Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Transkript

1 Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

2 Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker eller fælles mad tilberedt i børnehaven? Folketinget har besluttet, at det valg er op til forældrene. Det valg kaldes madvalget. Der er ikke noget at sige til, at der ikke altid er enighed om det er en god eller dårlig idé med fælles børnemåltider. Madvalget handler ikke bare om dit barn får rugbrød eller spaghetti til frokost. Valget stikker dybere. Valget handler selvfølgelig om, hvad dit barn får at spise i børnemaden, men også om fællesskab, madforståelse, kræsenhed, privatøkonomi, lokale råvarer, hensyn, ernæring, pædagogik og meget andet.

3 Offentlige måltider skal være ordentlige måltider I Lejre Kommune arbejder vi for, at både børn og ældre skal tilbydes attraktive måltider, når det er vores ansatte, der står med grydeskeen i hånden. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi er glade for nu at kunne tilbyde kommunens børn sund, kvalitetsrig hjemmelavet mad i daginstitutionerne. Og der skal stilles høje krav til kvaliteten af de fælles måltider. Derfor bygger madordningen på kommunens kostpolitik om et attraktivt måltid: Der skal være kulinarisk kvalitet, der skal være lokale, friske, klimavenlige og økologiske råvarer, der skal være mad på stedet, det vil sige lokalt produceret mad, der skal være sundhed for alle, gode arbejdsforhold i køkkenerne, og der skal være respekt for maden for at undgå madspild. Madordningen giver børnene det gode måltid ikke mindst i den periode af barnets liv, hvor kosten betyder rigtig meget for deres fremtidige sundhed også i voksenlivet. Efter vores opfattelse udkonkurrerer madordningen fuldstændig madpakken som alternativ. Charlotte & Bjarne, forældre til Louis Eksempel på efterårsmenu i børnehaven Mandag: Hokkaidosuppe m/ creme fraiche, ristede kerner og hjemmebagt grovbrød Tirsdag: Rugbrød m/ tunpaté, ærtepuré, hjemmelavet leverpostej, rødbeder, æg, agurk, gulerødder og peberfrugter Onsdag: Hjerter i flødesauce m/ svedsker, kartoffelmos og råkost Torsdag: Rugbrød m/ hytteostpostej, frikadeller, makrel i tomat, bananer, rosiner og grønt Fredag: Fiskelasagne m/ stave af glaskål, gulerødder og dressing Madpakker eller ej? Her er ofte mange følelser på spil. Nogle elsker at lave dagens madpakke og synes, at den er en kærlig hilsen hjemmefra til deres barn i en travl hverdag. Andre finder madpakken tidskrævende og svær at variere. Lige meget om du er til det ene eller det andet, viser erfaringer fra blandt andet de nuværende madordninger i kommunen, at fælles hjemmelavede måltider kan tilbyde nogle andre værdier end en madpakke. Det fælles måltid kan: Sprede duften af mad det giver appetit Sørge for at alle børn får den mad, de har behov for Skabe fællesskab fælles måltid, fælles mad Inspirere børn til at smage, fordi de andre børn gør det Give børn viden om råvarer og madlavning.

4 Hvad koster maden? Bliver der mindre tid til børnene? En bekymring, man kan have som forælder, er, om madlavning i institutionen stjæler tid, hvor personalet kunne være sammen med børnene. Det er ikke tilfældet. Fra institutioner med madordning er der gode erfaringer med, at madordningen kan blive et integreret pædagogisk værktøj i hverdagen, hvor børnene bl.a. lærer om, hvor maden stammer fra og lærer normer og gode vaner ved måltidet: Det at dele, det at vente, at øse op med mere. Forældrebetalingen til frokost dækker alle udgifter til løn til køkkenpersonale i forbindelse med madlavningen. Det pædagogiske personale skal fortsat fokusere på pædagogisk udvikling og trivsel. Afhængig af køkkenets indretning og personaleressourcer kan børnene også inviteres med til at lave maden, anrette på fade, servere og fortælle om dagens ret. Når børnene sidder omkring bordet, bliver måltidet en væsentlig del af hverdagen i børnehaven.

5 Hvorfor er det så vigtigt med køkkener i institutionen? Passer maden til mit barn? Når institutionerne er glade for at have deres eget køkken, så er det fordi, det er hjemligt og hyggeligt, og fordi børn og voksne oplever mad med mange sanser. Følesansen, lugtesansen og synet spiller en mindst lige så stor rolle som smagssansen. Børns sanser kommer i spil, når de: Ser råvarerne komme ind i huset Er med til at lave maden Får appetitten vækket af duften, der breder sig i løbet af formiddagen Holder af ham eller hende, der står i køkkenet. De fælles måltider skal selvfølgelig laves til børn og deres smagsløg. Herudover er det vigtigt, at: Børnene bliver mætte, og at maden dækker deres energibehov Maden lever op til de officielle anbefalinger for sund mad Maden er varieret, så børnene præsenteres Fra vi før i tiden (inden madordningen) havde en træt og sulten pige når vi hentede hende, er hun nu langt mere frisk. Hun kommer glad hjem og fortæller, at dels har hun hjulpet med til at lave maden og dels smagte det fantastisk. Det er lige fra suppe til hjerter i Når maden laves i institutionens eget køkken, er det også let at servere den sådan, som den er for et rigt udvalg af råvarer Det søde begrænses til en naturlig del af flødesovs. Selv broccolien smager fantastisk i børnehaven. tiltænkt: På en attraktiv og appetitlig måde. måltiderne, når det passer i menuen Susanne Hartelius Rugbrød fastholdes som en naturlig del af madkulturen. Når børn spiser sammen oplever man ofte, at de bliver mere modige. De smager simpelthen på flere retter end de gør derhjemme. Resultatet er madmodige børn og det er ikke nogen dårlig start på et børneliv.

6 Hvorfor skal kommunen blande sig i vores mad? Hvad får mit barn med videre? Lejre kaldes nogle steder for Sjællands nye spisekammer. Med vores frodige landbrugsjord og dygtige fødevareproducenter er dette tilnavn ikke skudt helt forbi. Det må vores børn også gerne smage. For Lejre Kommune er tilbuddet om et sundt frokostmåltid én måde at gøre en indsats for kommunens børn, der rækker ind i deres fremtid. Det fælles måltid kan skabe grobund for: Bedre kostvaner til gavn for helbred og trivsel og en sund og glad madkultur. Maddannelse, der lærer børnene at smage forskel på god og mindre god mad og at vælge det brændstof, som kroppen og hjernen skal bruge for at udvikle sig, koncentrere sig og lære. Kendskab til sæsonens råvarer og fordelene ved at vælge råvarer med kort vej fra jord til bord kort sagt: Fornuftig brug af vores fælles ressourcer. Det skaber samhørighed at spise sammen. Måltidet giver også mulighed for at styrke børnenes viden om mad. En viden som er god at have med i rygsækken, når dit barn, om nogle år, på egen hånd skal vælge mellem gadens fastfood, supermarkedets færdigretter, hjemmelavet mad, og hvad fremtiden ellers må byde på af kulinariske muligheder. Samtaler om mad skaber kendskab til hvor råvarerne kommer fra, nysgerrighed efter smags oplevelser og en konstruktiv, kritisk sans for madens kvalitet. Alt det, som børnene får med sig fra det fælles måltid, ud over mæthed, kan man kalde for maddannelse. Vi er bare så glade for madordningen. Aksel kommer glad hjem og fortæller om hvad de har fået at spise og at selvom han ikke havde smagt det før, smagte det godt og han vil meget gerne have at vi prøver at lave det hjemme. Han er også blevet meget mere åben for at prøve nye ting at spise. Lone, Aksels mor

7 Nu er valget dit! Inden årsskiftet vil dit barns børnehave gennemføre Madvalget 2013, hvor du skal stemme om, hvilken frokost dit barn skal have de næste to år. En madpakke hjemmesfra eller et fælles måltid tilberedt i børnehaven. Madvalget kaldes et betinget valg. Det betyder, at du kan stemme ja til et frokostmåltid til dit barn under forudsætning af, at maden er lavet i børnehaven i eget køkken. Lejre Kommune renoverer løbende køkkener i kommunen, så de fleste børnehaver kan tilbyde fælles måltider af hjemmelavet mad. Hvis du vil vide mere om madvalget eller du har spørgsmål, så læs mere på Du kan også spørge (titel?) Sussie Ravn på tlf. xx eller [email protected].