Tale til Folkemødet juni (Det talte ord gælder)

Transkript

1 Tale til Folkemødet juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved Danchels Plads lidt længere oppe ad vejen - og holdt min første folkemødetale. Det var et lidt interimistisk arrangement. For skal jeg være helt ærlig, så var folket ikke så vidt repræsenteret ved det første Folkemøde, som man kunne have håbet. Det havde først og fremmest karakter af en lidt elitær fætter/kusine-fest, hvor der blev holdt nogle taler. Debatteret lidt. Og hvor lobbyister, journalister, rådgivere og politikere 1

2 efterfølgende fik sig en afslappet snak over en røget sild og et glas et-eller-andet. Men et folkemøde var født. Og rygterne om fætter/kusine-festen spredte sig hurtigt. Og heldigvis spredte det sig også til folket. Allerede året efter kunne medierne berette om, at Folkemødet rent faktisk også var blevet et Folkemøde. Året efter igen var det endnu bedre. Og da jeg sidste år holdt min tale her fra scenen, der kiggede jeg ud over et menneskehav, som stod hernede og lyttede til mine politiske budskaber. Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre. Det er en smuk fortælling. En fortælling om et initiativ, der blev taget af Venstres grand-oldman Bertel Haarder og Bornholms borgmester Winni Grosbøll. Og som siden foldede sig ud og voksede sig til en årlig festival, hvor den politiske diskussion for nogle dage flytter ned i Allinges gader, så alle kan komme helt tæt på den. 2

3 Og derfor vil jeg gerne sige tak til Bertel og Winni. Derfor vil jeg gerne have lov at sige tak til dem, der fik det til at lykkes. Tak til Allinge for igen at lægge by til. Og tak til bornholmerne for at tage så vel i mod os. I år falder Folkemødet midt i en valgkamp. En valgkamp, som statsministeren fra start gjorde til et spørgsmål om, hvem der skal være statsminister i Danmark. Hende eller mig. For mig handler valget om noget helt andet og meget vigtigere. Det handler om Danmarks fremtid. Det handler om, hvem der har det bedste bud på, hvordan Danmark bliver ved med at være Danmark. For mig handler valget ikke bare om retten til at kunne kalde sig statsminister. At være statsminister er blot en titel. 3

4 Men titlen dækker over, at man bliver betroet at tage lederskab for de forandringer af vores samfund, som er forudsætningen for, at Danmark kan blive et endnu bedre land. Og jeg rækker ud efter danskernes tillid, fordi jeg har en klar plan for, hvordan vi fører Danmark ind i fremtiden. En plan for Danmark, der er lige så enkel, som den er vigtig. Vi skal flytte tusinder væk fra passiv forsørgelse og over i arbejde. Vi skal flytte milliarder væk fra overdreven ulandsbistand og forfejlet asylpolitik og bruge pengene på danskernes velfærd. Sådan sikrer vi Danmarks velstand og velfærd for fremtiden. For jo - det går da heldigvis lidt bedre i Danmark. Vi er på sporet. Men ikke i mål. Sporet blev lagt ud af VKregeringen, da vi tog de svære beslutninger og gennemførte en række reformer, som nu kommer os alle til gode. Det var ikke nemt. Og det var ikke altid sjovt. Men det var nødvendigt. 4

5 Jeg sagde tingene, som de var. Og jeg handlede derefter. Sådan er det også i dag. Man skal stadig sige tingene, som de er. Og selv om det går lidt bedre, er det til at få øje på en række udfordringer, som skal løses, hvis Danmark også for fremtiden skal være blandt de bedste og mest privilegerede lande i verden. Det er sådan set meget enkelt. Nok snurrer hjulene rundt igen. Men kigger vi på de lande, vi normalt gerne vil sammenligne os med, så snurrer hjulene hurtigere hos dem. Det kan og skal vi gøre bedre. For det er væksten, der er forudsætningen for, at vi kan øge vores velstand. Og det er velstanden, der er forudsætningen for, at vi kan udbygge den velfærd, vi alle gerne vil have. Derfor er vi også nødt til at se Danmarks udfordringer i øjnene. Og hvad er det så for nogle udfordringer, vi står med i? 5

6 Der er i dag næsten danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse. Ikke danskere på SU, som er en slags investering i fremtiden. Ikke danskere på pension, som får en velfortjent præmie for den indsats, de allerede har ydet gennem et langt arbejdsliv Det er et højt tal. Hvert år bruger vi 170 mia. kr. på overførsler til danskere i den arbejdsdygtige alder. Det er næsten lige så meget, som vi bruger på sundhed, brandvæsen, politi, domstole, fængsler og folkeskolen til sammen. Det er mange penge. Det er rigtig mange penge. Men det er ikke kun et spørgsmål om penge. Det vigtigste er i virkeligheden værdien for den enkelte. At være en del af det fællesskab, som bidrager til vores samfund. At kunne forsørge sig selv og sin familie. Have kolleger. Og være 6

7 en del af et arbejdende fællesskab, hvor man deler sorger og glæder og hvor man udvikler sine kompetencer og bruger sin energi på at yde et bidrag. Derfor går vi til valg på, at vi skal have flere danskere i arbejde. Derfor går vi til valg på, at det for fremtiden bedre skal kunne betale sig at arbejde. Derfor vil vi sænke skatten på små arbejdsindkomster. Fordi vi tror på, at får man lidt mere ud at stå op og smøre madpakke, tage af sted og komme træt hjem bagefter ja, så er der også flere, der gør det. Vi går til valg på, at vi skal have skabt flere private arbejdspladser. Det er de arbejdende danskere og virksomhederne med deres eksport, som tjener de penge, der er forudsætningen for vores velstand og dermed vores velfærd. Vi skal værne om vores arbejdspladser. Og vi skal sikre, at der kommer nye til. I hele Danmark. 7

8 Derfor skal vi have forbedret danske virksomheders konkurrenceevne. Vi skal sænke skatter og afgifter. Vi skal rydde op i bøvl og bureaukrati. For virksomhederne skal først og fremmest koncentrere sig om at gøre det, de er sat i verden for: Producere en vare, som kan sælges. For det er dét, der gavner Danmark. Det er dét, der gavner vores fællesskab. Vi skal investere i vores sundhedsvæsen. Bliver vi eller nogle af vores nære syge, skal vi føle os trygge ved, at vi får den bedst mulige behandling. Et godt sundhedsvæsen med fri og lige adgang er og skal være en af grundpillerne i vores velfærdssamfund. Derfor skal vi turde prioritere velfærden. Det tør vi i Venstre. Og vi har fremlagt et sundhedsudspil, som skal sikre, at vores sundhedsvæsen bliver løftet til et nyt niveau. 8

9 Der er brug for en handlingsplan for ældre medicinske patienter. Der er brug for en kræftpakke IV. Og vi skal sikre, at der fremover bliver én patientansvarlig læge, der følger patienten gennem hele forløbet. Vi skal give vores børn og unge den bedste start i livet. Derfor skal vi give skolereformen et servicetjek. Rammerne for en bedre folkeskole er givet men der er ting, som skal justeres. Og i Venstre er det ikke sådan, at bare fordi man har taget en beslutning, så kan den ikke rettes til. Vi skal sikre et bedre samspil mellem fritidsliv og skolegang. For selvfølgelig skal der være mulighed for at gå til spejder, badminton eller fodbold. Børn skal have lov at være børn. Vi skal have styr på inklusionen. I dag går det for stærkt. Og det betyder, at vi risikerer, at svage børn bliver tabt, og gode klasser bliver spoleret, hvis ikke vi får sat farten lidt ned. 9

10 Det er nødt til at være sådan, at skolen, lærerne og eleverne kan følge med. Vi skal sikre, at Danmark hænger sammen menneskeligt og værdimæssigt. Derfor skal vi genvinde kontrollen med udlændingeområdet. Omkring kom der sidste år. Fire gange så mange, som da jeg var statsminister. Det højeste antal i 15 år. Og dertil vil komme familiesammenføringer. Vi kan ganske enkelt ikke følge med. Vi kan ikke nå at integrere så mange i vores samfund. Vi skal have tilstrømningen under kontrol. Og derfor bliver en af de første opgaver for en ny regering at hasteindkalde Folketinget, så vi kan få udlændingepolitikken på ret køl igen. Vi skal sikre, at Danmark også geografisk hænger sammen. 10

11 Derfor skal vi skabe udvikling og vækst i hele landet. Krisen har sluppet sit tag i Danmark ja, men lige nu er det mest hovedstaden og udvalgte dele af Østjylland, der mærker, at det igen går lidt fremad. I Venstre vil vi ikke acceptere, at Danmark deles op i to. En del med vækst og udvikling. Og en del med stilstand og afvikling. Det skal ikke være sådan, at bare fordi man kommer vest for Roskilde, nord for Randers, eller herover til Bornholm at så er det hele er gået i stå. Danmark skal hænge sammen. Venstre vil sikre, at hele Danmark kommer med. Vi skal sikre, at mulighederne for at realisere de ideer, som trives overalt i vores land, er så gode, som de kan blive. Vi skal tage spændetrøjen af. Tage et opgør med planloven. Give kommunerne mulighed for at bestemme noget mere selv. 11

12 Sikre bedre rammevilkår for landbruget og fødevareklyngen, så de kan indfri deres potentiale med tusindvis af arbejdspladser og større eksport til følge. Og vi skal genindføre BoligJob-ordningen, så den travle familie kan få en hånd til haven og til rengøringen. Og de små håndværksmestre kan få nye ordre i bøgerne og måske endda få råd til og mod på at tage en lærling mere ind på værkstedet. Der er med andre ord nok at tage fat på, hvis Danmark fortsat skal være Danmark. Jeg elsker Danmark. Danmark er et fantastisk land. Det er ikke et perfekt land, men et af de bedste, der findes. Og det er først og fremmest et mulighedernes land. Det har jeg selv mærket. Det er jeg taknemmelig for. Og det giver en følelse af pligt til at yde mit bidrag til at sikre Danmark fremtid. Men jeg kan ikke gøre det alene. Det er der heller ikke en anden, der kan. 12

13 For Danmark er ikke skabt af én mand eller en kvinde. Eller ét parti for den sags skyld. Danmark er skabt af danskerne. Sammen har vi lagt sten på sten. Bygget oven på. Vi er et land, som til alle tider har formået at tilpasse os forandringerne i verden. Vi har vist, at vi sammen kan skabe de fælles løsninger, der er brug for, når Danmark skal drives fremad. Vi har set udfordringerne i øjnene. Vi har været parate til at handle. Efter valget på torsdag, ligger der mange opgaver og venter. Og de kan ikke løses af kun den ene eller den anden. Eller af de 179 nyvalgte folketingsmedlemmer. 13

14 Det er udfordringer, som kræver at alle tager ansvar. Udfordringer, som kun kan løses på tværs af samfundet. Af alle, der er klar til at tage ansvar. Jeg ser særligt fem store udfordringer, som kræver, at flere træder til og løfter ansvaret for at skabe fælles, holdbare løsninger. - For det første er der er brug for en fælles løsning, når det gælder om at få flere med i det arbejdende fællesskab. Det er et fælles ansvar at sikre, at vi ikke efterlader nogen på perronen, når toget kører af sted. Og det er et fælles ansvar at håndtere den økonomiske udfordring, der følger af, at så mange bliver forsørget af det offentlige frem for at tjene sine penge selv. - For det andet er der brug for en fælles løsning, hvis vi skal sikre den vækst og velstand, der gør, at vi får råd til at udvikle og forbedre vores velfærd. De høje danske omkostninger, det omfattende bureaukrati og den gennemgribende regulering fungerer som en bremse på erhvervslivets muligheder. Det skal vi have gjort noget ved. 14

15 - For det tredje er der brug for en fælles løsning i forhold til presset på vores arbejdsmarkedsmodel. Vores arbejdsmarked udfordres af udlændinge, som er villige til at arbejde til lavere lønninger og på langt dårligere vilkår, end hvad vi normalt betragter som ordentligt. Det bliver vi nødt til at se på. - For det fjerde er der brug for en fælles løsning, så vi sikrer, at flere får den rigtige uddannelse. Vi har sat det mål, at vi skal uddanne flere og flere. Det godt og det er vigtigt. Og det når vi. Men nu skal vi også sætte det mål, at flere får den rigtige uddannelse. Både tidligt og senere i livet. - Og for det femte er der brug for en fælles løsning, som tager hånd om fremtidens pensionister. For selv om vi i 90 erne lagde grundstenene til arbejdsmarkedspensioner, så flere af fremtidens pensionister kan se frem til et godt otium, så kan det fortsat for nogle ikke betale sig at spare op. Det betyder, de ender uden ordentlig opsparing til deres seniorliv. Det gælder især dem, som gennem et helt liv ryger ind og ud af arbejdsmarkedet. Og det gælder de lavest lønnede i vores 15

16 samfund. Det går ikke. Vi skal tage ansvaret for at sikre, at vi ikke skaber et fremtidens proletariat af pensionister, som ikke fik sparet ordentlig op. Det her er fem områder, hvor der er behov for brede fælles holdbare løsninger. De kan ikke dikteres fra Christiansborg. De skal findes på tværs af Danmark. Vi har i Danmark en stærk tradition for trepartsaftaler om væsentlige samfundsspørgsmål. Vi har gjort det før. Og vi skal gøre igen. Før valget blev udskrevet gjorde fagbevægelsens store forbund, FTF og LO, det klart, at de ikke ville pege på nogen bestemt statsministerkandidat. For dem handler det om løsninger på Danmarks udfordringer uanset, hvem der måtte sidde i Statsministeriet. De rakte hånden frem. I dag rækker jeg hånden frem til dem. 16

17 Bliver jeg statsminister igen, indkalder jeg til trepartsforhandlinger, så lønmodtagere, arbejdsgivere og politikere sammen kan finde svarene på de udfordringer, Danmark står over for. Der er brug for at genoplive det brede samarbejde på tværs af organisationernes og politiske partiinteresser. Der er brug for, at vi sammen finder holdbare løsninger, som er bredt forankret hos de bærende kræfter, der gennem årtier har lagt sten på sten for at skabe det Danmark, vi alle holder så meget af. Om fire dage går Danmark til valg. Om fire dage skal vi alle stemme på det, som vi mener, er det mest rigtige for Danmark. Jeg ved godt, hvad jeg mener. Jeg mener, Danmark har brug for en ny regering. Danmark har brug for en regering, der holder, hvad den lover. En regering, som tager Danmarks udfordringer alvorligt. Og som tilbyder et politisk lederskab, hvor løsningerne på Danmarks 17

18 udfordringer kan håndteres i et bredt samarbejde på tværs af politiske meninger og på tværs af skellene i samfundet. I Venstre tror vi på Danmarks fremtid. I Venstre tror vi på Danmark. Og vi tror på, at Danmark har brug for en ny regering, der kan føre vores land ind i fremtiden. Tak for ordet! 18