Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget på Horsensgaard, Horsens Østergårde 3, 9520 Skørping -

11 Lov nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 17. december 2015 Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget på Horsensgaard, Horsens Østergårde 3, 9520 Skørping - ændring og udvidelse af dyrehold samt bygningsmæssige udvidelser Sagsnummer: 09.17.18-P19-22-14 Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk

Indhold 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING...4 1.1 ANSØGNING OM TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE...4 1.2 IKKE TEKNISK RESUMÉ...6 1.3 KOMMUNENS AFGØRELSE...7 2 GENERELLE FORHOLD...7 2.1 LOVGRUNDLAG...8 2.2 OFFENTLIGHED...9 2.3 GYLDIGHED...9 2.4 REVURDERING...10 2.5 OPHØR...10 2.6 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD...10 2.7 KLAGE- OG SØGSMÅLSVEJLEDNING...10 3 HUSDYRBRUGET BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD...12 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDE, FREDNINGER MV...12 3.2 PLACERING I LANDSKABET...13 4 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)...15 5 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT...19 5.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING...19 5.2 VENTILATION...23 5.3 FODRING...23 5.4 ENERGI OG VANDFORBRUG...24 5.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND...25 5.6 AFFALD...25 5.7 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER...26 5.8 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD...26 6 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING...26 6.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER...26 6.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING...27 6.3 GYLLEFORSURING...28 6.4 FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE...29 6.5 ANDEN ORGANISK GØDNING...29 7 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET...29 7.1 AMMONIAK OG NATUR...29 7.2 LUGT...30 7.3 FLUER OG SKADEDYR...31 7.4 TRANSPORT...31 7.5 STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER...32 7.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER...32 7.7 LYS...32 8 PÅVIRKNING FRA AREALERNE...32 8.1 UDBRINGNINGSAREALERNE...32 8.2 ANDRE AREALER...34 9 PÅVIRKNING AF GRUNDVAND...34 10 PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND...39 10.1 VANDLØB...39 10.2 SØER...39 10.3 FJORD OG HAV...40 2

11 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV ARTER)...50 12 MANAGEMENT...50 13 EGENKONTROL...50 14 BILAG...51 14.1 BILAG 1A. AREALOVERSIGT, REBILD KOMMUNE, SCENARIE 1 OG 2...51 BILAG 1A. AREALOVERSIGT, AALBORG KOMMUNE, SCENARIE 1OG 2...52 BILAG 1B. TRANSPORTVEJE, SCENARIE 1 OG 2...53 14.2 BILAG 2. SITUATIONSPLAN...54 14.3 BILAG 3. REBILD KOMMUNES SAMLEDE NATURVURDERING...55 14.4 BILAG 4. AREALSKEMA, SCENARIE 1 OG 2...63 BILAG 4. AREALSKEMA, SCENARIE 1 OG 2 (FORTSAT)...64 BILAG 4. AREALSKEMA, SCENARIE 1 OG 2 (FORTSAT)...65 14.5 BILAG 5, UBRINGNINGSAREALER I NFI...66 14.6 BILAG 6, UDTALELSE FRA AALBORG KOMMUNE...67 3

1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Bjarne Bak fik den 25. juli 2012 meddelt miljøgodkendelse til husdyrbruget på Horsensgaard, Horsens Østergårde 3, 9520 Skørping. Husdyrholdet blev godkendt med en produktion på 920 årssøer, 30.000 smågrise (7,2-30 kg), produceret dyr, 400 slagtesvin (30-102 kg), produceret dyr og 3 heste (300-500 kg), årsheste. Udvidelsen blev godkendt i eksisterende stalde og omfattede endvidere etablering af en vaskeplads med afløb til fortank. Miljøgodkendelsen omfattede ejet/forpagtet udbringningsareal på 430 ha og derudover 174,67 aftalearealer. Den 2. november 2012 har Bjarne Toftdal Bak fået tilladelse, jf. 19 b i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 1 til opførelse af gyllebeholder på 4.000 m 3. Gyllebeholderen er opført. Den 4. april 2014 er meddelt tillæg til miljøgodkendelse af 25. juli 2012, hvor husdyrbruget på Horsens Østergårde 3, 9520 Skørping har fået godkendt yderligere udbringningsareal, så der i alt er 755,40 ha ejet/forpagtet areal. I forhold til miljøgodkendelsen fra 2012 sker der ingen ændringer i den mængde husdyrgødning der produceres på husdyrbruget. Ud over afsætning af den producerede husdyrgødning fra egen bedrift, omfatter tillægget godkendelse til modtagelse af husdyrgødning fra andre bedrifter. Rebild Kommune har den 17. december 2014 modtaget ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget på Horsensgaard på Horsens Østergårde 3, 9520 Skørping ved Landmand Bjarne Bak, matrikel nr. 11a og 3a Horsens By, Blenstrup m.fl., CVR-nummer:19186946, P-nummer: 1003716041. Ud over hovedansøgningen (scenarie 1) om udvidelse af dyrehold og opførelse af ny stald og gyllebeholder har Landmand Bjarne Bak alternativt ansøgt om tilpasning af nuværende produktion, såfremt udvidelsen ikke bliver udnyttet (scenarie 2). I scenarie 1 er der i henhold til husdyrgodkendelseslovens 12 ansøgt om følgende udvidelser og ændringer: Ændring og udvidelse af dyreholdet fra 363,85 DE (25. juli 2012) til 560,61 DE (17. december 2014) i søer, smågrise og slagtesvin, herunder også tre heste, svarende til en ændring fra en årlig produktion på: - 920 årssøer (920 stipladser), delvis spaltegulv/fuldspaltegulv 2. - 30.000 smågrise, 7,2-30 kg (produceret dyr, 4.500 stipladser), Toklimastald, delvis spaltegulv - 400 slagtesvin, 30-102 kg (produceret dyr, 175 stipladser), Fuldspaltegulv - 3 årsheste (300-500 kg), dybstrøelse Da der søges om et tillæg inden for en otteårig periode, regnet fra 1. januar 2007, tages der udgangspunkt i det tilladte dyrehold pr. 1. januar 2007, der er: - 685 årssøer (685 stipladser), delvis spaltegulv 3-17.810 smågrise, 7,2-30 kg (produceret dyr, 2.880 stipladser), Toklimastald, delvis spaltegulv - 300 slagtesvin, 30-102 kg 1 BEK nr. 294 af 31/03/2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer) 2 Løbe- og drægtighedsstald: 326 årssøer, Individuel opstaldning, 594 årssøer, Løsgående: delvis spaltegulv Farestald: 265 årssøer, Kassestier, delvis spaltegulv, 655 årssøer, Kassestier, fuldspaltegulv 3 Løbe- og drægtighedsstald: 345 årssøer, Individuel opstaldning, 340 årssøer, Løsgående Farestald: 685 årssøer, Kassestier 4

Der ansøges i nærværende tillæg om en årlig produktion på: - 1.800 årssøer (1.800 stipladser), delvis spaltegulv/fuldspaltegulv 4. - 26.500 smågrise, 7,2-32 kg (produceret dyr, 4.020 stipladser), Toklimastald, delvis spaltegulv - 400 slagtesvin 32-107 kg (produceret dyr, 175 stipladser), Fuldspaltegulv - 500 slagtesvin 32-107 kg (produceret dyr, 125 stipladser), Delvis spaltegulv, 25-49 % fast gulv - 3 årsheste (300-500 kg), dybstrøelse Ændring i anlæg: - Ny stald til søer på 3.600 m 2 - Ny gyllebeholder på 6.000 m 3, der overdækkes Byggeri og udvidelse af dyrehold forventes påbegyndt ultimo 2017, og forventes afsluttet ultimo 2018. Det forventes af dyreholdet vil være i fuld drift ultimo 2019. Ændring i arealer De fleste af udbringningsarealerne er uændrede i forhold til tillæg til miljøgodkendelse af 4. april 2014. Der er erhvervet nyt ejet/forpagtet areal på i alt ca. 32 ha og afhændet i alt ca. 11 ha. Der er således i alt 771,09 ha ejet/forpagtet areal til udbringning af husdyrgødning. Der udbringes foruden husdyrgødning fra ejendommen Horsens Østergårde 3 også husdyrgødning fra ejers øvrige ejendomme under bedriften, fra henholdsvis Hedeageren 5, 9230 Svenstrup, Aalborgvej 46, 9520 Skørping og Lindenborg Avlsgård, Aalborgvej 61, 9260 Gistrup. I scenarie 2 ændres dyreholdets vægtgrænser i forhold til det godkendte i miljøgodkendelsen fra 2012. Dyreholdets størrelse vil således være på 364,09 DE (17. december 2014) med følgende sammensætning: - 920 årssøer (920 stipladser), delvis spaltegulv/fuldspaltegulv 5. - 30.000 smågrise, 7,2-32 kg (produceret dyr, 4.500 stipladser), Toklimastald, delvis spaltegulv - 400 slagtesvin, 32-107 kg (produceret dyr, 175 stipladser), Fuldspaltegulv - 3 årsheste (300-500 kg), dybstrøelse Ændring i anlæg: - Overdækning af Ny gyllebeholder (benævnt gyllebeholder III i scenarie 1) på 4.000 m 3 Ændring i arealer Udbringningsarealerne er stort set uændrede i forhold til tillæg til miljøgodkendelse af 4. april 2014 og udgør som i scenarie 1 771,09 ha ejet/forpagtet areal til udbringning af husdyrgødning. Der udbringes foruden husdyrgødning fra ejendommen Horsens Østergårde 3 også husdyrgødning fra ejers øvrige ejendomme under bedriften, fra henholdsvis Hedeageren 5, 9230 Svenstrup, Aalborgvej 46, 9520 Skørping og Lindenborg Avlsgård, Aalborgvej 61, 9260 Gistrup. 4 Løbe- og drægtighedsstald: 400 årssøer, Individuel opstaldning, 1.400 årssøer, Løsgående: delvis spaltegulv Farestald: 880 årssøer, Kassestier, fuldspaltegulv, 920 årssøer, Kassestier, delvis spaltegulv 5 Løbe- og drægtighedsstald: 326 årssøer, Individuel opstaldning, 594 årssøer, Løsgående: delvis spaltegulv Farestald: 265 årssøer, Kassestier, delvis spaltegulv, 655 årssøer, Kassestier, fuldspaltegulv 5

Overdækningen på Ny gyllebeholder (benævnt gyllebeholder III i scenarie 1) på 4.000 m 3 er etableret, og driftsformen i scenarie 2 påbegyndes, såfremt scenarie 1 ikke sættes i værk. I både scenarie 1 og scenarie 2 ansøges om at ekstra efterafgrøder ud over NaturErhverstyrelsens krav om efterafgrøder målrettes de udbringningsarealer, der ligger i nitratfølsomt indvindingsopland. 1.2 IKKE TEKNISK RESUMÉ BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD Scenarie 1 Tillægget til miljøgodkendelsen vil medføre, at der skal opføres en ny staldbygning til søer samt en ny gyllebeholder, der overdækkes. Den nye sostald, der både skal indeholde drægtighedsstald og farestald opføres syd for den eksisterende sostald. Den nye gyllebeholder etableres syd for eksisterende gyllebeholdere og syd for de to eksisterende halmlader. De nye bygninger opføres i tilknytning til eksisterende bygninger i samme materialer, farver og højde som de eksisterende bygningsværker. Det samlede bygningsanlæg vil fremstå som en driftsmæssig enhed og etablering af nyt beplantningsbælte syd for den nye sostald og omkring nye gyllebeholder vil være med til at sikre, at det ansøgte byggeri ikke visuelt vil ændre områdets karakter væsentligt. Der gives dispensation for afstandskrav til naboskel til opførelse af Ny sostald og til opførelse af Gylletank IV. Scenarie 2 Ved valg af scenarie 2 opføres ikke nye bygninger, så i forhold til tidligere godkendelse, tillæg og tilladelser til opførelse af henholdsvis halmlader og ny gyllebeholder, er der ikke bygningsmæssige ændringer udover at gyllebeholder på 4.000 m 3 overdækkes. HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Scenarie 1 I den nye sostald opføres løbe- og drægtighedsstalden som løsdriftsstald med delvis spaltegulv, og farestalden opføres med kassestier og fuldspaltegulv. Derudover etableres gylleforsuringsanlæg i den nye sostald. Der godkendes et samlet dyrehold på 560,61 DE svarende til 1.800 årssøer, 26.500 smågrise, 7,2-32 kg (produceret dyr), 900 slagtesvin, 32-107 kg (produceret dyr) og 3 årsheste (300-500 kg). Scenarie 2 Der ændres ikke på staldindretningen eller opføres nye staldanlæg. Der godkendes et samlet dyrehold på 364,09 DE svarende til 920 årssøer, 30.000 smågrise, 7,2-32 kg (produceret dyr), 400 slagtesvin, 32-107 kg (produceret dyr) og 3 årsheste (300-500 kg). HUSDYRGØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING Der produceres svinegylle og desuden fast møg fra hestene. Gylle opbevares i gyllebeholdere på ejendommen. Dybstrøelse opbevares i gyllebeholdere på ejendommen og udbringes med gyllen. Håndtering af både gylle og dybstrøelse sker efter gældende regler. BAT I forbindelse med udfærdigelse af tillægget er der beregnet BAT efter gældende normer. Ejendommen opfylder Rebild Kommunes BAT-niveau for både kvælstof og fosfor. Scenarie 1 6

BAT for kvælstof opfyldes ved etablering af gylleforsuringsanlæg i den nye sostald, ved foderoptimering af foderet til søerne og ved overdækning af de to største gyllebeholdere. BATfosfor opfyldes med normværdierne for fosfor i foderet. Scenarie 2 BAT for kvælstof opfyldes ved foderoptimering af foderet til søerne og ved overdækning af den største af de eksisterende gyllebeholdere. BAT-fosfor opfyldes med normværdierne for fosfor i foderet. FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET Set over perioden fra 2007 stiger ammoniakemissionen med dette tillæg både for scenarie 1 og scenarie 2. Beregninger af ammoniakafsætningen til de nærmeste naturområder viser, at beskyttelsesniveauet for alle naturtyper/kategorier er overholdt. Alle lugtgenegrænser er overholdt. PÅVIRKNING FRA AREALER De ejede/forpagtede arealer er stort set uændrede i forhold til tillæg til miljøgodkendelse fra 2014, dog med erhvervelse af yderligere ca. 24 ha. 33,85 ha af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 1, og der ligger 149,71 ha i nitratfølsomt indvindingsområde. Alle udbringningsarealer ligger uden for vandoplande med stigende dyretryk. Beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand og grundvand er overholdt ved etablering af ekstra efterafgrøder udover de lovpligtige efterafgrøder. Efterafgrøder, der etableres af hensyn til udvaskningen til grundvand, målrettes de arealer, der ligger i nitratfølsomt indvindingsopland. Der indgår ikke aftaler om afsætning af husdyrgødning til tredjemand. 1.3 KOMMUNENS AFGØRELSE Rebild Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse i henhold til de gældende regler. Tillægget til miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende vurderinger og betinget af godkendelsens vilkår. Godkendelsen omfatter hele ejendommen samt alle arealer, der drives under CVR-nummer 19186946. Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes kan indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne ske uden væsentlig påvirkning af miljøet, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. En nærmere beskrivelse af vurderingerne fremgår af de enkelte afsnit. De stillede vilkår vurderes at begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Der er ikke med denne miljøgodkendelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven. Tidligere meddelte godkendelser/tilladelser Miljøgodkendelse fra den 25. juli 2012 Tilladelse til opførelse af gyllebeholder fra den 2. november 2012 Tillæg til miljøgodkendelse fra den 4. april 2014 7

2 GENERELLE FORHOLD 2.1 LOVGRUNDLAG Tillægget til miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 12 i lov nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og kapitel 3 og 4 i Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 1317 af 19/11/2015). Tillægget til miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området samt godkendelsens vilkår til hver tid overholdes. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. Ejendommens miljøgodkendelse af 25. juli 2012 og tillæg til miljøgodkendelse af 4. april 2014 er fortsat gældende. Dette tillæg til miljøgodkendelse omhandler derfor kun ændringerne og fastsætter kun nye vilkår som supplement til de eksisterende vilkår. Hvor vilkår i de eksisterende godkendelser ændres, står det anført. Tillægget til miljøgodkendelsen medfører ikke, at der gælder en forlængelse af retsbeskyttelsesperioden for de dele af husdyrbruget, som ikke er berørt af ændring eller udvidelse. Sagens bilag Følgende oplysninger er indgået i behandling af sagen: Ansøgningsskema 72602 version 7 (hovedansøgning) scenarie 1, indsendt den 17. december 2014. Ansøgningsskema 72783 version 7 (alternativ) scenarie 2, indsendt den 17. december 2014. Ansøgningsskema 72721 version 5 (beregning af udvaskning grundvand), indsendt den 17. december 2014. Tabel 1: Ændrede og nye vilkår Emne Vilkår i godkendelse Vilkår i tillæg til Nye vilkår i dette tillæg af 25. juli 2012 godkendelse af 4. april 2014 Gyldighed 2.3.1 ændres 2.3.1 ændres 2.3.1 Placering i landskabet 3.2.1 ændres - Scenarie 1: 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3 - - Scenarie 2: 3.2.4 Dyrehold og staldanlæg 4.1.1, 4.1.2 og 4.1.3 ændres - Scenarie 1: 5.1.1 og 5.1.2 4.1.1, 4.1.2 og 4.1.3 ændres - Scenarie 2: 5.1.3 Ventilation - - Scenarie 1: 5.2.1 Fodring 4.3.4 til 4.3.12 slettes - - Scenarie 1: 5.3.2 4.3.1 ændres - Scenarie 2: 5.3.3 Energi og vandforbrug 4.4.1 ændres - Scenarie 1: 5.4.1 Spildevand herunder - - 5.5.1, 5.5.2 og 5.5.3 regnvand Flydende husdyrgødning 5.2.1 slettes - - - - Scenarie 1: 6.2.1 - - Scenarie 2: 6.2.2 - - Scenarie 1 og 2: 6.2.3 til 6.2.6 Gylleforsuring - - Scenarie 1: 6.3.1 til 6.3.11 8

Udbringningsarealer - 6.1.1 og 6.1.2 Scenarie 1: 8.1.1, 8.1.2 ændres og 8.1.3-6.1.1 og 6.1.2 ændres Scenarie 2: 8.1.4, 8.1.5 og 8.1.6 Der meddelelses endvidere i medfør af Husdyrgodkendelseslovens 9, stk. 3 dispensation fra krav i 8, stk. 1, nr. 7 vedrørende afstand fra Ny sostald til naboskel til matr. 2a Horsens By, Blenstrup og vedrørende afstand fra Gylletank IV til naboskel til matr. 10a Horsens By, Blenstrup. Afstandskravet er 30 meter, og med de ansøgte placeringer gives der henholdsvis, dispensation til etablering af Ny sostald med en mindste afstand på 26 meter til naboskellet og til etablering af Gylletank IV med en mindste afstand på 7 meter til naboskellet. Med de ansøgte dispensationer etableres de to nye bygningsværker således at de flugter de eksisterende bygninger. 2.2 OFFENTLIGHED Udkast til miljøgodkendelsen blev sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen den 17. december 2015 med en frist på 3 uger til at indsende bemærkninger. Der indkom ingen bemærkninger i høringsperioden / I høringsperioden er der indkommet bemærkninger fra navn, adresse. Bemærkninger gav anledning til beskriv justeringer af projektet og vurdering heraf Udtalelse fra Aalborg Kommune Da en del af de ejede/forpagtede arealer ligger i Aalborg Kommune, er de blevet bedt om en udtalelse jf. 46 i Bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Aalborg Kommune anfører, at kravet til N-udvaskning ikke er overholdt i det fremsendte ansøgningsmateriale, og at det med vilkår i afgørelsen skal sikres, at kravet til N- udvaskningen på 76,5 kg N/ha overholdes. Ansøgningsmaterialet er, siden Aalborg Kommune havde det i høring, tilpasset, således at kravet til N-udvaskning er overholdt med etablering af 1 procentpoint ekstra efterafgrøder udover NaturErhverstyrelsens krav om efterafgrøder. Derudover stiller Aalborg Kommune ikke yderligere supplerende vilkår til det ansøgte. Aalborg Kommunes samlede udtalelse fremgår af bilag 6. 2.3 GYLDIGHED Vilkår: 2.3.1 Vilkår 2.3.1 i miljøgodkendelse af 25. juli 2012 og vilkår 2.3.1 i tillæg til miljøgodkendelse af 4. april 2014 ændres til følgende: De bygningsmæssige etableringer skal være iværksat inden 2 år fra dette tillæg meddeles, ellers bortfalder den del, der ikke er udnyttet. Med udnyttet menes, at det ansøgte projekt er igangsat inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo. Inden for 3 år efter at tillægget er udnyttet skal dyreholdet være fuldt etableret. Ansøgers oplysninger: Siden den oprindelige godkendelse og efterfølgende tillæg blev givet er der lavet en del ændringer i normer og beregninger. Der er derfor indsendt en fase I som fiktiv ansøgning sammen med tillægget. Formålet med fase I er at få tilpasset den eksisterende godkendelse og eksisterende tillæg til den nuværende drift, i det tilfælde at fase II ikke bliver udnyttet. Kommunens kommentarer og vurdering: 9

Rebild Kommune vurderer, at to år til at udnytte miljøgodkendelsen (både i fase I og II) er tilstrækkeligt. Hermed er der tid til at komme op på det ansøgte dyrehold samt til at etablere ny sostald samt ny overdækket gyllebeholder, såfremt scenarie 1 (svarende til fase II) sættes i værk. Det anses for tilstrækkeligt, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejder med henblik på at opføre virksomheden inden den frist, som er fastsat. I den forbindelse vil det normalt være tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og er afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Når I scenarie 2 (svarende til fase I), tilpasses produktionen en tidssvarende drift, hvor der ændres på dyreholdets vægtgrænser og fodertilpasses samt målrettes ekstra efterafgrøder til de udbringningsarealer, der ligger i nitratfølsomt indvindingsopland (se også afsnit 8 og 9). I scenarie 2 betragtes tillægget som udnyttet, når produktionstilpasningen iværksættes. 2.4 REVURDERING Miljøgodkendelser skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering, hvilket sker i form af påbud, som ikke medfører en ny retsbeskyttelse. Den første regelmæssige vurdering skal foretages, når der er forløbet 8 år. For husdyrbrug omfattet af IE direktivet skal revurderingen dog gennemføres senest 4 år efter EU-kommissionen har offentliggjort BAT-konklusionen. Ifølge miljøgodkendelse af 25. juli 2012 er det planlagt at påbegynde den første revurdering i 2020. Revurdering omfatter alle vilkår i godkendelsen. 2.5 OPHØR Kommunens kommentarer og vurdering Der er stillet vilkår om, og vurderet på ophør i miljøgodkendelsen af 25. juli 2012. Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende ophør. 2.6 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD Det er Rebild Kommune, der vurderer, om fremtidige ændringer på bedriften skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealerne omfattet af denne godkendelse skal altid forud anmeldes til kommunen. Dette skal ske i henhold til de generelle regler på området. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Dette skal ske i henhold til de generelle regler på området. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare. 2.7 KLAGE- OG SØGSMÅLSVEJLEDNING Godkendelser og tilladelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort. En eventuel klage skal indsendes gennem Klageportalen, som findes på www.borger.dk eller www.virk.dk. En eventuel klage skal være Natur og Miljøklagenævnet i hænde senest fredag den dato. måned år, kl. 23.59. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal den senest 3 uger efter klagefristens udløb indsende kommunens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Kommunen skal endvidere fremsende de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse. 10

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Opkrævning finder sted i forbindelse med indsendelse af klagen gennem Klageportalen. Vejledning om klageportalen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. I særlige tilfælde kan du klage uden om Klageportalen. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse fra kravet om at klage via Klageportalen er f.eks. borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Det gælder også borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Hvis du tilhører en af de nævnte grupper og trods vejledning ikke har mulighed for at bruge Klageportalen, kan du aflevere/indsende din klage til kommunen: Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej 110 9530 Støvring Du skal begrunde din anmodning om fritagelse for brug af Klageportalen. Hvis du er fritaget for at bruge digital post af din kommune, bedes du oplyse dette i din anmodning. Myndigheden sørger for at sende din anmodning videre til Natur- og Miljøklagenævnet, som i hvert enkelt tilfælde vurderer, om der foreligger særlige forhold, der gør, at du kan blive fritaget for at bruge Klageportalen. Du får besked fra Natur- og Miljøklagenævnet, om din anmodning kan imødekommes. Godkendelsen kan godt udnyttes, selvom der klages over den, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, og under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en godkendelse. Udnyttes en godkendelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. husdyrgodkendelseslovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. 11

3 HUSDYRBRUGET BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDE, FREDNINGER MV. Ansøgers oplysninger: Den nye gyllebeholder og sostald overholder ikke krav om 30 meter til naboskel. Der søges om dispensation for afstand til skel. Der er således tale om skel til et opdyrket areal, hvor gyllebeholderen ikke vil genere anvendelsen af arealet. Der er overvejet alternative placeringer, men for at det på sigt er muligt at udvide yderligere, ønskes byggefeltet omkring de eksisterende bygninger ikke indskrænket. Af logistiske hensyn ønskes gyllebeholderne placeret sammen. Det efterlader den ansøgte placering som den mest optimale for drift af ejendommen. Sostalden ønskes placeret i en afstand på 26,5 meter fra skel således at anlægget fremstår som en samlet enhed med flugtende gavle. Kommunens kommentarer og vurdering: Der skal i henhold til husdyrgodkendelseslovens 6 og 8 6 redegøres for en række afstande, som er vist i tabellen nedenfor. Tabel 2: Afstandskrav og faktiske afstande i forhold til det planlagte byggeri (Ny sostald og ny gyllebeholder) Min. afstandskrav (m) Aktuel afstand (m) Beboelse på anden ejendom 50 755 m (Aalborgvej 57) Byzone, sommerhusområde, områder 50 1115 m (Blenstrup byzone) udlagt til boligformål, rekreative formål etc. Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 160 m, øst for ejendom Almene vandforsyningsanlæg 50 1200 m (Horsens) Vandløb, herunder dræn og søer 15 550 m (grøfter til Lindenborg Å) 990 m (sø mod nord) Ingen dræn indenfor 15 m Offentlig vej og privat fællesvej 15 80 m (Horsens Østergårde) Levnedsmiddelvirksomhed 25 Ingen indenfor 1000 m Beboelse på samme ejendom 15 130 m Naboskel 30 26 m (Ny sostald) 7 m (Gylletank IV) De oplyste ændringer af husdyrbruget kræver ikke dispensation fra museumslovens bestemmelser om fredede fortidsminder og beskyttede diger eller naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer eller fredningsbestemmelser. Der gøres dog opmærksom på, at der er et beskyttet dige jf. museumsloven umiddelbart vest for gyllebeholderne og de to halmlader, herunder den nye Gylletank IV, der ansøges om i scenarie 1. Rebild Kommune vurderer, at anlæggene ikke ligger indenfor fredninger, strand-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer eller indenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Med baggrund i ansøgers redegørelse, og da der er tale om naboskel til landbrugsjord giver Rebild Kommune i medfør af Husdyrgodkendelseslovens 9, stk. 3 dispensation fra krav i 8, stk. 1, nr. 7 vedrørende afstand fra Ny sostald til naboskel til matr. 2a Horsens By, Blenstrup og vedrørende afstand fra Gylletank IV til naboskel til matr. 10a Horsens By, Blenstrup. Det er kommunens vurdering, at alle øvrige afstandskrav er overholdt, og det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 6 Lov nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 12

3.2 PLACERING I LANDSKABET Vilkår, scenarie 1: 3.2.1 Stalde og anlæg skal være placeret, som angivet i bilag 2 situationsplan. 3.2.2 Der skal etableres et afskærmende hegn syd for Ny sostald som vist i bilag 2. Hegnet skal have samme bredde og etableres med samme træsort/træsorter som de eksisterende læhegn i området. Beplantningen skal være etableret senest 1 år efter at Ny sostald er etableret. 3.2.3 Ny sostald skal opføres med samme opbygning og i samme materialer som de eksisterende staldbygninger. Vilkår, scenarie 2: 3.2.4 Stalde og anlæg skal være placeret, som angivet i bilag 2 situationsplan. Ansøgers oplysninger: Lokalisering Der er tale om en eksisterende landbrugsejendom beliggende nord for Blenstrup. Området er generelt præget af at være et område med meget landbrug, med en lidt spredt bebyggelse samt flere større eller mindre naturområder og skovområder. Der er planlagt afskærmende beplantning rundt omkring det nye byggeri og den nye gyllebeholder. Anlæg - Husdyrbrugets samlede anlæg Materialevalg Grundplan ca. Bygningshøjde ca. Taghældning Bygningsmaterialer/farver Anvendelse Eks Løbe søer 1000 m 2 6 m 20 º Eks Smågrise 1280m 2 7 m 20 º Eks Sostald 3100 m 2 10,5 m Ny Sostald 3500 m 2 9 m Eks Maskinhus 750 m 2 8 m 20 º Eks Hal 1 8 m 20 º Eks Hal 2 8 m 20 º Elementer, hvid marmor, sort tag Elementer, hvid marmor, sort tag 25 º Elementer, hvid marmor, sort tag 20 º Elementer, hvid marmor, sort tag Elementer, hvid marmor, sort tag Elementer, hvid marmor, sort tag Elementer, hvid marmor, sort tag Søer Smågrise Søer Søer Foder Maskiner Maskiner Eks Gyllebeholder 1500 m 3 3 m Elementer Gylle Eks Gyllebeholder 1500 m 3 3 m Elementer Gylle Eks Gyllebeholder 4000 m 3 10 m Elementer Gylle Ny Gyllebeholder 6000 m 3 10 m Elementer Gylle Kommunens kommentarer og vurdering 13

Ejendommens ligger i den nordlige del af landskabsområde Simested-Lindenborg Ådal, På grænsen til området Randrup bølgelandskab. Simested-Lindenborg Ådal, der er en tunneldal dannet under sidste istid, afgrænser ejendommen mod nord, og området hvor ejendommen ligger er et storbakket morænelandskab med overvejende lerbund. Områdets dyrkningsmønster er karakteriseret af store dyrkningsflader med få læhegn og beplantning i tilknytning til bebyggelse, der afspejler bebyggelsers indplacering langs med ådalen som et karakteristisk kulturhistorisk mønster. Der er flere store gårde med store staldbygninger samt mindre husmandsbebyggelser i området. I en radius af ca. 2 km i forhold til ejendommen er der en del gravhøje. Umiddelbart vest for ejendommen er der beskyttede diger, der afgrænser ind mod nabomatriklen. Vejforløbet er veludviklet i området, og Horsens Østergårde, Horsensvej og Aalborgvej afgrænser ejendommen. Landskabets skala kan betegnes som middel-stor med en forholdsvis åben afgrænsning, der er forholdsvis enkel. Strukturen er dominerende, og den visuelle uro kan betegnes som middel rolig og afdæmpet støjmæssigt som følge af trafikken på det omgivende vejnet. Ejendommen ligger delvist i område i kommuneplan 2013 udpeget som særligt værdifuldt landskab, der også er udpeget som særligt naturområde. Området er landskabet omkring Lindenborg Ådal. Den sydlige del af ejendommen, herunder den nye sostald og gyllebeholder ligger i område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Mod øst grænser Lindenborg Hovedgårdslandskab op til ejendommens arealer. Den nye sostald etableres uden for de udpegede områder særligt værdifuldt landskab og særligt naturområde i tilknytning til det eksisterende staldanlæg syd for sostald I og sostald II. Den nye gyllebeholder etableres syd for den sydligste halmlade, således at gyllebeholdere og halmlader flugter med det beskyttede dige, der afgrænser mod nabomatriklen. Læhegnet, der afskærmer de eksisterende sostalde mod syd etableres efter opførelse af Ny sostald syd for denne, som vist på bilag 2. Det eksisterende hegn øst for gyllebeholdere og halmlader bevares og vil også skærme for indsigten til den nye gyllebeholder. Mod vest er der ca. 140 meter mellem Ny sostald og anlæggene på Horsens Østergårde 4 og ca. 160 meter mellem Ny sostald og ejendommen Horsens Østergårde 1 mod nordvest. Både Horsens Østergårde 4 og Horsens Østergårde 1 har status som landbrugsejendomme. Den nye sostald etableres i samme niveau som det eksisterende staldanlæg og den eksisterende beplantning vest og syd for anlægget bevares/genetableres. Den nye gyllebeholder vil som de to halmlader være synlig fra Horsens Østergårde 4, men vil ikke være synlig fra Horsens Østergårde 1, da den vil være skjult bag ved staldanlæggene. Den nye gyllebeholder ligger ca. 360 meter nordvest for Horsensvej 10 og den nye sostald ligger i en afstand af 500 meter fra denne ejendom. På grund af terrænændringerne i området vil de nye bygningsværker ikke fremtræde mere markant i landskabet end den eksisterende bygningsmasse. Nærmeste nabo, der ikke er en landbrugsejendom, er Aalborgvej 57, der ligger ca. 755 meter vest for ejendommen. På grund af terrænændringerne vil de nye bygningsværker ikke være synlige fra denne ejendom. Fra Blenstrup og Horsens vil de fremtidige bygningsværker opleves som en samlet bygningsmasse, og på grund af afstanden vil oplevelsen ikke være forskellig fra den nuværende. Med baggrund i dette har Rebild Kommune vurderet, at oplevelsen af og indsigten til det samlede bygningsværk ikke vil være væsentlig forskellig fra den eksisterende. Derudover er det også vurderet, at med den valgte placering og med opførelse af de nye bygningsværker i samme materialer og med samme udformning som de eksisterende bygningsværker, vil den samlede bygningsmasse fremstå som en helhed, der ikke vil påvirke den landskabelige udpegning særligt værdifuldt landskab. Dette også med baggrund i, at opførelsen af de nye bygningsværker vil ske udenfor landskabsudpegningen og i område, der er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. 14

4 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Ansøgers oplysninger: Der er anvendt BAT inden for følgende områder: Energi, vand, management, foder, staldindretning og opbevaring/udbringning af husdyrgødning, der er beskrevet i den nugældende godkendelse. I forbindelse med udvidelsen er det vurderet hvilke tiltag der er mulige for at reducere ammoniakfordampningen. Nedenstående beskriver de tiltag der foretages i forbindelse med ændringen og udvidelsen af produktionen. BAT for Fase 1 (scenarie 2) opfyldes for kvælstof, med de valgte staldanlæg, overdækning af Ny gyllebeholder (benævnt gylletank III i scenarie 1) og foderoptimeringstiltag for søerne. Fase I Dyretype Antal BAT-niveau Eksisterende stald, ikke renoveret Søer drægtige, løse Søer løbeafd. fikserede Søer farestald delvist spaltegulv Søer farestald fuldspaltegulv BAT niveau Ny stald eller Renoveret 594 2,11 1.253 326 1,74 567 265 0,75 198 655 1,43 936 Smågrise 30.000 0,043 1.290 Slagtesvin 400 0,4 160 drænet gulv I alt 4.404 Total N/dyretype BAT for Fase 2 (scenarie 1) opfyldes for kvælstof, med de valgte staldanlæg, etablering af forsuringsanlæg i Ny sostald, overdækning af Gylletank III og Gylletank IV, gylleforsuring i Gylletank I og Gylletank II samt foderoptimeringstiltag for søerne. Fase II Dyretype Antal BAT-niveau Eksisterende stald, ikke renoveret Søer drægtige, løse Søer løbeafd. fikserede Søer farestald delvist spaltegulv Søer farestald fuldspaltegulv BAT niveau Ny stald eller Renoveret 594 2,11 1.253 400 1,74 696 265 0,75 198 655 1,43 936 Smågrise 26.500 0,043 1.139 Slagtesvin 400 0,4 160 drænet gulv Slagtesvin delvist spaltegulv 500 0,36 180 Ny sostald 806 1.771 1.427 drægtige Ny sostald - farestald 880 0,759 668 I alt 6.657 Total N/dyretype BAT for fosfor opfyldes i begge faser med udgangspunkt i de justerede BAT-grænser for fosfor 7 15

Fase I Dyretype Antal DE BAT-niveau Kg P Kg P/DE Søer 208,56 23,9 4.984,6 Smågrise 144,23 29,2 4.211,5 Slagtesvin 10,26 22,3 228,8 I alt 9.424,9 Fase II Dyretype Antal DE BAT-niveau Kg P Kg P/DE Søer 409,1 23,9 9.777,5 Smågrise 127,4 29,2 3.720,1 Slagtesvin 23,08 22,3 514,7 I alt 14.012,3 Kommunens kommentarer og vurdering Et af miljøgodkendelseslovens hovedformål er, at fremme anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder renere teknologi, således at ressourceforbruget og tab af forurenende stoffer til omgivelserne bliver mindst mulig. BAT er således et bredt begreb, der for husdyrbrug omfatter alle anvendte teknikker og miljøteknologier til nedbringelse af forurening. Hvorvidt husdyrbruget lever op til kravet om anvendelse af BAT beror på en helhedsvurdering under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. I vurderingen inddrages følgende punkter: Ammoniakemission fra anlæg Management Foder Staldindretning Forbrug af vand og energi Opbevaring/behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning AMMONIAKEMISSION FRA ANLÆG Husdyrbrugets emission af ammoniak til omgivelserne påvirkes af flere af ovenstående punkter, og er således en essentiel del af BAT-vurderingen. Vurderingen af BAT-niveau af ammoniakemissionen er foretaget med baggrund i: Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) - Husdyrbrug med konventionelt hold af søer med pattegrise til fravænning (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2011 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) - Husdyrbrug med konventionel produktion af smågrise (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2011. 7 http://www2.mst.dk/wiki/husdyrvejledning.bat-standardvilk%c3%a5r.ashx#husdyrvejledning.batstandardvilk_c3_a5r_justerede_bat-grænser_for_fosfor_pga_ændrede_de-omregningsfaktorer_for_svin_13 16

Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) - Husdyrbrug med konventionelt produktion af slagtesvin 30 102 kg (gyllebaserede staldsystemer) omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2011. Følgende staldafsnit opføres som følge af projektet, eller renoveres gennemgribende i forbindelse med projektet, og regnes dermed som nyanlæg ved vurdering af BAT.: Ny sostald, nyetablering Følgende staldafsnit er ifølge ansøger ikke klar til gennemgribende renovering nu, og regnes dermed som eksisterende stalde ved vurdering af BAT: Løbe- og drægtighedsstald, etableret år1997 Klimastald, etableret år 2002 Sostald I og Sostald II, etableret år 1999 og udvidet i 2002 For fase I (scenarie 2) har Rebild Kommune beregnet et BAT-niveau på 4.464,7 kg NH3-N og for fase II (scenarie 1) er beregnet et BAT-niveau på 6.705,7 kg NH3-N. De beregnede BAT-niveauer afviger lidt fra ansøgers beregninger, da de ikke, som kommunens beregninger, tager højde fra afvigende vægtgrænser og ændrede normtal for antal afvænnede grise. Den ansøgte produktion vurderes at opfylde BAT-niveauet for begge de ansøgte scenarier. I scenarie 1 er den ansøgte ammoniakemission beregnet til 4.556,5 kg NH3-N, og i scenarie 2 er den ansøgte ammoniakemission beregnet til 3.626,5 kg NH3-N. Scenarie 1 BAT-niveauet er opnået ved etablering af gylleforsuring i Ny sostald, ved tilpasninger af foderet til søerne og ved overdækning af Gylletank III og Gylletank IV. Der er i de forskellige afsnit i godkendelsen fastsat vilkår til sikring af, at BAT-niveauet for ammoniakemission overholdes (vilkår: 5.1.2, 5.3.2, 6.2.1, 6.3.1 til 6.3.9). Scenarie 2 BAT-niveauet er opnået ved at tilpasninger af foderet til søerne og ved overdækning af Ny gyllebeholder (benævnt Gylletank III i scenarie 1). Der er i de forskellige afsnit i godkendelsen fastsat vilkår til sikring af, at BAT-niveauet for ammoniakemission overholdes (vilkår: 5.3.3 og 6.2.2). Da de ansøgte projekter lever op til BAT-niveauet med hensyn til ammoniakfordampning, er der i godkendelsen ikke taget stilling til fravalg af virkemidler, idet det står ansøger frit for, at vælge de virkemidler, der ønskes til at opnå BAT-niveauet. MANAGEMENT (LEDELSES- OG KONTROLRUTINER) Der er redegjort for management og ledelse i miljøgodkendelse af 25. juli 2012 og i tillæg til miljøgodkendelse af 4. april 2014, der videreføres i forbindelse med udvidelsen af bedriften. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT, og der stilles ikke vilkår. FODER Se redegørelse i Afsnit 5.3. For vurdering af BAT-niveau for fosfor i husdyrgødning i svinebesætninger, er miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier benyttet. 17

Scenarie 1 Med den valgte sammensætning af dyreholdet, er det beregnet, at fosforindholdet i den mængde husdyrgødning, der produceres på anlægget højst i gennemsnit må være 25,0 kg P/DE ab lager pr. år svarende til i alt 14.012,3 kg P ab lager pr. år. Kravet er overholdt idet, der i gennemsnit produceres 23,9 kg P/DE ab lager pr. år svarende til i alt 13.371,78 kg P ab lager pr. år. Scenarie 2 Med den valgte sammensætning af dyreholdet, er det beregnet, at fosforindholdet i den mængde husdyrgødning, der produceres på anlægget højst i gennemsnit må være 25,9 kg P/DE ab lager pr. år svarende til i alt 9.424,9 kg P ab lager pr. år. Kravet er overholdt idet, der i gennemsnit produceres 24,7 kg P/DE ab lager pr. år svarende til i alt 8.967,2 kg P ab lager pr. år. Ansøger har ikke haft behov for at benytte virkemidler til overholdelse af BAT-niveauet for fosfor. For opnåelse af BAT-niveau for ammoniakemission tilpasses foderet til søerne, der fastholdes ved vilkår, se afsnit 5.3. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag vedrørende fodring er BAT, og der stilles ikke yderligere vilkår. STALDINDRETNING Ansøgers valg af staldindretning har stor betydning for ejendommens ammoniakemission og fastholdes derfor med vilkår med henblik, at sikre overholdelse af beregnet BAT-niveau for ammoniakemissionen. Kommunens vurdering er, at ansøger har valgt nogle teknikker og teknologier, der samlet set for anlægget opfylder den ovenfor fastsatte emissionsgrænseværdi for ammoniak, som er opnåelig ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Ved teknikker menes primært teknikker optaget på Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste suppleret med valgte fodertilag. På teknologilisten er der optaget teknologier, hvor effekten vurderes at være tilstrækkeligt dokumenteret til, at teknologien kan anvendes uden yderligere dokumentation for effekten. FORBRUG AF VAND OG ENERGI Se ansøgers redegørelse i Afsnit 5.4. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. OPBEVARING/BEHANDLING AF HUSDYRGØDNING Gyllebeholderne er etableret således at bund og vægge er tætte, og den kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Gyllebeholderne tømmes regelmæssigt af hensyn til vedligeholdelse og inspektion. Gyllen røres kun op i forbindelse med udbringning og alle ventiler er dobbeltventiler. Rebild Kommune vurderer, at overholdelse af de generelle regler om opbevaring af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen er udtryk for BAT. I scenarie 1 har ansøger valgt at have fast overdækning på Gylletank III og Gylletank IV samt at etablere gylleforsuring i Ny sostald for at opfylde BAT-niveau med hensyn til ammoniakemission. Der er derfor stillet vilkår om fast overdækning af de to gyllebeholdere og om gylleforsuring i den nye sostald. I scenarie 2 har ansøger valgt at have fast overdækning på Ny gyllebeholder (benævnt Gylletank III i scenarie 1). Der er derfor stillet vilkår om fast overdækning af gyllebeholderen. 18

UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING Al flydende husdyrgødning udbringes med slangeudlægning eller nedfældes. Udlægning med slanger er BAT jf. EU s BREF notat. Derudover vælges, så vidt muligt, udbringningstidspunkter hvor fordampningen af ammoniak er mindst. Der tages, så vidt muligt, altid hensyn til naboer ved udbringning af husdyrgødning. Rebild Kommune anser som udgangspunkt husdyrgødningsbekendtgørelsen generelle udbringningskrav som værende BAT. OVERORDNET BAT-VURDERING På baggrund af ansøgers oplysninger, er det Rebild Kommunes vurdering, at ansøger har valgt teknikker og teknologier, der lever op til hvad der er opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Samlet vurderer Rebild Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. DEN GENERELLE AMMONIAKREDUKTION Det generelle ammoniakreduktionskrav er en del af beskyttelsesniveauet for ammoniak. For de forskellige dyretyper er der fastsat et maksimalt acceptabelt ammoniaktab ud fra en procentmæssig reduktion af ammoniakemissionen fra det såkaldte bedste staldsystem mht. ammoniakfordampning i 2005/2006. Ammoniakreduktionskravet gælder for udvidelser samt for stalde, der renoveres. For søer og slagtesvin er ammoniakreduktionskravet fastsat til 30 % og for smågrise er ammoniakreduktionskravet 20 %. Scenarie 1 Den samlede ammoniakemission fra anlægget efter udvidelsen bliver på 4.556,5 kg N/år, hvilket er en stigning på 1.753,66 kg N/år i forhold til nudriften i 2007. Med det ansøgte reduceres med 1.757,42 kg N/år ud over det der er nødvendigt, for at opfylde det generelle ammoniakkrav. Scenarie 2 Den samlede ammoniakemission fra anlægget efter udvidelsen bliver på 3.626,5 kg N/år, hvilket er en stigning på 823,74 kg N/år i forhold til nudriften i 2007. Med det ansøgte reduceres med 572,5 kg N/år ud over det der er nødvendigt, for at opfylde det generelle ammoniakkrav. Det generelle beskyttelsesniveau for ammoniak er således overholdt for begge scenarier med det ansøgte. 5 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 5.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Vilkår scenarie 1: 5.1.1 Vilkår 4.1.1, 4.1.2 og 4.1.3 i miljøgodkendelse af 25. juli 2012 ændres til følgende: Den samlede produktion må ikke overstige 560,61 DE på årsplan fordelt på 1.800 årssøer, 26.500 smågrise (produceret dyr) (7,2-32 kg, 4.020 stipladser), 900 slagtesvin (produceret dyr) (32-107 kg, 300 stipladser) og 3 årsheste 300-500 kg. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med tabel 3 og 4 herunder. 5.1.2 Ny drægtighedsstald til løsgående søer skal opføres med delvis spaltegulv. 19

Vilkår scenarie 2: 5.1.3 Vilkår 4.1.1, 4.1.2 og 4.1.3 i miljøgodkendelse af 25. juli 2012 ændres til følgende: Den samlede produktion må ikke overstige 364,09 DE på årsplan fordelt på 920 årssøer, 30.000 smågrise (produceret dyr) (7,2-32 kg, 4.500 stipladser), 400 slagtesvin (produceret dyr) (32-107 kg, 175 stipladser) og 3 årsheste 300-500 kg. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med tabel 5 og 6 herunder. Ansøgers oplysninger: Tillægget ansøges, da det ønskes at udvide antallet af søer således at den fremtidige produktion bliver på 1.800 årssøer, 26.500 smågrise (7,2-32 kg) samt 900 slagtesvin (32-107 kg) og 3 heste (300-500 kg), svarende til 560,6 DE. Der ansøges endvidere om opførelse af ny sostald. Denne ansøgning er hovedansøgningen. Siden den oprindelige godkendelse blev givet er der lavet en del ændringer i normer og beregninger. Der er derfor indsendt en fase I som fiktiv ansøgning sammen med tillægget. Formålet med fase I er at få tilpasset den eksisterende godkendelse til den nuværende drift, i det det tilfælde at fase II ikke bliver udnyttet. Scenarie 1 (Fase II) Tabeller herunder viser nudrift (1. januar 2007) og ansøgt drift jf. ansøgningsnr. 72602. Tabel 3: Oversigt over dyretyper og staldsystemer, der indgår i ansøgningen (scenarie 1) Tabel 4: Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori (scenarie 1) 20

Scenarie 2 (Fase I) Tabeller herunder viser nudrift (1. januar 2007) og ansøgt drift jf. ansøgningsnr. 72783. Tabel 5: Oversigt over dyretyper og staldsystemer der indgår i ansøgningen (scenarie 2) Tabel 6: Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori (scenarie 2) 21

Kommunens kommentarer og vurdering: Tabellen herunder viser udvidelser/ændringer af dyreholdet fra 2007 til ansøgte tillæg af 17. december 2014. I tillæg til miljøgodkendelse af 4. april 2014 er der ikke ændret på dyreholdets sammensætning. Er derfor udeladt af tabellen. Tabel 7: Sammensætning af dyrehold Staldanlæg Løbe/Drægtighedsstald Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Fuldspaltegulv Toklimastald, delvis spaltegulv Delvis spaltegulv, 25-49 % fast gulv Nudrift 01-01-07 345 årssøer (250 stipladser) 300 slagtesvin (30-102 kg, 150 stipladser) 2.880 smågrise (7,2-30 kg, 480 stipladser) - - Miljøgodkendelse (MGK) 25-07-2012 326 årssøer (250 stipladser) 400 slagtesvin (30-102 kg, 175 stipladser) 2.880 smågrise (7,2-30 kg, 480 stipladser) Ansøgt Tillæg til MGK 17.12.2014 Scenarie 1 (72602) 400 årssøer (300 stipladser) 400 slagtesvin (32-107 kg, 175 stipladser) - 500 slagtesvin (32-107 kg, 125 stipladser) 3 årsheste (300-500 kg) 26.500 smågrise (7,2-32 kg, 4.020 stipladser) Ansøgt tillæg til MGK 17.12.2014 Scenarie 2 (72783) 326 årssøer (250 stipladser 400 slagtesvin (32-107 kg, 175 stipladser) 2.880 smågrise (7,2-32 kg, 480 stipladser) Hestestald 3 årsheste 3 årsheste - Dybstrøelse (300-500 kg) (300-500 kg) Klimastald 14.930 smågrise 27.120 smågrise 27.120 smågrise Toklimastald, delvis (7,2-30 kg, 2.400 (7,2-30 kg, 4.020 (7,2-32 kg, 4.020 spaltegulv stipladser) stipladser) stipladser) Ny sostald 806 årssøer (610 Løbe- og - - stipladser) - drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv 880 årssøer (220 - - stipladser) Farestald, Kassestier, - fuldspaltegulv Sostald I 685 årssøer (180 265 årssøer (65 265 årssøer (65 265 årssøer (65 22 -

Farestald, Kassestier, delvis spaltegulv stipladser) stipladser) stipladser) stipladser) Løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Sostald II Farestald, Kassestier, fuldspaltegulv 340 årssøer (255 stipladser) - 594 årssøer (445 stipladser) 655 årssøer (160 stipladser) 594 årssøer (445 stipladser) 655 årssøer (160 stipladser) 594 årssøer (445 stipladser) 655 årssøer (160 stipladser) I scenarie 1 godkendes en fremtidig sammensætning af dyreholdet som vist i tabel 3 og 4 herover. I scenarie 2 godkendes en fremtidig sammensætning af dyreholdet som vist i tabel 5 og 6 herover. Placering af det enkelte staldanlæg fremgår af bilag 2 - situationsplan. Der er sat vilkår til dyreholdets størrelse, sammensætning, staldenes placering og indretning, samt vilkår til etablering af forsuringsanlæg, til driften af forsuringsanlægget og til foderoptimering i scenarie 1. I scenarie 2 er der sat vilkår til dyreholdets størrelse, sammensætning, staldenes placering og indretning samt vilkår til foderoptimering. Dette er for at fastholde ansøger på det udgangspunkt som vurderingerne er foretaget ud fra. 5.2 VENTILATION Vilkår scenarie 1: 5.2.1 Den nye stald skal etableres med undertryksventilation, der styres efter multistep princippet, således, at der i hver sektion er en ventilator, der er frekvensstyret, reguleret af klimacomputer, eller med et system med mindst tilsvarende energieffektivitet. Ansøgers oplysninger: Staldene bliver med kombidiffus eller undertryksventilation med loftsventiler. Der er separat styring på hver sektion, som styrer alt med varme/ventilation og overbrusning og alarm. Afkastene er 1 meter over taget. Afkasthastigheden er ca. 10-12 m/s. Ventilationen er frekvensstyret. Kommunens kommentarer og vurdering: Ovenstående vilkår er stillet i overensstemmelse med ansøgning og for at sikre, at ventilationen af staldene, altid sker på den mest energieffektive måde. Yderligere vilkår vedr. ventilation fremgår af miljøgodkendelsen af 25. juli 2012. 5.3 FODRING RÅPROTEIN Vilkår scenarie 1 og 2: 5.3.1 Vilkår 4.3.4 til 4.3.12 i miljøgodkendelse af 25. juli 2012 slettes. Vilkår årssøer scenarie 1: 5.3.2 Vilkår 4.3.1 i miljøgodkendelse af 25. juli 2012 ændres til følgende: Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer skal være mindre end 37.824 kg N pr. år. N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: N ab dyr pr årsso = ((FE SO pr. årsso x gram råprotein pr. FE SO )/6250) - 1,98 - (antal fravænnede pr. årsso x fravænningsvægt 0,0257). 23

Vilkår årssøer scenarie 2: 5.3.3 Vilkår 4.3.1 i miljøgodkendelse af 25. juli 2012 ændres til følgende: Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer skal være mindre end 19.332 kg N pr. år. N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: N ab dyr pr årsso = ((FE SO pr. årsso x gram råprotein pr. FE SO )/6250) - 1,98 - (antal fravænnede pr. årsso x fravænningsvægt 0,0257). Scenarie 1 og 2 Tabel 8: Forudsætninger for råproteintildeling til søer. Faktor Værdi Scenarie 1 Scenarie 2 Antal årssøer 1.800 920 Antal fravænnede pr. årsso (stk.) 29,6 29,6 Vægt ved fravænning (kg) 7,2 7,2 FE SO pr. årsso 1.435 1.435 Råprotein pr. FE SO (g) 124 124 Kg N ab dyr pr. årsso 21,013 21,013 Ansøgers oplysninger: I forbindelse med udvidelsen er det vurderet hvilke tiltag, der er mulige for at reducere ammoniakfordampningen. Der er blandt andre tiltag valgt at reducere foderenheden pr. årsso og at reducere råproteinindholdet pr. foderenhed i forhold til normværdierne. Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøger har valgt at anvende fodertiltag som virkemiddel for at opfylde BAT-niveauet og fastholdes derfor på det i godkendelsen. I ansøgningen er indholdet af råprotein i foderet til søerne opgivet til at være maksimalt 124 gram råprotein/fe og foderenheden FE er opgivet til 1435 FE/dyr. Disse værdier indgår som forudsætning for beregning af ammoniakemission og den tilladte udvaskning af kvælstof til miljøet. Øvrige oplysninger vedrørende fodring og anvendelse af bedste tilgængelige foderteknologi fremgår af miljøgodkendelsen af 25. juli 2012. Rebild Kommune vurderer, at kravet til BAT er overholdt, og at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende fodring. 5.4 ENERGI OG VANDFORBRUG Vilkår: 5.4.1 Inden byggeriet påbegyndes skal et energiselskab eller en energikonsulent foretage et energieftersyn af det planlagte byggeri, hvor de energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og konkrete energibesparende forslag med tilhørende tilbagebetalingstid. Rapporten skal kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Ansøgers oplysninger: Energiforbrug Der forventes en stigning i energiforbruget, der vil være proportional med udvidelsen. Type Forbrug før (årligt) Forbrug efter (årligt) Elforbrug 280.000 kwh 450.000 kwh Halmfyr 185 tons 250 tons 24

Dieselolie 10.000 l 80.000 l BAT for energi er beskrevet i eksisterende godkendelse. Vandforbrug Der forventes en stigning i vandforbruget, der vil være proportional med udvidelsen. Type Forbrug før (årligt) Forbrug efter (årligt) Forbrug af drikkevand 8.200 m 3 12.800 m 3 Forbrug af vaskevand til vask af stalde 930 m 3 1.150 m 3 Rengøring af maskiner 50 m 3 50 m 3 BAT vandforbrug er beskrevet i eksisterende godkendelse. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår om, at der skal foretages et energieftersyn af det planlagte byggeri, hvor de energiforbrugende processer gennemgås. Vilkåret er stillet med det formål at sikre, at ansøger bliver opmærksom på energibesparende tiltag i forbindelse med nybyggeriet. På baggrund af de oplyste forbrugsmængder, vurderer Rebild Kommune herefter ikke, at det er nødvendigt at stille yderligere vilkår. Ansøgers redegørelse vedrørende BAT for vand- og energiforbrug fremgår af miljøgodkendelse af 25. juli 2012. Rebild Kommune vurderer, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Vilkår scenarie 1: 5.5.1 Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer end hvad, der sædvanligt forekommer i regnvand. 5.5.2 Der må ikke tilledes sanitært spildevand eller processpildevand til dræn. 5.5.3 Ændringer af det samlede areal på tag eller befæstning, der kan have indvirkning på udledningen, må ikke foretages uden forudgående tilladelse. Ansøgers oplysninger: Tagvand fra eksisterende staldanlæg og den nye planlagte sostald Ny sostald ledes til dræn nordvest for ejendommen, se bilag 2. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er desuden stillet vilkår til udledning af uforurenet tag- og overfladevand. Vilkårene er sat i henhold til 30 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, og selv om der er tale om gældende lovgivning, har kommunen valgt at stille vilkårene for at gøre ansøger ekstra opmærksom herpå. Der gøres endvidere opmærksom på, at der skal søges særskilt tilladelse ved Rebild Kommune til udledning af yderligere tagvand hvis der vælges at udnytte scenarie 1. Øvrige vilkår vedrørende spildevand og regnvand fremgår af eksisterende miljøgodkendelse af 25. juli 2012. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.6 AFFALD Kommunens kommentarer og vurdering: 25

Der er vurderet og stillet vilkår til affald i miljøgodkendelsen af 25. juli 2012. Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende affald. 5.7 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER Kommunens kommentarer og vurdering: Der er vurderet og stillet vilkår til råvarer og hjælpestoffer i miljøgodkendelsen af 25. juli 2012. Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende affald. 5.8 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Kommunens kommentarer og vurdering: Der er vurderet og stillet vilkår til driftsforstyrrelser eller uheld i miljøgodkendelse af 25. juli 2012. Der gøres opmærksom på, at i forbindelse med udnyttelse af tillæg til miljøgodkendelse, scenarie 1, skal beredskabsplanen opdateres. Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende driftsforstyrrelser eller uheld. 6 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 6.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. Scenarie 1, ansøgningsnr. 72602 Tabel 9: Årlig produktion Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Horsens Østergårde 3, 49.289,34 13.371,78 559,57 svinegylle Horsens Østergårde 3, 43,56 8,81 0,43 dybstrøelse Hedeageren 5, 22.294,00 5.375,00 223,00 Svinegylle Aalborgvej 46 19.921,00 5.307,00 204,50 Svinegylle Lindenborg Avlsgård 6.673,00 2.294,00 89,70 Dybstrøelse I alt produceret 98.220,90 26.356,59 1077,20 Tabel 10: Husdyrgødning til udbringning Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Dybstrøelse 6.716,56 2.302,81 90,13 Svinegylle 91.504,34 24.053,78 987,07 I alt til udbringning 98.220,90 26.356,59 1077,20 Scenarie 2, ansøgningsnr. 72783 Tabel 11: Årlig produktion Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Horsens Østergårde 3, 32.281,32 8.967,23 363,05 svinegylle Horsens Østergårde 3, 43,56 8,81 0,43 26

dybstrøelse Hedeageren 5, 23.211,00 4.558,00 249,00 svinegylle Aalborgvej 46 19.989,25 4.752,00 216,57 svinegylle Lindenborg Avlsgård 6.861,15 2.269,65 100,00 Dybstrøelse I alt produceret 82.386,28 20.555,69 929,05 Tabel 12: Husdyrgødning til udbringning Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Tilføres, 9.320,00 1.830,00 100,00 svinegylle Dybstrøelse 6.904,71 2.278,46 100,43 Svinegylle 84.801,57 20.107,23 928,62 I alt til udbringning 91.706,28 22.385,69 1029,05 6.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING Vilkår, scenarie 1: 6.2.1 Gyllebeholder Gylletank III og Gylletank IV skal være forsynet med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt. Vilkår, scenarie 2: 6.2.2 Gyllebeholder Ny gyllebeholder (benævnt Gylletank III i scenarie 1) skal være forsynet med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt. Vilkår, scenarie 1 og 2: 6.2.3 Åbning af teltdugen på gyllebeholderne må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. 6.2.4 Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. 6.2.5 Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom. 6.2.6 Der skal føres en logbog for gyllebeholderne, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Ansøgers oplysninger: Der ansøges om tilladelse til opførelse af ny overdækket gyllebeholder på 6000 m 3, såfremt fase II vælges. Tabel 13: Opbevaring af flydende husdyrgødning på ejendommen. Gyllebeholdernes betegnelse refererer til betegnelserne i IT-ansøgningsskema nr. 72602 og bilag 2- situationsplan. Beholder Beholder Nr. Kapacitet (m3) Byggeår Kontrolår Overdækning Pumpesystem fra beholder til gyllevogn Gyllebeholder I 1.500 1998 2009 nej Gyllevogn med Gyllebeholder II 1.548 2000 2009 nej returløb og Gyllebeholder III 4.000 2013 - Ja fyldning med Gyllebeholder IV* 6.000 Ny - Ja sugestuds Gyllekanaler - 1.200 I alt 14.200 *Kun ved valg af scenarie 1. 27

Kommunens kommentarer og vurdering: Placering af gyllebeholdere fremgår af bilag 2. Erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet er indsendt til kommunen. Vilkår til sikring mod spild af gylle i forbindelse med fyldning af gyllevogne og pumpning af gylle fremgår af eksisterende miljøgodkendelse af 25. juli 2012. Der er stillet vilkår om, at der skal træffes aftale om reparation af evt. skade af teltoverdækningen på de/den overdækkede gyllebeholdere, hvis skaden ikke kan repareres indenfor 1 uge. I perioden til skaden er repareret, er det de gældende regler for flydelag, som skal efterkommes. Det vurderes herefter, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til gyllehåndtering og det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. Vilkårene er fastsat efter miljøstyrelsens teknologiblad om fast overdækning af gyllebeholdere. 6.3 GYLLEFORSURING Vilkår, scenarie 1: 6.3.1 Ved ibrugtagning af Ny sostald skal der etableres et anlæg til svovlsyrebehandling af gylle. 6.3.2 Svovlsyretanken skal være udstyret med et indbygget opsamlingskar. Svovlsyretanken skal placeres på en plads med støbt bund og være sikret mod påkørsel. Procestanken skal være forsynet med låg. 6.3.3 Der må kun anvendes svovlsyre. 6.3.4 Før svovlsyrebehandling må den gennemsnitlige ph-værdi i gyllen på månedsbasis maksimalt være 6,0. Alle målte ph-værdier før svovlsyrebehandling skal dog være mindre end 6,5. 6.3.5 Styringen af svovlsyrebehandlingsanlægget skal indstilles til at behandle gyllen til ph-værdi 5,5. 6.3.6 Svovlsyrebehandlet gylle må ikke opbevares sammen med ubehandlet gylle. 6.3.7 Svovlsyrebehandlingsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget. 6.3.8 Gyllen ph-værdi skal registreres elektronisk før og efter hver svovlsyrebehandling. Der skal endvidere føres en elektronisk statistik, der som minimum indeholder oplysninger om de gennemsnitlige ph-værdier i gyllen på månedsbasis før svovlsyrebehandling. 6.3.9 Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af svovlsyrebehandlingsanlægget, herunder kalibrering af ph-målere. Svovlsyrebehandlingsanlægget skal kontrolleres mindst hver fjerde måned. Serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget. 6.3.10 Tilsynsmyndigheden skal underrettes i følgende situationer: - den gennemsnitlige ph-værdi i gyllen på månedsbasis er større end 6,0 før svovlsyrebehandling - der måles ph-værdier før svovlsyrebehandling, som er større end 6,5, i en sammenhængende periode på mere end 14 dage. - Svovlsyrebehandlingsanlægget er ude af drift i en periode på mere end 14 dage. 6.3.11 Data for ph-målinger, dokumentation for kalibrering af ph-måler samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 28

Ansøgers oplysninger: I forbindelse med udvidelsen er det vurderet hvilke tiltag, der er mulige for at reducere ammoniakfordampningen. Der er således valgt at etablere gylleforsuring i den nye sostald som et af virkemidlerne. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er for scenarie 1 stillet vilkår om etablering af gylleforsuringsanlæg samt opstilling, drift, sikkerhed og kontrol af dette. Vilkårene er stillet dels i overensstemmelse med oplysninger i ansøgningen og dels for at sikre bedst mulig mod forurening fra forsuringsanlægget. Vilkårene er fastsat ud fra anvisninger i miljøstyrelsens teknologiblad omhandlende gylleforsuring. Det vurderes herefter ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 6.4 FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE Kommunens kommentarer og vurdering: Der er vurderet og stillet vilkår til fast gødning og dybstrøelse i miljøgodkendelse af 25. juli 2012. Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende fast gødning inkl. dybstrøelse. 6.5 ANDEN ORGANISK GØDNING Kommunens kommentarer og vurdering: Der anvendes ikke anden organisk gødning på ejendommen. 7 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 7.1 AMMONIAK OG NATUR Ansøgers oplysninger: Udvidelsen af soholdet overholder lovens krav om reduktion af ammoniakfordampningen i forhold til referencestalden. Herudover reduceres ammoniakfordampningen med 1.757 kg N/år. Denne reduktion fremkommer ved at etablere gylleforsuring i ny sostald, overdækning af nye gyllebeholdere, samt ved fodertilpasning til alle søer. Udvidelsen medfører herefter en udledning på 4.556 kg N/år med en stigning på 1.754 kg N/år i scenarie 1. I scenarie 2 reduceres ammoniakfordampningen med 572 kg N/år. Denne reduktion fremkommer ved at overdække Gylletank III og ved fodertilpasning til alle søer. Udvidelsen medfører herefter en udledning på 3.627 kg N/år med en stigning på 824 kg N/år. Kommunens kommentarer og vurdering: Miljøgodkendelsen gives på en række generelle vilkår, der bl.a. sigter mod beskyttelse af natur mod uønskede påvirkninger. Efter vurdering af projektoplysningerne og områdets natur- og landskabsforhold finder Rebild Kommune, at godkendelsen sikrer naturbeskyttelsesinteresserne i området. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår til naturbeskyttelse. Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplan 2013 for beskyttelse af natur og landskab. Specifikt vurderes projektet ikke at ville forringe tilstand af beskyttede naturtyper eller modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder eller forringe levevilkår for bilag IV-arter. 29

Ammoniakemissionen fra stalde og gødningslagre er beregnet at stige fra 2.803 kg N/år til 4.556 kg N/år i scenarie 1. Stigningen udgør således 1.754 kgn/år. I scenarie 2 er ammoniakemissionen beregnet at stige fra 2.803 kg N/år til 3.627 kg N/år. Stigningen udgør således 824 kg N/år. Beregninger i forbindelse med den nye ansøgning (scenarie 1) viser, at ammoniakafsætningen til nærmeste habitatnaturtype i Natura 2000-områder er beregnet til 0,1 kg N/ha/år (totaldeposition). Til nærmeste habitatnaturtyper uden for Natura 2000-områder er beregnet totaldepositioner på henholdsvis 0,2 kg N/ha/år og 1,0 kg N/ha/år. Merdepositionen til de nærmeste øvrige beskyttede naturtyper (Kategori 3) er beregnet til mellem 0,1 og 0,3 kg N/ha/år. Beskyttelsesniveauet til de forskellige naturtyper (Kategori 1, Kategori 2, Kategori 3) nærmest ejendommen er overholdt og dermed er beskyttelsesniveauet for naturområder, der ligger længere borte fra ejendommen også overholdt. I scenarie 2 er de ansøgte ammoniakemissioner lavere end i scenarie 1 og beskyttelsesniveauet til områdets naturarealer vil derfor også være overholdt i scenarie 2. For en udførlig naturvurdering henvises til bilag 3. 7.2 LUGT Ansøgers oplysninger: Der er 755 meter til nærmeste nabo, uden landbrugspligt (Aalborgvej 57) og 1.115 meter til nærmeste byzone, der er Blenstrup. Nærmeste samlede bebyggelse er også Blenstrup. Scenarie 1 Tabel 14:Samlet resultat af lugtberegning Scenarie 2 Tabel 15: Samlet resultat af lugtberegning Kommunens kommentarer og vurdering: Nærmeste nabo uden landbrugspligt er Aalborgvej 57, der ligger ca. 755 meter fra anlægget. Nærmeste byzone er Blenstrup, der ligger ca. 1.115 meter syd for anlægget. Blenstrup er også nærmeste samlede bebyggelse. Lugtkonsekvensområdet er beregnet ud fra følgende formel, 1,6 x LE 0,6, hvor LE er den faktiske lugtemission fra produktionen. Lugtkonsekvensområdet vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes at være til gene for omkringboende. 30

For scenarie 1 er lugtkonsekvensområdet beregnet til 970,74 meter For scenarie 2 er lugtkonsekvensområdet beregnet til 815, 75 meter. Som det ses af tabellen overholder den ansøgte produktion lovens minimumkrav til lugtgeneafstande til de forskellige typer af beboelse i området. Kommunen finder det ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår udover vilkår i miljøgodkendelse af 25. juli 2012. 7.3 FLUER OG SKADEDYR Kommunens kommentarer og vurdering: Der er vurderet på ejendommens tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af fluer og skadedyr i miljøgodkendelse af 25. juli 2012. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 7.4 TRANSPORT Ansøgers oplysninger: Nedenstående skema tager udgangspunkt i godkendte drift som nudrift og gælder for scenarie 1. Såfremt der udelukkende sker ændringer i overensstemmelse med scenarie 2, er der ikke ændringer i transportforholdene i forhold til miljøgodkendelsen af 25. juli 2012. Før udvidelse Efter udvidelse Transporter Antal/ år Kapacitet transport pr. Antal/ År Kapacitet transport pr. Transportmiddel Transportmiddel Transport tilskudsfoder Korn Dieselolie Afhentning af dyr Halm Afhentning døde dyr Udbringning husdyrgødning Affald Diverse Transporter i alt af af 18 30 tons Lastbil 36 30 tons Lastbil 77 16 Traktor 150 16 Traktor 6 - Lastbil 6 - Lastbil 78 - Lastbil 78 - Lastbil 23 8 Traktor 31 8 Traktor 52 - Lastbil 52 - Lastbil 340 25 tons Traktor 624 25 tons Traktor 52 - Lastbil 52 - Lastbil 100 100 746 1129 I og med, at der er tale om levende organismer, kan både udbytter på markerne og stald variere fra år til år, hvilket har indflydelse på antallet af transporter. Husdyrgødning Der køres med husdyrgødning i vækstsæsonen, transporten og udbringning vil stige med ca. 300 læs. Reglerne for udkørsel vil blive overholdt. Foder 31

Kørsel i forbindelse med levering af foder vil stige i forhold til nudrift. Fodertransporterne vil stige med ca. 80 læs pr. år. Transport Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Transport og udbringningen af gyllen vil ske med traktor. De fleste af udbringningsarealerne ligger meget samlet omkring ejendommen, og meget få af transporterne vil gå gennem samlede bebyggelser. Kommunens kommentarer og vurdering: Transportveje fra ejendommen til udbringningsarealerne kan ses i bilag 1. Kommunen vurderer på baggrund af ansøgers oplysninger, at omfanget af transporter ikke vil antage et omfang, der vil være til væsentlig gene for beboerne i området og finder således ikke anledning til at stille yderligere vilkår. 7.5 STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER Kommunens kommentarer og vurdering: Der er vurderet og stillet vilkår vedrørende støj fra anlæg og maskiner i miljøgodkendelse af 25. juli 2012. Der gøres opmærksom på at støjvilkårene også gælder for boligen på Horsens Østergårde 5, 9520 Skørping, der ejes af ansøger, med mindre at ejer af Horsens Østergårde 3 eller en ansat på bedriften bor på adressen. Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende støj fra anlæg og maskiner. 7.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER Kommunens kommentarer og vurdering: Der er vurderet og stillet vilkår vedrørende støv fra anlæg og maskiner i miljøgodkendelse af 25. juli 2012. Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende støv fra anlæg og maskiner. 7.7 LYS Kommunens kommentarer og vurdering: Scenarie 1 Der er stillet vilkår (3.2.2) om etablering af ny beplantning syd for Ny sostald. Med dette vilkår og med eksisterende vilkår (3.2.2) i miljøgodkendelse af 25. juli 2012, om at eksisterende samt ny beplantning skal vedligeholdes i fornødent omfang, herunder ved eventuel gentilplantning, forventes lys fra ejendommen ikke at medføre væsentlige gener for naboer og trafikanter, og der stilles ikke yderligere vilkår. Scenarie 2 Der sker ikke ændringer i produktionsforholdene, der giver anledning til ændrede lysforhold, og der stilles ikke yderligere vilkår. 8 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 32

8.1 UDBRINGNINGSAREALERNE Vilkår, scenarie 1: 8.1.1 Godkendelsen omfatter arealerne, angivet i bilag 1a. 8.1.2 På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes 98.220,9 Kg N og 26.356,59 Kg P i svinegylle og dybstrøelse i planperioden (1/8 til 31/7). 8.1.3 Vilkår 7.1.1 i miljøgodkendelse af 25. juli 2012 og videreført i tillæg til miljøgodkendelse af 4. april 2014 ændres til følgende: Der skal altid være mindst 12,2 ha med ekstra efterafgrøder udover NaturErhverstyrelsens krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Efterafgrøder må ikke erstattes af 100 % vintersæd. De 4,49 ha af de i alt 12,2 ha med ekstra efterafgrøder skal etableres på udbringningsarealerne, beliggende inden for NFI jf. bilag 5. Vilkår, scenarie 2: 8.1.4 Godkendelsen omfatter arealerne, angivet i bilag 1b. 8.1.5 På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes 91.706,28 Kg N og 22.385,69 Kg P i svinegylle og dybstrøelse i planperioden (1/8 til 31/7). 8.1.6 Vilkår 7.1.1 i miljøgodkendelse af 25. juli 2012 og videreført i tillæg til miljøgodkendelse af 4. april 2014 ændres til følgende: Der skal altid være mindst 4,49 ha med ekstra efterafgrøder udover NaturErhverstyrelsens krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Efterafgrøder må ikke erstattes af 100 % vintersæd. De 4,49 ha med ekstra efterafgrøder skal etableres på udbringningsarealerne, beliggende inden for NFI jf. bilag 5. Ansøgers oplysninger: Scenarie 1, ansøgningsnr. 72602 Hovedparten af udbringningsarealerne er stort set uændrede i forhold til i tillæg til miljøgodkendelse af 4. april 2014, dog med erhvervelse af yderligere 15,69 ha. 33,85 ha af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 1, og der ligger 149,71 ha i nitratfølsomt indvindingsområde. Langt hovedparten af arealerne, beliggende i NFI område, ligger omkring ejendommen Hedeageren 5, 9230 Støvring. Derfor er der lavet en selvstændig fiktiv beregning (ansøgningsnr. 72721) af udvaskning fra kun de arealer der er beliggende indenfor NFI området, da de arealer udelukkende modtager svinegylle fra Hedeageren 5. Udvaskningsberegningen viser, at udvaskningen uden virkemidler stiger med 1 mg/l. Gennem etablering af 3 % ekstra efterafgrøder ud over NaturErhverstyrelsens krav, reduceres udvaskningen til samme niveau som i den ansøgte drift. Da kravet udelukkende er gældende for den del af arealerne, der er beliggende indenfor NFI området svarer det til 4,6 ha ekstra efterafgrøder indenfor NFI oplandet. Alle arealer ligger i oplandet til Langerak, hvor dyreholdet er faldende. I flg. beregningerne i husdyrgodkendelse.dk overholder overskuddet af fosfor lovens krav til fosforoverskud, og kravet er overopfyldt med 1099 kg. Beregningen giver et fosfor overskud på 16,6 kg P/ha. EJERE AF FORPAGTEDE AREALER Scenarie 1 og scenarie 2 Der er 771,09 ha udbringningsareal til ansøgningen. Arealerne består af både ejede og forpagtede arealer (se bilag 1a). 33

Følgende er ejere af forpagtede arealer Evald Bach Borup, Gerdingvej 1, 9520 Skørping Peter Mikkelsen, Horsensvej 10, 9520 Skørping Verner Jensen, Aalborgvej 62, Blenstrup, 9520 Skørping Henrik Hjorth Henriksen, Østerbygade 14, 9520 Skørping Kjeld Kaj Larsen, Lyngbyvej 18, 9520 Skørping Lindenborg Avlsgaard Aps, Østergade 32, 9510 Arden AFTALEAREALER Der afsættes ikke husdyrgødning til tredjemandsarealer. Kommunens kommentarer og vurdering: Scenarie 1 (ansøgningsnr. 72602) I ansøgningen er det reelle dyretyk angivet som 1,4 DE/ha. Vurderingerne i ansøgningen er foretaget på denne baggrund. Derfor er der fastsat vilkår om, at der på bedriftens udbringningsarealer maksimalt må udbringes husdyrgødning svarende til 98.220,9 Kg N og 26.356,59 Kg P i svinegylle og dybstrøelse i planperioden (1/8 til 31/7). Det reelle dyretryk på 1,4 DE/ha er forudsat, at der etableres 1 procentpoint ekstra efterafgrøder udover NaturErhverstyrelsens krav om pligtige efterafgrøder. Da 149,71 ha af de i alt 771,09 ha udbringningsareal ligger i nitratfølsomt indvindingsopland er der indsendt en fiktiv ansøgning (nr. 72721), der viser at med etablering af 3 procentpoint ekstra efterafgrøder er beskyttelsesniveauet med hensyn til grundvand overholdt. Der er derfor stillet vilkår om, at der i alt skal etableres 12,2 ha ekstra med efterafgrøder udover NaturErhverstyrelsens krav om pligtige efterafgrøder (1 % af 771,09 ha + 3 % af 149,71 ha). Derudover er der stillet vilkår om, at de 4,49 ha, af de i alt 12,2 ha med ekstra efterafgrøder, skal etableres på udbringningsarealerne, der ligger inden for NFI område, jf. bilag 5. Scenarie 2 (ansøgningsnr. 72783) I ansøgningen er det reelle dyretryk angivet som 1,33 DE/ha. Vurderingerne i ansøgningen er foretaget på denne baggrund. Derfor er der fastsat vilkår om, at der på bedriftens udbringningsarealer maksimalt må udbringes husdyrgødning svarende til 91.706,28 Kg N og 22.385,69 Kg P i svinegylle og dybstrøelse i planperioden (1/8 til 31/7). Som i scenarie 1 ligger de 149,71 ha af de i alt 771,09 ha udbringningsareal i nitratfølsomt indvindingsopland. Der er derfor stillet vilkår om, at der skal etableres 4,49 ha med ekstra efterafgrøder udover NaturErhvervstyrelsens krav om pligtige efterafgrøder (3 % af 149,71 ha), og om at de ekstra efterafgrøder skal etableres på udbringningsarealerne, der ligger inden for NFI område, jf. bilag 5. 8.2 ANDRE AREALER Der hører ikke andre arealer, udover udbringningsarealerne, til bedriften. 9 PÅVIRKNING AF GRUNDVAND I Danmark bruger vi urenset grundvand som drikkevand. Derfor skal grundvandet beskyttes mod forurening. På denne baggrund er der sket en kortlægning af landets grundvandsressourcer, som har inddelt landet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder). Der er gennemført en overordnet kortlægning af grundvandets sårbarhed i forhold til nitrat. På den baggrund er der udarbejdet et kort over de nitratfølsomme områder. Herefter kortlægges områder, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan på detailniveau, og der foretages en zonering af områdets nitratfølsomhed. Slutteligt udarbejdes en indsatsplan, som beskriver de nødvendige indsatser for at sikre drikkevandsressourcen i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l. Der er udarbejdet indsatsplaner for en række områder, mens kortlægningen er undervejs i andre områder. 34

Kortlægningen af alle indsatsplanområder skal være afsluttet i 2015. I områder, hvor der endnu ikke er foretaget en zonering, stilles der som hovedregel krav om, at udvaskningen af nitrat ikke må stige i de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvis udvaskningen overstiger 50 mg nitrat pr liter. Er der udarbejdet en indsatsplan skal der stilles vilkår, som sikrer at indsatsplanen overholdes. Der kan dog kun stilles vilkår, så udvaskningen reduceres til et niveau svarende til udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug eller til et udvaskningsniveau svarende til nitratklasse 3. Tilsvarende vilkår kan stilles til zonerede områder i den statslige kortlægning, hvor der endnu ikke er udarbejdet en indsatsplan. Scenarie 1 og 2 Det samlede harmoniareal er på 771,09 ha. Ud af det samlede harmoniareal er der 149,71 ha i NFI. Alle arealer beliggende i NFI er zoneret. Ansøgers oplysninger Langt hovedparten af arealerne, der ligger indenfor NFI område ligger omkring ejendommen Hedeageren 5. Derfor er der lavet en selvstændig fiktiv beregning af udvaskning fra kun de arealer, der er beliggende indenfor NFI område, da disse arealer udelukkende modtager svinegylle fra Hedeageren 5. Udvaskningsberegninger viser, at udvaskningen uden virkemidler stiger med 1 mg/l. Ved etablering af 3 %-point ekstra efterafgrøder ud over NaturErhverstyrelsens krav, reduceres udvaskningen til samme niveau som i den ansøgte drift. Da kravet udelukkende er gældende for den del af arealerne, der ligger indenfor NFI området svarer det til 4,49 ha ekstra efterafgrøder indenfor NFI-oplandet. Udvaskning i forhold til grundvand er beregnet i fiktivansøgning nr. 72721 for i alt 217,27 ha, hvoraf de 149,71 ha ligger i NFI og er zoneret. Arealerne fremgår af kortet herunder og af bilag 5. 35

36

37

I den følgende tabel er de harmoniarealer i ansøgningen listet, hvis placering i forhold til status på den statslige kortlægning/indsatsplanlægning afgør, hvilke krav der stilles til udvaskning. Kommunens kommentarer og vurdering: Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra det ansøgte projekt overstiger 50 mg nitrat/l, men giver ikke anledning til en stigning i forhold til det nuværende udvaskningsniveau. Der er foretaget zonering i området, hvor arealerne ligger, men der er ikke udarbejdet indsatsplaner. Det ansøgte projekt kan, på baggrund af de oplysninger og tiltag, der fremgår af ansøgningen, godkendes. 38

10 PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND 10.1 VANDLØB Alle udbringningsarealer er beliggende i oplandet til Lindenborg Å, der udmunder i Langerak. Rebild Kommune vurderer, at anvendelse af husdyrgødning i overensstemmelse med gældende regler, samt ved overholdelse af de lovpligtige bræmmer, ikke har betydning for vandløbskvaliteten. Derfor vurderes det, at anvendelse af husdyrgødning ikke har betydning for vandløbskvaliteten i vandsystemet Lindenborg Å. Samtidig vurderes det, at udvaskningen af næringssalte fra arealerne i projektet, ikke medfører en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for den del af Lindenborg Å, der er en del af Habitatområde 20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet kan ses på Naturstyrelsens 8 hjemmeside. Flere af markerne, godkendt i tillæg til miljøgodkendelse af 4. april 2014, ligger indenfor en forholdsvis kort afstand til vandløbssystemet Lindenborg Å. Disse marker skråner flere steder ned mod vandløb/grøft. Der gøres derfor opmærksom på husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om udbringning af husdyrgødning inden for en afstand af 20 meter fra vandløbets afgrænsning på stejle skråninger på mere end 6⁰ ned mod vandløb. Arealerne 301, 302 og 303 er nye arealer i nærværende tillæg. Ingen af arealerne skråner mod eller grænser direkte ned mod vandløb. Med baggrund i ovenstående er det vurderet, at der kun er minimal risiko for overfladisk afstrømning fra udbringningsarealerne til vandløb. Der er derfor ikke stillet supplerende vilkår til de generelle regler for udbringning af husdyrgødning. 10.2 SØER Ingen af udbringningsarealerne skråner mere end 6⁰ ned mod søer og der er derfor minimal risiko for overfladisk afstrømning fra udbringningsarealerne til beskyttede søer. Estrup Dam er den målsatte sø der ligger nærmest ved udbringningsarealerne. Estrup Dam ligger i habitatområde nr. 20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Ingen af arealerne ligger i oplandet til Estrup Dam, og søen ligger mere end 5 km fra det nærmeste udbringningsareal, der er areal 55. Estrup Dam ligger som indskudt sø til Skelgrøften, der er en del af vandløbssystemet Lindenborg Å. Udbringningsarealerne ligger opstrøms Skelgrøften og vil derfor ikke påvirke Estrup Dam. Ingen af udbringningsarealerne ligger i søopland til målsatte søer og heller ikke inden for søoplande til Natura 2000-områder, af søtyperne: 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 3150 Naturligt næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer). Projektet kan derfor ikke påvirke disse søtyper og projektet kan godkendes ud fra de oplysninger, der fremgår af ansøgningen. Der stilles med baggrund i ovenstående ikke supplerende vilkår til de generelle regler for udbringning af husdyrgødning. 8 http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/ 39

10.3 FJORD OG HAV Kommunens kommentarer og vurdering KVÆLSTOF Scenarie 1 og 2 33,85 ha af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 1. De resterende 737,24 ha ligger i nitratklasse 0. DET GENERELLE BESKYTTELSESNIVEAU Det generelle krav i forbindelse med nitratklasser er overholdt, idet udvaskningen DE REEL (kg N/ha) er mindre end DE MAX (kg N/ha) for scenarie 1 og for scenarie 2 er både dyretryk DE REEL (DE/ha) og udvaskning DE REEL (kg N/ha) lavere end dyretryk og udvaskning DE MAX. Se nedenstående tabel der indeholder data beregnet af husdyrgodkendelse.dk. Tabel 16: Beregning af nitratudvaskning til overfladevand. Oplysninger fra husdyrgodkendelse.dk Scenarie Dyretryk DE-Reel (DE/ha) Dyretryk DE-Max (DE/ha) Udvaskning DE-Reel (kg N/ha) Udvaskning DE-Max (kg N/ha) Udvaskning Planteavl (kg N/ha) Scenarie 1 Referencesædskifte + 1 procentpoint 1,40 1,39 76,3 76,5 70,4 Ekstra efterafgrøder Scenarie 2 Referencesædskifte 1,33 1,39 61,8 62,1 57,0 FOSFOR Alle projektets udbringningsarealer (scenarie 1 og scenarie 2) ligger i fosforklasse 0. Det maksimalt tilladte fosforoverskud for scenarie 1 er 18,0 kg P/ha/år og for scenarie 2 er det 17,8 kg P/ha/år. De maksimalt tilladte fosforoverskud er beregnet i husdyrgodkendelse.dk. Tabel 17: Oplysninger fra skema nr. 72602 og 72783 i husdyrgodkendelse.dk Scenarie Krav om max. P overskud (kg P/ha/år) Tilført P (kg P/ha/år) Fraført P (kg P/ha/år) P overskud (kg P/ha/år) Scenarie 1 Referencesædskifte + 1 procentpoint 18,0 34,2 17,6 16,6 ekstra efterafgrøder Scenarie 2 Referencesædskifte 17,8 29,0 18,4 10,7 Med et fosforoverskud på henholdsvis 16,6 kg P/ha/år og 10,7 kg P/ha/år i scenarie 1 og scenarie 2 er det generelle beskyttelsesniveau for fosforoverskud overholdt med valg af referencesædskifte og henholdsvis 1 procentpoint ekstra efterafgrøder og ingen ekstra efterafgrøder ud over NaturErhverstyrelsens krav om efterafgrøder. NITRAT- OG FOSFORUDVASKNING TIL INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER (OVERFLADEVANDE, KYST) 40

I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder. Dele af fuglebeskyttelsesområderne et tillige udpeget som Ramsarområder. Mange Natura 2000 områder er placeret i kystområder og 85 procent af det danske landareal afvander til Natura 2000. Ved godkendelse af et husdyrbrug skal det sikres at ændringen ikke påvirker Natura 2000 området negativt. Ved vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ påvirkning. Efterfølgende vurderes det, hvordan det ansøgte projekt påvirker Natura 2000 områderne med kvælstof ved afstrømning fra harmoniarealerne. Vurderingen følger Miljøstyrelsens vejledning og Miljø- og Naturklagenævnes praksis fra den principielle afgørelse MKN-130-00166 af 3. november 2010 og Miljøstyrelsens notat om Kammeradvokatens vurdering af Nitratmodellen af 6. oktober 2014. Husdyrgodkendelsesloven regulerer alene den del af udvaskningen, som kan tilskrives husdyrgødningen. Den øvrige udvaskning bliver ikke reguleret via husdyrgodkendelsesloven. Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 1 Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de kystoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne. Vurderingen af påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklingen i det samlede dyrehold i de kystoplande, hvor anlægget er placeret. Jf. miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold er der større usikkerheder i CHR-dataene for små områder med få antal dyreenheder. For oplande der er mindre end 1.000 ha anvendes oplandets markbalance til at vurdere, om dyretrykket er stigende i et opland, mens CHR data anvendes i oplande, der er større end 1.000 ha. De anvendte CHR data er fra 2014 mens data til markbalancen fra gødningsregnskabet er fra 2013. Hvis dyretrykket er faldende i et kystopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvælstofpåvirkning øges, kan det konkluderes, at der ikke vil være en kumulativ effekt fra det ansøgte projekt sammenholdt med den øvrige kvælstofpåvirkning i oplandet. Hvis dyreholdet er steget mere end 1% (jf. Miljøstyrelsens notat om Kammeradvokatens vurdering af Nitratmodellen af 6. Oktober 2014), eller andre forhold gør, at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så vil en yderligere påvirkning medføre en kumulativ effekt. Projektet vil derfor kun kunne godkendes, hvis Natura 2000 området ikke påvirkes af den ansøgte produktion. Er udvaskningen fra harmoniarealerne i kystoplandene til Natura 2000 områder, mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug antages det, at projektet ikke påvirker kvælstofbelastningen af Natura 2000 området. (jf. MKN-130-00166 af 3. november 2010). Kravet til udvaskningen beregnes i praksis som et vægtet gennemsnit mellem udvaskningskravet for arealer i kystoplande med stigende dyretryk og arealet i øvrige oplande. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterier 2A og 2B Ud fra en analyse udarbejdet af DMU har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel af den samlede nitratudvaskning, et enkelt husdyrbrug må bidrage i et kystopland, uden projektet medfører skadevirkning fra på Natura 2000 området. Natura 2000 områder, der kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller et vandområde som er meget lidt eutrofieret betragtes som meget sårbare. Øvrige Natura 2000 områder betragtes som sårbare. Kystområder uden for Natura 2000 betragtes ikke som sårbare. Opdelingen følger Miljøstyrelsens sårbarhedskortlægning. Afhængig af sårbarhed anvendes følgende afskæringskriterier for Natura 2000 områder. Pkt. 2A sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle kystopland. 41

Pkt. 2B meget sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland. Ansøgning I de konkrete ansøgninger, scenarie 1 og scenarie 2 er der ingen udbringningsarealer beliggende indenfor oplande til Natura 2000-vandområder, der er overbelastede med fosfor. Af ansøgningerne fremgår, at der i ansøgt drift er et fosforoverskud på henholdsvis 16,6 kg P/ha/år og 10,7 kg P/ha/år i henholdsvis scenarie 1 og scenarie 2. Udbringningsarealer i scenarie 1 og 2 42

Scenarie 1 (ansøgningsnr. 72602) Af ansøgningen fremgår et samlet harmoniareal på 771,1 ha og en udvaskning i ansøgt drift på 76,3 kg N/ha. Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 76,5 kg N/ha. For de samlede harmoniarealer er det beregnet, at udvaskningen ved planteavl er 70,4 kg N/ha. Scenarie 2 (ansøgningsnr. 72783) Af ansøgningen fremgår et samlet harmoniareal på 771,1 ha og en udvaskning i ansøgt drift på 61,8 kg N/ha. Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 62,1 kg N/ha. For de samlede harmoniarealer er det beregnet, at udvaskningen ved planteavl er 57,0 kg N/ha. Natura 2000 områder I det følgende beskrives de Natura 2000 områder, der potentielt kan påvirkes af ansøgte projekt. Habitatområde Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er blandt andet habitatnaturtyperne Flodmundinger (1130), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) og Kystlaguner og strandsøer (1150). Lige uden for Randers Fjord optræder habitattyperne Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) samt Større lavvandede bugter og vige (1160). For disse habitattyper fremgår det af Danmarks miljøundersøgelsers rapport: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, at eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og fauna kan genoprettes. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til habitatområdet vurderes således, at kunne være til skade for naturtyper i EF-habitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte habitattyper ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord: Grund Fjord Hevring Bugt Langerak Mariager Inderfjord Mariager Yderfjord Nordlige Kattegat Randers Fjord, fra Randers til Mellerup Randers Yderfjord Fuglebeskyttelsesområde Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 15: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er knop-, sang- og pibesvane, lysbuget knortegås, edderfugl, grav-, sort-, hvin-, bjerg- og fløjlsand, stor skallesluger, klyde, hjejle, fjord-, dværg- og havterne. Nord for Randers Fjords udløb til Kattegat findes der uforstyrrede strandengsarealer, der har stor betydning for fuglelivet. Havområdet rummer fem marine naturtyper, hvor sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand udgør mere end 50 %. Randers Fjord udgør en af landets eneste forekomster af naturtypen flodmunding. Mange af områdets strandenge er veludviklede, men trues af tilgroning. De marine naturtyper og strandengene er uundværlige levesteder (yngle-, raste- og fourageringssted) for en lang række fugle, bl.a. dykænder, terner, gæs og vadefugle. I Randers Yderfjord og Mariager Fjord lever bl.a. hav- og fjordterne, klyde og lysbuget knortegås, der alle er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 15. Arterne på udpegningsgrundlaget trues af næringsstofbelastning, da naturen og miljøet i Kattegat er påvirket af næringsstoffer. Således har både Aalborg Bugt og Mariager Fjord flere gange været ramt af alvorlige iltsvind, hvor bundfaunaen dør og ålegræsset, der er naturligt fødegrundlag for fx sangsvanen, skades. Dette giver en alvorlig forringelse af 43

fødeudbuddet for fugle i området, blandt andet trues edderfuglen generelt af fødemangel, da den lever af blåmuslinger, som er gået tilbage pga. gentagne iltsvind. Oplande der helt eller delvist afvander til Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del: Farvandet Djursland Øst Hevring Bugt Langerak Mariager Yderfjord Nordlige Kattegat Randers Yderfjord 44

Beregning af projektets påvirkning i berørte kystoplande For at vurdere projektets andel af den samlede udvaskning fra et givet kystopland, som afvander til et Natura 2000 område beregnes bidraget fra projektet og fra det samlede kystopland. De faktiske udvaskninger fra oplandene er beregnet fra hhv. dyrket og øvrigt areal. Det dyrkede areal svarer til oplandets samlede registrerede areal i det generelle landbrugsregister, mens det øvrige areal er oplandets resterende areal. N-udvaskningen for det dyrkede areal er beregnet som en N- nettobalance med værktøjet CTtools. Heri beregnes det potentielle tab af N for hver enkelt mark i oplandet på baggrund af oplysninger om afgrødevalg, jordtype, mængder og typer af tildelt N- gødning, udbytteforhold m.m. ud fra landbrugets registerdata. N-udvaskningen beregnes som differencen mellem N-input og N-output på markniveau. Kvælstofudvaskningen fra det øvrige opland følger standardberegningen i Miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold. Reduktionsprocenten er arealvægtet i forhold til reduktionspotentialekortet, som ligger til grund for nitratklasserne i oplandet. Den påvirkning fra projektet som kan tilskrives husdyrgødningen er beregnet som differencen mellem den faktiske udvaskning, Udvaskning DE(reel) fra ansøgningssystemet og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Bidrag fra husdyrgødning - Vurdering af påvirkningen fra det konkrete projekt For hvert kystopland som afvander til sårbare Natura 2000 områder beregnes projektets påvirkning. Til den videre vurdering, beregnes hvor stor en del af den samlede udvaskning fra husdyrbruget som kan tilskrives husdyrgødning. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes som differencen mellem den beregnede udvaskning ved den aktuelle drift (Udvaskning DE (reel)) og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Det er kun den del af udvaskningen, der stammer fra husdyrgødningen, som indgår i de videre beregninger. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes for den samlede bedrift. Ved valg af scenarie 1 og 1 %-point ekstra efterafgrøder (skema 72602) Udvaskning ved DE(reel): 76,3 kg N/ha Udvaskning for et standard-planteavlsbrug: -70,4 kg N/ha Påvirkning fra husdyrgødning: = 5,9 kg N/ha Ved valg af scenarie 2 (fiktivt skema 72783) Udvaskning ved DE(reel): 61,8 kg N/ha Udvaskning for et standard-planteavlsbrug: -57,0 kg N/ha Påvirkning fra husdyrgødning =4,8 kg N/ha Påvirkning i kystoplande Vurdering af risikoen for kumulativ effekt, værdierne for den samlede kvælstofpåvirkning og projektets påvirkning i de aktuelle kystoplande er opstillet herunder. For hvert kystopland er det vurderet, om projektet overholder de to afskæringskriterier for hvert af de to ansøgte scenarier. Ved valg af scenarie 1 og 1 %-point ekstra efterafgrøder (skema 72602) 45

46

Ved valg af scenarie 2, ingen ekstra efterafgrøder (fiktivt skema 72783) 47

48

Kommunens kommentarer og vurdering: For begge scenarier gælder at dyretrykket har været faldende siden 2007 i de kystoplande, hvor der er harmoniarealer og Rebild Kommune har ikke kendskab til, at der siden 2007 er kommet væsentlige nye kilder til nitratudvaskning i kystoplandene. De ansøgte projekter medfører ikke en kumulativ effekt. I de aktuelle kystoplande overholder projektet afskæringskriteriet for hvor meget kvælstof projektet må bidrage med af den samlede påvirkning. For begge scenarier gælder at det generelle fosforkrav som er beregnet i ansøgningssystemet er overholdt. Ansøgningens udbringningsarealer er beliggende uden for oplande til Natura 2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Der er ikke krav om vurdering af det konkrete bidrag. Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor. Det ansøgte projekt kan på baggrund af de oplysninger og tiltag der fremgår af ansøgningen godkendes i forhold til fosfor. Afskæringskriterierne for påvirkning af Natura 2000 områder er overholdt. Projektet kan derfor godkendes ud fra de oplysninger, der fremgår af ansøgningen. 49

11 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV ARTER) Kommunens oplysninger: Der henvises til kommunens beskrivelse af naturvurderingen, der er vedlagt som bilag 3. Der er ikke fremkommet nye oplysninger i forhold til oplysninger i miljøgodkendelse af 25. juli 2012 og tillæg til miljøgodkendelse af 4. april 2014, og der stilles dermed ikke særlige vilkår af hensyn til bilag IV arter. 12 MANAGEMENT Kommunens kommentarer og vurdering: Der er vurderet på management i miljøgodkendelse af 25. juli 2012. Det er Rebild Kommunes vurdering, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til management. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 13 EGENKONTROL Kommunens kommentarer og vurdering: Det er Rebild Kommunes vurdering, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til egenkontrol jf. ansøgers oplysninger i miljøgodkendelsen af 25. juli 2012. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 50

14 BILAG 14.1 BILAG 1A. AREALOVERSIGT, REBILD KOMMUNE, SCENARIE 1 OG 2 51

MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUGET HORSENSGAARD, HORSENS ØSTERGÅRDE 3, 9520 SKØRPING BILAG 1A. AREALOVERSIGT, AALBORG KOMMUNE, SCENARIE 1OG 2 52

BILAG 1B. TRANSPORTVEJE, SCENARIE 1 OG 2 53

14.2 BILAG 2. SITUATIONSPLAN 54

14.3 BILAG 3. REBILD KOMMUNES SAMLEDE NATURVURDERING Påvirkning af natur Tillægget til miljøgodkendelsen forudsætter at projektet foruden husdyrloven er i overensstemmelse med kommuneplanmål for natur og landskab, naturbeskyttelsesloven samt EUhabitatdirektivet. Såvel aktuel som ændret drift, der anerkendes med tillægget til miljøgodkendelsen, påvirker områdets naturtyper. Påvirkningerne stammer dels fra stald og lager og dels fra drift af markarealerne. Påvirkningerne fra stald og lager består fortrinsvist i ammoniakfordampning, der resulterer i kvælstofdeposition på nærliggende naturarealer. Påvirkningerne fra drift af markarealerne kan bestå i intensiveret drift af arealerne (opdyrkning, hyppigere omlægning, forøget gødskning) eller randpåvirkninger af tilstødende naturarealer (afstrømning eller fordampning af husdyrgødning). Konsekvenserne af påvirkningerne er vurderet i forhold til nedenfor nævnte planlægning og bestemmelser for natur- og landskabsbeskyttelse. Påvirkning fra stald og lager Husdyrbruget ligger i åbent og landbrugsdomineret landskab. Kommuneplan 2013-2025, udpegninger og retningslinjer Ejendommens bygninger, inklusive Ny sostald er beliggende i særligt værdifuldt landbrugsområde. Eksisterende hestestald, der umiddelbart nord for det udpegede område. Mod nord grænser ejendommen op til særligt værdifuldt landskab, ned mod Lindenborg Å. Samme område er også udpeget som Særligt naturområde og område hvor skovrejsning er uønsket. 5.3.2 Særligt værdifulde landbrugsområder I de særligt værdifulde landbrugsområder gælder retningslinje 3.2: Her er det primære hovedhensyn landbrug og landbrugets strukturudvikling. 5.1.1 Særligt værdifulde landskaber I de særligt værdifulde landskaber gælder retningslinje 5.1.1: De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. 7.1.1 Særlige naturområder I de særlige naturområder gælder retningslinje 7.1.1: Planlægning for og administration af arealanvendelsen og tilstanden skal tjene til opfyldelse af byrådets mål for naturbeskyttelse. Hertil hører mål for naturkvalitet for områdets naturtyper, fastlagt med målsætningssystemet omtalt i afsnit 7.1.5 om beskyttede naturarealer. Husdyrbrugets nyanlæg vurderes ikke at være i strid med hverken ovenstående eller andre relevante retningslinjer i Kommuneplan 2013-2025. Naturbeskyttelsesloven og museumsloven De oplyste ændringer af husdyrbruget kræver ikke dispensation fra museumslovens bestemmelser om fredede fortidsminder og beskyttede diger eller naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer eller fredningsbestemmelser. Der gøres dog opmærksom på, at der er et beskyttet dige jf. museumsloven umiddelbart vest for gyllebeholderne og de to halmlader, herunder den nye Gylletank IV, der ansøges om i scenarie 1. I det følgende vurderes hvorledes ammoniakemission fra husdyrbrugets stalde og gødningslagre vil kunne påvirke potentielt kvælstoffølsomme naturarealer omkring bruget. 55

Scenarie 1 Ammoniakemissionen fra stalde og gødningslagre er beregnet til at stige fra 2802,79 kg N/år til 4.556,45 kg N/år. Stigningen udgør således 1.868,01 kg N/år. Scenarie 2 Ammoniakemissionen fra stalde og gødningslagre er beregnet til at stige fra 2802,79 kg N/år til 3.626,53 kg N/år. Stigningen udgør således 823,74 kg N/år. I det følgende vurderes på ammoniakemissionerne i scenarie 1, der er worst case. Når beskyttelsesniveauet er overholdt i scenarie 1 er det derfor også overholdt i scenarie 2, hvor ammoniakemissionen er 929,92 kg N/år lavere. De nærmeste naturarealer i forhold til ejendommen udgøres af 3 registrerede arealer, se punkt 1-6 på kortet nedenfor. Nærmeste naturareal, der samtidig er omfattet af husdyrlovens 7, ligger henholdsvis 400 meter nordnordvest for ejendommen og 435 meter øst for ejendommen, se punkterne 2 og 5 på Kortbilag 1. Nærmeste potentielle ammoniakfølsomme skovareal ligger over 1,6 km fra ejendommen og vurderes på baggrund af afstanden ikke at blive påvirket væsentligt. Nærmeste naturareal, der ligger indenfor Natura 2000 område og samtidig er en habitatnaturtype, ligger 2,1 km nordvest for ejendommen. (Se herom i senere afsnit om habitatdirektivet). Via husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregning til punkterne 1-6 vist i nedenstående tabel. Punkt Naturtype Kategori Afstand (m) Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) 1 Rigkær (7230) 1 2.100 NV 0,0 0,1 2 Overdrev 3 400 NNV 0,3 0,8 3 Overdrev 2 1.200 N 0,1 0,2 4 Mose 3 710 NØ 0,1 0,3 5 Overdrev 2 435 Ø 0,4 1,0 6 Overdrev 3 640 ØSØ 0,3 0,7 Baggrundsbelastningen (2013) i området er ca. 11,7 kg N/ha/år. Kategori 1 natur, punkt 1 Naturarealet i punkt 1 er den nærmeste kortlagte habitatnatur i Natura 2000-området Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Området er et Rigkær (7230). Totaldepositionen er i dette punkt beregnet til 0,1 kg N/ha/år. Dette er under det fastsatte beskyttelsesniveau for Kategori 1 natur, og Rebild Kommune har ikke yderligere bemærkninger hertil. (Se endvidere afsnittet om Natura 2000- områder og bilag IV-arter). Kategori 2 natur, punkt 3 og punkt 5 Naturarealerne i punkterne 3 og 5 er registreret som beskyttet overdrev, og opfylder desuden størrelseskravet for 7 Kategori 2 natur. Totaldepositionen i disse punkter er beregnet til henholdsvis 0,2 og 1,0 kg N/ha/år. Det fastsatte beskyttelsesniveau er på maksimalt 1,0 kg N/ha/år totaldeposition, for ammoniakfølsomme naturtyper beliggende uden for Natura 2000-områder. Med totaldepositioner på henholdsvis 0,2 og 1,0 kg N/ha/år har Rebild Kommune ikke yderligere bemærkninger hertil. 56

Kategori 3 natur, punkt 2, punkt 4 og punkt 6 Naturarealerne i punkterne 2, 4 og 6 er registreret som henholdsvis beskyttet overdrev, beskyttet mose og beskyttet overdrev. Merdepositionen i de tre områder er beregnet til henholdsvis 0,3, 0,1 og 0,3 kg N/ha/år. Dermed er beskyttelsesniveauet på maksimalt 1,0 kg N/ha/år merdeposition overholdt, og Rebild Kommune har ikke yderligere bemærkninger hertil. På baggrund af afstand og retning skønnes det ikke relevant at beregne og vurdere på husdyrbrugets påvirkninger af yderligere naturarealer. Projektet opfylder husdyrgodkendelseslovens krav vedrørende ammoniaktab og er ikke i strid med naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det vurderes herved, at husdyrbruget i realistisk og hensigtsmæssigt omfang bidrager til mål om reduktion af ammoniakbelastning af områdets naturarealer. Natura 2000-områder og bilag IV-arter: Med baggrund i EU-habitatdirektivet er der i Danmark udpeget NATURA 2000-områder (internationale naturbeskyttelsesområder) til beskyttelse af en række naturtyper og arter. NATURA- 2000-områderne omfatter EU-habitatområder, EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. De tre kategorier er ofte sammenfaldende. I forbindelse med tilladelser og godkendelser af husdyrbrug skal kommunen dels foretage vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt og dels foretage vurdering af om det ansøgte kan beskadige eller ødelægge de særligt beskyttede bilag IV arters yngle- eller rasteområder. Nærmere oplysninger om habitatdirektivet, NATURA 2000-områder og bilag IV-arter kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. Husdyrbrugets driftsbygninger ligger 2,1 km nordvest for nærmeste habitatnaturtype (Rigkær, 7230) beliggende i nærmeste Natura 2000-område, der er område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Der er beregnet en totaldeposition på 0,1 kg N/ha/år. Det fastsatte beskyttelsesniveau for habitatnaturtyper er afhængig af antal husdyrbrug i nærheden og er fastsat til: 0,2 kg N/ha/år ved >1 husdyrbrug, 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug og 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. Da totaldepositionen er beregnet til 0,1 kg N/ha/år fra den ansøgte drift er beskyttelsesniveauet i forhold til habitatnaturtyper inden for Natura 2000-områder (Kategori 1 natur) overholdt, og Rebild Kommune har ikke yderligere bemærkninger hertil. En række dyr omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området omkring udbringningsarealerne. Ifølge oplysninger i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU Faglig rapport nr. 635, 2007) kan der i Rebild Kommune være forekomst af flere arter af flagermus samt odder, markfirben, løgfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander. Rebild Kommune er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster i området. Mest sandsynlig forekomst ved bygningerne er arter af flagermus, som kan blive påvirket af evt. nedrivninger eller træfældninger. Eventuelle levesteder i nærheden af bygningerne antages i øvrigt at være sammenfaldende med de vurderede naturarealer i forrige afsnit, og det vurderes, at kvælstofdeposition fra husdyrbrugets anlæg, ikke vil skade eller ødelægge eventuelle yngle- eller rasteområder. Påvirkning fra arealer I forhold til tillæg til miljøgodkendelse af 4. april 2014 er der erhvervet yderligere tre arealer, 301, 302 og 303. Areal 301 og 302 ligger sydøst for ejendommen og areal 303 ligger i tilknytning til arealerne omkring Aalborgvej 46, der også er ejet af ansøger, Kortbilag 3. Der er vurderet på de øvrige arealer i tillæg til miljøgodkendelse af 4. april 2014 og vurderingen omhandler derfor udelukkende areal 301, 302 og 303. 57

Museumsloven Langs mark 301 er der registreret beskyttede diger. Jorddigerne er beskyttet efter bestemmelserne i museumslovens 29a. Selve digearealet indgår ikke i udbringningsarealet. Naturbeskyttelsesloven Den oplyste anvendelse af arealerne forudsætter ikke dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer eller fredningsbestemmelser. I det følgende vurderes påvirkninger fra drift af arealerne i forhold til naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Med naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttede naturtyper sikret mod tilstandsændringer i form af intensiveret drift, væsentligst opdyrkning, hyppigere omlægning, dræning samt forøget gødskning. Ingen af de nye udbringningsarealer rummer 3 beskyttet naturtyper eller grænser op til 3 beskyttede naturtyper herunder vandløb. Udbringning af husdyrgødning på de nye udbringningsarealer vurderes, på baggrund af terrænforholdene, ikke at udgøre en særlig risiko for overfladeafstrømning af gødning eller erosionsmateriale. Areal 303 ligger jf. Kommuneplanen delvist i område til driftsbygninger og anlæg på husdyrbrug over 500 dyreenheder og delvist i jordbrugsområde. Alle tre arealer ligger helt eller delvist i område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. 3.2 Særligt værdifulde landbrugsområder I de særligt værdifulde landbrugsområder gælder retningslinje 3.2: Her er det primære hovedhensyn landbrug og landbrugets strukturudvikling. 5.3.3 Jordbrugsområder I jordbrugsområderne gælder retningslinje 5.3.3: Her skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben landinteresser og byudviklingsinteresser. 5.3.5 Driftsbygninger Inden for områder til driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, må der som udgangspunkt ikke planlægges eller etableres anlæg, der på væsentlig måde begrænser mulighederne for landbrugsdrift. Samlet vurderes det, at fortsat almindelig landbrugsdrift ikke medfører tilstandsændring af beskyttede naturarealer og det vurderes at den ansøgte drift ikke vil være i strid med udpegninger og retningslinjer i Kommuneplan 2013-2025. NATURA 2000-områder og bilag IV-arter Husdyrbrugets drift omfatter ikke arealanvendelse inden for NATURA 2000-områder. Brugets potentielle påvirkninger af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for nærmestliggende NATURA 2000-områder, er derfor luftbåren kvælstofbelastning fra udbringning af husdyrgødning samt udvaskning eller overfladeafstrømning af gødningsstoffer til vandløb og marine områder nedstrøms i NATURA 2000-områder. Sidstnævnte er behandlet i afsnit om overfladevand. De nye udbringningsarealer ligger minimum 1,9 km fra nærmeste Natura 2000 område; den korteste afstand er mellem mark 301 og Natura 2000 område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Det vurderes, pga. afstanden, at projektet ikke kan medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper indenfor Natura 2000 området. Projektet vurderes herefter, ikke at modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder. 58

En række dyr omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området omkring udbringningsarealerne. Ifølge oplysninger i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU Faglig rapport nr. 635, 2007) kan der i Rebild Kommune være forekomst af flere arter af flagermus samt odder, markfirben, løgfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander. Rebild Kommune er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster af nogen af de nævnte arter på husdyrbrugets arealer. Forskriftsmæssig drift af markarealerne vurderes ikke at være til skade for eventuelle forekomster af flagermus eller odderforekomst langs vandløb i området. Markerne vurderes ikke umiddelbart at rumme egnede levesteder for stor vandsalamander, markfirben, løgfrø eller spidssnudet frø. Sammenfatning Tillæg til miljøgodkendelsen gives på en række generelle vilkår, der bl.a. sigter mod beskyttelse af natur mod uønskede påvirkninger. Efter vurdering af projektoplysningerne og områdets natur- og landskabsforhold finder Rebild Kommune, at tillægget til godkendelsen sikrer naturbeskyttelsesinteresserne i området. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår til naturbeskyttelse. Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplan 2013 for beskyttelse af natur og landskab. Specifikt vurderes projektet ikke at ville forringe tilstand af beskyttede naturtyper eller modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder eller forringe levevilkår for bilag IV-arter. 59

MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUGET HORSENSGAARD, HORSENS ØSTERGÅRDE 3, 9520 SKØRPING Kortbilag 1 naturpunkter, Rebild Kommune 60

Kortbilag 2 Fredninger og beskyttelseslinjer, Rebild Kommune 61

Kortbilag 3 Arealer og natur, Rebild Kommune 62

14.4 BILAG 4. AREALSKEMA, SCENARIE 1 OG 2 63

BILAG 4. AREALSKEMA, SCENARIE 1 OG 2 (FORTSAT) 64

BILAG 4. AREALSKEMA, SCENARIE 1 OG 2 (FORTSAT) 65

MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUGET HORSENSGAARD, HORSENS ØSTERGÅRDE 3, 9520 SKØRPING 14.5 BILAG 5, UBRINGNINGSAREALER I NFI 66

14.6 BILAG 6, UDTALELSE FRA AALBORG KOMMUNE 67

68

69

70

71

MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUGET HORSENSGAARD, HORSENS ØSTERGÅRDE 3, 9520 SKØRPING 72