Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling. Skal Danmark have en ny regering? Der har været sagt og skrevet meget i valgkampens tre uger. Om mig. Om Venstres politik. At begge dele skulle være et eksperiment, selvom det er Venstre og mig, der står bag de reformer, som vi alle sammen nu har glæde af. Reformer som blev gennemført, mens Socialdemokratiet op til sidste valg lovede danskerne guld og grønne skove. Løfter, der på helt centrale områder ikke blev indfriet. Op mod halvdelen af landets kommuner har i dag mindre at drive kommune for end da jeg var statsminister. 1
Ja, faktisk har Socialdemokratiets kampagne stort set udelukkende handlet om mig og Venstre. Så sent som i går så vi et demokratisk lavpunkt, da Socialdemokratiet spredte usandheder om Venstres politik til 1,5 mio. postkasser. Denne gang var det påstanden om, at Venstre ikke vil bruge flere penge på sundhed og omsorg for vores ældre. Sandheden er en helt anden. Vi har afsat 16 mia. over de kommende år til netop det. Og det er faktisk en milliard mere, end de selv foreslår. Det kommer der flere - og ikke færre - ansatte ud af. Det kommer der færre og ikke flere patienter på gangene ud af. Det kommer der bedre og ikke dårligere kræftbehandling ud af. Ved et valg skal vi dele os efter anskuelser, men så skal man også stå ved sine egne i stedet for at sprede usandheder om andres. Og jeg vedstår mig, at jeg tør prioritere velfærden. Min plan er enkel og vigtig: Jeg vil flytte tusinder fra passiv forsørgelse ind på arbejdsmarkedet og milliarder af kroner fra en for generøs udviklingsbistand og en fejlslagen udlændingepolitik - og i stedet investere i danskernes velfærd! Mindst 20 mia. kroner for nu at være helt præcis. 2
For det er der brug for. Vi har noget nær verdens største offentlige sektor. Derfor kan vi ikke bare på alle områder lade den vokse og vokse. For tingene skal hænge sammen. Og vi skal have råd til at sætte skatterne ned for de mennesker, der hver dag går på arbejde til en lille løn. Den ufaglærte, SOSU-assistenten, kassedamen. Velfærd handler også om deres nære velfærd. At der er en gevinst ved at yde en indsats. At det kan betale sig at arbejde. Det vil være en mærkesag for en ny regering under min ledelse. Og det kan og skal gå hånd i hånd med en fortsat udvikling af kernevelfærden: Uddannelse, sundhed, ældreomsorgen. Det står mit hjerte nært. Jeg har investeret hele mit politiske liv som folkevalgt 30 år i at bygge en solid bro mellem danskernes ambition om at stå på egne ben, tage ansvar, have frihed, forfølge egne mål og den samme danskers forventning om at være en del af et trygt fællesskab, der tager hånd om en, hvis man mister sit arbejde, bliver syg eller får brug for hjælp og omsorg i sin alderdom. 3
Jeg har kaldt det den danske drøm. Og jeg tror den deles af de fleste på tværs af partier og generationer. Drømmen om mulighedernes samfund. Hvor man kan bryde den sociale arv. Hvor man som jeg selv kan få en videregående uddannelse, selvom ens mor kun fik syv års skolegang. Men den bro kan kun bygges på solide piller. Det kræver, at Danmark hænger sammen. Danmark skal hænge sammen økonomisk. Vi har fået væksten igen. Takket være reformer, VK-regeringen gennemførte, mens Socialdemokratiet ansvarsfrit vendte ryggen til, og takket være den skatteaftale og de vækstaftaler, vi pressede regeringen til at gøre større end den havde tænkt sig. Men væksten er for lille. Danmark bliver stadig gældsat dag for dag. Og regeringens budgetter hænger kun sammen, fordi man har været en tur forbi børneværelserne og indkasseret den pensionsskat, fremtidens generationer skulle disponere over. 4
Det går ikke i længden. Vi skal skabe flere private arbejdspladser. Vi skal flytte tusinder fra offentlig forsørgelse ud på arbejdsmarkedet. Til glæde for dem selv. Og til glæde for vores fælles velstand. Nok er vi på sporet vi har selv lagt det ud men vi er langt fra i mål! Danmark skal menneskeligt hænge sammen. Vi danskere har tillid til hinanden. Stoler på hinanden. Deler nogle grundlæggende værdier. Sådan skal det være, hvis vi skal opretholde et frit og åbent samfund, hvor alt ikke reguleres ned til den mindste detalje. Hvor der er frihed til den enkelte. Men den menneskelige sammenhængskraft presses af en integration, der er slået fejl. Her i valgkampen har vi igen set, hvordan myndighederne mødes med sten og molotovcocktails denne gang var det i Vollsmose. Næsten halvdelen med anden etnisk baggrund end dansk er på offentlig overførsel. Det koster os 17 mia. kr. om året. Og vi 5
oplever netop nu et asylpres på Danmark, som vil gøre det umuligt for kommunerne at løfte opgaven. Vi kan simpelthen ikke håndtere at skulle integrere mellem 20 og 30.000 (+ dem, der efterfølgende kommer på familiesammenføring). Det går ikke. Det udfordrer vores sammenhængskraft og det beslaglægger skattekroner, vi i stedet kunne bruge på danskernes velfærd. Vi skal tage vores del af ansvaret selvfølgelig skal vi det men vi skal også tænke på os selv. Og derfor vil vi fjerne den lønstigning på 10.000 kr., regeringen har givet en flygtningefamilie og i stedet tilbyde en integrationsydelse på SUniveau. Hvis det godt nok til vores egne unge, bør det også være godt nok til de mennesker, der søger hjælp i Danmark. Hvem kan egentlig være imod det? Det vil få færre til at vælge Danmark som asyldestination. Og det vil med sikkerhed være billigere. Alternativet er, at stadig flere af danskernes skattekroner bruges på flygtninge og færre og færre på vores børn, unge, syge og ældre. 6
Den menneskelige sammenhængskraft presses også af, at for mange efterlades på kanten af samfundet. Det starter i børnelivet. Kontanthjælp går i arv. Det er derfor og ikke bare for pengenes skyld at vi skal flytte mennesker fra overførsel ind i arbejdslivet. Det fortsætter i skolen. Det er derfor vi skal give folkeskolereform et serviceeftersyn, så alle kommer med og får udnyttet sit eget potentiale. Det er derfor vi skal sætte nye uddannelsesmål. Ikke kun om at mange skal have en uddannelse, men at flere skal have den rigtige uddannelse. Danmark skal geografisk hænge sammen. Der er et Danmark uden for København og Østjylland. Et Danmark, som Socialdemokratiet først under selve valgkampen er begyndt at interesserer sig for. Det første regeringen gjorde, var at rulle de lempelser af planloven tilbage, som min regering gennemførte for at skabe udvikling der, hvor den ikke kommer af sig selv. Kan man stole på, at de nu mener det alvorligt? Vi skal have udvikling i hele Danmark. 7
Derfor skal vi: Krænge planlovens spændetrøje af og skabe rum for lokal udvikling. Gennemføre en ny landbrugs- og fødevarepolitik, der skaber tusindvis af nye arbejdspladser rundt i Danmark. Placere statslige arbejdspladser også uden for København. Genindføre BoligJobOrdningen, så håndværksmestre over hele landet får fyldt deres ordrebøger og får mod på at ansætte de lærlinge, vi har så hårdt brug for. Og så travle danske familier får en hjælpende hånd og lyst til at øge det private forbrug til glæde for lokal vækst og beskæftigelse. *** 8
Skal Danmark hænge bedre sammen økonomisk, menneskeligt og geografisk har vi brug for en ny regering. Brug for at Venstre får serveretten tilbage i dansk politik. Det kræver, at de fire partier Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti og mit eget, Venstre får flertal i morgen. Statsministeren har bundet sig til en fortsat SR-regering, der er uenig om det meste (boligskatter, reformbehov, udlændingepolitik). Vi fire er ikke enige om alt, men valgkampen har vist, at vi helt grundlæggende er enige om fem ting: 1. At vi skal have styr på den ukontrollerbare asyltilstrømning. 2. At det skal kunne betale sig at arbejde. 3. At EU ikke skal udvikle sig til en social union. 4. At vi skal prioritere kernevelfærden. 5. At vi NU skal have udvikling og vækst i hele Danmark. 9
Med det afsæt kan en Venstreledet regeringen bringe Danmark videre. Men vi vil ikke lukke os om os selv. Jeg har den helt klare forventning, at et Socialdemokrati i opposition vil optræde lige så konstruktivt, som vi selv har gjort det. Og så kan der forsat samarbejdes. Det er mit ønske. For det er der brug for. Ikke kun på Christiansborg, men i hele Danmark. Én mand eller én kvinde kan ikke sikre fremtidens velstand og velfærd. Derfor vil en regering under min ledelse i god tid inden de næste overenskomstforhandlinger indbyde samfundets bærende kræfter lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverorganisationerne til trepartsforhandlinger. 1. For det førte skal vi sammen sikre, at vi får flere med ind i det arbejdende fællesskab, så vi ikke efterlader nogen på perronen, mens toget kører af sted. 10
2. For det andet skal vi sammen sikre, at der er arbejde at få, fordi vækst og velstand betyder, at vi kan udvikle og forbedre vores velfærd. 3. For det tredje skal vi sammen besvare det pres, som vores danske model udsættes for, når nogen udefra er parat til at arbejde til lav løn og under ringe vilkår. 4. For det fjerde skal vi sammen finde fælles løsninger, så flere får den rigtige uddannelse. Både tidligt og sent i livet. 5. Og for det femte skal vi sammen sikre, at fremtidens ældre ikke går en fremtid i møde uden pensionsopsparing og med en økonomisk utryg alderdom. I morgen skal danskerne tage stilling. Mærke efter. Er det Danmark, vi kender godt nok eller er der brug for forbedringer: Flere danskere i arbejde, udvikling i hele Danmark, større fokus på kernevelfærd, mindre bureaukrati mere frihed. I så fald skal du stemme på en ny regering. 11
Jeg er klar. Fyldt med energi. Energi jeg vil bruge på at skabe det, jeg brænder for. Udvikling, vækst og velstand i hele Danmark. Jeg opfordrer alle danskere til i morgen at stemme for det, de brænder for! 12