Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.3.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0160/2014 af Ottó Hermann, ungarsk statsborger, om klassificering af et fuglepar avlet i fangeskab som beskyttet art og påstået overtrædelse af den frie bevægelighed for varer 1. Sammendrag Andrageren anfører, at han i 2010 købte et par brune dompapper, som var attesterede som avlet i fangeskab. Da han bragte dem hjem, fik han at vide, at de var en beskyttet art. Han påstår, at fugle, som er opdrættet i fangeskab, ikke bør omfattes af kategorien "vilde arter". Andrageren henviser til Cassis de Dijon-sagen (nr. 120/78), hvor Domstolen fastslog, at hvis et produkt fremstilles lovligt og distribueres i en medlemsstat, skal det anses for at kunne distribueres frit i hele Fællesskabet, og import til en anden medlemsstat kan ikke begrænses eller forbydes. Sag C-100/08 (Kommissionen mod Belgien) understregede ligeledes, at hensyn til offentlig sundhed og miljø ikke altid er tilstrækkelige til at begrænse varers frie bevægelighed. Andrageren indgav en klage til Europa-Kommissionen, men hans sag blev lukket i juli 2012. Han gør indsigelse imod den afgørelse, som Kommission traf, som efter andragerens mening ikke blev behandlet indgående nok af Kommissionens personale, som for let accepterede de oplysninger, de havde fået af de ungarske myndigheder. Han anmoder derfor om Parlamentets hjælp til denne sag. 2. Opfyldelse af betingelserne for behandling Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 22. december 2014). Kommissionen anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 216, stk. 6). 3. Kommissionens svar, modtaget den 26. august 2015 Andrageren anfører, at han i 2010 købte et par brune dompapper, som var attesterede som avlet i fangeskab. Da han bragte dem hjem, fik han at vide, at de var en beskyttet art. Han CM\1091350.doc PE567.510v02-00 Forenet i mangfoldighed
påstår, at fugle, som er opdrættet i fangeskab, ikke bør omfattes af kategorien "vilde arter". Andrageren indgav en klage til Europa-Kommissionen, men hans sag blev lukket i juli 2012. Han gør indsigelse imod den afgørelse, som Kommission traf, som efter andragerens mening ikke blev behandlet indgående nok af Kommissionens personale, som for let accepterede de oplysninger, de havde fået af de ungarske myndigheder. Kommissionens bemærkninger Andragerens oprindelige klage blev registreret som CHAP(2011)377. For at undersøge den ungarske retlige ramme og begrundelsen for de ungarske begrænsninger på opdræt af visse fuglearter iværksatte Kommissionens tjenestegrene en EU Pilotundersøgelse og anmodede de ungarske myndigheder om at give yderligere oplysninger om begrundelsen for den ungarske foranstaltning. Efter at have vurderet oplysningerne fra de ungarske myndigheder, konkluderede Kommissionen følgende: Den art, der er omhandlet i klagen (Pyrrhula Pyrrhula), står ikke specifikt opført i bilagene til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (herefter CITES-forordningen). Derfor finder bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelserne til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen ikke anvendelse i dette tilfælde. Den pågældende art er imidlertid beskyttet i henhold til EU's fugledirektiv 1 (2009/147/EF), som generelt forbyder salg, transport med henblik på salg og besiddelse med henblik på salg samt udbud til salg af levende og døde fugle såvel som let genkendelige dele af eller produkter fremstillet af disse fugle (artikel 6, stk. 1). EU-Domstolen har konsekvent stadfæstet, at dette direktiv imidlertid ikke finder anvendelse på eksemplarer af fugle, der er født og opdrættet i fangenskab (jf. dom i sag C-149/94, Vergy, og dom i sag C-480/03, Hugo Clarens). Da beskyttelse af fugle, der er født og opdrættet i fangenskab, ikke er harmoniseret på EU-plan, har medlemsstaterne fortsat frihed til at regulere dette spørgsmål på nationalt plan og kan, hvis de ønsker det, anvende de samme regler for arter, der er opdrættet i fangenskab, som for vilde fugle, så længe disse nationale bestemmelser ikke uretmæssigt krænker den frie bevægelighed for varer, der er fastsat i traktatens artikel 34 til 36. I henhold til artikel 3, stk. 1, i den ungarske regerings dekret 348/2006 (XII.23) om de detaljerede bestemmelser om beskyttelse, opbevaring, udstilling og anvendelse af beskyttede arter, skal en person, der ønsker at indføre eller holde en sådan beskyttet fugl, have en tilladelse udstedt af naturbeskyttelsesmyndighederne. I henhold til artikel 2, stk. 2, i regeringsdekret 348/2006 kan en sådan tilladelse gives, hvis indførsel eller hold er nødvendig af hensyn til almene hensyn. I henhold til artikel 2, litra c), i dekret 348/2006 er almene hensyn: "aktiviteter relateret til naturbeskyttelse, uddannelse, forbedring af viden og videnskabelige aktiviteter samt aktiviteter, der betragtes som bevarelse af kulturelle og historiske traditioner, 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle. EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7. PE567.510v02-00 2/5 CM\1091350.doc
og som er forenelige med interesser og mål for naturbevarelse samt afskaffelse af nødsituationer relateret til folkesundheden, miljøet eller dyrs sundhed." Virkningen af disse bestemmelser er at gøre import, salg eller hold af sådanne fugle til rent private og rekreative formål ulovlig. Artikel 34 i TEUF forbyder kvantitative udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning. Foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner er enhver af medlemsstaternes bestemmelser for handelen, som direkte eller indirekte, øjeblikkeligt eller potentielt, kan hindre samhandelen i Fællesskabet (jf. sag 8/74, Dassonville, Sml. 1974, s. 837). Efter Kommissionens tjenestegrenes opfattelse skal de ungarske bestemmelser, der er tale om, betragtes som foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner, da de vil forhindre næsten al import af beskyttede fugle, der er født og opdrættet i fangenskab, og de udgør således en hindring for varers frie bevægelighed. Dog kan en sådan hindring for varers frie bevægelighed ifølge fast retspraksis være begrundet i almene hensyn, som fastlagt i artikel 36 i TEUF, samt i tvingende almene hensyn, forudsat at det tilstræbte mål ikke kan nås ved hjælp af mindre begrænsende foranstaltninger og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Beskyttelse af dyrenes velfærd udgør et berettiget formål, der er af almen interesse, hvis betydning bl.a. afspejledes i medlemsstaternes vedtagelse af protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1997 C 340, s. 110), og i, at Domstolen gentagne gange har fastslået, at beskyttelsen af dyrs sundhed og liv er anerkendt som et grundlæggende krav i fællesskabsretten (jf. i denne retning dom i sag C- 350/97, Monsees, præmis 24). Desuden har Domstolen ligeledes fastslået, at beskyttelse af vilde populationer af levende dyr kan bidrage til bevarelsen af biodiversitet og således kan betragtes som foranstaltninger med henblik på beskyttelse af dyrs liv og accepteres som begrundelse for handelshindringer i henhold til artikel 36 i TEUF (jf. sag C-100/08, Kommissionen mod Belgien, præmis 93). Det skal også bemærkes, at den omstændighed, at der i en medlemsstat gælder mindre strenge regler end dem, som anvendes i en anden medlemsstat, ikke i sig selv indebærer, at reglerne i denne medlemsstat står i urimeligt forhold til det tilstræbte mål og derfor er uforenelige med fællesskabsretten (jf. sag C-219/07, Nationale Raad van Dierenkwekers en Liefhebbers VZW og Andibel VZW mod Belgische Staat, præmis 31). Således betyder den blotte omstændighed, at Ungarn har valgt en beskyttelsesordning, som er strengere end de bestemmelser, som andre medlemsstater har vedtaget, ikke i sig selv, at de ungarske foranstaltninger er uforholdsmæssige og dermed uberettigede. De ungarske myndigheder forklarer i deres supplerende svar til Kommissionens tjenestegrene, at de ungarske foranstaltninger anses for at bevare levende bestande af beskyttede fuglearter, og mener derfor, at de restriktive ungarske foranstaltninger er berettigede begrundet i dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. Efter deres opfattelse kan hold til private formål i væsentlig grad udgøre en trussel for de vildtlevende populationer. Det gøres gældende, at hovedparten af de europæiske fuglearter ikke har en population i fangenskab, der er i stand til at opretholde sig selv ved formering, og som kan udelukke indavl uden indførelse af nye fugle, der er indfanget i naturen gennem mange generationer. Derfor vil hold af disse fugle til rekreative formål føre til indfangning af CM\1091350.doc 3/5 PE567.510v02-00
vilde fugle fra naturen for at forny det genetiske materiale i de populationer, der er i fangenskab. Det anføres desuden, at patogener og parasitter er mere tilbøjelige til at formere sig i indavlede populationer og risikerer at inficere vilde arter. Det gøres endvidere gældende, at der er en risiko for, at fugle, der er genetisk anderledes og potentielt skadede, parrer sig med deres naturlige artsfæller, hvilket resulterer i forskellige hybrider, der er forskellige fra og fremmede for det pannoniske biogeografiske område. Ungarn ønsker således med begrænsningen også at undgå "fauna-falsificering" som følge af menneskelige aktiviteter. Ifølge den ungarske regering kan disse risici kun undgås ved et forbud mod at holde sådanne fugle til rekreative formål for ikke at skabe en privat efterspørgsel. Da Kommissionens tjenestegrene ikke havde nogen oplysninger, hvoraf det kan udledes, at de ungarske myndigheders begrundelse var uholdbar eller grundløs, og at risiciene for vilde beskyttede fugle kan undgås lige så effektivt gennem andre, mindre restriktive, foranstaltninger, har Kommissionens tjenestegrene accepteret begrundelsen for de ungarske foranstaltninger som fremført af de ungarske myndigheder. Da Kommissionen ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger kunne konkludere, at de pågældende ungarske foranstaltninger overtræder EU-lovgivningen, blev det besluttet at henlægge sagen. Konklusion Medmindre Kommissionen modtager nye faktiske eller retlige elementer, som ville kræve en anden retlig vurdering, er Kommissionens tjenestegrene ikke i stand til at hjælpe andrageren eller til at genåbne en klageprocedure. 4. Kommissionens svar (REV), modtaget den 30. marts 2016 Andrageren har indsendt en ekspertudtalelse om hold af fugle af arten Pyrrhula Pyrrhula (dompapper) i fangenskab. Eksperten bemærker i hovedtræk, at visse farvemutanter af dompapper er menneskeskabte hybrider, som aldrig er blevet fundet vildt i naturen, og som således ikke er vilde fugle. For så vidt angår de ungarske myndigheders påstand om, at disse fugle kan skade biodiversiteten i landet, hvis de sættes fri, konkluderer eksperten, at opdrættede dompapper, som er født i fangenskab, på ingen måde er til fare for vilde bestande, og at dette ikke kan være en begrundelse for at forbyde hold. Kommissionen mener, at den omtalte ekspertudtalelse, som er overvejende deskriptiv, ikke giver faktiske eller retlige elementer, som kan ændre dens tidligere konklusion. Eksperten fastslår korrekt, at de nævnte hybrider er ikkehjemmehørende arter i Ungarn. Ikkehjemmehørende arter kan i modsætning til, hvad eksperten udtaler, imidlertid være til skade for et lokalt økosystem. Der er især en risiko for, at fugle, som er genetisk anderledes og potentielt skadede, parrer sig med deres naturlige artsfæller, hvilket resulterer i forskellige hybrider, der er forskellige fra og fremmede for det biogeografiske område. I betragtning af at der ikke foreligger væsentlige oplysninger, der peger på, at de ungarske myndigheders begrundelse er uholdbar eller grundløs for beskyttelsen af de hjemmehørende arter fra de risici, der er forbundet med hold af ikkehjemmehørende arter, finder PE567.510v02-00 4/5 CM\1091350.doc
Kommissionen det unødvendigt at genåbne sagen med henblik på yderligere undersøgelser. Konklusion Kommissionen er ikke i stand til at hjælpe andrageren eller til at genåbne en klageprocedure. CM\1091350.doc 5/5 PE567.510v02-00