Introduktion til måltidsbarometeret

Transkript

1 Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer..

2 Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer. Denne publikation er ét af flere redskaber, der er udviklet som led i Servicestyrelsens projekt God mad Godt liv. Formålet med projektet er at give redskaber og inspiration til, hvordan produktionskøkkener, plejecentre og hjemmeplejen i højere grad kan levere måltider af høj kvalitet til ældre hjemmeboende borgere og ældre borgere på plejecentre. Servicestyrelsen Ældreenheden Skibhusvej 52B, 3. sal 5000 Odense C Telefon: Download publikationen på Indholdet er udarbejdet for Servicestyrelsen af Deloitte i samarbejde med Kbh Madhus. Redskabet måltidsbarometeret er inspireret af Kbh madhus redskab Køkkenløftet. Derudover har projektkommunerne Århus, Roskilde, København, Kerteminde og Mariagerfjord bidraget til at kvalificere, afprøve og evaluere måltidsbarometeret. Brugerfladen er udarbejdet af Version A. Der kan frit citeres fra publikationen ved angivelse af kilde. Oktober

3 Indhold Hvad er et godt måltid?... 4 Måltidsbarometerets omdrejningspunkter... 7 Hvad består måltidsbarometeret af?

4 Hvad er et godt måltid? Måltidet har stor betydning for ældre borgere. Men hvad er et godt måltid? Og hvordan kan det gøres bedre? Tværfaglighed og det rette fokus kan bane vejen for det gode måltid. En måltidssituation for ældre borgere rummer mere end den ret, der er på menuen. Måltidssituationen indeholder også de sociale aspekter omkring måltidet. Noget, der bliver endnu vigtigere, når hverdagen ikke længere byder på et travlt arbejdsliv, og når kontakten til familie og venner måske er blevet mindre. Men måltidet rummer også ernæringsmæssige aspekter. Den rigtige ernæring kan nedsætte sygelighed og bidrage til et bedre psykisk og fysisk helbred hos ældre og dermed også øge trivsel og livskvalitet. De rammer og omgivelser, måltidet indtages i, ligesom måden, hvorpå maden præsenteres, er andre vigtige aspekter, der påvirker oplevelsen af måltidssituationen. De mange forskellige aspekter af måltidssituationen kan alle på forskellig vis påvirke ældres appetit, ernæringstilstand og livskvalitet. Derfor er det afgørende for ældre, at måltidet bliver en godoplevelse, og at det er af en høj kvalitet. Måltidsbarometeret er et redskab, der sætter fokus på hele måltidssituationen; det vil sige ikke kun på selve maden, men hele processen fra produktionen af maden til spisesituationen. Kommunerne og kommunernes leverandører på ældreområdet kan bruge måltidsbarometeret til at vurdere, hvor gode forudsætninger der er til stede for at levere måltider af høj kvalitet til ældre borgere. Samtidig giver måltidsbarometeret anbefalinger til, hvilke tiltag der kan iværksættes for at forbedre kvaliteten. Hvad er måltidsbarometeret? Måltidsbarometeret er et elektronisk selvevalueringsredskab, der kan anvendes på kommunernes eget initiativ og som ikke kræver mange ressourcer. Redskabet er baseret på lederes og udvalgte medarbejderes besvarelser af en række spørgsmål inden for fem principper (råvarekvalitet, kulinarisk kvalitet, måltidets sociale og fysiske rammer, arbejdet med ernæring samt tværfagligt samarbejde og kommunikation), der samlet set definerer en god måltidssituation. Spørgsmålene er i overvejende grad rettet mod ledernes og medarbejdernes egne oplevelser af og viden omkring arbejdet med måltider til ældre borgere. Det tager cirka 20 minutter pr. leder og medarbejder at besvare spørgsmålene. 4

5 På baggrund af besvarelserne gives en vurdering af, hvor gode forudsætninger der er til stede for at levere måltider af høj kvalitet til ældre borgere. Der genereres således automatisk en overskuelig rapport, der omfatter målrettede anvisninger til, på hvilke områder der med fordel kan skabes øget fokus, og hvor der kan igangsættes en indsats for at sikre bedre måltider til ældre borgere. Hvad kan måltidsbarometeret bruges til? Status Måltidsbarometeret kan på en enkel og lærerig måde hjælpe med at give en indikation af kvaliteten af måltiderne til ældre borgere. Måltidsbarometeret giver således øget indsigt i og status på, hvordan der arbejdes med måltider til ældre borgere på tværs af køkkener, plejecentre og hjemmeplejedistrikter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at måltidsbarometeret først og fremmest er baseret på lederes og udvalgte medarbejderes egne subjektive oplevelser Derfor kan redskabet kun give en indikation og ikke et udtømmende billede af, hvordan der arbejdes med måltider. Måltidsbarometeret bør derfor heller ikke anvendes som et kontrolredskab, men i stedet danne udgangspunkt for dialog, udvikling og læring i forbindelse med at løfte kvaliteten af måltiderne for ældre borgere. Til vurderingen knyttes derfor en række målrettede konkrete anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med at skabe bedre måltider for ældre borgere. Køkkenet, plejecentret og hjemmeplejedistriktet kan også anvende måltidsbarometeret til en særskilt vurdering af, hvorledes enhederne hver især bidrager til måltidssituationen. Det skal fremhæves, at tværfagligheden mellem de samarbejdende parter er helt afgørende for at vurdere den samlede kvalitet af måltidssituationen. Det anbefales derfor, at måltidsbarometeret altid anvendes af alle de samarbejdende parter og ikke kun af én enhed. Dokumentation Udover at kunne anvendes som et statusredskab giver måltidsbarometeret helt konkret produktionskøkkener, plejecentre og hjemmeplejedistrikter mulighed for at se og synliggøre, hvor gode forudsætninger der ved hjælp af samarbejde er til stede for at levere måltider af høj kvalitet til ældre borgere. Dette vil sammenholdt med dokumentation af ældre borgeres ernæringstilstand og funktionsniveau give et godt grundlag for dokumentation af effekten af indsatser på området. I forlængelse heraf vil redskabet også kunne bidrage til at skabe øget medarbejderengagement og stolthed gennem synliggørelse af styrker, fastsætte fælles mål og fejre opnåede resultater. Opfølgning på politiske mål Måltidsbarometeret kan også fungere som grundlag for opfølgning på de politiske mål for mad og måltider til ældre borgere, som kommunalbestyrelserne har sat, mens de kommuner, der endnu ikke har ud- 5

6 viklet en mad- og måltidspolitik på ældreområdet, med fordel kan anvende redskabet som basis for drøftelser om, hvad en måltidspolitik bør indeholde. Samtidig kan redskabet sikre en synlig kobling mellem de politiske målsætninger for måltider til ældre borgere, kvalitetsstandarder og leverandørkrav. Læring og udvikling Men måltidsbarometeret er mere end opfølgning og vurdering. Det giver også konkrete anvisninger til, hvordan måltiderne kan blive endnu bedre. Anvisningerne kan med fordel bruges som udgangspunkt for overvejelser om udvikling og evaluering af nuværende praksis. Yderligere kan de bruges som inspiration og læring til den gode måltidssituation både i forhold til den enkelte enhed, men også på tværs af enhederne. Måltidsbarometeret kan således bidrage til et tværfagligt løft. 6

7 Måltidssituationens centrale parter Måltidsbarometerets omdrejningspunkter Der er stor forskel på, hvor meget støtte ældre borgere har brug for under måltidet. I mange tilfælde har ældre borgere alene behov for støtte til madlavningen og har endnu ressourcer til selv at skabe en god situation omkring måltidet. Andre ældre har brug for støtte til hele måltidssituationen. I disse tilfælde omfatter måltidet flere parter end den spisende selv. Køkkenet er centralt uanset omfanget af ældre borgeres behov for støtte, men derudover er plejepersonalet i hjemmeplejen og på plejecentrene også helt afgørende i forbindelse med en god måltidssituation. De centrale parter udfylder forskellige roller omkring måltidssituationen. Parternes ansvar i forbindelse med at sikre en god måltidssituation omfatter nedenstående parametre: Madens kvalitet (fx råvarer, kulinarisk kvalitet, anretning og appetitlighed) er både køkkenets og plejepersonalets ansvar. Rammerne for måltidet (fx indretning og den sociale kontekst) er plejepersonalets ansvar. Organisationen (fx ledelsens prioritering, målsætninger, arbejdsgange og uddannelse) er både køkkenets, plejepersonalets og ledelsens ansvar. Eksempel Produktionskøkken med tre forskellige samarbejdsrelationer Måltidsbarometeret tager først og fremmest udgangspunkt i de køkkener, der producerer mad til ældre borgere, og køkkenernes aftagerenheder som for eksempel plejecentre eller hjemmeplejedistrikter. Det kan være forskelligt fra køkken til køkken, hvor mange enheder der leveres mad til, og hvem disse enheder er. Eksempelvis leverer nogle køkkener alene mad til ældre på plejecentre, mens andre leverer til både plejecentre og ældre i egen bolig (hjemmeplejedistrikter). I måltidsbarometeret betegnes dette som forskellige samarbejdsrelationer, inden for hvilke den enkelte relation kan have forskellige forudsætninger for at levere måltidssituationer af høj kvalitet (se eksemplet til venstre). Jo stærkere et samarbejde parterne har, jo bedre er deres forudsætninger for at løfte kvaliteten af måltidssituationen i fællesskab. Eksempelvis kan et køkken have et stærkt samarbejde præget af et stort tværfagligt fokus med plejecenter A, hvilket giver gode forudsætninger for at levere gode måltidssituationer. Til gengæld har samme køkken måske et andet og knap så stærkt samarbejde med plejecenter B, hvilket kan have negative konsekvenser for parternes forudsætninger for at levere gode måltider. Disse to samarbejdsrelationer vil med udgangspunkt i måltidsbarometeret opnå vidt forskellige vurderinger og anbefalinger. 7

8 Måltidets fem principper Måltidsbarometerets omdrejningspunkter er de fem principper, der tilsammen er afgørende for en god måltidssituation. Under hvert af de fem principper er tilknyttet en række spørgsmål, der efter relevans målrettes henholdsvis produktionskøkkenet, plejecentret og hjemmeplejen. Kulinarisk kvalitet Måltidets fem principper Den kulinariske kvalitet er et udtryk for den sanseoplevelse, måltidet samlet set tilbyder. Det gode måltid kommer sanserne i møde med duft, farver, konsistens og smag, der gør netop det måltid til noget helt særligt. Også selvom det bare er torsdag og hverdagsmad. Måltidet skal tilberedes og serveres med faglighed og omsorg. Nedenfor findes eksempler på spørgsmål, som de enkelte enheder skal besvare omkring måltidets kulinariske kvalitet. Råvarekvalitet Kvaliteten af de fødevarer, der bliver brugt i produktionen af mad, er helt afgørende for måltidets kvalitet. Men hvad er råvarekvalitet? Friskhed, sæson, enkelhed, variation og økologi er i den forbindelse centrale elementer. Muligheden for at efterleve en god råvarekvalitet afhænger blandt andet af køkkenpersonalets kendskab til sæsoner og råvarer, men også af køkkenpersonalets evne til at anvende forskellige udskæringer, arter og sorter. Andre vigtige faktorer er tid, køkkenfaglige færdigheder, udstyr og holdning til kvalitet. Princippet vedrørende råvarekvalitet er alene målrettet køkkenet. Plejecentre og hjemmeplejen har typisk ikke stor indflydelse på valget af råvarer til den mad, der produceres til ældre borgere. 8

9 Nedenfor findes eksempler på spørgsmål, som køkkenet kan blive stillet omkring de råvarer, der anvendes i madproduktionen. Måltidets sociale og fysiske rammer Omgivelser, omsorg og samvær er typisk med til at gøre måltidet til en god oplevelse. Måltidet skal være i centrum, og målet skal være, at ældre borgere føler sig trygge og oplever sig set, hørt og respekteret i samværet, i snakken og under maden. Det kræver ansvarligt personale, der skaber gode rammer og sørger for, at maden kommer til sin ret. Derudover skal personalet sikre, at stemningen er god. Nedenfor findes eksempler på spørgsmål, som de enkelte enheder kan blive stillet omkring måltidets sociale og fysiske rammer. Arbejdet med ernæring Madens ernæringsmæssige kvalitet skal sikre den rette ernæring til de personer, der spiser den. De ernæringsmæssige behov afhænger blandt andet af helbredstilstand og aktivitetsniveau, og de specifikke kostråd for ældre borgere skal følges. Arbejdet med ernæring berører alle tre enheder. For køkkenet er det blandt andet centralt at sikre, at måltiderne har det rette næringsindhold, mens det centrale for plejepersonalet er at følge borgernes vægt og appetit og handle på eventuelle ændringer. 9

10 Nedenfor findes eksempler på spørgsmål, som de enkelte enheder kan blive stillet omkring arbejdet med ernæring. Tværfagligt samarbejde og kommunikation De organisatoriske og menneskelige forhold på arbejdspladsen er afgørende for køkkenpersonalets og plejepersonalets engagement inden for produktion af mad, servering og spisning. Arbejdsglæde og faglig stolthed følges ad. For at det skal lykkes, må ledelsen, køkkenpersonalet og plejepersonalet arbejde sammen i en klar rollefordeling, hvor alle aktivt tager ansvar for det gode måltid. Eksempelvis er det køkkenets ansvar at have de rette tilbud til borgerne, men det kræver samarbejde med plejepersonalet at sikre, at måltiderne bliver indtaget og oplevet som mad af høj kvalitet. Nedenfor findes eksempler på spørgsmål, som de enkelte enheder kan blive stillet i forbindelse med tværfagligt samarbejde og kommunikation. 10

11 Uanset hvilken dagsorden, der sættes for brug af måltidsbarometeret, er det svært at finde argumenter for ikke at bruge det. Redskabet er en rigtig god anledning til at overveje, om kræfterne lægges de rigtige steder for at få de bedste måltider for ældre borgere. Redskabet kan således bruges som basis for intern refleksion eller som led i systematisk opfølgning på politiske målsætninger for området. 11

12 Hvad består måltidsbarometeret af? Måltidsbarometeret består af følgende tre elementer: 1. Introduktion til måltidsbarometeret 2. Kvalitetsevalueringsredskabet måltidsbarometeret 3. Måltidbarometeret i praksis Introduktion til måltidsbarometeret indeholder en samlet beskrivelse af måltidsbarometeret, herunder baggrund, formål, udbytte, indhold m.v. Introduktionen kan med fordel anvendes til at opnå en overordnet forståelse af, hvordan redskabet kan skabe værdi i forbindelse med arbejdet med måltider til ældre borgere i kommunen. Kvalitetsevalueringsredskabet måltidbarometeret er kvalitetsevalueringens centrale omdrejningspunkt, som er baseret på et it-system, som Servicestyrelsen stiller til rådighed for landets kommuner. Systemet gør det muligt at oprette og gennemføre kvalitetsevalueringer af madservicen i kommunen og efterfølgende hente rapporter med vurderinger og anbefalinger til forbedringer. Adgang til kvalitetsevalueringsredskabet måltidsbarometeret fås på Måltidsbarometeret i praksis er en drejebog, som blandt andet beskriver, hvad der skal til for at komme godt i gang og komme i mål med kvalitetsevalueringen. Med drejebogen følger desuden en trinvis beskrivelse af, hvordan man opstarter en elektronisk kvalitetsevaluering enten som administrator i kommunen eller som leder for et køkken, plejecenter eller hjemmeplejedistrikt. 12