BOGENSE SOGNS KIRKEBLAD. Nr. 4. 2014 dec - jan - feb 20. årgang



Relaterede dokumenter
Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Bryndum og Vester Nebel kirker

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Referat af menighedsrådsmøde

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

2016 oktober november december

Og det skete i de dage...

Sædder Sogns Kirkeblad

KIRKENYT PADESØ SOGN. Jul i Padesø Kirke. 18. årgang Vinteren 2015 / 2016 Nr. 1

juli august september

Kirkebladet. Læs om. Ørsted Holbæk Udby Voer Estruplund. December 2015, januar og februar 2016 / Nr. 1 / 45. årgang. Glædesblus...s.

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

KIRKENYT PADESØ SOGN. Forår på Padesø Kirkegård. 13. årgang Foråret 2011 Nr. 2

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Bogense. sogns kirkeblad. Nr dec - jan - feb 21. årgang

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Kirke & Sogn. aunslev bovense

Særslev, Ejlby og Melby Sogne

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Nyhedsbrev. august september oktober

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Tro og ritualer i Folkekirken

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Bogense Sogns Kirkeblad. Nr. 4 december januar - februar ÅRGANG

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

KIRKEBLAD. Julebasar i Enderslev præstegård 1. søndag i advent kl Enderslev-Vråby-Himlingøje

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

B O G E N S E S O G N S KIRKEBLAD Nr. 1 februar ÅRGANG

KIRKEBLADET. Fausing Auning Ø. Alling V. Alling

Lumby Sogns Nr årgang November - Februar 2006/07

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

nyt Velsignede juleønsker 43. årgang Nr December Januar Februar

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

BOGENSE SOGNS KIRKEBLAD. Nr sept - okt - nov 21. årgang

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Kirkebladet INDHOLD. Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester FOR SKODBORG OG SKRAVE SOGNE

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

Julen 2016 i Holbøl kirke

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

Kirkebladet Nr årg. September - Oktober - November 2013 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... Internetadresser... På På kirkeministeriets hjemmeside kan kan Kirkesanger:

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Besøg vores nye hjemmeside Side 2. Mandagscafe Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

Vejlby Sogns Kirkeblad

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

april maj juni Indhold:

Nr 4. juli/august årg.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Det sker... Adventsgudstjeneste i As kirke søndag d. 30. november kl

Bogense Sogn. Bogense Sogns Kirkeblad

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

November 2017 januar 2018

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Konfirmand i Mølholm kirke

Sdr. Nærå. Juni Juli August September Valgmenighed

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Guirlanden - hvad gør den på juletræet?

Kirkebladet Nr årg. Juni Juli August 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

KIRKEBLADET TØDSØ ALSTED SDR. DRAABY. Januar - Februar - Marts - April Foto: Alsted Kirke

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Nr. 1. januar/februar årg.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lumby Sogns Nr årgang november-februar

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Juni - Juli - August KIRKE BLADET. Gislev & Ellested Sogne. Årgang 64

Særslev, Ejlby og Melby Sogne

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Februar i Tagensbo Kirke

SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

August-oktober for konfirmander. Therese Solten og Bodil Olesen s. e. trin. kl. 10. Bodil Olesen s. e. trin. kl. 10.

Transkript:

BOGENSE SOGNS KIRKEBLAD Nr. 4. 2014 dec - jan - feb 20. årgang

V E J V I S E R B O G E N S E S O G N Hjemmeside: www.bogensekirke.dk Bogense Sogns kirkekontor Teglgårdsvej 1. 5400 Bogense tlf. 64 81 26 86 Præstesekretær: Berith Ruth Jørgensen e-mail: berj@km.dk Sognepræst: Karen Holm Agersnap (Kbf) Teglgårdsvej 1. 5400 Bogense tlf. 64 81 10 21. mobil: 40 41 50 38 e-mail: khag@km.dk (Træffes ikke mandag) Sognepræst: Bente Bisgaard Thomsen Bladstrupvej 49. 5400 Bogense tlf. 64 86 14 19. mobil: 24 60 04 19 e-mail: bbt@km.dk Kirkesanger: Jan Horskjær Rasmussen Platanvej 46, Tørresø Strand, tlf. 60 62 13 90 e-mail: kirkesanger@bogensekirke.dk Organist: Klaus Andersen tlf. 28 55 52 46 e-mail: klausnodeandersen@gmail.com Kirketjener: Lone Møldrup Pedersen Bodøparken 30, 5400 Bogense, tlf. 22 54 03 37. mobil: 20 12 95 31 e-mail: kirketjener@bogensekirke.dk Kirkegårdsleder: Flemming Jørgensen Træffes på kirkegården: Hverdage kl. 7.00 15.00 Fredag kl. 8.00 12.00 tlf. 64 81 31 31. mobil: 20 15 48 31 e-mail: kirke@mail.tele.dk Menighedsrådsformand: Kjeld Bruun tlf. 63 81 70 02. mobil: 22 37 43 24 e-mail: farsvilje@me.com Næstformand og protokolførende: Birgit Folden tlf. 64 86 14 53. mobil: 23 42 72 45 e-mail: bladdronningen@privat.dk Kasserer: Lise Theodorsen Jørgensen tlf. 64 81 26 50 e-mail: bogensekirkekasse@mail.dk Kontaktperson: Jeanie Bruun tlf. 63 81 70 02 e-mail: jbr@nordfynskommune.dk Kirkeværge: Henning Gammelgaard tlf. 63 81 63 33. mobil 28 11 59 15 e-mail: hga@creoarkitekter.dk Fmd. Aktivitetsudvalg: Kirsten Nielsen tlf. 64 81 22 27 e-mail: knudpeter42@gmail.com Fmd. Kirkegårdsudvalg: Dorthe Aarøe tlf. 60 18 09 63 e-mail: daa@nordfynskommune.dk Referent: Jytte Kiilstofte Madsen tlf. 27 57 22 60. e-mail: jytte@jo-madsen.dk Medlem: Marianne Poulsen tlf. 64 44 26 26 e-mail: marianne.poulsen@skolekom.dk Sognepræst: Kirsten Clement Specialklasse-konfirmander tlf. 64 85 11 79. e-mail: Kcl@km.dk Redaktion: Birgit Folden, Kjeld Bruun, Karen Holm Agersnap (ansvarshavende) Hvis kirkebladet udebliver, kontakt Anja Hansen tlf. 50 91 44 71 2 Bogense Sogns kirkeblad nr. 4 2014

NYT FRA MENIGHEDSRÅDET OG PRÆSTERNE RAPPELLING FRA KIRKESPIR TIL FORÅRET I forbindelse med den sidste indvendige restaurering af kirken, blev det konstateret, at der på kirkens loft lå omkring 45 tons (!) brokker og affald i hvælvlommerne og i hele den nederste del af tagrummet. Vi fik besked fra Arbejdstilsynet, at alt skulle fjernes og renses inden arbejdet i kirken kunne fortsætte. Efter oprensningen af affaldet, der mange steder dækkede tagværkets spær og fødder, blev konstateret et foruroligende omfang af fremskredne rådskader og manglende forbindelser mellem spær, remme og murkroner. - Derfor vil der i de kommende måneder blive påbegyndt en omfattende restaurering af kirkens tagkonstruktion som vil vare en del af 2015. Kirken tænkes forsynet med stillads med overdækning ( telt ) under hele perioden. Det er kostbart, men det tjener sig normalt hurtigt ind - i forhold til at skulle til- og afdække efter vejrskiftene. Det sikrer også, at der kan arbejdes mere uafhængigt af årstiderne, og at projektet hurtigere bliver afsluttet. Desuden sikrer det langt bedre mod vandskader på såvel loft som i selve kirken, hvad der er væsentligt, især når der er tale om historiske bygninger, som er dateret helt tilbage til 1100-1200 og måske længere tilbage. Når vi nærmer os foråret skal kirkens spir tjæres, men det er en helt anden og spændende oplevelse, som folk i byen og vore gæster kan se frem til. Om alt går vel bliver arbejdet udført af håndværkere, der fremfor at kravle rundt på et dyrt stillads, rappeller, mens de svinger tjærekosten. Af hensyn til sikkerheden udsættes dette projekt til foråret, hvor vi satser på mere rolige og stabile vejrforhold. Kjeld Bruun, menighedsrådsformand NYT TILBUD TIL BØRN Julen står for døren, og ved kirken glæder vi os til at slå dørene op for forskellige julearrangementer for både børn og voksne: Børnehaver, vuggestuer og dagplejere kommer til de traditionelle julearrangementer, vi får besøg af skolen, der afholdes ældregudstjeneste, julekoncerter med mere. Om alt dette kan I læse længere inde i bladet. Efter nytår står vi klar med et nyt tilbud til børn: Alle sognets 3.klasseelever inviteres til minikonfirmandundervisning i kirken under ledelse af kirketjener Lone Pedersen, organist Klaus Andersen samt sognepræst Karen Agersnap. Der bliver tale om et samlet forløb i uge 9 (efter skoletid), og forældre, børn og skole hører snart meget mere fra os! Endelig vil jeg nævne nyt fra babysalmesangs-fronten: Strukturen er ændret, sådan at forløbenes placering ikke længere ligger med faste intervaller. Se nærmere på kirkens hjemmeside www.bogensekirke.dk Karen Holm Agersnap, sognepræst JULEN STÅR FOR DØREN Bogense Sogns kirkeblad nr. 4 2014 3

Juleselfie Af Karen Holm Agersnap I min juleprædiken sidste år tog jeg afsæt i et selfie (uformelt selvportræt, som man har fotograferet med håndholdt digitalkamera eller mobiltelefon, Red.) Det var et selfie af vores statsminister sammen med USA's præsident Barack Obama, og det var det billede, der kom til at gå både aviser og sociale medier rundt, ledsaget af en mild forargelse over, at statsministeren kunne være så, efter nogens mening, useriøs omkring et højtideligt arrangement, nemlig omkring mindeceremonien for Nelson Mandela. Nu er disse selfies nærmest blevet hverdag. Også blandt vores politikere. Ved Folketingets åbning i år, postede flere politikere selfies af sig selv sammen med kolleger på Facebook og Twitter.. Selfies er en følge af den store selviscenesættelse, som sociale medier som Facebook har ført med sig. Men brug af selfies er også en meget enkel måde at forevige et minde fra en særlig begivenhed på. Også her i kirken. Vi tog faktisk et selfie sammen med konfirmanderne lige inden vi gik ind til konfirmationerne i år, og jeg har også set et sødt billede af 4 Bogense Sogns kirkeblad nr. 4 2014

en ung mand, der skal føre sin mor op af kirkegulvet til hendes bryllup, og forinden lige tager et hurtigt selfie. Billeder af ansigter, minder om ansigter, er jo ikke noget nyt. Ansigter, der gør indtryk, synes jeg, er nyfødte babyers. Jeg glemmer aldrig det øjeblik min ældste søn slog øjnene op og med et uudgrundeligt udtryk tog verden i øjensyn. Der i opholdsstuen på Skejbys barselsgang kiggede jeg ind i et ansigt, der så ud som om det allerede havde livserfaring; der var en dybde og uudgrundelig alvor i de store blå øjne, som gjorde et uudsletteligt indtryk. Og siden også mine andres drenges baby og barneansigter, med smil i både øjne og om læber, er minder der brændte sig fast på nethinden og slet ikke behøvede forevigelse på iphones eller i fotoalbum! Juleaften handler også om en babys ansigt. Jesusbarnets ansigt, der dengang ikke skilte sig ud fra andre nyfødte ansigters og dog. Både på Maria, hyrderne og senere de tre vise mænd gjorde dette ansigt et dybt indtryk. Et indtryk af guddommelig karakter, der passede til den englesang og det englesyn, der overhovedet havde været hyrdernes drivkraft til at gå ind og se til barnet i stalden. På barselsbesøg er netop glæden det fremherskende. Det fremkalder glæde at se et nyfødt væsen. Selv når den lille for nogle par ikke var et ønskebarn men heldigvis blev det, som graviditeten skred frem.. Jesus kom absolut ubelejligt for Josef og Maria, det unge par, der ikke engang var gift endnu det var ikke velset dengang! Men Jesus kom for at gøre det klart for os, at for Gud er vi alle ønskebørn! fortsættes næste side Juleaften ja og alle andre aftener og dage skal vi prøve at gøre ligesom hyrderne: se på barnet i krybben. Se hvad det er for et budskab, der er i det barns øjne. Men hvordan skal vi se det samme som hyrderne? Jo, det kræver for det første, at nogen fortæller det videre. Hyrderne fortalte dét videre, de havde set, da de var på barselsbesøg i stalden. Det, de havde set, havde med glæde at gøre. Stor glæde. Bogense Sogns kirkeblad nr. 4 2014 5

Men så nemt er det heller ikke at gøre som hyrderne og fortælle videre, hvad det var de så, hvad det er Jesus var, er og ville. For evangelisten Lukas fortælling om hvad der skete i de dage klinger lidt som et eventyr, man som moderne mennesker ikke helt kan tro på virkelig har fundet sted på den måde, eller i hvert fald have svært ved at tro, at barnet virkelig var Guds Søn. Nogle vil kalde det et u-troligt eventyr. Jeg vil kalde det et mysterium. Jesu fødsel er et mysterium; det er et mysterium hvordan den almægtige Gud kunne gøre sig så lille, at mennesker engang kunne se ham med deres egne øjne. Det er et mysterium, at han opstod fra de døde. Det er et mysterium, at han stadig kan være i blandt os. Hele historien om Jesus har ikke at gøre med videnskabelig sandsynliggørelse, men med troen på dette mysterium. Jesus blev født som Guds Søn, men han var et menneske af kød og blod. Et menneske, der blev født af en kvinde af kød og blod, et menneskebarn med et blik endnu mere uudgrundeligt end hos de nyfødte børn, vi har oplevet. Hvordan kan det blik, Jesus så på hyrderne med, blive ved med at fastholde vores blik? Det kærlige og milde blik, som var Guds eget; hvordan får vi det til at forblive med at gøre indtryk? Jo, vi skal se Jesus for os som et nyfødt barn, som vi skal passe rigtigt godt på. Vi skal passe godt på budskabet om den fred og kærlighed, der er kommet til verden med ham. I den mest berømte danske julesalme Et barn er født i Betlehem synger vi: da vorde engle vi som de, Guds milde ansigt skal vi se! Julen er som et selfie af selve Gud, hvor han fremstiller sig selv i det lille Jesusbarns ansigt. Og han sætter vores ansigter ved siden af. Små menneskeansigter set gennem guddommelige øjne. Sådan ser det ud, det bedste selfie, der nogensinde er taget! GLÆDELIG JUL! 6 Bogense Sogns kirkeblad nr. 4 2014

Siden sidst i billeder EFTERÅRETS SPAGHETTIGUDSTJENESTE De mindste samledes som sædvanlig i koret under spaghettigudstjenestens fortælleindslag. Kirkebænkene var samtidig pænt fyldt op af forældre og konfirmander ALLE HELGENS GUDSTJENESTE Især de mange levende lys gjorde Alle Helgens gudstjenesten stemningsfuld Bogense Sogns kirkeblad nr. 4 2014 7

SIGURD FORTÆLLER BIBELHISTORIER Søndag den 21. september havde vi besøg af Sigurd Barrett, som optrådte med forestillingen Sigurd fortæller flere bibelhistorier. Forestillingen var en kæmpe oplevelse for både store og små! 8 Bogense Sogns kirkeblad nr. 4 2014

Ved gudstjenesten medvirkede kirkens kor HØSTGUDSTJENESTE Smukke dekorationer gav stemning til årets høstgudstjeneste KONFIRMANDER Og efter gudstjenesten var der frokost i Teglgården Årets konfirmandundervisning er i fuld gang. Undervisningen foregår især i kirkerummet Et lys i døbefonten som illustration ved undervisning om dåben og dens betydning Bogense Sogns kirkeblad nr. 4 2014 9

A K T I V I T E T S K A L E N D E R Første søndag i advent den 30. november kl. 10.30 DE NI LÆSNINGER Efterfølgende gløgg og æbleskiver i sideskibet Tirsdag den 2. december kl. 19.30 JULEKONCERT MED BOGENSEKORET Onsdag den 3. december kl. 10.00 ADVENTSGUDSTJENESTE FOR ÆLDRE Efterfølgende kirkekaffe Mandag den 8. december kl. kl. 19.00 JULEKONCERT MED MUSIKSKOLEN Tirsdag den 9. december kl. 10.00 JULEGUDSTJENESTE FOR BØRNEHAVE Onsdag den 10. december kl. 10.00 JULEGUDSTJENESTE FOR DAGPLEJE OG VUGGESTUE Torsdag den 11. december ca. kl. 17.00 LUCIAOPTOG Søndag den 14. december kl. 16.00 ANNE LINNET KONCERT Billetter kan købes på Billetnet (185 kr. plus gebyr) Fredag den 19. december kl. 12.00 JULEGUDSTJENESTE FOR SKOLEN Onsdag den 14. januar 2015 kl. 19.30 FOREDRAG MED PETER MYGIND: Mobning og social ansvarlighed Tirsdag den 20. januar kl. 19.30 Veflinge Præstegård, Axel Brahesvej 13 FOREDRAG I KIRKEHØJSKOLEN med tegner og fortæller Peter Madsen Onsdag den 21. januar kl. 17.00 og Teglgården SPAGHETTIGUDSTJENESTE Tirsdag den 27. januar kl. 19.30 STILLEGUDSTJENESTE Onsdag den 28. januar kl. 19.30 Teglgården LITTERATURCAFE Vi læser Christian Jungersen: Undtagelsen (Gyldendal 2004) og drikker kaffe sammen, denne gang i Teglgården, som vi vil forsøge at omdanne til café Søndag den 1. februar kl. 19.30 KYNDELMISSEGUDSTJENESTE Med kor-medvirken og lystænding. Vi vil fejre, at året er vendt og lyset ved at vende tilbage 10 Bogense Sogns kirkeblad nr. 4 2014

A K T I V I T E T S K A L E N D E R Søndag den 15. februar kl. 13.30 Klinte kirke FASTELAVNSGUDSTJENESTE Som noget nyt holder vi i år fælles fastelavnsgudstjeneste med Grindløse-Klinte-Nr. Sandager pastorat. Det bliver en familiegudstjeneste, og børnene må meget gerne komme udklædt. Efter gudstjenesten er der tøndeslagning og fastelavnsboller i Nørreby Forsamlingshus Tirsdag den 24. februar kl. 19.30 Sognehuset ved Skovby kirke, Middelfartvej 28 LITTERATURAFTEN I KIRKEHØJSKOLEN Vi læser novellesamlingen Livet af Alice Munro (Gyldendal, 2014) KIRKEN SOM STILLERUM Stillegudstjenester afløser natkirken som efterårs-/vintertilbud om ro og fordybelse i kirkerummet Sidste efterår og vinter var der mulighed for at gå i natkirke i Bogense Kirke. 4 gange holdt vi åbent hus fra kl. 20-23, og to af gangene medvirkede konfirmanderne, som efterfølgende overnattede i kirken. Natkirken i Bogense havde således et dobbelt formål: Vi ville gerne give menigheden lejlighed til bruge kirken på en anden, mere personlig og privat måde nemlig som et helle i hverdagens centrifuge, fyldt med aktiviteter og sanseindtryk. Dette tilbud var oprindeligt udformet som et led i konfirmandforberedelsen i Bogense ud fra ønsket om at gøre dem mere fortrolige med kirkerummet og vise dem, at kirke er andet og mere end søndagsgudstjenester. I forlængelse af folkeskolereformen har vi i år måttet lægge konfirmandforberedelsen i Bogense om, og derfor har vi besluttet ikke at holde natkirke i 2014/15. For at imødekomme behovet for at kunne bruge kirkerummet til ro og fordybelse i kirken, tilbyder vi i stedet en stillegudstjeneste, hhv før og efter jul. Stillegudstjenesten adskiller sig fra natkirken ved et kortere og mere formaliseret forløb. Der er ikke åbent i flere timer, og man kan ikke som i natkirken komme og gå, som det passer èn. Stillegudstjenesten er netop en gudstjeneste med en række faste led som salmesang, bøn og tekstlæsning, men den er ikke en kopi af søndagsgudstjenesten. Musikken fylder mere, og teksterne, der læses, er valgt specielt til lejligheden og ikke nødvendigvis fra Bibelen. Temaet for den første stillegudstjeneste, som blev holdt d. 19. november var Efterårsstemninger. Næste gang bliver tirsdag d. 27. januar, og her bliver temaet lyset, som på det tidspunkt heldigvis er på vej tilbage. BBT Bogense Sogns kirkeblad nr. 4 2014 11

ANNE LINNET JULEGAVE I UTIDE OPLEV HENDE I BOGENSE KIRKE Af Birgit Folden Anne Linnet er Menighedsrådets julegave til borgerne i Bogense Sogn og omegn. Søndag den 14. december kl. 16.00 kan hun sammen med sin duo opleves i. Anne Linnet siger selv, at hun er meget glad for at optræde i kirkerne grundet den særlige stemning, der findes i kirkerummene især i tiden op til jul. Til koncerterne medvirker udover sangerinden selv Jesper Bo Hansen, keyboard og kor, og Julie Lindell kor. Bogense Kirke JuleKoncert Anne linnet søndag d. 14. december kl. 16.00 Billetter købes via billetnet.dk Pris kr. 185,- + gebyr. Begrænset antal billetter. Anne Linnet synger til eget guitar akkompagnement, og ledsager sangene med anekdoter, og om hvilke tanker hun selv har gjort sig netop, da hun skrev sangene.. Naturligvis får tilhørerne lejlighed til at synge med på flere af hendes største hits. Udover egene tekster og værker synger Anne Linnet også tekster af Johannes Møllehave. Nu skrev jeg nok så flot i overskriften, det var en julegave fra alle os til alle jer. Dog skal I selv betale hovedparten. Billetter a kr. 185,- plus gebyr kan købes på Billetnet. dk. Har man ikke mulighed for at købe billet via nettet, så ring til vore søde og flinke kirketjener Lone, der gerne hjælper. Hun har tlf. 2254 0337. Skulle der være billetter til rest, kan de købes ved indgangen, men da der sælges kun 250 billetter, så kom i god tid. 12 Bogense Sogns kirkeblad nr. 4 2014

FOREDRAG AF PETER MYGIND: MOBNING OG SOCIAL ANSVARLIGHED bedre fællesskab? Hvordan kan vi blive bedre til at løse konflikter og se hinandens forskelligheder som en udfordring, fremfor en modstand? Hvordan kan vi lære at kommunikere på en ikke voldelig måde? Hvordan skaber vi et fælleskab, uden at man vogter på hinanden, uden angst, uden ensomhed? Menighedsrådets aktivitetsudvalg har de seneste par år ønsket at målrette foredragstilbud til den yngre målgruppe i vores sogn, og med dette foredrag af Peter Mygind, retter vi især fokus på konfirmander og deres forældre. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at ALLE er meget velkomne! I 7 år har Peter Mygind beskæftiget sig med emnet mobning og social ansvarlighed. Han har haft Helle Rabøll (mobbeforsker i 17 år på Århus universitet) som inspirator og coach igennem alle årene. Hvis vi styrker fællesskabet, er risikoen for at der opstår mobning meget lille. Når vi allesammen tager ansvar for vores medmenneskers ve og vel, reducerer vi risikoen for denne alvorlige og ødelæggende adfærd, som mobning er. Foredraget tager udgangspunkt i at klæde unge, forældre, lærere og pædagoger på til at skabe en større bevidsthed om vigtigheden af et godt fællesskab. Peter Mygind refererer i sit fordrag bla. til Helle Rabølls såkaldte interventionsmodel, som blev brugt i TV programmerne på DR i 2013 " Myginds Mission". Hvad kan vi selv gøre for at få et Vi kan se frem til et foredrag som kommer fra hjertet og som Peter Mygind har holdt over 350 gange og vil blive ved med, til han bliver 95! Der er gratis entré til foredraget, som afholdes i kirken onsdag den 14. januar kl. 19.30 DER ER GRATIS ENTRÉ TIL FOREDRAGET, SOM AFHOLDES I KIRKEN ONSDAG DEN 14. JANUAR KL. 19.30 Bogense Sogns kirkeblad nr. 4 2014 13

K I R K E L I G E H A N D L I N G E R I B O G E N S E S O G N AUGUST - SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014 DØBTE: 10. august: Miamaja Nielsen 31. august: Ella Handa Larsen 25. oktober: Nico Vorgod McLaughlin BEGRAVEDE/BISATTE: 15. august: Tonny Kreutzfeldt 20. august: Inga Boesen 03. september: Lilly Møldrup Larsen 05. september: Carl Ejnar Erenberg 09. september: Eigil Justesen 12. september: Flemming Bent Biermann 12. september: Henry Poder Kristensen 20. september: Ingelise Katrine Gotfredsen 25. september: Henny Kamma Andersen 25. september: Annette Dorthea Nielsen 26. september: Henning Lund 27. september: Else Vibeke Dreyer 01. oktober: Svend Aage Nielsen 03. oktober: Jonna Irene Stenvang 11. oktober: Poul Henning Hansen 15. oktober: Poul Flemming Jensen 17. oktober: Jette Elisabeth Nielsen 31. oktober: Kent Rasmussen 01. november: Tom Bianco Gadegaard 07. november: Hans Peter Eidseth Hansen 14 Bogense Sogns kirkeblad nr. 3 2014

HVAD GØR MAN, NÅR MAN FÅR ET BARN? Så sørger jordemoderen for at sende en fødselsanmeldelse til kirkekontoret. Hvis man ikke er gift med faren til barnet, skal man senest 14 dage efter fødslen udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring på www.borger.dk ved hjælp af sit NemID. MAN ØNSKER SIT BARN DØBT ELLER NAVNGIVET?...så henvender man sig til præsten inden 6 måneder fra barnets fødsel og aftaler det videre forløb. MAN ØNSKER BEGRAVELSE/ BISÆTTELSE? Så kontakter man præsten for at aftale dato og det videre forløb. Dødsfaldet skal desuden anmeldes på hjemmesiden www.borger.dk ved hjælp af NemID. Anmeldelsen skal ske senest to hverdage efter dødsfaldet. Som regel tages der kontakt til en bedemand vedrørende praktiske spørgsmål. MAN ØNSKER AT SKIFTE NAVN? Så går man ind på følgende hjemmesider om navne og registrering: www.familiestyrelsen.dk/navne - her findes lister over godkendte fornavne og de frie efternavne. Navneændringen sker via en digital anmeldelse med NemID på hjemmesiden www. borger.dk. Det koster som udgangspunkt 510 kr. at få behandlet en ansøgning om navneændring, men sker din navneændring i forbindelse med en vielse, er den i langt de fleste tilfælde gratis. Gebyret kan betales med Dankort via www.borger.dk eller med et girokort. MAN ØNSKER UDSKRIFT AF NY DÅBS- ATTEST? Så går man ind på www.borger.dk og rekvirerer den via NemID, hvorefter man får attesten tilsendt fra kirkekontoret.

GUDSTJENESTER 2014/2015 DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR Søndag 7. december kl. 10.30 Bogense Kirke 2. s.i advent Bente Thomsen Søndag 14. december kl. 10.30 Bogense Kirke 3. s.i advent Karen Agersnap Søndag 21. december kl. 10.30 Bogense Kirke 4. s. i advent Bente Thomsen Onsdag 24. december kl. 14.00 Bogense Kirke Juleaften Karen Agersnap Onsdag 24. december kl. 16.00 Bogense Kirke Juleaften Karen Agersnap Torsdag 25. december kl. 10.30 Bogense Kirke Juledag Karen Agersnap Fredag 26. december kl. 16.00 Bogense Kirke 2. Juledag Bente Thomsen Søndag 28. december kl. 10.30 Bogense Kirke Julesøndag Karen Agersnap Torsdag 1. januar kl. 16.00 Bogense Kirke Nytårsdag Karen Agersnap Efterflg. vin og kransekage Søndag 4. januar kl. 10.30 Bogense Kirke Helligtrekongers Gunvor Sandvad søndag Søndag 11. januar kl. 10.30 Bogense Kirke 1. s.e.h.3 k Karen Agersnap Søndag 18. januar kl. 10.30 Bogense Kirke 2. s.e.h.3 k Bente Thomsen Onsdag 21. januar kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste Karen Agersnap og Teglgården Søndag 25. januar kl. 10.30 Bogense Kirke Sidste s.e.h. 3 k. Karen Agersnap Tirsdag 27. januar kl. 19.30 Stillegudstjeneste Bente Thomsen Søndag 1. februar kl. 19.30 Bogense Kirke Septuagesima Karen Agersnap Kyndelmissegudstjeneste Søndag 8. februar kl. 10.30 Bogense Kirke Seksagesima Karen Agersnap Søndag 15. februar kl. 13.30 Klinte Kirke Fælles fastelavnsgudstjeneste KIRKEBIL Der køres til alle gudstjenester, arrangementer og kirkelige handlinger i Bogense Kirke. Kørsel bestilles dagen forinden før kl. 18.00 på tlf. 64 81 19 90, Karstens Taxa. Karen Agersnap Bente Thomsen Søndag 22. februar kl. 10.30 Bogense Kirke 1. s.i.fasten Karen Agersnap Søndag 1. marts kl. 10.30 Bogense Kirke 2. s. i fasten Karen Agersnap Familiegudstjeneste med minikonfirmander Søndag 8. marts kl. 16.00 Bogense Kirke 3. s. i fasten Bente Thomsen