HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnotat om emne 8: Regnskabsmæssig behandling af skat Valdemar Nygaard
Indledning og historisk udvikling: Hvilke skatter har regnskabsmæssig betydning: Virksomheder i selskabsform (A/S og Aps) skal som personer og erhvervsvirksomheder i personligt regi (enkeltmandsfirmaer og I/S-er) betale skatter til det offentlige. Selskaberne er selvstændige skattesubjekter, der er skattepligtige af egne resultater, medens resultatet i virksomheder drevet i personligt regi, ikke beskattes i virksomheden, idet de skattemæssige resultater beskattes hos de personlige indehavere, som en del af disses samlede skattepligtige indkomst. I regnskabsmæssig henseende er det alene skatterne i selskaber (selskabsskat), der er interessante, idet de betragtes som en naturlig omkostning, der har relation til selskabernes regnskabsresultater. Denne relation er ikke fuldstændig, da der ikke altid er nøje overensstemmelse mellem den regnskabsmæssige og den skattepligtige indkomst, jfr. nedenfor. Selskaberne forsøger naturligt at begrænse skattebetalingen i så stort omfang som muligt, hvilket indebærer, at man må have et nøje kendskab til skattelovgivningens regler, for på den måde at minimere de samlede skattebetalinger. Udover at tilstræbe en minimering af skattebetalingerne er selskaberne også interesserede i at udskyde skattebetalingerne i tid. Dette opnås ved at anvende de meget ofte mere rummelige skattemæssige regler på forskellige indtægts- og omkostningsområder end tilladt i regnskabslovgivningen, f.eks. på afskrivningsområdet. Se lærebogens model på side 164 samt eksempel 8.1. Historisk udvikling i den regnskabsmæssige behandling af skat: Før den første årsregnskabslovs indførelse i 1982 var det meget almindeligt, at der næsten var overensstemmelse mellem det regnskabsmæssige og skattemæssige regnskab. Se figur 8.1. - uddrag af årsregnskab for De Danske Spritfabrikker. Figuren har alene illustrativ betydning. Den stadig stigende erkendelse af, at eksterne regnskaber skulle lægge informations vægten på det retvisende billede i stedet for på en skattemæssig betragtning betød, at det eksterne årsregnskab fik et mere selvstændigt budskab - såvel indholdsmæssigt som informationsmæssigt - og således fjernede sig fra det skattemæssige regnskab.
Kilder til regnskabsmæssig behandling af skatter: * Årsregnskabsloven af 1981: (Alene medtaget af hensyn til den praktiske anvendelse ved udarbejdelse og anvendelse af årsregnskaber for 2001 og tidligere) 20, stk.2 omhandler: - udskudt skats regnskabsmæssige behandling 50, omhandler: - Latent skats regnskabsmæssige behandling m.v. * Årsregnskabsbekendtgørelsen: (Vedr. GÅRL) Resultatopgørelse og balance kræves skematisk opstillet. Skatterne skal derfor indplaceres efter fastlagte retningslinier. * Årsregnskabsloven af 2001: Gældende for årsregnskaber med starttidspunkt fra 1. januar 2002 og fremover. Omtales senere i notatet. * Danske regnskabsvejledninger: RVL nr. 1, 3 og 4 har enkelte krav om skatters regnskabsmæssige behandling. Disse vejledningers bestemmelser er ofte med henvisning til RVL 14. RVL 14: (vedtaget i november 1999 og er gældende for regnskabsår, der begynder 1/7 2000 og fremover). Omtales senere i notatet. * IAS nr. 12: Har i mange år været udtryk for god regnskabsskik på skatteområdet og den rev. udgave fra 1996 har dannet skole for RVL 14, idet indførelsen af RVL 14 var at tilnærme den danske regnskabspraksis til den internationale praksis. IAS 12 (rev.) vil ikke blive omtalt senere i dette notat. Som det fremgår af ovennævnte har regnskabslovgivning og -praksis ændret sig kraftigt inden for den seneste år. Den væsentligste årsag hertil er, at regnskabsregeleringen nu fokuserer, at årsregnskaberne nu skal være formueorienterede i stedet for præstationsorienterede.
Hvad indeholder de forskellige skattebegreber?: Selskabsskatter fremtræder flere steder i årsregnskabsloven og kan beskrives således: I resultatopgørelsen: * Skat af ordinært resultat og Skat af ekstraordinært resultat - For B-virksomhederne er skatterne slået sammen til Skat af årets resultat Skatteomkostningen består af: Den beregnede skat af årets skattepligtige indkomst +/- Ændringen i henlæggelse til udskudt skat Skatteomkostningen skal således svare til /matche den aktuelle skatteprocent af årets skattepligtige årsregnskabsresultat - uanset betalingstidspunkt(er). * Andre skatter: I balancen: Reguleringer af tidligere års skatter. * Selskabsskat (kort- eller langfristet gæld): Er beregnede og afsatte skattebeløb, der ikke på balancetidspunktet er betalt * Hensættelse til udskudt skat: Er beregnede skatter, der eventuelt (sandsynligt) skal betales i fremtidige perioder. Beløbet er ikke endeligt opgjort og er beregnet på grundlag af nugældende skatteregler og skatteprocenter. Betalingsperioderne er ikke fastlagte. * Skatteaktiver: I noterne: Udskudt skat kan i visse tilfælde være netto-tilgodehavender. * Oplysning om eventualaktiver, d.v.s. tilgodehavende skat.
Årsregnskabslovens regler: ÅRL indeholder meget få direkte regler om den regnskabsmæssige behandling af skatter. Resultatopgørelsen: Det fremgår ikke direkte af ÅRL, at der skal omkostningsføres skat af årets skattepligtige årsregnskabsresultat. Indirekte fremgår dette dog af bl.a. følgende er: 11: Retvisende billede 13, punkt 6: Periodiseringsprincippet 28: Indregnede indtægter og omkostninger... og at skatteomkostningen skal omfatte hensatte skatteforpligtelser og evt. tilbageførsel heraf fremgår af: 49, punkt 1: Alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger, nedreguleringer og hensatte forpligtelser... 49, punkt 2: Tilbageførsler af beløb, der har været indregnet i resultatopgørelsen... Balancen: Skyldig og tilgodehavende selskabsskat: 33: Fremgår af de generelle bestemmelser om indregnings- og målingskrav. Udskudt skat: Noter: 47: Udskudt skat fremgår direkte som en hensat forpligtelse. Anvendt regnskabspraksis: 53: I anvendt regnskabspraksis skal redegøre indregningsmetoder og målegrundlag. 91: Forklaring af hensatte forpligtelser (alene for C- og D- virksomheder).
Eventualaktiver: 61: Udskudte skatteaktiver, der ikke indregnes i balancen skal oplyses. Skemakrav: Skatteposterne skal indplaceres i årsregnskaberne i overensstemmelse med skemaerne i bilag 2 til ÅRL. Supplerende bemærkninger: ÅRL har - som ovenfor anført - ikke mange specifikke regler om skatter, men overlader i praksis detailreguleringen til RVL 14. At dette har været lovgivernes intention fremgår direkte af lovbemærkningerne i forbindelse med ÅRL's tilblivelse og vedtagelse. Regnskabsvejledning 14's regler: Se det særskilte notat om Rvl. 14. Vejledningen trådte i kraft for regnskabsår, der starter 1/7 2000 og senere. Der vil her blive peget på nogle væsentlige områder, hvor vejledningen betød en ændring i den hidtidige regnskabspraksis på området. * Der skal fremover hensættes fuld skat * Alene gældsmetoden anerkendes * Udskudt skat omfatter fremover også det hidtidige begreb latent skat og der skal hensættes fuldt ud også af latent skat * Der skal fremover aktiveres skatteaktiver, såfremt et selskab har fradragsberettigede midlertidige forskelle, der overstiger skattepligtige midlertidige forskelle. Det har ikke tidligere været almindeligt, at at aktivere skattetilgodehavende i årsregnskabet, hvilket fremover vil være hovedregelen, såfremt tilgodehavendet anses som sikkert!. Metoden er i overensstemmelse med periodiseringsprincippet. Eksempler på fradragsberettigede midlertidige forskelle kan være skattemæssige underskud fra tidligere år og naturligvis de efterfølgende viste eksempler på udskudt skat. * Der skal fremover udarbejdes en specifikation af årets skat omfattende årets aktuelle skat og årets udskudte skat. Der er stort set ingen uoverensstemmelser - og det bør der jo heller ikke være - mellem den nye årsregnskabslovs regler og reglerne i RVL 14. Der er dog en u- middelbar forskel vedrørende tilbagekapatalisering af udskudt skat. Denne forskel omtales senere i dette notat.
Skattepligt contra regnskabsmæssigt resultat: Sammenhængen mellem de 2 sæt af regnskaber er således: Regnskabsmæssig indkomst før skat XXX +/- Permanente forskelle XXX Skattepligtigt årsresultat XXX +/- Midlertidige forskelle XXX Skattepligtig indkomst for regnskabsåret XXX De 2 forskelstyper er væsensforskellige, idet de permanente forskelle altid vil ud-øre en forskel mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige indkomstopgø- relse, medens de midlertidige forskelle medtages i begge indkomstopgørelser, men i forskellige tidsperioder. Permanente forskelle: er poster som alene har indflydelse på årsregnskabet eller skatteregnskabet og som ikke efterfølgende tilbageføres. De permanente forskelle er ud fra et regnskabsmæssigt synspunkt ikke særligt interessante, således vil kun de tidsmæssige/midlertidige forskelle blive nærme re behandlet. Eksempler på permanente afvigelser: * Skattefrie indtægter, f.eks. tilskud til produktudvikling * Aktie- og ejendomsavancer (eller dele deraf) * Visse aktieudbytter (eller dele deraf) * Ikke fradragsberettigede omkostninger: 75% af repræsentationsomkostninger Morarenter af offentlig gæld Bøder Visse låneomkostninger Visse etableringsomkostninger Eksemplerne er ikke udtømmende.
Virkning af midlertidige forskelle (udskudt skat): I den hidtidige årsregnskabslov kunne de tidsmæssige/midlertidige forskelle behandles efter forskellige opgørelsesprincipper og have stor indflydelse på årsregnskabet. Regnskabslæserne skal/skulle være meget opmærksomme på hvilken metode den konkrete virksomhed anvender/anvendte. Metodevalget skal fremgå af regnskabet ifølge den hidtidige årsregnskabslovs 20, stk. 2 og 50. Den nye årsregnskabslov anerkender alene fuld udskudt skat, der skal opgøres efter gældsmetoden. Reglerne efter den nye årsregnskabslov er derfor betydeligt mere gennemskuelige og forenklede. Midlertidige forskelle opstår bl.a. ved at: * Indtægter og udgifter medtages i forskellige perioder i årsregnskabet og skatteregnskabet * Der er tidsmæssig forskel mellem regnskabsmæssig og skattemæssig behandling af visse poster * Der foretages større/mindre skattemæssige af- og nedskrivninger end de tilsvarende regnskabsmæssige. På lang sigt bliver de regnskabsmæssige resultater ens. Eksempler på midlertidige afvigelser: der kan resultere i både positive og negative afvigelser: * Skattemæssige mer- eller mindreafskrivninger (Det beløb de skattemæssige afskrivninger afviger fra de regnskabsmæssige afskrivninger) * Forskel i regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af igangværende arbejder for fremmed regning * Forskel mellem regnskabsmæssig værdi (f.eks. selvkostværdi) og skattemæssig værdi (f.eks. bidragsværdi) af varelagre * Hensættelse mod tab på debitorer, retssager, garantiforpligtelser m.v. * Uudnyttede skattemæssige underskud fra tidligere år. Se yderligere eksempler i Rvl. 14, afsnit 44+46. Se lærebogens eksempel 8.1, der illustrerer effekten af udskudt skat hidrørende fra forskel i afskrivninger på driftsmidler i årsregnskabet og skatteregnskabet.
Principper for beregning af udskudt skat: Den gamle årsregnskabslov tog ikke stilling til opgørelsesmåde, hvorfor regnskabspraksis udviklede sig efter metoderne i IAS standard 12, der i en årrække var anset som god regnskabsskik. Efter ikrafttræden af Rvl. 14 og den nye årsregnskabslov er reglerne blevet meget forenklede, idet alene den balanceorienterede gældsmetode med fuld afsættelse af skatteforpligtelser og -rettigheder er gældende. De i lærebogen på siderne 171-172 beskrevne principper er således ikke længere udtryk for gældende ret. Beregningsteknikker: Skatteregnskabet kan udarbejdes særskilt til skattemyndighederne. Som hovedregel udarbejder selskaberne i praksis særskilte opgørelser over de permanente og midlertidige forskelle. Disse opgørelser anvendes til regulering af årsregnskabets indkomst til den skattepligtige indkomst. Se lærebogens eksempel 8.2, der dog for flere posters vedkommende ikke længere er udtryk for gældende ret. Se endvidere Eksempel på skatteberegning Gennemgå og løs øvelseseksemplet i opgørelse af skattepligtig indkomst incl. opgørelse af permanente og midlertidige forskelle samt afstemning af udskudt skat. Resume: Ændringerne i den regnskabsmæssige behandling af skatter i forbindelse med indførelsen af den nye årsregnskabslov samt Rvl. 14 har bl.a. betydet: * at skatteomkostningen i resultatopgørelsen skal udgøre den fulde skat af det skattepligtige årsregnskabsresultat * at udskudt skat skal opgøres fuldtud og afsættes som en hensat forpligtelse * at udskudt skat fremover principielt kan måles til dagsværdi, d.v.s. kan tilbagekapatiliseres - Bemærk, at der er en uoverensstemmelse mellem den nye årsregnskabslovs 47, stk. 2, der muliggør tilbagekapatalisering og Rvl. 14, afsnit 52, hvor der er forbud mod tilbagekapatalisering - - Hvordan kan/skal dette løses i praksis?.
* at udskudte skatteaktiver fremover skal indregnes, såfremt der er sandsynlighed for, at de kan realiseres. Hvilket vil medføre: * at skatterne vil blive omkostningsført tidligere i resultatopgørelserne * at henlæggelsen til udskudt skat regnskabsmæssigt vil blive forøget * at egenkapitalen regnskabsmæssigt vil blive formindsket * at årsregnskaberne vil blive mere sammenlignelige og derved forbedre mulighederne for analyser og vurderinger af årsregnskaberne. Man kan endvidere konstatere, at den fremtidige anvendelse af gældsmetoden er udtryk for overgang fra en resultatorienteret til en balanceorienteret synsvinkel på skatternes regnskabsmæssige behandling i årsregnskabet.