Introduktion til måltidsbarometeret
|
|
- Sara Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer..
2 Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer. Denne publikation er ét af flere redskaber, der er udviklet som led i Servicestyrelsens projekt God mad Godt liv. Formålet med projektet er at give redskaber og inspiration til, hvordan produktionskøkkener, plejecentre og hjemmeplejen i højere grad kan levere måltider af høj kvalitet til ældre hjemmeboende borgere og ældre borgere på plejecentre. Servicestyrelsen Ældreenheden Skibhusvej 52B, 3. sal 5000 Odense C Telefon: Download publikationen på Indholdet er udarbejdet for Servicestyrelsen af Deloitte i samarbejde med Kbh Madhus. Redskabet måltidsbarometeret er inspireret af Kbh madhus redskab Køkkenløftet. Derudover har projektkommunerne Århus, Roskilde, København, Kerteminde og Mariagerfjord bidraget til at kvalificere, afprøve og evaluere måltidsbarometeret. Brugerfladen er udarbejdet af Version A. Der kan frit citeres fra publikationen ved angivelse af kilde. Oktober
3 Indhold Hvad er et godt måltid?... 4 Måltidsbarometerets omdrejningspunkter... 7 Hvad består måltidsbarometeret af?
4 Hvad er et godt måltid? Måltidet har stor betydning for ældre borgere. Men hvad er et godt måltid? Og hvordan kan det gøres bedre? Tværfaglighed og det rette fokus kan bane vejen for det gode måltid. En måltidssituation for ældre borgere rummer mere end den ret, der er på menuen. Måltidssituationen indeholder også de sociale aspekter omkring måltidet. Noget, der bliver endnu vigtigere, når hverdagen ikke længere byder på et travlt arbejdsliv, og når kontakten til familie og venner måske er blevet mindre. Men måltidet rummer også ernæringsmæssige aspekter. Den rigtige ernæring kan nedsætte sygelighed og bidrage til et bedre psykisk og fysisk helbred hos ældre og dermed også øge trivsel og livskvalitet. De rammer og omgivelser, måltidet indtages i, ligesom måden, hvorpå maden præsenteres, er andre vigtige aspekter, der påvirker oplevelsen af måltidssituationen. De mange forskellige aspekter af måltidssituationen kan alle på forskellig vis påvirke ældres appetit, ernæringstilstand og livskvalitet. Derfor er det afgørende for ældre, at måltidet bliver en godoplevelse, og at det er af en høj kvalitet. Måltidsbarometeret er et redskab, der sætter fokus på hele måltidssituationen; det vil sige ikke kun på selve maden, men hele processen fra produktionen af maden til spisesituationen. Kommunerne og kommunernes leverandører på ældreområdet kan bruge måltidsbarometeret til at vurdere, hvor gode forudsætninger der er til stede for at levere måltider af høj kvalitet til ældre borgere. Samtidig giver måltidsbarometeret anbefalinger til, hvilke tiltag der kan iværksættes for at forbedre kvaliteten. Hvad er måltidsbarometeret? Måltidsbarometeret er et elektronisk selvevalueringsredskab, der kan anvendes på kommunernes eget initiativ og som ikke kræver mange ressourcer. Redskabet er baseret på lederes og udvalgte medarbejderes besvarelser af en række spørgsmål inden for fem principper (råvarekvalitet, kulinarisk kvalitet, måltidets sociale og fysiske rammer, arbejdet med ernæring samt tværfagligt samarbejde og kommunikation), der samlet set definerer en god måltidssituation. Spørgsmålene er i overvejende grad rettet mod ledernes og medarbejdernes egne oplevelser af og viden omkring arbejdet med måltider til ældre borgere. Det tager cirka 20 minutter pr. leder og medarbejder at besvare spørgsmålene. 4
5 På baggrund af besvarelserne gives en vurdering af, hvor gode forudsætninger der er til stede for at levere måltider af høj kvalitet til ældre borgere. Der genereres således automatisk en overskuelig rapport, der omfatter målrettede anvisninger til, på hvilke områder der med fordel kan skabes øget fokus, og hvor der kan igangsættes en indsats for at sikre bedre måltider til ældre borgere. Hvad kan måltidsbarometeret bruges til? Status Måltidsbarometeret kan på en enkel og lærerig måde hjælpe med at give en indikation af kvaliteten af måltiderne til ældre borgere. Måltidsbarometeret giver således øget indsigt i og status på, hvordan der arbejdes med måltider til ældre borgere på tværs af køkkener, plejecentre og hjemmeplejedistrikter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at måltidsbarometeret først og fremmest er baseret på lederes og udvalgte medarbejderes egne subjektive oplevelser Derfor kan redskabet kun give en indikation og ikke et udtømmende billede af, hvordan der arbejdes med måltider. Måltidsbarometeret bør derfor heller ikke anvendes som et kontrolredskab, men i stedet danne udgangspunkt for dialog, udvikling og læring i forbindelse med at løfte kvaliteten af måltiderne for ældre borgere. Til vurderingen knyttes derfor en række målrettede konkrete anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med at skabe bedre måltider for ældre borgere. Køkkenet, plejecentret og hjemmeplejedistriktet kan også anvende måltidsbarometeret til en særskilt vurdering af, hvorledes enhederne hver især bidrager til måltidssituationen. Det skal fremhæves, at tværfagligheden mellem de samarbejdende parter er helt afgørende for at vurdere den samlede kvalitet af måltidssituationen. Det anbefales derfor, at måltidsbarometeret altid anvendes af alle de samarbejdende parter og ikke kun af én enhed. Dokumentation Udover at kunne anvendes som et statusredskab giver måltidsbarometeret helt konkret produktionskøkkener, plejecentre og hjemmeplejedistrikter mulighed for at se og synliggøre, hvor gode forudsætninger der ved hjælp af samarbejde er til stede for at levere måltider af høj kvalitet til ældre borgere. Dette vil sammenholdt med dokumentation af ældre borgeres ernæringstilstand og funktionsniveau give et godt grundlag for dokumentation af effekten af indsatser på området. I forlængelse heraf vil redskabet også kunne bidrage til at skabe øget medarbejderengagement og stolthed gennem synliggørelse af styrker, fastsætte fælles mål og fejre opnåede resultater. Opfølgning på politiske mål Måltidsbarometeret kan også fungere som grundlag for opfølgning på de politiske mål for mad og måltider til ældre borgere, som kommunalbestyrelserne har sat, mens de kommuner, der endnu ikke har ud- 5
6 viklet en mad- og måltidspolitik på ældreområdet, med fordel kan anvende redskabet som basis for drøftelser om, hvad en måltidspolitik bør indeholde. Samtidig kan redskabet sikre en synlig kobling mellem de politiske målsætninger for måltider til ældre borgere, kvalitetsstandarder og leverandørkrav. Læring og udvikling Men måltidsbarometeret er mere end opfølgning og vurdering. Det giver også konkrete anvisninger til, hvordan måltiderne kan blive endnu bedre. Anvisningerne kan med fordel bruges som udgangspunkt for overvejelser om udvikling og evaluering af nuværende praksis. Yderligere kan de bruges som inspiration og læring til den gode måltidssituation både i forhold til den enkelte enhed, men også på tværs af enhederne. Måltidsbarometeret kan således bidrage til et tværfagligt løft. 6
7 Måltidssituationens centrale parter Måltidsbarometerets omdrejningspunkter Der er stor forskel på, hvor meget støtte ældre borgere har brug for under måltidet. I mange tilfælde har ældre borgere alene behov for støtte til madlavningen og har endnu ressourcer til selv at skabe en god situation omkring måltidet. Andre ældre har brug for støtte til hele måltidssituationen. I disse tilfælde omfatter måltidet flere parter end den spisende selv. Køkkenet er centralt uanset omfanget af ældre borgeres behov for støtte, men derudover er plejepersonalet i hjemmeplejen og på plejecentrene også helt afgørende i forbindelse med en god måltidssituation. De centrale parter udfylder forskellige roller omkring måltidssituationen. Parternes ansvar i forbindelse med at sikre en god måltidssituation omfatter nedenstående parametre: Madens kvalitet (fx råvarer, kulinarisk kvalitet, anretning og appetitlighed) er både køkkenets og plejepersonalets ansvar. Rammerne for måltidet (fx indretning og den sociale kontekst) er plejepersonalets ansvar. Organisationen (fx ledelsens prioritering, målsætninger, arbejdsgange og uddannelse) er både køkkenets, plejepersonalets og ledelsens ansvar. Eksempel Produktionskøkken med tre forskellige samarbejdsrelationer Måltidsbarometeret tager først og fremmest udgangspunkt i de køkkener, der producerer mad til ældre borgere, og køkkenernes aftagerenheder som for eksempel plejecentre eller hjemmeplejedistrikter. Det kan være forskelligt fra køkken til køkken, hvor mange enheder der leveres mad til, og hvem disse enheder er. Eksempelvis leverer nogle køkkener alene mad til ældre på plejecentre, mens andre leverer til både plejecentre og ældre i egen bolig (hjemmeplejedistrikter). I måltidsbarometeret betegnes dette som forskellige samarbejdsrelationer, inden for hvilke den enkelte relation kan have forskellige forudsætninger for at levere måltidssituationer af høj kvalitet (se eksemplet til venstre). Jo stærkere et samarbejde parterne har, jo bedre er deres forudsætninger for at løfte kvaliteten af måltidssituationen i fællesskab. Eksempelvis kan et køkken have et stærkt samarbejde præget af et stort tværfagligt fokus med plejecenter A, hvilket giver gode forudsætninger for at levere gode måltidssituationer. Til gengæld har samme køkken måske et andet og knap så stærkt samarbejde med plejecenter B, hvilket kan have negative konsekvenser for parternes forudsætninger for at levere gode måltider. Disse to samarbejdsrelationer vil med udgangspunkt i måltidsbarometeret opnå vidt forskellige vurderinger og anbefalinger. 7
8 Måltidets fem principper Måltidsbarometerets omdrejningspunkter er de fem principper, der tilsammen er afgørende for en god måltidssituation. Under hvert af de fem principper er tilknyttet en række spørgsmål, der efter relevans målrettes henholdsvis produktionskøkkenet, plejecentret og hjemmeplejen. Kulinarisk kvalitet Måltidets fem principper Den kulinariske kvalitet er et udtryk for den sanseoplevelse, måltidet samlet set tilbyder. Det gode måltid kommer sanserne i møde med duft, farver, konsistens og smag, der gør netop det måltid til noget helt særligt. Også selvom det bare er torsdag og hverdagsmad. Måltidet skal tilberedes og serveres med faglighed og omsorg. Nedenfor findes eksempler på spørgsmål, som de enkelte enheder skal besvare omkring måltidets kulinariske kvalitet. Råvarekvalitet Kvaliteten af de fødevarer, der bliver brugt i produktionen af mad, er helt afgørende for måltidets kvalitet. Men hvad er råvarekvalitet? Friskhed, sæson, enkelhed, variation og økologi er i den forbindelse centrale elementer. Muligheden for at efterleve en god råvarekvalitet afhænger blandt andet af køkkenpersonalets kendskab til sæsoner og råvarer, men også af køkkenpersonalets evne til at anvende forskellige udskæringer, arter og sorter. Andre vigtige faktorer er tid, køkkenfaglige færdigheder, udstyr og holdning til kvalitet. Princippet vedrørende råvarekvalitet er alene målrettet køkkenet. Plejecentre og hjemmeplejen har typisk ikke stor indflydelse på valget af råvarer til den mad, der produceres til ældre borgere. 8
9 Nedenfor findes eksempler på spørgsmål, som køkkenet kan blive stillet omkring de råvarer, der anvendes i madproduktionen. Måltidets sociale og fysiske rammer Omgivelser, omsorg og samvær er typisk med til at gøre måltidet til en god oplevelse. Måltidet skal være i centrum, og målet skal være, at ældre borgere føler sig trygge og oplever sig set, hørt og respekteret i samværet, i snakken og under maden. Det kræver ansvarligt personale, der skaber gode rammer og sørger for, at maden kommer til sin ret. Derudover skal personalet sikre, at stemningen er god. Nedenfor findes eksempler på spørgsmål, som de enkelte enheder kan blive stillet omkring måltidets sociale og fysiske rammer. Arbejdet med ernæring Madens ernæringsmæssige kvalitet skal sikre den rette ernæring til de personer, der spiser den. De ernæringsmæssige behov afhænger blandt andet af helbredstilstand og aktivitetsniveau, og de specifikke kostråd for ældre borgere skal følges. Arbejdet med ernæring berører alle tre enheder. For køkkenet er det blandt andet centralt at sikre, at måltiderne har det rette næringsindhold, mens det centrale for plejepersonalet er at følge borgernes vægt og appetit og handle på eventuelle ændringer. 9
10 Nedenfor findes eksempler på spørgsmål, som de enkelte enheder kan blive stillet omkring arbejdet med ernæring. Tværfagligt samarbejde og kommunikation De organisatoriske og menneskelige forhold på arbejdspladsen er afgørende for køkkenpersonalets og plejepersonalets engagement inden for produktion af mad, servering og spisning. Arbejdsglæde og faglig stolthed følges ad. For at det skal lykkes, må ledelsen, køkkenpersonalet og plejepersonalet arbejde sammen i en klar rollefordeling, hvor alle aktivt tager ansvar for det gode måltid. Eksempelvis er det køkkenets ansvar at have de rette tilbud til borgerne, men det kræver samarbejde med plejepersonalet at sikre, at måltiderne bliver indtaget og oplevet som mad af høj kvalitet. Nedenfor findes eksempler på spørgsmål, som de enkelte enheder kan blive stillet i forbindelse med tværfagligt samarbejde og kommunikation. 10
11 Uanset hvilken dagsorden, der sættes for brug af måltidsbarometeret, er det svært at finde argumenter for ikke at bruge det. Redskabet er en rigtig god anledning til at overveje, om kræfterne lægges de rigtige steder for at få de bedste måltider for ældre borgere. Redskabet kan således bruges som basis for intern refleksion eller som led i systematisk opfølgning på politiske målsætninger for området. 11
12 Hvad består måltidsbarometeret af? Måltidsbarometeret består af følgende tre elementer: 1. Introduktion til måltidsbarometeret 2. Kvalitetsevalueringsredskabet måltidsbarometeret 3. Måltidbarometeret i praksis Introduktion til måltidsbarometeret indeholder en samlet beskrivelse af måltidsbarometeret, herunder baggrund, formål, udbytte, indhold m.v. Introduktionen kan med fordel anvendes til at opnå en overordnet forståelse af, hvordan redskabet kan skabe værdi i forbindelse med arbejdet med måltider til ældre borgere i kommunen. Kvalitetsevalueringsredskabet måltidbarometeret er kvalitetsevalueringens centrale omdrejningspunkt, som er baseret på et it-system, som Servicestyrelsen stiller til rådighed for landets kommuner. Systemet gør det muligt at oprette og gennemføre kvalitetsevalueringer af madservicen i kommunen og efterfølgende hente rapporter med vurderinger og anbefalinger til forbedringer. Adgang til kvalitetsevalueringsredskabet måltidsbarometeret fås på Måltidsbarometeret i praksis er en drejebog, som blandt andet beskriver, hvad der skal til for at komme godt i gang og komme i mål med kvalitetsevalueringen. Med drejebogen følger desuden en trinvis beskrivelse af, hvordan man opstarter en elektronisk kvalitetsevaluering enten som administrator i kommunen eller som leder for et køkken, plejecenter eller hjemmeplejedistrikt. 12
Måltidsbarometeret i praksis
Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation
Læs mereTallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer
Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet 19. august 2013 Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os, er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og
Læs mereKøkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet
Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet 27. juni 2013 Kære borger i Bornholms Regionskommune Formålet med at udarbejde en mad- og måltidspolitik for ældreområdet er, at skabe et fælles formuleret grundlag
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereDisposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed
Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om
Læs mereFristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system
Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den
Læs mereOslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus
Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune
APPETIT PÅ LIVET Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune 2019-2021 1 Forord Morsø Kommune ønsker med mad- og måltidspolitikken at bidrage til øget livskvalitet og trivsel
Læs mereVærdighedspolitik. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:... 2 Visioner og hvordan de opnås... 4 Livskvalitet... 4 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereMad med mening mad og måltidspolitik for:
Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereMeget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020
Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen
Læs mereKommissorium for ernæringsteam
1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,
Læs mereSPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE
SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,
Læs mereMariagerfjord kommune. Mad- og måltidsstrategi God mad Godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre
Mariagerfjord kommune Mad- og måltidsstrategi God mad Godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre Fra deltagelse i God mad Godt liv til implementering af mad- og måltidsstrategi.
Læs mereKvalitetsstandard. Kostforplejning i plejeboliger. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Kostforplejning i plejeboliger Godkendt af byrådet d. Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En aktiv
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereAktivitetskalender Projekt God mad godt liv. November 2009
Aktivitetskalender Projekt God mad godt liv November 2009 Kalenderplan over aktiviteter - 2009 November 2009 11 13 Hele dagen Tværgående Besøgsdage i projektkommunerne - Afdækning af praksis herunder arbejdsgange
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereDET GODE MÅLTID - GODT HVERDAGSLIV
DET GODE MÅLTID - GODT HVERDAGSLIV Bordets glæder lader sig nyde på ethvert alderstrin, under alle livsvilkår, i alle lande og hver eneste dag; de kan dyrkes jævnsides med alle andre nydelser og bliver
Læs mereVærdighedspolitik Sammen om det gode liv
Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige
Læs mereKostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003
Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte
Læs mereVeje til god mad og godt liv for ældre borgere
Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Implementeringsguide til indsatser i den kommunale forvaltning omkring mad og måltider Socialstyrelsen - social viden til gavn Veje til god mad og godt liv
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereMad- & Måltidspolitik
Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mere23. marts Sagsnr Afdækning af udfordringer ved at opnå 90 % økologi på plejecentre. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT 23. marts 2018 Afdækning af udfordringer ved at opnå 90 % økologi på plejecentre På baggrund af et medlemsforslag
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereMad og måltider på plejecentre i Norddjurs Kommune 2018
Kvalitetsstandard: Mad og måltider på plejecentre i Norddjurs Kommune 2018 Målgruppe Målgruppen for tilbuddet er alle beboere på plejecentre i Norddjurs Kommune samt beboere på korttidspladser på sundheds-
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereIndholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3
Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd
VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg
Læs mereSamarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Stevns Kommune Tilskud:4.632.000 Link til værdighedspolitik: http://stevns.dk/sites/default/files/om_kommunen/planer_poli
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereAktivitetsplan mad- og måltidspolitik
Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Politikken på mad- og måltidsområdet indeholder aktiviteter med udgangspunktet i visionen og målsætningerne. Nedenstående overordnede forslag til aktiviteter uddybes
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereVelfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det
Læs mereVersion af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale
Læs mereErnæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring
Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen
Læs mereSkole madens mange muligheder
Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også
Læs mereVejerslev Ældrecenter. Oktober 2018
Vejerslev Ældrecenter Oktober 2018 1. TILSYNETS SAMLEDE RESULTAT 1.1 Overordnet vurdering På vegne af Morsø Kommune har Evidentia foretaget et tilsyn med Vejerslev Ældrecenter. Det er vores vurdering,
Læs mereUanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Lørdag den 3. december 2011 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune Lørdag den 3. december 2011 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Vester
Læs mereSMAG Skønne måltider til alle gamle
SMAG Skønne måltider til alle gamle Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt forskning og gode erfaringer om måltider til ældre i en hvidbog. Denne folder skal ses som en appetitvækker. Mange
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereLivskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død
Værdighed Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Det handler om respekt At være afhængig af hjælp, fordi man er
Læs mereVeje til god mad og godt liv for ældre borgere
Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Implementeringsguide til indsatser i køkkenerne omkring mad og måltider Socialstyrelsen - social viden til gavn Veje til god mad og godt liv for ældre borgere
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE DATO FOR ÆNDRING Værdighedspolitik i Holbæk Kommune Med værdighedspolitikken udstikker vi en retning for, hvordan vi sammen skaber muligheder for, at alle oplever et
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereProjekt god mad - godt liv
NOTAT Fra: Til: Vibeke Høy Worm, Ældreenheden Departementet Dato: 8. januar 2009 Ældreenheden Vibeke Høy Worm vwo@servicestyrelsen.dk Resumé: Projektbeskrivelse af projekt God mad godt liv Projekt god
Læs merePolitik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereOVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE
OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse
Læs merePolitik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016
Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.
Læs mereKommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune
Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereRolstruplund Plejecenter. December 2018
Rolstruplund Plejecenter December 2018 1. TILSYNETS SAMLEDE RESULTAT 1.1 Overordnet vurdering På vegne af Morsø Kommune har Evidentia foretaget et tilsyn med Rolstruplund Plejecenter. Det er vores vurdering,
Læs mereÆldrepolitisk konference 25. april 2017
Madservice Viborg Viborg Kommune Ældrepolitisk konference 25. april 2017 Mad og ernæring. Viborg kommunes indsats med at skabe et aktivt liv i Bo-enhederne med fokus på hjemlighed og hverdagsliv Hvem er
Læs mereVærdig ældremad. Hvad er værdig ældremad? Hvorfor er mad vigtigt?
Præsentation Værdig ældremad Hvad er værdig ældremad? Det er mad man har lyst til at spise fordi det ser lækkert ud, dufter dejligt og smager godt Hvorfor er mad vigtigt? Det er dejligt Det er livsnødvendig
Læs mereVærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken
stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereMål for temaet om livskvalitet 1. Rehabilitering. Udkast til Ældre- og Værdighedspolitik 2018
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereBrian Dybro Formand for Sundhedsudvalget. November Mad- og måltidsstrategien er vedtaget i Odense Byråd d. 23. november 2016.
Sammen om bedre Måltider er Odenses strategi på mad- og måltidsområdet. I strategien kan du læse vores fælles historie og de seks bærende politiske værdier for mad og måltider i Odense. Strategien handler
Læs merePolitik for tilsyn. Uanmeldte tilsyn. Center for Sundhed og Omsorg
Politik for tilsyn Uanmeldte tilsyn Center for Sundhed og Omsorg Baggrund og indledning Center for Sundhed og Omsorg i ønsker at udarbejde en ny politik for tilsyn på centrets områder. Behovet for det
Læs mereDer er udarbejdet en Demensstrategi, som særligt udmønter Ældre- og Værdighedspolitikkens intentioner i forhold til mennesker med demenslidelse.
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereVærdigheds-politik
Værdigheds-politik 2018-2021 for ældreområdet Forord Herlev Kommune kan her præsentere Værdighedspolitik 2018-2021. Med værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle og styrke
Læs mereMad der smager af meget mere
Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der
Læs mereLivskvalitet & funktionsevne
Livskvalitet & funktionsevne - fra mad til rehabilitering Fuldmægtig Julie Møller Kontoret for ældre og demens En måltidsrejse En tidsrejse 2001: Bedre mad til ældre 2006: Anbefalinger for udvikling af
Læs merePolitik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2018
Politik for en værdig ældrepleje i 2018 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet. Uanset hvilken vej
Læs mereVærdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016
Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal
Læs mereKostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008.
14. februar 2008 Kontaktperson Leder af køkken og Madservice Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009 Mona Carøe www.syddjurs.dk Side 1 Indledning Med etableringen af Syddjurs Kommune
Læs mereODENSEMODELLEN MAD OG MÅLTIDER
ODENSEMODELLEN MAD OG MÅLTIDER REHABILITERING, MAD OG MÅLTIDER Ældre- og Handicapforvaltningens transformation til en rehabiliterende forvaltning er kendt i hele Danmark, og udenlandske gæster kommer jævnligt
Læs mereVærdighedspolitik Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...
Læs mereVærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016/17. om politikken
stevns kommune 2016/17 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016/17 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst
Læs mereEn undersøgelse af den kommunale MAD. service
En undersøgelse af den kommunale MAD service En undersøgelse af den kommunale MAD service Du kan læse mere om undersøgelsens metode i bilagsrapporten og delundersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereErnæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder
Ernæringsprojekt 2018 Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder Evidens! En stor del af Frederiksberg kommunens ca. 4150 ældre i hjemmepleje og på plejecentre spiser ikke optimalt. De er underernærede,
Læs mereSocial og sundhed Ikke indarbejdede ændringer Budget
Social og sundhed Ikke indarbejdede ændringer Budget 2020-2023 I 1000 kr. Regnskab 2018 Opr. 2019 Basisbudget 2020 BF 2020 BO 2021 Ændringer BO 2022 BO 2023 SSU's beslutning 17.6.19: Forslag 2440-2449
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig
Læs mereKvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet
Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen
Læs mere