Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje

Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk Pris: Kr. 50,00 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Tlf.: 43 63 23 00 e-mail: schultz@schultz.dk eller hentes på hjemmesiden www.oem.dk Henvendelse vedrørende publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Telefon: 33 92 33 50 E-mail: oem@oem.dk Hjemmeside: www.oem.dk

Indholdsfortegnelse 1. Et samfund båret af vækst og værdier... 7 2. Danmarks udfordringer... 13 2.1. Danmarks velstand... 14 2.2. Højere beskæftigelse... 17 2.3. Styrket produktivitet... 19 2.4. Danmarks velstand i 2010... 20 3. Danmarks vækstvilkår... 23 3.1. Vækst gennem mennesker... 26 3.2. Vækst gennem investeringer... 30 3.3. Vækst gennem iværksætteri og virkelyst... 32 3.4. Vækst gennem forskning og innovation... 33 3.5. Vækst gennem frie og åbne markeder... 36 4. Regeringens vækstprogram... 39 4.1. Større frihed og virkelyst... 42 4.2. Bedre brug af viden og ressourcer... 50 4.3. Effektiv konkurrence... 61 4.4. Offensiv udnyttelse af globaliseringen... 69 Vækst med vilje 3

Forord Regeringen ønsker, at Danmark også i fremtiden er præget af velstand, velfærd og muligheder for den enkelte. Det kan ikke lykkes uden, at vi får skabt øget vækst. Vækst er en forudsætning for, at vi kan forbedre hospitaler, skoler og ældreomsorg. Men vækst og velfærd er ikke nogen selvfølge. Udfordringerne er store, og den internationale konkurrence er benhård. På afgørende punkter er danske vækstvilkår ikke gode nok. Det gælder på områder som skat, uddannelse, viden, konkurrence på markederne og åbenhed over for udlandet. Derfor fremlægger regeringen nu en bred vækststrategi. Vækst med vilje kalder vi strategien for at signalere, at væksten ikke kommer af sig selv. Der er behov for en markant politisk indsats. Vækst med vilje sigter mod, at vi får skabt flere arbejdspladser og højere produktivitet. Regeringen vil iværksætte reformer og strukturforbedringer, så der er gode rammebetingelser for vækst. Bedre rammer for den enkeltes udfoldelse, virkelyst og idérigdom skaber grundlag for vækst og fornyelse i vores samfund. Regeringen sætter ind med et langsigtet reformprogram på de områder, der er afgørende for den fremtidige velstand. I strategien opstiller vi mål for, hvor vi skal hen. Mål, der følges op af konkrete initiativer. I de kommende måneder og år vil regeringen lancere reformer på blandt andet skatte-, iværksætter-, arbejdsmarkeds-, forsknings- og uddannelsesområdet. Med Konkurrenceevnepakken fra januar 2002 har regeringen allerede sat en række ting i gang. Vækststrategien vil årligt blive evalueret for at tage temperaturen på vækstvilkårene i Danmark. Hvor langt er vi fra målene? Og hvor er der behov for nytænkning og handling? Regeringen vil inddrage erhvervslivet, organisationer og arbejdsmarkedets parter i arbejdet med at gennemføre vækststrategien. Målet er ambitiøst. Danmark skal være blandt de steder i verden, hvor det er bedst at arbejde, bo og leve. Den enkelte dansker skal have en bedre hverdag. Det er jo det, det hele handler om. Regeringen Vækst med vilje 5

1. Et samfund båret af vækst og værdier

Danmark er blandt verdens mest velstående lande. Arbejdsløsheden er lav. Der er lav inflation og overskud på både betalingsbalancen og de offentlige finanser. Vi har et godt udgangspunkt. Men der er også en anden side af historien. Om et velfærdssamfund under pres, hvor der er behov for fornyelse og forbedring på en række områder. Om en befolkning, hvor der er stadig flere ældre medborgere, der selvfølgelig skal have god omsorg og service. Samtidig med at mange føler, at der er for meget systemtænkning, og at vi har et så højt skattetryk, at det ikke kan betale sig at gøre en ekstra indsats. Det er historien om et erhvervsliv, der har et højt aktivitetsniveau, men som de seneste år har tabt konkurrenceevne over for udlandet. Om virksomheder, som vil få stadig sværere ved at finde tilstrækkeligt mange kvalificerede medarbejdere. Om unge, der har brug for bedre uddannelser. Det er kort sagt historien om et Danmark, der om ti år ikke nødvendigvis ligger i top, hvis vi ikke gør noget. For allerede i dag er der tegn på, at vi ikke er tilstrækkeligt godt rustet på en række af de områder, der skal sikre velstanden og velfærden i de kommende årtier. Regeringen har derfor ambitiøse mål for Danmarks fremtid. Vi skal om fem og ti år fortsat kunne måle os med de bedste, når det drejer sig om velstand, lav arbejdsløshed og styr på finanserne. Vi skal have genskabt tilliden til kerneydelserne i velfærdssamfundet. Og vi skal styrke erhvervslivets konkurrencedygtighed. Alt dette uden, at svaret er stigende skatter tværtimod. Uden vækst er vi ikke i stand til at finansiere fremtidens velfærd og samtidig forny vores samfund. Regeringen fremlægger derfor en samlet vækststrategi, der skal bidrage til at skabe det bedst mulige grundlag for vækst i beskæftigelse og produktion. Vækstvilkårene i Danmark skal styrkes, så flere danskere kommer i arbejde, og vi bliver bedre til at skabe værdier, når vi er på job. Så vi får stadig mere ud af hver krone, vi investerer. Det er en vækst, vi vil noget med. En vækst med vilje. 8 Vækst med vilje

Figur 1.1. Regeringens vækststrategi Vækst, Velfærd & Fornyelse REGERINGENS VÆKSTSTRATEGI Frihed & virkelyst blandt borgere og virksomheder Respekt for det enkelte menneske og vores omgivelser Åbenhed over for vores omverden Med vækststrategien peger regeringen på, hvilken vej vi skal gå for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark. Regeringen vil skabe et Danmark med mere frihed, respekt og åbenhed, jf. figur 1.1. Et Danmark, hvor der er bedre plads til, at borgere og virksomheder kan være med til at skabe vækst. Vejen til et samfund i fortsat fornyelse går gennem større frihed og virkelyst både for den enkelte borger og den enkelte virksomhed. Regeringen vil gøre op med systemer og regler, der mindsker incitamenterne til f.eks. at yde en ekstra indsats, at vælge tilværelsen som selvstændig erhvervsdrivende eller at gå fra overførselsindkomst til et fast arbejde. Både borgere og virksomheder skal have bedre muligheder for at udstikke deres egen kurs. Bedre rammer for den enkeltes udfoldelse, virkelyst og idérigdom kan skabe grundlaget for vækst og fornyelse i vores samfund. Respekt over for vores nærmeste og vores omgivelser er en grundsten i samfundet. Det at have et meningsfyldt arbejde og at kunne forsørge sig selv og sin familie er en vigtig del af tilværelsen. Det giver respekt og selvrespekt. Så mange som muligt skal både have mulighed for og tilskyndelse til at udfolde deres evner og kompetencer på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt for vores fremtidige vækst og velfærd. Der skal være respekt for de mennesker og virksomheder, der tør gå foran og skabe noget nyt. Det handler også om at respektere andres arbejde og andres idéer. Ufine forretningsmetoder og karteller er hverken godt for forbrugerne eller for samfundet. Frihed og virkelyst Respekt Vækst med vilje 9

Vi skal også respektere de omgivelser, som vi alle lever i. Det kræver respekt for nødvendigheden af, at luften, vi indånder, er ren. At vandet, vi drikker, har en høj kvalitet, og at maden, vi spiser, er uden farlige tilsætningsstoffer. Den vækst, vi ønsker, skal derfor være miljømæssig bæredygtig. Miljø og sundhed er vigtige ingredienser i opskriften på et godt samfund også på langt sigt. Vi skal leve op til vores miljøforpligtelser på den måde, der er mest effektiv for borgere og virksomheder. Vi skal sikre mest miljø for pengene. Åbenhed Åbenhed over for omverdenen er nødvendig for at forny vores samfund. Det er afgørende, at vi er åbne over for ny viden og nye måder at gøre tingene på. At vi udnytter de nye økonomiske og handelsmæssige muligheder, der byder sig i den globale økonomi. At vi er åbne over for mennesker udefra, der vil arbejde og yde et positivt bidrag til det danske samfund. Og at vi deltager aktivt i det internationale samarbejde. Vi skal være med til at præge den omverden, der under alle omstændigheder vil præge os. Det kræver også, at vi er villige til at lade os inspirere af andre ikke mindst på de områder, hvor vi ikke er blandt de bedste. Vi står på tærsklen til et nyt kapitel i Europas historie med udsigten til optagelsen af øst- og centraleuropæiske lande i EU. For danske virksomheder vil EU's udvidelse betyde styrkede muligheder for handel og investeringer på markederne i øst. Set i et bredere perspektiv kan en mere fri verdenshandel skabe basis for, at lande og virksomheder kan høste fordelene af stordrift og specialisering inden for de områder, hvor de har særlige styrker og kompetencer. Et samfund båret af frihed, respekt og åbenhed giver de bedste rammer for at opnå den vækst, der er afgørende for, at vi kan løfte de udfordringer, der ligger forude. Har vi viljen til at skabe vækst, kan vi få råd til at finansiere fremtidens velfærd og opretholde en høj levestandard. Vækst giver valgfrihed og overskud både for den enkelte og for samfundet. Regeringen har ikke alle svarene klar i dag. Men vi tager hul på dem med denne vækststrategi, der skal være med til at bane vejen for, at Danmark også i fremtiden kan være et af de lande, hvor det er bedst at leve og arbejde. Kort sagt et kvalitetssamfund. 10 Vækst med vilje

Som grundlag for strategien er der foretaget en kortlægning af, hvor gode vækstvilkårene er i Danmark. Strategien fastsætter klare mål for, hvor vi skal hen, og indeholder et konkret vækstprogram med en række indsatsområder, hvor regeringen i de kommende måneder og år vil præsentere en række nødvendige initiativer. Regeringen vil gå nye veje og iværksætte reformer og strukturforbedringer således, at der er gode rammebetingelser for vækst. Det handler ikke om at indføre nye tilskud og afgifter. Direkte erhvervstilskud er snarere med til at hæmme end fremme dynamik og udvikling i erhvervslivet. Regeringen ønsker et erhvervsklima med færre tilskud og subsidier. Det gælder også på EU-niveau, hvor regeringen vil arbejde for at afvikle statsstøtten. Vækststrategien vil årligt blive evalueret for at tage temperaturen på vækstvilkårene i Danmark, sikre at målene nås, og indkredse hvor der er behov for nytænkning og handling. Vækst med vilje 11

2. Danmarks udfordringer

2.1. Danmarks velstand Danmark er i dag blandt de mest velstående lande i verden. Kun USA, Schweiz, Canada, Norge, Island og Irland ligger foran os, når man ser på det overordnede mål for velstand nemlig bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger, dvs. den samlede produktion per indbygger, jf. tabel 2.1. Vores nuværende velstand skyldes ikke mindst, at en meget stor del af den danske befolkning er på arbejdsmarkedet. Vi er et af de lande, hvor flest er i arbejde. Til gengæld arbejder vi færre timer end befolkningen i en række andre lande. Når man ser på produktiviteten, dvs. evnen til at skabe værdi, ligger Danmark pænt, selv om vi ikke helt er på højde med de førende lande. Eksempelvis skaber en 14 Vækst med vilje Tabel 2.1. BNP per indbygger mv., 1999 Gns. antal BNP pr. time Beskæftigede BNP pr. arbejdstimer (DKK) pr. indbygger indbygger (DKK) Grækenl. 1945 Holland 289,8 Schweiz 0,54 USA 222.493 Island 1873 Belgien 285,2 Japan 0,51 Schweiz 187.479 USA 1871 Irland 266,6 Danmark 0,51 Canada 181.965 Austral. 1864 Italien 259,5 Norge 0,51 Norge 180.720 New Zeal. 1842 Norge 256,0 Østrig 0,50 Island 179.526 Japan 1840 Frankrig 253,8 USA 0,49 Irland 175.284 Spanien 1815 Danmark 248,0 Island 0,49 Danmark 174.487 Canada 1785 USA 243,1 Portugal 0,48 Japan 169.462 Finland 1765 Tyskland 227,1 Canada 0,48 Holland 168.029 Portugal 1757 Schweiz 218,0 Austral. 0,46 Belgien 167.453 Storbrit. 1719 Østrig 217,2 Tyskland 0,46 Austral. 165.351 Sverige 1635 Canada 213,9 Storbrit. 0,46 Østrig 164.265 Italien 1634 Sverige 205,8 New Zeal. 0,46 Tyskland 157.759 Schweiz 1588 Finland 201,8 Sverige 0,46 Finland 157.562 Frankrig 1562 Island 197,0 Finland 0,44 Frankrig 157.065 Belgien 1554 Spanien 192,4 Irland 0,43 Sverige 154.505 Østrig 1526 Austral. 191,0 Holland 0,43 Italien 149.019 Irland 1524 Storbrit. 181,9 Frankrig 0,40 Storbrit. 144.128 Tyskland 1503 Japan 180,6 Belgien 0,38 New Zeal. 124.750 Norge 1395 New Zeal. 147,4 Grækenl. 0,36 Spanien 122.381 Danmark 1382 Grækenl. 143,6 Italien 0,35 Portugal 109.965 Holland 1347 Portugal 130,5 Spanien 0,35 Grækenl. 100.927 Anm,: BNP pr. indbygger kan fortolkes som en sammensætning af tre parameter: Arbejdsindsatsen, udtrykt ved det gennemsnitlige antal arbejdstimer på et år, timeproduktiviteten, udtrykt ved BNP pr. time samt antal beskæftigede pr. indbygger. BNP-tallene er købekraftkorrigerede (1995). Kilde: OECD og egne beregninger.

dansker gennemsnitligt for ca. 42 kr. mindre værdi per time end en hollænder. Danmarks nuværende placering er imidlertid ikke nogen garanti for fremtidig vækst og velstand. Vi står i dag over for en række udfordringer. Vores omverden er under hastig forandring. Danmark er sammen med resten af verden trådt ind i en global videnøkonomi præget af en stadig skarpere konkurrence. Der er ingen garanti for, at gårsdagens vindere ikke bliver morgendagens tabere eller omvendt. Se blot på Japan, der for få år siden blev betragtet som et succesland, men som i de seneste år har tabt terræn, jf. figur 2.1. Figur 2.1. Vækst i BNP pr. indbygger fra 1980-2000 5% 8,8% 4% 3% 2% 1% -1% IRE FIN USA NLD SWE GBR DNK FRA DEU JPN 1980-1985 1985-1990 1990-1995 1995-2000 USA har i 1990'erne oplevet en betydelig større økonomisk fremgang end Europa, og der er ikke udsigt til, at dette billede ændres væsentligt på kort sigt. I Europa har især Irland og Finland opnået en bemærkelsesværdig økonomisk vækst. Lande og regioner med et godt vækstklima bliver belønnet. Andre, der ikke kan fremvise gode vækstbetingelser, bliver overhalet indenom i en stadig mere globaliseret verden. En verden, hvor kapital, virksomheder og arbejdskraft lettere end før i tiden kan bevæge sig til de lande og regioner, hvor der er de bedste vækstvilkår. Betydningen af konkurrencedygtige vækstbetingelser i Danmark har formentlig aldrig været større. Erhvervslivets konkurrencedygtighed er afgørende for vores fremtidige velstand. Vækst med vilje 15

Hertil kommer, at det danske samfund på linje med en række andre europæiske lande i de kommende år bliver sat under pres som følge af vores befolkningsudvikling. I løbet af de næste årtier vil der blive flere ældre og færre på arbejdsmarkedet. Det betyder, at det bliver stadig sværere at skaffe arbejdskraft til både den private og offentlige sektor. Hvis vi lader stå til, bliver der færre hænder til at skabe værdi i vores samfund. Regeringens økonomiske politik sigter derfor blandt andet mod at skaffe flere i arbejde. Det vil skabe mulighed for at forbedre den offentlige service på udvalgte områder og skabe råderum til skattelettelser samtidig med, at den offentlige gæld nedbringes. Hvis det lykkes at skaffe flere i arbejde, vil væksten i de kommende år kunne blive på 1,8 pct. frem mod år 2010, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Fremskrivning af BNP-væksten 1980-89 1990-99 1980-99 2000-09 2010-19 2020-29 - Gennemsnitlig årlig vækst i procent - BNP, heraf bidrag fra 1,3 2,1 1,7 1,8 1,6 1,4 Produktivitet 1,3 2,2 1,7 1,7 1,7 1,7 Beskæftigelse (antal timer) 0,0-0,1-0,1 0,1-0,2-0,4 Anm.: Væksten i produktivitet forudsættes at svare til den gennemsnitlige vækst de sidste 20 år. Fremskrivningen af væksten frem til 2010 er baseret på regeringens målsætning om en stigning i arbejdsstyrken på 66.000 personer og et fald i ledigheden på 21.000 personer. Afrunding kan bevirke, at de enkelte bidrag ikke summerer til totalen. Egne beregninger. 16 Vækst med vilje Selv hvis det lykkes at skaffe flere i arbejde, vil væksten de kommende år være noget lavere, end vi har været vant til op igennem 1990'erne, med mindre vi er i stand til at styrke produktiviteten. En styrkelse af produktiviteten er også en vigtig del af den økonomiske politik. Til sammenligning var den gennemsnitlige vækst i 1990'erne ca. 2,1 pct. Tendensen til en lavere vækst skyldes først og fremmest, at vi i dag har en lav ledighed og derfor ikke har de samme muligheder som f.eks. i 1990'erne for at få mange flere på arbejdsmarkedet ved en markant nedbringelse af ledigheden. Hertil kommer tendensen til en kortere arbejdstid samt vores befolkningsudvikling med færre på arbejdsmarkedet. Knapheden på arbejdskraft vil stille krav til, at vi både i virksomhederne og i den offentlige sektor bliver bedre til at udnytte ressourcerne mere effektivt. Højere produktivitet og vækst i beskæftigelsen er afgørende, hvis vi skal fastholde en høj levestandard og finansiere den fremtidige velfærd.

2.2. Højere beskæftigelse Der er behov for, at flere kommer i arbejde. Væksten i de kommende år er helt afhængig af et større arbejdsudbud og dermed en højere beskæftigelse målt i timer. Danskernes beskæftigelsesfrekvens nærmer sig i dag de 77 pct. og hører dermed til i den absolutte top. 1 I modsætning til en række andre lande kan vi i Danmark ikke se frem til en markant stigning i beskæftigelsen ved, at flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. Over 72 pct. af de danske kvinder er allerede på arbejdsmarkedet. For at øge beskæftigelsen skal vi være langt bedre til at bruge de menneskelige ressourcer hos alle dem, der er i den arbejdsdygtige alder uanset etnisk oprindelse, alder og uddannelse. Vi skal blandt andet sikre en langt bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet. I Danmark er ledigheden for indvandrere fra økonomisk mindre velstående lande 16,7 pct., hvor den generelle ledighed er 4,8 pct. Erhvervsfrekvensen for indvandrere er kun 57 pct. Samtidig må vi også se på mulighederne for at opnå en væsentlig højere erhvervsdeltagelse blandt de ældre på arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål at få 87.000 flere i arbejde frem til 2010. Det skal ske ved, at der kommer 66.000 flere personer i arbejdsstyrken, og at ledigheden samtidig falder med 21.000. Den forudsatte stigning i beskæftigelsen er ambitiøs. Det skyldes, at den demografiske udvikling vil reducere arbejdsstyrken med 66.000 personer frem mod 2010. Det betyder, at der reelt er brug for en tilgang til arbejdsstyrken på godt 132.000 personer frem mod 2010. Allerede vedtagne reformer forventes at bidrage til at øge arbejdsstyrken med ca. 80.000 personer frem mod 2010. Det gælder stoppet for tilgangen til overgangsydelsen i 1996, efterlønsreformen i 1999 samt førtidspensionsreformen, der træder i kraft i 2003. Den reelle udfordring er således at sikre en vækst i arbejdsstyrken, der ligger ud over, hvad disse tiltag allerede forventes at bidrage med. Det drejer sig om at øge arbejdsstyrken med godt 50.000 personer. 1. OECD, Economic Outlook, december 2001. Vækst med vilje 17

Hertil kommer, at den forudsatte reduktion i ledigheden på 21.000 personer også kræver yderligere tiltag. Hvis vi derimod ikke er i stand til at øge beskæftigelsen, vil det have væsentlige negative konsekvenser. Som det fremgår af det første regneeksempel i tabel 2.3, vil BNP falde med 2,6 pct., hvis der ikke gennemføres strukturforbedrende tiltag, og der således er 50.000 færre i arbejdsstyrken og 20.000 flere ledige. Det vil samtidig indebære et lavere privat forbrug og forværring af de offentlige finanser. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt alene at øge arbejdsstyrken. Det er samtidig nødvendigt at bremse faldet i den gennemsnitlige arbejdstid. Siden 1970 er den gennemsnitlige årlige arbejdstid faldet med ca. 290 timer eller ca. 16 pct. Det svarer til et gennemsnitligt årligt fald på ca. 0,57 pct. 18 Vækst med vilje Tabel 2.3. Effekter af lavere effektivt arbejdsudbud. 2002-2030 2010 Gns. stigning per år Ændring i niveau Regneeksempel 1: Lavere erhvervsfrekvens og højere ledighed (50.000 færre i arbejdsstyrken og 20.000 flere ledige) BNP, pct. -0,33-2,6 Privat forbrug, pct. -0,14-1,1 Offentlige finanser, pct. af BNP - -1,6 Udførte arbejdstimer, pct. -0,33-2,6 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken - 0,8 Regneeksempel 2: Færre arbejdstimer (2 pct. frem til 2010) BNP, pct. -0,25-2,0 Privat forbrug, pct. -0,20-1,7 Offentlige finanser, pct. af BNP - -0,7 Udførte arbejdstimer, pct. -0,25-2,0 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken - 0 Kilde: Egne beregninger på ADAM. I dag er Danmark blandt de OECD-lande, hvor medarbejderne bruger færrest timer på arbejdspladsen. En beskæftiget i Danmark brugte i 1999 i gennemsnit ca. 1380 timer om året på sit arbejde. Blandt de OECD-lande, vi normalt sammenligner os med, arbejder kun hollænderne mindre. Da vi i Danmark arbejder færre timer, er der med andre ord færre timer, hvor vi kan skabe værdi.

Hvis vi i fremtiden skal være blandt de mest velstående lande, er det uholdbart at fortsætte udviklingen mod et fritidssamfund, hvor vi alle arbejder markant mindre end i dag. Vi bliver nødt til at vælge og samtidig sikre, at det kan betale sig at arbejde. Hvis faldet i arbejdstiden ikke bremses, vil det have væsentlige negative konsekvenser. Effekterne af, at vi f.eks. arbejder en uge mindre, dvs. 2 pct. færre timer om året frem mod 2010, vil være et fald i BNP på 2 pct., lavere privat forbrug samt forværring af de offentlige finanser, jf. det andet regneeksempel i tabel 2.3. Såvel lavere beskæftigelse som lavere arbejdstid vil mindske råderummet i den økonomiske politik. Med andre ord er stigende beskæftigelse nødvendig for, at vi kan sikre et højt velfærdsniveau og samtidig nedbringe den offentlige gæld, fastholde skattestoppet og fra 2004 skabe plads til lavere skat på arbejde. 2.3. Styrket produktivitet Høj produktivitet, dvs. en stærk evne til at skabe værdi, vil også fremover være en vigtig drivkraft bag fortsat fremgang i produktion og velstand. Set i forhold til andre OECD-lande indtager Danmark i dag en 7. plads målt på produktivitet, jf. tabel 2.1. Udfordringen i fremtiden er at skabe de bedst mulige betingelser for en styrket produktivitet. Det bliver endnu vigtigere, når der fremover bliver færre hænder til at skabe værdi i vores samfund. Vores produktivitet afhænger af flere forskellige ting. Vi kan producere mere, når arbejdsstyrken bliver bedre uddannet, og når vi investerer i nye og bedre maskiner og udstyr. I løbet af 1990'erne har blandt andet investeringer i ny informationsteknologi været en vigtig kilde til vækst. 2 Derudover kan teknologiske fremskridt, mere effektive arbejdsgange og udvikling af nye produktionsprocesser bidrage til en styrket produktivitet. Kort sagt handler det om, at vi bliver mere effektive og idérige på arbejdet at vi gør tingene smartere. Mere konkurrence på markederne kan også føre til en bedre udnyttelse af ressourcerne i økonomien og derved en højere produktivitet. Endelig kan en større åbenhed i økonomien, når det 2. OECD, Ny Økonomi - bagom hysteriet, 2001. Vækst med vilje 19

gælder handel og investeringer, både sikre effektivitetsgevinster og udveksling af teknologi og viden. Selv små løft i produktiviteten vil på længere sigt have betydelige effekter på velstanden, jf. tabel 2.4. Hvis der kan opnås et varigt løft i væksten i produktiviteten på 0,25 pct. i dansk økonomi, vil det medføre, at vores velstand målt på BNP er ca. 2 pct. større i 2010 svarende til godt 30 mia. kr. 3 Det vil komme alle i samfundet til gode lige fra lønmodtageren til pensionisten der får mulighed for et større privat forbrug. Tabel 2.4. Effekter af et løft i produktiviteten. Ændringe ift. grundforløb 2002-2010 2010 Gns. stigning Ændring i per år niveau BNP, pct. 0,25 2,0 Privat forbrug, pct. 0,13 1,1 Realløn 0,22 1,7 Udførte arbejdstimer, pct. 0 0 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken. - 0 Anm.: Der er forudsat uændret nominel rente. Den årlige vækst i produktiviteten vil i alt være på knap 2 pct., jf. tabel 2.2. Kilde: Egne beregninger på ADAM. Det er regeringens mål, at vækststrategien skal skabe et løft i produktiviteten. For at vi kan nå det mål, er der behov for en indsats på en bred vifte af områder. En målrettet politisk indsats gør det dog ikke alene. Udviklingen i produktiviteten afhænger i høj grad af de enkelte virksomheders valg og dispositioner. 2.4. Danmarks velstand i 2010 Hvordan vil Danmarks velstand se ud i 2010? Det afhænger af udviklingen i produktiviteten og beskæftigelsen. Figur 2.2 viser, hvordan udviklingen i Danmarks BNP per indbygger vil være ved et scenario med henholdsvis høj vækst og lav vækst. Scenariet med høj vækst bygger på regeringens målsætning om at 87.000 flere personer kommer i arbejde, samtidig med at produktivitetsvæksten ligger 0,25 pct. over gennemsnittet for perioden 1980-99. Under disse forudsætninger vil vi have et BNP, der er ca. 18,5 pct. højere i 2010 end i 2002. 3. Saldoen på de offentlige finanser vil ikke påvirkes nævneværdigt. Det skyldes blandt andet, at lønningerne i den offentlige sektor og indkomstoverførslerne følger lønudviklingen i den private sektor. 20 Vækst med vilje

Figur 2.2. Fremskrivning af Danmarks BNP 120 115 110 105 100 Høj vækst Lav vækst 7,5 pct. 95 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2002 = Indeks 100. I scenariet med lav vækst forudsættes det, at det hverken lykkes at reducere ledigheden med 21.000 personer eller øge arbejdsstyrken med 50.000 personer. Det forudsættes desuden, at produktivitetsvæksten ligger på niveauet for perioden 1980-99, og at faldet i den gennemsnitlige arbejdstid fortsætter med indfrielse af en ekstra ferieuge, udover hvad der allerede følger af gældende overenskomster. I dette scenario vil BNP være steget med ca. 11 pct. i 2010 set i forhold til 2002. Forskellen mellem de to scenarier er, at i scenariet med høj vækst vil BNP per indbygger således være omkring 7,5 pct. højere. 4 Hvordan den faktiske udvikling vil være, afhænger af vækstvilkårene i Danmark og de politiske initiativer i de kommende år. 4. Det svarer i alt til ca. 19.000 kr. pr. borger. Vækst med vilje 21

3. Danmarks vækstvilkår

For at sikre den fremtidige vækst er en dansk økonomi i balance af stor betydning. Det er afgørende at fastholde en ansvarlig økonomisk politik, så gælden nedbringes, og beskæftigelsen holdes på et højt niveau. De enkelte lande varetager i stigende grad deres fremtidige velstand ved ikke kun at sikre en sund økonomi, men også ved at skabe den rette langsigtede vækst gennem strukturreformer m.v. Det er det, regeringens vækststrategi handler om. For at have det bedst mulige grundlag for vækststrategien har regeringen gennemført en måling af vækstbetingelserne i Danmark. Analysen, hvor Danmark bliver sammenlignet med en række andre førende OECD-lande, er nærmere beskrevet i publikationen Vækstvilkår i Danmark. Overordnet viser analyserne, at Danmark ikke ligger i top, hvad angår grundlaget for fremtidig økonomisk vækst. Det skyldes primært: En lav arbejdstid. For lille udbytte af uddannelsesindsatsen. Konkurrencen på en række markeder er utilfredsstillende. En for ringe udnyttelse af potentialet ved globalisering. Problemer med at omsætte viden til vækst samt en forsknings- og udviklingsindsats, der ikke er helt i top. Fokus på fem områder Figur 3.1. Danmarks vækstvilkår Vækst gennem investeringer Vækst gennem mennesker Vækst i produktivitet og beskæftigelse Vækst gennem forskning og innovation Vækst gennem iværksætteri og virkelyst Vækst gennem fri og åben konkurrence 24 Vækst med vilje

Det kræver markante politiske initiativer og reelle strukturreformer i de kommende år, hvis vi skal løfte de store samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor. Regeringen peger på fem nøgleområder, der er centrale for, at vi kan styrke produktiviteten og øge beskæftigelsen, jf. figur 3.1. Vækst gennem mennesker. Virksomhederne skal have god adgang til arbejdskraft. Det kræver et velfungerende arbejdsmarked og uddannelsessystem. Hertil kommer rammevilkår, som giver tilskyndelse til at arbejde. Vækst gennem investeringer. Danmark skal være et attraktivt land at investere og drive virksomhed i. Det kræver et velfungerende kapitalmarked samt rammevilkår, der understøtter hensigtsmæssige opsparings- og investeringsbeslutninger. Vækst gennem iværksætteri og virkelyst. Det skal være attraktivt at starte egen virksomhed i Danmark. Vækst gennem forskning og innovation. Der skal være gode rammevilkår for forskning og udvikling. Og vi skal være bedre til at omsætte viden til vækst. Vækst gennem frie og åbne markeder. Der skal være stærk konkurrence på markederne. Det er vigtigt for at sikre, at samfundets ressourcer udnyttes bedst muligt. Vi skal endvidere blive bedre til at udnytte handelspotentialet på de globale markeder. De fem områder samt de overordnede konklusioner fra denne analyse er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Figur 3.2 giver en oversigt over de stærke og svage sider, der har vist sig ved analysen af Danmarks vækstvilkår. Vækst med vilje 25

Figur 3.2. Forudsætninger for vækst i Danmark Vækstvilkår Mennesker Styrker Høj erhvervsdeltagelse for begge køn Lav ledighed Svagheder Lav arbejdstid Høje marginalskatter For ringe integration For få højtuddannede Investeringer Stort kapitalapparat Fri kapitalbevægelighed Behov for yderligere konkurrence i den finansielle sektor Markedet for risikovillig kapital er ikke så veludviklet Iværksætteri og virkelyst Høj jobmobilitet Fleksible regler for ansættelse og afskedigelse Administrative byrder opfattes som høje Iværksætterkultur, der ikke er helt i top Forskning og innovation Forskning af høj international standard Høj anvendelse af IT Beskeden FoU-indsats i den private sektor Relativt få forskeruddannede og få med naturvidenskabelig baggrund Begrænset forskningssamarbejde ml. offentlig og privat sektor Frie og åbne markeder Gode rammevilkår for åben og fri handel med omverdenen Relativt lav udnyttelse af handelspotentialet Ringe konkurrence på en række markeder Relativt få udenlandske videnarbejdere 3.1. Vækst gennem mennesker I en verden, hvor viden i stigende grad er det råstof, der skaber fremtidens succesvirksomheder, er det naturligt at rette fokus mod mennesker og stille spørgsmålet, hvordan vi bedst får mobiliseret Danmarks menneskelige ressourcer. Hvordan står det egentlig til i Danmark på de områder, der er afgørende for, at vores menneskelige ressourcer bliver brugt bedst muligt? Hvor meget arbejder vi? 26 Vækst med vilje

Det er også relevant at se på, hvordan det går med danskernes motivation og kompetencer til at yde en ekstra indsats. Kan det betale sig at arbejde? Og hvilke incitamenter er der til at uddanne sig? En stærk økonomisk vækst forudsætter, at der er incitamenter til at yde en ekstra indsats. Stærkere incitamenter vil ikke alene sikre, at de, der i dag har et arbejde, yder en ekstra indsats. Det vil også åbne nye og bedre muligheder for, at de personer, der i dag er uden for arbejdsmarkedet, kommer i arbejde. Danmark er et af de lande, hvor arbejdsindsats beskattes højst. Hertil kommer, at vi får for lidt ud af de ressourcer, der investeres i befolkningens uddannelse. I det følgende gives en status for Danmarks håndtering af de nye udfordringer med hensyn til arbejdsudbud og skat på arbejde, erhvervsdeltagelse samt uddannelse og rekruttering. Danmarks status Danskerne har en lav arbejdstid, når man sammenligner med de øvrige OECD-lande. Det skyldes primært en relativ lav ugentlig arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede, jf. figur 3.3. Arbejdsudbud og skat på arbejde Der er flere forskellige forhold, der har betydning for danskernes arbejdstid, herunder skatteforholdene. Danmark har sammen med Sverige det højeste skattetryk i OECD-området, jf. figur 3.4. I den anden ende af skalaen finder man lande som USA og Irland. Figur 3.3. Ugentlig arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget, timer, 1999-2002 45 40 45 40 35 35 30 DEU IRE GBR FRA SWE NLD FIN DNK 30 Figur 3.4. Skatter og afgifter i pct. af BNP, gns. 1998-1999 60 50 60 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 USA IRE GBR DEU NLD FRA FIN DNK SWE Figur 3.5. Skatter og afgifter på den sidst tjente krone på det højeste skattetrin, pct., 2002 80 60 80 60 40 40 20 20 0 0 GBR USA DEU FRA IRE SWE FIN DNK Marginalskatten inkl. sociale bidrag Bidrag fra afgifter Vækst med vilje 27

Hertil kommer, at Danmark er et af de lande i verden, hvor folk i arbejde betaler de højeste skatter og afgifter af den sidst tjente krone. Figur 3.5 viser, hvor meget købekraft en topskattebetaler får ud af at tjene en ekstra krone. Her skal der ikke kun tages højde for indkomstskatten (ca. 63 pct.), men også for den indirekte skat, der skal betales, når den resterende indkomst før eller siden forbruges (ca. 10 pct.). Det er størrelsen af denne forbrugsmulighed, der er relevant for arbejdsudbuddet. Det giver en stor gruppe personer i arbejde et svagere incitament til at yde en ekstra indsats end i de lande, der indgår i sammenligningen. Danmark adskiller sig fra de fleste andre lande ved, at en betydelig del af de erhvervsaktive betaler topskat. 5 Erhvervsdeltagelse Det danske arbejdsmarked er på mange områder velfungerende. Udover det høje beskæftigelsesniveau er der en lav ledighed og en høj grad af mobilitet på arbejdsmarkedet. Ledigheden er imidlertid ikke jævnt fordelt mellem aldersgrupper. Med en arbejdsløshedsprocent på over 6 pct. har de 25-29-årige en relativt højere ledighed i forhold til andre aldersgrupper i Danmark. I dag eksisterer der en betydelig forskel mellem danskeres og indvandreres erhvervsdeltagelse. Udlændinge bosat i Danmark har en lavere erhvervsdeltagelse end danske statsborgere. Og for indvandrere, der har fået dansk statsborgerskab, er arbejdsløsheden højere samtidigt med, at erhvervsfrekvensen er lavere. Disse tal indikerer, at der eksisterer et betydeligt uudnyttet potentiale blandt unge og blandt nydanskerne. Uddannelse og rekruttering I Danmark bruger vi forholdsvis mange ressourcer på uddannelsessystemet. De samlede danske udgifter til uddannelse er på godt 8 pct. af BNP, hvilket er det højeste blandt sammenligningslandene, jf. figur 3.6. Figur 3.6. Samlede offentlige udgifter til uddannelse, pct. af BNP 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 9 8 7 6 5 4 3 2 1 IRE DEU GBR NLD USA FRA FIN SWE DNK 0 28 Vækst med vilje 5. Ca. 40 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i Danmark betaler topskat. Hertil kan tilføjes, at ca. 90 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betaler mellemskat.

Der anvendes forholdsvis mange ressourcer på grundskolen sammenlignet med de videregående uddannelser. Andelen af befolkningen, der har en videregående uddannelse, er noget lavere end i de førende lande, jf. figur 3.7. Det er bemærkelsesværdigt i betragtning af blandt andet den gratis adgang til uddannelse på alle niveauer samt mulighederne for at modtage statens uddannelsesstøtte (SU). Andelen af befolkningen, der har en videregående uddannelse, skal blandt andet ses i lyset af den begrænsede lønspredning i Danmark. I den forbindelse er det dog væsentligt at understrege, at det danske uddannelsessystem rummer vide muligheder for at opnå en ungdomsuddannelse, der er erhvervskompetencegivende. Det kan også være en forklaring på den relativt lave andel af befolkningen med en videregående uddannelse. Figur 3.7. Befolkningen (25-64 år) fordelt efter højeste uddannelsesniveau, pct. 1999 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 USA FIN SWE DNK GBR DEU NDL FRA IRE Videregående Ungdomsuddannelse Grundskole Danmark bruger mange ressourcer på voksen- og efteruddannelsessystemet. I forhold til de lande, der sammenlignes med, har Danmark den største andel af befolkningen, der deltager i voksenog efteruddannelse. Der er stor forskel mellem generationerne. Uddannelsesniveauet for de yngre årgange ligger således i større udstrækning på højde med sammenligningslandene. Det kunne være endnu højere, men noget tyder på, at tilskyndelsen til at tage en uddannelse er hæmmet af blandt andet den beskedne lønspredning på det danske arbejdsmarked samt det danske skattesystem. Set i forhold til andre lande starter de studerende sent på de videregående uddannelser og er således ældre, når de afslutter deres uddannelse. Der er desuden behov for at øge antallet af studerende, der rent faktisk gennemfører påbegyndte studier. Vækst med vilje 29

3.2. Vækst gennem investeringer For at kunne løfte mange af de udfordringer, der ligger i at skabe fornyelse i erhvervslivet, er det nødvendigt at foretage en opsparing, der kan anvendes til nye investeringer. For at sikre virksomhederne adgang til kapital er det også vigtigt, at der eksisterer en god finansiel infrastruktur, der kan sikre en effektiv formidling af opsparet kapital til nye projekter. Og at den fysiske infrastruktur er veludbygget. Det er disse tre temaer, som vækst gennem investeringer retter sig mod. Fremtidens vindere er dem, der forstår at finde på nyt. Men idéerne er ikke noget værd, hvis der ikke er penge til at finansiere dem. Udfordringen er at få skabt de bedste rammer for, at pengene kan følge de gode idéer. Velfungerende finansmarkeder er med til at understøtte de grundlæggende forudsætninger for ny vækst gennem effektiv allokering af ny kapital. Det gælder finansiering af nye virksomheder. Og det gælder finansiering af eksisterende virksomheders fornyelse og vækst. Investeringer er også vigtige for at sikre anvendelse af ny teknologi. Som en del af den globale økonomi er Danmark mere end nogensinde afhængig af, at danske borgere og virksomheder har adgang til et velfungerende marked for kapital hvad enten der er tale om traditionelle bankfinansierede aktiviteter eller mere risikovillig kapital i form af venturekapital. Forudsætningen herfor er, at finanssektoren i Danmark er velfungerende, og at vi udnytter adgangen til de internationale finansmarkeder i EU og i resten af verden. Det danske kapitalapparat har en tilfredsstillende størrelse. Der synes imidlertid at være behov for at styrke konkurrencen i visse dele af den finansielle sektor. Investering, opsparing og formue Danmarks status Danmark har igennem en lang periode opbygget et kapitalapparat, som er lidt større end de lande, vi sammenligner os med, jf. figur 3.8. Nettoinvesteringerne og dermed tilgangen til kapitalapparatet er mindre, end det er tilfældet i de andre lande. Den samlede opsparing i Danmark ligger på et niveau omkring gennemsnittet for de lande, vi sammenligner os med. Analyser peger desuden på, at Danmark ligger godt med hensyn til tiltrækning af udenlandske investeringer. 30 Vækst med vilje

Analyserne tyder på, at effektiviteten i den finansielle sektor i Danmark kan styrkes yderligere ved øget konkurrence, herunder fra styrkelsen af EU's indre finansielle marked. Lønninger og indtjening i den danske finansielle sektor peger i denne retning. Figur 3.8. Kapitalapparatet ekskl. bygninger og anlæg, pct. af BNP, 2000 120 100 120 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 0 GBR DNK FIN USA DEU FRA SWE Den finansielle sektor og kapitalmarkederne Markedet for risikovillig kapital er voksende i Danmark, men er fortsat mindre veludviklet end i de lande, vi sammenligner os med. Det har betydning for danske virksomheders muligheder for at hente egenkapital til omstilling og fornyelse. Det danske aktiemarked er således forholdsvis beskedent efter europæisk målestok. Et lille aktiemarked er dog ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Markedet har en relativt god likviditet målt ved omsætningshastigheden. Derimod er det mere bekymrende, at markedet har en meget beskeden nynoteringsaktivitet. Det indikerer, at dynamikken på aktiemarkedet er forholdsvis ringe. Således var der godt 3 pct. nynoteringer af de samlede noterede virksomheder på Københavns Fondsbørs i 2000 mod 15-20 pct. i lande som Tyskland og Storbritannien, uanset at tilgangen af nye virksomheder er på niveau med det internationale gennemsnit. Et velfungerende aktiemarked har endvidere betydning for udbredelsen af særlig risikovillig finansiering, herunder venturekapital. Markedet for venturekapital har særlig betydning for nye innovative virksomheder. Der er blandt andet fortsat behov for fokus på pensionsinstitutternes muligheder for og incitamenter til risikovillige investeringer, også set i lyset af, at langt størstedelen af den samlede opsparing også fremover sker i pensionsinstitutterne. Danmark har internationalt set en ganske velfungerende trafikinfrastruktur. Med godt 1 pct. af BNP i offentligt prioriterede investeringer i trafik ligger Danmark i en midtergruppe blandt OECDlandene. Der vil også fremover være en opgave med at opretholde en velfungerende infrastruktur, samtidig med at der sker en fortsat åbning og liberalisering af transportsektoren. Offentlige investeringer i trafikinfrastruktur Vækst med vilje 31

3.3. Vækst gennem iværksætteri og virkelyst Danmark klarer sig i dag rimeligt, når vi ser på antallet af iværksættere. Vi ligger på det europæiske gennemsnit, når man ser på antallet af nystartede virksomheder. Og det er både nemt og billigt at starte virksomhed i Danmark. Men det er ikke nok. Regeringen har en ambition om, at Danmark skal op i den europæiske elite, hvad angår iværksætternes bidrag til den økonomiske vækst. For iværksættere er en vigtig kilde til fornyelse og udvikling i erhvervslivet. Iværksætteri Danmarks status Set i internationalt perspektiv ligger Danmark på linie med de lande, vi normalt sammenligner os med på iværksætterområdet. Når det gælder tilgangen af iværksættere set i forhold til antallet af virksomheder, skiller vi os hverken positivt eller negativt ud, jf. figur 3.9. Det skal bemærkes, at der kun findes sammenlignelige tal for et relativt begrænset antal lande. En anden indikator for erhvervslivets dynamik er, hvor stor en andel af befolkningen, der er engageret i start af virksomheder, og dermed hvor stort et fundament, der er i befolkningen for etablering af nye virksomheder, jf. figur 3.10. Her skiller Danmark sig heller ikke markant ud. Figur 3.9. Tilgang af iværksættere i pct. af antal virksomheder, 1998 10 8 6 4 2 10 8 6 4 2 Figur 3.10. Engagement i start af virksomheder, pct. af 18-64 årige, 2001 12 10 8 6 4 2 12 10 8 6 4 2 0 SWE DNK FRA NLD 0 0 NLD SWE DEU FRA GBR DNK FIN USA 0 Love, regler og administrative forhold OECD-data viser, at de administrative byrder herunder de direkte omkostninger ved etablering af en ny virksomhed i Danmark er blandt de laveste i OECD. Alligevel peger mange danske virksomheder på, at de administrative forhold besværliggør etablering og drift af en virksomhed. Administrative forhold står i vejen for at virksomheden kan fokusere kræfterne på produktion og drift. 32 Vækst med vilje

Der findes ikke internationalt sammenlignelige tal, der viser, hvor mange ressourcer erhvervsreguleringen koster virksomhederne i de enkelte lande. I stedet anvendes en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af et stort antal europæiske virksomheder. Undersøgelsen viser, at i europæisk sammenhæng er Danmark det land, hvor virksomheder og borgere har den opfattelse, at de er hårdest belastet af love, regler og administrative byrder. Faktisk føler danskerne sig dobbelt så hårdt belastet som svenskerne. De danske virksomheder er også dem i EU, der vurderer, at de vil kunne opnå de største besparelser, hvis reguleringen forbedres. Danske virksomheder overgås kun af de tyske med hensyn til, hvor begrænsende de mener, de administrative byrder er for deres evne til at yde mere og skabe vækst. 3.4. Vækst gennem forskning og innovation Viden, kompetencer og kreativitet har stor betydning for samfundets og erhvervslivets fortsatte udvikling. En række nye teknologiske fremskridt og en stærkere global konkurrence betyder, at virksomhederne kun kan klare sig, hvis de hele tiden er i stand til at udvikle nye produkter og serviceydelser. Samtidig ligger de største markedsmuligheder ofte inden for områder, hvor nye forskningsresultater og teknologisk know-how spiller en stor rolle i konkurrencen. Udfordringen består i at besidde en særlig evne til at kunne skabe, formidle og ikke mindst anvende viden på en unik måde. Det kræver et forbedret samspil mellem virksomheder og videninstitutioner som f.eks. forsknings- og uddannelsesinstitutioner, det teknologiske servicesystem, innovationsmiljøer, forskerparker m.v. Og det kræver ikke mindst, at virksomhederne er i stand til at gøre brug af relevant viden og know-how over alt i verden. Sammenfattende kan Danmark ikke helt følge med de førende lande, når det handler om innovation og teknologisk fornyelse. Udfordringen er at styrke såvel den offentlige som private forsknings- og udviklingsindsats og sikre, at forskning og ny viden udnyttes bedre kommercielt. Vækst med vilje 33

Forskning og udvikling Danmarks status Ser man på forskningsområdet ligger Danmark i midtergruppen blandt de velstående OECD-lande med et spring op til de lande, der bruger flest midler på forskning og udvikling, jf. figur 3.11 og 3.12. 6 Set i forhold til hele kredsen af OECD-lande ligger Danmark over gennemsnittet med hensyn til offentlige udgifter til forskning og udvikling. Når det gælder private udgifter til forskning og udvikling, ligger vi under gennemsnittet. Det skal dog blandt andet ses i lyset af den danske erhvervsstruktur. Figur 3.11. Offentlige FoU-udgifter, pct. af BNP, 1999 1,2 OECD-gns. 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 FIN SWE NLD FRA DEU DNK GBR USA IRE 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Figur 3.12. Private FoU-udgifter, pct. af BNP, 1999 3,5 OECD-gns. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 SWE FIN USA DEU FRA GBR DNK NLD IRE 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Meget tyder dog på, at kvaliteten af den danske forskning internationalt ligger i top. Målt på offentliggjorte videnskabelige artikler og citater er Danmark blandt de bedste. Informationsteknologi Investeringer i informationsteknologi (IT) er en anden vigtig kilde til at opnå ny viden. Inden for de fleste forretningsområder og i borgernes hverdag giver IT mulighed for, at vi kan organisere os mere effektivt. Det er dokumenteret, at IT kan give grundlag for store spring fremad i produktiviteten og dermed i væksten. Figur 3.13 viser, at Danmark generelt ligger godt med hensyn til at tage IT i anvendelse. Danmark er et af de lande i verden, hvor borgere og virksomheder er flittigst til at anvende Internettet. Figur 3.13. Andel af befolkningen, der anvendte Internettet, 2000 70 60 50 40 30 20 10 0 SWE DNK FIN USA GBR 70 60 50 40 30 20 10 0 6. Figur 3.11 viser de offentlige udgifter til forskning og udvikling, inkl. FoU på det militære område. Det bemærkes, at delstaternes og de lokale myndigheders FoU-udgifter ikke er medregnet i opgørelsen for USA. 34 Vækst med vilje

Figur 3.14. Andel mindre virksomheder, der anvendte Internettet, 2001 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 FIN DNK SWE NOR NLD Ser man på danske virksomheders brug af IT ligger Danmark i den internationale top. Danmarks placering afhænger af, hvilken størrelse virksomhed der ses på, men generelt er der ikke stor forskel mellem landene med hensyn til brug af Internettet. Blandt virksomheder med 20-49 ansatte anvender over 90 pct. Internettet, jf. figur 3.14. Det placerer Danmark på andenpladsen, og anvendelse af Internettet ligger dermed over gennemsnittet blandt de sammenlignede lande. For de lidt større virksomheder ligger Danmark i spidsen. Der er dog stadig et stykke vej, før informationsteknologiens potentialer er fuldt udnyttet. Analyser viser, at mange virksomheder, særligt de mindre og mellemstore, kun i begrænset omfang høster den fulde gevinst ved IT og ikke har integreret IT i hele produktionsprocessen. Det er derfor også en væsentlig udfordring for dansk erhvervsliv at få løftet IT-anvendelsen til et niveau, hvor IT tænkes ind i alle dele af virksomhedens arbejde. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Hvad får vi så ud af vores investeringer i ny viden? Er vi med andre ord i stand til at omsætte ny viden til nye produkter, serviceydelser og andre konkurrencefordele? Når det handler om innovation, kan Danmark ikke helt følge med de førende lande. Ser man blandt andet på vores evne til at udtage patenter på opfindelser, klarer Danmark sig hverken godt eller skidt. Det kan ikke siges at være helt tilfredsstillende i en verden, hvor konkurrencen på viden og kreativitet bliver stadig stærkere. Innovation Der er især et område, der kræver særlig opmærksomhed. Det er vores evne til at omsætte nye forskningsresultater til erhvervsmæssig anvendelse. Samspillet mellem den offentlige forskning og erhvervslivet er blandt de mest begrænsede i OECD-sammenhæng. Det kommer blandt andet til ud- Figur 3.15. De private sektors andel i finansieringen af offentlige FoU, 1999 30 30 25 20 15 10 5 0 GBD NLD IRE FIN FRA DEU SWE DNK USA 0 25 20 15 10 5 Vækst med vilje 35

tryk ved, at Danmark er et af de lande, hvor erhvervslivet bidrager mindst til finansieringen af den offentlige forskning, jf. figur 3.15. Internationalt set klarer Danmark sig heller ikke særligt godt målt på erhvervslivets evne til at udvikle helt nye produkter og teknologier, der ikke før er set på markedet. Man kan sige, at innovationshøjden i erhvervslivet generelt er lavere end i udlandet. Samtidig er Danmark et af de lande, hvor forsknings- og teknologibaserede erhverv fylder mindst i landskabet. Begge dele kan være et symptom på, at vi ikke er gode nok til at udnytte forskningen kommercielt. Endelig har det betydning for virksomhedernes forskning og udvikling at have adgang til arbejdskraft med forskningsbaserede kompetencer. Antallet af personer med forskningsrettede uddannelser er ikke særligt stort i Danmark. Sammenlignet med Sverige, Holland og Storbritannien uddannes der relativt få nye forskere. Antallet af beskæftigede naturvidenskabsfolk og ingeniører er heller ikke særligt højt sammenlignet med andre velstående OECD-lande. 3.5. Vækst gennem frie og åbne markeder Effektiv konkurrence mellem virksomheder er en forudsætning for, at samfundets ressourcer udnyttes bedst muligt. For gennem konkurrence udsættes virksomheder for et sundt pres for at forny og udvikle sig. Det kræver, at markederne er velfungerende, og at vi viser større åbenhed over for verden uden for Danmark. Det handler om at lære af, hvad andre lande gør, udnytte viden og ressourcer udefra og deltage aktivt i og præge globaliseringen. Her står Danmark over for en stor opgave. Vækst i en globaliseret verden forudsætter nemlig, at dansk erhvervsliv er rustet til at kunne udnytte de nye muligheder. Nye muligheder for at bringe produkter ud i verden. Nye muligheder for at drage nytte af viden i andre dele af verden og dermed skabe forbedringer af produkter og ydelser. Og det kræver, at virksomhederne udnytter disse muligheder bedre, end tilfældet er i dag. 36 Vækst med vilje

Regeringen hverken kan eller vil diktere virksomhedernes udvikling. Udfordringen består derimod i at skabe rammerne for en velfungerende konkurrence og gode forbrugervilkår. Det er væsentligt for, at Danmark fortsat kan være et attraktivt land at investere i og drive virksomhed fra. Danmarks status En effektiv konkurrence tilskynder virksomhederne til at minimere omkostningerne og til at udvikle nye produkter. Sammenlignet med andre lande ligger Danmark under middel, når det gælder effektiv konkurrence. En analyse af prisniveauet viser, at Danmark ligger over gennemsnittet for de ni EU-lande angivet i figur 3.16. Det gælder også, selv om vi ser på lande som f.eks. Holland og Tyskland, der har omtrent samme løn- og indkomstniveau som i Danmark. Danskerne betaler i gennemsnit ca. 4 pct. mere for den samme mængde varer og ydelser end gennemsnitsforbrugeren i de otte lande, vi sammenligner os med. Det skal i øvrigt bemærkes, at prisspredningen mellem landene er indsnævret i perioden fra 1993 til 2000. Prissammenligningerne er foretaget for varer og ydelser, der så vidt muligt er identiske for alle lande. Kvaliteten af de varer, der indgår, er derfor i størst muligt omfang ens i landene. Figur 3.16. Prisniveau i Danmark sammenlignet med 9 EU-lande, 2000-2001 115 110 115 110 105 105 100 100 95 95 90 90 85 85 UK SWE FIN DNK DEU FRA BEL NLD ITA Effektiv konkurrence Endvidere tyder meget på, at konkurrencen om offentlige opgaver er for ringe, og at der er behov for at gøre en yderligere indsats. Ser man særligt på energimarkederne, er der en stor spredning i de europæiske el- og gaspriser. Det tyder på, at markederne er forholdsvis adskilte, og at der er effektivitetsgevinster at hente ved at højne konkurrencen på energimarkederne. Inden for byggeriet er der tilsyneladende behov for at styrke konkurrencen. Her vurderes at være store produktivitetsgevinster at hente. Vækst med vilje 37

Globalisering og åbenhed Globalisering dækker over forhold, der fører til en mere integreret verdensøkonomi og derved øger den gensidige afhængighed i den økonomiske udvikling mellem lande. Analysen peger navnlig på to områder, hvor dansk økonomi ikke klarer sig tilfredsstillende i globaliseringen: Der er en lav udnyttelse af handelspotentialet 7 med udlandet. Figur 3.17. Udnyttelse af handelspotentiale, 1999 1,4 1,4 1,2 EU-15 gns. 1,2 1 1,0 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0 0,0 SWE IRE USA FIN GER DEN NLD GBR FRA og en ringe grad af videndeling Danmark udnytter i mindre omfang end andre sammenlignelige lande sit handelspotentiale, jf. figur 3.17. Handel med varer og tjenester på tværs af grænser er fordelagtig, fordi arbejdsdelingen mellem lande giver mulighed for stordriftsfordele og specialisering inden for de områder, hvor de enkelte lande har deres kompetencer. Med andre ord er vi ikke gode nok til at "sælge" vores kompetencer til udlandet. Samtidig er vi dårligere end vores nabolande til at videndele med udlandet. Vores relative andel af udenlandske videnarbejdere er lav. Og vi er dårlige til at samarbejde om forskning på tværs af landegrænser. På den positive side peger analysen på, at rammebetingelserne for udenlandske investeringer er gode. Endelig klarer Danmark sig gennemsnitligt, for så vidt angår flow af ind- og udgående udenlandske investeringer samt opkøb og fusioner. 38 Vækst med vilje 7. Danmarks handelspotentiale er et mål for, hvor meget Danmark kunne handle med udlandet, når der tages højde for blandt andet Danmarks geografiske placering og kendetegn som en lille økonomi med en stor offentlig sektor. Udnyttelsen af handelspotentialet er beregnet ved at sætte den faktiske handel i forhold til handelspotentialet.

4. Regeringens vækstprogram

Hvad kan vi så i praksis gøre for at styrke vores evne til at skabe vækst? Der er ikke nogen simpel opskrift, der fra den ene dag til den anden kan skabe et løft i væksten i Danmark. Og regeringen har ikke alle svarene klar i dag. Med Vækst med vilje vil regeringen sætte ind med et langsigtet reformprogram på en bred vifte af områder, jf. figur 4.1. Figur 4.1. Regeringens vækstprogram Større frihed og virkelyst Lavere skat på arbejde Flere i arbejde Regelforenkling og administrative lettelser Handlingsplan for iværksættere Et digitaliseret Danmark Bedre brug af viden og ressourcer Bedre uddannelser Styrket forskning og innovation Regionalpolitisk vækststrategi Grøn markedsøkonomi Danmark i oplevelsesøkonomien Effektiv konkurrence Gennemsigtige og effektive konkurrencevilkår Liberalisering af energisektoren Den finansielle sektor og vækst Bedre vilkår og større gennemsigtighed for forbrugerne Nye partnerskaber mellem offentlig og privat sektor Offensiv udnyttelse af globaliseringen Bedre adgang til de globale markeder Større og mere velfungerende markeder i EU Øresundsregionen som nordeuropæisk vækstcenter VIRKSOMHEDER & BORGERE NY VÆKST KST NY VÆKSTKST 40 Vækst med vilje