Bilag 2. Kortlægning og prognoser. Affaldsplan Ishøj Kommune

Bilag 2 Kortlægning og prognoser Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008... 4 3. Opsummering af årets kortlægning... 8 4. Statistisk afrapportering og prognose... 10 4.1 Indledning... 10 4.2 Erhvervsmæssig kilde... 11 4.2.1 Kommunale indsamlingsordninger... 15 4.3 Behandlingsform... 17 4.4 Affaldstype... 20 4.4.1 Emballageaffald... 21 4.5 Fraktioner... 23 4.5.1 Samlet opgørelse... 23 4.5.2 Erhvervsaffald... 24 4.5.3 Husholdningsaffald... 27 4.6 Økonomi... 29 4.7 Anlæg og kapacitetsopgørelse samt import og eksport af affald... 29 5. Forbrændings- og deponeringskapacitet... 30 6. Anlæg til sortering, behandling, genanvendelse mv.... 33 7. Planens økonomiske konsekvenser... 34 Bilag BILAG 1: Oversigt over indberetninger for 2007 BILAG 2: Fordeling af affald modtaget på genbrugsstationen 2007 BILAG 3: Husholdningsaffald og affald via genbrugsstation 2007 BILAG 4: Ordningsbeskrivelse BILAG 5: Skematisk oversigt over igangsatte initiativer i perioden 2005-2008

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 3 1. Forord Denne rapport rummer de kortlagte affaldsmængder i Ishøj Kommune i perioden 2006-2007 med særlig fokus på mængderne i 2007 og en prognose på fremtidige mængder for perioden 2009-2020. Den indeholder desuden en økonomisk oversigt for perioden 2007-2008 samt en økonomisk prognose for perioden 2009-2013. Sidst i rapporten findes endvidere en opgørelse over anlægsog kapacitetsbehov. Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra modtageanlæg og renseanlæg, oplysninger fra Ishøj Kommune og Vestforbrændings registreringer af affaldsmængder fra kommunen. Ved manglende oplysninger fra modtageanlæg er i mindre omfang anvendt indberetninger fra transportører. Vestforbrændings registreringer er anvendt i forbindelse med affald afleveret til forbrænding hos Vestforbrænding, affald fra genbrugsstationer i fællesordningen samt husholdningsaffald afleveret til genanvendelse, i det omfang dette affald er afleveret til behandling via Vestforbrændings aftaler med modtageanlæg. Indberetninger fra modtageanlæg udgør både registreringer af erhvervsaffald og husholdningsaffald. Bemærk at mængderne i rapportens tabeller er afrundede, hvilket kan give sig udslag i enkelte mindre forskelle mellem mængdeangivelserne i de forskellige tabeller i rapporten. I forbindelse med databehandlingen af indberetningerne er modtageanlæggenes oplysninger blevet vægtet højt. Rettelser i indberetningerne er dog foretaget, hvis anlæggene har indberettet oplysninger, som ikke kan kombineres ifølge ISAG-terminologien. Kortlægningen opfylder affaldsbekendtgørelsens 6, stk. 1, pkt. 1 om kortlægning af den kommunale håndtering af affald. Kortlægningen omfatter således oplysninger om den producerede mængde affald fordelt på fraktioner, behandling, affaldstype, erhvervsmæssig kilde og art, i det omfang EAK-koden er indberettet. Endelig indeholder rapporten også affaldets fordeling på modtageanlæg, herunder hvilke modtageanlæg der har modtaget hvilke fraktioner.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 4 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008 Mål 2005-2016 Ishøj Kommunes målsætninger for Affaldsplanen for 2005-2016 tog udgangspunkt i regeringens Affaldsstrategi 2005-2008. Der blev opstillet følgende overordnede målsætninger for kommunens affaldshåndtering: A. Forebyggelse af affald - herunder særligt fokus på renere teknologi og miljøledelse og holdningsbearbejdning B. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt - herunder en særlig indsats i forbindelse med emballageaffald C. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes - herunder en særlig indsats i forbindelse med farligt affald samt bygge- og anlægsaffald D. Øget kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene - en bedre service til en lavere pris er i fokus, og miljøpåvirkningerne ved håndteringen af affaldet skal mindskes De overordnede målsætninger var suppleret med specifikke sigtelinjer for behandlingen af det indsamlede affald. Disse forventede sigtelinjer er vist i tabel 1, hvor de er sammenholdt med de faktiske kortlægningsdata for 2007. Det skal bemærkes, at datagrundlaget er mangelfuldt, da der bl.a. mangler indberetninger fra industrien. Kilde/type Genanvendelse Forbrænding Deponering Husholdninger Erhverv Forventet Faktuelt Forventet Faktuelt Forventet Faktuelt 2008 2007 2008 2007 2008 2007 32 28 67 68 2 5 Service 64 72 36 23 0 6 Industri 71 4 24 82 5 13 Byggeri og anlæg 95 97 0 1 5 0 Tabel 1: Kommunens målsætninger for fordelingen af behandling af affald i 2008 taget fra Affaldsplan 2005-2016 sammenholdt med status for behandling af affald 2007. Alle data er angivet i procent.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 5 Udviklingen i affaldsmængder 2002 til 2007 Da affaldsplan 2005-2008 blev udarbejdet, tog vi udgangspunkt i affaldskortlægning fra 2002, hvorfor der i det følgende afsnit ses på udviklingen fra 2002 og frem til i dag. Data for 2008 foreligger ikke på tidspunktet for udarbejdelsen af denne kortlægning, så der benyttes data fra 2007. Den samlede affaldsmængde i Ishøj Kommune steg med 7.820 ton i løbet af perioden, fra at 35.700 ton i 2002 til 43.520 ton i 2007. Det var i Affaldsplan 2005-2016 forventet, at affaldsmængden vil blive på 33.800 ton i 2008. Tabel 2 viser den i henhold til Affaldsplan 2005-2016 - forventede udvikling i affaldsmængderne sammenholdt med de faktiske mængder fra 2002 og 2007. Kilde/type Affaldsmængder Faktuelt Forventet Faktuelt 2002 2008 2007 Husholdninger Erhverv 10 11 12 Service 13 6 4 Industri 2 3 1 Byggeri og anlæg 8 12 23 Renseanlæg 2 2 3 I alt erhverv 25 23 31 I alt 35 34 43 Tabel 2. Affaldsmængde fordelt på kilder, angivet i 1.000 ton. Forventet affaldsmængder taget fra Affaldsplan 2005-2016 markeret med grøn, sammenholdt med faktiske affaldsmængder fra 2002 og 2007. Mængden af husholdningsaffald er vokset med 2.000 ton i perioden 2002-2007. Det var ellers forventet, at mængden kun ville stige med 1.000 tons i perioden 2002-2008. Mængden af erhvervsaffald er i perioden 2002-2007 vokset med 6.000 ton, mens det var forventet, at mængden ville falde med 2000 tons i perioden 2002-2008.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 6 Målopfyldelse som følge af igangsatte initiativer 2005-2008 I det følgende vil vi give nogle eksempler på initiativer, der i planperioden blev sat i værk for at nå de opstillede målsætninger. A. Forebyggelse af affald - herunder særligt fokus på rene teknologi, miljøstyring og holdningsbearbejdning Ledelse af Arbejdsmiljø og Miljø Ishøj Kommunes affaldsforbrændingsselskab, I/S Vestforbrænding, har i planperioden indført miljøledelsessystemet LAM - Ledelse af Arbejdsmiljø og Miljø. Miljøledelsessystemet skal sikre, at miljøpolitik omsættes fra ord til handling. LAM har til formål: at sætte I/S Vestforbrændings arbejde med miljø og arbejdsmiljø i system, så der hele tiden sker forbedringer at sikre, at alle I/S Vestforbrændings medarbejdere kender deres ansvar i forhold til at sikre miljø og arbejdsmiljø at sikre, at alle I/S Vestforbrændings medarbejdere har tilstrækkelig viden om miljø og arbejdsmiljø I samme forbindelse skal det nævnes, at I/S Vestforbrænding er ISO 14001 certificeret en certificering der sikrer en løbende forbedring af miljøforholdene på virksomheden. B. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt - herunder en særlig indsats i forbindelse med emballageaffald Emballagekampagne Ishøj Kommune har i samarbejde med I/S Vestforbrænding fra oktober 2005 til juni 2007 gennemført en emballagekampagne, med det mål at øge genanvendelsen af emballageaffald fra virksomheder. Emballagekampagnens hovedaktivitet var information og vejledning via udsendt folder og spørgeskema til udvalgte virksomheder med potentiel ringe udsortering. Kampagnen var en stor succes. Det kan som eksempel nævnes, at der som konsekvens af kampagnen blev etableret 178 nye ordninger med forskellige virksomheder i oplandet, omhandlende genanvendelse af emballageaffald. LCA på bioaffald Der er i perioden bl.a. gennemført en livscyklusbaseret miljøvurdering af to forskellige affaldsordninger for bioaffald det ene scenarium hvor bioaffaldet går til forbrænding og det andet, hvor det frasorteres dagrenovationen og går

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 7 til bioforgasning. Miljøvurderingen har dokumenteret og sammenlignet miljøpåvirkninger og gevinster ved de 2 behandlingsløsninger. Miljøvurderingen blev afsluttet i 2007 og viste, at forgasning af bioaffaldet giver en miljøgevinst på op til 10 procent i forhold til forbrænding. Udarbejdelse af idékatalog Der blev i perioden udarbejdet et idékataloget med en lang række initiativer til at reducere de brændbare mængder og fremme genanvendelsen. For alle initiativer i kataloget er der foretaget indledende vurderinger af potentielle mængder, økonomi, miljø og serviceniveau. Næste fase bliver udrulningen af Idékataloget, som dels skal give et bud på fremtidens affaldssystem, og dels skal prioritere tema er og initiativer der undersøges, videreudvikles og iværksættes. Idékataloget bliver således videreført i Ishøj Kommunes Affaldsplan 2009-2020. C. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes - herunder en særlig indsats i forbindelse med farligt affald samt bygge- og anlægsaffald Vejledningsmateriale ved anmeldelse af bygge- og anlægsaffald For at opnå en nedsættelse af miljøbelastningen fra affaldsbehandlingen medvirkede Ishøj Kommune i 2005 til udarbejdelse af vejledningsmateriale, hvis formål var at få en bedre sortering af bygge- og anlægsaffald og derved den efterfølgende rigtige affaldsbehandling. Arbejdet resulterede i forslag til et anmeldelsesskema, to vejledninger, en sorteringsvejledning og en procedure til kommunens interne brug. Materialet sendes ud sammen med byggetilladelser fra Ishøj Kommune. D. Øget kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene - en bedre service til en lavere pris er i fokus og miljøpåvirkningerne ved håndteringen af affaldet skal mindskes Forsøg med markkompostering af haveaffald I planperioden blev der lavet forsøg med markkompostering af haveaffald med det formål at undersøge, om markkompostering er et brugbart og miljøøkonomisk fornuftigt alternativ til traditionel kompostering. Markkompostering er en ny nyttiggørelsesmetode, hvor haveaffald udbringes og nedknuses direkte på landbrugsjorden. Ved at benytte markkompostering frem for de konventionelle komposteringsmetoder kan overflødig transport af affaldet til modtageanlæg og ressourceforbrug til selve komposteringsprocessen minimeres. Det blev i afrapporteringen vurderet, at markkompostering med økonomisk driftsmæssig fordel kan benyttes til behandling af en del af oplandets haveaffald.

Ton KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 8 3. Opsummering af årets kortlægning Der blev ifølge indberetningerne produceret 43.520 ton affald i Ishøj Kommune i 2007. Dette svarer til en stigning på ca. 13 procent i forhold til den indsamlede mængde på 38.372 ton i 2006. Udviklingen i den samlede affaldsmængde i kommunen i perioden 2006 til 2007 er vist i Figur 1. Det ses af figuren, at udviklingen i affaldsmængden er meget varierende. Affaldsmængden er stigende fra år 2006 til 2007, men ifølge prognosen falder mængden herefter frem til 2012 for igen at stige. Dette skyldes en forventning om, at mængden af affald fra byggeri og anlæg vil falde frem til 2012. Herefter vil mængden af byggeog anlægsaffald stabilisere sig, og den totale affaldsmængde forventes at stige. Udviklingen i den samlede affaldsmængde 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Figur 1: Udviklingen i den samlede affaldsmængde 2006-2007 (ton). Tallene for 2006-2007 er kortlagte mængder, mens tallene for 2009-2020 er baseret på prognose. Af den samlede affaldsmængde udgjorde 30.927 ton erhvervsaffald, og de resterende 12.593 ton var husholdningsaffald. Dette svarer til, at erhvervsaffaldet udgjorde omkring 70 procent af den samlede mængde. I forhold til behandlingsform blev ca. 67 procent genanvendt, 29 procent blev forbrændt, og ca. 4 procent blev sendt til deponering. Derudover gik under 1 procent til særlig behandling og midlertidig oplagring. Fordelingen på behandlingsformer er illustreret i Figur 2.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 9 Fordeling af den totale affaldsmængde på behandlingsformer i 2007 29% 67% 4% 0% 0% 0% Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Midlertidig oplagring Ikke oplyst Figur 2: Fordeling af den totale affaldsmængde på behandlingsform i 2007 (procent). Behandlingsformen midlertidig oplagring dækker over de affaldsmængder, som efter en oplagring sendes til forbrænding.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 10 4. Statistisk afrapportering og prognose 4.1 Indledning Den statistiske afrapportering og prognose er opdelt i følgende underkapitler: - Erhvervsmæssig kilde - Behandlingsform - Affaldstype - Fraktioner - Økonomi - Anlæg og kapacitetsopgørelse Den erhvervsmæssige kilde beskriver affaldsproducenten og dermed, inden for hvilken branche affaldet er produceret. Husholdninger er også en erhvervsmæssig kilde. Behandlingsform beskriver den behandling, som affaldet udsættes for på modtageanlægget. Affald med visse fælles træk grupperes i affaldstyper. Der er i affaldsbekendtgørelsens bilag 8, pkt. 1 følgende affaldstyper: dagrenovation, storskrald, haveaffald, erhvervsaffald, emballageaffald, farligt affald samt behandlingsrest. En fraktion er en gruppering af materialer, som har en fælles sammensætning. Eksempler på fraktioner er papir og pap, jern og metal, plast. I økonomi findes en oversigt over faktiske samt budgetterede udgifter og indtægter for de kommunale indsamlingsordninger. I anlæg- og kapacitetsopgørelsen ses, hvor stor kapacitet for forbrændings- og deponeringsanlæg, der forventes at blive behov for i fremtiden.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 11 4.2 Erhvervsmæssig kilde I denne rapport benyttes følgende erhvervsmæssige kilder: - Husholdninger - Institutioner, handel og kontor - Industri - Byggeri- og anlægsvirksomhed - Renseanlæg - Ikke oplyst For 2006 er der påført kilde, hvis modtageanlægget ikke har angivet nogen kilde ved indberetningen, mens der for 2007 er anvendt betegnelsen ikke oplyst. Den erhvervsmæssige kilde Industri er summen af registreringer fra forskellige erhvervsmæssige kilder, kilderne 20-30 jf. ISAG-terminologien. Eksempler på erhvervsmæssige kilder kan være Kemisk Industri mv., Jern- og metalindustri og Anden fremstillingsvirksomhed. Modtageanlæggene har indberettet en del affald med kilden Container/omlastestation. Ved kortlægningen for både 2006 og 2007 er affald fra denne kilde enten fordelt på øvrige kilder (dette vedrører affald fra genbrugsstationer) eller ikke medregnet (gælder affald fra omlastepladser). Hvis modtageanlæggene har angivet en erhvervsmæssig kilde 10-15 jf. ISAGterminologien, er mængderne ikke medtaget, da disse kilder betyder, at affaldet kommer fra andre modtageanlæg og således allerede er registreret. Affaldet kaldes også for sekundært affald. Både i 2006 og 2007 er der indhentet oplysninger om slam mv. fra renseanlæg. Mængderne er fordelt på kommunerne efter renseanlæggets fordelingsnøgle med henblik på, at opgørelsen af slam mv. fra kommunen så vidt muligt er sammenlignelig med andre kommuner i Vestforbrændings opland og hele landet. I Tabel 3 og Figur 3 ses fordelingen på erhvervsmæssig kilde i perioden 2006-2007. Tabellen viser desuden prognosen for mængderne fordelt på kilde i perioden 2009-2020. Bemærk i Tabel 3, at affaldet registeret under kilden Husholdninger er underopdelt på affaldstyper.

Ton KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 12 Erhvervsmæssig kilde Affaldstype 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Dagrenovation 6.912 6.836 6.907 6.936 6.965 6.995 7.113 7.233 Storskrald 3.230 4.094 4.404 4.475 4.546 4.619 4.921 5.244 Husholdninger Haveaffald 594 561 584 595 607 619 670 726 Emballageaffald 27 1.061 1.107 1.118 1.130 1.141 1.188 1.236 Farligt affald 69 42 42 42 43 43 44 44 Total 10.831 12.593 13.044 13.167 13.291 13.416 13.935 14.483 Institutioner, handel og kontor 4.073 4.335 4.449 4.477 4.506 4.535 4.652 4.773 Industri 914 558 571 574 577 580 592 605 Byggeri og anlæg 20.415 23.328 22.265 21.508 20.776 20.070 20.070 20.070 Renseanlæg 2.139 2.705 2.705 2.705 2.705 2.705 2.705 2.705 Ikke oplyst 0 1 1 1 1 1 1 1 Total 38.372 43.520 43.035 42.431 41.856 41.307 41.955 42.636 Tabel 3: Affaldets fordeling på erhvervsmæssig kilde (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. Affaldets fordeling på erhvervsmæssig kilde 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Husholdninger Institutioner, handel og kontor Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Ikke oplyst Figur 3: Affaldets fordeling på erhvervsmæssig kilde (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. Affaldsmængden er steget i perioden 2006 til 2007. Der har været store stigninger i husholdningsaffald og affald fra byggeri og anlæg. En væsentlig del af stigningen i husholdningsaffaldet skyldes en stigning i genanvendelige fraktioner som papir, pap og glas.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 13 Der er ikke modtaget indberetninger fra Smørum Papir A/S for 2007, hvilket specielt kan have indflydelse på mængden af papir, pap, plast samt elektriske og elektroniske produkter fra kilden Institutioner, handel og kontor. Nogle modtageanlæg (blandt andet Stena Averhoff), som desuden transporterer affald, har kun indberettet transportørindberetninger (eller kombinerede indberetninger). Da der ikke skal indberettes transportørindberetninger for Ishøj Kommune, kan der således forekomme manglende indberetninger fra disse anlæg. Det er forsøgt at indhente de manglende data, men det er desværre ikke lykkedes i alle tilfælde. Mængden af slam fra renseanlæg varierer fra 2006 til 2007. Dette skyldes blandt andet, at renseanlæggene ikke har indberettet de mængder, som er kørt på landbrugsjord i 2007. Desuden er slammets tørstofindhold variabelt, hvilket ligeledes kan have stor indflydelse på den indberettede mængde. Som en sidste årsag til udsving i mængderne kan der forekomme renseanlæg, som ikke har indberettet. I Tabel 44 vises affaldet fordelt på erhvervsmæssige kilder og behandlingsform for 2006 og 2007. Derudover viser tabellen prognosen for mængderne fordelt på erhvervsmæssige kilder for årene 2012 og 2020.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 14 Kilde og affaldstype Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling 2006 2007 2012 2020 2006 2007 2012 2020 2006 2007 2012 2020 2006 2007 2012 2020 Husholdninger Dagrenovation 27 38 39 40 6.884 6.798 6.956 7.193 Storskrald 1.339 1.817 2.050 2.327 1.338 1.702 1.921 2.181 478 575 648 736 Haveaffald 594 561 619 726 Emballageaffald 27 1.061 1.141 1.236 Farligt affald 37 41 42 43 31 1 1 1 Total 1.987 3.477 3.849 4.328 8.222 8.500 8.876 9.374 516 616 690 779 31 1 1 1 Erhverv Institutioner, handel og kontor 2.759 3.016 3.158 3.330 1.008 965 1.008 1.057 306 236 246 257 0 106 111 116 Industri 765 24 25 26 140 448 468 490 73 73 73 9 13 14 15 Byggeri og anlæg 19.779 22.610 19.452 19.452 231 316 272 272 405 402 346 346 Renseanlæg 1.989 2.287 2.287 2.287 123 406 406 406 Uoplyst kilde 1 1 1 Total 23.302 25.650 22.636 22.809 3.369 4.017 4.035 4.106 834 1.118 1.071 1.082 9 120 125 131 Total (husholdninger og erhverv) 25.289 29.126 26.484 27.137 11.592 12.517 12.912 13.481 1.350 1.733 1.762 1.862 40 121 126 132 Tabel 4: Affald fordelt efter erhvervsmæssig kilde og behandlingsform for årene 2006, 2007, 2012 og 2020 (ton). 2006 og 2007 er kortlagte mængder, 2012 og 2020 er baseret på prognose.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 15 4.2.1 Kommunale indsamlingsordninger Ishøj Kommune havde 20.715 indbyggere pr. 1.1.2007, fordelt på 8.795 husstande. Tabel5 viser en oversigt over indsamlede mængder fra kommunens ordninger, med en prognose på de fremtidige mængder. Ordning 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Dagrenovation 6.884 6.798 6.869 6.898 6.927 6.956 7.074 7.193 Andre ordninger 917 1.975 2.106 2.139 2.172 2.205 2.346 2.496 Husstandsindsamling Papir 688 718 725 732 740 770 801 Haveaffaldsindsamling 2 Genbrugsstationer 3.969 4.164 4.381 4.426 4.472 4.520 4.769 5.035 Total 11.773 13.625 14.074 14.188 14.303 14.421 14.959 15.525 Tabel 5: Affald fordelt på kommunale ordninger (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. I Tabel 6 findes en oversigt over indsamlede mængder husholdningsaffald opgjort som den gennemsnitlige affaldsmængde pr. husstand og pr. indbygger indsamlet i 2007. Tallene for Vestforbrændings opland er ekskl. Rudersdal og Københavns Kommuner. Affaldsfraktioner og typer Pr. husstand (kg) Pr. indbygger (kg) Kommunen VF-opland VF-bedste Kommunen VF-opland VF-bedste Dagrenovation, restaffald 773 625 496 328 281 193 Papir 83 109 218 35 49 94 Glas 40 43 61 17 19 24 Pap 4 9 26 2 4 11 Madspild/andet organisk 27 169 12 70 Storskrald 463 572-197 257 - Haveaffald 64 319 670 27 144 295 Ukendt affaldstype 5 16-2 7 - Husholdningsaffald total 1.432 1.719-608 774 - Tabel 6: Husholdningsaffald opgjort som gennemsnitlig affaldsmængde hhv. pr. husstand og pr. indbygger (kg) i 2007. Tallene for Vestforbrændings opland er ekskl. Københavns Kommune.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 16 Beskrivelse af Vestforbrændings bedste indsamlingsmetoder Dagrenovation (restaffald) Den laveste mængde restaffald til forbrænding indsamles i Egedal Kommune. Mens gennemsnittet for hele Vestforbrændings opland er 281 kg restaffald årligt pr. indbygger, er mængden i Egedal Kommune på 193 kg årligt pr. indbygger. Kommunen udsorterer dagrenovation i henholdsvis organisk affald til biogasproduktion og restaffald til forbrænding. Dele af kommunen er ikke omfattet af den 2-delte indsamling. Endvidere indsamler kommunen papir og glas via en kubeordning. Papir Vallensbæk Kommune indsamler den største mængde papir pr. indbygger. Mens gennemsnittet for hele Vestforbrændings opland er 49 kg papir årligt pr. indbygger, er den indsamlede mængde i Vallensbæk Kommune på 94 kg årligt pr. indbygger. Kommunen har etableret en ordning til husstandsindsamling af papir for enfamiliehuse. Alle husstande har fået udleveret en 140 liters beholder, som kan benyttes til aviser, reklamer, ugeblade og telefonbøger. Beholderen tømmes fast en gang om måneden. Glas Egedal Kommune indsamler den største mængde glas pr. indbygger. Gennemsnittet for hele Vestforbrændings opland er 19 kg årligt pr. indbygger, mens Egedal Kommune indsamler 24 kg årligt pr. indbygger. Kommunen indsamler glas via genbrugsstationerne og via en kubeordning. Pap Den største mængde pap indsamles i Gribskov Kommune. Her indsamles 11 kg pap årligt pr. indbygger mod gennemsnitligt 4 kg årligt i resten af Vestforbrændings opland. Gribskov Kommune indsamler pap via genbrugsstationerne. Madspild/andet organisk Frederikssund Kommune indsamler den største mængde organisk affald pr. indbygger. Ligesom Egedal, Gribskov og Halsnæs Kommuner sorteres organisk affald fra den øvrige dagrenovation og sendes til bioforgasning. I Frederikssund Kommune indsamles årligt 70 kg organisk affald pr. indbygger mod gennemsnitligt 12 kg årligt i resten af Vestforbrændings opland. Haveaffald Den største mængde haveaffald indsamles i Halsnæs Kommune. Her indsamles 295 kg årligt pr. indbygger mod gennemsnitligt 144 kg årligt i resten af Vestforbrændings opland. I Halsnæs Kommune indsamles haveaffald via genbrugsstationerne. I bilag 4 findes en oversigt over Ishøj Kommunes ordninger.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 17 4.3 Behandlingsform I denne kortlægningsrapport benyttes følgende behandlingsformer: Genanvendelse, Forbrænding, Deponering, Midlertidig oplagring og Særlig behandling. Behandlingsformen Særlig behandling benyttes kun i forbindelse med farligt affald. Hvis anlæggene har indberettet behandlingsformerne Fraført eller Eksporteret i ISAG-terminologien, er mængderne ikke talt med i den samlede opgørelse, idet disse mængder opfattes som sekundære. Tabel 7 viser, hvordan affaldet var fordelt på behandlingsform i perioden 2006-2007. Prognosen for 2009-2020 viser, at mængden af affald, der sendes til genanvendelse, vil falde, i takt med at den samlede affaldsmængde falder, men at mængden, der sendes til forbrænding, vil stige. Behandlingsform 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Genanvendelse 25.289 29.126 28.384 27.725 27.092 26.484 26.802 27.137 Forbrænding 11.592 12.517 12.739 12.796 12.853 12.912 13.190 13.481 Deponering 1.350 1.733 1.765 1.763 1.762 1.762 1.810 1.862 Særlig behandling 40 121 124 124 125 126 129 132 Midlertidig oplagring 101 23 23 23 23 24 24 24 Total 38.372 43.520 43.035 42.431 41.856 41.307 41.955 42.636 Tabel 7: Affaldets fordeling på behandlingsform (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 18 Tabel8 viser en oversigt over affaldets behandling i 2007 fordelt på erhvervsmæssig kilde. Kilde Behandlingsform Total Genan- For- Depone- Særlig Midlertidig Ikke vendelse brænding ring behandling opbevaring oplyst Husholdninger 3.477 8.500 616 1 12.593 Institutioner, handel og kontor 3.016 965 236 106 11 4.335 Industri 24 448 73 13 558 Byggeri og anlæg 22.610 316 402 23.328 Renseanlæg 2.287 406 12 2.705 Ikke oplyst 1 1 Total 29.126 12.517 1.733 121 23 43.520 Tabel 8: Affaldets fordeling efter behandlingsform og erhvervsmæssig kilde (ton) i 2007. Ifølge Tabel8 er der kun en forholdsvis lille mængde affald til forbrænding fra Byggeri- og anlægsvirksomhed. Dette skyldes blandt andet, at en stor del af byggeaffaldet først indvejes på et sorteringsanlæg og dermed bliver indberettet som affald til oparbejdning eller sortering, der betragtes som genanvendelse. Herefter sendes noget af affaldet videre til forbrænding, men dette affald registreres som kommende fra en anlægskilde og regnes derfor som sekundært affald. Mange modtageanlæg har svært ved at skelne mellem kilderne Institutioner, handel og kontor, Industri og Byggeri og anlæg, og opdelingen af affaldsmængderne i erhvervsmæssige kilder er derfor ikke retvisende. Tallene for erhverv bør ses i en sammenhæng. I Tabel 9 og Figur 4 er vist de fire erhvervsmæssige kilder, som kommunen har fastsat mål for mht. behandlingsform i sin affaldsplan. Endvidere vises målene for 2008 fra Ishøj Kommunes Affaldsplan 2005-2008 og regeringens mål/sigtelinjer i affaldsstrategi 2008. Farligt affald, som går til Særlig behandling samt affald fra renseanlæg eller affald, hvor der ikke er oplyst kilde, er ikke med i beregningen. I affaldsplanen har Ishøj Kommune sat et mål for genanvendelse af husholdningsaffald på 32 procent. Det er på niveau med regeringens sigtelinje for 2008, som er 33 procent. I 2007 blev 28 procent af husholdningsaffaldet genanvendt i kommunen, hvilket er 9 procentpoint mere i forhold til 2006. I 2007 blev 72 procent af affaldet fra Institutioner, handel og kontor genanvendt. I forhold til målsætningen i affaldsplanen på 74 procent og regeringens sigtelinje for 2008 på 50 procent er denne andel betydelig højere end regeringens sigtelinje, mens den er på niveau med Ishøj Kommunes affaldsplan.

Kommunen 2007 Affaldsplan 2008 Affaldsstrategi 2008 Kommunen 2007 Affaldsplan 2008 Affaldsstrategi 2008 Kommunen 2007 Affaldsplan 2008 Affaldsstrategi 2008 Kommunen 2007 Affaldsplan 2008 Affaldsstrategi 2008 KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 19 Kilde Genanvendelse Forbrænding Deponering Total Husholdninger Kommunen 2007 28 68 5 100 Affaldsplan 2008 32 67 2 101 Affaldsstrategi 2008 33 60 7 100 Institutioner, handel og kontor Kommunen 2007 72 23 6 100 Affaldsplan 2008 74 26 100 Affaldsstrategi 2008 50 45 5 100 Industri Kommunen 2007 4 82 13 99 Affaldsplan 2008 71 24 5 100 Affaldsstrategi 2008 65 20 15 100 Byggeri og anlæg Kommunen 2007 97 1 2 100 Affaldsplan 2008 92 8 100 Affaldsstrategi 2008 90 2 8 100 Tabel 9: Affaldets fordeling på behandlingsform 2007 sammenholdt med målene fra kommunens affaldsplan og regeringens affaldsstrategi 2008 (procent). Affaldets fordeling på behandlingsform 2007 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Husholdninger Institutioner, handel og kontor Industri Byggeri og anlæg Genanvendelse Forbrænding Deponering Figur 4: Affaldets fordeling på behandlingsform 2007 sammenholdt med målene fra kommunens affaldsplan og regeringens affaldsstrategi 2008 (procent). Det ser dog anderledes ud for Industri, hvor mængden til genanvendelse er på 4 procent i 2007. Målene i kommunens affaldsplan og regeringens sigtelinje er på hhv.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 20 71 procent og 65 procent. Mængderne af affald fra disse kilder skal som tidligere nævnt ses i sammenhæng. Andelen af affald til genanvendelse fra Byggeri og anlæg var i 2007 på 97 procent, og kommunens målsætning for 2008 er på 92 procent, og regeringens sigtelinje for 2008 er på 90 procent. 4.4 Affaldstype I Tabel10 og Figur 5 ses, hvordan det modtagne affald i 2007 var fordelt på affaldstype og behandlingsform. Affaldstype Genan- For- Depone- Særlig Midlertidig Total vendelse brænding ring behandling oplagring Dagrenovation 38 6.861 6.899 Storskrald 1.817 1.759 575 23 4.174 Haveaffald 767 767 Erhvervsaffald 25.261 1.748 715 27.724 Farligt affald 96 68 77 121 362 Emballageaffald 1.147 1.147 Behandlingsrest 2.081 366 2.447 Total 29.126 12.517 1.733 121 23 43.520 Tabel 10: Fordeling af affaldstyper på behandlingsform i 2007 (ton). Fordeling af affaldstyper på behandlingsform 2007 Behandlingsrest Emballageaffald Farligt affald Erhvervsaffald Haveaffald Storskrald Dagrenovation 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Midlertidig oplagring Ikke oplyst Figur 5: Fordeling af affaldstyper på behandlingsform i 2007 (procent).

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 21 I 2007 blev ca. 0,5 procent af dagrenovationen i Ishøj Kommune genanvendt. Sammenlignet med regeringens sigtelinje på 20 procent for 2008 er dette væsentligt lavere. Papir indsamlet fra husholdninger er medtaget under betegnelsen dagrenovation. Regeringens sigtelinjer vedrørende storskrald er på 25 procent til genanvendelse, 50 procent til forbrænding og 25 procent til deponering. I Ishøj Kommune er fordelingen af storskrald på behandlingsform følgende: genanvendelse ca. 44 procent, forbrænding omkring 42 procent og deponering ca. 14 procent. 4.4.1 Emballageaffald På grund af den særlige fokus på øget genanvendelse for emballageaffald er der lavet en særskilt oversigt over denne affaldstype. Tabel 11 viser mængden af emballageaffald fra Ishøj Kommune i 2007 fordelt på erhvervsmæssig kilde og fraktion. Der skal gøres opmærksom på, at der er en vis usikkerhed knyttet til disse tal, da der er anlæg, som ikke benytter affaldstypen Emballageaffald, men den mere generelle Erhvervsaffald. Det kan derfor være svært at få pålidelige tal. Fraktion Erhvervsmæssig kilde Total Hushold- Institutioner, Industri Byggeri og Ikke oplyst ninger handel og anlæg kontor Pap 39 78 117 Papir 688 688 Glas 334 8 342 Plast Jern og metal Træ Total 1.061 86 1.147 Tabel 11: Mængden af emballageaffald fordelt på erhvervsmæssig kilde og fraktion i 2007 (ton). Tabel 12 viser emballageaffald fordelt på de enkelte erhvervsmæssige kilder for perioden 2006-2007 samt en prognose for de fremtidige mængder. Erhvervsmæssig kilde Fraktioner 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Papir 688 718 725 732 740 770 801 Pap 27 39 41 41 41 42 44 45 Husholdninger Glas 334 348 352 355 359 373 389 Plast Jern og metal Husholdninger total 27 1.061 1.107 1.118 1.129 1.140 1.187 1.235 Erhverv Institutioner, Papir

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 22 Erhvervsmæssig kilde Fraktioner 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 handel og kontor Pap 698 78 80 81 81 82 84 86 Glas 18 8 8 8 8 9 9 9 Plast 25 Jern og metal Total 740 86 88 89 90 90 92 94 Industri Papir Pap 128 Glas Plast 5 Jern og metal Total 133 Byggeri og anlægsvirksomhed Papir Pap Glas Plast Jern og metal Total Ikke oplyst Papir Pap Glas Plast Jern og metal Total Erhverv total 873 86 88 89 90 90 92 94 Total (husholdninger og erhverv) 900 1.147 1.195 1.207 1.219 1.230 1.279 1.329 Tabel 12: Emballageaffald til genanvendelse fordelt på fraktioner og kilder (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. Indberetningerne for emballageaffald er meget mangelfulde, og derfor kan vi ikke beskrive udviklingen i affaldsmængderne på dette område fyldestgørende. Der er fx ikke indberetninger om fraktionerne glas og papir fra husholdninger fra 2006, og der er ingen indberetninger om emballageaffald fra Industri i 2007. Det forventes, at der vil være mere fokus på indberetninger af emballageaffald i de kommende år, således af vi i de kommende kortlægninger kan beskrive udviklingen for emballageaffald.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 23 4.5 Fraktioner 4.5.1 Samlet opgørelse I tabellen herunder ses, hvordan affaldet i perioden 2006-2020 er fordelt på fraktioner. Tabellen indeholder de samlede mængder af erhvervsaffald og husholdningsaffald. Indberetningen for farligt affald har ikke været komplet i 2006 og 2007, hvorfor udviklingen i mængderne af farligt affald ikke kan sammenlignes. SMOKA har ikke angivet kilde på deres indberetning for 2007. Ishøj Kommune har selv opgivet de mængder farligt affald, som er indsamlet fra husholdninger, og som er afleveret til SMOKA i 2007. Fraktion Beskrivelse 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 01.00 Animalske og veg. fedtstoffer 02.00 Org. halogenholdige forbindelser 03.00 Org. halogenfri forbindelser 04.00 Uorg. forbindelser (inkl. lyskilder) 6 6 6 6 6 6 6 0 0 0 0 0 0 0 6 92 94 95 95 96 99 101 1 11 11 11 11 12 13 13 05.00 Andet farligt affald 32 21 22 22 22 22 22 22 06.00 Olieaffald 130 161 165 166 167 168 172 176 19.00 Forbrændingsegnet 9.704 10.391 10.611 10.668 10.725 10.782 11.060 11.350 23.00 Ikke forbrændingsegnet 1.204 1.205 1.238 1.238 1.237 1.239 1.286 1.337 50.01 Aviser og blade 62 742 773 780 788 795 826 859 50.02 Bølgepap 852 122 126 127 126 128 132 135 51.00 Glas 46 377 394 397 401 405 421 439 52.00 Plast 52 20 19 19 21 20 20 21 53.00 Madspild/andet organisk 54.00 Grene, blade, græs mv. 19 9 9 9 9 9 10 10 1.043 786 810 821 831 844 907 975 56.20 Jern og metal 2.050 2.765 2.856 2.877 2.899 2.920 3.010 3.105 57.00 Autogummi 17 43 45 45 44 45 46 48 58.00 Beton 5.707 3.692 3.578 3.481 3.386 3.296 3.329 3.364 59.00 Tegl 897 598 582 568 554 541 548 556 60.00 Andet bygge- /anlægsaffald 3.249 3.700 3.536 3.418 3.303 3193 3.196 3.199 61.00 Asfalt 3.039 629 600 580 560 541 541 541

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 24 Fraktion Beskrivelse 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 62.00 Træ 728 624 596 576 556 537 537 537 63.00 Jord og sten 5.217 14.359 13.785 13.353 12.937 12.534 12.582 12.633 64.00 Andet genanvendeligt 1.825 408 413 413 412 412 421 429 71.00 Sand og ristestof 157 286 286 286 286 286 286 286 72.00 Slagger 29 29 29 29 29 29 29 73.00 Flyveaske 19 19 19 19 19 19 19 75.00 Asbest (eternit) 122 147 143 140 138 135 135 136 77.00 Batterier (og akkumulatorer) 79.00 Elektrisk og elektronisk affald 80.00 CFC-holdige kølemøbler 66 4 4 4 4 4 4 4 104 84 88 90 91 92 97 102 53 76 81 82 83 84 88 93 83.00 Slam 1.989 2.114 2.114 2.114 2.114 2114 2.114 2.114 Mængder i alt (ton) 38.372 43.520 43.033 42.434 41.854 41.308 41.956 42.639 Tabel 13: Totale affaldsmængder fordelt på fraktioner 2006-2020 (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. Mængden af forbrændingsegnet affald er fra 2006 til 2007 steget med ca. 687 ton, og den samlede mængde affald er steget med ca. 5.148 ton. Stigningen i de samlede affaldsmængder er primært forårsaget af den store stigning i mængden af fraktionen jord og sten. Denne mængde er steget med omkring 9.000 ton. Både virksomheder og husstande har adgang til den kommunale genbrugsstation. I 2006 blev der derfor udviklet en fordelingsnøgle, der viser affaldets fordeling på erhvervsaffald og husholdningsaffald. Den anvendte fordeling fremgår af bilag 2 i denne rapport. Mængderne af affald indsamlet via genbrugsstation er opgjort samlet i bilag 3, der også viser mængderne af husholdningsaffald. 4.5.2 Erhvervsaffald I tabel 14 ses erhvervsaffaldets fordeling på fraktioner. Oversigten er opdelt i affald indsamlet via den kommunale genbrugsstation og via andre ordninger. Fraktion Beskrivelse Genbrugs- Kommunal indsam- Anvisningsordning I alt station lingsordning 01.00 Animalske og veg. fedtstoffer 6 6

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 25 Fraktion Beskrivelse Genbrugs- Kommunal indsam- Anvisningsordning I alt station lingsordning 02.00 Org. halogenholdige forbindelser 03.00 Org. halogenfri forbindelser 04.00 Uorg. forbindelser (inkl. lyskilder) 0 0 92 92 11 11 05.00 Andet farligt affald 21 21 06.00 Olieaffald 161 161 19.00 Forbrændingsegnet 276 1.615 1.890 23.00 Ikke forbrændingsegnet 181 452 633 50.01 Aviser og blade 16 16 50.02 Bølgepap 17 67 83 50.03 Bedre papirkvaliteter 0 0 51.00 Glas 17 5 22 52.00 Plast 3 12 14 53.00 Madspild/andet organisk 9 9 54.00 Grene, blade, græs mv. 44 181 225 56.20 Jern og metal 26 2.297 2.322 57.00 Autogummi 8 17 24 58.00 Beton 141 3.107 3.247 59.00 Tegl 31 468 499 60.00 Andet bygge- /anlægsaffald 11 3.653 3664 61.00 Asfalt 629 629 62.00 Træ 624 624 63.00 Jord og sten 204 13.508 13.712 64.00 Andet genanvendeligt 408 408 71.00 Sand og ristestof 286 286 72.00 Slagger 29 29 73.00 Flyveaske 19 19 75.00 Asbest (eternit) 13 93 106 77.00 Batterier (og akkumulatorer) 79.00 Elektrisk og elektronisk affald 4 4 24 5 29 80.00 CFC-holdige kølemøbler 22 5 27 83.00 Slam 2.114 2.114

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 26 Fraktion Beskrivelse Genbrugs- Kommunal indsam- Anvisningsordning I alt station lingsordning Mængder i alt (ton) 1.032 29.895 30.929 Tabel 14: Mængder af erhvervsaffald fordelt på fraktioner 2007 (ton). I tabel 15 ses mængderne af erhvervsaffald fordelt på fraktioner, hvor de fremskrevne mængder fra prognosen er oplyst for perioden 2009-2020. Fraktion Beskrivelse 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 01.00 Animalske og veg. fedtstoffer 02.00 Org. halogenholdige forbindelser 03.00 Org. halogenfri forbindelser 04.00 Uorg. forbindelser (inkl. lyskilder) 6 6 6 6 6 6 6 0 0 0 0 0 0 0 6 92 94 95 95 96 99 101 0 11 10 10 10 11 12 12 05.00 Andet farligt affald 1 21 22 22 22 22 22 22 06.00 Olieaffald 130 161 165 166 167 168 172 176 19.00 Forbrændingsegnet 1.407 1.890 1.911 1.910 1.908 1.906 1.940 1.976 23.00 Ikke forbrændingsegnet 726 633 623 613 602 594 599 605 50.01 Aviser og blade 35 16 50.02 Bølgepap 826 83 51.00 Glas 26 22 23 22 22 22 22 23 52.00 Plast 47 14 13 13 14 13 13 13 53.00 Madspild/andet organisk 54.00 Grene, blade, græs mv. 19 9 9 9 9 9 10 10 449 225 226 226 224 225 237 249 56.20 Jern og metal 1.935 2.322 2.380 2.393 2.407 2.421 2.478 2.538 57.00 Autogummi 5 24 25 25 24 24 24 25 58.00 Beton 5.229 3.247 3.099 2.994 2.892 2.794 2.794 2.794 59.00 Tegl 740 499 476 460 445 430 430 430 60.00 Andet bygge- /anlægsaffald 3.249 3.664 3.497 3.378 3.263 3.152 3.152 3.152 61.00 Asfalt 3.039 629 600 580 560 541 541 541 62.00 Træ 728 624 596 576 556 537 537 537 63.00 Jord og sten 4.765 13.712 13.089 12.646 12.218 11.804 11.804 11.804 64.00 Andet genanven- 1.825 408 413 413 412 412 421 429

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 27 Fraktion Beskrivelse 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 deligt 71.00 Sand og ristestof 157 286 286 286 286 286 286 286 72.00 Slagger 29 29 29 29 29 29 29 73.00 Flyveaske 19 19 19 19 19 19 19 75.00 Asbest (eternit) 85 106 102 99 96 93 93 93 77.00 Batterier (og akkumulatorer) 79.00 Elektrisk og elektronisk affald 80.00 CFC-holdige kølemøbler 66 4 4 4 4 4 4 4 42 28 29 30 30 30 31 31 16 26 27 27 27 27 28 29 83.00 Slam 1.989 2.114 2.114 2.114 2.114 2.114 2.114 2.114 Mængder i alt (ton) 27.541 30.927 29.989 29.268 28.563 27.892 28.022 28.156 Tabel 15. Erhvervsaffaldsmængder fordelt på fraktioner 2006-2020 (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. 4.5.3 Husholdningsaffald I tabel 16 ses husholdningsaffaldets fordeling på fraktioner. Oversigten er opdelt i affald indsamlet via den kommunale genbrugsstation og via andre ordninger. Fraktion Beskrivelse Genbrugsstation Anden kommunal ordning I alt 04.00 Uorg. forbindelser (inkl. lyskilder) 1 1 19.00 Forbrændingsegnet 643 7.857 8.500 23.00 Ikke forbrændingsegnet 572 572 50.01 Aviser og blade 38 688 726 50.02 Bølgepap 39 39 51.00 Glas 40 315 355 52.00 Plast 6 6 54.00 Grene, blade, græs mv. 321 240 561 56.20 Jern og metal 82 361 443 57.00 Autogummi 18 18 58.00 Beton 445 445 59.00 Tegl 98 98 60.00 Andet bygge- /anlægsaffald 36 36 63.00 Jord og sten 647 647 75.00 Asbest (eternit) 41 41

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 28 Fraktion Beskrivelse Genbrugsstation Anden kommunal ordning I alt 79.00 Elektrisk og elektronisk affald 55 55 80.00 CFC-holdige kølemøbler 50 50 Mængder i alt (ton) 3.133 9.461 12.593 Note 2. Der er også medtaget affalds indsamlet via boligselskaber udenfor de kommunale indsamlingsordninger. Tabel 16: Mængder af husholdningsaffald fordelt på fraktioner 2007 (ton). I tabel 17 ses mængderne af husholdningsaffald fordelt på affaldsfraktion, hvor de fremskrevne mængder fra prognosen er oplyst for perioden 2009-2020. Fraktion Beskrivelse 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 04.00 Uorg. forbindelser (inkl. lyskilder) 0 1 1 1 1 1 1 1 05.00 Andet farligt affald 31 19.00 Forbrændingsegnet 8.297 8.500 8.700 8.758 8.817 8.876 9.120 9.374 23.00 Ikke forbrændingsegnet 478 572 615 625 635 645 687 732 50.01 Aviser og blade 27 726 756 763 771 778 809 841 50.02 Bølgepap 27 39 41 41 41 42 44 45 51.00 Glas 20 355 371 375 379 383 399 416 52.00 Plast 5 6 6 6 7 7 7 8 54.00 Grene, blade, græs mv. 594 561 584 595 607 619 670 726 56.20 Jern og metal 115 443 476 484 492 499 532 567 57.00 Autogummi 12 18 20 20 20 21 22 23 58.00 Beton 478 445 479 487 494 502 535 570 59.00 Tegl 157 98 106 108 109 111 118 126 60.00 Andet bygge- /anlægsaffald 36 39 40 40 41 44 47 63.00 Jord og sten 452 647 696 707 719 730 778 829 75.00 Asbest (eternit) 37 41 41 41 42 42 42 43 79.00 Elektrisk og elektronisk affald 80.00 CFC-holdige kølemøbler 63 55 59 60 61 62 66 71 37 50 54 55 56 57 60 64 Mængder i alt (ton) 10.831 12.593 13.044 13.167 13.291 13.416 13.935 14.483 Tabel 17: Husholdningsaffaldsmængder fordelt på fraktioner 2006-2020 (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 29 4.6 Økonomi I forbindelse med håndteringen af affaldet i de kommunale ordninger har kommunen en række udgifter, som er angivet i tabel 18: Tabellen viser en oversigt over de faktiske udgifter for 2007 og 2008, mens de øvrige tal er en del af budgettet for kommunens håndtering. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Tabel 18: Kommunens budget fordelt på ordninger 2007-2013 (kr.). 4.7 Anlæg og kapacitetsopgørelse samt import og eksport af affald I dette afsnit opgøres kapacitetsbehovet for forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg i henhold til prognosen og der gives en oversigt over mængder, som kommunen forventer at fremføre og tilføre. Opgørelsen over kapacitetsbehovet fremgår af tabel 19. 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2016 2020 Forbrænding af affald 11.592 12.517 12.739 12.796 12.853 12.912 13.190 13.481 Deponi 1.350 1.733 1.765 1.763 1.762 1.762 1.810 1.862 I alt 12.941 14.250 14.504 14.559 14.615 14.674 15.000 15.343 Tabel 19: Kommunens deponerings- og forbrændingsbehov 2006-2020 (ton). 2006-2007 er kortlagte mængder, 2009-2020 er baseret på prognose. Af hensyn til blandt andet kapaciteten på behandlingsanlæg beliggende i kommunen skal det fremgå af affaldsplanen, hvis kommunen planlægger import af affald. Kommunen planlægger ikke import af affald i planperioden.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 30 Forbrændings- og deponeringskapacitet Det er Ishøj Kommunes overordnede ansvar at sikre den nødvendige forbrændingsog deponeringskapacitet for det affald, der produceres i kommunen. Ishøj Kommune er - sammen med 18 andre kommuner - interessent i I/S Vestforbrænding. Ishøj Kommune er tilsvarende interessent i affaldsdeponiet AV Miljø. I/S Vestforbrænding og AV miljø skal således sikre forbrændings- og deponeringskapacitet nok til alle 19 kommuner. Der er derfor i det følgende redegjort for forbrændings- og deponeringskapacitet i forhold til de 19 kommuners samlede behov. Forbrænding behov og kapacitet Ishøj Kommune er interessent i I/S Vestforbrænding. Kommunen har tildelt I/S Vestforbrænding en eneret til at behandle forbrændingsegnet affald. I/S Vestforbrænding har en miljøgodkendt forbrændingskapacitet på 600.000 ton pr år. I tabel 20 er redegjort for oplandets behov for forbrændingskapacitet ud fra fremskrivningen af affaldsmængderne og affaldsbehandlingen. Behov for forbrændingskapacitet i tons År 2007 2010 2012 2016 2020 590.065 597.730 598.754 615.656 633.016 Tabel 20. Behov for forbrændingskapacitet i I/S Vestforbrændings opland. Den samlede mængde affald, som forventes tilført forbrænding, vil overstige I/S Vestforbrændings forbrændingskapacitet omkring 2016, hvis ikke der igangsættes initiativer til at imødekomme udviklingen. For at imødekomme denne udvikling arbejder I/S Vestforbrænding på etableringen af et nyt forbrændingsanlæg på lokaliteten Lervangen i Høje Tåstrup. Høje-Taastrup Miljøpark vil ud over forbrændingsanlægget huse en bred vifte af andre affaldsbehandlingsaktiviteter, hvor miljø og vidensdeling er i fokus. Det nye anlæg forventes parat i 2014, og det ventes at have en forbrændingskapacitet på 250.000 tons pr. år. Vestforbrænding oplyser samtidigt, at de ved ibrugtagning af denne kapacitet lukker anlæg 1 og 2 med en kapacitet på de 40 år gamle anlæg på 100.000 tons pr. år Desuden arbejder Ishøj Kommune sammen med I/S Vestforbrænding hen imod at øge genanvendelsen af en række affaldsfraktioner dette er afspejlet i nærværende affaldsplan. Restpotentialet af genanvendelige fraktioner i I/S Vestforbrændings opland, som teoretisk set kan frasorteres det affald, som tilføres forbrænding, er anslået til 150.000 ton. En overordnet vurdering viser, at det i praksis vil være muligt at udsortere ca. 50 procent heraf til genanvendelse, altså ca. 75.000 ton.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 31 I/S Vestforbrændings bestyrelse har afsat 5 mio. kr. årligt foreløbigt for i perioden 2008-2009 til initiativer, hvis formål vil være at reducere mængden af brændbart affald. Deponering behov og kapacitet Affald fra Ishøj Kommune deponeres på den kontrollerede losseplads AV Miljø samt på en række fyldpladser. AV miljø havde ultimo 2008 et restvolumen på ca. 500.000 m3. I tabel 21 er redegjort for oplandets behov for deponeringskapacitet ud fra fremskrivningen af affaldsmængderne og affaldsbehandlingen. År 2007 2010 2012 2016 2020 Deponeringsbehov i tons 115.643 113.405 110.647 113.595 115.650 Tabel 21: Behov for deponeringskapacitet i AV Miljøs opland. Der forventes tilstrækkelig kapacitet på AV Miljø frem til ca. 2012. Derudover er de forberedende procedurer for det nye deponeringsanlæg Kalvebod Miljøcenter gået i gang. Deponeringsanlægget ventes at kunne tages i brug i 2010. Det forventes, at der vil være tilstrækkelig deponeringskapacitet på Kalvebod Miljøcenter frem til ca. 2040. Kapaciteten på fyldpladserne kan ikke gøres op, da der ikke findes egentlige rettigheder til kapacitet på disse anlæg. Det antages imidlertid, at der er tilstrækkelig kapacitet på anlæggene i den kommende planperiode. Ishøj Kommune benytter følgende losse- og fyldpladser til deponeringsegnet affald: AV Miljø/CVRnr. 13906343 Anlægget ejes af I/S Vestforbrænding og I/S Amagerforbrænding. Restkapacitet ultimo 2008: ca. 500.000 m3 Miljøgodkendelse til: 1. Almindeligt deponiaffald 2. Shredderaffald (metalholdigt affaldsprodukt) 3. Forbrændingsegnet til mellemdeponering Bregnebjerggård grusgrav-fyldplads/cvrnr. 82903119 Restkapacitet for kommunen er ikke relevant, da der ikke foreligger noget kontraktforhold. Miljøgodkendt som fyldplads til at modtage uforurenet jord og sten. DSV Anlæg, Teknik og Miljø A/S/CVRnr. 79220914 Restkapacitet for kommunen er ikke relevant, da der ikke foreligger noget kontraktforhold. Miljøgodkendt som fyldplads til at modtage uforurenet jord og sten.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 32 Fladså Grusgrav og Fyldplads A/S/CVRnr. 14407677 Restkapacitet for kommunen er ikke relevant, da der ikke foreligger noget kontraktforhold. Miljøgodkendt som fyldplads. Kallerup Grusgrav A/S/CVRnr. 12517270 Restkapacitet for kommunen er ikke relevant, da der ikke foreligger noget kontraktforhold. Miljøgodkendt som fyldplads (uforurenet byggeaffald). Lønggårdens Grusgrav A/S/CVRnr. 60382719 Restkapacitet for kommunen er ikke relevant, da der ikke foreligger noget kontraktforhold. Miljøgodkendt som fyldplads (blandet byggeaffald). Uggeløse Fyldplads/ CVRnr. 34806713 Restkapacitet for kommunen er ikke relevant, da der ikke foreligger noget kontraktforhold. Miljøgodkendt som fyldplads for deponering og uforurenet affald.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 33 5. Anlæg til sortering, behandling, genanvendelse mv. Anlæg, der sorterer eller behandler affald og er beliggende i kommunen, skal i henhold til affaldsbekendtgørelsen beskrives i affaldsplanen. I Ishøj Kommune er findes der i 2009 følgende sorterings-/behandlingsanlæg i kommunen, idet anlæggets funktion er beskrevet for hvert anlæg: o o o Ishøj Genbrugsstation. Bemandet containerplads, hvor private og mindre erhvervsdrivende kan aflevere storskrald, farligt affald, haveaffald, bygge- og anlægsaffald og genanvendelige materialer. Ishøj Kommunes Kompostplads. Kompostering af have-/parkaffald. Anlægget modtager kun kommunalt indsamlet have- og parkaffald. Koki Europe A/S. Håndtering af farligt affald - kun for egne kunder.

KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 34 6. Planens økonomiske konsekvenser En række initiativer i affaldsplanen løses i samarbejde med I/S Vestforbrænding og de øvrige kommuner i fællesskabet. Disse initiativer, som er relevante for flertallet af kommunerne i samarbejdet, finansieres solidarisk. Finansieringen sker dels via et gebyr pr. indbygger, som hver kommune indbetaler til I/S Vestforbrænding til sådanne tværgående udviklingsopgaver, og dels via en særlig pulje øremærket initiativer til nedbringelse af affaldsmængden til forbrænding gennem øget genanvendelse. Den sidstnævnte pulje finansieres via gebyret for affald modtaget til forbrænding hos I/S Vestforbrænding. For både de midler, der fremkommer via kommunens indbyggerafhængige betaling, og dem, der fremkommer via behandlingsgebyret, gælder, at det er eksisterende poster, der forventes fastholdt på sit nuværende niveau.