Rejsebrev. Et udvekslingsophold i Melbourne, Australien

Relaterede dokumenter
Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Julies rejsebrev fra Thailand

Rapport fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra Australien

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Annes rejsebrev fra Melbourne, Australien

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold

REJSEBREV FRA ENGLAND

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold

Evalueringsbrev. Trimester 1 Deakin University

Norge Stavanger. Modul 6 forår Rikke Juul Olsen. Camilla le Févre Simonsen. UCC Nordsjælland - Sygeplejerskeuddannelsen

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være.

Binta Diallo. Rejsebrev fra Malaga modul 11. Perioden: 27 januar til den 28 april Rejsebrev fra Malaga

Rejsebrev fra udvekslingsstudent i Australien

Rejsebrev fra udvekslingsophold i Bangkok Sygeplejerske studerende

Rejsebrev fra Edinburgh

Udveksling til: Málaga, Spanien Navn: Tine Hollendsted Hjem-institution: Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Holdnummer: Sep11B

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university

Camilla Wolf Olsen udveksling til Helsinki/Helsingfors i Finland i modul 11

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien efteråret 2014

Rapport fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejserapport. Navn: Katrine Winkler Sørensen. Rejsekammerat: Lone Kristensen. Hjem-institution: Viborg Sygeplejeskole

Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien, Sydney, Concord Hospital.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var meget tilfreds med mit ophold og kan varmt anbefale det til alle, der overvejer et semester i udlandet.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Vrije Universiteit Amsterdam.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Utrech University.

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev Udveksling i Thailand, modul 6

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rejsebrev fra udvekslingsophold. Udveksling til (land): Navn: Tlf. nr: Hjem-institution: Holdnummer: Værts-institution/Universitet:

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.

1. R E J S E B R E V

Periode: 2 Nov - 31 Jan 2010 Modul 6: Primær sektor Hospital: Lira referal Hospital Skrevet af: Anika Dahl og Eva Galbiati Må gerne udleveres til

Transkript:

Rejsebrev Et udvekslingsophold i Melbourne, Australien Louise Winther Larsen E-mail: louisewintherlarsen@gmail.com Hjem-institution: VIA University College Aarhus Hold: 11IID Værtsinstitution/Universitet: Deakin University Burwood Praktikplads/Hospital: The Alfred Hospital, Eastern Health, Monash Health Speciale: Modul 5 + 8 Udvekslingsperiode: Februar-juli 2013

Begrundelse for udveksling og valg af specifikt sted Jeg søgte om at studere et semester i udlandet af flere årsager. Jeg har altid elsket at rejse, og da jeg fik muligheden for at kombinere en rejse til Australien med mit studie, var jeg ikke tvivl om at jeg ville ansøge om udveksling. Jeg mener, at jeg som udvekslingsstuderende, ville få mulighed for at møde forskellige kulturer, udforske deres akademiske traditioner og opbygge nye internationale relationer. Australien er et multikulturelt land, som kunne give mig mulighed for at møde og arbejde med mennesker fra mange forskellige kulturer. Dette ville kunne bidrage til at give mig et bedre indblik i de mange forskellige måder sygeplejen kan modtages og udføres på. Samtidig ville rejsen kunne udfordre mig på et personligt plan både i forhold til at bo på den anden side af jorden, men også med hensyn til at studere, leve og skabe nye kontakter og netværk i et engelsktalende land. Jeg sigtede mod at studere i et engelsktalende land og dermed forbedre mine engelskkundskaber, og jeg så derfor dette som en kæmpe mulighed. Det, at semesteret var delt i to, og at jeg både fik mulighed for at studere teoretisk på Deakin University og praktisk på forskellige afdelinger, så jeg som utroligt optimalt i forhold til mit udvekslingsophold. På denne måde fik jeg mulighed for både at få indsigt i hvordan studielivet på et universitet og sundhedssystemet i Australien fungerer. Et udvekslingsophold sammensat på denne måde, ville kunne give mig anderledes udfordringer, som jeg ikke nødvendigvis ville støde på i Danmark. I mit senere job som sygeplejerske ønsker og håber jeg at kunne komme til at arbejde i udlandet og udforske faget gennem forskellige kulturer og arbejdsgange. Derfor fandt jeg det også ideelt for mig at tage et skridt i den retning og prøve at bo i udlandet og tilegne mig viden omkring et andet lands måde at studere og udføre sygeplejen på.

Forberedelse til udvekslingsopholdet Et udvekslingsophold kræver en del forberedelse. Det skal man ikke tage fejl af. Men det betaler sig! Der skal først og fremmest skrives en ansøgning medfølgende flere dokumenter, som skal godkendes af Deakin University, og så skal det sikres at man har et godt engelsk niveau. Jeg slap for at deltage i en engelsk-test, da mine karakterer fra gymnasiet var tilstrækkelige. Herefter går ræset i gang med at få styr på visumansøgning, vacciner, helbredsundersøgelse, røntgen, forsikringer, legatansøgninger, SU, straffeattest, bestilling af flybilletter osv. Man kan sagtens føle denne tid som meget stressende, og som en tid, hvor alting ramler ind i hinanden. Der er ingen tvivl om, at jeg var ret stresset i denne tid, da jeg samtidig med studiet gerne ville nå at tjene en del penge ind inden afrejse. Dette var også noget, jeg drøftede med udvekslingskoordinatorerne på skolen, da de netop advarede mig mod at køre mig selv ned inden mit udvekslingsophold. Man vil jo gerne være oplagt og klar, når man tager på den anden side af jorden og 1000 nye oplevelser ligger foran én. Så slå koldt vand i blodet forsøg at være lidt på forkant med diverse ting. Jeg planlagde det sådan at jeg den ene uge fokuserede på fx at få styr på at mine forsikringer og en anden uge fx fik bestilt flybilletterne. Det hjalp i hvert fald mig! Hvis I er flere fra Danmark, der tager afsted på samme tid, så sørg for at bruge hinanden i forberedelserne op til rejsen. Brug også gerne studerende som tidligere har været ude og rejse. Udvekslingskoordinatorerne kan helt sikker give jer oplysninger på studerende, som kan hjælpe jer med at afklare eventuelle spørgsmål. Vi har jo været meget af det igennem, og vi ved, hvilke problemstillinger I står overfor. I forhold til at bo i Australien, gjorde jeg ikke meget for at søge bolig inden afrejse. Deakin vil rigtig gerne hjælpe med at finde bolig til én off-campus, og de har også værelser on-campus, som er til rådighed. De boliger, som de er i stand til at hjælpe én med off-campus ligger meget tæt på skolen (Deakin ligger ca. 10-15 km fra Melbourne centrum). Det vil sige at man også ville komme til at bo langt fra centrum, og det var ikke et ønske jeg havde. Derfor valgte jeg selv at finde bolig. Jeg brugte 2-3 uger efter ankomst på at lede på nettet og få fremvist forskellige muligheder. Men det er jo rent op til én selv, hvad man foretrækker i situationen.

Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Det kræver ekstra energi at skulle planlægge udveksling og evt. omlægning af studiet, men det er det hele værd! Studie samt fagligt udbytte vil ikke være det samme ude som hjemme, men skal det nødvendigvis det? Oplev mens du er ude og søg for at skabe balance mellem studie og rejse i din hverdag. Beslutningen om at tage på udveksling viste sig at blive en af de bedste jeg længe har taget! Meget vigtigt i forberedelsesprocessen er også at man får lavet sig et budget, som kan hjælpe én til at få overblik over de udgifter, der er i forbindelse med et udvekslingsophold. Her er en skitse af mit budget inden afrejse. Specifikation af indtægter SU før skat: 33.972,00 Sum af indtægter 33.972,00 Specifikation af udgifter Flybilletter ind og ud af Australien: 13.000,00 Husleje 6 mdr.: 36.000,00

Studiebøger: 2.000,00 Vaccinationer: 3.000,00 Forsikring (Health Care): 2.000,00 Forsikringer i DK + rejseforsikring: 1.500,00 Mad etc. 6 mdr.: 22.000,00 Visum: 3.200,00 Helbredstjek + røntgen i DK: 2.500,00 Rejsekort til transport til og fra skole (Student Travel Card): 2.500,00 Sum af udgifter 87.700,00 Overskud/underskud i alt (DKK) -53.728.00

Fagligt udbytte Der er ingen tvivl om at man, når man tager på udveksling, ikke ender ud med samme faglige udbytte, som hvis man havde studeret tilsvarende herhjemme. Dermed ikke sagt at man ikke lærer lige så meget, som man gør derhjemme. Man lærer måske bare nogle andre ting på nogle andre områder. Så inden man tager afsted, er det utroligt vigtigt at gøre op med sig selv om det er det, man vil. Inden afrejse havde jeg et møde med en vejleder fra skolen, som hjalp mig med at opstille fokusområder (som var vigtige i den danske undervisning) ud fra læringsmålene på henholdsvis modul 5 og 8. Det var fokusområder, som jeg kunne starte med at kigge på inden afrejse og dermed komme lidt på forkant med, hvad der forventedes af mig fra skolen i Danmark. Samtidig har jeg kunne anvende dem efter min hjemkomst til at samle op på de forskellige moduler. Det kan også være en rigtig god idé at kigge læseplanerne igennem for at få indblik i de forskellige teorier, der gennemgås på modulerne. Det gav mig rigtig meget at bruge lidt tid sammen med en underviser fra netop de moduler, som jeg skulle ud på. Hun kunne ligesom give mig nogle pejlemærker for, hvad der var allermest vigtigt i forhold til de to moduler, således at det ikke blev for uoverskueligt for mig.

Måden at studere på i Australien er meget anderledes i forhold til, hvordan det er herhjemme. Der er selvfølgelig et studienet, som man hurtigt skal have sat sig ind i. Jo hurtigere man finder ud af det, jo hurtigere kan man komme i gang med forberedelse til de forskellige fag. Det er en jungle, men det hjalp mig rigtig meget at få det vist af en anden studerende fra Australien. Det er sådan at man bliver tilbudt en slags buddy, som ligesom skal hjælpe én igennem de praktiske ting gennem studiet og især ved studiestart. Det fungerede rigtig godt, og klart noget jeg vil anbefale at man takker ja til. På samme tid kommer man også i snak med nogle australiere, som er vant til at gå på skolen. Selve undervisningen er meget begrænset. Der er meget få kontakttimer, og man skal derfor holde sig selv meget i ørerene i forhold til at få læst og startet på sine opgaver i god tid. Der er forholdsvis mange individuelle opgaver på engelsk. Det var nok én af de største udfordringer for mig, da jeg på ingen måde er vant til at skrive på engelsk. Derimod blev det jo så også en af de største sejre gennem mit ophold. Studiebøgerne kan købes og sælges igen på skolen. Jeg havde henholdsvis fire ugers praktik i psykiatrien, én uge i hjemmeplejen og én uge på en operationsafdeling. Samlet set var alle ugerne gode og udbytterige. Nogle af ugerne var jeg dog placeret ret langt væk fra min egen adresse og brugte derfor utrolig lang tid på transporten frem og tilbage. Derfor er det vigtigt at man ret hurtigt henvender sig til sygeplejekontoret på Deakin for at komme i praktik så tæt på ens adresse, som muligt. Vejlederne på de forskellige steder, var alle rigtig søde og dygtige. Ingen af vejlederne havde på forhånd fået at vide at jeg var udvekslingsstuderende, så de synes alle at det var ret spændende og tog rigtig godt imod mig. I Australien skal man dog ikke forvente at man er så tæt på ens kliniske vejleder, som man er i Danmark. Der er meget færre vejledere i Australien, og de skal derfor hver især dække mange flere studerende. Det mærker man også til dagligt, da man langt fra ser de egentlige vejledere hver dag. Men som i Danmark følges man med forskellige sygeplejersker de forskellige dage, og det fungerer nu også meget fint. Min første praktik var i psykiatrien, hvor vi var i fire uger. Det føles som rigtig kort tid, men sammenlignet med de andre praktikker, som kun varede én uge hver, så kunne man alligevel godt nå at få opbygget nogle relationer til patienterne. Det var rigtig rart. Jeg var meget nervøs for den første praktik, både fordi det netop var i psykiatrien og fordi det var på engelsk. Men ligeså snart jeg lige var kommet ind i det, gik det meget nemmere. Man skal forberede sig på, at dagene er på 8,5 timer og at der ingen studiedage er. Derfor er det også en rigtig god idé at komme i gang med eventuelle afleveringer i god tid, for man er tappet for energi efter dagene i klinik.

Kulturelt udbytte Australien er et enormt multikulturelt land. Det mærker man med det samme. Man kommer til at arbejde sammen med mennesker fra hele verden, og det var noget af det, som jeg fandt allermest spændende ved lige præcis at studere i Australien. Befolkningen er meget laid back og no worries -kulturen er meget fremtræden. Begreberne havde jeg hørt inden jeg tog af sted, og blev helt sikkert bekræftet i, at det var karakteristisk for Melbourne. Især bydelen St. Kilda, hvor jeg boede, var en bydel for alle typer af mennesker, og det fandt jeg meget tiltrækkende. Modsat kunne den tilbagelænede holdning godt være en smule frustrerende, når der fra skolens side ikke var styr på tingene før i sidste øjeblik. Men det lærer man at acceptere med tiden. Og hvis ikke man gør, må man selv sørge for at følge op på de forskellige ting, man vil have ordnet. Sundhedskulturen i Australien Sundhedsvæsenet i Australien er på mange måder anderledes end det sundhedsvæsen, vi kender i Danmark. Systemet bærer præg af den lave skat, australierne betaler, og mange benytter sig derfor af privathospitaler. Dette gjorde sig også udslag i forhold til uligheden i samfundets sundhed.

Specielt synes jeg at det var utrolig spændende at lære om aboriginerne og deres kultur og sundhed. Problemstillingen omkring aboriginerne ringe sundhed blevet taget op i undervisningen, hvilket jeg synes var utroligt interessant. Det gav et godt historisk indblik i Australien som land indtil nu. Samtidig var det også interessant at sammenligne sygeplejekulturen i Australien med den sygeplejekultur, som vi kender i Danmark. Inden jeg tog af sted, havde jeg en forestilling om at Australien var langt fremme i udviklingen i sundhedsvæsenet. Det kom derfor bag på mig, at man stadig på mange afdelinger fx foretager al dokumentation i hånden, og ikke er gået over til elektroniske patientjournaler endnu. Det var et kæmpe papirarbejde, som tog meget tid fra den enkelte sygeplejerske. Samtidig fremstod de enkelte hospitaler for mig en anelse rodede i forhold til, hvordan man er vant til at have det i Danmark. En anden ting, som også var meget iøjefaldende for mig, var den minimale brug af sprit på de forskellige afdelinger. I Danmark er man vant til at bruge sprit rigtig mange gange i løbet af en dag, hvor man i Australien knap nok brugte det. En god ting ved at være studerende i udlandet er, at kolleger og patienter er utroligt nysgerrige i forhold til ens kultur og baggrund, og at folk samtidig ikke er blege for at fortælle om deres egen baggrund. Det giver rig mulighed for at lære af hinanden og blive klogere på de kulturelle forskelle der eksisterer i et land som Australien.

Social erfaring Mødet med studievejledere, undervisere, medstuderende, kolleger osv. var rigtig spændende men også udfordrende, synes jeg. Jeg elsker at møde nye mennesker, men sprogbarrieren gjorde at jeg hver gang jeg startede på noget nyt, havde kæmpe sommerfugle i maven. Det siger sig selv, at jo mere tid man tilbragte sammen med ikke-danskere, jo mere udviklede man sine engelske færdigheder og blev mere tryg i de forskellige relationer. Det var for mit vedkommende en grænse, som skulle overskrides, men også noget jeg er dybt taknemlig for at jeg kastede mig ud i. Generelt synes jeg, at man blev modtaget rigtig godt af både undervisere, medstuderende og kolleger, men man skal være forberedt på, at det sociale man har i ens klasse i Danmark langt fra er noget man oplever i Australien. Da universitetet er kæmpe stort, er der mulighed for at hver enkelt studerende kan sammensætte sine fag, som han/hun ønsker det. Dette samtidig med at man har meget få kontakttimer, gør at der ikke er særlig meget socialt i skolen. Man spiser ikke sammen i pauserne fordi folk har forskellige timer, og har heller ikke meget gruppearbejde i timerne. Dette var en kæmpe overraskelse for mig, og også noget som jeg fandt utrolig ærgerligt. Dette gjorde at man ikke havde så tæt kontakt til Australierne, som man havde til de internationale studerende. Til gengæld lærte man hurtigt en masse internationale at kende på introturen, hvilket var rigtigt rart. Rigtig god fornøjelse og held og lykke med beslutningen om at tage på udveksling! Med venlig hilsen Louise