Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Udenrigsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for Videnskab, Innovation og Videregående Uddannelser Januar 2012 Indhold 1. Indledning... 2 2. Potentialet for at øge handelen med BRIK... 3 3. Dansk eksport til BRIK sammenlignet med andre lande... 7 4. Danske styrkepositioner... 10 5. Energi- og Velfærdsteknologi... 11 6. Investeringer FDI... 13 7. Kendskab til Danmark og turisme... 14 8. Forskningssamarbejde og talentudvikling... 16 9. Barrierer... 17 10. De enkelte BRIK-lande... 19 10.1. Brasilien... 19 10.2. Rusland... 20 10.3. Indien... 22 10.4. Kina... 23 11. Sammenfatning og konklusion... 25

1. Indledning 1 Forkortelsen BRIK anvendes som betegnelse for fire store, hurtigt voksende økonomier: Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Forkortelsen har fået udbredt anvendelse som et symbol på skiftet i den globale økonomiske magt væk fra de udviklede G7-økonomier over mod tidligere udviklingslande og mellemindkomstlande. I dag anslås, at BRIK-økonomierne vil overhale G7-økonomierne omkring 2025-30, men allerede på nuværende tidspunkt har det globale økonomiske tyngdepunkt flyttet sig så meget, at Danmarks internationale omgivelser, og Danmarks position heri, har ændret karakter. Det kan illustreres med, at Danmark i 1970 var verdens 20. største økonomi, nummer 30 i 2010, og vil i 2050 være gledet ud af top 30 2. Det samme gælder for Sverige og Norge, som også var blandt verdens største økonomier i 1970, men i 2050 ikke vil være at finde blandt top 30. Generelt medfører BRIK-landenes og andre vækstøkonomiernes fremgang betydelige politiske og institutionelle ændringer i det internationale system og ændrer grundlaget for relationerne mellem en række lande, herunder mellem udviklingslande og udviklede lande og mellem råvareeksporterende og råvareimporterende lande. Samtidig rejses fundamentale klimapolitiske spørgsmål, og der fremstår nye udfordringer til de rige landes økonomiske vækstmodeller, værdipolitiske orientering og tankesæt. Historisk har Danmark haft fordel af at være geografisk og kulturelt tæt på de dominerende aktører i det internationale system, som også har været de mest dynamiske centre for økonomisk vækst og teknologisk innovation. Samtidig har Danmark været begunstiget af, at det internationale økonomiske regime har været i god overensstemmelse med den danske politiske og økonomiske samfundsstruktur. Denne geografiske placering og det internationale regime har givet danske borgere og virksomheder fordelagtige vilkår og har øget gennemslaget af danske værdi- og tankesæt i udlandet. Fremadrettet vil de internationale vilkår formentligt ikke være lige så gunstige for Danmark. Politisk, økonomisk, finansielt, ideologisk og kulturelt vil BRIKlandene og andre vækstøkonomier få større tyngde. Dette indtræffer samtidig med, at der er risiko for en længere periode med lav, økonomisk vækst i Europa. Det er sandsynligt, at de internationale institutioner og regelsæt udviklet efter 1945 kommer under pres. G20 eller lignende ad hoc, ikke-regelbaserede fora kan forventes at få stigende betydning, og der er risiko for en vis form for regionalisering og muligvis underminering af det multilaterale system. Samtidig udfordres EU s sammenhængskraft af den forskellige øko- 1 Analysen bygger på en række arbejdspapirer udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe i efteråret 2011. 2 HSBC Global Research: The world in 2050, Global Economics, January 2011. 2

1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 nomiske udvikling internt i EU og af risikoen for egentlige finansielle og politiske nedbrud i enkelte medlemslande. Samlet tegner der sig et udfordrende billede for Danmark og for dansk økonomi. For Danmark bør bestræbelsen være at tilpasse og samordne sine politikker til de nye forhold, så de bedst muligt tilgodeser Danmarks nationale interesser; Det gælder både for så vidt angår Danmarks muligheder for at påvirke det internationale system, så det bliver mest muligt fordelagtigt for Danmark at operere i. Og det gælder for så vidt angår tilrettelæggelsen af Danmarks udenrigsøkonomiske strategi, så Danmark får mest mulig glæde af den nye økonomiske verdensorden. I og med BRIK vejer stadig tungere i den globale økonomi er det vigtigt, at danske virksomheder i større udstrækning vinder indpas i BRIK-landene og på vækstmarkederne, og at Danmark i større udstrækning formår at tiltrække investeringer fra disse lande. 2. Potentialet for at øge handelen med BRIK Der er gode muligheder for at øge den danske handel med BRIK-landene. Det skyldes, at den økonomiske vækst og efterspørgsel forventes at vokse kraftigt i disse lande, og fordi BRIK-landenes økonomier i stigende omfang integreres i den globale økonomi. Figur 1. Fremskrivning af BRIK-landenes udenrigshandel sammenholdt med USA s, pct. af BNP. Eksport af varer og tjenester som andel af BNP, pct. 1982-2030 Import af varer og tjenester som andel af BNP, pct. 1982-2030 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Brasilien Kina Indien Brasilien Kina Indien Rusland USA Rusland USA Kilde: EIU CountryData Dette ses særlig tydeligt for Kinas vedkommende. Både eksport og import steg kraftigt igennem 1990 eren og 00 erne, hvor eksporten nåede et højdepunkt i 2007 på næsten 40 pct. af BNP, mens importen var ca. 30 pct. af BNP. Fremover forventes Kina at blive mindre afhængig af eksporten som vækstmotor for økonomien, og både import og eksport forventes at stabilisere sig 3

omkring 20-25 pct. af BNP, nogenlunde tilsvarende USA s andele i 2030, jf. figur 1. Indiens økonomi er i dag ikke globaliseret i samme grad som Kinas, men forventes fremover at følge nogenlunde samme spor. Frem mod 2030 forventes Indiens eksport og import hver at bevæge sig op mod 35 pct. af BNP, hvilket indebærer en meget kraftig vækst, da BNP i samme periode forventes at vokse omkring 8 pct. årligt i de næste fem år og herefter på et niveau omkring 5-6 pct. årligt frem mod 2030. Rusland har allerede en betydelig udenrigshandel på omkring dette niveau, hvilket forventes fastholdt i de kommende år. Brasilien er i øjeblikket den mest lukkede og mindst globaliserede økonomi af BRIK-landene, hvor eksport og import hver især kun udgør 10-15 pct. af BNP, dvs. relativt mindre end for USA s vedkommende. Fremover skønnes disse andele dog også at stige, om end muligvis i mindre omfang end for de øvrige BRIK-landes vedkommende. Danmark havde i 2010 et bilateralt overskud på samhandlen med BRIK på 2,3 mia.kr. I 2005 var der et underskud på 7,5 mia.kr. Men BRIK fylder kun en begrænset del af den danske udenrigshandel, jf. tabel 1. Tabel 1. Danmarks samhandel med BRIK, 2010, mia.kr. og pct. --------- Eksport --------- --------- Import --------- Varer Tjenester I alt Varer Tjenester I alt -------------------------------- Mia.kr. -------------------------------- Rusland 9,7 5,0 14,7 6,0 2,3 8,3 Brasilien 3,2 4,2 7,4 2,9 1,7 4,6 Indien 2,7 4,3 7,0 3,9 2,5 6,4 Kina 13,3 14,0 27,3 33,9 8,1 42,1 Hongkong 8,0 4,1 12,1 1,7 3,0 4,7 BRIK i alt 36,9 31,6 68,5 48,5 17,7 66,2 ------------------ Pct. af samlet dansk eksport ------------------- Andel 6,9% 9,3% 7,8% 9,9% 6,1% 8,5% Kilde: Danmarks Statistik Siden 2005 er importen fra BRIK steget fra at udgøre 7,3 pct. til 8,5 pct. i 2010 og 8,7 pct. i 2011 3 af Danmarks samlede import, mens BRIK-landenes andel af eksporten i er øget fra 5,5 pct. til 7,8 pct. i 2010 og 8,2 pct. i 2011, jf. figur 2. Kina er den tungeste handelspartner, som inklusive Hongkong, i 2011 aftog 4,6 pct. af den danske eksport og hvorfra 5,6 pct. af Danmarks import stammer. Herefter følger Rusland med 1,8 pct. af den danske eksport og 1,6 pct. af den danske import. Indien og Brasilien stod hver især for under 1 pct. af den danske udenrigshandel. 3 Her og efterfølgende dækker 2011 kun de tre første tre kvartaler af 2011 4

Figur 2. BRIK s andele af samlet dansk udenrigshandel. Pct. 9,0% 8,5% 8,0% 7,5% 7,0% 6,5% 6,0% 5,5% 5,0% Dansk handel med BRIK. Andel af samlet dansk eksport og import. 2005-2011. 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Dansk handel med BRIK i 2011. Andel af dansk import og eksport. 1,5% 3,1% 0,9% 0,9% 1,8% 1,6% Eksport 0,5% 5,1% 0,9% 0,6% Import Eksport Import Rusland Brasilien Indien Kina Hongkong Kilde: Danmarks Statistik. Billedet ændrer sig lidt, når der alene ses på Danmarks varehandel med BRIKlandene. Hermed ses der bort fra den relativt store danske eksportindtjening fra søfarten, hvor danske rederier står meget stærkt på oceangående transporter, herunder også til og fra BRIK-landene. Ligesom den samlede handel har også varehandelen med BRIK udviklet sig positivt. Importen er vokset fra i 2005 at udgøre 8,1 pct. til 10 pct. i 2011, mens eksporten er vokset fra 4,5 pct. i 2005 til 7,3 pct. i 2011. Det er først og fremmest handlen med Kina, som har været i kraftig vækst, men også eksporten til Rusland og Brasilien er vokset markant i perioden, jf. figur 3. Figur 3. BRIK s andele af dansk vareeksport og -import. Pct. 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% Dansk varehandel med BRIK. Andel af samlet dansk eksport og import. 2005-2011. 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Dansk varehandel med BRIK i 2011. Andel af dansk import og eksport. 1,7% 2,5% 0,5% 0,9% 0,8% 0,5% 1,8% 1,9% Eksport 0,3% 6,4% Import Eksport Import Rusland Brasilien Indien Kina Hongkong Kilde: Danmarks Statistik. Potentialet for at øge dansk eksport til BRIK-landene er betydeligt. Set over de seneste seks år, fra 2005-2011, er BRIK-landenes andel af den danske eksport i gennemsnit øget med ½ procentpoint årligt, fra omkring 22 mia.kr. i 5

2005 til forventeligt 43 mia.kr. i 2011, hvor 16,6 mia.kr. skyldes, at BRIKmarkedernes andel af dansk eksport er øget i perioden. Det er sandsynligt, at BRIK-landene også i de kommende år kan fortsætte med at tage en øget andel af dansk eksport. Hvis tendensen fortsætter yderligere i fem år, vil BRIKlandene i 2016 aftage 9,8 pct. af den danske vareeksport, svarende til godt 70 mia.kr. såfremt den generelle vækst i vareeksporten bliver 4 pct. p.a. For at øge andelen af eksporten, som går til BRIK, skal BRIK-eksporten vokse hurtigere end eksporten til andre lande. Nedenfor er vist alternative forløb, hvor eksporten til alle andre lande vokser med henholdsvis 2, 3 og 4 pct. årligt fra 2011-2016, jf. tabel 2. Tabel 2. Vareeksport til BRIK i 2016 i alternative forløb. Dansk eksportvækst til andre markeder end BRIK, pct. p.a. 2% 3% 4% 2% 3% 4% 2% 3% 4% Eksport til BRIK for at øge andel af vareeksport Vækst procent p.a. BRIK-eksport i 2016, mia.kr. Vækst i forhold til fastholdt andel, mia.kr. Fastholdt andel 2% 3% 4% 48 50 53 - - - ½ pct.point p.a. 9% 10% 11% 66 70 73 18 20 20 ¾ pct.point p.a. 12% 13% 14% 77 80 84 29 30 31 1 pct.point p.a. 14% 16% 17% 85 89 94 37 39 41 Kilde: Egne beregninger. Det fremgår, at hvis eksporten til alle andre lande øges med f.eks. 3 pct. årligt i de kommende fem år, kræves en vækst på 10 pct. årligt til BRIK, for at BRIK-andelen øges med ½ procentpoint årligt. Dette svarer til, at eksporten til BRIK når et niveau på 70 mia.kr. i 2016, og dermed er 20 mia.kr. højere, end hvis BRIK s nuværende andel fastholdes. Hermed ville BRIK-eksporten også stå for ca. 20 pct. af eksportvæksten i 2016. Såfremt BRIK s andel af eksporten skal øges med ¾ eller 1 procentpoint årligt vil det kræve en vækst på 30-39 mia.kr. mere i forhold til at den nuværende BRIK-andel fastholdes. Dette vil i givet fald svare til, at BRIK-landene ville stå for 50-60 pct. af væksten i 2016 i en situation, hvor den samlede danske eksport kun øges med 2 pct. årligt og 30-35 pct. i en situation, hvor eksporten vokser med 4 pct. årligt. Beregningen illustrerer, at BRIK-markederne kan blive af stor betydning for dansk eksport og økonomisk vækst, især i en situation, hvor eksporten til de traditionelle markeder skulle delvist svigte. Omsat i kroner og ører er forskellen mellem at fastholde BRIK-landenes nuværende andel af vareeksporten i forhold til et alternativt forløb med en vækst på ½-1 procentpoint årligt et sted mellem 18 og 41 mia.kr. i 2016 afhængig af eksportudviklingen til andre lande. Såfremt Danmarks øvrige eksportmarkeder går mod lavvækst, kan bidraget fra BRIK stå for 50-60 pct. af væksten i dansk vareeksport. 6

Vækst i andel fra 2007-2010 i pct.point Vækst i procentpoint i eksportandel til BRIK fra 04 til 09 3. Dansk eksport til BRIK sammenlignet med andre lande Sammenlignet med en række andre lande har Danmark et eksportefterslæb til BRIK-landene på varesiden, men er førende vedrørende tjenester, jf. figur 4. Figur 4. Vare- og serviceeksport til BRIK landene som andel af samlet vare- og serviceeksport (pct.) og vækst fra 2007 til 2010 (varer) og fra 2004-9 (service). Pct.point 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Vareeksport til BRIK Tyskland Ref. grp. Østrig Schweiz Sverige Belgien Danmark Norge Finland 0,5 Holland 0,0 0,00 5,00 10,00 15,00 20,00 Eksport til BRIK som andel af samlet eksport (pct.) Anm.: Kina inkl. Hong Kong Kilde: Egne beregninger på UN COMTRADE Kilde: Egne beregninger på UN Service Trade Database 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0-0,5 Norge Serviceeksport Belgien Østrig Sverige Holland Ref. grp. Danmark 0 2 4 6 8 Eksportandel i procent til BRIK 2009 Anm: Tyskland er ikke medtaget grundet manglende data for Tysklandseksport til Rusland. Finland er ikke medtaget grundet Tabel 3. Danmarks vareeksportefterslæb til BRIK Mia. kr. Pct. BRIK-lande 9,8 21,2% Brasilien 1,9 60,3% Rusland 2,1 21,8% Indien 2,7 102,3% Kina inkl. Hong Kong 3,0 13,9% Kilde: Eurostat. Note: gennemsnittet beregnet i forhold til Tyskland og Sverige Det fremgår, at den del af Danmarks vareeksport, som går til BRIK, er mindre end tilfældet er for f.eks. Tyskland, Finland, Schweiz, Sverige, Østrig og Belgien. Med udgangspunkt i eksporten pr. indbygger kan efterslæbet i 2010 konkret beregnes til omkring 10 mia.kr., hvis der alene sammenlignes med Sverige og Tyskland. Efterslæbet er procentvist størst til Indien og Brasilien, hvor dansk vareeksport i 2010 samlet skulle have været omkring 4,6 mia.kr. højere for at være på niveau med den tyske og svenske præstation. For så vidt angår serviceeksporten er billedet dog markant mere positivt. Danmark ligger blandt de bedste referencelande især trukket af transportsektoren, der står for 4 ud af 5 kroner i serviceeksporten til BRIK landene. Men også forretningsservices og salg af royalties og licenser bidrager til serviceeksporten. I forhold til vareeksporten kan der kan være flere årsager til det danske efterslæb. Blandt de mest nærliggende er (1) forskellige historiske forbindelser og traditioner, (2) forskelligt match mellem typen af efterspørgsel fra BRIK og styrkepositioner og specialisering i eksportørlandet, (3) forskelle i erhvervsstrukturen, (4) relativt dyrere eksportvarer, (5) fokus og indsatsen samt (6) forskelle i kendskabsgraden til eksportørlandet. 7

Det er således givet, at den høje finske eksport til Rusland har rod i geografiske og historiske forhold, og det er også udtryk for et specifikt godt match mellem de tyske og svenske styrkepositioner og efterspørgslen fra BRIK, når Sverige og Tyskland har en meget stor eksport af køretøjer. På den anden side har Danmark en betydelig større eksport til BRIK af bl.a. medicin og fødevarer end Sverige og Tyskland. Generelt viser analysen et betydeligt bedre match mellem BRIK-importen og styrkepositioner i gruppen af referencelande, end tilfældet er for Danmark. Det til tider fremførte argument om, at det danske eksportefterslæb skulle være forbundet med en særlig stor andel af små- og mellemstore virksomheder, kan være delvist rigtigt. Ganske vist er der ikke en markant større andel af mindre virksomheder i Danmark i forhold til lande, Danmark normalt sammenlignes med. Faktisk har Danmark relativt færre mikro-virksomheder med under 10 ansatte end andre lande, jf. tabel 4. Tabel 4: Virksomheder i pct. af antal virksomheder, 2008 BEL DNK SWE AUT FIN NLD DEU NOR EU 15 Mikro 92,2 86,8 94,2 87,5 92,8 90,0 83,1 91,8 90,3 Små 6,7 11,0 4,8 10,5 5,8 8,3 14,1 7,0 8,2 Mellemstore 1,0 1,9 0,8 1,7 1,1 1,4 2,3 1,0 1,3 SMV'er 99,9 99,7 99,8 99,7 99,7 99,7 99,5 99,8 99,7 Store 0,2 0,3 0,2 0,3 0,3 0,3 0,5 0,2 0,3 Total 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Kilde: SBA Factsheets '09 (Kommissionen, Eurostat) Men ses der på de store virksomheders omsætning, og ikke kun antallet, er de store virksomheder i andre lande typisk relativt større end i Danmark, jf. tabel 5. Tabel 5. Erhvervsstruktur i Danmark, Sverige og Tyskland fordelt efter antal ansatte pr. virksomhed, 2008, pct. Tyskland Finland Sverige Belgien NDL Østrig Norge Danmark ---------- Andel af omsætning, pct. --------- 0-9 11,7 16,3 19,4 21,7 15,0 18,0 29,1 22,5 10-49 15,9 15,7 18,8 20,4 21,8 22,7 17,3 21,6 50-249 20,4 17,2 19,0 18,5 25,2 22,7 17,7 22,1 SMEs 47,9 49,2 57,2 60,6 62,0 63,3 64,2 66,3 250+ 52,1 50,8 42,8 39,4 38,0 36,7 35,8 33,7 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde EU: SME Performance Review I Danmark står store virksomheder således kun for 33,7 pct. af den samlede omsætning, hvilket er det laveste blandt sammenlignelige lande. Dette indikerer, at de store virksomheder i Danmark er relativt mindre end i andre lande. Da eksportkvoten typisk er større for store virksomheder, end for små, kan dette være en faktor bag det danske eksportefterslæb. 8

Forskellen kan i særlig grad henføres til fremstillingsvirksomhed, som vejer relativt mindre i Danmark end i de fleste andre lande. I Tyskland vejer fremstillingsvirksomhed 40 pct. af virksomhedernes samlede omsætning, og de store virksomheder står for 72 pct. heraf. I Sverige vejer fremstilling 30 pct. af den samlede omsætning, og de store virksomheder står for 64 pct. I Dan- Danmark vejer fremstilling kun 20 pct. af den samlede omsætning, og de store virksomheder står kun for 55 pct. heraf. Figur 5. Store virksomheders andele af samlet omsætning fordelt på sektor, pct. 52% 51% Andet Fremstilling 43% 39% 38% 37% 36% 28% 29% 19% 19% 14% 34% 17% 9% 11% 24% 22% 24% 21% 24% 20% 27% 22% Store fremstillingsvirksomheder står Kilde EU: SME Performance Review derfor for 28 pct. af den samlede omsætning i Tyskland, i Sverige står de for 29 pct., men i Danmark kun for 11 pct. af alle virksomheders omsætning, jf. figur 5. Dette er det laveste blandt sammenlignelige lande, bortset fra Norge, hvor de store virksomheder især findes indenfor råstofvirksomhed. Ses der på den del af den danske eksport, der kan sælges som såkaldte upmarket produkter, omfatter de ca. 50 pct. af dansk vareeksport. Det er produkter, der kan opnå en pris, der er mindst 15 pct. højere end gennemsnits prisen for varen i f.eks. EU-15 og er derfor typisk produkter, der i kraft af kvalitet, design, innovation eller koncepter, er i stand til at tage en højere pris end tilsvarende produkter. Knap 50 pct. af de danske eksportvarer til f.eks. EU15 er up-market produkter. Det er en anelse bedre end lande som Sverige, Østrig, Tyskland, Holland og Belgien, men ikke på niveau med lande som f.eks.. Schweiz, USA og Japan, der er i stand til at sælge mellem 55 og 85 pct. af deres eksportvarer som up-market produkter. Dette indikerer, at det ikke er fordi vores eksportvarer kan sælges til højere priser end sammenlignelige europæiske lande, at vi eksporterer relativt mindre til de nye vækstmarkeder som BRIK-landene. Et element i eksportefterslæbet kan også være en generelt lavere kendskabsgrad i BRIK til Danmark end til sammenlignelige lande. I givet fald opstår så spørgsmålet, om den lavere kendskabsgrad er årsagen til den lavere eksport, eller modsat, at den lavere eksport og danske eksponering på markedet, er forklaringen på en lav kendskabsgrad. Af Anholt-GfK Roper Nation Brands Index, som måler omdømmet af enkelte nationer, fremgår det, at BRIKlandenes kendskab til Danmark nogenlunde tilsvarende andre landes gennemsnitlige kendskab til Danmark, hvor Danmark rangeres som nummer 16, jf. afsnit 7. Dette indebærer bl.a., at Danmark placeres efter Tyskland, Schweiz og Sverige, men før Østrig, Finland og Belgien. 9

Samlet set synes de mest sandsynlige forklaringer på det danske eksportefterslæb derfor at være en kombination af (1) et ringere match mellem de specifikke danske styrkepositioner og BRIK-landenes efterspørgsel og (2) de store virksomheders relativt mindre vægt i dansk erhvervsliv. Dette kan muligvis have medført, at danske aktører virksomheder, erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder eventuelt ikke har prioriteret de enkelte BRIK-markeder lige højt, eller først indledt indsatsen på et senere tidspunkt, end tilfældet er i lande med større virksomheder, og hvor matchet mellem efterspørgsel og styrkepositioner har været mere direkte og umiddelbart. 4. Danske styrkepositioner For Danmarks vedkommende er det overordnede billede, at der kun er beskeden sammenhæng mellem danske styrkepositioner 4 og de områder, som dominerer vareimporten i BRIK. De varegrupper, der fylder mest i BRIK vareimporten, er maskiner mv., mineralske produkter, kemiske produkter, metaller, køretøjer mv., optisk og fotografisk udstyr samt plastik og gummi. Af disse syv varegrupper, der samlet set udgjorde 84 pct. af BRIK-landenes vareimport i 2010, er det alene kemiske produkter, herunder lægemidler, samt optisk og fotografisk udstyr, der er danske styrkepositioner. Andre europæiske lande har i højere grad styrkepositioner blandt de varegrupper, som fylder meget i vareimporten fra BRIK-landene. Særligt Tyskland har mange styrker på områder, hvor vareimporten fra BRIK-landene er stor. Tyskland er samtidig det land blandt referencegruppelandene, der har den relativt største vareeksport til BRIK-landene. Tabel 6. Styrkepositioner for varegrupper for Danmark og udvalgte EU-lande Danmark Animalske produkter Kemiske produkter Pulp og papir Køretøjer, fly, både mv. Træ og produkter heraf Skind, læder mv. Plastik, gummi mv. Træ og produkter heraf Vare ikke specificeret Pulp og papir Tilberedte fødevare Perler, smykker mv. Metaller Pulp og papir Diverse fremstillede produkter Animalsk og vegitablisk fedt Tilberedte fødevare Skind, læder, mv. Optisk og fotografisk udstyr Metaller Diverse fremstillede produkter Fodtøj, tilbehør mv. Plastik, gummi mv. Sten, cement mv. Kemiske produkter Animalske produkter Kemiske produkter Våben, ammunition mv. Optisk og fotografisk udstyr Metaller Metaller Tilberedte fødevare Tekstiler mv. Sten, cement mv. Sten, cement mv. Plastik, gummi mv. Sten, cement mv. Pulp og papir Maskiner og elektroniske produkter Maskiner og elektroniske produkter Nederlandene (09) Vare ikke specificeret Mineralske produkter Pulp og papir Kunst mv. Animalsk og vegitabilsk fedt Animalske produkter Træ og produkter heraf Optisk og fotografisk udstyr Animalske produkter Diverse fremstillede produkter Diverse fremstillede produkter Kemiske produkter Tilberedte fødevare Vare ikke specificeret Metaller Perler, smykker mv. Vegitabilske produkter Metaller Animalske produkter Diverse fremstillede produkter Kemiske produkter Plastik, gummi mv. Mineralske produkter Optisk og fotografisk udstyr Belgien Finland Våben, ammunition mv. Maskiner og elektroniske produkter Vare ikke specificeret Tyskland Norge Sverige Schweiz Kilde: Egne beregninger på UN COMTRADE Anm: Markeringer af varegrupper, der indgår i BRIK-landene top 3 import Østrig Animalske produkter 4 En dansk styrkeposition optræder, når en varegruppes andel af den samlede danske vareeksport er større end den tilsvarende varegruppes eksportandel på hele verdensmarkedet. 10

Kemiske produkter, herunder lægemidler, er som nævnt en markant undtagelse for Danmark. Kemiske produkter er med i top 5 vareimporten for alle fire BRIK-lande. Af andre danske styrkepositioner, som kommer med i BRIK s vareimport top 5, er tilberedte fødevarer i Rusland og optisk og fotografisk udstyr i Kina. De varer, som fylder mest i den danske vareeksport til BRIK, er maskiner mv., animalske produkter, kemiske produkter, optisk og fotografisk udstyr samt metaller. Det er alene animalske produkter, kemiske produkter samt optisk og fotografisk udstyr, der er styrkepositioner. En vurdering på basis af Danmarks eksport af enkelte varegrupper generelt og til BRIK, sammenholdt med den tilsvarende svenske og tyske eksportpræstation, indikerer, at Danmark har særligt lovende potentiale indenfor fødevarer (kød, fisk, mejeriprodukter, diverse næringsmidler, m.v.), medicin og farmaceutiske produkter, kraftmaskiner (hvor vindmøller er hovedbestanddelen) og en række specialiserede maskiner. Ud over vareeksporten er transport og især søfart en markant dansk styrkeposition, der i meget høj grad er repræsenteret på BRIK-markederne. Således udgør eksporten af søtransport ca. 58 pct. procent af den danske eksport til Brasilien, ca. 61 pct. af eksporten til Indien, 29 pct. af den danske eksport til Kina (inkl. Hong Kong) og 27 pct. af den danske eksport til Rusland. Samlet eksporterer Danmark søtransportydelser for knap 21 milliarder kroner (2010) til BRIK-markederne, og det anslås, at mere end 25 pct. af den kinesiske eksport af forarbejdede varer transporteres på skibe opereret af danske redere (2006). En bedre udnyttelse af Danmarks eksportpotentiale til BRIK-landene skal tage udgangspunkt den potentielle efterspørgsel fra BRIK-markederne, gerne sammenholdt med danske styrkepositioner. Efterspørgslen fra BRIK må forventes at ændre sammensætning i de kommende år, efterhånden som BRIKøkonomierne bliver mere avancerede, velstandsniveauet øges og negative eksternaliteter bliver mere dominerende. De løsninger, som danske virksomheder har udviklet til brug for avancerede virksomheder i Europa og USA, må ventes gradvist også blive mere efterspurgt i BRIK. Tilsvarende vil mere velstående forbrugere i BRIK gradvist efterspørge forbrugsgoder af højere kvalitet og unikhed, hvor Danmark har mange kompetenceområder, særligt indenfor sundhedsområdet. Og endelig vil virksomheder og offentlig sektor i BRIK gradvist efterspørge mere teknologi til at modvirke eksternaliteter i forhold til luft, vand, jord, lyd og ringe æstetik, hvor mange danske virksomheder har store kompetencer. 5. Energi- og Velfærdsteknologi Eksporten af henholdsvis energi- og velfærdsteknologi er eksempler på danske styrkepositioner, som forventes at have et betydeligt potentiale. Efterspørgslen på disse områder er tæt knyttet til velstandsniveau og må derfor 11

Energiteknologis andel af total eksport, pct. Andel af total eksport, pct. forventes at stige hurtigere end udviklingen i BNP. Ser man specifikt på eksporten til BRIK, er den danske eksport af energi- og velfærdsteknologi til BRIK (eks. Hong Kong) relativt højere end til resten af EU. Figur 6. Energi- og velfærdsteknologi Energiteknologi og udstyrs andel af den samlede danske vareeksport til BRIK Velfærdsteknologis andel af den samlede danske vareeksport til BRIK 18,00 15,00 12,00 9,00 6,00 3,00 0,00 Danmark EU15 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Anm.: Kina eksl. Hong Kong Kilde: Egne beregninger på Eurostats COMEXT database, udtræk pr. 27. september 2011 2010 I 2010 udgjorde eksporten af energiteknologi og udstyr ca. 10 pct. af den samlede danske eksport og ca. 15 pct. af den danske eksport til BRIK, svarende til 4,2 mia.kr. Energiteknologi er således en væsentlig produktgruppe for dansk eksport på BRIK markederne. Eksporten af energiteknologi til BRIKlandene har været støt voksende siden 2000, dog undtaget af 2008, hvor der var en betydelig tilbagegang, men i 2010 var eksporten tilbage på et højere niveau end i 2008. Også velfærdsteknologi er en dansk styrkeposition. Eksporten af velfærdsteknologi til BRIK var i 2010 på 5 mia.kr. og udgjorde 17,5 pct. af den danske eksport til BRIK. Særlig i de seneste år har væksten være markant. Velfærdsteknologi er defineret som lægemidler, hjælpemidler, mediko-teknisk udstyr og automatisering og tele. Det er især lægemidlerne der trækker eksporten til BRIK. Dermed adskiller eksporten til BRIK sig dog ikke fra Danmarks eksport til andre lande. Velfærdsteknologi udgjorde i 2010 en større andel af den samlede danske eksport til BRIK end energiteknologi. Det er en betydelig ændring ift. tidligere, hvor det er energiteknologien, der har domineret med en andel af den samlede danske eksport, der var mellem to og tre gange større end velfærdsteknologien. Den positive udvikling i velfærdsteknologien indebærer også en indsnævring i Danmarks samlede eksportefterslæb til BRIK-landene. 18,00 15,00 12,00 9,00 6,00 3,00 0,00 Danmark EU15 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Anm.: Afgrænsningen af velfærdsteknologi er foretaget af Økonomi- og Erhvervsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af "Velfærdsteknologi - på vej til ny vækst" for Danmarks Vækstråd, november 2009. Kina eksl. Hong Kong Kilde: Eurostats COMEXT database 12

6. Investeringer FDI 5 Med udgangspunkt i Nationalbankens opgørelse er det generelle billede, at siden 2003 er udgående FDI (herefter UFDI) er steget markant, mens indgående FDI (herefter IFDI) er stagneret. I 2009 havde Danmark investeringer i udlandet svarende til 65 pct. af BNP, mens udlandet kun havde direkte investeringer i Danmark svarende til 48 pct. af BNP. Investeringsomfanget mellem BRIK-landene og Danmark er begrænset. BRIKlandenes beholdning af Danmarks samlede UFDI udgjorde kun 3,9 pct. i 2009, og kun ca. 1,2 pct. af Danmarks samlede beholdning af IFDI kom fra BRIKlandene. Selv om Danmark har formået at tiltrække et øget omfang af IFDI fra BRIK fra 2004 til 2009, så er omfanget af danske UFDI i BRIK omkring seks gange større end IFDI i Danmark fra BRIK 6. I forhold til sammenlignelige lande ligger Danmark lavt i UFDI til BRIK. Lande som Østrig, Finland, Tyskland, Sverige, Schweiz og Holland har en større andel af UFDI, som går til BRIK. Dette billede skyldes dog hovedsageligt UFDI til Rusland, Brasilien og Indien, mens Danmark ikke har noget registreret efterslæb til Kina, hvor kun Tyskland og Finland har en højere andel end Danmark. Figur 7. UFDI til og IFDI fra BRIK-landene UFDI niveau og vækst i pct. af BNP Indgående FDI fra BRIK Generelt er der en positiv sammenhæng mellem FDI og samhandel. Sammenholdes den danske FDI med vareeksporten, er der tegn på, at den relativt 5 Der er betydelige vanskeligheder ved at opgøre omfanget af direkte investeringer mellem lande. Dette skyldes både karakteren af investeringsbegrebet, som dækker over et bredt spektrum af aktiviteter fra green og brown field investeringer til private equity overtagelser m.m., og usikkerhed om ejerskab og nationalitet, da virksomheder ofte investerer via udenlandske bankforbindelser, datterselskaber eller holdingselskaber. Hertil kommer usikkerhed om værdien af beholdningen af investeringerne, som ændres ved at hjemtage overskud, udføre belåning af aktiverne eller en almindelig de- eller appreciering af aktiverne. 6 Det skal bemærkes, at der kan være en tendens til, at BRIK-landenes investeringer i Danmark i større omfang gennemføres via selskaber eller banker i f.eks. Schweiz, Cypern, Luxembourg eller UK, og at det reelle ejerskab derfor kamufleres. Tilsvarende kan store danske selskaber vælge at gennemføre direkte investeringer fra datterselskaber i udlandet. 13