HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

Relaterede dokumenter
Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Strategi for skolemad

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Mad og måltidspolitik

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Politik for mad, måltider og bevægelse

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Version af 17. januar Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Mad- & Måltidspolitik

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE LÆRING og TRIVSEL

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Hvorfor er det vigtigt?

Politik for mad, måltider og bevægelse

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Introduktion til måltidsbarometeret

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Kost- og sukkerpolitik 2017

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Måltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

sund mad på arbejdet

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

Handleplan for kommunens kantiner

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Mad & Måltids politik

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Appetit på et sundt frokostmåltid

Fælles principper for kost på bo- og aktivitetstilbud på Sundheds- og Handicapudvalgets

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

Transkript:

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik

INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter, at vi alle den enkelte, familien, kommunen og lokalsamfundet tager ansvar og holder fokus på det i hverdagen. Med den overordnede mad- og måltidspolitik ønsker Hjørring Kommune at støtte op om arbejdet med at fremme sund mad og gode måltidsvaner til gavn for alle borgere. Politikken tager udgangspunkt i Hjørring Kommunes Sundhedspolitik og skal danne grundlag for forvaltningsspecifikke indsatser. Politikken gælder for hele Hjørring Kommune, herunder alle børn, unge og voksne, der får tilberedt, serveret eller køber mad i kommunens tilbud og på arbejdspladserne. Når kommunen sender cafeteria/kantinedrift i udbud, vil mad- og måltidspolitikken indgå i udbudsmaterialet. Mad- og måltidspolitikken skal understøtte de kostrelaterede mål i Hjørring Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018: 2 Andelen af borger der spiser middelsund eller sund kost skal stige fra 82 % til 85 %. Andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal falde fra 11 % til 9 % og andelen af svært overvægtige børn skal fra 3 % til 2 %. Andelen af svært overvægtige borgere skal ikke overstige de nuværende 17 %.

3

ET SKUB I DEN SUNDE RETNING Som kommune har vi en unik mulighed for at inspirere, vejlede og motivere borgerne til at spise sundt, når vi møder dem i daginstitutionen, skolen, bo- og dagtilbuddet, kantinen og ældretilbuddet. Vi ved, at de sunde vaner grundlægges i barndommen, og vi har dermed et særligt ansvar for at understøtte og styrke børnenes interesse for madlavning, køkken- og måltidsaktiviteter. Det er en opgave for hele familien, men også skolerne og dagtilbuddene, som skal være med til at lære børnene at spise og lave sund hverdagsmad. 4

Hjørring kommune vil derfor: Sikre at den mad, kommunen producerer og serverer, lever op til de officielle anbefalinger både i forhold til indhold, sammensætning og tilberedning af måltidet. Styrke adgangen til information og viden om sund mad, herunder inspirere børn og forældre til at lave en god madpakke. Sikre at frontpersonalet er klædt på til at arbejde med mad og måltider som et pædagogisk redskab, herunder uddanne ambassadører der kan motivere til sunde vaner. Understøtte børn, unge, voksne og ældres madkundskaber, bl.a. ved at inddrage dem i aktiviteter i køkkenet. Sikre et sundt og attraktivt madudbud på skoler, i institutioner og kantiner. Sætte fokus på det sunde alternativ i forbindelse med særlige lejligheder (fødselsdag, skolearrangementer m.m.) 5

GODE MAD- OG MÅLTIDSRAMMER Det gode måltid handler ikke kun om, hvad vi spiser det handler også i høj grad om de fysiske og sociale rammer omkring maden. Vi skal have god tid til at nyde måltidet, dyrke relationerne og deltage i madlavningen, hvad enten det er derhjemme, på skolen, i bo- og dagtilbuddene eller på ældrecentrene. Rammerne spiller på den måde en central rolle for måltidsoplevelsen og understøtter fællesskaber på tværs af generationer og kulturer. Hjørring Kommune vil derfor: Skabe gode mad- og måltidsrammer, som bidrager til livskvalitet, samvær og madglæde. Understøtte en mangfoldig madkultur og sikre varierede smagsoplevelser. Understøtte etablering af delehaver/køkkenhaver, hvor borgere på tværs af alder kan være fælles om at dyrke frugt og grønt, f.eks. i tilknytning til kommunale tilbud og grønne områder. 6

7

DET BÆREDYGTIGE VALG SKAL VÆRE DET NEMME VALG Vores mad- og måltidsvaner har ikke alene indflydelse på den enkeltes sundhed, men også på miljøet. Der er med andre ord god grund til at købe og lave mad med bæredygtig omtanke. Vi kan blandt andet minimere klimabelastningen ved at vælge fødevarer, der produceres og sælges lokalt, og ved at spise mindre kød og flere grøntsager. Reduktion af madspild er også et vigtigt skridt i den bæredygtige retning. Bæredygtige måltider behøver ikke at være dyre og svære at lave. Mange har gode erfaringer med at kombinere omlægning til økologi og nedbringelse af madspild. En eventuel merpris på råvaren kan således opvejes af en mere effektiv udnyttelse af madresterne, hvilket skaber balance i økonomien. 8

Hjørring Kommune vil derfor: Fremme tilgængeligheden af det bæredygtige valg, herunder tilbyde kødfrie/ kødreducerede alternativer. Inspirere borgerne til at øge brugen af bæredygtige råvarer. Sætte fokus på anvendelse af økologiske produkter, sæsonens friske råvarer og det lokale spisekammer. Nedbringe madspild, bl.a. ved at udbrede de gode praksiseksempler og skabe bedre afsætningsmuligheder til kasseret mad (f.eks. biogas eller lign.) Opstille konkrete mål for reducering af madspild samt anvendelse af lokale, sæsonprægede og økologiske råvarer i de forvaltningsspecifikke indsatser. 9

MAD- OG MÅLTIDSPARTNERSKABER Arbejdet med at fremme den gode madkultur er et ansvar for alle i Hjørring Kommune - den enkelte borger, virksomhed og institution. I fællesskab skal vi mindske tilgængeligheden af usunde fødevarer og øge adgangen til de sunde alternativer, så det bliver lettere at opnå og fastholde gode mad- og måltidsvaner i hverdagen. Hjørring Kommune vil derfor: Samarbejde med erhvervslivet om at øge tilgængeligheden af sund og velsmagende mad. Understøtte fritids- og foreningslivet i at arbejde med sunde mad- og måltidsvaner. Arbejde på at sikre fleksible indkøbsaftaler, der giver bedre mulighed for at indkøbe lokale råvarer til de offentlige køkkener. 10

11

Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring 72 33 33 33 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk September 2016 Grafik: www.freepik.com