Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:



Relaterede dokumenter
Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship

Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde d. 5. november 2010 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte uddannelse.

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København

Desuden har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at målene for uddannelsens læringsudbytte modsvarer et konkret behov for uddannelsen.

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr.

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr.

Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København

Eftersom nyt profilforløb i human resources har fået afslag på akkreditering, er forudsætningen for oprettelsen af udbuddet ikke tilstede.

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

CPH West Att.: Afdelingsleder Anne Louise Vaarby. Sendt pr.

Diplomuddannelse i vurdering

Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning

Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i sportsmanagement

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 16. januar 2009 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte diplomuddannelse i sportsmanagement.

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Erhvervsakademi Aarhus Att: Uddannelseskoordinator Jesper Klintrup Nielsen. Sendt pr.

University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard. Sendt pr. lrs@post6.tele.

Diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Udbud af profilforløb i innovation og entrepreneurship ved Århus Købmandsskole

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Vejle Tekniske Skole Att.: Uddannelseschef sundhed, ernæring og velvære Hanne Brandbyge. Sendt pr.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Profilforløb i oplevelsesøkonomi

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup. Sendt pr.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr.

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr.

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Professionshøjskolen University College Syd Att.: Marianne Kemény Hviid. Sendt pr.

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail:

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde 5. november 2010 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte Diplomuddannelse i visuel journalistik.

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Erhvervsakademi Aarhus Att.: Uddannelseschef Dorte Ydemann Pedersen. Sendt pr.

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademi Århus i Viby

Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning ved Professionshøjskolen Metropol i København

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 22. maj 2012 behandlet anmodning om akkreditering af det ansøgte profilforløb i socialpædagogik.

Der mangler desuden begrundelse og dokumentation for, at de enkelte elementer i uddannelsen er placeret hensigtsmæssigt i forhold til hinanden.

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Dan Ole Faaborg. Sendt pr.

University College Sjælland Odsherred Teaterskole Att.: Udviklings- og Kvalitetschef Johny Lauritsen. Sendt pr.

Uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver med fokus på arbejdsmarkedsforhold

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Århus Købmandsskole

Diplomuddannelsen i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen. Sendt pr. plj@ihk.dk

Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor i haveog parkvirksomhed

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Udbud af professionsbachelor i spiludvikling ved Århus Købmandsskole

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

TEKO Att.: Uddannelsesleder Finn Thestrup. Sendt pr.

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Slagteriskolen

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr.

Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Handelsskolen Sjælland Syd Att.: Områdedirektør Jan Bagge. Sendt pr.

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr.

Danmarks Forvaltningshøjskole og Professionshøjskolen Metropol Århus Att.: Bitten Kristiansen. Sendt pr.

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademi Århus

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr.

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup. Sendt pr.

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr.

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Profilforløb i sundhedspraksis ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College

Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen. Sendt pr.

Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole

Vejle Handelsskole Att.: Afdelingsleder Bruno Lindskjold og Konsulent Rex Andersen. Sendt pr. .:

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Transkript:

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Att.: Rektor Ole Gram-Olesen Udviklingschef Pernille Berg Sendt pr. e-mail: ogr@cphbusiness.dk pbe@brock.dk kontakt@cphbusiness.dk Afslag på akkreditering af ny diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship Akkrediteringsrådet har på rådsmøde d. 5. november 2010 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship. Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående uddannelser for voksne og diplomuddannelser og udbud af uddannelserne efter Undervisningsministerens beslutning, jf. 15 g i Bekendtgørelse nr. 1049 af 9. november 2009 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Uddannelsen akkrediteres af Akkrediteringsrådet, jf. 12, stk. 1 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Uddannelsen meddeles afslag på akkreditering, jf. 1 i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for relevans og kvalitet af uddannelsen ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringsrådet 16. november 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Allan Hermansen Telefon 3392 6937 Telefax 4131 9297 E-post allh@acedenmark.dk Sagsnr. 10-096746 Dok nr. 1594164 Side 1/3 Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Kriterium 1 og 2 er ikke opfyldt. Akkrediteringsrådet finder, at det er en afgørende svaghed ved ansøgningen at der ikke er foretaget en systematisk afdækning af behovet for kompetencer på området for voksne i beskæftigelse og med relevant erhvervserfaring (kriterium 1) Derudover bemærker akkrediteringsrådet, at det er en svaghed i ansøgningen, at det fremstår uklart, hvorfor diplomuddannelsen alene retter sig mod unge, da en diplomuddannelse særligt bør henvende sig til voksne med relevant erhvervserfaring (kriterium 1).

Desuden bemærker akkrediteringsrådet, at ansøger redegør for, at diplomuddannelsen strukturelt er tænkt sammen med og bygget op om indholdet i professionsbacheloruddannelsen. I forlængelse heraf, er det principielt problematisk at forudsætte at indholdet i de to uddannelser som udgangspunkt kan være næsten identisk, fordi behovene hos de studerende er forskellige, og fordi de to uddannelser har et grundlæggende forskelligt sigte(kriterium 1). Akkrediteringsrådet finder, at idet der under kriterium 1 ikke er foretaget en systematisk afdækning af behovet for uddannelsen, og uddannelsens professionssigte fremstår uklart, er det ikke muligt for ansøger at vise at der er en hensigtsmæssig kobling mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og relevansen af og behovet for uddannelsen. På den baggrund er kriterium 2 ikke opfyldt. Endvidere er det en afgørende svaghed ved ansøgningen, at læringsmål for valgfagene ikke er beskrevet, idet uddannelsen på dette punkt ikke er færdigudviklet. På det grundlag er det ikke muligt at foretage en samlet vurdering af, om læringsmålene for de enkelte elementer i uddannelsen lever op til uddannelsens samlede mål for læringsudbytte (kriterium 2). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Endelig finder akkrediteringsrådet, at uddannelsens mål for læringsudbytte og læringsmål for de enkelte uddannelseselementer er beskrevet på et meget overordnet og generisk niveau (kriterium 2). Side 2/3 Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis uddannelsesinstitutionen mener, at afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af diplomuddannelser og videregående voksenuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 14 dage fra den dag, afgørelsen er meddelt uddannelsesinstitutionen, jf. 10, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Eller på e-mail: ubst@ubst.dk

Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e-mail: andj@acedenmark.dk eller på telefon: 33 92 69 19, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Undervisningsministeriet ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0130 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship. Ansøgningen er indsendt af Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy. EVA indstiller uddannelsen til: Afslag på akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriteriet om: Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Ikke opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen ikke opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship 4

2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette kapitel hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academys ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se www.eva.dk for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: James Høpner, cand.merc., udviklingschef i DJØF Efteruddannelse, beskikket censor ved diplomuddannelsen i ledelse, tidligere udpeget af CVU-Rektorkollegiet som medlem af fagudvalget for merkantile uddannelser i Undervisningsministeriet og tidligere studieleder for HD-uddannelsen i organisation og ledelse og for diplomuddannelsen i ledelse ved Handelshøjskolecentret i Slagelse. Arne Krogh Nielsen, cand.merc., selvstændig konsulent i NeuroVision med speciale i lederskab, kreativitet og innovation. Ekstern lektor og underviser i ledelse på HD-uddannelsen ved Syddansk Universitet. Tidligere lektor og underviser i bl.a. strategisk planlægning, Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship 5

markedsføring, projektledelse og innovation ved kursusafdelingen på TietgenSkolen. Tidligere medudvikler af iværksætteruddannelse. Henrik Mariendahl Andersen, cand.merc., virksomhedskonsulent i Væksthus Midtjylland. Tidligere virksomhedskonsulent ved Center for Virksomhedsudvikling og i VirksomhedsStart & Vækst og tidligere underviser på Den jydske Haandværkerskole. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Christina Laugesen og evalueringsmedarbejder Mikkel Riis fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt og evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på www.eva.dk. Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.eva.dk. Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship 6

7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel 3. 14. Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship 7

3 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Erhvervsakademi Århus og Erhvervsakademiet Lillebælt Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship Diploma Degree Programme in Innovation and Entrepreneurship Tværfaglig diplomuddannelse inden for det merkantile område Formålet med uddannelsen er at kvalificere entreprenante dimittender fra en bred vifte af merkantile og tekniske erhvervsakademiuddannelser til sammen eller hver især at starte nye og bæredygtige virksomheder baseret på den faglighed, som ligger i deres erhvervs-akademiuddannelse. Virksomhedsetableringen kan ske allerede som en del af overbygningsuddannelsen og støttet heraf - eller efter en yderligere læring i innovative job rettet mod etableringen. Uddannelsen er tilrettelagt som en deltidsuddannelse af 2 års varighed svarende til 60 ECTS-point. Uddannelsens består af: To obligatoriske uddannelseselementer - 35 ECTS-point To valgfrie uddannelseselementer - 10 ECTS-point Et afsluttende eksamensprojekt - 15 ECTS-point Beskrivelse af de obligatoriske moduler: Titel: Innovation og entrepreneurship Omfang: 25 ECTS-point Formål: Faget har som formål at indføre de studerende i deres kommende fælles udviklingsfelt og her både perspektivere mulighederne for den enkelte og styrke evnen til kritisk analyse og selvstændig refleksion på komplekse og praksisnære problemstillinger. Samtidig er det fagets formål at give værktøjer til praktisk problemløsning i udviklingsfeltet. Faget er struktureret i følgende temaer: Strategisk forretningsudvikling Innovation i et forretningsmæssigt perspektiv Innovation i et samfundsmæssigt perspektiv Teknologi og globalisering (dynamisk) Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship 8

Nye vækstområder (dynamisk) Fra idé til bæredygtig virksomhed Titel: Ledelse i kontekst Omfang: 10 ECTS-point Faget har som formål at bringe ledelse ind i den studerendes kommende udviklingsfelt med henblik på at fremme opnåelsen af resultater. Faget sigter på at perspektivere og forme ledelse i denne kontekst og her styrke evnen til kritisk analyse og selvstændig refleksion på komplekse og praksisnære problemstillinger og tage handling herpå. Samtidig er det fagets formål at give værktøjer til praktisk problemløsning i udviklingsfeltet. Faget er struktureret i følgende temaer: Ledelse som disciplin Ledelse i kontekst Ledelse af kreative processer Ledelse af innovative processer Projektledelse Coaching Selvledelse Beskrivelse af de valgfrie uddannelseselementer: Omfang: 10 ECTS-point De studerende skal hver især gennemføre 2 valgmoduler á 5 ECTSpoint. Formål: Valgmodulerne tager udgangspunkt i, at de studerende har meget forskellige faglige uddannelsesbaggrunde, og de har som fælles formål: 1 At sikre de studerende et fælles fagligt ståsted for de konstituerende fag og dermed uddannelses overordnede mål. 2 At give de studerende interesse og forudsætninger for at forstå hinandens forskellige faglige universer og dermed i uddannelsen skabe grundlag for synergi og resultater på tværs af deres kompetencer. Valgmodulerne er: Ad 1) Virksomhedsøkonomi Samfundsøkonomi Organisation Markedsføring Jura Dataanalyse Erhvervsøkonomisk metode Ad 2) Salg og marketing et nyt univers Oplevelsesøkonomi et nyt univers Finansiel virksomhed et nyt univers Design, it og multimedia et nyt univers Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship 9

Miljø og byggeri et nyt univers Natur og sundhed et nyt univers Beskrivelse af afsluttende eksamensprojekt Omfang: 15 ECTS-point Formålet med det afsluttende eksamensprojekt er at udprøve den studerendes viden, færdigheder og kompetencer i forhold til uddannelsens overordnede målsætninger og konstituerende uddannelseselementer på en praktisk og kompleks problemstilling i den studerendes udviklingsfelt. Denne problemstilling kan defineres ud fra den virksomhed, som den studerende er ved at etablere alternativt i en entreprenant / innovativ virksomhed og da gerne i den virksomhed, som den studerende aktuelt er beskæftiget i. Adgangskrav: Adgang via en erhvervsakademiuddannelse: Markedsføringsøkonom Serviceøkonom Finansøkonom Logistikøkonom Handelsøkonom Multimediedesigner Datamatiker Designteknolog It- og elektronikteknolog Produktionsteknolog Energiteknolog Automationsteknolog Autoteknolog Byggetekniker El-installatør VVS-installatør Procesteknolog Jordbrugsteknolog Laborant Anden adgang: Andre korte og mellemlange videregående uddannelser på fuld tid eller deltid, der giver et fagligt grundlag for et entreprenant virke. Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship 10

4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Overordnet set vurderer ekspertpanelet at der er behov for et større fokus på iværksætteri og innovation, og ekspertpanelet finder at de generelle intentioner og idéer bag uddannelsen er relevante og veldokumenterede. Ekspertpanelet vurderer dog at det er en afgørende svaghed ved ansøgningen at der ikke er foretaget en systematisk afdækning af behovet for kompetencer på området for voksne i beskæftigelse og med relevant erhvervserfaring. Ansøger henviser til en kvalitativ undersøgelse blandt deltagere i Inkubatoren i Iværksætterhuset på Niels Brock. Ekspertpanelet finder at den kvalitative undersøgelse af unge iværksættere viser de unges oplevelse af og tilfredshed med at indgå i et inkubatormiljø, men vurderer ikke at rapporten er en afdækning af hvilke kompetencer succesfulde og etablerede iværksættere skal besidde. Det er yderligere en svaghed at ansøgningen ikke i tilstrækkelig grad inddrager eksempler eller dokumenterede erfaringer fra andre relevante kilder i ind- og udland i afdækningen af kompetencebehovene på det relevante arbejdsmarked. Endelig savner ekspertpanelet dokumentation for at ansøger har foretaget en systematisk og målrettet inddragelse af erfarne og succesfulde iværksættere (iværksættere over 30 år og uden for inkubatormiljøet) for at sikre uddannelsens relevans. Denne afdækning kunne fx have været foretaget gennem interviews der var direkte knyttet an til udviklingen af uddannelsen. I forlængelse heraf fremstår det samlede erhvervs- og professionssigte uklart. Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship 11

Ansøger beskriver at uddannelsens erhvervssigte er at kvalificere entreprenante unge til enten at starte egen bæredygtig virksomhed eller at varetage job som intrapreneurer i eksisterende virksomheder. Det er en svaghed i ansøgningen at det fremstår uklart hvorfor diplomuddannelsen alene retter sig mod unge, da en diplomuddannelse særligt bør henvende sig til voksne med relevant erhvervserfaring. Ekspertpanelet vurderer desuden at det er uklart hvilke kompetencer henholdsvis en iværksætter og en intrapreneur skal besidde for at varetage de respektive funktioner. Det er en svaghed ved ansøgningen at der i analysen af behovet for uddannelsen ikke skelnes klart imellem de to mål med uddannelsen. I forlængelse heraf er det en svaghed ved ansøgningen at der ikke er foretaget en afdækning af kompetencebehovene blandt de virksomheder der vil være aftagere for de studerende der benytter uddannelsen til at opbygge en specialviden inden for intrapreneurship. Ansøger redegør for at diplomuddannelsen strukturelt er tænkt sammen med og bygget op om indholdet i professionsbacheloruddannelsen. Ekspertpanelet bemærker at det principielt er problematisk at forudsætte at indholdet i de to uddannelser som udgangspunkt kan være næsten identisk, fordi behovene hos de studerende er forskellige, og fordi de to uddannelser har et grundlæggende forskelligt sigte. Ekspertpanelet har i forlængelse af dette overvejet om diplomuddannelsen med fordel kunne have fokuseret mere specifikt på innovation. Ekspertpanelet vurderer at der på diplomniveau vil være behov for at styrke og opkvalificere innovative kompetencer hos intrapreneurer der arbejder med at skabe vækst og udvikling i eksisterende virksomheder. Det blev drøftet om en erfaren iværksætter vil efterspørge teoretiske kompetencer inden for entrepreneurship, eller om denne gruppe i højere grad vil efterspørge operationelle kurser af kortere varighed. Ekspertpanelet vurderer dog at der principielt kunne være et aktuelt behov for en diplomuddannelse inden for innovation og entrepreneurship i forhold til det eksisterende uddannelsessystem, men ekspertpanelet har vanskeligt ved at tage stilling til dette på det foreliggende grundlag. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Dansk Erhverv Analyse 2009 Bilag 2: OECD om Entrepreneurship Review of Denmark 2008 Bilag 3: Iværksættere i Danmark udtræk fra Danmarks Statistik Bilag 4: Studieordning for diplom i innovation og entrepreneurship, 1. udgave. Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship 12

Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Som beskrevet under kriterium 1 er der ikke foretaget en systematisk afdækning af behovet for uddannelsen, og uddannelsens professionssigte fremstår uklart. På denne baggrund er det ikke muligt for ansøger at vise at der er en hensigtsmæssig kobling mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og relevansen af og behovet for uddannelsen. Derfor kan kriterium 2 ikke vurderes opfyldt. Ekspertpanelet vurderer desuden at det er en afgørende svaghed ved ansøgningen at der ikke i tilstrækkelig grad er argumenteret for indhold, vægtning og læringsmål for de enkelte moduler i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. I den forbindelse savnes særligt argumentation for indhold og vægtning af modulerne inden for kerneområderne innovation og entrepreneurship og ledelse i kontekst. Endvidere er det en afgørende svaghed ved ansøgningen at læringsmål for valgfagene ikke er beskrevet, idet uddannelsen på dette punkt ikke er færdigudviklet. På det grundlag er det ikke muligt at foretage en samlet vurdering af om læringsmålene for de enkelte moduler i uddannelsen lever op til uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet finder det positivt at ansøger har fastlagt målene for uddannelsens læringsudbytte i kvalifikationsrammetermer, og vurderer at uddannelsens mål for læringsudbytte er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens niveau. Ekspertpanelet bemærker dog at uddannelsens mål for læringsudbytte og læringsmålene for de enkelte uddannelseselementer er beskrevet på et meget overordnet og generisk niveau. Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship 13

Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) og følgende bilag: Bilag 4: Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship, 1. udgave. Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship 14

Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Adgangskravene til uddannelsen er i ansøgningen defineret som alle tekniske eller merkantile erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser. Dertil kommer minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der er ikke krav om at diplomuddannelser er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har med sig fra de adgangsgivende uddannelser. På den baggrund finder ekspertpanelet at det er hensigtsmæssigt med adgang fra en bred vifte af uddannelser, idet der lægges vægt på at diplomstuderende kan vælge en diplomuddannelse ud fra et konkret behov for specialiseret viden i forhold til deres nuværende arbejdssituation. Ud over formelle adgangskrav er der planlagt en screening af ansøgerne på baggrund af spørgeskemabesvarelser og personlige visitationssamtaler. Screeningen skal bl.a. afdække ansøgers personlige forudsætninger for at kunne etablere egen bæredygtig virksomhed på kort eller længere sigt. Ekspertpanelet vurderer det positivt at ansøger anvender screening for at sikre at de rette personlige kompetencer er til stede, og ekspertpanelet anerkender ansøgers viden om hvilke personlige kompetencer der er centrale for entreprenant virke. Ekspertpanelet vurderer dog at det er en svaghed ved ansøgningen at det ikke er nærmere beskrevet hvordan screeningen i praksis vil foregå, og hvordan de enkelte screeningskriterier vil blive operationaliseret. På denne baggrund vurderer ekspertpanelet at det er vanskeligt at tage stilling til om screeningskriterierne er hensigtsmæssige. For diplomuddannelserne er der ikke krav om at de studerende skal have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation. Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship 15