12. december 2003 J.nr.: 74110-0017 Redegørelse vedrørende energikonsulenternes anbefalinger i pensionistordningen samt energimærkning af små ejendomme Økonomi- og erhvervsministeren har i forbindelse med besvarelse af spørgsmål nr. 136 og 137 (Alm. del bilag 508) stillet af Det Energipolitiske Udvalg oplyst udvalget om, at han har bedt Energistyrelsen udarbejde en redegørelse om energikonsulenters anbefalinger i tilskudsordningen vedrørende energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, også kaldet pensionistordningen. Økonomi- og erhvervsministeren har således bedt Energistyrelsen om at redegøre for energikonsulenternes anbefalinger i pensionistordningen samt redegøre for, hvilke initiativer der er igangsat for at sikre kvaliteten af og kontrollen med energikonsulenternes anbefalinger. Samtidig redegøres for energikonsulenternes arbejde i forbindelse med energimærkning af små ejendomme, da de samme energikonsulenter udarbejder energimærker og energiplaner i den ordning, og det vurderes, om de problemer, der er i pensionistordningen, også findes i ordningen om energimærkning af små ejendomme. Sammenfatning Pensionistordningen Ordningen vedrørende statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger har fungeret siden april 1993. Det er en betingelse for at opnå tilskud, at boligen er beboet af en pensionist, som modtager varmetillæg efter lov om social pension. Der ydes tilskud til energibesparende foranstaltninger som bl.a. efterisolering, montering af forsatsruder, udskiftning af opvarmningssystem og vinduer. For nogle af foranstaltningerne som f.eks. udskiftning af vinduer er det en betingelse for at opnå tilskud, at foranstaltningen er anbefalet af en godkendt energikonsulent (Liste 1, punkt 8, anbefaling).
2/18 Energistyrelsen modtog i januar 2003 rapporten Pensionistordning Liste 1 5 og 8: Kontrol med energikonsulenters behandling af vinduessager, som er udarbejdet for Energistyrelsen af Raadvad Centeret i samarbejde med DTU. I rapporten rejses kritik af energikonsulenternes anbefalinger af udskiftning af vinduer, som udarbejdes i forbindelse med opnåelse af tilskud hertil i tilskudsordningen vedrørende energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger. Kritikken er specielt rettet mod fejl i energikonsulenternes beregningsforudsætninger. Energistyrelsen har fremsendt rapporten til Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme og pålagt registreringsudvalget at foretage opstramninger af både retningslinier for udarbejdelse af Liste 1, punkt 8, anbefalinger og kvalitetskontrol med disse. Registreringsudvalget har igangsat forskellige tiltag for at sikre kvaliteten af og kontrollen med energikonsulenternes arbejde. Herunder er der strammet op på reglerne for energikonsulenternes anbefalinger om energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, igangsat øget kvalitetssikring af disse anbefalinger og igangsat undersøgelser for at kontrollere, om disse tiltag er tilstrækkelige til at sikre kvaliteten af anbefalingerne. Derudover pålagde Energistyrelsen registreringsudvalget at vurdere, om de observerede fejl i anbefalingerne skulle have konsekvenser for de involverede energikonsulenter. Registreringsudvalget har oplyst, at der fortsat behandles konkrete sager med henblik på at give advarsler eller inddrage godkendelsen for nogle af de energikonsulenter, der har udarbejdet disse Liste 1, punkt 8, anbefalinger. Energistyrelsen vurderer, at de igangsatte initiativer vil sikre den nødvendige kvalitet og kontrol af anbefalingerne under pensionistordningen. Energistyrelsen vil løbende følge op på kvaliteten af både anbefalinger under pensionistordningen og energimærkning af små ejendomme. By og Byg har for Energistyrelsen udarbejdet en rapport om beregningsforudsætninger ved udskiftning af vinduer. I rapporten konkluderes, at der er behov for mere klare retningslinier for energikonsulenterne og ensartede forudsætninger, når de skal beregne energibesparelsen ved vinduesudskiftninger. Derudover giver By og Bygs rapport forskellige anbefalinger til at forbedre det tekniske grundlag for energikonsulenternes anbefalinger. By og Byg vurderer umiddelbart, at det generelt kan betale sig at udskifte eller forbedre et 1-lags vindue til et vindue med 2 lag glas, uanset om det er den gamle 5. udgave af den danske standard for varmetabsberegning,
3/18 DS 418, eller den nye 6. udgave, der benyttes til beregninger. Om man udskifter eller forbedrer vinduer, bør bl.a. afhænge af vinduets tilstand og beboernes ønsker. Når man udskifter eller forbedrer vinduer, vil det være rentabelt at anvende enten lavenergivinduer eller forsatsrammer med energiglas. Energimæssigt vil de to løsninger være ligeværdige. Det bemærkes, at det i pensionistordningen er den tilskudsberettigede ansøger, som selv afgør, hvilke energibesparende foranstaltninger vedkommende ønsker at søge tilskud til. Der stilles alene krav om, at foranstaltningen skal være rentabel, ikke at ansøger kun må vælge den mest rentable løsning. Opsætning af forsatsvinduer eller forsatsruder kan gennemføres uden medvirken af energikonsulent. Det må derfor antages, at pensionister, der har søgt om nye vinduer under Liste 1, punkt 8, har fravalgt denne løsning. Samlet set vurderes energikonsulenternes anbefalinger af vinduesudskiftninger med 1 lag glas generelt at være fornuftige på trods af de fejl, der er begået af nogle af konsulenterne. I forslag til Finanslov for 2004 er der ikke afsat nogen bevilling til pensionistordningen i 2004. Energimærkning af små ejendomme I ordningen om energimærkning af små ejendomme udarbejdes energimærker og energiplaner for små ejendomme i forbindelse med salg. Disse udarbejdes af de samme energikonsulenter, som udarbejder Liste 1, punkt 8, anbefalinger i pensionistordningen. Set i lyset af de konstaterede problemer i pensionistordningen har Energistyrelsen overvejet behovet for yderligere at sikre kvaliteten og øge kontrollen med energimærkningsordningen for små bygninger, hvor energimærkningen gennemføres af de samme konsulenter. Energistyrelsen har derfor bedt Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme om at sætte øget fokus på kvalitetssikringen af energimærkning af små ejendomme. Når den samlede vurdering af kvalitetssikringen i 2003 foreligger, vil Energistyrelsen vurdere, om de igangsatte initiativer er tilstrækkelige, eller om der skal foretages yderligere opstramninger. Det vil herunder blive vurderet, om eventuelle forbedringer skal gennemføres som selvstændige initiativer, eller om det skal ske i forbindelse med implementering af et nyt EU direktiv (2002/91/EF) om bygningers energimæssige ydeevne.
4/18 Pensionistordningen Ordningen vedrørende statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger har fungeret siden 1. april 1993. Lovgrundlag Reglerne om tilskudsordningen er fastsat i: Lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, som ændret ved lov nr. 128 af 25. februar 1998 1 og lov nr. 1087 af 13. december 2000 6. Bekendtgørelse nr. 234 af 23. april 1998 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger. Tilskudsordningen Der kan under tilskudsordningen ydes tilskud til at gennemføre energibesparende foranstaltninger i boliger, der er beboet af pensionister, som modtager varmetillæg efter lov om social pension. Tilskud ydes som udgangspunkt til ejere af tilskudsberettigede boliger, men kan også for enkelte foranstaltningers vedkommende ydes til lejere og andelshavere. Der ydes tilskud til følgende energibesparende foranstaltninger vedrørende rumopvarmning og varmt brugsvand: Foranstaltninger anbefalet som besparelsesforslag af en energikonsulent i en energiplan for ejendommen, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger og bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger. Foranstaltninger anført på pensionistordningens positivlister over tilskudsberettigede energibesparende foranstaltninger, Liste 1 (punkt 1-7) og Liste 2. Begge disse positivlister er medtaget som bilag til tilskudsordningens bekendtgørelse. Foranstaltningerne på de to positivlister er arbejder, der typisk er rentable, og som der derfor kan søges tilskud til uden medvirken af energikonsulent. Lejere og andelshavere kan kun søge tilskud efter Liste 2. I små ejendomme (under 1.500 m 2 ) er der endvidere mulighed for at søge tilskud til andre energibesparende foranstaltninger end dem, der er direkte anført på pensionistordningens positivlister, men kun hvis foranstaltningen er anbefalet som rentabel af en energikonsulent, som er godkendt til at udføre energimærkning af små ejendomme, jf. bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger. Bestemmelserne om energikonsulenternes adgang til anbefaling af andre energibesparende foranstaltninger findes i Liste 1, punkt 8, som et supplement til positivlistens opregning af tilskudsberettigede foranstaltninger. Ener-
5/18 gikonsulentens anbefalinger efter disse regler omtales normalt som Liste 1, punkt 8, anbefalinger. De tilskudsberettigede energibesparende foranstaltninger, som er opført på positivlisterne som umiddelbart rentable (Liste 1, punkt 1-7, og Liste 2), er f.eks. isolering af tage/lofter, gulve, ydervægge samt af uisolerede varmtvandsbeholdere, centralvarmekedler og varmerør, tætningslister, tætning af utætte fuger og samlinger, forsatsruder på vinduer med 1 lag glas, radiatortermostatventiler samt automatik til natsænkning. Typiske eksempler på foranstaltninger, som kræver en liste 1, punkt 8, anbefaling fra en godkendt energikonsulent, er udskiftning af vinduer, forbedring eller udskiftning af opvarmningsanlæg eller efterisolering af massive mure og flade tagkonstruktioner. I en Liste 1, punkt 8, anbefaling må energikonsulenten kun anbefale foranstaltninger, der skønnes at have en rimelig energibesparende effekt set i forhold til investering og forventet levetid. Ved vurderingen skal der samtidig tages hensyn til bygningens konstruktion, alder, udseende og anvendelse samt områdets varmeforsyningsforhold. De anbefalede foranstaltninger skal være omfattet af de retningslinier, der er udsendt til energikonsulenterne for udarbejdelse af energiplaner i små ejendomme, jf. bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger, samt øvrige retningslinier for udarbejdelse af anbefalinger af energibesparende foranstaltninger, der er udsendt af Energistyrelsen eller Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme. Anbefalingen skal foretages på et særligt skema. Tilskud ydes med 50 % af de godkendte tilskudsberettigede udgifter. De samlede tilskud pr. bolig kan i alt højst udgøre 25.000 kr. Det er den tilskudsberettigede ansøger selv, som afgør, hvilke foranstaltninger vedkommende ønsker at søge tilskud til. Der stilles alene krav om, at foranstaltningen skal være rentabel, ikke at ansøger kun må vælge den mest rentable løsning. Der er fra 1993 2003 i alt ydet ca. 550 mio. kr. i tilskud til ca. 43.000 sager under pensionistordningen. Fordelingen på de enkelte år fremgår af nedenstående tabel. År 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Total Tilskud i mio. kr. 14,1 45,8 39,2 47,9 65,9 69 60,3 66,5 56 41,4 44,3 550,4 Sagsantal 2.021 5.638 5.519 2.659 4.663 3.791 4.698 4.421 3.906 2.972 3.150 43.438 Tal for 2003 er estimeret. Tilskud til udskiftning af vinduer givet på grundlag af Liste 1, punkt 8, anbefalinger skønnes at udgøre i alt ca. 130 mio. kr.
6/18 Pensionistordningen administreres af kommunerne, som træffer endelig afgørelse om ydelse af tilskud, herunder om arbejde er tilskudsberettiget eller ej. Baggrunden for tilskudsordningen Lovforslaget om tilskudsordningen var indeholdt i aftale om finanslov 1993 og beskæftigelsesfremmende initiativer m.v. Tilskudsordningen blev målrettet mod den del af boligmassen, som bebos af pensionister, der modtager varmetillæg efter lov om social pension. Af bemærkningerne til loven fremgik, at en udredning inden ordningens etablering havde vist, at der er en række barrierer for at gennemføre energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, samtidig med at målgruppen bor i den ældre del af boligmassen, der bruger mere varme end landsgennemsnittet. I lovbemærkningerne blev endvidere peget på en række positive effekter af tilskudsordningen: Faldende energiforbrug, hvilket har klare miljøfordele. Stigende beskæftigelse i byggesektoren. Pensionisternes boliger vil blive komfortmæssigt forbedrede, og derved forbedres mulighederne for en forlænget forbliven i egen bolig. Pensionisternes egen andel af varmeudgiften ville blive reduceret. Herudover blev der peget på, at gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger ofte kan medføre en reduktion i udgifterne til varmetillæg, idet pensionisternes varmeudgifter mindskes. Tilskudsordningen omfattede de første år kun boliger i bygninger, der var opført før eller havde fået byggetilladelse inden 1. februar 1979, hvor en væsentlig skærpelse af de energimæssige krav i Bygningsreglementet var trådt i kraft. Tilskudsordningen skulle dermed medvirke til, at de omfattede bygninger fra før 1. februar 1979 kunne bringes op på niveau med de dagældende bygningsreglementskrav. Reglerne om varmesyn og varmesynsrapporter i lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger var oprindelig udgangspunktet for energikonsulenternes vurdering af anbefalede foranstaltninger i pensionistordningen. Varmesynslovens regler omfattede ligesom pensionistordningen kun bygninger, som var opført før eller som havde fået byggetilladelse inden 1. februar 1979. Reglerne om varmesyn blev imidlertid pr. 1. januar 1997 afløst af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, der indeholder reglerne for bygningers energimærkning og energiplaner, og som omfatter alle bygninger uanset opførelsestidspunkt.
7/18 Som følge af de nye regler om energimærkning m.v. i bygninger, der også omfatter reglerne om godkendelse som energikonsulent, blev reglerne om pensionistordningen ændret pr. 1. maj 1998 til at omfatte alle boliger uanset opførelsestidspunkt, fordi det ikke længere forekom hensigtsmæssigt at lade energikonsulenterne skelne mellem, om en anbefalet rentabel foranstaltning vedrørte en bygning opført før eller efter 1. februar 1979. Tilskud til foranstaltninger anbefalet af en energikonsulent Som beskrevet ovenfor er det for visse energibesparelsesprojekter en betingelse for tilskud under pensionistordningen, at en godkendt energikonsulent anbefaler de pågældende energibesparende foranstaltninger i en Liste 1, punkt 8, anbefaling. Reglerne om Liste 1, punkt 8, anbefalinger er fastsat med henblik på at gøre sagsbehandlingen enkel i kommunerne. Kommunen skal derfor som udgangspunkt blot kontrollere, at anbefalingen er udfyldt i henhold til reglerne, og at det er det samme arbejde, der er beskrevet i anbefalingen, som der søges om tilsagn til og efterfølgende udbetaling af tilskud på. Hvis kommunen vurderer, at der er fejl ved anbefalingen eller finder anbefalingen urealistisk eller tvivlsom, kan kommunen anmode om yderligere oplysninger fra energikonsulenten, eller kommunen kan vælge at tilsidesætte energikonsulentens anbefaling og meddele afslag. Der har ikke i de hidtidige retningslinier for energikonsulenternes udarbejdelse af Liste 1, punkt 8, anbefalinger været krav om, at energikonsulentens beregninger af en foranstaltnings rentabilitet skulle anføres på anbefalingsskemaet, som ansøgeren anvender som dokumentation for, at det pågældende arbejde er tilskudsberettiget. Energikonsulenten skulle blot efterfølgende kunne dokumentere foranstaltningens rentabilitet, f.eks. hvis kommunen anmoder om yderligere oplysninger. Energikonsulenterne skal indsende kopi af Liste 1, punkt 8, anbefalingsskemaer til Sekretariatet for Energimærkning af Små Ejendomme. De energikonsulenter, som er godkendt til at udarbejde anbefalinger efter Liste 1, punkt 8, er de samme energikonsulenter, der er godkendt til at udarbejde energimærker for små ejendomme, som husejere er forpligtet til at få udarbejdet i forbindelse med hussalg. Ved Liste 1, punkt 8, anbefalingerne skal energikonsulenterne generelt følge de samme retningslinier, som gælder for energiplanerne ved energimærkning af små ejendomme. For at reducere omkostningerne for pensionisterne til udarbejdelse af en anbefaling var det oprindeligt fastsat, at det ikke var nødvendigt for energikonsulenten at registrere hele bygningen for at anbefale en forbedring af en enkelt bygningsdel eller en ændring af varmeanlægget. Energikonsulenterne har derfor frem til maj 2003 haft mulighed for i et vist omfang at anvende erfaringsværdier eller forsimplede beregningsmetoder.
8/18 Da Liste 1, punkt 8, anbefalingerne i pensionistordningen, som ovenfor beskrevet, er tæt knyttet sammen med reglerne i ordningen om energimærkning af små ejendomme, beskrives nedenfor reglerne for denne ordning. Energimærkning af små ejendomme Ordningen om energimærkning af små ejendomme blev indført den 1. januar 1997. Denne ordning afløste den tidligere ordning om varmesyn af bygninger, som var opført før eller som havde fået byggetilladelse inden 1. januar 1979. Der udarbejdes årligt omkring 40.000 energimærkninger af små ejendomme. Lovgrundlag De nugældende regler for energimærkning af små ejendomme er fastsat i: Lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, som ændret ved lov nr. 450 af 31. maj 2000 24. Bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002 om energimærkning m.v. i bygninger. Bekendtgørelse nr. 718 af 14. september 1999 om honorarer og ansvarsforsikring for energimærkning af bygninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 323 af 10. maj 2001. Energimærkning ved salg af små ejendomme Små ejendomme, der anvendes til beboelse, handel og service samt offentlige bygninger, skal energimærkes i forbindelse med salg af ejendommen. Små ejendomme er ejendomme, hvor det samlede etageareal er under 1.500 m². Ved energimærkningen skal der udarbejdes et energimærke for ejendommen. Ved energimærkningen skal energiforbruget beregnes på en standardiseret måde, og dette energiforbrug skal sammenlignes med andre ejendomme med tilsvarende anvendelse. Ved energimærkningen skal der desuden udarbejdes en energiplan, der informerer om mulighederne for at gennemføre energi- og vandbesparelser i ejendommen. Energimærkningen skal gennemføres af en godkendt energikonsulent, og den må ikke være mere end 3 år gammel, når ejendommen sælges. Energikonsulenterne For at kunne godkendes som energikonsulent skal ansøgeren have en grunduddannelse som civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør,
9/18 cand.arch., bygningskonstruktør med uddannelse efter 1. januar 1967 eller anden tilsvarende dansk eller udenlandsk anerkendt uddannelse. Ansøgeren skal desuden have mindst 5 års dokumenteret erhvervserfaring med relevant byggeteknisk rådgivning eller kombineret byggeteknisk og energimæssig rådgivning indenfor de seneste 10 år. Ansøgeren skal desuden gennemføre et adgangskursus og bestå en adgangsprøve med et tilfredsstillende resultat. Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme Opgaven med at godkende og uddanne energikonsulenter er henlagt til Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme. Dette udvalg består af repræsentanter for forbrugere, ejendomsmæglere, konsulenter, erhvervsinteresser, forsyningsselskaber og særlig fagkundskab. Registreringsudvalget har tilknyttet et sekretariat, Sekretariatet for Energimærkning af Små Ejendomme, og en sekretær for registreringsudvalget. Registreringsudvalget varetager også kvalitetssikring af de gennemførte energimærkninger. Dette arbejde foregår efter en kvalitetssikringsplan, hvor der laves indberetning og kontrol af energimærker, og hvor der udtages stikprøver af energimærkningen til kontrol ved ny energimærkning af bygningen foretaget af en anden energikonsulent. Registreringsudvalget behandler også klager over fejl i energimærkningen og vurderer, om energikonsulenterne har begået fejl. Når registreringsudvalget bliver opmærksom på, at en energikonsulent har udarbejdet energimærkninger med fejl, enten i den rutinemæssige kontrol eller i forbindelse med klager, kan registreringsudvalget give energikonsulenten en irettesættelse, en advarsel eller inddraget energikonsulentens godkendelse som energikonsulent. Registreringsudvalget fører også tilsyn med energikonsulenternes Liste 1, punkt 8, anbefalinger, og registreringsudvalget har sammen sanktionsmuligheder overfor energikonsulenterne i forbindelse med registrering af fejl ved anbefalingerne som ovenfor nævnt. Raadvad Centerets rapport om energikonsulenternes anbefalinger af vinduer Energistyrelsen fik i efteråret 2002 gennemført en undersøgelse af energikonsulenternes Liste 1, punkt 8, anbefalinger af energirigtige vinduer i pensionistordningen. Baggrunden for undersøgelsen var, at Energistyrelsen ønskede en vurdering af, om de nuværende regler kunne ændres, så der opnås større energimæssig effekt af disse anbefalinger. Ved beregning af energibesparelser, som følger af udskiftning af vinduer, anvendes
10/18 begrebet U-værdi, som er en værdi for vinduets isoleringsevne. En lav U- værdi betyder, at varmetabet gennem vinduet er lavt, og at vinduet dermed isolerer godt, mens en høj værdi betyder, at varmetabet gennem vinduet er højt. Raadvad Centeret gennemførte undersøgelsen i samarbejde med DTU i perioden september - december 2002. Energistyrelsen modtog den endelige rapport af undersøgelsen i januar 2003. Rapporten bygger på følgende materiale: Gennemgang af omkring 500 Liste 1, punkt 8, anbefalinger, som energikonsulenterne har indsendt til Sekretariatet for Energimærkning af Små Ejendomme i 2002. Ud af de 500 anbefalinger er godt 200 skemaer gennemgået, hvoraf 147 omhandler tilskud til udskiftning af vinduer. De øvrige 300 anbefalinger er behandlet ud fra et regneark over anbefalingerne, der indeholder nogle hovedoplysninger fra skemaerne. Alle disse 300 anbefalinger omhandler tilskud til udskiftning af vinduer. Besigtigelse af 13 udvalgte sager. Undersøgelsens resultater: Gennemgang af 147 anbefalinger omhandlende vinduer med henblik på at vurdere, om beregninger af energibesparelse er korrekte: 85 af anbefalingerne indeholder ikke tilstrækkelig dokumentation til, at Raadvad Centeret kan vurdere, om beregningerne er korrekte. For 57 af anbefalingerne vurderer Raadvad Centeret, at anbefalingerne indeholder fejl i beregningsgrundlaget og misforståelser vedrørende vinduers energimæssige egenskaber. Raadvad Centeret vurderer dog, at ca. 15 af disse anbefalinger måske alligevel ville kunne godtages, men dette vil kræve bedre kendskab til de enkelte sager. I 5 anbefalinger vurderer Raadvad Centeret, at oplysningerne er tilstrækkelige til at konkludere, at beregningerne er korrekte. Screening af 300 anbefalinger ud fra et regneark med henblik på at vurdere energibesparelsen ved vinduesudskiftningerne: I 87 af anbefalingerne oplyses U-værdier for vinduer før udskiftning i anbefalingen. For 29 af disse sager ligger værdien før udskiftning i intervallet 2,9 3,0. Raadvad Centeret konkluderer, at disse må omhandle termoruder eller koblede vinduer. I 28 sager ligger U-værdierne i intervallet 5,9 6,5, som Raadvad Centeret vurderer til at være 1-lags ruder. Raadvad Centeret henviser til, at ifølge Registreringsudvalgets vejledningsmateriale for energikonsulenterne bør der til beregninger af energibesparelse benyttes U-værdier på 2,7 for termovinduer med 30 % træandel og 5,1 for 1-lags vinduer ved 20 % træandel. I 136 af de gennemgåede anbefalinger anvendes for vinduer efter udskiftning U-værdier i intervallet 1,1 1,4. Raadvad Centret konkluderer, at
11/18 disse U-værdier kun kan gælde ruder, da nye vinduer med energiruder har højere U-værdi end de angivne værdier. Besigtigelse af 13 udvalgte sager: Raadvad Centeret udvalgte 13 sager på Fyn og i Trekantsområdet til besigtigelse. 5 af disse sager vedrører anbefalinger udarbejdet af den samme energikonsulent. Raadvad Centeret har på grundlag af besigtigelsen foretaget beregning af dels energibesparelse som følge af udskiftningen, dels en alternativ løsning med montering af forsatsruder. Raadvad Centeret har dels benyttet vejledningsmateriale fra energikonsulenternes håndbog og dels oplysninger om vinduers U-værdier fra Kernevinduets hjemmeside. Resultaterne af beregningerne med de ovenstående data viser ifølge Raadvad Centeret, at rentabiliteten for de løsninger, der er ydet tilskud til, i 4 tilfælde er lavere end i de anbefalinger, som energikonsulenterne har udarbejdet. De alternative løsninger med montering af forsatsruder i stedet ville have medført en bedre rentabilitet. Rapportens samlede konklusion: Raadvad Centeret vurderer, at energikonsulenterne typisk angiver U- værdier for ruder i stedet for U-værdier for hele vinduer i anbefalingerne. Derudover vurderer Raadvad Centeret, at besparelsen på grund af reduceret ventilation gennem vinduerne ved udskiftning er overvurderet. Såfremt disse værdier benyttes til beregning af den energibesparelse, som følger af udskiftningen, giver beregningen en større energibesparelse, end der kan opnås ved vinduesudskiftningen. Raadvad Centeret påpeger, at visse energikonsulenter bruger for høje levetider for vinduesudskiftninger (over 20 år). Raadvad Centerets vurdering er, at kun få anbefalinger dokumenterer, at beregningerne af energibesparelser er korrekte. Det konstateres i rapporten, at i alle de undersøgte sager om vinduesudskiftning er der blevet opsat energiruder, som er de mest energieffektive ruder. Raadvad Centerets vurdering er, at 95 % af vinduerne i bygninger opført før 1950 med fordel kan istandsættes. Raadvad Centeret peger på, at den bedste og billigste løsning for energieffektivisering af vinduer vil være at forsyne disse vinduer med forsatsvinduer. Til montering af forsatsvinduer kan der ydes tilskud efter Liste 1, punkt 5, hvor der ikke kræves en anbefaling fra en energikonsulent. Raadvad Centeret vurderer derfor, at det ikke er muligt at vurdere, hvor meget denne mulighed benyttes.
12/18 I marts 2003 blev der gennemført drøftelser mellem Raadvad Centeret, Energistyrelsen, Sekretariatet for Energimærkning af Små Ejendomme og sekretæren for Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme. Der blev givet kommentarer til det statistiske grundlag, forudsætningerne og til vurderingerne i Raadvad Centerets rapport. I maj 2003 meddelte Raadvad Centeret, at man ikke ville ændre på konklusionerne eller vurderingerne i rapporten på grundlag af de fremkomne kommentarer. Energistyrelsens opfølgning på undersøgelsen Raadvad Centerets rapport viser, at der i en række tilfælde har været mange fejl i energikonsulenters anbefalinger, ligesom der har været energikonsulenter, der ikke har udarbejdet anbefalingerne tilstrækkeligt omhyggeligt. Energistyrelsen fandt derfor, at der var behov for at stramme kravene til dokumentationen af anbefalingerne. Ligeledes ønskede Energistyrelsen at foretage en opstramning i forhold til energikonsulenterne og at gennemføre andre tiltag, der kunne sikre kvaliteten i anbefalingerne. Energistyrelsen fremsendte den 14. maj 2003 rapporten til Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme sammen med et notat med de væsentligste kommentarer til rapporten. Energistyrelsen anmodede udvalget om på denne baggrund at foretage en opstramning af både retningslinier og kvalitetskontrol samt at vurdere, om fejlene i anbefalingerne skulle have konsekvenser for de energikonsulenter, der var omfattet af undersøgelsen. Registreringsudvalgets handlingsplan Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme behandlede Raadvad Centerets rapport og Energistyrelsens henvendelse om at stramme op på retningslinier og tilsyn vedrørende energikonsulenternes Liste 1, punkt 8, anbefalinger på sit møde den 19. maj 2003. Registreringsudvalget vedtog derefter en handlingsplan for at følge op på kritikken af energikonsulenternes Liste 1, punkt 8, anbefalinger i pensionistordningen. Hovedindholdet i registreringsudvalgets handlingsplan er at skærpe kravene til energikonsulenternes beregninger af de energibesparende foranstaltninger i Liste 1, punkt 8, anbefalinger, at øge kontrollen af anbefalingerne samt at styrke energikonsulenternes viden om energibesparelser ved bl.a. vinduesudskiftninger. Ændringerne vil medføre, at det er muligt umiddelbart at gennemføre en mere grundig kontrol af Liste 1, punkt 8, anbefalingerne ved modtagelsen
13/18 i Sekretariatet for Energimærkning af Små Ejendomme, og de vil give fuldt grundlag for at udtage anbefalinger til stikprøvekontrol. Registreringsudvalgets gennemførte initiativer Energistyrelsen har den 13. august 2003 anmodet Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme om at fremsende en redegørelse om de initiativer, der er igangsat for at sikre og forbedre kvaliteten af energikonsulenternes Liste 1, punkt 8, anbefalinger. Siden udvalgsmødet i maj måned har registreringsudvalget gennemført opstramninger for at forbedre kvaliteten af energikonsulenternes anbefalinger hos pensionisterne, og der er gennemført forskellige tiltag for at øge kvalitetskontrollen. Herunder har registreringsudvalget foretaget følgende: Præciseret overfor energikonsulenterne, at udregningen af Liste 1, punkt 8, anbefalingerne skal følge de samme retningslinier som ved udarbejdelsen af energiplaner ved energimærkning af små ejendomme. Fastsat, at beregningen skal ske i de EDB programmer, der anvendes ved energimærkning af små ejendomme, samt at udskrifterne kontroludskrift og energiplan fra beregningen af Liste 1, punkt 8, anbefalingen skal indsendes til Sekretariatet for Energimærkning af Små Ejendomme. Orienteret alle energikonsulenterne om de nye retningslinier for beregninger og indberetning af Liste 1, punkt 8, anbefalinger, der blev vedtaget i maj 2003. Dette er sket både skriftligt og på obligatoriske orienteringsmøder i sidste halvdel af maj. Præciseret, at en kopi af Liste 1, punkt 8, anbefalingen altid skal indsendes til Sekretariatet for Energimærkning af Små Ejendomme. Fastsat, at Sekretariatet for Energimærkning af Små Ejendomme skal registrere alle Liste 1, punkt 8, anbefalinger samt registrere alle sager, der ikke indberettes rettidigt. Igangsat en screening af alle Liste 1, punkt 8, anbefalinger for manglende data og fejl, når anbefalingerne modtages i Sekretariatet for Energimærkning af Små Ejendomme. Igangsat en generel vurdering af alle Liste 1, punkt 8, anbefalinger, der er gennemført efter 1. juni 2003 for at vurdere behovet for yderligere kontrol og vejledning. Alle energikonsulenterne er i slutningen af maj 2003 blevet undervist i de nye beregningsregler for ruder og vinduer samt har fået oplyst de værdier, der skal anvendes ved beregningerne. Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme har desuden besluttet, at der skal udarbejdes yderligere vejledningsmate-
14/18 riale om både vinduer og kedler. Herunder vil der blive fastsat vejledende værdier for varmetab gennem vinduer, ændring i ventilationstabet samt værdier, der skal bruges ved beregningen af besparelsen ved udskiftning af olie- og gaskedler. Endvidere har registreringsudvalget udarbejdet en liste med forslag til yderligere tiltag, der kan gennemføres for at sikre og vurdere kvaliteten i Liste 1, punkt 8, anbefalinger, der gennemføres efter de nye retningslinier. Endelig har udvalget i august tilpasset sit administrationsgrundlag for kvalitetssikring på grundlag af de ændrede procedurer omkring Liste 1, punkt 8, anbefalingerne. Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme behandler pt. de konkrete sager, som blev gennemgået i Raadvad Centerets rapport, med henblik på at vurdere, om nogle af anbefalingerne er så fejlbehæftede, at det skal have konsekvenser for de energikonsulenter, som har udarbejdet dem. Registreringsudvalget har oplyst til Energistyrelsen, at der arbejdes på konkrete sager med henblik på at give advarsler til nogle af energikonsulenterne og eventuelt at inddrage godkendelsen som energikonsulent for enkelte konsulenter. Yderligere tiltag Registreringsudvalget har i forbindelse med sin redegørelse fremsendt forslag til yderligere tiltag, der kan gennemføres. Disse forslag indeholder dels tiltag i forhold til Liste 1, punkt 8, anbefalinger, som er gennemført siden opstramningen pr. 1. juni 2003, eller som gennemføres i de kommende måneder, dels tiltag, der kan implementeres som fast rutine fra begyndelsen af 2004. Som umiddelbar opfølgning på de tiltag, der blev gennemført fra juni 2003 og indtil den forbedrede kvalitetssikring kan gennemføres, har udvalget foreslået: Markkontrol af en stikprøve på 20 anbefalinger udført efter 1. juni 2003, så der i lighed med energimærkning af små ejendomme foretages nyt besøg på ejendommen af en energikonsulent fra et særligt korps af kontrollanter, som foretager fornyet registrering, opmåling og beregning af Liste 1, punkt 8, anbefalingen, inkl. en vurdering af de vinduer, der evt. er udskiftet på kontroltidspunktet. Øget screening i sekretariatet for mulige fejl i Liste 1, punkt 8, anbefalingerne med rutiner til at anmode om yderligere materiale eller til at foretage yderligere kontrolforanstaltninger. Energistyrelsen har besluttet at gennemføre øget kvalitetskontrol af Liste 1, punkt 8, anbefalingerne. Der er derfor indgået en særlig aftale mellem
15/18 Energistyrelsen og Sekretariatet for Energimærkning af Små Ejendomme om kontrol og kvalitetssikring af disse anbefalinger i anden halvdel af 2003. Registreringsudvalget har derudover nogle forslag til forbedret kvalitetskontrol af Liste 1, punkt 8, anbefalingerne på længere sigt. Da der i forslag til Finanslov for 2004 ikke er afsat nogen bevilling til pensionistordningen i 2004, og der derfor fra 1. januar 2004 ikke mere ydes tilskud under pensionistordningen, vil de foreslåede initiativer til kvalitetskontrol med længere sigte ikke blive igangsat. Kvalitetssikring i energimærkningsordningen Kvalitetssikringen af energimærkning af små ejendomme foretages i henhold til kontrakten med Sekretariatet for Energimærkning af Små Ejendomme og efter et specielt administrationsgrundlag for kvalitetssikring, der fastsætter de nærmere kriterier for kontrol, stikprøver, behandling af klager, sanktioner og sagsbehandlingstider m.v. For at sikre kvaliteten af energimærkning af små ejendomme gennemføres i dag allerede følgende tiltag: Der foretages indberetning af alle beregningsforudsætninger, resultater og kommentarer m.v. for hvert enkelt energimærke. Hvert mærke er forsynet med et løbenummer, og der kontrolleres for manglende indberetning. Der foretages automatisk screening af alle indberetninger for manglende data eller mistænkelige værdier ved indberetning. Der foretages efterfølgende screening af data for afvigelser eller fejl på grundlag af blandt andet bygningstype og alder. Der foretages visuel kontrol af energimærker, idet sekretariatet udskriver mærkerne og vurderer, om oplysningerne anses at være i orden ud fra et generelt indtryk. Der gennemføres stikprøvekontrol, hvor et antal mærker tages ud til fornyet gennemgang og energimærkning ved en anden energikonsulent, og hvorefter de to energimærker sammenlignes. Der gennemføres kontrol på baggrund af klager fra husejere. Denne kontrol varierer efter behov. Ifølge kontrakten med Sekretariatet for Energimærkning af Små Ejendomme skal der udføres visuel kontrol af mindst 1 % af alle energimærkninger og stikprøvekontrol af 100 energimærker årligt. Når der opdages væsentlige fejl i mærkningen, gives advarsel til energikonsulenten, eller der kan ske inddragelse af energikonsulentens godkendelse som energikonsulent.
16/18 Beslutningen om, hvilke sanktioner der skal gennemføres, tages af Registreringsudvalget ud fra en vurdering af den enkelte sag. Følgevirkninger for ordningen om energimærkning af små ejendomme Kritikken af energikonsulenters anbefalinger af vinduesudskiftninger i Raadvad Centerets rapport er i høj grad specifik for pensionistordningen, idet den vedrører retningslinier, der var specifikke for de anbefalinger, der udarbejdes under Liste 1, punkt 8. De initiativer, der er gennemført, vil bringe Liste 1, punkt 8, anbefalingerne på niveau med energimærkningen af små ejendomme og de energiplaner, der er en del af denne energimærkning. Dette gælder både kvalitetssikring og de beregninger, der skal gennemføres. Et særligt forhold ved indførelsen af Liste 1, punkt 8, anbefalinger var, at energikonsulenterne tidligere har haft mulighed for at anvende erfaringsværdier for besparelser på bygningsdele og mulighed for individuelt at fastsætte / vurdere værdier for besparelsen på ventilationstab i forbindelse med udskiftning af vinduer. Dette skyldtes ønsket om at begrænse omkostningerne for ansøgerne ved at få udarbejdet anbefalinger af enkelte rentable foranstaltninger. Ved energimærkning af små ejendomme foregår vurderingen derimod altid på grundlag af en beregning af varmetabet igennem bygningsdelene, og dette tab ses i relation til den samlede bygning og opvarmningssystemet. Endvidere følger vurderingen af ventilationstabet faste rammer og værdier på grundlag af energikonsulentens vurdering af husets generelle tæthed. Undervisning på de seneste orienteringsmøder for energikonsulenterne i maj måned har styrket energikonsulenternes viden om vinduer og har gjort deres vurderinger mere ensartede. Dette vil også medvirke til at sikre kvaliteten i forbindelse med energikonsulenternes energimærkning af små ejendomme. Tilsvarende vil de kommende vejledninger om vinduer og kedler medvirke til at højne energikonsulenternes faglige niveau på dette område samt medvirke til at sikre en god og ensartet kvalitet. Energistyrelsen har dog på baggrund af kritikken af Liste 1, punkt 8, anbefalingerne i pensionistordningen anmodet registreringsudvalget om i særlig grad at sætte øget fokus på kvalitetssikringen af energikonsulenternes arbejde, og Energistyrelsen vil stille krav om, at udvalget afrapporterer resultaterne af den forøgede kvalitetssikring i forbindelse med den årlige rapportering for 2003 om udvalgets arbejde. Denne rapport skal så-
17/18 ledes indeholde resultaterne både af den særlige kontrol vedrørende Liste 1, punkt 8, anbefalingerne i pensionistordningen og af kontrollen vedrørende energimærkning af små ejendomme. Grundlag for beregning af energibesparelser ved vinduesudskiftning Der er i forbindelse med Raadvad Centerets rapport rejst tvivl om de beregningsmetoder, som energikonsulenterne benytter til beregning af energibesparelser som følge af vinduesudskiftninger. En væsentlig konklusion i Raadvad Centerets rapport er, at nogle energikonsulenter forveksler varmetabet gennem ruderne og varmetabet gennem hele vinduet, og at energikonsulenterne dermed overvurderer besparelsen ved at udskifte vinduer. Beregningsreglerne for varmetab gennem vinduer er de seneste år blevet ændret i flere omgange såvel internationalt som i forbindelse med den danske standard for beregning af bygningers varmetab (DS 418). Opdelingen af varmetabene i vinduerne på flere forskellige typer af tab er kommet ind i DS 418 i de seneste revisioner i 2002 og 2003. Dertil kommer den forøgede viden, der er opnået i forbindelse med Energistyrelsens initiativer til fremme af energieffektive vinduer. Endvidere kritiserer rapporten fra Raadvad Centeret, at nogle energikonsulenter vurderer besparelsen på ventilation for højt i forbindelse med vinduesudskiftninger. Energistyrelsen bad derfor By og Byg om at vurdere, om der er behov for at tilpasse retningslinierne for energikonsulenternes beregninger for vinduer på grundlag af de seneste ændringer af standarderne og de erfaringer, der er indhentet om vinduer de seneste år. By og Byg er eksperter inden for beregningsreglerne i forbindelse med bl.a. bygningsreglementerne og har medvirket til at udvikle retningslinierne for energimærkning af små ejendomme. By og Byg har i august - september 2003 foretaget en vurdering af reglerne for energikonsulenternes beregninger og anbefalinger vedrørende vinduer på baggrund af Raadvad Centerets rapport. Formålet var at vurdere, om det beregningsmæssige grundlag for energikonsulenternes beregninger og anbefalinger er korrekt. By og Bygs rapport indeholder også en vurdering af, om disse beregninger bør ændres eller videreudvikles som følge af den fremførte kritik og de seneste ændringer i den gældende danske standard for beregning af bygningers varmetab, DS 418. Vurderingerne omhandler såvel pensionistordningen som energimærkning af små ejendomme.
18/18 By og Byg konkluderer, at energikonsulenterne har behov for mere klare retningslinier og ensartede forudsætninger, når de skal beregne energibesparelsen ved vinduesudskiftninger, at beregninger uden inddragelse af solindfald overvurderer energibesparelsen, samt at det er vigtigt, at dokumentationen for beregningerne er i orden. Derudover giver By og Bygs rapport forskellige anbefalinger til at forbedre det tekniske grundlag for energikonsulenternes anbefalinger. By og Byg vurderer umiddelbart, at det generelt kan betale sig at udskifte eller forbedre et 1-lags vindue til et vindue med 2 lag glas, uanset om det er den gamle udgave af DS 418 (5. udgave) eller den nye (6. udgave), der benyttes til beregninger. Om man udskifter eller forbedrer vinduer, bør bl.a. afhænge af vinduets tilstand og beboernes ønsker. Når man udskifter eller forbedrer vinduer, vil det være rentabelt at anvende enten lavenergivinduer eller forsatsrammer med energiglas. Energimæssigt vil de to løsninger være ligeværdige. By og Bygs rapport er efterfølgende blevet fremsendt til Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme. Registreringsudvalget er blevet bedt om i samarbejde med Energistyrelsen at implementere rapportens anbefalinger vedrørende tilpasning af beregningsreglerne for energimærkning af små ejendomme. Dokumenter vedr. sagen Energistyrelsen vil offentliggøre denne redegørelse på Energistyrelsens hjemmeside inklusive de væsentligste dokumenter i sagen. For information om de dokumenter, der omtales i denne redegørelse, henvises derfor til Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk