Miljøredegørelse Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Relaterede dokumenter
Miljøredegørelse Grønt regnskab og arbejdsmiljø

MILJØREDEGØRELSE 2014 Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

MILJØREDEGØRELSE Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Grønt regnskab og arbejdsmiljø

MILJØREDEGØRELSE. Grønt regnskab og arbejdsmiljø

MILJØREDEGØRELSE 2018 GRØNT REGNSKAB OG ARBEJDSMILJØ

CEMENT TIL BYGGERI MED AMBITIONER

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 375 Offentligt MILJØREDEGØRELSE. Grønt regnskab og arbejdsmiljø

CEMENT TIL BYGGERI MED AMBITIONER

CEMENT TIL BYGGERI MED AMBITIONER

Miljøredegørelse 2011 Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 271 Offentligt. Miljøredegørelse Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Miljøredegørelse Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Årlig statusrapport 2015

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Member of the Cementir Group

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB Member of the Cementir Group

Miljøredegørelse 2009 Grønt regnskab og arbejdsmiljø


GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

GENERELLE OPLYSNINGER

Grønt regnskab kort udgave.

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

M I L J Ø R E D E G Ø R E L S E O G G R Ø N T R E G N S K A B

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Affaldsforbrændingsanlæg

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Samfundsansvar Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Udarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

VVM for Aalborg Portland

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Notat om VVM-screening af ændret anvendelse af kød- og benmel som brændsel i Aalborg Portlands hvide ovne

Indhold. Generelle oplysninger Hoved- og nøgletal / Værditilvækst. omslag. 1 Miljømæssige udfordringer. 2 Samarbejde, ansvarlighed, kompetence

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Indorama Ventures Public Company Limited

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

MILJØ REDEGØRELSE

GENERELLE OPLYSNINGER

POLITIK MÅLSÆTNINGER MÅL FOR VAND

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Ledelseshåndbog November 2013

Sund økonomi giver styrke, tryghed hos vores samarbejdspartnere og råderum for langsigtede beslutninger og innovative tiltag

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

miljøredegørelse og grønt regnskab 2007

Ledelsens beretning. 46 Resultatopgørelse 46 Totalindkomstopgørelse 47 Pengestrømsopgørelse 48 Balance 50 Opgørelse over egenkapital 51 Noter

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

2014 monitoreringsrapport

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

Grøn omstilling af naturgasområderne

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Fra affald til ressourcer

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen


Danish Crown, afdeling Tønder

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

FJERNVARME. Hvad er det?

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Systemets baggrund og indhold

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Transkript:

Miljøredegørelse 2015 Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Miljøredegørelse 2015 Grønt regnskab og arbejdsmiljø Aalborg Portland A/S I mere end 125 år har virksomheden produceret cement fra fabrikken i Aalborg og er den eneste cementproducent i Danmark. Udviklingen mod en bæredygtig produktion tog sin begyndelse i 1970 erne, hvor energikrisen betød lukning af tre konkurrerende danske cementfabrikker. Energieffektivisering kom i fokus, og i 1988 blev ovn 87 med en effektiv semitør proces for grå cement taget i brug. Det første anlæg til genvinding af spildvarme med afsvovling af røggasser ved produktion af hvid cement blev sat i drift i 1990. Yderligere energi- og miljømæssige tiltag er siden udviklet, og bæredygtig produktion er fortsat af stor betydning for beskæftigelse, teknologisk udvikling og eksport. På side 9 kan læses om nogle af disse tiltag både om gennemførte løsninger og om kommende bæredygtige tiltag. Generelle oplysninger om Aalborg Portland A/S kan læses på side 56 se også www.aalborgportland.dk. Miljøredegørelse 2015 målgruppe Aalborg Portlands Miljøredegørelse 2015 er tænkt som en let adgang for interesse grupper til at sætte sig ind i virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger og arbejdsmiljøarbejde samt i de tiltag, der gøres for at gennemføre løbende forbedringer. Samtidig gives også et indtryk af, hvordan systemet for miljøledelse benyttes og udvikler sig. Interessegrupperne er: Kunder, medarbejdere, leverandører, nuvær ende og fremtidige investorer, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, myndigheder, naboer, politiske grupper og interesseorganisationer. En del af Aalborg Portland Holding Koncernen Aalborg Portland A/S er en del af Aalborg Portland Holding Koncernen, der er ejet af Cementir Gruppen, en international leverandør af cement og beton, som har hovedkontor i Rom og er noteret på den italienske fondsbørs i Milano. Læs mere om Cementir på www. cementirholding.it/index-eng.php. Miljøredegørelse 2015 omfatter Aalborg Portlands cementfabrik, der har adresse på Rørdalsvej 44, 9220 Aalborg Øst. Aalborg Portland er en af landets store industrivirksomheder og ejer 1.200 ha i Rørdalsområdet. Ud over fabrikken indeholder området forskellige naturtyper og landbrugsarealer. Fabrikken inkl. kridtgrav dækker et samlet areal på i alt 330 ha, heraf udgør kridtgraven 210 ha. Ud over cement- og fjernvarmeproduktion er der en genbrugsplads og to interne deponier, hvoraf det ene er lukket ned. Der er 267 ansatte i Aalborg Portland A/S. Herudover er der beskæftiget et betydeligt antal medarbejdere fra underleverandører, som også giver værditilvækst til samfundet. Certificeringer Aalborg Portlands ledelsessystem for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og energi er certificeret af Bureau Veritas Certification. Aalborg Portland er certificeret efter flg. standarder: ISO 9001 siden 1. marts 1989 ISO 14001 siden 3. juli 1998 OHSAS 18001 siden 9. september 2002 ISO 50001 siden 4. september 2013 Produktcertificeret efter EN 197-1 siden 2002 Miljøredegørelsen omhandler perioden 1. januar - 31. december 2015. EMAS-verifikation er foretaget af Bureau Veritas Certification (akkrediteringsnr. 6002), som har verificeret Miljøredegørelse 2015 i henhold til EMAS-forordningen, jf. side 55. Endvidere er miljøledelse EMAS-registreret siden 2. marts 2000. Reg.nr.: DK-000132

INDHOLD Miljø, energi og arbejdsmiljø i 2015... 02 Miljøvision, miljø- og energipolitik... 06 Bæredygtig produktion... 08 Det ressourceeffektive samarbejde... 10 Cement til byggeri med ambitioner... 12 Aalborg Portlands produkter... 13 Fremtidens cement og beton... 14 Miljøvaredeklarationer... 14 Fremstilling af cement... 15 Miljø og energi i fokus... 16 Miljø- og energiledelse... 17 Miljø-og energimål indsats og resultater... 20 Miljødialog... 22 De enkelte miljøforhold: Råmaterialer... 23 Energi... 24 Emission til luften... 28 Støj... 30 Vand... 31 Affald og restprodukter... 32 Arealforbrug og biodiversitet... 34 Miljøbevidst transport... 37 Stofstrømmen nøgleindikatorer og status 2015... 38 Vores arbejdsmiljø... 40 Nytte for samfundet... 50 Investering i klima- og miljøforbedringer... 51 Regnskabstal og samfundsbidrag... 52 Målemetoder og beregningsgrundlag... 54 Miljøverifikators erklæring og EMAS-registrering... 55 Generelle oplysninger... 56 Ordforklaring... 57

Aalborg Portland miljø, energi og arbejdsmiljø i 2015 Miljøredegørelsen 2015 er ledelsens rapportering af de væsentligste aktiviteter og årets indsats på miljø-, energi- og arbejdsmiljøområdet for Aalborg Portlands danske cementproduktion og siloanlæg i Danmark. 2

Miljøredegørelse 2015 Miljø, energi og arbejdsmiljø I 2015 har vi set resultatet af den gennemførte investering i anlægget til alternativt brændsel på DKK 45 mio. Anlægget er taget i brug og har i 2015 gjort det muligt at nå de strategiske mål om at substituere fossile brændsler med brændsel fremstillet af brændbart affald. Ved drift af ovn 87 udgjorde således 43% af den tilførte brændselsenergi alternative brændsler, hvorved målet i 2015 på 41% substitution er opfyldt. På sigt er målet at erstatte 60% af brændselsenergien til ovn 87 med affaldsbrændsler. Alternative brændsler og råmaterialer Anvendelsen af alternative brændsler og råmaterialer er et af Aalborg Portlands fokusområder i bære dygtig produktion, og vi er konstant på udkig efter nye muligheder. I 2015 har vi som alternative brændsler blandt andet anvendt affald fra industrien, kød- og benmel samt tørret spildevandsslam fra Aalborg Kommune. Alt sammen som led i at begrænse for bruget af ikke fornybare ressourcer og reducere CO 2 -udledningen. I 2015 har fabrikken anvendt godt 400.000 tons alternative råmaterialer i form af blandt andet flyveaske fra kraftværker, sand fra uddybning af Limfjorden ved Hals Barre. Den etablerede symbiose med Nordjyllandsværket om levering af kridtslam til kraftværkets afsvovlingsanlæg har resulteret i 29.000 tons afsvovlingsgips retur, som genanvendes sammen med 28.000 tons afsvovlingsgips fra fabrikkens egne anlæg. Vindmøller Sammen med myndighederne er der i 2015 arbejdet videre med at opnå de nødvendige tilladelser til opstilling af vindmøller på Bredhage. Med de planlagte 5 vindmøller kan 18% af fabrikkens samlede elforbrug erstattes af grøn energi. Michael Lundgaard Thomsen, Direktør, Aalborg Portland A/S Energieffektivisering De senere års indsats med at effektivisere energiforbruget i eksisterende produktionsanlæg har bevirket, at der i perioden 2010-2015 er gennemført projekter, som sikrer en årlig besparelse af elektricitet og brændsel svarende til 63.000 husstandes årlige elforbrug. Fremadrettet vil der fortsat være fokus på at optimere energiforbruget ved at udnytte elektricitet og brændsel effektivt, hvorved Aalborg Portland bidrager til at nå regeringens mål om Danmarks fremtidige indsats for at spare energi. Udnyttelse af spildvarme fra cementproduktionen til fremstilling af fjernvarme til Aalborgs borgere har i 2015 betydet leverance af varme, svarende til 24.000 husstandes årlige forbrug, og der arbejdes fortsat med at udvikle nye muligheder for, at denne nyttiggørelse kan udbygges i fremtiden. Tiltagene passer godt ind i regeringens ønsker til industriens grønne omstilling, cirkulær økonomi og mere miljøvenlig strøm. 3

Arbejdsmiljø Virksomhedens vigtigste ressource er medarbejderne. Det er medarbejderne, der er drivkraften bag løbende forbedringer af rutiner, udstyr og processer. Ressourcerne skal bruges med omtanke, og det stiller store krav til medarbejderne. Aalborg Portlands integrerede ledelsessystem involverer medarbejdere på alle niveauer og afspejler virksomhedens processer. Vi er arbejdsmiljøcertificeret og det forpligter. I arbejdsmiljøudvalget har vi i 2015 haft fokus på vores organisering. Fungerer arbejdsmiljøorganisationen effektivt, udnytter vi ressourcerne optimalt, kan vi gøre det bedre? En god dialog mellem ledelse, medarbejdere og tillidsfolk resulterede i, at en ny og anderledes arbejdsmiljøorganisation trak i arbejdstøjet den 1. december 2015 implementeringen forventes at pågå i hele 2016. Trivsel er en af grundstenene i enhver virksomhed. Også her har arbejdsmiljøorganisationen en vigtig rolle. I sommeren 2015 blev således igangsat et trivselsprojekt, som forventes afsluttet medio 2016. Projektet støtter op omkring Arbejdstilsynets 2020 Strategi (Ulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskelskeletbesvær). I 2014 gennemførte vi et tilsvarende, mindre projekt omkring muskel-skeletbesvær/ tunge løft et projekt vi forventer at kunne se effekten af i løbet af 2016, hvor vi gennemfører APVkortlægning. Grønne investeringer Igennem en fortsat langsigtet og fremadrettet stabil afgiftspolitik, hvor politikerne ikke skaber konkurrenceforvridende grønne afgifter i Danmark, kan vi i Aalborg Portland fortsætte vores grønne investeringer. Det sender et klart signal om virksomhedens store engagement i energieffektivisering, miljø, klima og arbejdsmiljø til gavn for virksomheden og medarbejderne helt i tråd med regeringens og samfundets ønsker til en bæredygtig udvikling. Michael Lundgaard Thomsen Direktør, Aalborg Portland A/S September 2016 4

5

Miljøvision, miljø- og energipolitik Miljøvision: Aalborg Portland skal være en ansvarlig virksomhed, der fremmer en bæredygtig udvikling. Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg og siloanlæg i Danmark. Politikken er at: Overholde gældende lovkrav og relevante myndighedskrav. Hvis en overskridelse konstateres, vil vi underrette myndighederne og udarbejde handlingsplaner for afhjælpning. Fremme en bæredygtig udvikling og renere teknologi under hensyntagen til det økonomisk ansvarlige. Sætte offensive mål for den fremtidige indsats og revurdere vores mål en gang om året på ledelsens målsætningsseminar. Sikre at vores produkter bidrager til, at vores kunder kan nå deres miljømål, bl.a. ved at gennemføre og medvirke til udvikling af miljørigtige cement- og betonprodukter, som forbedrer betons livscyklus. Beskytte miljøet, herunder reducere emissioner og forbrug af energi og råstoffer pr. ton cement for de enkelte cementtyper ved bl.a. energieffektivisering og -styring. Informere vores leverandører og underleverandører om relevante fremgangsmåder og krav. Indtage en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med kunder, medarbejdere, myndigheder, naboer, organisationer og andre samarbejdspartnere. Uddanne og motivere medarbejderne for at sikre, at vi lever op til kravene i politik, mål og handlingsplaner. Undgå yderligere konkurrenceforvridende grønne afgifter og reducere det eksisterende afgiftstryk. For at sikre ovenstående forpligter vi os til at: Opretholde og udvikle et system til procesledelse, der omfatter eksternt miljø, energi og CO 2. Systemet er certificeret efter ISO 14001, ISO 50001 og Energistyrelsens tillægskrav hertil samt registreret efter EMAS-forordningen. Synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og resultater på området ved årligt at udarbejde og offentliggøre en Miljøredegørelse og Grønt regnskab. Udarbejde og bruge indikatorer som styringsredskab til at nå fastsatte mål. Vurdere vores produkter, anlæg og større ombygninger i relation til politikkens område, herunder understøtte energieffektivt indkøb og miljø- og energirigtig projektering. Være en aktiv samarbejdspartner i den danske miljø- og energipolitik ved at udnytte alternative råmaterialer og brændsler. 6

Miljøredegørelse 2015 Miljø, energi og arbejdsmiljø Bæredygtig udvikling Aalborg Portland ønsker at fremme en bæredygtig udvikling ud fra følgende: Miljø skal være en integreret del af udviklingen i virksomhedens aktiviteter, herunder reduktion af det miljømæssige fodaftryk. Miljøindsatsen skal forankres gennem deltagelse af alle medarbejdere og i dialog med omverdenen. Miljøindikatorer skal synliggøre en bæredygtig udvikling. Produktion og økonomisk fremgang skal ske uden relativ stigning i energiforbrug, emission, kemikalieforbrug, affald og øvrigt ressourceforbrug for de enkelte produkter. Ressourceeffektivitet skal fremmes ved bl.a. substitution af ikke-fornyelige ressourcer og indførelse af nye teknologier. Det globale perspektiv inddrages bl.a. ved han del med CO 2 -kvoter for emission, Joint Imple mentation og Clean Development Mechanism. 7

Bæredygtig produktion Ved udvikling og fremstilling af Aalborg Portlands cementprodukter er der fokus på bæredygtighed og ansvar. 8

Miljøredegørelse 2015 Bæredygtig produktion Ved produktion af cement udledes CO 2 og andre stoffer til omgivelserne. Aalborg Portland arbejder målrettet for at udnytte energien effektivt og belaste så lidt som muligt. Aalborg Portland ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling for samfundet. Målene på miljøområdet er fastsat, så de bidrager til at reducere vores påvirkning på natur og miljø. Dette gælder også medarbejdernes arbejdsmiljø. Vi arbejder blandt andet med følgende områder: Klima, CO 2 og alternativt brændsel Aalborg Portland har fokus på at reducere udledning af klimagassen CO 2 ved at anvende mere affaldsbrændsel med biomasse, der er CO 2 -neutralt som alternativ til fossilt kul og petcoke. Affald som brændsel er dermed med til at strække klodens beholdning af fossile brændsler. Samtidig reducerer vi behovet for transport af fossilt brændsel over store afstande. Aalborg Portlands planer om at opstille egne vindmøller vil også reducere CO 2 -udledningen ved forbrug af elektricitet - læs mere herom på side 26. Energi, CO 2 og produkter For at reducere vores CO 2 -udledning pr. ton produceret cement har vi indført miniraliseret drift, når vi fremstiller grå og hvide cementklinker. Det er en ovnproces, der kræver mindre brændsel og giver dermed mindre udledning af CO 2. Endvidere har vi igangsat forsøg med at producere cementtyper, der har et lavere indhold af cementklinker. Denne type cement kræver mindre energi i produktionsfasen og giver dermed mindre CO 2 - udledning. Arbejdet med at udvikle nye cementtyper strækker sig over længere tid, idet markedet efterfølgende skal acceptere de nye cementtyper. Energibesparelser og skift til alternativt brændsel har medført, at den relative udledning af CO 2 i perioden 2000-2015 er reduceret med 8%. Varmegenvinding, SO 2 -reduktion og gipsproduktion Fra røggasserne genvinder vi varme til Aalborg Kommunes fjernvarmenet. Anlæg til genvinding af spildvarme og afsvovling af røggasser har en kapacitet til at levere fjernvarme, der svarer til 36.000 husstandes årlige varmeforbrug. Anlægget renser ved skrubning med kridtslam op til 98% af røggassens indhold af svovl fra SO 2. Den producerede afsvovlingsgips er et genanvendeligt restprodukt, som erstatter rågips ved fremstilling af cement. Herved undgås lang transport af rågips fra udlandet. NO X -reduktion Som foranstaltninger til NO X -reduktion indførte vi i midten af 00 erne bl.a. SNCR og Mixing air. Disse teknikker har betydet, at den relative udledning af NO X i perioden 2003-2015 er reduceret med 70%. Spildevand og vandressource I starten af 2005 tog vi et anlæg i brug, der genanvender spildevand i cementproduktionen. Anlægget genanvender således det filtratvand, der fremkommer, når vi varmegenvinder og afsvovler røggas. I 2015 var mængden på 410.000 m 3 procesvand pr. år. Dette vand blev tidligere ledt til Limfjorden. Anlægget sparer samtidig indvinding af en tilsvarende mængde vand fra Aalborg Portlands egne vandboringer. Det er med til at aflaste områdets ressource af grundvand. Nyttiggørelse af affald Ved at anvende restproduktet mikrofiller fra ovnene til efterbehandling i kridtgraven skaber Aalborg Portland et rekreativt område. Samtidig bliver behovet for at finde kapacitet til nye offentlige deponier mindre. Læs også om "Det ressourceeffektive samarbejde" på side 10. Trivsel Aalborg Portland har fokus på at opretholde et godt arbejdsklima og at forebygge stress blandt medarbejdere. Der er et velfungerende beredskab for, hvordan de individuelle stress forløb håndteres med tilbud om samtaleforløb og god planlægning af tilbagevenden til arbejdet læs mere om "Vores arbejdsmiljø" på side 40. 9

Det ressourceeffektive samarbejde Aalborg Portland omdanner affald og restprodukter til cement og fjernvarme. Virksomheden arbejder på at fremme en bæredygtig udvikling ved at basere store dele af cementproduktionen på genanvendelse af stofstrømme fra samfund og industri i et ressourceeffektivt samarbejde. Nyttiggørelsen støtter regeringens ønske, om at ressourcerne skal indgå i en cirkulær økonomi. Affald og homogene biprodukter fra anden produktion kan således genanvendes og nyttiggøres som brændsel og råmaterialer ved fremstilling af cement. Endvidere genvindes spildvarme fra røggassen til Aalborg Kommunes fjernvarmenet, inden røggassen ledes ud gennem skorstenene. Herved reduceres den samlede miljøpåvirkning væsentligt. Ved at genanvende og nyttiggøre brændsler og alternative råmaterialer i cementproduktionen bliver affald og biprodukter udnyttet fuldt ud. Alle bestanddele bruges, og der dannes ikke nye reststoffer. Høje temperaturer og særlige procesforhold bevirker, at cementovne er velegnede til at anvende alternative brændsler og råmaterialer. Røggassen renses samtidig effektivt i ovnsystemet, i røggasfiltre og røggasskrubbere, således at anvendelsen ikke øger miljøpåvirkningen fra fabrikken. Aalborg Portland har i 2015 anvendt ca. 527.000 tons alternative brændsler og råmaterialer til produktion af 1,9 mio. tons cement, som erstatter en tilsvarende mængde råmaterialer og brændsler, som ellers skulle have været indvundet i Danmark eller i udlandet. Aalborg Portland har en årlig kapacitet til at anvende 700.000 tons alternative brændsler og råmaterialer. 10

Miljøredegørelse 2015 Bæredygtig produktion SAMFUND OG INDUSTRI Kraftværk Sejlrender Svovlsyre-fabrik Genbrugspapir-fabrik Genbrugsaluminium-fabrik RESTPRODUKT Flyveaske og afsvovlingsgips Sand Jernoxid / kisaske Papirslam Aluminiumholdige biprodukter CEMENTFRABRIK Forbrug af alternative brændsler og råstoffer CEMENT OG FJERNVARME MED KLIMA- OG MILJØFORBEDRINGER Genanvendelse af alternative brændsler og råmaterialer Nyttiggørelse af affald fra anden industriel produktion Biomassefyrede anlæg Slagge Lavere udledning af CO 2 og NO X Indsamlingsordninger Daka Bio-Industries Affald fra industrien Kød- og benmel Færre og mindre mængder reststoffer Rensningsanlæg Tørret spildevandsslam Lavere samlet miljøpåvirkning 11

Cement til byggeri med ambitioner Cement bruges til fremstilling af beton, og er det mest anvendte byggemateriale i verden. Bygninger, broer, landingsbaner, kantsten, havefliser er eksempler, og arkitekter, ingeniører og producenter søger til stadighed nye anvendelsesområder. 12

Miljøredegørelse 2015 Cement til byggeri med ambitioner Aalborg Portlands produkter Aalborg Portland producerer både hvid og grå cement. Kvalitetsprodukter, der distribueres til ind- og udland som løs og pakket cement. Aalborg Portlands produkter er certificeret hos Bureau Veritas Certification, som verificerer, at cementerne er i overensstemmelse med kravene i produktstandarden EN 197-1 og er dermed CE-mærket. Til det danske marked fremstilles bl.a. følgende cementprodukter: BASIS cement Anvendes til betonelementer og betonvarer. RAPID cement Anvendes til fabriksbeton, betonelementer, betonvarer, gulve og slidlag. Endvidere kan cementen anvendes til muremørtler, herunder kalkcementmørtler ved opmuring og pudsning mv. LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement Er specialudviklet til beton, der anvendes til anlægskonstruktioner som fx broer eller konstruktioner i berøring med sulfatholdigt grundvand. BASIS AALBORG cement Anvendes til alle forekommende beton- og mureopgaver på byggepladser, fx fundamenter og gulve, opmuring, pudsning mv. MESTER AALBORG cement Anvendes til kalkcementmørtler til opmuring, fugning, pudsning, tagstrygning mv. AALBORG WHITE cement Kan anvendes til alle formål, men vælges dog fortrinsvist, hvis der ønskes hvide eller farvede betonkonstruktioner. Produktinformation Det er vigtigt for os som producent, at informationer om vore produkter er let tilgængelige. Den tilsigtede anvendelse for hvert enkelt produkt skal være angivet i produktinformationen og i det tekniske dokumentationssæt, der er udarbejdet med henblik på overensstemmelse i henhold til lovgivningen på området. På vores hjemmeside www.aalborgportland.dk er der mulighed for at læse om vore produkter og downloade relevante dokumenter. Ydeevnedeklaration, DoP Der er udarbejdet deklarationer for de enkelte produkter med cementbetegnelse, CE-mærkning og deklareret interval for de egenskaber, der er krævet i cementstandarden, flere steder suppleret med egenskaber, der er særlig vigtige for vore kunder. Sikkerhedsdatablade, SDS Sikkerhedsdatablade følger produkterne og danner dermed grundlag for kundernes udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger ved anvendelse i egen virksomhed. Oplysninger om hvilke risici, der kan være forbundet med at arbejde med produktet og oplysninger om relevante værnemidler mv. er angivet i sikkerhedsdatabladene. Disse er udarbejdet i henhold til CLP-mærkningsreglerne (Classification, Labeling and Packaging) og opdateres minimum en gang om året. Det europæiske kemikalieagentur, ECHA (REACH) Alle vore produkter er registreret hos det europæiske kemikalieagentur, og relevante dokumenter er opbygget i henhold til REACH. 13

Fremtidens cement og beton Aalborg Portland er med i udviklingen af fremtidens forskellige cementtyper. Målsætningen er at udvikle cementtyper, der på langt sigt kan fremstilles med et lavere energiforbrug og mindre CO 2 -udledning for udvalgte cementtyper. I cementen erstattes en del af klinkerne med grå mikrofiller og brændt ler. Herved reduceres udledningen af CO 2. Cementen er afprøvet i laboratoriet. Resultaterne har været gode, derfor har cementen været afprøvet i beton i fuld skala for at belyse dens egenskaber i praktisk anvendelse. En støttevæg er således støbt med fremtidens CO 2 - reducerede cement hos Aalborg Portland. Forsøgsbetonen har en CO 2 -udledning, der er ca. 18% lavere end den almindelige beton. Vi er overbevist om, at der er mulighed for endnu bedre resultater ved videreudvikling af cementen. Der er langt endnu, før den nye cement kan sættes i produktion. Udviklingsprocessen foregår blandt andet i projektet Grøn Beton II, hvor Aalborg Portland og Unicon sammen med en lang række andre parter i de næste tre år skal forske i nye cement- og betontyper. De positive resultater har imidlertid bragt Aalborg Portland helt i front, hvad angår udvikling af fremtidens CO 2 -lette cementtyper. Miljøvaredeklarationer Miljøvaredeklarationer bruges til at informere om miljøprofilen for et produkt. Miljøvaredeklarationer begynder at blive almindeligt inden for byggebranchen og kræves i udbud af byggeprojekter for at estimere de miljømæssige fodaftryk af et projekt. Samtidig støtter deklarationerne beslutning om, hvilket materiale leverandøren bør foretrække, når miljørigtigt byggeri er en forudsætning. For at være i overensstemmelse med disse nye krav har vi et samarbejde med Aalborg Universitet om at udvikle LCA-modeller til livscyklusvurdering, og dermed identificere de miljømæssige hotspots i vores værdikæde fra udvinding af kridt til emballering af vores produkter. Vi bruger dem til at sætte konkrete mål ved hjælp af relevante indikatorer. Disse LCA-modeller yder den nødvendige støtte til udarbejdelse af miljøvaredeklarationer og information til vores kunder, der kræver et højt niveau af miljøgennemsigtighed. LCA-modellerne er et nødvendigt værktøj til at understøtte byggeprojekter, som følger en specifik certificeringsordning. 14

Miljøredegørelse 2015 Cement til byggeri med ambitioner Fremstilling af cement Grundlæggende er fremstilling af grå og hvid cement ens med variation i ovnenes opbygning. Indvinding af råmaterialer Cement fremstilles ved brug af bl.a. kridt og sand, der udgør de centrale råstoffer i produktionen af alle cementtyper hos Aalborg Portland. Kridt indvindes i Aalborg Portlands kridtgrav, mens sandet hentes i Sandmosen og ved sandsugning ved Hals Barre. Sandsugningen tjener samtidig til at holde Limfjordens sejlrender farbare. Forbehandling af råmaterialer I første del af processen slemmes kridtet op i en slemmetromle, mens sandet males i en sandmølle. Herefter blandes materialerne til færdig ovnslam. Ovnproces (grå cement) Ovnslammen sprøjtes ind i tørreknuseren og tilsættes flyveaske. Med varm røggas forvandler tørreknuseren materialet til råmel, der via udskillecyklonen transporteres til cyklonforvarmerne, som varmer råmelet op til 750 C. I kalcinatorerne varmes materialet yderligere op til 900 C, og derved udskilles kuldioxiden, før turen går til den 74 meter lange rotérovn. Her sker der en gradvis opvarmning til 1.500 C, hvorved materialet brændes til cementklinker, der efterfølgende afkøles i klinkerkøleren. Procesvarme til ovnen kommer fra kul, petcoke samt alternativt brændsel, herunder affaldsprodukter, tørret spildevandsslam og kød- og benmel. Varmegenvinding Ved produktion af hvid cement er der i 2015 fra hvid ovnproces genvundet varme, som er leveret til Aalborg Kommune, svarende til 24.000 husstandes årlige varmeforbrug. Formaling i cementmølleri Efter opbevaring i klinkerladen finmales klinkerne i cementmølleriet med tilsætning af nogle få procent gips for at fremstille de ønskede cementtyper. Pakning og distribution Cement bliver distribueret i sække eller i løs vægt med tankbiler eller skibe. Et kvalitetsprodukt Det færdige resultat er cement, der er klar til at indgå i store og små byggeprojekter i Danmark og udlandet. Et kvalitetsprodukt, som anvendes i beton, mørtel mv., og som overalt tilfører bygninger og konstruktioner styrke, stabilitet og lang holdbarhed. Fra råmaterialer til cement 1. Kridtgravemaskine 2. Sandsuger 3. Slemmetromle 4. Kridtslam 5. Sandmølle 6. Færdigslam 7. Cyklontårn 8. Elektrofilter 9. Rotérovn 10. Klinkerkøler 11. Elektrofilter 12. Klinkerlade 13. Gipslade 14. Cementmøller 15. Cementsiloer 1 3 4 6 2 5 7 10 9 11 12 13 14 15 8 15

Miljø og energi i fokus Aalborg Portland er en arealmæssig stor industrivirksomhed med kridtgrav og cementfabrik, hvor miljø- og energiforhold er i fokus. På side 23-37 præsenteres de væsentligste forhold under emnerne: Råmaterialer Energi Emission til luften Støj Vand Affald Arealforbrug Miljøbevidst transport. Til at styre miljø- og energiforholdene har Aalborg Portland indført miljø-og energiledelse. Vi fokuserer på løbende forbedringer ved at arbejde med miljø- og energimål, hvor indsats og resultater er vist på side 20-21. 16

Miljøredegørelse 2015 Miljø og energi i fokus Miljø- og energiledelse På Aalborg Portland har vi et integreret system for Procesledelse, som beskriver flowet og arbejdsgang ene i virksomhedens processer. Aalborg Portland er certificeret efter følgende: ISO 14001, EMAS III, ISO 50001, OHSAS 18001 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1191, ISO 9001, Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 6 af 9. oktober 2002 vedr. bulkskibe, KLS Kvalitetsledelsessystem vedr. elarbejde og -installation, Terrorsikring af havnefaciliteter ISPS og DS/EN 197-1/-2 vedr. produktkvalitet af cement. I 2015 er der udgivet nye ISO 9001 og 14001 standarder. En proces for konvertering til de nye standarder er igangsat og forventes afsluttet i 2017. At systemet er et integreret system har betydning for den enkelte medarbejder, idet der tænkes og handles i processer, uanset om det er miljø, energi, kvalitet eller arbejdsmiljø, det drejer sig om. De gennemgående og bærende ledelsesmæssige elementer i systemet er vision, politik, mål og handlingsplaner. Ledelsens evaluering Miljø- og energigruppen foretager løbende ledelsesopfølgning på systemet for miljø- og energiledelse, herunder fremdrift for aktiviteterne i den overordnede handlingsplan. I november 2015 blev der afholdt målsætningsseminar for 2016, hvor politik, mål og handlingsplaner for miljø, klima og energi blev revurderet og fastsat. Af væsentlige emner fra ledelsens evaluering i maj 2016 kan nævnes følgende: Der er som led i opfølgning på miljø- og energiledelsessystemet afholdt fem møder i Miljø- og energigruppen, inkl. to opfølgninger med status for de overordnede mål for miljø og energi. Ud af ti fastsatte mål er seks nået. Mål for CO 2 og NO X samt målet for det specifikke variable elforbrug blev ikke nået på grund af uregelmæssig drift på ovn 87. På de hvide ovne har reduceret varmeoverførsel fra ovnenes kædesystemer til ovnslam medført højere energiforbrug. I 2015 er der gennemført energibesparende tiltag for både elektricitet og brændsel, fx har omstilling fra en- til to-strengsdrift på ovn 87 ved produktion af SK7 klinker medført en samlet årlig besparelse på 18.762 MWh. Der har i 2015 været et stigende antal henvendelser om støvnedfald i naboområdet. Tiltag er planlagt for at forebygge udslip af støv. Arbejdet med revurdering af den samlede miljøgodkendelse er fortsat i proces hos Miljøstyrelsen. Ny aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektivisering forventes at kunne indgås i august 2016. Evaluering af arbejdsmiljø er omtalt på side 43. 17

Intern audit At være certificeret forpligter. En af forpligtelserne er at gennemføre intern audit. Der lægges vægt på, at auditprocessen og resultaterne skal have værdi for virksomheden. Forløbet af en audit er et samspil mellem Aalborg Portlands enkelte afdelinger og det interne auditkorps, som består af auditorer med forskellige kompetencebaggrunde. Årsplanen for intern audit sikrer, at vi med jævne og planlagte intervaller gennemfører audit af, at Procesledelse: Er i overensstemmelse med det planlagte og aftalte. Lever op til kravene i standarderne. Er effektivt implementeret. Er vedligeholdt på alle niveauer i organisationen. For alle gennemførte audits gælder, at afvigelser og forbedringsforslag bliver fastholdt i en handlingsplan, og at afvigelser registreres for videre behandling. I 2015 er planlagte miljø- og energiaudits overført til 2016. Således er intern audit i januar 2016 gennemført med fokus på energiledelse efter ISO 50001 og Energistyrelsens tillægskrav. Endvidere er system for opgørelse af CO 2 gennemgået med udgangspunkt i CO 2 -overvågningsplanen. De væsentligste miljøpåvirkninger Cementfremstilling er forbundet med et stort forbrug af energi og råmaterialer. Produktionen giver dermed anledning til en række direkte miljøpåvirkninger i form af udledning af røggasser, affald, støj, spildevand mv. Herudover er der indirekte miljøpåvirkninger uden for fabrikken fra transport samt indvinding og oparbejdning af brændsler og råmaterialer samt elproduktion fra kraftværker. Væsentlighedskriterier Der er taget udgangspunkt i PRTR-forordningens liste over forurenende stoffer og udledningstærskler for rapportering til det europæiske register over udledning og overførsel af forureningsstoffer (PRTRregistret). I arbejdet med miljø og energi er de væsentligste direkte og indirekte miljøpåvirkninger kortlagt og udvalgt efter følgende kriterier: Spredning af stoffer samt klima- og miljøeffekt. Mængder. Vilkår i miljøgodkendelser og hensyn til naboer. Ressourceoptimering af råstoffer. Aftage affaldsprodukter fra andre industrier. Potentiale for energibesparelser. Minimering af energiforbrug ved transport. Produktudvikling forskning i bæredygtig produktion af cement og beton. Biodiversitet. Aalborg Portland anser ikke lugt relevant for miljørapporteringen pga. produktionsprocessens karakter samt det faktum, at fabrikken er beliggende i forholdsvis stor afstand fra de nærmeste naboer. 18

Miljøredegørelse 2015 Miljø og energi i fokus Miljøgodkendelse Miljøpåvirkningerne er reguleret i Aalborg Portlands miljøgodkendelser og tilladelser, der er oplistet på side 56. Der er stillet vilkår til driften, herunder: Emissionsvilkår for alle væsentlige kilder til luftforurening, der omfatter ovne, cement- og kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral. Vilkår for støj fra fabrikken. Krav til håndtering og indberetning af alvorlige driftsforstyrrelser og uheld. Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer og brændsler. Krav til drift af fabrikkens deponi og nyttiggørelsesanlæg. Udledning af processpildevand, kølevand, regnvand mv. Overholdelse af kravene i godkendelsen samt det daglige miljøarbejde på fabrikken er med til at sikre, at miljøet ikke påvirkes unødigt. Miljø- og energiperformance Som opfølgning på arbejdet med miljø og energi er der bl.a. udvalgt væsentlige nøgleindikatorer for grå og hvid cementproduktion. Nøgleindikatorer er relative tal, hvor forbrug og udledning er sat i forhold til produktion. Der henvises desuden til de relative tal i Stofstrømmen nøgleindikatorer og status 2015, på side 38-39, hvor udviklingen de seneste fem år er vist. NØGLEINDIKATORER Enhed 2011 2012 2013 2014 2015 Grå cementproduktion Energi GJ pr. ttce 4,61 4,29 4,28 4,50 4,45 CO 2 Kg pr. ttce 792 764 761 781 761 NO X Kg pr. ttce 0,64 0,63 0,58 0,62 0,70 a Hvid cementproduktion Energi * GJ pr. ttce 6,96 6,59 6,48 6,74 6,82 b CO 2 * Kg pr. ttce 1.154 1.139 1.124 1.144 1.155 b NO X * Kg pr. ttce 2,11 1,54 1,25 1,39 1,51 c * Korrigeret for genvinding af varme, der fremstilles til Aalborg Kommunes fjernvarmenet. Korrektion vedr. CO2 og NO X er beregnet efter varmevirkningsgradsmetoden med 125% for fjernvarme. a Stigning i NO X ved grå cementproduktion skyldes perioder med forhøjet NO X ved ustabil drift, hvor NO X -rensning med ammoniakvand har været begrænset af overholdelse af grænseværdi for NH 3. b Energiforbrug og CO 2 er steget på grund af, at kædesystemer for varmeoverførsel til ovnslam i hvide ovne har været mindre effektiv. c Stigning i NO X ved hvid cementproduktion skyldes hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø, hvor justering af mixing air-anlæg for NO X - rensning har reduceret støv i nærmiljøet ved ovnenes brænderpladser. 19

Miljø- og energimål indsats og resultater MÅL 2015 STATUS 2015 MÅL 2016 ELBESPARELSE Fortsat fokus på at reducere elgrundlast og på elbesparende tiltag. Fortsat fokus på at reducere elgrundlast og på elbesparende tiltag. I 2015 er målet at gennemføre elbesparende tiltag, herunder for udstyr, der er grundlastbaseret, for at opnå årlige elbesparelser på 2.799 MWh. Følgende projekter gennemføres: To-strengsdrift ved SK7-produktion i stedet for en-strengsdrift (885 MWh). Opgradering af filterrensning for cementmølle 7/10 (77 MWh). Optimering af røggasvekslere for ovn 74 og 78 (1.127 MWh). Tilpasning af cementmølle 4 til HDCproduktion (710 MWh). Målet er nået med årlig besparelse på 3.048 MWh ved flg. gennemførte projekter: Omstilling til to-strengsdrift ved SK7-produktion i stedet for en-strengsdrift er gennemført april 2015. Dokumenteret elbesparelse er 1.416 MWh. Omlægning fra time- til differenstrykstyring af luft til filterne udestår. Afsluttet med dokumenteret elbesparelse på 1.218 MWh. CM4 skal ikke producere HDC, som fortsat sker på CM2. Projektet gennemføres ikke. Udskiftning af IT-servere gav 414 MWh i elbesparelse. I 2016 er målet at gennemføre elbesparende tiltag, herunder for udstyr, der er grundlastbaseret, for at opnå årlige elbesparelser på 2.351 MWh. Følgende projekter gennemføres: Øgning af kapacitet for CM8/9 vedr. ROC-cement (2.250 MWh). Udskiftning af netværksswitche (64 MWh). Udskiftning af kompressormotor på havnen (16 MWh). LED-belysning i kantine og velfærdsbygning (21 MWh). Målsætning er at reducere det specifikt variable elforbrug med 8% i forhold til 118 kwh pr. ttce i 2010. Elgrundlasten skal i 2015 reduceres med 5% i forhold til 26 kwh pr. ttce i 2011. Målet er ikke nået fuldt ud pga. uregelmæssig drift på oven 87. Det specifikke variable elforbrug er reduceret til 111,5 kwh pr. ttce, svarende til en reduktion på 5,5% i forhold til 2010. Målet er nået, da elgrundlasten er reduceret med 7,7% til 24 kwh pr. ttce. Målsætning er at reducere det specifikt variable elforbrug med 8% i forhold til 118 kwh pr. ttce i 2010. VINDMØLLER I 2015 er målet, at 18% af elforbruget i forhold til 2014 produceres med 5 vindmøller, der opstilles på Aalborg Portlands arealer. Aalborg Byråd godkendte den 15. december 2014 forslag til kommuneplantillæg for opstilling af 5 vindmøller ved Bredhage. Indtil den 23. februar 2015 har planforslaget været fremlagt i offentlig høring sammen med VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og en miljøvurdering (MV) efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Indsigelser fra høringen behandles af Aalborg Kommune, og kommuneplantillægets endelige godkendelse i byrådet afventes. I 2016 er målet, at 18% af elforbruget i forhold til 2014 produceres med 5 vindmøller, der opstilles på Aalborg Portlands arealer. BRÆNDSELSBESPARELSE I 2015 er målet at gennemføre tiltag for at opnå en årlig besparelse af brændsel, der svarer til 11.680 MWh ved følgende projekter: To-strengsdrift ved SK7-produktion i stedet for en-strengsdrift. (8.334 MWh). Udfasning af dampanlæg (3.346 MWh). Målet er nået med årlig besparelse på 29.917 MWh ved flg. to gennemførte projekter: Omstilling til to-strengsdrift ved SK7-produktion i stedet for en-strengsdrift er gennemført april 2015. Dokumenteret brændselsbesparelse er 17.346 MWh. Dampanlæg er lukket den 1. juni 2015, og dokumenteret besparelse er 12.571 MWh. I 2016 er målet at gennemføre tiltag, for at opnå en årlig besparelse af indirekte brændsel, der svarer til 8.528 MWh ved følgende projekt: Øge genvinding af varme fra røggasserne til fjernvarme, som modsvarer kulfyret fjernvarmeproduktion. 20

Miljøredegørelse 2015 Miljø og energi i fokus I 2015 er seks ud af ti miljø- og energimål nået. MÅL 2015 STATUS 2015 MÅL 2016 ALTERNATIVT BRÆNDSEL Målsætningen er på sigt, at brændselsenergien til grå og hvid cementproduktion erstattes af minimum hhv. 60% og 20% alternativt brændsel, som reducerer CO 2 -udledningen. Målsætningen er på sigt, at brændselsenergien til grå og hvid cementproduktion erstattes af minimum hhv. 60% og 20% alternativt brændsel, som reducerer CO 2 -udledningen. I 2015 er målet at erstatte 41% af brændselsenergien for ovn 87. Målet er nået for ovn 87, da der er erstattet 43,4% af brændselsenergien. I 2016 er målet at erstatte 41,5% af brændselsenergien, som er mindre end opnået i 2015, da der forventes større produktion og dermed stigende samlet energiforbrug i forhold til brændselsbidrag fra alternative brændsler. Målet for de hvide ovne er at erstatte 4,6% af brændselsenergien. For hvide ovne er målet nået, da der er erstattet 4,7% af brændselsenergien. Målet for de hvide ovne er at erstatte 1,5% af brændselsenergien, som er mindre end opnået i 2015, da leverancer af kød- og benmel forventes at aftage. CO 2 -REDUKTION Fortsat fokus på at reducere CO 2 -udledning via øget forbrug af biobrændsel og på sigt udvikling af nye cementtyper *. Fortsat fokus på at reducere CO 2 -udledning via øget forbrug af biobrændsel og på sigt udvikling af nye cementtyper *. Målet er fortsat at reducere CO 2 -udledning fra grå cementproduktion med 3% i forhold til 764 kg CO 2 pr. ttce i 2012. Målet er ikke nået fuldt ud. CO 2 -udledning fra grå cementproduktion er faldet til 761 kg CO 2 pr. ttce, svarende til 0,3% i forhold i 2012, pga. af uregelmæssig drift på ovn 87. Målet er fortsat at reducere CO 2 -udledning fra grå cementproduktion med 3% i forhold til 764 kg CO 2 pr. ttce i 2012. Målet er fortsat at reducere CO 2 -udledning ** fra hvid cementproduktion med 2% i forhold til 1.139 kg CO 2 pr. ttce i 2012. CO 2 -udledning ** fra hvid cementproduktion er steget til 1.155 kg CO 2 pr. ttce. Målet er ikke nået, da stigningen er på 1,4% i forhold til 2012 pga. højere fossilt brændselsforbrug, der skyldes mindre effektiv varmeoverførsel fra de hvide ovnes kædesystemer til ovnslam. Målet er fortsat at reducere CO 2 -udledning ** fra hvid cementproduktion med 2% i forhold til 1.139 kg CO 2 pr. ttce i 2012. NO X -REDUKTION Målet er at fastholde lav NO X -emission på 0,77 kg pr. ttce med de indførte NO X -reducerende teknologier. Målet er ikke nået. Den specifikke NO X -emission er steget til 0,96 kg pr. ttce, som er udtryk for, at NO X -rensningen med de indførte teknologier ligger i et optimeret normalområde, hvor der er taget hensyn til reduktion af støv i arbejdsmiljøet og overholdelse af NH 3 -grænseværdi. Læs mere herom på side 19, note a og c. Målet er at fastholde lav NO X -emission i normalområdet 0,77 kg/ttce - 0,96 kg pr. ttce med de indførte NO X -reducerende teknologier. AFFALD Målet er at nyttiggøre 20.000 tons deponeret fillermaterialer til efterbehandling i kridtgraven. Målet er nået. Der er frakørt 44.199 tons fra deponiet til nyttiggørelse i kridtgraven i forbindelse med efterbehandling. Målet er at nyttiggøre 26.000 tons deponeret fillermaterialer til efterbehandling i kridtgraven. * Fremtidens cement og beton er omtalt på side 14 og indgår i forskningsprojekter, der fremmer bæredygtig udvikling. De omtalte miljøvaredeklarationer skal dokumentere en bæredygtig udvikling. ** Korrigeret med CO2-andel, der vedrører varme fra genvinding til Aalborg Kommunes fjernvarmenet og er beregnet efter varmevirkningsgradsmetoden med 125% for fjernvarme. Målet er nået Målet er ikke nået 21

Miljødialog For at sikre og styrke den løbende miljødialog med interessegrupper har Aalborg Portland følgende væsentlige aktiviteter i gang: Løbende kontakt med centrale og decentrale miljømyndigheder i Danmark og EU, idet der hele tiden foregår udvikling af lovforslag og regler, som vil påvirke virksomheden. Inddragelse af miljøoplysninger fra leverandører via leveringskontrakter, der omfatter miljø. I 2015 havde Aalborg Portland 117 besøg og i alt 2.080 gæster, som bl.a. fik orientering om miljø og havde lejlighed til at stille spørgsmål. Aalborg Portlands medarbejdere holder indlæg på eksterne kurser og møder. Medarbejdere i afdelingerne deltager i energiog miljøfokusgrupper. Miljøredegørelse 2015 og tidligere års udgaver ligger på www.aalborgportland.dk. Miljøredegørelsen sendes til en lang række interessenter i ind- og udland, bl.a. naboer, ejere, myndigheder, politikere, Danmarks Naturfredningsforening, kunder og leverandører. Miljøredegørelsen ligger også tilgængelig for alle medarbejdere på fabrikken samt elektronisk på hjemmesiden. For at sikre den bedst mulige motivation og dialog med vores eksterne og interne interessenter om den indsats, vi gør på miljøområdet, vil vi gerne opfordre alle til at komme med synspunkter og forslag til forbedringer af vores rapportering. Driftsforstyrrelser Aalborg Portlands håndtering af driftsforstyrrelser og uheld er beskrevet i procesledelsessystemet og i miljøgodkendelsens vilkår. Ved denne fremgangsmåde er det sikret, at alle relevante myndigheder bliver involveret ved løsning af driftsforstyrrelser og uheld, der kan medføre forurening af omgivelserne eller indebærer risiko for det. Antallet af støvudslip fra Aalborg Portland, der har medført henvendelser fra berørte parter, er steget fra 21 til 33, som hovedsageligt skyldes driftsforstyrrelser på ovn 87, hvor et elektrofilter har haft flere kortvarige udfald. Antal af udslip, der har medført henvendelser 2011 2012 2013 2014 2015 Støv 11 9 19 21 33 Støj 0 1 0 1 1 Limfjorden 1 0 2 1 1 Andet 0 0 0 1 0 Krav til leverandører Aalborg Portland arbejder systematisk med at forbedre kvalitet, miljø, energi, arbejdsmiljø og sikkerhed. Hvert år bliver strategiske leverandører indkaldt til et evalueringsmøde, hvor Aalborg Portland og den respektive leverandør evaluerer samarbejdet, herunder de ovennævnte områder. Samtidig gør Aalborg Portland det klart, at der lægges vægt på samarbejde med leverandører, der er miljø- og socialt bevidste. Aalborg Portland indgår i dialog med udvalgte leverandører som et led i at forbedre vores arbejde omkring kvalitet, miljø, energi, arbejdsmiljø og sikkerhed. På baggrund af opdaterede udvælgelseskriterier fastlægges hvert år hvilke leverandører, vi ønsker at indgå i nærmere dialog med. Relevante og specifikke spørgsmål defineres, og der arrangeres møder, som resulterer i specifikke handlingsplaner. I 2016 er der specielt fokus på leverandører af transportydelser samt leverandører af alternative brændsler. Aalborg Portlands transportør af cement i Danmark har investeret i nye lastbiler (trækkere), der er mere skånsomme over for miljøet. Derudover er der indkøbt større tankvogne, så der optimeres på antal tons per kørt kilometer, hvilket ligeledes er mere miljøvenligt. Aalborg Portland har i 2016 ansat en PhD-studerende, som i de kommende tre år vil forske i brugen af alternative bændsler. Arbejdet vil i 2016 fokusere på at finde de mest optimale alternative brændsler, der kan hjælpe med at reducere CO 2 mest muligt. 22

Miljøredegørelse 2015 Miljø og energi i fokus Råmaterialer Ved fremstilling af cement anvendes råmaterialer fra naturlige ressourcer, bl.a. kridt, sand og gips. For at begrænse påvirkningen af de naturlige forekomster er der i 2015 erstattet 11% med alternative råmaterialer, som udgør restprodukter og affald fra anden industri og samfund, og som dermed bliver nyttiggjort som en ressource. For næsten 40 år siden begyndte Aalborg Portland at bruge restproduktet flyveaske fra kraftværker. Siden er en række yderligere alternative råmaterialer taget ind i produktionen. Sand fra sejlrender Sandsugere holder sejlrender ved Hals Barre og i Limfjorden fri til skibspassage, hvilket er en samfundsinteresse, som cementfabrikken bidrager til løsningen af. Det oppumpede sand erstatter sand fra grusgrave og skal ikke klappes i Kattegat, hvorved det undgås at påvirke landskabelige interesser og det marine miljø. Cementfabrikkens placering ved Limfjorden giver samtidig en effektiv logistikløsning, hvor sandsugerskibe lægger til og pumper sandet i land i sættebassiner, hvor sandet afvandes. Afsvovlingsgips Ved fremstilling af cement tilsættes afsvovlingsgips fra rensning af SO 2 i røggasser. Afsvovlingsgips kommer fra egen og lokal produktion hos Nordjyllandsværket og erstatter udvinding af naturgips og anhydrit fra Marokko og Canada. Herved begrænses antallet af lange skibstransporter. Det lokale samarbejde mellem Aalborg Portland og Nordjyllandsværket er et godt eksempel på industriel symbiose. Vi leverer kridtslam til svovlrensning på kraftværket og modtager efterfølgende den producerede afsvovlingsgips. Der er udviklet en speciel vogn til transporten, hvorved en lastbil kan levere flydende kridtslam og have gips med retur til cementfabrikken. Herved er antallet af kørte ture halveret. Flyveaske Siden 1970 erne har Aalborg Portland nyttiggjort flyveaske, der fremkommer som et mineralprodukt ved el- og varmeproduktion på kulfyrede kraftværker. Ved fremstilling af cement erstatter flyveasken naturligt forekommende ler, der ellers skulle graves op af den danske undergrund. Papirslam Er et restprodukt fra fremstilling af genbrugspapir. Der har siden 2013 været en nedgang i forbruget af papirslam, da Dalum Papir er lukket i Maglemølle ved Næstved, hvor afsværtningen af returpapir foregik. Der forbruges fra det tilbageværende lager af papirslam hos Aalborg Portland. Jernoxid Er et restprodukt fra fremstilling af svovlsyre. Produktet udgør en nødvendig jernkilde til fremstilling af grå cement. Alternative råmaterialer tons 400.000 374.390 428.081 416.689 378.181 400.290 300.000 200.000 100.000 0 2011 2012 2013 2014 2015 Jernoxid 45.331 44.728 41.769 39.102 42.763 Papirslam 22.186 24.845 5.492 3.165 2.002 Afsvovlingsgips 52.853 55.022 58.680 53.490 56.961 Sand 43.489 81.311 79.980 64.314 75.410 Flyveaske 189.990 204.148 213.176 189.339 201.406 Andet 20.541 18.027 17.592 28.771 21.748 23

Energi For at fremstille cement kræves en forholdsvis stor mængde brændsel og elektricitet. Erstatning af fossilt brændsel, som kul og petcoke, med alternativt brændsel er et indsatsområde, som startede i begyndelsen af 1990 erne. I 2015 udgjorde forbrug af disse brændbare affaldsprodukter energimæssigt mere end 43% i den grå cementproduktion og næsten 5% i den hvide cementproduktion. Affald er energi Nyttiggørelse af affald bidrager til et ressourceeffektivt samfund, hvor værdifuldt affaldsbrændsel ikke går tabt i et deponi. I stedet nyttiggøres affaldet som en ressource ved at erstatte kul og petcoke ved cementfremstilling. Der opstår ikke reststoffer i form af slagger som ved forbrænding i et affaldsforbrændingsanlæg, da alle inputmaterialer indgår i cementkemien og i det færdige cementprodukt. Affaldsbrændsel medvirker endvidere til, at udledning af CO 2, NO X, SO 2 mv. i røggasserne reduceres, og indhold af biomasse nyttiggøres og er til gavn for den globale klimaindsats. Som eksempel regnes kød- og benmel fuldt ud CO 2 -neutralt, og i affald fra industrien udgør andelen af biomasse-kulstof typisk 30-40% ved erstatning af de fossile brændsler. Tørret spildevandsslam Fra Aalborg Kommunes rensningsanlæg modtages tørret spildevandsslam som CO 2 -neutralt biobrændsel til erstatning for fossilt kul og råmaterialer. Herved reduceres transport på motorvejen mellem Renseanlæg Øst i Aalborg og Nordtyskland fra 800 km til 8 km, efter at Aalborg Portland igen har opnået kontrakt på at aftage det tørrede spildevandsslam fra Aalborg Kommune. Brændselsforbrug og genvinding af varme I 2015 blev fabrikkens specifikke forbrug af brændselsenergi 2% mindre end i 2011, og uændret i forhold til 2014 som vist i grafen. Cementfabrikken genvinder spildvarme fra produktionen som fjernvarme til borgerne i Aalborg Kommune. I 2015 dækkede Aalborg Portlands spildvarme det årlige forbrug hos ca. 24.000 husstande. Forbrug af fossilt og alternativt brændsel GJ pr. ttce 7 6 5 4 4,57 5,50 4,26 5,03 4,05 5,02 4,36 5,37 5,37 4,06 3 2 1 0,93 0,77 0,97 1,01 1,31 0 2011 2012 2013 2014 2015 Fossilt brændsel Alternativt brændsel Samlet brændsel 24

Miljøredegørelse 2015 Miljø og energi i fokus Elektricitet El er en forudsætning for at kunne drive en cementfabriks anlæg. I 2015 er der anvendt 257.703 MWh. Elforbruget fordeler sig som vist i grafen. De største forbrugssteder er ovne og cementmølleri. Forbrug af elektricitet omfatter el til grundlast for anlæggene, og et variabelt elforbrug, der afhænger af størrelsen af produktion på hovedanlæg. I 2015 blev det relative elforbrug 1,4% mindre end i 2014 og 4,0% i forhold til 2011 ved gennemførte elbesparelser og ved højere og dermed mere effektiv produktion. Besparelse af energi Aalborg Portland har i mange år arbejdet vedvarende med at finde energibesparelser i cementfabrikkens el- og brændselsforbrug. De seneste års indsats med ekstra fokus på energieffektivisering i det eksisterende produktionsanlæg har bevirket, at der i perioden 2011 til 2015 er gennemført projekter, som sikrer en energibesparelse af elektricitet og brændsel på over 252 mio. kwh, der svarer til det årlige elforbrug i 63.000 husstande. Fordeling af el i 2015 på forbrugssteder MWh 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 9.062 Gravning i kridtgrav 30.196 115.325 95.256 Slemmeri Ovne Cementmølleri Pakkeri og havn 5.941 1.380 543 Værksted/ laboratorie Administration Elforbrug kwh pr. ttce Produktion ttce 155 1.766.561 1.818.293 1.825.146 1.819.341 1.902.072 2.000.000 150 1.600.000 145 141,1 1.200.000 140 137,4 136,0 135,5 800.000 135 132,5 130 400.000 125 0 2011 2012 2013 2014 2015 El kwh pr. ttce Produktion ttce 25