Fremsat den 30. januar 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til

L 62 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed. (Finansiering af støttet boligbyggeri med særligt dækkende obligationer). Fremsat den 30. januar 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed (Finansiering af støttet boligbyggeri med særligt dækkede obligationer) 1 I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2007, som ændret ved 10 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, lov nr. 1590 af 20. december 2006 og 2 i lov nr. 575 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 20, stk. 1, nr. 6, 73, stk. 3, 3. pkt., to steder i 91, stk. 4, 1. pkt., 91, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt 100, stk. 3 og stk. 8, 2. pkt., ændres»realkreditlånet«til:»lånet«. 2. I 20, stk. 1, nr. 8, 27, stk. 6, 2. pkt., 29, stk. 1, nr. 4, 73, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., 75 q, stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, 1. pkt., 91, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., og to steder i stk. 3, 4. pkt., 96 b, stk. 1, 1. pkt., 96 c, stk. 2, 98 b, stk. 3, 100, stk. 2, 1. pkt., og to steder i stk. 2, 4. pkt., 116, stk. 3, 2. pkt., 118, stk. 1 og 2, og 157, stk. 2, 1. pkt., ændres»realkreditlån«til:»lån«. 3. 20, stk. 3, affattes således:»stk. 3. I det omfang dispositionsfonden anvendes til ydelsesstøtte til lån, jf. 118, stk. 3, 3. pkt., optaget til finansiering af en afdelings udgifter til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring, kan kommunalbestyrelsen yde garanti. Garantien beregnes efter 127, 2.-4. pkt.«4. I 73, stk. 2, 3. pkt., ændres»realkreditlånet«til:»lånet«. 5. 91, stk. 5 og 6, affattes således:»stk. 5. Velfærdsministeren fastsætter efter forhandling med Landsbyggefonden nærmere regler om lån som nævnt i stk. 1. Lånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år og skal være baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Stk. 6. Det er en forudsætning for støtte efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen garanterer for de optagne lån. Garantien beregnes efter 127, 2.-4. pkt.«6. 98, stk. 1, affattes således:»kommunalbestyrelsen kan yde garanti for lån, jf. 118, stk. 3, 3. pkt., med en maksimal løbetid på 30 år til ekstraordinære renoveringsarbejder. Garantien beregnes efter 127, 2.-4. pkt.«7. I 98 a, stk. 4, 1. pkt., 157, stk. 1, 160 n, stk. 1, 1. pkt., 179, stk. 1, 2. pkt., 179, stk. 9, 2. pkt., og 179 a, stk. 3, 2. pkt., ændres»realkreditlån«til:»lån, jf. 118, stk. 3, 3. pkt.,«. 1 av 30

8. I 179, stk. 5, og 179 a, stk. 1, 2. pkt., ændres»realkreditlån.«til:»lån, jf. 118, stk. 3, 3. pkt.«. 9. 98 a, stk. 4, 3.-5. pkt., ophæves og i stedet indsættes:»kommunalbestyrelsen kan garantere for de optagne lån. Garantien beregnes efter 127, 2.-4. pkt.«10. 100, stk. 6, affattes således:»stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for lån efter stk. 2. Garantien beregnes efter 127, 2.-4. pkt.«11. I 112, 1. pkt., ændres»realkreditinstitutterne«til:»kreditinstitutterne«. 12. 118, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Velfærdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke lån der skal anvendes til finansieringen. Lånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år. Lånene skal være baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.«13. I 124, stk. 1, ændres»realkreditinstitutter«til:»kreditinstitutter efter 16 a i lov om finansiel virksomhed«. 14. 127, 1. pkt., affattes således:»det er en forudsætning for tilsagn om ydelsesstøtte, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet garanterer for lån efter 118. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi.«15. Efter 127 indsættes:» 127 a. Staten yder supplerende garanti for lån i boliger, som er omfattet af tilsagn om offentlig støtte efter denne lov, den tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte-, boligbyggerilovgivning eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, som er meddelt inden den 15. marts 2008, hvortil der ydes eller er ydet offentlig garanti i henhold til bestemmelserne herom i den nævnte lovgivning og som overgår til eller optages som lån baseret på særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Den supplerende garanti omfatter den del af restgælden, som har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets overgang eller optagelse, og som ikke dækkes af anden offentlig garanti. Den del af restgælden, som ikke omfattes af en garanti, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.«16. 129, stk. 1, 1. pkt., affattes således:»låntagers betaling på lån, jf. 118 og 119, beregnes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen som 3,4 pct. p.a. af byggeriets anskaffelsessum.«17. I 129, stk. 2, ændres»realkreditlån eller lån som nævnt i 119«til:»lån som nævnt i stk. 1«. 18. I 130, stk. 2, 2. pkt., 157, stk. 2, 2. pkt., og 174, 1. pkt., ændres»realkreditinstitut«til:»kreditinstitut«. 19. 157, stk. 3 og 4, affattes således:»stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan garantere for lån efter stk. 1 og 2. For friplejeboliger, jf. 151, stk. 1, nr. 8, og for byggeri omdannet til friplejeboliger, jf. 151, stk. 1, nr. 9, kan staten påtage sig den garanti, som er nævnt i 1. pkt. Garantien beregnes efter 127, 2.-4. pkt. 2 av 30

Stk. 4. Velfærdsministeren fastsætter efter forhandling med fonden nærmere regler om lån som nævnt i stk. 2. Lånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år og skal være baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.«20. 160 e, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Garantien beregnes efter reglerne i 127, 2.-4. pkt.«21. I 160 n, stk. 1, 3. pkt., ændres»65 pct.«til:»60 pct.«. 22. 162 affattes således:» 162. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån, jf. 118, stk. 3, 3. pkt., til tilvejebringelse af lokaler til brug for sociale tilbud efter 161. Garantien beregnes efter 127, 2.-4. pkt.«2 I lov nr. 90 af 31. januar 2007 om friplejeboliger, som ændret ved 2 i lov nr. 547 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 12, stk. 1 og 2, 1. pkt., 45,1. pkt., 46, stk. 2, 2. og 3. pkt., og 84, stk. 8, ændres»realkreditlån«til:»lån«. 2. I 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. De lån, som er nævnt i stk. 1, skal være baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.«3. I 12, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres»realkreditlånet«til:»lånet«. 4. I 13, stk. 1, ændres» 12, stk. 2 og 3«til:» 12, stk. 2 og 4«. 5. I 20 ændres i 1. pkt.»realkreditlån«til:»lån«,»65 pct.«ændres til:»60 pct.«, og 2. pkt. ophæves. 6. Efter 24 indsættes før overskriften:» 24 a. Har staten ydet supplerende garanti efter 127 a i lov om almene boliger m.v., opretholdes garantien på uændrede vilkår ved omdannelse til friplejeboliger efter 11, stk. 2, nr. 3-5. Stk. 2. Staten yder supplerende garanti for lån i friplejeboliger, som er omdannet efter 11, stk. 2, nr. 3-5, hvortil der ydes garanti efter 21-24, og som overgår til lån baseret på særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Den supplerende garanti omfatter den del af restgælden, som har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets overgang eller optagelse, og som ikke dækkes af anden offentlig garanti. Den del af restgælden, som ikke omfattes af en garanti, har panteret forud for den garanterede del af gælden.«7. I 27, nr. 8, ændres»realkreditbelåning«til:»belåning«. 8. I 43 ændres» 12, stk. 3«til:» 12, stk. 4«. 9. I 47, stk. 1, ændres»realkreditlånenes«til:»lånenes«. 10. I 47, stk. 2, ændres»realkreditlån«til:»lån til finansiering af anskaffelsessummen«, og»realkreditlånene«ændres til:»sådanne lån«. 3 av 30

11. I 63, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ændres»realkreditlån«til:»lån som nævnt i 12, stk. 1,«. 12. I 74, stk. 5, 76, stk. 6, 77, stk. 4, 79, stk. 4, 81, stk. 3, 82, stk. 3, og 93, stk. 5, ændres»realkreditinstituttet«til:»kreditinstituttet«. 13. I 76, stk. 5, og 77, stk. 3, ændres»den statslige garantiforpligtelse efter 21, stk. 1 eller 2,«til:»de statslige garantiforpligtelser efter 21, stk. 1 eller 2, og 24 a«. 14. I 79, stk. 3, ændres»den statslige garantiforpligtelse efter 22, stk. 1 eller 2,«til:»de statslige garantiforpligtelser efter 22, stk. 1 eller 2, og 24 a«. 15. I 81, stk. 2, ændres»den statslige garantiforpligtelse efter 23, stk. 1, 2 eller 3,«til:»de statslige garantiforpligtelser efter 23, stk. 1, 2 eller 3, og 24 a«. 16. I 82, stk. 2, ændres»den statslige garantiforpligtelse efter 24«til:»de statslige garantiforpligtelser efter 24 og 24 a«. 17. I 84, stk. 8, ændres»realkreditinstituttet«til:»kreditinstituttet«. 3 I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1412 af 10. december 2007 foretages følgende ændringer: 1. 10, stk. 4, nr. 1, ophæves. Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2. 2. 15 ophæves. 4 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1413 af 10. december 2007, foretages følgende ændring: 1. Efter 345 indsættes:» 345 a. Økonomi- og erhvervsministeren godkender satser for gebyrer, indskud og løbende bidrag til administration og reservefondsopbygning m.v. for lån, der finansieres med realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og hvortil der ydes statsstøtte, bortset fra lån inden for jordbrugsområdet.«loven træder i kraft den 15. marts 2008. 5 6 Stk. 1. Lovens 1 og 2 gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Lovens 3 gælder ikke for Færøerne. Stk. 3. Lovens 4 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. 4 av 30

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og formål Med lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, jf. lov nr. 577 af 6. juni 2007, der trådte i kraft den 1. juli 2007, er der åbnet mulighed for, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan udstede en ny type obligationer, særligt dækkede obligationer. Med henblik på tillige at gøre det muligt at finansiere støttet boligbyggeri på basis af denne nye type obligationer, er det nødvendigt at ændre almenboligloven og friplejeboligloven, således at det sikres, at de særlige krav, der stilles til særligt dækkede obligationer ikke medfører højere huslejer. Særligt dækkede obligationer (SDO'ere) og særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO'ere - i det følgende også benævnt SDO'ere) kan udstedes sideløbende med de eksisterende realkreditobligationer (RO'ere), således at der sondres mellem de to typer af obligationer. Dermed udbygges det eksisterende realkreditsystem med et system, der indeholder alle nyudstedelser med SDO'ere. SDO'ere er et investeringspapir, hvor investor har større krav på sikkerhed i sin investering end med de nuværende obligationer. På to punkter skærpes de gældende krav. For det første skal belåningsgraden, som maksimalt kan udgøre 80 pct. af ejendommens værdi, ikke kun være opfyldt på låneoptagelsestidspunktet, men i hele lånets løbetid. Er lånegrænsen overskredet, skal kreditinstituttet stille supplerende sikkerhed. For det andet skal ejendommens værdi altid opgøres til markedsværdien. Det indebærer, at værdien af nybyggede almene boliger og friplejeboliger ikke længere vil kunne ansættes til anskaffelsessummen. Endvidere er der efter 1. juli 2007 nu generel adgang til at yde lån uden pant i fast ejendom til offentlige myndigheder eller mod selvskyldnerkaution fra en offentlig myndighed (garanti). Denne adgang gælder både for SDO-lån og for traditionelle realkreditlån (RO-lån), og der vil efter realkreditlovgivningen ikke være krav om tinglyst pant. Denne del af den vedtagne SDO-lovgivning vil ikke blive implementeret på det almene boligbyggeris område, da det er fundet hensigtsmæssigt at fastholde prioritetsbeskyttelsen af kommunens krav mod låntager i forhold til evt. andre kreditorers krav ved en udløsning af garantien. På den baggrund foreslås det, at der skabes mulighed for, at såvel ny- som refinansiering af støttet boligbyggeri fremover kan ske med lån, der både fundes med de eksisterende realkreditobligationer og med de nye særligt dækkede obligationer, således at finansieringen også fremover kan ske på de mest konkurrencedygtige vilkår. 2. Gældende regler Efter de gældende regler i almenboligloven finansieres 84 pct. af anskaffelsessummen for en ny almen bolig obligatorisk med realkreditlån (dog 91 pct. for en almen plejebolig med tilsagn i 2008). Den resterende del af anskaffelsessummen finansieres med kommunal grundkapital (14 pct. - dog 7 pct. for plejebolig i 2008) og beboerindskud (2 pct.). Beboernes betaling udgør som udgangspunkt 3,4 pct. af afskaffelsessummen og reguleres årligt med ¾ af prisudviklingen. Forskellen mellem ydelsen på lånet og beboerbetalingen betales af staten i form af ydelsesstøtte, som delvist refunderes af Landsbyggefonden. Herudover betaler beboerne fuldt ud det løbende bidrag til realkreditinstitutterne, som i henhold til den eksisterende aftale årligt maksimalt kan udgøre 0,27 pct. af hovedstolen. Efter de gældende regler i almenboligloven er det i en række tilfælde nødvendigt, at der ydes garanti for optagne realkreditlån, idet lånet ikke ligger inden for lånegrænsen på 80 pct. af ejendomsværdien. Det drejer sig om følgende lån: 5 av 30

- Lån til renovering fra dispositionsfonden, jf. 20. - Lån inden for Landsbyggefondens renoveringsramme, jf. 91. - Lån til ekstraordinære renoveringsarbejder, jf. 98. - Lån til frikøb af tilbagekøbsklausuler, jf. 98 a. - Lån til udbedring af byggeskader m.v. i ungdomsboliger, jf. 100. - Lån til nybyggede almene boliger, jf. 127. - Lån til udbedring af byggeskader omfattet af Byggeskadefonden, jf. 157. - Lån til støttede private andelsboliger, jf. 160 e. - Lån til ustøttede private andelsboliger, jf. 160 n. - Lån til etablering af sociale institutioner, jf. 162. For almene boliger er der i alle tilfælde tale om en kommunal garanti. Herudover er garantien udformet forskelligt afhængig af, om der er tale om garanti for lån i nybyggeri eller for lån til eksisterende ejendomme. For lån til nybyggeri ( 127) gælder, at der ydes kommunal garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens anskaffelsessum. Garantien udgør løbende samme procentdel af restgælden, som den oprindelige garanti udgjorde af lånets hovedstol. Garantiandelen reduceres således ikke i takt med afdragene. Med en lånegrænse på 84 pct. udgør garantiandelen 22,6 pct. i hele lånets løbetid. For lån til eksisterende ejendomme, eksempelvis til renovering, ydes garantien for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi opgjort på basis af en rentabilitetsberegning (markedsværdi). Også for denne garanti gælder, når bortses fra lån til ustøttede andelsboliger, at garantiandelen ikke reduceres i takt med afdragene. Friplejeboliger finansieres og støttes på tilsvarende vis, idet friplejeboligleverandøren udreder, hvad der svarer til den kommunale grundkapital. Også garantien for nybyggeri er fastsat på samme måde, idet garantien dog ydes af staten i stedet for af kommunen. Hertil kommer, at staten overtager eksisterende garantier i forbindelse med en omdannelse af eksisterende støttede boliger til friplejeboliger. 3. Lovforslagets indhold Lovforslaget indeholder følgende elementer: - Hjemmel til finansiering af støttet byggeri med SDO-lån. - Ændret opgørelse af ejendomsværdien for nybyggede boliger. - Ændret garantibestemmelse ved optagelse af nye lån. - Supplerende statslig garanti ved overgang til SDO-lån. 3.1. Hjemmel til finansiering af støttet byggeri med SDO-lån Efter de gældende regler i almenboligloven og i lov om friplejeboliger finansieres både almene boliger og friplejeboliger obligatorisk med realkreditlån. For at muliggøre, at finansiering også kan ske med SDO-baserede lån, foreslås der indført hjemmel hertil i de nævnte love. Hermed åbnes for, at også pengeinstitutter kan finansiere det støttede byggeri. Det eksisterende støtte- og finansieringssystem fortsætter uændret med de ændringer vedr. den offentlige garanti, som foreslås nedenfor. Der er dog nødvendigt at udstrække den eksisterende bemyndigelse til at godkende realkreditinstitutternes satser for gebyrer m.v. i forbindelse med støttede lån til også at gælde for pengeinstitutterne af hensyn til at skabe lige konkurrencevilkår. 3.2. Ændret opgørelse af ejendomsværdien for nybyggede boliger Ved værdiansættelsen af ejendomme, der stilles til sikkerhed for SDO-lån, gælder, at ejendommens værdi baseret på en rentabilitetsberegning skal lægges til grund. 6 av 30

Efter de gældende regler i 10, stk. 4, nr. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og som udmøntet i 15, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1148 af 5. december 2005 om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling og friplejeboliglovens 20 undtages nyt alment byggeri og nyt friplejeboligbyggeri herfor, idet anskaffelsessummen kan lægges til grund, mod at der stilles kommunal eller statslig garanti for den del af lånet, som overstiger 65 pct. af anskaffelsessummen. Det vurderes ikke muligt at opretholde denne særregel ved anvendelse af SDO'ere, hvorfor det foreslås, at ejendommens værdi baseret på en rentabilitetsberegning (markedsværdi) fremover skal lægges til grund ved værdiansættelsen og fastlæggelsen af garantiomfanget for en nybygget ejendom opført med offentlig støtte. Dette foreslås tillige at gælde ved finansiering med traditionelle realkreditlån med henblik på at sikre, at der f.eks. ved en efterfølgende refinansiering af et lån kan skiftes fra funding med RO'ere til SDO'ere. Det er derfor hensigten efter vedtagelsen af lovforslaget at ændre den nævnte bekendtgørelse, således at ejendommens markedsværdi også ved finansiering med traditionelle realkreditlån skal lægges til grund ved værdiansættelsen og fastlæggelsen af garantiomfanget for en nybygget ejendom. Ændringen vil omfatte tilsagn til nyt byggeri, som meddeles efter lovens ikrafttræden, mens byggeri omfattet af tilsagn meddelt før fortsat vil blive værdisat og garantisat med udgangspunkt i ejendommes anskaffelsessum. 3.3. Ændrede garantibestemmelse ved optagelse af nye lån Indførelsen af SDO erne medfører som nævnt skærpede krav til overholdelsen af lånegrænsen. Lånegrænsen, som for nye almene boliger med 30-årige lån vil være 80 pct. af ejendommens markedsværdi, skal i forbindelse med SDO-lån ikke blot være overholdt på låneoptagelsestidspunktet, men i princippet på ethvert tidspunkt i lånets løbetid. Overskrides lånegrænsen f.eks. ved, at ejendomsværdien falder, skal det långivende kreditinstitut stille supplerende sikkerhed svarende til overskridelsen. Det er afgørende, at garantien udformes således, at lånegrænsen løbende overholdes og således, at de långivende kreditinstitutter i videst muligt omfang er sikret imod at skulle stille supplerende sikkerhed i lånets løbetid. Baggrunden herfor er, at en risiko for at skulle stille supplerende sikkerhed må forventes at udløse krav om højere løbende bidragsbetaling, hvilket vil medføre højere husleje og tillige afledede udgifter til individuel boligstøtte. Det foreslås derfor, at garantibestemmelserne i almenboligloven og i friplejeboligloven ændres således, at der ydes garanti for den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens markedsværdi. Det foreslås videre, at garantien til enhver tid udgør samme procentandel af restgælden som den oprindelige garanti udgør af hovedstolen. Dette svarer til de gældende vilkår. Der er således plads til et vist udsving i markedsværdien, uden at lånegrænsen vil blive overskredet, hvilket sikrer mod, at kreditinstitutterne skal stille supplerende sikkerhed. 3.4. Supplerende statslig garanti ved overgang til SDO-lån Boliger omfattet af tilsagn, som er meddelt før lovforslagets ikrafttræden, er omfattet af de gældende garantibestemmelser og vil derfor ikke uden videre kunne finansieres med SDO-lån, uden at lånegrænsen overskrides. Det gælder naturligvis for byggerier, som endnu ikke er færdigopførte eller hvor renoveringen ikke er gennemført og hvor den endelige finansiering derfor heller ikke er på plads. Det gælder imidlertid også for den del af det eksisterende byggeri, hvor der er optaget traditionelle realkreditlån. Alment byggeri opført efter 1999 er finansieret med rentetilpasningslån. Ligeledes er realkreditlån i det almene byggeri opført før 2000, bortset fra indeksregulerede realkreditlån, altovervejende konverteret til rentetilpasningslån. Tilsvarende gælder for lån til renovering og 7 av 30

udbedring af byggeskader med støtte fra Landsbyggefonden. En stor del af disse lån rentetilpasses hvert år, mens andre dele af låneporteføljen er omlagt til lån, der rentetilpasses hvert 3. eller 5. år. Med henblik på løbende at kunne sikre de lavest mulige finansieringsomkostninger og dermed minimere udgiften til statslig ydelsesstøtte, skal der etableres mulighed for, at der for byggerier, der er omfattet af de gældende garantibestemmelser, både ved nyfinansiering samt ved refinansiering og konvertering af eksisterende lån kan anvendes SDO-baserede lån. Også i forbindelse hermed skal lånegrænsen overholdes både på tidspunktet for overgangen til SDO-lån og løbende herefter, og det skal ligeledes sikres, at dette kan ske uden krav om supplerende sikkerhed. Det foreslås derfor, at der ydes en supplerende statsgaranti til den gældende offentlige garanti. Garantien ydes for den del af restgælden, som til enhver tid svarer til forskellen mellem den eksisterende garanti og 60 pct. af ejendommens markedsværdi på tidspunktet for overgang til eller optagelse af SDO-lån. Det foreslås således, at ikke alene garantibeløbet, men tillige garantiandelen for den supplerende garanti mindskes i takt med, at lånet afdrages. Der forslås som nævnt en statsgaranti, da det ikke er fundet rimeligt at belaste kommunerne ekstra samtidig med, at det er staten, som via en billigere finansiering med SDO-lån alene opnår fordelene. For eksisterende lån ydes garantien efterhånden, som de overgår til SDO-lån. 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige Lovforslaget indebærer, at udmålingen af kommunale og statslige garantier, der ydes vedrørende offentligt støttede lån til finansiering af alment byggeri og friplejeboliger med tilsagn fra 1. marts 2008 skal ske på grundlag af ejendommens markedsværdi (i stedet for dens anskaffelsessum), ligesom garantiprocenten ændres til 60 pct. heraf, jf. ovenfor. Det medfører, at den samlede kommunale garantiforpligtelse vedrørende alment nybyggeri må forventes at blive væsentligt større end i dag. Ved det årlige almene nybyggeri (efter 2008), som forudsættes på finanslovsforslaget for 2008, vil det samlede kommunale garantibeløb efter den nuværende ordning udgøre omkring 850 mio. kr. pr. tilsagnsårgang i det første år, mens det efter forslaget med betydelig usikkerhed vil udgøre omkring 1.800 mio. kr. Herefter falder garantibeløbet i takt med, at restgælden nedbringes. Beregningen er foretaget ved den gældende lånegrænse på 84 pct. Endvidere er det forudsat, at kommunalt ejede ældreboliger, hvor der ikke sker nogen ændring i forhold til i dag, udgør halvdelen af ældreboligbyggeriet. Det forøgede garantiomfang forventes dog ikke at få nævneværdige økonomiske konsekvenser for kommunerne, da indfrielse af ydede garantier forventes at forekomme yderst sjældent. Hidtil er offentlige garantier til alment byggeri blevet udløst i et meget begrænset omfang. Det skyldes den generelt store efterspørgsel efter almene boliger, men også den såkaldte femtedelsordning, der netop sigter på at undgå, at garantien udløses. Ordningen indebærer, at boligorganisationen, beliggenhedskommunen og det långivende realkreditinstitut inddrages i en kapitaltilførsel med hver 1/5, mens Landsbyggefonden bidrager med 2/5, hvis en boligafdeling bliver økonomisk nødlidende. Denne ordning vil også fremover for nye tilsagn sikre, at nedlæggelser af almene boliger, og garantiudløsning i forbindelse hermed, vil have et meget begrænset omfang. I øvrigt må det forudsættes, at kommunerne i forbindelse med, at de giver tilsagn, sikrer sig, at der ikke er risiko for lejeledighed. Samtidig er det et krav i almenboligloven, at kommunerne efterfølgende skal træffe foranstaltninger til at nedbringe en eventuel lejeledighed, der alligevel måtte opstå. For friplejeboliger anslås den statslige mergaranti at ville udgøre 6 mio. kr. pr. tilsagnsårgang ved det forudsatte årlige byggeri på 225 friplejeboliger (efter 2008). Endvidere indebærer lovforslaget, at der ydes supplerende statsgaranti til eksisterende lån, der overgår til SDO-lån, og til lån, der optages som SDO-lån til finansiering af byggerier, der har fået tilsagn før lovforslagets ikrafttræden. 8 av 30

Den supplerende statsgaranti vurderes stort set kun at ville vedrøre lån, som er knyttet til tilsagn fra 2000 og frem til 2007. Behovet for supplerende garanti kan med en vis usikkerhed anslås til i alt at ville udgøre i størrelsesordenen 5 mia. kr., svarende til 50-60 pct. af den beregnede kommunale garanti vedrørende tilsagn til alment byggeri fra 2000 og frem. Den supplerende garanti forventes udfaset over en periode på ca. 17 år. Det forventes ikke, at indførelse af en supplerende statsgaranti vil få nævneværdige økonomiske konsekvenser for staten i form af realiserede tab, da indfrielse af ydede garantier som nævnt forekommer yderst sjældent. Kravet om løbende overvågning af ejendomsværdien ved anvendelse af SDO-lån vil medføre en begrænset administrativ merbelastning i kreditinstitutterne. Dette forventes dog ikke at give sig udslag i ændringer i de samlede realkreditgebyrer. Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at få konsekvenser for de offentlige udgifter til finansieringsstøtte og individuel boligstøtte på kortere sigt. På længere sigt er det muligt at udbredelsen af långiverkredsen kan medvirke til at skærpe konkurrencen omkring finansieringen af alment byggeri med lavere finansielle gebyrer til følge. Forslaget medfører begrænsede statslige merudgifter til tilretning af Velfærdsministeriets informations- og forvaltningssystem BOSSINF i 2007. Disse merudgifter afholdes indenfor Velfærdsministeriets eksisterende ramme. De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. 5. Administrative konsekvenser for det offentlige Indførelsen af supplerende statsgaranti vil medføre en begrænset administrativ merbelastning i Økonomistyrelsen i forbindelse med udstedelse af garantien. Herudover vurderes lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Kravet om løbende overvågning af ejendomsværdien ved anvendelse af SDO-lån til alment byggeri vil som nævnt medføre en begrænset administrativ merbelastning i kreditinstitutterne. Dette følger imidlertid af de generelle regler for SDO-baserede lån. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. 8. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 10. Høring Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byggematerialebranchen, Bygherreforeningen i Danmark, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Danske Regioner, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det centrale Handicapråd, Finansministeriet, Finansrådet, 9 av 30

Håndværksrådet, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen SIND, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Organisationen af Selvejende Institutioner, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, Skatteministeriet, Socialforskningsinstituttet, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsministeriet, Ungdomsboligrådet, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Økonomistyrelsen. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser/ mindreudgifter Ingen Ingen Ingen Ingen Negative konsekvenser/ merudgifter Ingen Begrænset merbelastning i Økonomistyrelsen Ingen Ingen 11. Sammenf attende skema Bemærk ninger til lovforsla gets enkelte bestem melser Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Til 1 Miljømæssige Til nr. 1, Ingen Ingen konsekvenser 2, 4, 7, 8, Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter 16 og 17 Det er fastlagt i almenboligloven, at alment byggeri i hovedsagen skal finansieres med realkreditlån. Da særligt dækkede obligationer tillige kan udstedes af pengeinstitutter, er det nødvendigt at ændre terminologien i loven fra 'realkreditlån' til 'lån', idet det herefter af sammenhængen fremgår, at disse lån skal baseres på sædvanlige realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Til nr. 3, 5, 6, 9, 10, 14, 19 og 20-22 I nr. 15 foreslås ændringer af garantibestemmelsen i lovens 127 for så vidt angår lån til finansiering af nybyggeriet. Garantien foreslås ændret således, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal yde garanti for den del af det samlede støttede lån, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Baggrunden herfor er, at der herved gives rimelig sikkerhed for, at lånegrænsen på 80 pct. løbende kan overholdes, således at det ikke vil være nødvendigt at stille supplerende sikkerhed. Det vil forsat være sådan, at garantien til enhver tid omfatter en så stor del af restgælden samt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen, ligesom den ugaranterede del af lånet fortsat har panteret forud for den garanterede del. Det bemærkes, at tidspunktet for lånets optagelse har forskellig betydning afhængig af, hvorvidt der henføres til pengeinstitutter, hvor det relevante tidspunkt er, når lånet lægges ind i registret eller realkreditinstitutter, hvor det relevante tidspunkt er, når lånet udmåles. I forlængelse heraf foreslås det, at de øvrige garantibestemmelser i loven ændres, således at garantien fastsættes efter reglerne i 127. Det gælder således for lån til renovering fra 10 av 30

dispositionsfonden ( 20, jf. lovforslagets 1, nr. 3), lån inden for Landsbyggefondens renoveringsramme ( 91, stk. 6 - lovforslagets 1, nr. 5), lån til ekstraordinære renoveringsarbejder ( 98 - lovforslagets 1, nr. 6), lån til frikøb af tilbagekøbsklausuler ( 98 a - lovforslagets 1, nr. 9), lån til udbedring af byggeskader m.v. i ungdomsboliger ( 100 - lovforslagets 1, nr. 10), lån til udbedring af byggeskader omfattet af Byggeskadefonden ( 157, stk. 3 - lovforslagets 1, nr. 19), lån til støttede private andelsboliger ( 160 e - lovforslagets 1, nr. 20), og lån til etablering af sociale institutioner ( 162 - lovforslagets 1, nr. 22). For lån til ustøttede private andelsboliger ( 160 n - lovforslagets 1, nr. 21) gælder dog fortsat, at garantien reduceres i takt med nedbringelsen af restgælden. Lovforslagets 1, nr. 5 og 19 omhandler tillige ændringer af 91, stk. 5, og 157, stk. 4, vedr. velfærdsministerens adgang til at fastsætte hvilke lån der skal anvendes ved finansieringen. Der henvises herom nærmere til bemærkningerne til 1, nr. 12 Til nr. 11, 13 og 18 Der er tale om konsekvensændringer som følge af udvidelsen af långiverkredsen. Til nr. 12 Efter de gældende regler i almenboligloven fastsætter velfærdsministeren, hvilke typer realkreditlån, som i en række forskellige situationer skal anvendes ved finansieringen af alment byggeri. Det gælder i forbindelse med lån til finansiering af renovering m.v. efter 91, stk. 5 (lovforslagets 1, nr. 5), lån til finansiering af nybyggeri efter 118 (lovforslagets 1, nr. 12) og lån til udbedring af byggeskader efter 157, stk. 4 (lovforslagets 1, nr. 19). I forlængelse af SDOlovgivningen foreslås det, at støttede lån, der anvendes til finansiering af alment boligbyggeri fremover skal være baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Til nr. 15 Det foreslås, at der for byggerier, som har fået meddelt tilsagn før lovforslagets ikrafttræden og som derfor er omfattet af de gældende garantibestemmelser, skal ydes en supplerende statslig garanti med henblik på at muliggøre finansiering med SDO-lån i forbindelse med både nyfinansiering, refinansiering og konvertering. Den supplerende garanti foreslås at omfatte den del af restgælden, som på tidspunktet for lånets overgang til eller optagelse som SDO-lån har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens markedsværdi, og som ikke dækkes af anden offentlig garanti. Det foreslås, at garantiandelen reduceres i takt med, at lånet afdrages og restgælden mindskes. Til 2 Til nr. 1, 3, 7 og 9 Friplejeboliger, der etableres ved nybyggeri eller ombygning med offentlig støtte, skal finansieres delvist med realkreditlån ligesom almene boliger, jf. henvisningen i friplejeboliglovens 12, stk. 1, til 118, stk. 1, i almenboligloven. Da almene boliger fremover - foruden med almindelige realkreditlån - skal kunne finansieres med lån baseret på særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, er det i lovforslagets 1, nr. 2, foreslået at ændre terminologien, således at der fremover anvendes det bredere begreb "lån" i stedet for "realkreditlån". Da de pågældende friplejeboliger som nævnt delvist finansieres på samme måde som almene boliger, foreslås det også at ændre terminologien vedrørende lånene i disse boliger. Til nr. 2 Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets 2, nr. 1, 3, 7 og 9, finansieres friplejeboliger, der etableres ved nybyggeri eller ombygning med offentlig støtte, delvist med lån. I 11 av 30

friplejeboligloven er det ikke reguleret, hvilken type realkreditlån der skal finansieres med, men da det er hensigten, at der skal finansieres med samme slags lån, som optages til finansiering af almene boliger, og da det nu foreslås, at almene boliger skal finansieres med lån baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, jf. lovforslagets 1, nr. 12, foreslås det ligeledes at indføre en sådan bestemmelse i friplejeboligloven. Til nr. 4 og 8 Der er alene tale om konsekvensændringer. Til nr. 5 Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, indebærer indførelsen af særligt dækkede obligationer, at de gældende garantibestemmelser i almenboligloven må ændres for at sikre de almene lejere mod højere bidrag og dermed mod højere lejebeløb. Indførelsen af disse obligationer medfører endvidere, at ejendommens markedsværdi opgjort på grundlag af en rentabilitetsberegning i alle tilfælde skal lægges til grund for belåningen. I forlængelse heraf foreslås, at der - ligesom ved almene boliger, jf. lovforslagets 1, nr. 14 - skal ydes garanti for den del af lånet, som har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Til nr. 6 Efter friplejeboliglovens 11 kan der ske omdannelse af en række almene boliger til friplejeboliger. I forbindelse med omdannelser videreføres statslige garantier, ligesom staten overtager meddelte kommunale garantier. Det foreslås i stk. 1 at dette også skal gælde for eventuelle supplerende garantier efter den foreslåede 127 a i almenboligloven, jf. lovforslagets 1, nr. 15. For omdannede almene boliger, hvortil der ikke er meddelt supplerende garanti og som i forbindelse med refinansiering overgår til SDO-lån foreslås, at der ydes en supplerende statslig garanti på den del af restgælden, som på tidspunktet for overgang til SDO-lån har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens markedsværdi med fradrag af allerede meddelte garantier. Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede 127 a i almenboligloven, jf. lovforslagets 1, nr. 15. Til nr. 10 Bestemmelsen regulerer, i hvilket omfang friplejeboligleverandøren for så vidt angår bestemte friplejeboliger kan indregne kapitaludgifter fra og med det 36. år efter låneoptagelsen i lejen. Da kapitaludgifterne refererer til det lån, der finansierede anskaffelsessummen, foreslås det at præcisere, at der er tale om kapitaludgifter vedrørende det lån, der finansierede anskaffelsessummen. Der er ikke hermed tilsigtet nogen realitetsændring. Til nr. 11 Bestemmelsen i lovens 47, stk. 1, regulerer indbetalingen af likvide midler til Landsbyggefonden for så vidt angår friplejeboliger etableret ved nybyggeri eller ombygning med offentlig støtte. Det foreslås præciseret, at midlerne vedrører det lån, der blev optaget til finansiering af anskaffelsessummen. Til nr. 12 og 17 Da friplejeboliger, som det fremgår af lovforslagets 2, nr. 2, foreslås fremover at kunne finansieres med lån baseret på særligt dækkede obligationer, som kan udstedes af pengeinstitutter, er det nødvendigt at ændre terminologien fra realkreditinstitutter til kreditinstitutter. Til nr. 13-16 12 av 30

Efter de gældende regler for friplejeboliger etableret ved omdannelse af almene boliger m.v. bortfalder tilsagnet om ydelsesstøtte og de statslige garantiforpligtelser i visse afhændelsessituationer. Det foreslås, at der skal gælde det samme for den foreslåede supplerende statslige garanti efter 24 a, jf. lovforslagets 2, nr. 6 Til 3 Til nr. 1 Det foreslås at ophæve den eksisterende særregel i 10, stk. 4, nr. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvorefter værdiansættelsen af nybyggede almene boliger og nybyggede friplejeboliger kan ske med udgangspunkt i anskaffelsessummen. Herefter sker værdiansættelsen af nybyggede boliger på basis af ejendommens markedsværdi baseret på en rentabilitetsberegning. Til nr. 2 Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministerens adgang til at godkende gebyrer m.v. i forbindelse med realkreditinstitutters belåning af støttet byggeri ophæves i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og overføres til lov om finansiel virksomhed, hvor også pengeinstitutters nye mulighed for finansiering bliver omfattet heraf, jf. lovforslagets 4. Til 4 Den eksisterende hjemmel til at godkende gebyrer m.v. for realkreditinstitutterne i forbindelse med belåning af støttet byggeri findes i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., og det er økonomi- og erhvervsministeren, der har hjemlen hertil. Som følge af, at pengeinstitutterne efter lovforslaget også har mulighed for at finansiere støttet boligbyggeri på linie med realkreditinstitutterne, foreslås det, at adgangen til at godkende gebyrer mv. udvides til også at gælde pengeinstitutternes gebyrer mv. i forbindelse med støttet boligbyggeri. Det eksisterende hjemmelsgrundlag for så vidt angår realkreditinstitutter i lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. overføres til lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets 3, nr. 2, hvor det samtidig udvides til at omfatte pengeinstitutters tilsvarende finansiering. Til 5 Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 15. marts 2008, således at der vil være mulighed for at anvende SDO ere ved belåning af støttet byggeri herefter. Til 6 Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. Det foreslås i stk. 1, at lovens 1 og 2 ikke gælder for Færøerne og Grønland. Stk. 2 fastslår, at lovens 3, det vil sige ændringerne af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., ikke gælder for Færøerne, og at bestemmelsen ikke kan sættes i kraft for Færøerne. Baggrunden herfor er, at realkreditområdet er et hjemmestyreanliggende på Færøerne. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder derimod direkte for Grønland, og ændringerne af denne lov vil derfor også gælde direkte for Grønland. I stk. 3 angives derefter at lovens 4 ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for både Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige forhold i disse landsdele tilsiger. Det betyder, at ændringen af lov om finansiel virksomhed kan sættes helt eller delvist i kraft for såvel Færøerne som Grønland. 13 av 30

Gældende formulering 20.. 6) 100. Likvide. midler, som fremkommer i forbindelse Stk. 3. Ydelsesstøtte med, at låntagers udgør et betaling, beløb, som jf. svarer 129, til overstiger forskellen ydelserne mellem på de samlede realkreditlånet, ydelser på realkreditlånet jf. 118, stk. og låntagers 3, til og med 35 betaling. år efter låneoptagelsen.. 73.. Stk. 3. 8. Kommunalbestyrelsen kan på i ganske statens vegne særlige, give helt tilsagn ekstraordinære om ydelsesstøtte tilfælde til give det i stk. tilsagn 2 nævnte om kommunalt realkreditlån lån til efter opretning tilsvarende af regler, økonomien som gælder i ungdomsboliger, for finansiering der har af fået opførelse tilsagn efter af nybyggeri, stk. 1. Det kommunale jf. reglerne i lån kapitel skal 9. have Låntagers oprykkende betaling panteret efter efter 129 udgør dog helårligt realkreditlånet. 3,74 pct. af den bogførte hovedstol. Det 20. er. en forudsætning, at kommunalbestyrelsen 8) Likvide midler, der yder fremkommer garanti for i hele realkreditlånet. forbindelse med låntagers betaling på realkreditlån 91.. som nævnt i 91, stk. 1, samt Stk. på lån 4. efter Landsbyggefonden 91, stk. 1, der kan efter til en investeringer, konvertering reguleres der anvendes efter til 179, forbedring stk. 5. af tilgængelighed, 27.. lejlighedssammenlægninger og Stk. miljøforbedrende 6. Ved afhændelse foranstaltninger, af kommunale yde og ydelsesstøtte regionale almene til en ældreboliger større del af til ydelsen en afdeling på realkreditlånet i en almen boligorganisation end nævnt i stk. eller 3, herunder til en i særlige selvejende tilfælde almen yde institution støtte til kan den fulde ydelse overdragelsessummen på realkreditlånet. fastsættes Ved finansiering til et beløb, som der svarer led i forhandlet til restgælden finansiering på lån optaget efter i 57 i lov KommuneKredit byfornyelse til kan finansiering ydelsesstøtte af ydes svarende anskaffelsessummen, til den fulde jf. ydelse 118-119. på Er der realkreditlånet. udført arbejder vedrørende Herudover kan boligerne, som Landsbyggefonden har medført lejeforhøjelse, i særlige tillægges tilfælde yde støtte overdragelsessummen til en større del af et ydelsen beløb svarende på til realkreditlånet restgælden, hvis end arbejdet nævnt havde i stk. 3. været Låntagernes finansieret med gennemsnitlige realkreditlån betaling af en type, på der realkreditlån er sædvanlig efter for det stk. pågældende 1 skal for hver arbejde. tilsagnsårgang 29.. det første år mindst udgøre 3,4 4) Konvertering pct. p.a. af realkreditlån som nævnt i Lovforslaget 1 I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2007, som ændret ved 10 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, lov nr. 1590 af 20. december 2006 og 2 i lov nr. 575 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 20, stk. 1, nr. 6, 73, stk. 3, 3. pkt., to steder i 91, stk. 4, 1. pkt., 91, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt 100, stk. 3 og stk. 8, 2. pkt., ændres»realkreditlånet«til:»lånet«. 2. I 20, stk. 1, nr. 8, 27, stk. 6, 2. pkt., 29, stk. 1, nr. 4, 73, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., 75 q, stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, 1. pkt., 91, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., og to steder i stk. 3, 4. pkt., 96 b, stk. 1, 1. pkt., 96 c, stk. 2, 98 b, stk. 3, 100, stk. 2, 1. pkt., og to steder i stk. 2, 4. pkt., 116, stk. 3, 2. pkt., 118, stk. 1 og 2, og 157, stk. 2, 1. pkt., ændres»realkreditlån«til:»lån«. Bilag 1 Lovfo rslage t samm enhol dt med gælde nde lov 14 av 30

179, stk. 1, hvor udstedelse af pantebreve kun kan ske med socialministerens godkendelse. 73.. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for optagelse af realkreditlån, jf. 118, stk. 3, der anvendes til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette kollektivboliger. Det er en forudsætning, at beboerindskuddene væsentligt overstiger indskuddet for tilsvarende boliger i nyt byggeri. Realkreditlånet kan ydes med henblik på at nedbringe beboerindskuddet til minimalt 2 pct. af den endeligt godkendte anskaffelsessum ved byggeriets opførelse. Det beløb, hvormed beboerindskuddet nedsættes, udbetales til den pågældende boligtager. Hvis boligtageren har modtaget lån efter lov om individuel boligstøtte til betaling af beboerindskuddet, udbetales beløbet dog til långiver. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til det i stk. 2 nævnte realkreditlån efter tilsvarende regler, som gælder for finansiering af opførelse af nybyggeri, jf. reglerne i kapitel 9. Låntagers betaling efter 129 udgør dog helårligt 3,74 pct. af den bogførte hovedstol. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen yder garanti for hele realkreditlånet. 75 q.. Stk. 5. For inkonverterbare realkreditlån, hvor der efter socialministerens nærmere bestemmelse ikke opkøbes obligationer til delvis indfrielse af lånet, indtræder staten i betalingsforpligtelsen på den del af obligationerne, der svarer til den delvise indfrielse, og overtager samtidig den dertil hørende pantebrevsgæld, mod at staten modtager et beløb, der svarer til gælden ved en af socialministeren fastsat indfrielseskurs. Obligationerne kan efterfølgende opkøbes efter socialministerens nærmere bestemmelse. 9 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer gælder tilsvarende.. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen yder garanti 15 av 30

for den del af restgælden på indestående realkreditlån, som efter den forholdsmæssige indfrielse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. 91. Landsbyggefonden kan i årene 2007-2012 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. 89, inden for en samlet årlig investeringsramme på 2.400 mio. kr. give tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. Mindst 150 mio. kr. af den investeringsramme, der er nævnt i 1. pkt., skal anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for handicappede. Beløbene reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2008. Det skal fremgå af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes påbegyndelse med henblik på at begrænse den samlede bygge- og anlægsaktivitet.. Stk. 3. Ydelsesstøtte til realkreditlån, jf. stk. 1, ydes på de vilkår, der er fastsat i 129 og 130, stk. 1 og 2. Låntagers betaling fastsættes af Landsbyggefonden og skal mindst udgøre 3,4 pct. p.a. af lånets hovedstol, jf. dog stk. 4. Låntagers betaling reguleres, indtil den svarer til de samlede ydelser på lånet. Ved finansiering med realkreditlån med rentetilpasning reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den ydelse, der på tidspunktet for lånoptagelsen kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i 134, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør. 96 b. Socialministeren kan efter indstilling fra Landsbyggefonden og inden for en samlet ramme for den årlige ydelsesreduktion som følge af omprioritering på 80 mio. kr. tillade, at en 16 av 30

almen boligafdeling, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, jf. 96 a, stk. 1, foretager omprioritering af indestående realkreditlån, hvortil der ydes eller har været ydet rentesikring eller ydelsessikring, samt lån, hvortil der alene ydes en garanti. Løbetiden kan maksimalt forlænges til 35 år. 96 c.. Stk. 2. Optages lån med rentetilpasning, reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den ydelse, der på omprioriteringstidspunktet kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån. 98 b.. Stk. 3. Til den del af frikøbssummen, der ikke dækkes af midler efter stk. 2, kan institutionen efter socialministerens nærmere bestemmelse optage realkreditlån med en maksimal løbetid på 35 år. 100.. Stk. 2. Udgifter til arbejder efter stk. 1 finansieres ved optagelse af realkreditlån, jf. 118, stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på lånet reguleres i overensstemmelse med 129, dog udgør låntagers betaling 2,15 pct. af byggeudgiften. Regulering sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet. Ved finansiering med realkreditlån med rentetilpasning reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den ydelse, der på tidspunktet for låneoptagelsen kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån. Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling på lån med rentetilpasning, indbetales til Økonomistyrelsen. 116.. Stk. 3. Ved overdragelse efter stk. 2 fastsættes overdragelsessummen svarende til de udgifter, som på overdragelsestidspunktet kan indgå i byggeriets anskaffelsessum. I det omfang der er udbetalt grundkapitallån og optaget støttede realkreditlån, indtræder erhververen som debitor for disse lån. 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter 115, stk. 1-3 og 5, finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. kommunal 17 av 30