Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Relaterede dokumenter
Værdighedspolitik. Faxe Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Værdighedspolitik FORORD

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Værdighedspolitik. Proces FORORD

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

Forsidebillede: Andreas Bro

Senior- og værdighedspolitik

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

Vi har den holdning, at vi skal omgås og leve med hinanden med respekt og ordentlighed.

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

Godkendelse af Aalborg Kommunes Værdighedspolitik

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Horsens Kommunes værdighedspolitik

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død

Værdighedspolitik for ældre i Ballerup Kommune

Transkript:

april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår som et bærende og integreret element i alle tiltag. Det drejer sig om et værdigt liv og livskvalitet. Værdighedspolitikken relaterer til de indsatser som kommunen yder efter Serviceloven i forhold til personlig hjælp, omsorg og pleje mm. Værdighedspolitikken afgrænses til de indsatser, der i praksis hovedsageligt gives til borgere over folkepensionsalderen. Furesø Kommune er aktivt forebyggende i det borgerrettede arbejde - med fokus på at støtte borgerne i at være så selvhjulpne og aktive som muligt med træning, hjælpemidler, nye teknologier og ved indretning af boliger, by og byrum. Bliver man svækket pga. sygdom eller andet, tilbydes man træning og evt. pleje, omsorg og støtte i relation til ens funktionsniveau og behov. Furesø Kommune understøtter et mangfoldigt lokalsamfund med stærke fællesskaber og et aktivt, inkluderende foreningsliv. Deltagelse i fællesskaber er med til at forebygge ensomhed og social isolation. Al erfaring viser, at jo stærkere fællesskaber man indgår i, desto meres selvhjulpen er man. I Furesø er alle borgere medborgere, og vi hjælper hinanden med det, vi kan. Et godt samarbejde om fælles mål og en tæt dialog mellem brugere, borgere, medarbejdere, foreninger, frivilligcenter, Seniorråd, Furesø Byråd er et væsentligt udgangspunkt for virkeliggørelse af Værdighedspolitikken. Værdighedspolitikken er udarbejdet i samarbejde med Seniorrådet, Handicaprådet, DH-Furesø og Ældresagen. Værdighedspolitikken afløser Ældrepolitikken fra 2007, og er udarbejdet i respekt for visionerne i Handicappolitikken og Sundhedspolitikken. 1

2. Vision Værdighedspolitikken skal understøtte den overordnede vision, der i 2012 er vedtaget for Furesø Kommune: VISION FURESØ: VI SKABER LØSNINGER SAMMEN Furesø er en ressourcestærk kommune, der ligger som en grøn oase midt i Hovedstadsområdet. Vi har et højt uddannelsesniveau, mange forskellige nationaliteter og boformer. Vi er kendetegnet ved engagerede, kreative borgere og velfungerende lokalsamfund. Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som: 1. En attraktiv og kreativ bosætningskommune med gode lokale beskæftigelsesmuligheder 2. En kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig 3. En kommune, hvor vi værner om vores smukke natur og har et rigt udbud af kultur og idræt 4. En omsorgsfuld og effektiv kommune med fokus på borgernes behov 5. En kommune hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle og uddanne sig maksimalt 6. En kommune med mulighed for at leve et sundt og aktivt liv - hele livet 7. En kommune, der præger regionens udvikling og samarbejder om fælles løsninger Værdighedspolitikken bygger på den grundlæggende holdning, at alle har noget at bidrage med. Furesø Kommune vil støtte borgerne i det ved at skabe velfungerende rammer, tilbud og understøtte sociale fællesskaber baseret på tæt dialog og samarbejde med dem, de retter sig imod. Værdighedspolitikken tager afsæt i visionen, og er det politiske grundlag for byrådets arbejde med det gode liv i Furesø. 2

3. Fokusområder, målsætninger og ønsket effekt Furesø kommune skal beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte en værdig ældrepleje i forhold til plejen og omsorgen for den enkelte. Furesø Kommunes værdighedspolitik sætter desuden fokus på det aktive medborgerskab hele livet, herunder stærke fælleskaber, og den øgede livskvalitet, det giver. Kompensation i forbindelse med en funktionsnedsættelse ses som en integreret del af de samlede indsatser. De 6 fokusområder: 1. Selvbestemmelse 2. Livskvalitet 3. Aktivt medborgerskab 4. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 5. Mad og ernæring 6. En værdig død. 1. Selvbestemmelse Ret til selvbestemmelse og dermed retten til at bestemme over sit eget liv er en rød tråd, der går igen i alle fokusområder, som et bærende element. Uanset alder skal man fortsat kunne leve det liv, man ønsker. De, der har kræfterne og ressourcerne, forventes at bruge dem - og får man behov for hjælp, pleje og omsorg, skal friheden, valgmulighederne og selvbestemmelsen være en integreret del. At kunne klare sig selv og mestre sit liv uden at være afhængig af hjælp giver følelsen af frihed og værdighed og medvirker samtidig til et bedre helbred både fysisk, psykisk og mindsker ensomhed og social isolation. Derfor tilbyder Furesø Kommune støtte og træning i at klare flest mulige gøremål selv - så længe som muligt. Med afsæt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Har man pga. sygdom eller anden svækkelse vanskeligheder ved selv at give udtryk for, hvad man ønsker, skal omsorgen understøtte selvbestemmelsesretten samtidig med, at værdigheden sikres. Borgerne er forskellige med forskellige behov for støtte. Borgerne skal have valgmuligheder og inddrages som aktive medspillere og samarbejdspartnere. 3

Borgerne oplever, at: have indflydelse på, hvordan ens hverdag forløber dialogen er ligeværdig dvs. at man oplever respekt for ens ønsker og prioriteringer mål for indsatser aftales i fællesskab mellem borgeren og medarbejderne medarbejderne understøtter borgeren omsorgsfuldt i at opnå størst mulig selvbestemmelse hvis borgeren på grund af sygdom eller anden svækkelse har vanskeligheder ved selv at give udtryk for sine ønsker, så understøtter omsorgen selvbestemmelsesretten og værdigheden. 2. Livskvalitet Furesø Kommune vil støtte alle ældre borgere i, at borgeren genvinder, udvikler eller vedligeholder sin funktionsevne i et omfang, så det svarer til borgerens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfyldt liv. Hvad der giver livet værdi, er forskelligt fra person til person I arbejdet med at sikre højst muligt livskvalitet, tager Furesø afsæt i, hvad der giver livskvalitet for den enkelte. Relationer og tryghed har stor betydning for livskvalitet. Tryghed er at være sikker på at få den hjælp, man har behov for og at blive mødt af medarbejdere, der både forholder sig til, hvad man har behov for, men som også forholder sig til, hvad man sætter pris på. Har man behov for massiv hjælp og bor på plejehjem, tilrettelægges miljø og hverdagen, så man fortsat har mulighed for at leve det gode liv, som man selv definerer. Borgerne oplever at: der sættes ord på den enkelte ældres oplevelse af livskvalitet, og der styres efter det der er forskellige tilbud og muligheder for samvær med andre, herunder støtte til at blive en del af samværet tilbud om træning, omsorg og pleje planlægges og tilrettelægges, så det giver livskvalitet ud fra borgerens ønsker og behov der ved sygdom eller anden svækkelse bliver tilbudt træning, støtte og pleje. forskelligheder rummes og respekteres 4

3. Aktivt medborgerskab Aktivt medborgerskab skaber stærke fællesskaber. Et stærkt fællesskab kræver en fælles indsats og bygger på fælles ansvarlighed og interesse for hinanden. I fællesskabet deltager borgerne med de ressourcer, de har. Deltagelse i fællesskaber er med til at forebygge ensomhed og social isolation og styrker det enkelte menneske. Furesø Kommune faciliterer og støtter etablering af netværk og fællesskaber hos borgerne. Fællesskaber omkring fysisk aktivitet vedligeholder og styrker de fysiske færdigheder samtidig med, at det øger livskvaliteten. Borgerne oplever, at: der er sociale rammer, hvor der er mulighed for fællesskab der er synlighed om tilbud i kommunen der tages initiativer, så borgerne har mulighed for at være aktive, udvikle og anvende egne ressourcer og tage ansvar for fællesskabet. der er mulighed for deltagelse i idræts- og sportsaktiviteter mm. 4. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Borgerne i Furesø Kommune skal opleve en sammenhængende og koordineret indsats, hvad enten borgeren modtager forskellige tilbud fra kommunen eller tilbud på tværs af kommune, almen praksis og hospital. I Furesø Kommune arbejder vi systematisk med tidlig opsporing af funktionstab, forebyggelse af yderligere funktionstab og at øge funktionsniveauet hos borgerne. Træning, pleje og omsorg er faglig funderet og evidensbaseret med tværfagligt afsæt. Udgangspunktet er træning, der skal øge borgerens selvhjulpenhed og øge livskvaliteten, uanset om det er det fysiske eller psykiske funktionsniveau, der er nedsat. De rehabiliterende indsatser, og mål for indsatserne, sker i dialog og samarbejde med borgeren, så borgerne opnår tryghed ved at være selvhjulpne. Borgerne oplever, at: der er mulighed for - og støtte til at vedligeholde og styrke de fysiske og psykiske færdigheder og bliver så selvhjulpne som muligt dialogen om mål for rehabilitering og træning giver tryghed til selv at kunne 5

den tilbudte rehabilitering, træning, pleje eller hjælp er meningsfuld medarbejderne er fagligt kvalificeret og arbejder tværfagligt kontinuitet og sammenhæng i indsatser mellem hospital og kommune og internt i kommunen. Velfærdsteknologi indføres med respekt for - og i samarbejde med borgeren. 5. Mad og ernæring Madkvalitet betyder, at maden skal være velsmagende og indbydende. Det gode måltid har betydning for appetitten og lysten til at spise, ligesom måltider kan være en anledning til at mødes i fællesskab med andre. Maden skal målrettes den enkelte ældres ernæringsmæssige behov for at støtte den ældre bedst muligt i at leve et aktivt og sundt liv. I Furesø skal der være en vifte af muligheder, der giver valgfrihed. Madens ernæringsmæssige kvalitet og sammensætning har stor betydning for livskvalitet, livsudfoldelse og helbred. Derfor er der fokus på det sundhedsfremmende og forebyggende aspekt i kosten, herunder også særlig indsats rettet mod småtspisende borgere Borgerne oplever, at: der er valgmuligheder maden tilpasses den enkelte ældres ernæringsmæssige behov der er muligheder for fællesskaber maden smager og serveres indbydende der på plejecentrene er et miljø, der inspirerer til at spise. 6. En værdig død Furesø Kommune vil arbejde for, at borgerne sikres en værdig død og sikre afklaring mellem fagpersoner og den syge borger om, hvilke ønsker denne måtte have til den sidste tid. Ønsker borgeren at dø i eget hjem/plejehjem, skal der være, tryghed, smertefrihed og sammenhæng i indsatser. Ansvarsfordeling mellem de involverede fagpersoner skal afklares tidligt i forløbet, så rettidige indsatser sikres og der skabes tryghed for den syge borgers og dennes pårørende. Den sidste tid skal tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker, men der skal også tages hånd om de pårørende og deres behov for at være inddraget og blive lyttet til. 6

Borgerne oplever, at: medarbejderne støtter og drager omsorg for både den døende og dennes pårørende. der tages udgangspunkt i den døendes behov og ønsker for den sidste tid en sammenhængende og koordineret indsats. 4. Opfølgning Den første værdighedspolitik skal vedtages og offentliggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2016. 7