Mariagerfjord Kommune
2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner
Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Mariagerfjord Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling 10 #5 Befolkningens øvrige demografiske karakteristika 14 #6 Til- og afgang fra befolkningen 16 #7 Befolkningens ressourcer og beskæftigelse 20
4 P Å F O R K A N T Indledning Dette analysenotat afdækker en række forhold omkring demografien, befolkningens ressourcer, beskæftigelse og sundhedstilstand i Mariagerfjord Kommune. Analyserne uddyber og supplerer allerede eksisterende viden på området med et specifikt fokus på Mariagerfjord Kommune. Målet med analyserne er at støtte op om de processer, der iværksættes i kommunen i forbindelse med deltagelse i kampagnen På forkant. Der udarbejdes tilsvarende analyser for alle øvrige kommuner, som har projekter med i kampagnen. For at sikre sammenlignelighed på tværs af kommuner, opbygges alle rapporterne efter den samme skabelon og med samme metode til at analysere interne forskydninger i kommunerne. Analyserne i de kommunespecifikke rapporter følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark. Analyserne er hovedsageligt baseret på specialopgørelser udarbejdet af KL s Analyseenhed via Danmarks Statistiks Forskerservice samt opgørelser foretaget på Danmarks Statistiks offentligt tilgængelige data (Statistikbanken). Rapporten indeholder tre sammenligningsgrupper. Det drejer sig om Danmark som helhed, de 20 kommuner, som er med i kampagnen, samt nabokommunerne. De 20 kommuner i kampagnen er: Faxe Frederikshavn Faaborg Midtfyn Gribskov Guldborgsund Halsnæs Jammerbugt Lejre Lemvig Mariagerfjord Morsø Nordfyns Struer Syddjurs Thisted Tønder Varde Vesthimmerlands Vordingborg Ærø
Mariagerfjord Kommune 5 OM KAMPAGNEN På forkant er en kampag ne, der skal styrke tilpasning, omstil ling og udvikling i områderne uden for de større byer - til gavn for hele landet. tager afsæt i et nøgternt og realistisk syn på fremti dens udfordringer og sætter fokus på hver enkelt kommunes særlige udfor dringer og potentialer. Læs om strategiprojekterne på kampagnens hjemmeside: www.påforkant.dk Kampagnen støtter udvikling af langsigtede strategiplaner i 20 kommuner, og hertil kommer 6 pilotprojekter. Fælles for alle strate giprojekterne er, at de På forkant skal bidrage til at nuancere synet på områder udenfor for de store byer og vise nye veje til en realistisk og positiv omstilling frem mod 2030.
6 P Å F O R K A N T Den lokale udvikling i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune er geografisk placeret i det østlige Jylland. Kommunen består af 31 sogne. Heraf er fire defineret som bysogne, jf. figur 1. Det drejer sig om de sogne, hvori byerne Hobro og Hadsund ligger. Øvrige sogne er defineret som landdistrikter. Sognene bruges som afgrænsning i analyserne til at afdække de interne forskelle og forskydninger, herunder forskelle mellem Mariagerfjord Kommunes land- og byområder. Definitioner på de forskellige områdetyper findes i bilag 1. CENTRALE EKSISTERENDE ANALYSER PÅ OMRÅDET Der findes en række analyser af udviklingen i de danske kommuner. Eksisterende analyser giver dog ikke detaljerede opgørelser over de interne forskelle mellem forskellige områder af de enkelte kommuner. Derved adskiller det analytiske fokus sig fra nærværende rapport, som giver et mere nuanceret billede af de overordnede temaer behandlet i tidligere analyser. Af eksisterende analyser kan især nævnes: Rapporten Det lokale Danmark er som nærværende rapport udgivet i regi af kampagnen På forkant. Den tegner de overordnede konturer af den lokale udvikling af en række demografiske parametre og andre typer af opgørelser. Der indgår opgørelser fordelt på land- og byområder på et overordnet kommuneniveau. Til sammenligning gør nærværende rapport brug af nyere versioner af data, hvorfor enkelte resultater kan have udviklet sig lidt i forhold til Det lokale Danmark. Analyserapporten Danmark i forandring udvikling i lokal balance, udgivet af KL, afdækker en lang række demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske forhold for kommunerne. Der indgår et stort antal analyser, som i hovedsagen er på kommuneniveau.
Mariagerfjord Kommune 7 Byområder i eller tæt på de største byer Landdistrikter tæt på de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer Figur 1 Sogneinddelingen af Mariagerfjord Kommune Kilde: Sogneinddelingen fra Landdistriktsredegørelsen PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL DEN OVERORDNEDE RAPPORT En række af de karakteristika, som er afdækket i den overordnede rapport, genfindes også på det helt lokale niveau i Mariagerfjord Kommune. Blandt de centrale hovedpunkter i den overordnede rapport, som er særligt relevante at kommentere på her, er: Folketallet i Mariagerfjord Kommune har fluktueret lidt hen over årene. Folketallet er i dag lidt lavere end det var i 2008. Der pågår i landet som helhed en dobbelturbanisering, med en overordnet trend med befolkningsforskydninger mod de største byer, samtidig med en lokal kondensering af befolkningen. Det gælder også for Mariagerfjord Kommune, der især med Hobro som den store hovedby i kommunen oplever øget befolkningstal, mens landområderne i kommunen generelt set oplever faldende folketal. Gennemsnitsalderen i Mariagerfjord Kommune er de senere år steget knap dobbelt så meget som for befolkningen i Danmark generelt (2 ctr. 1,1 år). Som for de 20 kommuner i På forkant er bybefolkningen i Mariagerfjord Kommune ældre end landbefolkningen. Det forholder sig modsat for Danmark generelt. Indvandrere og efterkommere søger generelt mod byerne, både på nationalt plan og lokalt. Sådan forholder det sig også for Mariagerfjord Kommune. Andelen af indvandrere og efterkommere for Hobro By er højere end for kommunen generelt. Men samtidig ses dog, at enkelte landområder også har relativt mange indvandrere og efterkommere.
8 P Å F O R K A N T Befolkningens størrelse Mariagerfjord Kommune er, med 42.000 borgere, befolkningsmæssigt mindre end gennemsnittet for danske kommuner på 57.752 indbyggere. Befolkningstallet har i årene 2008-2015 ligget på over 42.000. Dog var der i perioden 2011 til 2013 mindre fald i folketallet, så der i 2015 er 1,2 pct. færre borgere end i 2008, svarende til et fald på godt 500 borgere. Fra 2014 til 2015 har der været en lille stigning på 0,1 pct., jf. tabel 1, svarende til ca. 50 personer. Til sammenligning har nabokommunen mod nord Rebild haft en stigning i folketallet i perioden 2008-2015 på 0,4 pct. Nabokommunerne mod syd, Viborg og Randers, har haft endnu større stigning i folketallet. I begge kommuner bor der i 2015 godt 3 pct. flere borgere end i 2008. Udviklingen har været forskellig for byområderne og landområderne. Byområderne har haft en stigning på 0,5 pct. fra 2014 til 2015, jf. tabel 1. Til sammenligning har Danmark generelt haft en stigning i antallet af personer bosat i byområder på 0,9 pct. det seneste år. Landområderne i Mariagerfjord Kommune har haft et fald i folketallet fra 2014 til 2015 på 0,1 pct. Det er et mere moderat fald, sammenlignet med landområderne i Danmark generelt, hvor folketallet er faldet med 0,2 pct., jf. tabel 1. De befolkningsforskydninger, som ses på landsplan, og for de fleste af de øvrige kommuner, som deltager i kampagnen På forkant, med vækst i folketallet i byområderne og fald eller stagnation i landområderne, genfindes dermed for Mariagerfjord Kommune, når man ser på den seneste udvikling. Den største by i Mariagerfjord Kommune er Hobro, hvor knap en fjerdedel af kommunens befolkning bor, jf. tabel 2 og figur 2. Derudover bor der en relativt stor del af kommunens befolkning i byerne Hadsund, Mariager og Arden. Hobro by står for en voksende andel af kommunens befolkning. Byens andel af kommunens befolkning er vokset fra 23,5 pct. i 2008 til 24,8 pct. i 2015, jf. tabel 2. Den næststørste by, Hadsund, taber derimod borgere. Således er andelen af kommunens borgere bosiddende i Hadsund lavere i 2015, end tilfældet var i 2008, jf. tabel 2. Andelen af kommunens borgere, som bor i Mariager Sogn, er derimod uændret.
Mariagerfjord Kommune 9 0.2-0.8 0.8-1.3 1.3-2.3 2.3-3.6 3.6-24.8 Figur 2 Andel af befolkningen bosiddende i sognene i Mariagerfjord Kommune i pct., 2015. Mariagerfjord Kommune Danmark Områdetype Befolkningen Udviklingen Befolkningen Udviklingen Byområder 17.238 +0,5 pct. 4.144.323 +0,9 pct. Landområder 24.862-0,1 pct. 1.515.392-0,2 pct. Ialt 42.100 +0,1 pct. 5.659.715 +0,6 pct. Tabel 1 Folketal 2015 og udviklingen 2014-2015 for Mariagerfjord Kommune og Danmark samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen. Bem.: Småøerne, jf. bilag 1 for en definition, er medregnet under landdistrikterne. Bopælsadresser, som ikke kan henføres til et sogn (det drejer sig om ca. 20.000 borgere, svarende til 0,4 pct. af befolkningen), er fordelt proportionelt mellem land- og byområderne, så folketallet for Danmark passer med Statistikbanken. Sogn Andel i 2008 Andel i 2015 Hobro Sogn 23,5 pct. 24,8 pct. Hadsund Sogn 11,7 pct. 11,4 pct. Mariager Sogn 7,9 pct. 7,9 pct. Falslev-Vindblæs Sogn (inkl. Hadsund syd) 7,0 pct. 6,7 pct. Arden Sogn 6,2 pct. 6,4 pct. Valsgård Sogn 3,4 pct. 3,7 pct. Als Sogn 3,7 pct. 3,5 pct. Øvrige dele af kommunen 36,6 pct. 35,6 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Tabel 2 Udvikling i den relative fordeling af Mariagerfjord Kommunes befolkning
10 P Å F O R K A N T Befolkningens aldersfordeling Gennemsnitsalderen i Mariagerfjord Kommune er 42,8 år, hvilket er på niveau med nabokommunen Vesthimmerlands. Det er samtidig mere end et år højere end for de øvrige nabokommuner. Til sammenligning er gennemsnitsalderen for de 20 kommuner i kampagnen 44,1 år, jf. tabel 3. Gennemsnitsalderen for hele den danske befolkning er 41,1 år. Der er en vis variation i gennemsnitsalderen for de forskellige områder af kommunen. Befolkningen i byområderne er gennemsnitligt 1,5 år ældre end befolkningen i landområderne, jf. tabel 3. Det er typisk for gruppen af de 20 kommuner, som deltager i kampagnen På forkant, at bybefolkningerne gennemsnitligt er ældre end landbefolkningerne. For Danmark som helhed forholder det sig modsat Befolkningen i områderne langs Kattegatkystlinjen og flere af områderne langs Mariager Fjord er gennemsnitligt ældre end resten af befolkningen i kommunen, jf. figur 3. De laveste gennemsnitsaldre findes blandt andet i nabosogne til Hobro. Det mønster, hvor den gennemsnitligt yngste del af befolkningen findes i periferien af kommunens bycenter, genfindes i de fleste af kommunerne, som deltager i kampagnen På forkant. Som det er tilfældet for Danmark som helhed, er befolkningen i Mariagerfjord Kommune også gennemsnitligt blevet ældre. Fra 2008 til 2015 er gennemsnitsalderen blandt kommunens borgere steget med to år. Det er ca. den samme udvikling som nabokommunen Vesthimmerlands. For øvrige nabokommuner har stigningen i gennemsnitsalderen været mindre, og den laveste findes for Aalborg Kommune, hvor stigningen i gennemsnitsalderen i perioden 2008-2015 kun har været 0,3 år. Alle sogne i Mariagerfjord Kommune har oplevet stigende gennemsnitsalder, jf. figur 4, med en undtagelse. I ét af sognene i den sydlige del af kommunen, syd for Hobro, er gennemsnitsalderen faldet lidt. De største stigninger i gennemsnitsalderen ses i en række sogne, som ligger spredt over hele kommunen, jf. figur 4.
Mariagerfjord Kommune 11 Områdetype Gennemsnitsalder i For de 20 For Danmark Mariagerfjord Kommune kommuner Byområder 43,7 år 44,6 år 40,6 år Landområder 42,2 år 43,6 år 42,4 år I alt 42,8 år 44,1 år 41,1 år Tabel 3 Gennemsnitsalderen for befolkningen, 2015 samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen 35.8-38.9 38.9-40.1 40.1-41.8 41.8-43.2 43.2-49.2 Figur 3 Gennemsnitsalderen i befolkningen, 2015-0.4-0.0 0.0-2.2 2.2-2.8 2.8-3.9 3.9-7.4 Figur 4 Udviklingen i gennemsnitsalderen 2008-2015
12 P Å F O R K A N T Forklaringen bag befolkningens gennemsnitsalder er aldersfordelingen i befolkningen. Herunder spiller det en betydelig rolle, hvor mange ældre og hvor mange børn, der er i befolkningen. Ældre over 65 år udgør 20,3 pct. af befolkningen i Mariagerfjord Kommune, mens det for Danmark som helhed er 18,6 pct. Vesthimmerlands Kommune har med 21,3 pct. en lidt mindre andel ældre end Mariagerfjord Kommune. For de øvrige nabokommuner er andelene lavere. Aalborg har med 17,3 pct. den laveste andel. Der er store forskelle på, hvor mange ældre, der er i forskellige egne af kommunen, jf. figur 5. Sogne med en lav gennemsnitsalder, jf. figur 3, er også kendetegnet ved, at borgere over 65 år udgør en relativt mindre andel af befolkningen sammenlignet med de øvrige dele af kommunen. Tilsvarende gælder, at sogne med en relativt høj gennemsnitsalder har relativt mange borgere over 65 år. Sognene langs Kattegat har relativt flere ældre og en højere gennemsnitsalder, jf. figur 5 og figur 3, sammenlignet med de øvrige dele af kommunen. Det gælder ligeledes for de fire større byområder i kommunen. Børn i alderen 0-14 år udgør 16,7 pct. af befolkningen i Mariagerfjord Kommune, hvilket er en højere andel end Aalborg Kommune, men samtidig lavere end for de øvrige nabokommuner. Blandt nabokommunerne findes den højeste andel i Rebild Kommune, hvor 19,9 pct. af befolkningen udgøres af børn. Til sammenligning er der 17,0 pct. børn i den danske befolkning som helhed, mens der blandt befolkningerne i de 20 kommuner i kampagnen er gennemsnitligt 16,2 pct. børn. Der er betydelig variation i andelen af børn i befolkningen for forskellige egne af Mariagerfjord Kommune, jf. figur 6. Typisk gælder, at jo lavere andel ældre, der er i sognet, jf. figur 5, jo større andel udgøres af børn. Det gælder især for nabosognene til Hobro og til dels for Arden og de omkringliggende sogne. Omvendt gælder, at jo relativt flere ældre, der er i sognet, jo færre børn er der. Det gælder især for sognene langs Kattegat og for byerne Hadsund og Mariager. Andelen af børn, jf. figur 6, kombineret med den geografiske fordeling af befolkningen, jf. figur 2, giver sig også udslag i, hvor mange børn, der bor i de forskellige egne af kommunen, jf. figur 7. Selvom andelen af børn er relativt lav i byerne Hadsund og Mariager, så er antallet af børn alligevel højt, da der bor en relativt stor del af kommunens befolkning i disse områder.
Mariagerfjord Kommune 13 10.2-13.2 13.2-15.0 15.0-17.2 17.2-21.2 21.2-29.9 Figur 5 Andel af befolkningen, som udgøres af ældre over 65 år i pct., 2015. 11.5-15.4 15.4-16.4 16.4-17.2 17.2-20.0 20.0-24.5 Figur 6 Andel børn 0-14 år i pct., 2015 12-58 58-92 92-150 150-342 342-1667 Figur 7 Antal børn 0-14 år, 2015
14 P Å F O R K A N T Befolkningens øvrige demografiske karakteristika Mariagerfjord Kommunes befolkning består i 2015 af 6,2 pct. indvandrere og efterkommere og 93,8 pct. med dansk oprindelse. Nabokommunen Rebild har, med 4,4 pct., en lavere andel indvandrere og efterkommere. Øvrige nabokommuner har højere andele indvandrere og efterkommere. Vesthimmerlands, Viborg og Randers Kommuner har alle andele på 7,1 pct.- 7,2 pct. Aalborg har, med 9,5 pct., den højeste andel blandt nabokommunerne. For Danmark som helhed gælder, at 11,6 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere, mens andelen for de 20 kommuner i kampagnen under ét er 6,4 pct. Indvandrere og efterkommere søger typisk mod byområderne. Det er en overordnet tendens, som gør sig gældende for de fleste kommuner i Danmark. Det forholder sig på samme måde for Mariagerfjord Kommune, hvor Hobro og sognene syd for Hobro har relativt mange indvandrere og efterkommere, jf. figur 8. Dertil kommer et par sogne i området syd for Mariager, hvor der også er en relativt høj andel indvandrere og efterkommere. Familiestrukturen i befolkningen kan udtrykkes på mange måder. I det følgende laves en opgørelse over andelen af den voksne befolkning, som er enlig, jf. figur 9. For Mariagerfjord Kommune som helhed er 30,2 pct. af de voksne enlige, hvilket er en lidt lavere andel end nabokommunerne, med undtagelse af Rebild Kommune, hvor andelen er 25,3 pct. Der er 35,3 pct. enlige voksne i landet som helhed, mens det kun er 30,8 pct. samlet set for de 20 kommuner, som deltager i På forkant kampagnen. Der er relativt mange enlige voksne i og omkring de fire større byområder, jf. figur 9. I de fleste af nabosognene til byerne er der en relativ lav andel af enlige.
Mariagerfjord Kommune 15 Få observationer 2.8-3.6 3.6-4.3 4.3-5.3 5.3-7.9 7.9-11.0 Figur 8 Andel indvandrere og efterkommere i pct., 2015 12.3-19.3 19.3-22.5 22.5-26.2 26.2-30.5 30.5-37.7 Figur 9 Andel enlige voksne 18+ i pct., 2015 Bem.: Antal enlige voksne er beregnet blandt alle 18+.
16 P Å F O R K A N T Til- og afgang fra befolkningen Befolkningen får tilgang af borgere i form af fødsler og tilflytning fra andre kommuner samt indvandring fra udlandet, og afgang i form af dødsfald og fraflytning til andre kommuner samt udvandring til udlandet. Størrelserne af til- og afgange de senere år for Mariagerfjord Kommune er præget af et mindre fødselsunderskud, dvs. færre fødsler end dødsfald, jf. tabel 4. I samme periode har der været en nettofraflytning på knap 200 personer. Samlet set er folketallet derfor faldet med 1,2 pct. fra 2008 til 2015. For nabokommunen Vesthimmerlands har der ligeledes været fødselsunderskud, jf. tabel 4. Øvrige nabokommuner har et fødselsoverskud. De mindre nabokommuner, Rebild og Vesthimmerlands, har ligesom Mariagerfjord Kommune haft nettofraflytning. De store nabokommuner, Viborg, Randers og Aalborg, har haft nettotilflytning. Der har for Mariagerfjord Kommune i perioden 2008-2015 de fleste år været et fødselsunderskud. Herfra er kun undtaget 2010, hvor der var et mindre fødselsoverskud. Samlet set har der for perioden 2008-2015 været et fødselsunderskud på godt 350 personer, jf. tabel 4. I perioden 2008-2013 har der været nettofraflytning i Mariagerfjord Kommune, dvs. flere fraflyttere end tilflyttere. Tallet er skiftet fra en nettofraflytning i årene 2009-2012 til en nettotilflytning i både 2013 og 2014. Det seneste år har der været den højeste nettotilflytning de seneste seks år, således at der fra 2014 til 2015 var en nettotilflytning til kommunen på 128 flere tilflyttere end fraflyttere. Samlet set har der for perioden 2008-2015 været en nettofraflytning på knap 200 borgere, jf. tabel 4. Mariagerfjord Rebild Vesthimmerlands Viborg Randers Aalborg Danmark Befolkningen primo 2008 42.667 28.753 38.277 92.084 93.644 195.145 5.475.791 Antal fødsler 2.746 2.185 2.604 7.425 6.917 15.469 420.924 Antal dødsfald 3.099 1.839 2.846 5.806 6.795 12.842 372.483 Nettotilflytning 1.282 3.034 10.033 135.483 Nettofraflytning 180 240 636 Befolkningen primo 2015 42.134 28.859 37.399 94.985 96.800 207.805 5.659.715 Tabel 4 Befolkningsregnskab Mariagerfjord Kommune 2008-2015 Kilde: Statistikbanken, fodie, fod, dod
Mariagerfjord Kommune 17 4.4-6.5 6.5-8.4 8.4-9.9 9.9-10.7 10.7-13.1 Figur 10 Antal fødsler pr. 1.000 borgere, gennemsnit for 2010-2014 Bem.: Fødselshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. FØDSLER Der blev i 2014 født 348 børn i Mariagerfjord Kommune. Det svarer til, at der fødtes 8,3 børn pr. 1.000 indbyggere, hvilket er lavere end for alle nabokommunerne. Fødselsraterne er højest for Aalborg og Vesthimmerlands Kommuner, med hhv. 10,3 børn og 10,2 børn pr. 1.000 indbyggere. Indimellem ligger de øvrige nabokommuner med fødselsrater på mellem 9,4 og 9,8 børn pr. 1.000 indbyggere. I Danmark som helhed blev der i 2014 født 10,1 børn pr. 1.000 indbyggere. I forhold til at vurdere, hvorvidt et fødselstal er højt eller lavt, relateres antal fødsler til middellevetiden. Der gives derved en indikation af befolkningens mulighed for at reproducere sig selv. Med en fødselsrate på kun 8,3 børn pr. 1.000 borgere skal hver nyfødt i gennemsnit leve 121,0 år for, at befolkningen kan reproducere sig selv. Middellevetiden er dog kun 80,1 år målt over perioden 2010-2014. Derfor er fødselstallet ikke højt nok til, at befolkningen i Mariagerfjord Kommune kan reproducere sig selv. Mariagerfjord Kommune har ikke haft en holdbar reproduktionsrate det seneste årti som afdækket i hovedrapporten Det lokale Danmark. Det er en situation, som kommunen har tilfælles med samtlige øvrige deltagende kommuner i kampagnen På forkant. Hvornår der sidst blev født tilstrækkeligt mange børn i Mariagerfjord Kommune til at fastholde folketallet, er ikke afdækket, idet analysen ikke går længere tilbage end 2002. Fødselstallet varierer betydeligt mellem de forskellige områder i kommunen, jf. figur 10. Der bliver født flest børn pr. 1.000 indbyggere i sognene i den nordlige del af kommunen, som grænser op til Rebild Kommune. Der fødes færrest børn i områderne langs Kattegat. Det hænger delvist sammen med, at der bor relativt mange ældre i pågældende områder, jf. figur 5. Der er også relativt lave fødselsrater i dele af oplandene til de tre største byområder i kommunen. Det kan ses som en afspejling af, at der i pågældende områder bor relativt få voksne i de højfertile aldersgrupper. Fødselsraterne giver en indikation af hvad, der kan forventes i forhold til det fremtidige børnetal. Således vil lave fødselsrater, alt andet lige, betyde faldende folketal de kommende år. Det forholder sig omvendt for områder med høje fødselsrater.
18 P Å F O R K A N T DØDSFALD I 2014 var der i Mariagerfjord Kommune 10,3 dødsfald pr. 1.000 borgere, hvilket er ca. på niveau med nabokommunen Vesthimmerlands. Randers Kommune ligger lidt lavere, mens de øvrige nabokommuner ligger et stykke under. Heraf har Rebild Kommune færrest antal døde pr. 1.000 indbyggere, med 8,2 døde pr. 1.000 indbyggere. Til sammenligning var der for landet som helhed og de 20 kommuner i kampagnen 9,1 henholdsvis 11,0 dødsfald pr. 1.000 borgere. Antal dødsfald i befolkningen følger i vid udstrækning antal ældre. Det gælder såvel i sammenligning mellem kommuner som indenfor kommunen. Det er således også sogne med relativt mange ældre, jf. figur 5, som har relativt mange dødsfald i befolkningen, jf. figur 11. Samtidig er de børnerige egne, især områderne omkring Mariagerfjord, naturligt præget af relativt få dødsfald, jf. figur 6 og 11. FLYTTEMØNSTRE Der var i 2014 lidt flere tilflyttere end fraflyttere, jf. tabel 5 og tabel 6. Udviklingen er ensartet for land- og byområderne. Tilflytterne er gennemsnitligt 1,1 år ældre end fraflytterne, jf. tabel 5 og tabel 6. Den gennemsnitlige aldersforskel er tilnærmelsesvis den samme for land- og byområderne.
Mariagerfjord Kommune 19 2.2-3.6 3.6-5.2 5.2-6.2 6.2-9.0 9.0-16.6 Figur 11 Antal dødsfald pr. 1.000 borger, gennemsnit for 2010-2014 Bem.: Dødshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. Område Antal tilflyttere Gennemsnitsalder for tilflyttere Landområder 1.127 30,2 Byområder 817 29,2 I alt 1.944 29,8 Tabel 5 Karakteristik af tilflytterne til Mariagerfjord Kommune, 2014 Område Antal fraflyttere Gennemsnitsalder for fraflyttere Landområder 1.049 29,3 Byområder 762 28,0 I alt 1.811 28,7 Tabel 6 Karakteristik af fraflytterne fra Mariagerfjord Kommune, 2014
20 P Å F O R K A N T Befolkningens ressourcer og beskæftigelse Et mål for befolkningens ressourcer er det gennemsnitlige uddannelsesniveau blandt befolkningen i den erhvervsaktive alder 30-59 år. I Mariagerfjord Kommune har 73,6 pct. af borgerne i aldersgruppen 30-59 år en uddannelse udover grundskolen, hvilket er højere end nabokommunen Vesthimmerlands, men lavere end for øvrige nabokommuner. Heraf har Rebild, med 79,6 pct., den højeste andel. For Danmark som helhed er andelen 76,7 pct., og andelen er 77,7 pct. for de 20 kommuner i kampagnen set under ét. Der er en betydelig variation i uddannelsesniveauet mellem de forskellige geografiske egne af kommunen. Relativt færrest med en uddannelse udover grundskolen findes især i Hobro by og i en række landsogne rundt omkring i kommunen, jf. figur 12. Områder med relativt mange med uddannelse udover grundskolen er især oplandet til Hobro og Mariager og omegn. Blandt dem med en uddannelse udover grundskolen i Mariagerfjord Kommune har 62,4 pct. en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Sammenlignet med nabokommunen Vesthimmerlands, hvor andelen er 66,5 pct., er det en lav andel. De øvrige nabokommuner har alle lavere andele end Mariagerfjord Kommune. Heraf har Aalborg med 48,0 pct. den laveste andel. Der er relativt flere med en erhvervsuddannelse i en række af landsognene i kommunen, jf. figur 13. De laveste andele ses blandt andet i og omkring byerne Hobro, Mariager og Arden. Dermed følger mønstret det typiske, med en relativt lav andel erhvervsfagligt uddannede, og dermed en relativt høj andel bogligt uddannede, i kommunens største byer. Til sammenligning er der for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, 62,7 pct. af dem med en uddannelse udover grundskolen, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen for landet som helhed er 49,6 pct.
Mariagerfjord Kommune 21 61.1-70.4 70.4-73.5 73.5-76.5 76.5-79.7 79.7-84.5 Figur 12 Andel i den erhvervsaktive alder 30-59 år med uddannelse udover grundskolen i pct., 2015 53.0-62.2 62.2-65.6 65.6-67.9 67.9-71.8 71.8-77.3 Figur 13 Andel af dem med uddannelse udover grundskolen 30-59 år, som har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, i pct., 2015
22 P Å F O R K A N T BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE FORHOLD Blandt de 18-64 årige i Mariagerfjord Kommune er 73,6 pct. i beskæftigelse. Det er ca. på niveau med nabokommunen Vesthimmerlands. Randers og Aalborg Kommuner ligger lidt lavere med henholdsvis 72,0 pct. og 69,2 pct. Viborg og Rebild Kommuner ligger højere med henholdsvis 75,3 pct. og 79,8 pct. For Danmark som helhed er andelen 73,0 pct., mens gennemsnittet for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen På forkant, er 73,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er højest i periferien af de største byer i kommunen, jf. figur 14. Det gælder især områderne nord for Hobro, vest for Hadsten og syd for Mariager. Det er pågældende områder, hvor der også typisk er en relativt stor andel med en uddannelse udover grundskolen, jf. figur 12. De beskæftigede i Mariagerfjord Kommune pendler længere end gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark under ét. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for de beskæftigede i Danmark er 20,1 km, mens den for beskæftigede med bopæl i Mariagerfjord Kommune er 23,5 km. Det er en pendlingsafstand, der er kortere end i nabokommunen Rebild, med 26,5 km, men længere end for de øvrige nabokommuner. Den korteste gennemsnitlige pendlingsafstand findes for Aalborg, hvor den er 21,3 km. De beskæftigede i de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, pendler i gen-nemsnit 24,5 km. Beskæftigede i Arden og i omegnen af Hobro er blandt dem, der gennemsnitligt pendler længst blandt de beskæftigede i kommunen, jf. figur 15. Dertil kommer, at de beskæftigede i den nordøstligste del af kommunen også pendler relativt langt. De erhvervsaktive er beskæftiget indenfor en række forskellige brancher, jf. figur 16. I byerne Hobro, Arden og Mariager er man i højere grad beskæftiget i de typiske byerhverv, Offentlig administration, undervisning og sundhed end de beskæftigede i resten af kommunen. I Hadsund og et par af landsognene er Handel og Transport mv. de dominerende brancher blandt de beskæftigede. I landdistrikterne er de beskæftigede i højere grad karakteriseret ved at være beskæftiget indenfor brancherne Landbrug, Skovbrug og Fiskeri og Industri, Råstofindvinding og Forsyningsvirksomhed, sammenlignet med øvrige dele af kommunen.
Mariagerfjord Kommune 23 66.3-71.8 71.8-75.0 75.0-78.3 78.3-79.7 79.7-86.7 Figur 14 Beskæftigelsesfrekvens blandt de 18-64 årige i pct., 2014 Bem.: Beskæftigede udgøres af personer, som er registreret som enten selvstændige eller lønmodtagere. 15.1-20.5 20.5-21.6 21.6-22.7 22.7-24.9 24.9-32.2 Figur 15 Gennemsnitlig pendlingsafstand for beskæftigede 18-64 år i km, 2014 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofsindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Figur 16 Dominerende brancher for de beskæftigede, 2014 Bem.: Den dominerende branche er den, der afviger mest fra branchefordelingen for kommunen, opgjort på den beskæftigedes bopælssogn. For de befolkningsmæssigt mindre sogne er der tale om en vis usikkerhed, idet oplysningen bygger på et begrænset antal beskæftigede. Det betyder, at den dominerende branche kan skifte fra år til år. Der er især tale om sognene i den laveste kategori, jf. figur 2.
24 P Å F O R K A N T Uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning afspejler sig i den indkomst, man oppebærer. Indkomsten opgøres som den ækvivalerede medianindkomst, som tager højde for forskelle i familiesammensætningen, og derfor er sammenlignelig på tværs af kommuner. Den ækvivalerede medianindkomst i Mariagerfjord Kommune er godt 307.000 kr. Til sammenligning ligger niveauet for nabokommunerne Rebild og Viborg lidt højere, mens de øvrige nabokommuner ligger på et lidt lavere niveau. Den ækvivalerede medianindkomst blandt alle husstande i Danmark er 301.000 kr., mens det for de 20 deltagende kommuner under et er 307.000 kr. Der er en vis variation i indkomstniveauet mellem de forskellige dele af Mariagerfjord Kommune. Medianindkomsten er højest i sognene i omegnen til Hobro by, jf. figur 17. Det hænger til dels sammen med, at pågældende områder har en høj beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 14. Omvendt har sognene med en lav beskæftigelsesfrekvens typisk en relativ lav indkomst. Det drejer sig bl.a. om sognet, hvor selve Hobro by ligger. SUNDHEDSTILSTAND Middellevetiden for befolkningen i Mariagerfjord Kommune er 80,1 år, hvilket er i samme størrelsesorden som nabokommunerne Vesthimmerlands og Aalborg jf. tabel 7. Det er samtidig lidt længere end landsgennemsnittet, men kortere end nabokommunerne Rebild og Viborg. De 65-årige i Mariagerfjord Kommune har en gennemsnitlig forventet restlevetid på 18,8 år, som er det samme som landsgennemsnittet. Det er samtidig på niveau med de fleste af nabokommunerne jf. tabel 7. Herfra er dog undtaget Viborg og Aalborg Kommuner, hvor den forventede restlevetid er kortere. Forskellene kommunerne imellem gør sig også gældende for de 75-årige.
Mariagerfjord Kommune 25 260-293 293-313 313-320 320-332 332-373 Figur 17 Husstandsindkomst, median af ækvivaleret husstandsindkomst i 1.000 kr., 2013 Bem.: Metoden til beregning af den ækvivalerede indkomst er forklaret i hovedrapporten Det lokale Danmark Kommune Middellevetid Forventet restlevetid Forventet restlevetid for 65-årige for 75-årige Mariagerfjord 80,1 år 18,8 år 11,4 år Rebild 80,5 år 18,8 år 11,4 år Vesthimmerlands 80,0 år 18,9 år 11,4 år Viborg 80,6 år 18,4 år 11,0 år Randers 79,5 år 18,8 år 11,4 år Aalborg 80,0 år 18,0 år 10,9 år Hele landet 79,8 år 18,8 år 11,6 år Tabel 7 Middellevetid og forventede restlevetider, 2010-2014 Kilde: Egne beregninger på baggrund af statistikbanken HIBS9, FOLK1, HISBK og registerdata Bem.: Middellevetid og forventet restlevetid er beregnet som et gennemsnit hen over en 5-års periode for at reducere år-til-år variationen. Der vil dog fortsat knytte sig en vis usikkerhed til tallene for den forventede restlevetid, især for de 75-årige
26 P Å F O R K A N T Bilag 1: Grupperingen af sogne Analyserne opdeles på landdistrikter og byområder. Den opdeling af de danske sogne, der anvendes i Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse, bruges også i denne analyse. Grupperne anvendes på følgende måde: Byområder 1) Byområder i eller tæt på de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af borgerne bor a) i byer med over 3.000 indbyggere og b) inden for en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 2) Byområder længere væk fra de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor a) i byer med over 3.000 indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. Landdistrikter 3) Landdistrikter tæt på de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 4) Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 5) De danske småøer, som omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Det anvendte datamateriale er på sogneniveau. Enkelte øer udgår fra analyserne, idet der ikke er sammenfald med et sogn. Dette gælder Barsø, Egholm, Nekselø og Aarø.
Mariagerfjord Kommune 27
Denne rapport er udgivet som en del af kampagnen På forkant. Formålet med rapporten er, at understøtte Mariagerfjord Kommunes arbejde med udvikling af et langsigtet strategiprojekt i regi af kampagnen På forkant. Målet er at styrke tilpasning, omstilling og udvikling frem mod 2030. Rapporten indeholder analyser af demografiske forhold mv. i Mariagerfjord Kommune, såsom indbyggertal, beskæftigelse, ressourcer og sundhedstilstand. Rapporten er udarbejdet af KL s analyseenhed, som også udarbejder tilsvarende rapporter for de øvrige projektkommuner, som udvikler strategiprojekter som en del af kampagnen. Alle disse analyser følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark, men på lokalt niveau. www.påforkant.dk