Befolkningsprognose

Transkript

1 Befolkningsprognose Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015

2 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man aflæse tendenserne i udviklingen, under forudsætning af at de antagelser prognosen er konstrueret på baggrund af, fortsat er gældende. Det er derfor vigtigt at have for øje, at udefrakommende faktorer, som en stor virksomhedslukning, en fordobling af den tildelte flygtningekvote, eller andre svært forudsigelige hændelser, kan have betydning for prognosens træfsikkerhed. Prognosen kan benyttes til overvejelser om kommende strukturændringer, det være sig udvidelser eller indskrænkning på et bestemt fagområde i et af kommunens distrikter. Prognosen kan ligeledes bruges til overvejelser om, det fremtidsbillede, prognosen tegner, er lig den ønskelige udvikling, eller der snarere skal arbejdes for at ændre de vilkår og tendenser, der ligger til grund for prognosen. Man bør være varsom med at bruge prognosen til at aflæse direkte befolkningstal i fremtidige år, da befolkningens bevægelser, dvs. til- og fraflytning, ind- og udvandring, antal fødsler og dødsfald, hvert år rykker rundt på både antal og alderssammensætning i Kommunen og som skrevet er befolkningsprognosen et kvalificeret bud på befolkningsudviklingen de næste 10 år. Befolkningsprognosen danner grundlag for kommunens budgetarbejde, tildelingsmodeller og indtægtsprognose. Det betyder at en overvurdering af befolkningsudviklingen medfører en overvurdering af fremtidige indtægter og udgifter og samtidig medfører en undervurdering af befolkningsudviklingen en undervurdering af fremtidige indtægter og udgifter. I denne publikation indgår en række tabeller over befolkningen i udvalgte aldersgrupper og distrikter. Andre aldersopdelinger og beregninger kan fås ved henvendelse til Økonomi Team Budget og Analyse. 1

3 Indhold Forord... 1 Resume... 3 Læsevejledning... 3 Prognosens antagelser... 4 Boligprogrammet og flyttemønstre... 4 Flygtninge... 4 Fertilitet... 5 Fortætning... 6 Distrikter... 6 Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning... 7 Historik... 8 Til- og fraflytning... 9 Ind- og udvandring...10 Middellevetid, dødelighed og fertilitet...11 Prognosens træfsikkerhed...12 Prognosens resultat...13 Befolkningsprognosen fordelt pr. distrikt

4 Resume Ifølge befolkningsprognosen for Kerteminde Kommune for vil befolkningstallet i perioden stige med 313 personer, fra personer pr til personer i Det svarer til en samlet forventet stigning på 1,32 %. Sidste års prognose forudsagde et forholdsvist stort fald i perioden frem til Den væsentligste forskel på dette års prognose og sidste års prognose er, at der i år er taget særligt højde for antallet af flygtninge og familiesammenførte der kommer til Kommunen. Der forventes en lille forskydning i alderssammensætningen, hvor der særligt forventes et fald i aldersgrupperne 6-16 år og år. Derimod forventes en stigning i aldersgruppen over 80 år. Gennemsnitsalderen forventes at stige fra 43,57 år pr til 46,41 år i Befolkningstallet forventes at stige i henholdsvis Marslev og Kerteminde skoledistrikt. Der forventes en stigning på 4,2 % i Marslev og 9,7 % i Kerteminde. Derimod forventes der et fald i befolkningstallet i Kommunens 4 andre skoledistrikter. Der forventes et fald på 1,6 % på Hindsholm, 0,22 % i Langeskov, 4,05 % i Nymarken og 3,5 % i Munkebo. Mellem skoledistrikterne varierer gennemsnitsalderen også. Således forventes gennemsnitsalderen på Hindsholm fra til 2026 at stige fra 43,2 år til 45,7 år. I Marslev forventes gennemsnitalderen at stige fra 37,4 år til 41,7 år. Marslev er det distrikt med den laveste gennemsnitalder. I Langeskov forventes der en stigning fra 41,9 år til 44,3 år. I Nymarken forventes en stigning fra 40,4 år til 45,0 år. I Kerteminde forventes et lille fald i gennemsnitsalderen fra 47,9 år til 47,6 år. Kerteminde er det distrikt med den højeste gennemsnitsalder. I Munkebo forventes en stigning fra 43,2 år til 46,4 år. Dette års prognose er korrigeret for en større tilgang af flygtninge og familiesammenførte indvandrere samt lavere fertilitet dvs. færre fødsler, end prognosen ellers ville forudsige. For at kompensere for et lavere antal fødsler er der lagt en antagelse ind om øget fortætning i Kommunen i de kommende år. Læsevejledning Denne publikation er inddelt i 4 hoveddele. Første del beskriver de antagelser og forudsætninger, der ligger til grund for befolkningsprognosen for Anden del beskriver kort hvordan Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning ser ud sammenlignet med Kerteminde Kommunes egen prognose. Tredje del går i dybden med de historiske tendenser i befolkningens bevægelser og er også en vigtig forudsætning for befolkningsprognosen. Fjerde og sidste del beskriver prognosens resultat samlet for hele kommunen og fordelt på Kommunens 6 skoledistrikter. 3

5 Prognosens antagelser Til udarbejdelse af befolkningsprognosen anvendes Proplan GIS som prognosemodel og tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af befolkningstallet pr Proplan GIS er baseret på boligprogrammet udarbejdet af Kommunens Miljø- og Teknikforvaltning. Forventningen til det fremtidige byggeri er en væsentlig forudsætning for befolkningsprognosen. Derudover bygger modellen på historiske bevægelser i befolkningen herunder bl.a. fertilitet og indvandring. Boligprogrammet og flyttemønstre Boligprogrammet er opdelt på år og boligtyper og er fastlagt ud fra kendskabet til restrummeligheden i de kommunalplaner der er udlagt til boligbyggeri. Det antal boliger der bliver opført og nedrevet er forudsætninger, der påvirker prognosens resultat. Afviger det faktiske boligbyggeri i det kommende år væsentligt fra forventningerne i boligprogrammet, vil det påvirke udviklingen i det faktiske befolkningstal. Der er jf. Kommunens boligprogram forventning om at der bliver bygget 236 boliger i perioden Der er forskel på alder og antal personer, der flytter ind i et nyt parcelhus og i en ny etagebolig. Dette tages der hensyn til i prognoseberegningerne boligprogrammet er derfor opdelt på boligtyper. Tre principper er væsentlige i forhold til borgernes flyttemønstre. Det er en gennemgående antagelse i modellen at indbyggerne flytter når deres bolig ikke passer til deres livssituation. Det er specielt størrelsen af boligen der er afgørende. Der forudsættes således en sammenhæng mellem flyttemønstre og boligstørrelse. Tilflytning forudsætter nybyggeri eller frigivelse af boliger ved fraflytning eller død. Der er således et naturligt loft over tilflytningen. Prognoseteknisk tages der f.eks. højde for at hvis der forventes opført flere familieboliger, vil det alt andet lige betyde en stigning i antal fødsler og dermed i befolkningstallet. Flygtninge Der er i år taget særligt højde for den stigende tilgang af flygtninge. Kvoten for 2015 er fordoblet i forhold til Til antallet af kvoteflygtninge kommer familiesammenførte familiemedlemmer. Det betyder at der i 2015 har været en større tilgang til folketallet end prognosen for 2014 kunne forudsige. Figur 1: Udvikling i flygtningekvoter Kilde: Udlændingestyrelsen og KL 4

6 I prognosen for er der derfor antaget at der årligt kommer 35 nye flygtninge, da det ligger tæt på de senere års gennemsnitlige kvote. Det anbefales at bruge en faktor 1,18 med hensyn til familiesammenføringer, men der er valgt en faktor 1,5 grundet sammensætningen af de flygtninge vi hidtil har modtaget. I forhold til aldersgruppesammensætning er Danmarks Statistiks opgørelse anvendt. Da det er første gang at prognosen korrigeres for flygtninge, følges der, næste år op på konsekvenser i forhold til det faktiske antal. Fertilitet Dette års prognose er i lighed med prognoserne for 2013 og 2014 justeret i forhold til fertilitet. Prognosen har, på trods af korrektion, de senere år overvurderet antallet af fødsler, derfor forventes der fortsat et lavere antal fødsler. Tabel 1: Prognosens træfsikkerhed fødsler pr. 1. januar Prognose for antal fødsler pr. 1. januar Faktisk antal fødsler året før Afvigelse Kilde: Historiske befolkningsprognoser og Danmarks Statistik. - betyder at prognosen har overvurderet antallet af fødsler. I den foreliggende prognose er der taget udgangspunkt i at fødselstallet i de kommende år vil fortsætte på et lavere niveau end det som historikken ville forudsige. Konkret betyder det at den forventede fertilitet for prognosen er nedjusteret med 14 pct. i alt. Af figur 2 ses den historiske udvikling samt en prognose frem til Figur 2: Historik og prognose på antal fødsler Historik Prognose Kilde: Danmarks Statistik og Befolkningsprognosen

7 Fortætning Der er i år taget højde for øget fortætning. Når prognosen justeres med en lavere fertilitet betyder det, at noget af den forventede befolkningstilvækst forsvinder. Samtidig er forventningerne til boligbyggeriet meget lavt og det vil yderligere sænke forventningerne til befolkningstilvæksten i prognosen. Antagelsen er at antallet af fødsler ikke stiger i samme grad som man kunne forvente, men øget middellevetid, tilflytning og indvandring er med til at øge den samlede befolkningstilvækst alligevel. Fortætning er et udtryk for at der bliver flere boliger i kommunen, uden at det er relateret til et egentligt boligprogram. Det kan f.eks. være store villaer, der opdeles til to boliger eller større grunde, der udstykkes til flere parceller. Det kan f.eks. også være at borgernes flyttemønster adskiller sig fra det men kunne forvente. Dvs. at der f.eks. bor flere personer i en boligtype, end typen er antaget at skulle rumme. Distrikter Prognosen beregner det samlede forventede befolkningstal for hele Kerteminde Kommune samt fordelt på Kommunens 6 skoledistrikter: 1. Hindsholm 2. Marslev 3. Langeskov 4. Nymarken 5. Kerteminde 6. Munkebo 6

8 Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning Der findes andre muligheder for at prognosticere over befolkningsudviklingen fremadrettet. En af mulighederne er Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Figur 3: Sammenligning af egen prognose og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning Danmarks Statistik Egen prognose Kilde: Egen befolkningsprognose og Danmarks Statistik Som det fremgår af figur 3 ligger Kerteminde Kommunes egen befolkningsprognose over Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning i hele perioden. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger laves på grundlag af historiske data vedrørende befolkningens sammensætning på køn, alder og herkomst samt fertilitet, dødelighed, ind- og udvandringer og flytninger. Dvs. på samme måde som Kerteminde Kommunes egen prognose. Årsagen til den forskellige udvikling skal formentlig findes i forskellige antagelser om bl.a. flygtninge og fertilitet. 7

9 Historik Den historiske udvikling i f.eks. til- og fraflytning, ind- og udvandring samt fertilitet, dødelighed og middellevetid er alle faktorer der har indflydelse på hvordan befolkningsudviklingen vil se ud i fremtiden. Disse faktorer er vanskelige at forudsige og der betyder øget usikkerhed for prognosen. Samtidig kan historikken være med til at forklare, hvorfor prognosen ikke altid rammer det faktiske befolkningstal 100 %. Tabel 2: Udvikling i befolkningens bevægelser Befolkningen primo Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Levendefødte Døde Fødselsoverskud Befolkningstilvækst Korrektioner Befolkningen ultimo Kilde: Danmarks Statistik. Note: Antal fødsler i tabel 2 er ikke lig antal levendefødte i tabel 1 pga. dødfødte børn. Generelt har udviklingen i det faktiske befolkningstal pr. 1. januar været stabil, bortset fra , frem til Figur 4: Historisk udvikling i befolkningstallet 1. januar Kilde: Danmarks Statistik 8

10 Til- og fraflytning Til- og fraflytning har betydning for befolkningsudviklingen men også for den demografiske befolkningssammensætning. Figur 3 viser hvilke aldersgrupper der flyttede henholdsvis til og fra kommunen i Der ses en tydelig tendens til at det er aldersgruppen årige hvor netto fraflytningen er størst. Figur 5: Til- og fraflytning i 2014 fordelt på alder år 4 år 8 år 12 år 16 år 20 år 24 år 28 år 32 år 36 år 40 år 44 år 48 år 52 år 56 år 60 år 64 år 68 år 72 år 76 år 80 år 84 år 88 år 92 år 96 år 100 år Kilde: Danmarks Statistik Fraflytning Tilflytning Netto Fordeles nettotilflytningen på de samme aldersgrupper, som befolkningsprognosen normalt fordeles på, ses det samme billede. Det er aldersgruppen år der flytter fra kommunen. I 2013 har der været en bemærkelsesværdig stor nettofraflytning, der i høj grad skyldes aldersgruppen år, men samtidig var der i 2013 en lavere nettotilflytning i de andre aldersgrupper. Tabel 3: Nettotilflytning fordelt på aldersgrupper år år år år år år år år I alt Kilde: Danmarks Statistik 9

11 Det ses også at der i 2011 og 2012 netop var tale om en egentlig nettotilflytning til kommunen, men at der i 2013 og 2014 begge år har været en nettofraflytning, dvs. at der er fraflyttet flere borgere end der er tilflyttet kommunen. Ind- og udvandring Som tidligere beskrevet er flygtningekvoterne stærkt stigende, og som det fremgår af tabel 4 er nettoindvandringen også stigende. Af figur 6 ses hvilke statsborgere der henholdsvis indvandrer og udvandrer af Kommunen. Tabel 4: Ind- og udvandring fordelt på statsborgerskab Danske statsborgere Indvandring Udvandring Nettoindvandrede Udenlandske statsborgere Indvandring Udvandring Nettoindvandrede Nettoindvandrede i alt Kilde: Danmarks Statistik En del af indvandringen skyldes danske Statsborgere, der vender hjem igen, efter at have opholdt sig i udlandet i en kortere eller længere periode f.eks. for at arbejde eller studere. Indvandringen af ikke danske statsborgere er størst fra Syrien, Polen og Ukraine. Af figur 6 ses de lande, hvorfra indvandringen har været størst i Figur 6: Lande hvorfra indvandringen har været størst i Kilde: Danmarks Statistik. 10

12 Middellevetid, dødelighed og fertilitet Middellevetiden har også indflydelse på hvordan befolkningstallet udvikler sig. I Kerteminde Kommune er der en stor andel ældre og udviklingen i middellevetiden bekræfter en stigende tendens. F.eks. er middellevetiden fra 2013 til 2014 steget med 1 år. Figur 7: Udvikling i middellevetiden , , , , Kilde: Danmarks Statistik Samtidig er antallet af døde i 2014, jf. tabel 2 bemærkelsesværdigt lavere end tidligere år. Det er medvirkende til at middellevealderen er stigende og dermed også befolkningstallet i de ældre aldersgrupper. Fertiliteten er beskrevet i afsnittet på side 5. 11

13 Prognosens træfsikkerhed For at vurdere pålideligheden bag befolkningsprognosen er det nødvendigt at se på hvor godt befolkningsprognosen har ramt det faktiske befolkningstal tidligere. I nedenstående tabel, ses forskellen mellem prognosen og det faktiske antal året efter, fordelt på udvalgte aldersgrupper. Tallet for 2009 viser differencen fra prognosen, der er udarbejdet i 2008 pr. 1. januar. Tabel 5: Befolkningsprognosernes træfsikkerhed år år år år år år år år Total Kilde: Befolkningsprognoser fra og Danmarks Statistik + betyder at prognosen har overvurderet antallet i forhold til det faktiske antal pr. 1. januar. - betyder at prognosen har undervurderet antallet i forhold til det faktiske antal pr. 1. januar. Den seneste befolkningsprognose for 2015 har undervurderet befolkningstallet med 185 personer i forhold til det faktiske befolkningstal pr. 1. januar Det er i sær aldersgrupperne over 17 år prognosen har haft sværest ved at forudsige, dette skyldes i høj grad antallet af nye flygtninge og familiesammenføringer. 12

14 Prognosens resultat Med baggrund i ovenstående historiske tendenser og antagelser er befolkningsprognosen for udarbejdet. Samlet forudses, som det fremgår af figur 6 en befolkningsudvikling der er svagt stigende frem til Figur 8: Samlet befolkningsudvikling Kilde: Befolkningsprognose Tallet for 2015 er det faktiske befolkningstal pr , fra 2016 og frem er der tale om en prognose Samlet forventes en stigning i folketallet på 313 personer i perioden, fra pr til i Den væsentligste forskel på denne prognose og prognosen fra sidste år for er antallet af flygtninge. Fordelt på aldersgrupper ser prognosen således ud: Tabel 6: Befolkningsprognose fordelt på aldersgrupper år år år år år år år år Total Kilde: Befolkningsprognose Tallet for 2015 er det faktiske befolkningstal pr , fra 2016 og frem er der tale om en prognose 13

15 Ser man på antal og andel i aldersgrupperne af befolkningstallet i henholdsvis 2016, 2019 og 2026, ses den største stigning i aldersgruppen over 80 år på 2,04 % fra 2016 til I aldersgrupperne 6-16 år og år ses et fald på henholdsvis 1,62 og 1,64 % i samme periode. I Aldersgruppen år forudses en stigning på 1,82 % fra 2016 til Tabel 7: Aldersfordeling i antal og andele af samlet befolkning 2016, 2019 og Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0-2 år 604 2,55% 651 2,73% 676 2,81% 3-5 år 718 3,02% 673 2,83% 728 3,03% 6-16 år ,24% ,75% ,63% år ,96% ,06% ,32% år ,22% ,84% ,03% år ,45% ,20% ,41% år ,30% ,69% ,46% 80+ år ,26% ,89% ,30% Total % % % Kilde: Befolkningsprognose Som det fremgår af figur X så vil gennemsnitsalderen forventeligt også stige fra , således er gennemsnitsalderen pr ,57 år i 2020 forventes den at stige til 45,15 år og i 2026 forventes gennemsnitsalderen at være 46,41 år i Kommunen. Figur 9: Udvikling i gennemsnitsalder ,00 46,50 46,00 45,50 45,00 44,50 44,00 43,50 43,00 42,50 42, Kilde: Befolkningsprognose Gennemsnitsalderen for 2015 er den faktiske gennemsnitalder pr Resten af årene er en prognose. 14

16 Befolkningsprognosen fordelt pr. distrikt Befolkningsprognosen er nedenfor gengivet fordelt på Kommunens 6 skoledistrikter. Som det fremgår af graferne for de enkelte distrikter, er befolkningsudviklingen, vidt forskellig afhængig af området. Overordnet forventes en tendens til at landområderne affolkes og byområderne og områder, der ligger tæt på større byer oplever en stigning i befolkningstallet. Hindsholm Figur 10: Befolkningsudvikling distrikt Hindsholm Af figur 10 ses at der fra forventes et fald i befolkningen i distrikt Hindsholm på 38 personer fra personer pr og forventeligt personer i 2026, det svarer til et fald på 1,6 %. Tabel 8: Befolkningsprognose distrikt Hindsholm fordelt på aldersgrupper Hindsholm år år år år år år år år Total Der forventes en væsentlig ændring i alderssammensætningen i distriktet, da det forventes at det er aldersgrupperne år, år og år der falder og aldersgrupperne over 65 år hvor der en stigning i befolkningstallet. Gennemsnitsalderen forventes at stige fra 43,2 år pr til 45,7 år i

17 Marslev Figur 11: Befolkningsudvikling distrikt Marslev I distrikt Marslev forventes en stigning på 56 personer fra personer pr til forventeligt personer i Det svarer til en stigning på 4,2 %. Af tabel 9 nedenfor ses den største stigning i aldersgruppen 6-16 årige, årige samt over 80 årige. Børnetallet er faldende i distriktet og det samme er aldersgrupperne årige og årige. Gennemsnitsalderen forventes at stige fra 37,4 år pr til 41,7 år i Tabel 9: Befolkningsprognose distrikt Marslev fordelt på aldersgrupper Marslev år år år år år år år år Total

18 Langeskov Figur 12: Befolkningsudvikling distrikt Langeskov I distrikt Langeskov forventes der frem til 2020 en stigning i befolkningstallet, herefter forventes et fald. I hele perioden forventes der samlet et lille fald på 12 personer fra personer pr til forventeligt personer i Det svarer til et fald på 0,22 %. Også i distrikt Langeskov forventes en alderssammensætning, hvor befolkningen bliver ældre. Det er således aldersgrupperne over 40 år, hvor der forventes en stigning, mens der i aldersgrupperne under 40 år forventes et fald i befolkningstallet. Gennemsnitsalderen forventes at stige fra 41,9 år pr til 44,3 år i Tabel 10: Befolkningsprognose distrikt Langeskov fordelt på aldersgrupper Langeskov år år år år år år år år Total Befolkningsprognosen kan ikke tage højde for tiltag som f.eks. ny station i Langeskov. Det er kun en større forventning til boligbyggeri i et område, der vil påvirke prognosen i det område. 17

19 Nymarken Figur 13: Befolkningsudvikling distrikt Nymarken Der forventes et fald på 95 personer fra personer pr til forventeligt personer i Det svarer til et fald på 4,05 %. I distrikt Nymarken er det hovedsageligt aldersgrupperne over 65 år der forventes stigende, mens der i de andre aldersgrupper forventes et fald, særligt i aldersgruppen 6-16 år forventes et fald på 100 personer i perioden. Gennemsnitalderen stiger fra 40,4 år pr til 45,0 år i Tabel: 11 Befolkningsprognose distrikt Nymarken fordelt på aldersgrupper Nymarken år år år år år år år år Total

20 Kerteminde Figur 14: Befolkningsudvikling distrikt Kerteminde Kerteminde er det distrikt hvor der forventes den største stigning i perioden. Samlet forventes der en stigning på 613 personer fra personer pr til forventeligt personer i Det svarer til en stigning på 9,7 %. Det er særligt børnetallet og aldersgruppen år, hvor der forventes store stigninger i perioden. Gennemsnitsalderen i distriktet er den højeste i Kommunen, men forventes at falde lidt fra 47,9 år pr til 47,6 år i Tabel 12: Befolkningsprognose distrikt Kerteminde fordelt på aldersgrupper Kerteminde år år år år år år år år Total

21 Munkebo Figur 15: Befolkningsudvikling distrikt Munkebo Der forventes et fald på 211 personer fra personer pr til forventeligt personer i Det svarer til et fald på 3,5 %, og er det største fald pr. distrikt i Kommunen. Der forventes en væsentlig stigning i gruppen over 80 år. Fra 3-79 år ses der mindre fald i de enkelte grupper. Gennemsnitsalderen forventes at stige fra 43,2 år pr til 46,4 år i Tabel 13: Befolkningsprognose distrikt Munkebo fordelt på aldersgrupper Munkebo år år år år år år år år Total