå forurening

6 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Nr af 11. december Tilladelse til afledning af tag- og overfladevand til nedsivningsanlæg, hvortil der ikke afledes husspildevand eller procesvand, kan meddeles, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Afstanden til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter, 2) nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener, eller gener i øvrigt, 3) afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter, og 4) tag- og overfladevand kommer ikke fra offentlige veje, jernbaner eller befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler. Der stilles ikke krav til kvaliteten!

7 31. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Nr af 11. december 2007 Er betingelserne i 29 og 30 ikke opfyldt, kan tilladelse dog meddeles, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Tilladelsen er ikke i modstrid med områdets vandforsynings-, spildevands-, kommuneog vandplaner, 2) de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlæg, 3) nedsivningen vil ikke medføre forurening af grundvandsressourcer, der er anvendelige til vandforsyningsformål, 4) nedsivningen er ikke til hinder for, at de i vandplanen fastlagte mål for kvaliteten af grundvand, vandløb, søer og havet kan opfyldes, og 5) afstanden til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter. Dette gælder eksempelvis ved p-arealer med mere end 20 biler, interne køreveje og offentligevejarealer

8 Tilladelser efter 30 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed men tilladelser efter 31 kan godt påklages! Anden administrativ myndighed er Natur- og Miljøklagenævnet

9 Overvejelser om nedsivning Grundvandsbeskyttelse Kvalitet af regnvand Miljøfremmede stoffer i regnvand Tagflader Parkeringspladser Vejvand Nedsivning på forurenede grunde? Er jorden egnet til nedsivning? Er området egnet til nedsivning? Hvad med vejsalt?

10 Ved nedsivning kan vejsalt ende i drikkevandet

11 Grænseværdier for klorid i drikkevand Drikkevandskriteriet i Danmark er for Cl mg/l og for Na + på 175 mg/l. Norge har en grænseværdi på 200 mg/l for både Na + og Cl -, mens Sveriges Levnedsmiddelstyrelse har sat en nedre grænseværdi ved 100 mg/l for både Na + og Cl -, da vandet her begynder at bliver korrosivt. Ved omkring 300 mg Cl - /l og 200 mg Na + /l vil vandet begynde at smage salt og vil derfor være uegnet som drikkevand.

12 Gladsaxe Kommune Grundvandet i vores vandindvindinger indeholder i dag ca. 50 mg chlorid pr. liter. Kvaliteten af grundvandet må ikke blive forringet, dvs. bidraget til grundvandsmagasinet må ikke være mere end 50 mg chlorid pr. liter

13 UDKAST!!! Nedsivning fra parkeringspladser samt mindre befærdet veje - klasse 3 og 4 Undgå saltning men hvis der saltes hvor der saltes (særligt mht. chlorid) må ikke medføre overskridelse af baggrundskoncentrationen i det regionale sekundære magasin (SAND2). Det betyder, at som udgangspunkt må den resulterende koncentration målt over et år ikke overskride 50 mg Cl- pr. liter. Ubefæstede arealer og arealer, hvorfra regnvand ledes til nedsivningsanlæg kan indgå i beregningen. Alternativt skal regnvand ledes til kloak i saltningsperioden.

14 Kemikalie Dosering Doseringsmængde generelt i samme størrelsesorden Dosering (kg/m² år) Gennemsnitskoncentration ved vinternedbør (Dec.-Feb.) på 100 mm i afløb Stensalt 1-1, mg/l Urea 2,5-3, mg/l CMA 2,0-2, mg/l KFo 1,5-2, mg/l Dosering for alternative midler baseret på relativ smelteeffekt i forhold til salt, data fra Carl Bro 2001.

15 Bentonit saltrende på Gladsaxe Stadion

16 Spjældløsningen (Marielyst) Frakobling af vejvand i saltningsperiode

17 Forurenede grunde

18 Grundvandsstigning kan medføre alvorlige problemer

19 Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning fra parkeringspladser og interne køreveje (typisk i boligforeninger) Nedsivning fra vejarealer

20 Nedsivning af tagvand UDKAST!!! Vurderes som udgangspunkt at være uproblematisk, Afstandskrav: Til nærmeste vandindvinding: 25 m Til recipient: 25 m Til naboskel: 2 m Til beboelseshus: 5 m Til hus uden beboelse: 2 m Placering af regnvandsløsning til nedsivning af tagvand kan ses på Som udgangspunkt tillades nedsivning af al tagvand - dog ikke fra metaltage, dvs. tage udført i kobber, bly eller zink

21 UDKAST!!! Nedsivning fra parkeringspladser samt mindre befærdet veje - klasse 3 og 4 Afstandskrav: Til nærmeste vandindvinding: 300 m Alternativt udenfor BNBO Til recipient: 25 m Til naboskel: 2 m Til beboelseshus: 5 m Til hus uden beboelse: 2 m

22 UDKAST!!! Nedsivning fra parkeringspladser samt mindre befærdet veje - klasse 3 og 4 Afstand til grundvandsmagasin (inkl. geologisk tværsnit) Sandfang (bundfældning af partikler med PAH, tungmetaller) Nedsivning gennem overflade (rodzone, fotokemisk, iltning, sorption) alternativt rensebrønd med tilsvarende egenskaber Vegationsdække med filterjord Filterjord skal udskiftes prøvetagning efter 10 år Det skal undgås, at der anvendes pesticider, vaskes bil og lignende forurenende aktiviteter på P-arealer med afløb til nedsivningsanlæg.

23 UDKAST!!! Nedsivning fra parkeringspladser samt mindre befærdet veje - klasse 3 og 4 Undgå saltning men hvis der saltes hvor der saltes (særligt mht. chlorid) må ikke medføre overskridelse af baggrundskoncentrationen i det regionale sekundære magasin (SAND2). Det betyder, at som udgangspunkt må den resulterende koncentration målt over et år ikke overskride 50 mg Cl- pr. liter. Ubefæstede arealer og arealer, hvorfra regnvand ledes til nedsivningsanlæg kan indgå i beregningen. Alternativt skal regnvand ledes til kloak i saltningsperioden.

24 Nedsivning udfordringer Det er nemmere at nedsive i vejbrønd til faskine end at lave regnbed med filterjord m.m. Ofte er det ikke praktisk muligt at lave nedsivning fra overflade er renseteknologierne gode nok? Mangler dokumentation. Der er uenighed om indholdet af miljøfremmede stoffer i regnvand fra befæstede arealer (tagflader, veje m.m.)!!

25 Nedsivning udfordringer Kontrol af vilkår 1. Det er tidskrævende og besværligt at føre kontrol med eks. saltforbrug 2. Eks. på problem: borgerne vil ikke have grus ind i opgangen 3. Kan man stole på opgørelsen? 4. Ny vicevært tilladelsen er glemt eller forsvundet 5. Bliver der udtaget og analyseret vandprøver? 6. Det regner ikke hvordan skal de tage prøverne 7. Forkert placeret prøvetagningsbrønd (efter faskine)

26 Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand, oktober 2012 Søren Gabriel, Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S Kilde: Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer - Vurdering af forureningsrisici for grundvand Naturstyrelsen, januar

27

28 Anbefalinger, oktober 2012 Forudsat at tagbelægningen ikke er af bly, kobber eller zink udgør nedsivning af tagvand ikke noget miljøproblem i forhold til grundvandet. For vejvand udgør klorid fra salt anvendt til glatførebekæmpelse et problem ved udbredt nedsivning af vejvand i byområder. De tungere organiske stoffer som tung olie og tunge PAH forventes sammen med metallerne at blive tilbageholdt i de allerøverste jordlag. De lettere oliekomponenter, de lette PAH og blødgørerne forventes at blive biologisk omsat ud fra generelle observationer af disse stoffers generelle opførsel i nedbrydningsforsøg. Mikroorganismer reduceres erfaringsmæssigt voldsomt igennem nedsivningen i den umættede zone pga. af dels filtreringen og dels det relativt lave indhold af organisk stof, der

29 Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand, oktober 2012 Tagvand Som tagvand betragtes vand fra tage og fra arealer, der ikke er forurenet af trafik og andre aktiviteter på overfladen. Nedsivning af tagvand er normalt ikke forbundet med risiko for grundvandsforurening og tagvand kan nedsives i både faskiner og gennem jordoverfladen i grøfter, regnbede eller gennem plænen. Giv ikke tilladelse til nedsivning af tagvand fra kobber, zink eller blytage. Nedsivningstilladelse skal følges af en opfordring til at tagrender og nedløbsrør med tiden skiftes til plast. Oplys samtidig om, at man skal undgå at bruge pesticider og midler mod mos og alger på taget. Indgå eventuelt aftaler med grundejer eller hele grundejerforeninger om dette.

30 Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand, oktober 2012 (fortsat) Vejvand Klorid fra vejsalt udgør den væsentligste risiko for forurening af grundvandet ved nedsivning af vejvand. Klorid er også et problem ved udledning af vejvand til sø eller vandløb. Undgå nedsivning af vand fra veje, der saltes traditionelt (2 kg salt pr. m2. pr. år), hvis vejarealet udgør mere end 5 procent af det opland, vejen ligger i /17/. Undgå nedsivning af vand fra veje, der vådsaltes (0,5 kg salt pr. m2. pr. år), hvis vejarealet udgør mere end 20 procent af det opland, vejen ligger i /17/. Stoffer, der bruges i stedet for salt (grus, CMA, urea m.fl.) bør vurderes mht. miljø- og driftsmæssige konsekvenser før de tages i brug.

31 Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand, oktober 2012 (fortsat) Vejvand (fortsat) Vejvand bør nedsives i et grønt nedsivningsanlæg, dvs. gennem en vegetationsdækket overflade, for at opnå den bedst mulige rensning. Nedsivning af vejvand kan således ske i rabatten, i grøfter eller i regnbede. I den øverste del af nedsivningsanlægget kan udlægges cm filtermuld, der er karakteriseret ved at have en sammensætning, der ligner god muldjord med 5 procent organisk stof. Stil krav om at udviklingen i indholdet af metaller og tunge PAH i jorden hvert 10. år skal måles i overfladen og i 30 cm dybde og at mulden skal skiftes, når koncentrationen i 30 cm dybde overskrider forurenet jord i klasse 2.

32 Naturstyrelsens holdning til nedsivning af tag- og vejvand Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 NST vurderer at nedsivning af tagvand til grundvandet generelt ikke udgør en forureningsrisiko. Det vurderes, at nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan udgøre et problem i sårbare områder og at vejsalt kan udgøre et lokalt problem i større byer og langs veje, der saltes intensivt. Naturstyrelsen skriver i øvrigt, at rensning af vej- og overfladevand inden nedsivning, kan ske ved f.eks. dobbeltporøs filtrering eller filterjord. Løsningen kan benyttes, hvor grundvandsressourcen er meget sårbar. A10E-89A60E39A457/147122/Bilag1tilstatensudmelding_okt.pdf

33 stal/2013/afstroemning_fra_tagflader.htm

34 Rapport udgivet af Naturstyrelsen 2013 Risikoscreeningen har vist, at der er en potentiel risiko for forurening af grundvandet for 153 ud af 267 undersøgte stoffer ved nedsivning af regnvand fra både hustage og befæstede arealer.

35 Rapport udgivet af Naturstyrelsen 2013 (fortsat) Risikovurderingen foretaget i nærværende studie er ikke tilstrækkeligt repræsentativ for en worst case situation under danske forhold, og derfor kan det ikke afgøres, om der er en reel risiko for grundvandsforurening. Risikoscreeningen viser dog, at der er en potentiel risiko, og indtil der foreligger mere realistiske risikovurderinger, anbefales det derfor ikke at nedsive regnvand i byområder med særlige drikkevandsinteresser.

36 Nedsivning udfordringer Vi skal løse klimaproblemerne, MEN Der er uenighed om indholdet af miljøfremmede stoffer i regnvand fra befæstede arealer (tagflader, veje m.m.) Kan det være rigtigt, at det er kommunale sagsbehandlere, der skal tage stilling til risiko ved nedsivning når de lærde er uenige? Naturstyrelsen bør sætte et projekt i gang, der får sat en stopper for diskussionen og som giver os (kommuner) viden som vi kan bruge!!