Livsnyderrejse til Rom den 8. - 12. maj 2015



Relaterede dokumenter
Livsnyderrejse til Rom den september Tirsdag:

Livsnyderrejse til Rom den maj Fredag:

Livsnyderrejse til Rom den september Mandag:

Livsnyderrejse til Rom den 27. april 1. maj Mandag:

Livsnyderrejse til Rom d april 2010

Livsnyderrejse til Rom d april 2008

Livsnyderrejse til Sorrento d juni Mandag:

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

PUDS FORMEN OP...TÖLT I TOSCANA...!!

RISTORANTE SALVATORE

Vin, mad og velvære 9 dage blandt vinmarker i Piemonte

ITALIENSK INSPIRERET SMØRREBRØD

3.A s BARCELONA-TUR SEPTEMBER

Gourmet Pizza Fabio Alle Pizzaer er serveret med friske tomater og frisk basilikum

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Julemarkedstogt på Rhinen

UNIK JAGTREJSE. - begrænset antal pladser. VILDSVINEJAGT i ITALIEN ny variant

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Nytårstogt på de hollandske kanaler

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Tag med til Warszawa i efterårsferien Busrejse i perioden oktober 2014

Petanque-rejse til Bourgogne juni En aktiv petanquerejse med spil og fransk kultur

Tenerife Health & Training Camp

Altid fordelagtig. Tag med Klub Tidende til Oslo. Tag med på forårscruise med DFDS og Oslobåden

FIRMAREJSER I SPANIEN. arcelona. citytours

Rhinen - Rüdesheim. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

PINSETUR 2014 til Weingut Schauf fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni

Vejen til Rom Via Francigena

Løve s vinrejse til Italien

Sommer tur til Budapest

God appetit og på gensyn! Tøndervej Padborg Tlf

elkommen TIL CAFÉ KOLDINGHUS

Transkript:

Livsnyderrejse til Rom den 8. - 12. maj 2015.. Fredag: Flyafgang fra Danmark: Vi flyver direkte til Rom. Der er planmæssig afgang kl. 10,20 fra København. Deltagere med tilslutning fra f.eks. Ålborg og Århus får direkte besked om afrejse-tidspunkt fra Samson*Travel. Husk at mødetid i lufthavnen er mindst en time før afgang. Ankomst til Rom: Forventet ankomst til Roms lufthavn kl. 12,55 Efter at have fået bagagen udleveret beder vi om at man straks går gennem sikkerhedskontrollen og ud i ankomsthallen. Her mødes vi med Helge Kamp, der skal være guide på turen. Bustransport fra lufthavnen til hotel: Under busturen vil Helge Kamp fortælle løst og fast om Rom og orientere nærmere om programmet for de kommende dage. Det trykte program udleveres under busturen. Aftenprogram: Efter at have pakket ud, slappet lidt af efter rejsen og måske besøgt en af områdets små cafeer, mødes vi med Helge Kamp foran hotellet kl. 18,00 for at tage ud på en lille slentretur til Ristorante Terra di Siena. Terra di Siena betyder direkte oversat Siennas Land. Og med dette navn indikeres det at man servere mad fra det Toskanske køkken. Ristorante Terra di Siena drives da også af en charmerende og meget kvalitetsbevidst toskansk familie. Allerede ved det første spisested på rejsen er stilen lagt! Vi er jo også på Livsnyderrejse. Det skal der ikke herske tvivl om! Efter middagen går vi gennem det smukt oplyste Rom over Piazza Navona og Piazza Campo dei Fiori inden vi når tilbage til hotellet. Og mon ikke nogen falder for et besøg på en af cafeerne på vejen! Men husk, der venter store oplevelser næste dag og en tur der kræver energi.

Lørdag: Udflugt til Albanerbjergene med besøg i Frascati, Castel Gandolfo og vingården Casal Pilozzo. Vi mødes ved bussen kl. 9,00 for at begive os til Castelli Romani som dette dejlige grønne område i Albanerbjergene kaldes. Castelli Romani kommer af (Castelli = Borge, Romani = Romerske), da de små byer, som ligger drysset ud over landskabet, i middelalderen alle var beskyttede af fæstninger og borge, ejet af den tids dominerende adelsfamilier. Disse borge er der ikke meget tilbage af i dag, til gengæld er de små bjergbyer nu berømte for deres hvidvinsproduktion og hyggelige atmosfære. Om formiddagen gøres der stop i den berømte vinby Frascati, med tid til at besøge det lokale marked eller måske indtage et fristende glas hvidvin på en af byens mange rustikke vinbarer. Derefter kører vi videre til lunch på vingården Casal Pilozzo. Casal Pilozzo er et typisk italiensk landsted 2 km udenfor Frascati. Her produceres de finere eksportvine og bordvin, der sælges i regionen Lazio. Ved ankomst til landstedet er der mulighed for en lille spadseretur langs stokkene på stedets uendelige vinmarker. Der er ligeledes adgang til vinkælderen, hvor der også er salg af Casal Pilozzos mange flotte vine. I vingårdens hovedbygning fra 1700-tallet, findes der en smuk, rustik sal med bjælkeloft og gamle terrakotta-gulve, hvor der serveres en dejlig, let frokost med stor tilhørende vinmenu. Fantastisk godt lokalt landkøkken, hvor alle herlighederne tilberedes med husets egen olivenolie og ledsages af vin fra gårdens egen produktion. Om eftermiddagen slår vi mave i den smukke by Castel Gandolfo med pavens sommerresidens. Pavepaladset er beliggende med fantastisk panoramaudsigt over vulkansøen Lago Albano.

Søndag: Slentretur i det spændende Testaccio-kvarter med indlagt frokost i det store madmekka Eataly. Vi mødes med Helge Kamp ved bussen kl. 9,00 for at begive os på en unik tur ud til bydelen Testaccio. På turen besøger vi blandt andet Porta San Paolo, den ikke katolske kirkegård og Caracallas Termer. Under turen gør vi til frokost holdt ved Eataly, der er et sandt mekka for italiensk mad. Eataly er en kæmpe bygning i 3 etager, der byder på lækkerier og specialiteter fra hele støvlelandet. Aftenprogram: Vi mødes foran hotellet kl. 19,00 for at begive os til endnu en stor spiseoplevelse. Denne gang gælder et besøg på intet mindre end Ristorante Abruzzi. Dette er og bliver et suverænt spisested i særdeles charmerende omgivelser og det er da også en af Helge Kamp s favoritter. Her skal vi blandt mange vidunderlige retter opleve verdens bedste Carbonara. Efter middagen venter atter det smukt oplyste Rom.

Mandag: Slentretur og frokost i madhulen i Trastevere. Vi mødes ved hotellet kl. 11,00 for at begive os ud på en lille vidunderlig slentretur, der fører os gennem den jødiske ghetto, over Tiberøen til Trastevere, der af mange betegnes som den mest ærkeromerske del af byen. Madhulen i Trastevere. En livsnyderrejse skal naturligvis afsluttes med maner, så derfor gøres der på turen gennem Trastevere holdt ved et af Helge Kamps absolut største favoritspisesteder i Rom, Ristorante Alle Fratte di Trastevere. Tirsdag: Afrejse fra Rom. Vi mødes ved bussen kl. 11,00 for at tage til lufthavnen. Da flyet afgår kl. 13,40 og da der kan være voldsom trafik på dette tidspunkt af dagen, er det vigtigt at alle møder op til tiden. Forventet ankomst til Kastrup kl. 16,10 Denne rejse er arrangeret af Helge Kamp i samarbejde med: 004540144617

Spisesteder på Livsnyderrejsen. Ristorante Terra di Siena I nostri salumi: e i crostini di fegato, funghi e lardo di Cinta Senese Flot udvalg af husets forskellige pølser, svampe, leverpatè og fantastisk toskansk bacon Tagliata di manzo con rucola pomodorini e scaglie di parmigiano Oksekød med rucola salat med cherrytomater og parmisanflager Pappardelle al sugo di cinghiale Pasta med lækker vildsvine salsa Dolce Castagnaccio col vin santo Hjemmelavet kage med dessertvin Vino rosso e bianco della cantina Carlo Gentili Rødvin og hvidvin fra Carlo Gentili (Pris inkl. drikkevarer pr. person 75 euro) Vingården Casal Pilozzo Når vi har beset vinmarkerne og de smukke vinkældre på gården serveres der en let frokost. Frokosten består af et antipastabord med forskellige lokale specialiteter. Der serveres også forskellige oste og så venter den fantastiske marmelade Donna Pina Casal Pilozzo Ved vinsmagningen skal vi stifte bekendtskab med: Hvidvin 2 forskellige; en ung vin og en forædlet vin Rødvin 2 forskellige; en ung og en forædlet vin Dessertvinen Passione Vingårdens grappa Integra Casal Pilozzo Endelig bliver vi også præsenteret for stedets flotte olivenolie (Pris pr. person 85,- euro inkl. busturen til Albanerbjergene) Ristorante Abruzzi Antipasto Abruzzi Appetitvækkere med grillede grøntsager og lokale charcuterivarer Rigatoni alle carbonara (uno per due) Stedets helt uovertrufne specialitet i let anretning. Scaloppina con funghi porcini Kalveschnitzel med Karl Johan svampe. Patate arrosto Disse helt vidunderlige kartofler serveres som tilbehør Bevande della casa ( ½ vino rosso/bianco + aqua) Til middagen serveres ½ fl. rød- eller hvidvin efter valg og mineralvand (Pris inkl. drikkevarer pr. person 62 euro) Ristorante Alle Fratte di Trastevere Bruschetta Typisk romersk forret med ristet brød Spaghetti Bolognese (uno per due) Lille pastaret med kødsovs (den ægte) Saltimbocca alla Romana con patate al forno Kalveschnitzel med skinke og salvie med ovnbagte kartofler Café / Cappuccino Kaffe efter eget valg Bevande della casa Til middagen serveres rød eller hvidvin efter valg og mineralvand (Pris pr. person 68,- euro)

Seværdigheder på rejsen med entre: Caracallas termer Entre og bus udgør 16 euro. Der betales ikke entre til den ikke katolske kirkegård, men de forventer en gave på omkring 3 euro, som betales direkte. Bustur til Albanerbjergene Busudflugten til Frascati og Castel Gandolfo er inkluderet i prisen for middagen på vingården Casal Pilozzo. Med kendskab til den romerske levevis må vi naturligvis tage forbehold for små ændringer i programmet.