Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen

Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen en artikelsamling Finn Holst juni 2003 www.digidakta.dk

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling Det te hæf te inde hol der en ræk ke ar tik ler jeg har skre vet, som har været ud gi - vet i Dansk Sang (Fol ke sko lens Mu si klærer fore ning) som en serie i 2002-2003 og en ar ti kel (Nr.6) ud gi vet i Nor disk År bog for Mu sik pæ disk Forsk ning (Mu sik - højskolen i Oslo). Litteraturhenvisningerne fra de forskellige artikler er samlet bag erst i hæf tet. Hæf tet ud gi ves i pdf-for mat (tryk-selv ud ga ve) og er til gæn ge - ligt uden be reg ning. Tek ster og bi lle der er under lagt co pyright og må be nyt tes med kil de hen vis ning. Jeg hå ber tek ster ne kan være et bi drag til den pæ da go gi - ske-didaktiske diskussion og udvikling på området musik og ny teknololgi. Finn Holst cand.pæd. juni 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Digitale Noder side 3 2. Se qu en ceren, midi og... læring side 13 3. Di gi tal lyd og au dio-klip side 26 4. Computeren som musikinstrument side 41 5. Digitale undervisningsmaterialer side 55 6. Computeren som kreativt værktøj i musikalske læreprocesser side 73 7. Horisonter - et didaktisk perspektiv side 87 8. Litteraturhenvisninger side 105 Udgivelse: www.digidakta.dk 2

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen- ar ti kel sam ling 1. Digitale noder Arbejdet med computeren i undervisningen har mange forskellige aspekter, og et af dem er at skri ve no der. At skri ve no der er et uom gæn ge ligt lærer værk tøj, men har da også sine mu lig he der i ele ver nes hæn der. I den pro fes sio nel le ver - den arbejder komponister og arrangører selvfølgelig digitalt og alder er ikke en for hin dring, som f.eks. Bent Fa bri cius Bjer re, der for et års tid si den pro kla - mere de, at han me get mod sin for vent ning var kon ver teret til at ar bej de med no der på com pu teren. Hvor for gå di gi tal? Jo, det er gan ske en kelt for di for de - le ne ved den di gi ta le ar bejds form er så en ty di ge. Man skriver ikke noder på computer, fordi det er smart, men fordi det er en fordel. Hvad er det så com pu teren kan med mu sik, som er så spe ci elt. Göran Fol kestad, som er pro fes sor ved Mu sik højsko len i Mal mø, har la vet flere under sø gel ser om - kring mu sik og com pu ter og frem hæ ver at com pu teren i ar bej det bli ver trans - parent og ind ta ger en med i eren de funk tion. Com pu teren slår bro over kløf ten mel lem den mu si kal ske tan ke og det at ud føre mu sik (per for man ce). Det er me - get inter es sant, at det er lig nen de pro ces ser, som har ført til et gennem brud ved an ven del sese af com pu ter i spe ci al un der vis nin gen bl.a. med et pro gram for syn - te tisk tale (f.eks. Yak Yak). Det te om rå de, hvor man er enig om (og har do ku - men teret), at an ven del se af com pu ter i under vis nin gen har haft mar kant be tyd ning, ud nyt ter de sam me mu lig he der ved computeren, som indgår i forhold til skabende og eksperimenterende, musikalsk arbejde. Når man tid li gere har an vendt no der på med i et pa pir, er der et spring fra de gra - fi ske sym bo ler på pa piret til den re e elt klin gen de lyd. Pa pir kan ikke klin ge. Når no der skri ves på en com pu ter kan de klin ge, og når com pu teren er hæg tet ind på det man spil ler, så kan det man spil ler om sæt tes til no der. Com pu terens gen - gi vel se af klang kan være ri me lig dår lig, men også for ry gen de god - det er en anden sag. Når man ar bej der i det di gi ta le med ie, er det mu ligt at skri ve, ud føre, høre og få no ta tion i en ubrudt pro ces. Må ske er det man la ver be reg net på at bli ve spil let akustisk, må ske di gi talt men pro ces sen er sammen hæn gen de. Ar bej der man med med i et pa pir, er der et med i e brud ar bej der man ved kla veret, hop per 3

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling man frem og til ba ge mel lem in stru men tet og no ta tio nen, og det sker, at gode ind fald er for svun det, før man fik dem sat på pa pir. Nog le an ven der en bån dop - ta ger, som kører i bag grun den, for at løse det te pro blem. Bån dop ta geren har net op den egen skab at kun ne fast hol de lyd bil le det, men mu sik på bånd kan ikke kobles med de en kel te to ner. Det kan man imidlertid digitalt både helheden og de enkelte dele kan fastholdes. Når man ar bej der i et no de pro gram, skri ver man de en kel te no der (el ler ind spil - ler dem), og man hører re sul ta tet sam ti dig. Man kan så lyt te til det hele el ler en del af det, man har la vet, og be hol de det, lave om på det el ler for ka ste det. Når man har skre vet en stem me, kan man på sam me måde føje en ny stem me til og lige le des under vejs høre det man la ver. Man kan også lade com pu teren spil le den før ste stem me og så eks peri me tere sig frem til nog le ide er for den næ - ste stem me. Der er man ge mu lig he der, men be tin gel ser ne er æn dret radikalt i forhold til arbejdet med papir og blyant. Den cir ku lære pro ces, som her ved bli ver mu lig, min der på man ge må der om træd rej ning. Ved træd rej ning skæres en spån med en slags stem me jern, mens træ et dre jer rundt. Idé en om hvad jeg vil gøre, ud førel sen af det og en vur dering af det, jeg har gjort, fal der næ sten sam men i tid man ud fører en del hand ling og ser sam ti dig re sul ta tet i hel he den f.eks. på den lysestage man er ved at dreje. Computeren rækker en hjælpende hånd i den musikalske arbejdsproces. Det kræver meget at gennemføre en kompositions- eller arrangementsproces uden at have mu lig hed for at af prø ve hel he den lyd mæs sigt under vejs det for udsæt - ter et eks pert-ni veau, og det er så dan ne evner, som i an ek do ter til skri ves de få helt store mu sik ge ni er. Det at kun ne fore stil le sig et helt mu si kværk i de tal jer og så bare kun ne skri ve det ned. Fra at være for be holdt eks per ter og gen i er bli - ver kre a tivt mu si kalsk ar bej de i langt hø jere grad al ment til gæn ge ligt. I den sid - ste af Göran Folkestads undersøgelser (Musical learning as Cultural Practice as exemplified in computerbased creative music-making, in Musikpedagogik, Children com po sing, Re se arch in Mu sic Edu ca tion, Nr.1998:1. Malmö Aca de my of Mu sic) frem hæ ver han, at det lyk ke des alle del ta gere i under sø gel sen at ska - be mu sik og at det bestemt ikke er en trivialitet idet det modsiger den generelle opfattelse af, at dette er reserveret for de få. 4

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen- ar ti kel sam ling Di gi ta le no der kan for mid les på pa pir man skri ver no der på com pu teren for at lave no der trykt på pa pir. Det er en me get vig tig funk tion, og de no der, man så - le des selv kan frem stil le, er af en kva li tet, som svarer til tryk te no der. Dig ti a le no der kan også for mid les di gi talt på di sket te, CD el ler på net tet. Her ved kom - mer der mere med ikke blot de gra fi ske sym bo ler, men også la get omme bag ved. I et no de pro gram vi ses de en kel te to ner i et no de bil le de, men omme bag - ved er de fast holdt som en ræk ke en kelt vær di er for man ge for skel li ge para - metre: det tids punkt hvor den en kel te tone an slås i for hold til takt art og tem po (el ler bare i for hold til tid), to ne høj de, to ne læng de, an slags styr ke, klang form og mu lig vis for skel li ge klang li ge de tal jer. No de bil le det gen gi ver et ud snit her af, og selv for hold som f.eks. to ne læng de an - gi ves ikke i no de bil le det i det ful de om fang, men der i mod i en til pas set (re du - ceret) form. Selv om no de sym bo ler ne så le des kun rep ræ sen terer et ud snit af alle para metre, er det al li ge vel et utro lig vig tigt ud snit. I det di gi ta le med ie har man nu mu lig he - den for så vel at fast hol de no de bil le det som den klang li ge hel hed, og di gi ta le no - der er der for ikke be græn se de til at kun ne ud skri ves på pa pir (hvil ket jo er utro lig prak tisk) men kan også for mid les med sit lyd grund lag i di gi tal form. Selve no den kun ne man be teg ne som et sym bol, og lyd grund la get, som kan fast hol des i di gi tal form, kan be teg nes som ba sis. Kort sagt: mens pa pir ba sere de no der kun fastholder symbolerne, fastholder digitale noder såvel symbol som basis. Di gi ta le no der har des vær re lidt un der ikke at kun ne ud vek sles lige så godt som tek ster og bi lle der i den di gi ta le ver den (på dis ket ter, CD er el ler på net tet), idet de har været bun det til pro gram mer ne. Har man skre vet no get i et be stemt pro - gram, skal mod ta geren have det sam me no de skriv nings pro gram for at kun ne læse det og det hol der alt så ikke stik. Det te har æn dret sig mar kant inden for det sid ste års tid, bl.a. har de to stør ste no de pro gram pro du cen ter (Fi na le og Si - 5

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling be lius) ind ført nog le gra tis no de læ sere til net tet, som be ty der at no der kan for - mid les di gi talt. No de læ seren kan vise no der ne, af spil le no der ne og no der ne kan skri ves ud uden at man har no de skriv nings pro gram met. Man kan også sen de no der i en e-mail. Per spek ti ver ne her ved er gan ske inter es san te, når det gæl der undervisning. Der er helt nye muligheder for udveksling af materialer, også på et uformelt plan. Vi skal nu kig ge på nog le kon kre te no de skriv nings pro gram mer, inklu siv de res pris ni veau jeg vil ikke dæk ke alle, men for sø ge på at få luk ket posen op. Fi na le Note Pad Fi na le Note Pad er et lil le, fuldt fun geren de pro gram fra pro du cen ten Coda, som også fremstiller det store professionelle nodeskrivningsprogram Finale 2002. Fina le Note Pad er gra tis og kan hen tes fra www.co da mu sic.com. Fi na le Note Pad har man ge funk tio ner, men no get af det før ste man kom mer til at mang le er at kun ne skri ve ak kor der, som bli ver trans po neret med, hvis man trans po nerer no - der ne. Den ne funk tion, og en ræk ke an dre, fin der man så i det mind ste kø be pro - gram fra Codamusic, nemlig Finale Print Music, som omtales senere. NotePad har imid ler tid en me get vig tig funk tio na li tet: det kan læse alle no der (med alle deltaljer) skrevet i de større Finaleprogrammer. Dermed er det muligt at anven - de det gra tis program til udveksling og udskrift af noder og f.eks. også til undervisningsopgaver. 6

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen- ar ti kel sam ling Fi na le pro gram mer ne har der med fået en funk tio na li tet, som gør dem sær de les vel eg ne de i en lang ræk ke under vis nings i tu a tio ner. Har man lyst til at kom me i gang med no de skriv ning, kan man ude mær ket be gyn de her, og der lig ger et gra - tis kom godt i gang ma teri a le på Fre deriks borg Amts Mu si klærer fore nings websider: www.fredemus.dk Magix Notation Vil man gerne have nodeskrivningsfaciliteterne fra det professionelle Sequencer - pro gram Lo gic (fra Ema gic) kan man bru ge en klon af no de skriv nings de len fra det ty ske fir ma Ma gix. No de skriv nings pro gram met Ma gix No ta tion ko ster ca. 400,- og kan kø bes på net tet (søg på Ma gix). Pro gram met er (da det er en klon) præ get af ori gi na len: det kan me get, men er ikke nød ven dig vis sær lig in tui tivt. Er man imid ler tid vild med Lo gic (og det er må ske lidt smart at være, da det an ven des i pro fes sio nel le kredse), så kan man kom me i gang med et om fat ten de no de skriv nings pro gram for få penge med Magix Notation. Cubasis Notation Cubase og Cubasis er en serie sequencerprogrammer fra firmaet Steinberg. Steinberg har nu præsenteret et nodeprogram Cubasis Notation. 7

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling Steinbergs vinkel på et nodeskrivningsprogram er såvel speciel som interessant. Det er ikke så me get tænkt som et al min de ligt no de skriv nings pro gram, hvor man skri ver no der ind, men mere som et pro gram, hvor man spil ler no der ind og så om sæt ter dem til et no de bil le de. Pro gram met be teg nes da også som MIDI and Notation Software. Funktionaliteten i programmet er meget omfatten de, og man kan ind spil le no der, lave tekst, dy na mi ske ud tryk, ak kor der m.v. Man kan ind spil le MIDI og re di gere i en så kaldt pi a noroll og i li ste form (nu- meri ske vær di er) funk tio ner, som jeg ikke vil gå nær mere ind på i den ne sammenhæng, da det egentlig vedrører sequencerprogramtypen. Desuden er der indbygget en omfattende mixerfunktion. Programmet udnytter Steinbergs store er faring i se qu en cer pro gram mer med kob ling af no de funk tio ner (Cu ba se Score VST). Kob lin gen mel lem MIDI og no der læg ger des uden op til at be nyt te pro gram met til kon ver terings op ga ver f.eks. af MIDI fi ler fra net tet, som man ger ne vil have om sat til no der. Til gen gæld er det at skri ve no der ne ind med mus og com pu ter tasta tur ikke en sær lig strøm li net affære. Har man tid li gere ar bej det med Mu si ca tor vil man nok sæt te pris på mu lig he der - ne i Cu ba sis No ta tor (ikke mindst pri sen ta get i be tragt ning). Stein berg pro - gram mer ne er må ske ikke de al ler mest 8

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen- ar ti kel sam ling gennem tænk te, når det gæl der en in tui tiv til gang men de hører hel ler ikke til nørd-afdelingen, og er bestemt blevet bedre gennem årene! Ligesom Finalepro - grammerne har Steinbergprogrammerne en styrke i at være udviklet gennem en lang år ræk ke, hvor man har lært af prak sis, men er så også bun det til et kon - cept, som forpligter baglæns... Cubasis Notator har bestemt sin berettigelse net op på om rå det MIDI and No ta tion, og ta ger man pri sen i be tragt ning (ca. 500,- kr) er det et pro gram man ikke bør over se. Fi na le Print Mu sic Finale Print Music er det man kunne kalde et regulært nodeskrivningsprogram. Noder, symboler, tekst, overskrifter, akkorder og layout-funktioner er alt sammen for hån den. Des uden er der gjort en del ud af de for skel li ge me to der man kan be nyt te til at ind gi ve / skri ve / ind spil le no der på. Det går lige fra sim pel skriv - ning med mus, over hur tig ind skriv ning med com pu ter tasta turet, ind skriv ning fra til slut tet ke y board til ind spil ning over mikrofon og scanning af trykte noder. Sådan! Fi na le Print Mu sic lig ger i et prisle je om kring 800,- kr og kan kø bes fra dansk forhandler. Der findes to større programmer, nemlig Allegro og Finale 2002, som man hvis man øn sker det, kan up gra de til. Der føl ger en mere end 300 si ders do ku men ta tion med, som om hyg ge ligt be skri ver alle funk tio ner i de tal jer. Fi na le Print Mu sic kan an ven des sam men med Fi na le Note Pad, idet no der skre vet i Print Mu sic kan læ ses og i et vist om fang re di geres i Fi na le Note Pad. Da Note Pad er gra tis kan man så le des også sen de no der til no gen, som ikke har købt et Fi na le pro gram og det be ty der også, at ele ver vil kun ne ar bej de vi dere med no - 9

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling der hjem me (og høre dem) uden at skul le købe et pro gram. Lo gik ken i for hol det mel lem de store og de små pro gram mer er så le des, at alle avan cere de funk tio - ner kan læ ses i Note Pad, men selv føl ge lig ikke re di geres. Man kan så le des gen - gi ve det man har la vet i Fi na le 2002 i No te Pad, og så le des er for mid lin gen af di gi ta le no der gen nem No te Pad helt på skin ner. Ud over det te har Co da mu sic(fi - na le) la vet en Web-Vi e wer til fi na le no der en no de læ ser til net brug, og de har et web sted, hvor bru gere af Fi na le pro gram mer kan for mid le og sæl ge de res no - der. Fi na le har så le des gjort et stort num mer ud af at ud vik le no de skriv ning på den di gi ta le plat form til at bli ve di gi ta le noder. Si be lius Sibelius er et nyere nodeskrivnings-program udviklet af to englændere med henblik på at løse nogle tunge problemer i nodeskrivningsprogrammer: Brugerfla den og ar bejds må der var mere be stemt af den tek ni ske bag grund end af hvor - dan man tæn ker, når man ar bej der med mu sik. Hav de man først sat sig ind i hvor dan pro gram met tæn ker så gik det så mænd ud mær ket men ind til da... uha. Der er san de lig stor for skel på en com pu ters in tel li gens og så den måde men ne sker tæn ker på! Man kun ne på en må ske lidt pop pet måde sige, at Si be - lius er ret tet mod at be nyt te den kor te ste vej mel lem A og B i ar bejds pro ces sen set fra bru gerens syns punkt. Om det er lyk ke des, er så må ske en smags sag. Kom mer det til en sammen lig ning mel lem hvil ke funk tio ner der er til rå dig hed i Si be lius og Fi na le 2002, kan det være svært at af gøre hvil ket pro gram der kan mest, men det er gan ske klart at pro gram mer nes grund læg gen de lo gik er for - 10

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen- ar ti kel sam ling skel lig. Si be lius har imid ler tid kun en pro gram ver sion den store, og den ko ster med under vis nings ra bat knap fem tu sind kro ner, og i en fuld ver sion over syv... Si be lius går så le des en ty digt ef ter det kom mer ci el le, pro fes sio nel le mar ked, og det er på man ge må der en skam, for di net op under vis nings om rå det har brug for pro gram mer med en mere in tui tiv tilgang. Si be lius har en node-læ ser til inter net tet som hed der Scorch. I den før ste ver - sion kun ne no der la vet i Si be lius læ ses, men ikke ud skri ves. Her til var det nød - ven digt at have en spe ci el ud ga ve af Si be lius til at pro du cere dem i en løs ning som hoved sag lig var ret tet mod de store for lag. Det te kon cept var en for glem - mel se af under vis nings om rå det hvil ket man tog til efter ret ning, og i den nye ver sion af Si be lius (ver. 2) er det te ble vet æn dret, så le des at no der la vet i det al - min de li ge stan dard pro gram kan læ ses og tryk kes i Scorch 2. Sibelius har indført ny standarder indenfor nodeskrivning, og denne konkurrence har uden tvivl påvirket f.eks. Finaleprogrammerne, således at de er blevet væ - sent lig let tere at kom me i gang med i de sid ste ver sio ner. Så selv om Si be lius nok ikke begynder at lancere mindre programmer, har udviklingen påvirket en del af markedet mod at gøre programmerne mere tilgængelige og intuitive. 11

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling Kom godt i gang! For nog le år si den var pro gram met En core fra Pas sport en gan ske ud mær ket løs - ning. Pro gram met blev des vær re solgt til et an det fir ma, og er si den da ikke ble - vet vi dereud vik let og er ikke fulgt med ud vik ling fra pa pir no der til di gi ta le no der, så dan som vi ser det i nog le af de pro gram mer, der er be skre vet oven for. Denne udvikling er bestemt interessant for undervisningsområdet, og det hele bli ver ikke min dre inter es sant af, at der er rig tig gode pro gram mer på mar ke det til un der tu sind kro ner og der er no get for næ sten en hver smag. Hvis man ser på de for skel li ge æn drin ger, så kan de sammen fat tes som en ten dens til at det hele er ble vet mere til gæn ge ligt ryk ket ud af om rå det for de få. Med de spæn - dende perspektiver, der er for at anvende digitale noder i undervisningsområdet, er det bare med at få fingrene ned i sagerne. God fornøjelse! 2002, finn holst 12

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen- ar ti kel sam ling 2. Sequenceren, MIDI og læring Den di gi ta le ar bejds sta tion Sequenceren er en del af det digitale musikalske arbejdsmiljø den digitale ar - bejds sta tion og selv om den langt fra ud gør hele bi lle det, er det nok ikke helt galt at betragte sequenceren som central del. Sequenceren er ikke opstået som et pro dukt af den di gi ta le te kno lo gi den stam mer der i mod til ba ge fra den tid - li gere så kald te an a lo ge te kno lo gi - den er ud vik let i for bin del se med syn the si - zeren. For at for stå se qu en ceren bed re er det så le des en god ide at gå til ba ge og kig ge på de ide er i den an a lo ge ver den, som senere blev overført til det digitale og dermed computerplatformen. Se qu en ceren i baks pej let Sequenceren er udviklet som en integreret del af den analoge synthesizer og der er der for nød ven digt at kig ge på det (utro ligt ele gan te) prin cip som lig ger bag ved synth en. Man star ter med at lave en sving nings kreds, hvor man med modstande, kondensatorer o.s.v. får lavet en regelmæssig svingning, som kan for stær kes til en tone. Den ne sving ning, som fra be gyn del sen af er ret kan tet og skarp, sen der man så gen nem et fil ter, så le des at man kan gøre den så blød og rund som man nu måt te øn ske det. For stær kes den ne sving ning, kom mer en tone med en mere blød klang far ve. Til sidst fø jes en lil le for stær ker til så le des, at man kan regulere svingningens udsving (størrelse) og dermed lydstyrken. De tre ele men ter kal des oscil la tor (O), fil ter (F) og ampli fi er (A). Des vær re er der ikke me get mu sik over så dan en kon stant hy le to ne mu sik er ikke bare en tone, mu sik er no get, der især æn drer sig i tid mu sik er ikke sta tisk, men dy - na misk. Fi du sen er nu, at der op ret tes et paral lelt sy stem et styre sy stem. Det - te styre sy stem er et dy na misk sy stem. Til at styre oscil la toren be nyt ter man f.eks. tan gen ter (ke y board), til at styre fil tret kun ne man f.eks. be nyt te en knap, en joystick el ler en ben der, og til at styre Ampli fi er en kun ne man be nyt te en fi dus der la ver en kon tur et to ne for løb, som f.eks. det for løb man har på et an - slagsinstrument. I den følgende illustration har vi altså to rækker kasser. Den øverste række omhandler selve svingningen og dens form (svingningsformer) hvor den færdige sving nings form sen des til en mixer, for stær ker og høj ta ler. Den nederste række omhandler de dynamiske styringsredskaber (styringsformer). Den nederste række former den øverste, som resulterer i svingningsformer som 13

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling når de forstærkes og omsættes til lyd gennem en højtaler bliver til musik (når alt går vel). Men vi har end nu ikke haft fat i den te kno lo gi, som gør det hele mu ligt nem lig for bin del sen mel lem sving ning og styring mel lem de to ræk ker. Prin cip pet er byg get på elektrisk lav spæn ding, så le des at når man f.eks. tryk ker på en be - stemt tan gent, så med fører det, at der læg ges en spæn ding på oscil la toren på mel lem 0 og 5 volt. Mel lem hver af tan gen ter ne på synth en sid der nog le mod - stan de, så le des at spæn din gen sti ger med en tolv te del volt for hver halv to ne. Nu er det så snildt, at oscil la toren er spæn dings styret hvil ket vil sige at af hæn gig af den spæn ding, der bli ver lagt på den, svin ger der hur ti gere el ler lang som - mere, hvil ket så bli ver til for skel li ge hø jere og dy bere to ner. På sam me måde kan fil teret styres af en spæn ding så le des at to nen bli ver ly sere el ler mør kere, og ampli fi er en kan spæn dings styres så sving nin gen æn dres f.eks. fra først at være kraf tig for så der ef ter lang somt at klin ge ud. Styrings sy ste met er et spæn - dingstyrings-system. Derfor hedder oscillatoren en Voltage Controlled Oscillator (VCO), fil teret er et Vol ta ge Con trol led Fil ter (VCF) og ampli fi er en er en Vol ta ge Con trol led Ampli fi er (VCA). Her ses en så dan an a log syn the si zer (fra 1976) fra en mo dul serie kal det Sy stem 100. 14

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen- ar ti kel sam ling Nu kom mer se qu en ceren ind i bi lle det. Se qu en ceren be står egent lig af en ræk ke dre je mod stan de og et ur. Hver dre je mod stand kan ind stil les så le des, at den re - sul teren de styre spæn ding er et el ler an det mel lem 0 og 5 volt. Spæn din gen læg - ges på oscil la toren (VCO) i ste det for styre spæn din gen fra tan gen ter ne. Et ur be stem mer, hvor hur tigt der skal skif tes fra den ene til den næ ste ind stil ling. Se - qu en ceren her på bi lle det (fra Sy stem 100) har to ræk ker med 12 dre je mod stan - de, som kan af spil les i ræk ke ef ter hin an den (el ler paral lelt). Man kan også væl ge at man kun vil bru ge nog le af dem, og så star te for fra igen. Dermed kan sequenceren afspille den samme tonerække igen og igen (du-bi-du-bi-da-bi-du-bi). Da se qu en ceren ikke selv la ver nog le to ner, men der i - mod kun en styre spæn ding, kan den også styre fil teret o.s.v. hvil ket f.eks. kun ne be ty de, at man, når man spil le de en tone, fik en tone som hele ti den blev æn - dret ryt misk i klang far ve. Se qu en ceren er alt så en del af styrings rum met som kan auto ma ti seres og kan brin ges til at styre hvad som helst i en synth som er spændingsstyret mulighederne er meget omfangsrige. Kommunikationen forbin del sen mel lem styrings funk tio ner og de sving nings for mer, som bli ver om sat til lyd, er det analoge spændingsstyringsprincip spændinger mellem minus 5 og plus 5 volt, formaliseret således, at forskellige toner har forskellige spændings - vær di er. Der er alt så tale om et inter fa ce et for bin del ses sy stem. Den di gi ta le se qu en cer Der gik ikke så me get tid, før man be gynd te at ind føre di gi tal te kno lo gi på hele det te om rå de, først hist og her og i sid ste ende helt og hol dent. I dag la ves sådanne synth er gennem en modellering af den analoge synth med digitaltekno lo gi, end da som soft ware men det er en hel historie for sig selv. Spæn - dings styrings prin cip pet var på den ene side enormt flek si belt, men på den an den side ikke sær lig præ cist. Inter fa cet for bin del sen som spæn dings styring / 15

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling CV-princippet blev afløst af en digital standard: Musical Instrument Digital Inter fa ce stan dar den, en stan dard vi ken der i dag som MIDI inter fa cet for - bin del sen mel lem de to ræk ker i den før ste il lu stra tion MIDI er ikke lyd, MIDI er for bin del sen. Det der spil les, det der pro gram meres, el ler det der op teg nes sen des som MIDI-kon trol med de lel ser, og dis se be ske der kan så sen des til lyd de - len af en syn the si zer, som så spil ler det den får be sked på om sæt ter det til svingningsformer, som kan omsættes til lyd. Kontrolstyrings-beskederne kan faktisk styre hvad som helst, men er ikke lyd el ler sving nings-for mer i sig selv. Hvis MIDI styrer en dår lig synth er re sul ta tet dår lig lyd, hvis MIDI styrer en god synth er resultatet ikke nødvendigvis godt, medmindre MIDI-styringen er lavet til at ud nyt te net op den synth og gør det. Og re sul ta tet er ikke bed re end den der spil le de, det tasta tur der blev spil let på, den synth (lyd mo du let) som der blev spillet på og sammenhængen herimellem. MIDI gør ikke andet end at forbinde dem. MIDI er den digitale udgave af spændings-styringsprincippet. Se qu en ceren er alt så en styre en hed, som kan pro gram meres til at styre for skel - li ge para metre - et møn ster som kan gen ta ges som del af mu sik ken, hvad en ten det hand ler om to ne høj de el ler no get an det. Se qu en ceren ar bej der med lo o - ping den gen ta ge de løk ke, som blev in tro du ceret i avant gar de mu sik ken af fransk mand en Pi er re Schäffer ved hjælp af bån dop ta geren (al lere de i 50 er ne). Dis se per spek ti ver blev tabt lidt af syne med in tro duk tio nen af di gi tal te kno lo gi en den di gi ta le se qu en cer idet man nu ikke blot kun ne pro gram mere så dan ne løk ker, men direk te op ta ge MIDI-strøm men f.eks. fra et tan gen tin stru ment med MIDI. Man fik så le des fo den ind i døren mel lem det at spil le no get og det at lyt te til det vel at mær ke med fuld ad gang til at re di gere el ler pro gram mere på næ sten hvad som helst. Se qen ceren kan op teg ne et me get bredt ud snit af para - metre, som kan fast hol des og gen ta ges med en me get stor præ ci sion. De for - skel li ge para metre må les på en ska la med 128 trin, og hvert af disse trin har den fordel, at de ikke er omtrentværdier som med den gamle analogteknik (spændingsstyring). Sequenceren og cirkulære processer Hvad er det så, der er inter es sant ved det, set ud fra et lærings per spek tiv. Bo Nielsson har fornylig afsluttet et ph.d. projekt ved Musikhøjskoen i Malmø (www.mah.se/forsk ning/rep/26.asp), hvor han har under søgt børn i ind sko lings - al deren som kom po nerer på et MIDI in stru ment med til slut tet com pu ter med se - 16

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen- ar ti kel sam ling qu en cer. Net op det at man kun ne op ta ge og be hol de el ler kas sere- det, man har la vet, har været ud nyt tet, og se qu en cerens op teg nin ger (både det ele ver ne valg te at be hol de og det de kas sere de) har tjent som an a ly se ma teri a le i pro jek - tet. Bør ne ne har så le des (i en vis grad) ud nyt tet mu lig he den for at ar bej de med cir ku lære pro ces ser. Jeg vil lige kom me til ba ge til det med træd rej nin gen (fra den tid li gere ar ti kel om di gi ta le no der): Ved træd rej ning skæres en spån med en slags stem me jern, mens træ et dre jer rundt. Idé en om hvad jeg vil gøre, ud førel - sen af det og en vur dering af det, jeg har gjort, fal der næ sten sam men i tid man udfører en delhandling og ser samtidig resultatet i helheden f.eks. på den lysestage man er ved at dreje. Jo tæt tere de cir ku lære pro ces ser er, jo mere gri ber pro ces ser ne ind i hin an den. Når de en kel te dele lig ger langt fra hin an den, for udsæt tes der et højt kom pe ten - ce ni veau på for hånd det kræ ver f.eks. me get at skri ve og ar ran gere mu sik uden at spil le det og af prø ve det under vejs. Jeg vil ger ne ci tere sven skeren J.P. Ödman, som jeg sy nes for mu lerer di lem ma et på en god måde: Det para doxa le i mu si ka liskt ska pan de - och i allt ska pan de över hu vud ta get - är det föreg ri pan de mo ment.. Av en före bild vill jag byg ga en ver klig het, av ett ide al vill jag ska pa en real i tet, av en idé et före mål, utan att ha et rik tigt be - grepp om hur det kan kom ma at te sig i hela sin åskåd lig het. (Ödman 1992) Her ræk ker com pu teren en hjæl pen de hånd og mini merer af stan den mel lem skabelsesøjeblik og realistisk klingende lyd, som Ödman udtrykker det. De egen ska ber ved den mu si kal ske ar bejds pro ces, som kom mer til syne her, lig - ner på man ge punk ter den ska ben de pro ces i im pro vi sa torisk mu sik, men af vi - ger, for di det man har skabt i en så dan tæt pro ces er ble vet op teg net og op teg nel sen kan være en ak tu el del af pro ces sen, lige som når man (kun) arbejder med noder. 17

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling Se qu en ceren som hard ware el ler soft ware Den digitale sequencer har haft en rimelig stor udbredelse som hard- ware -ud ga ve, d.v.s. at man have en kas se med knap per på og med en se - quencer i ikke en softwaresequencer som kræ ve de en com pu ter. En har - waresequencer fylder ikke meget, kræ ver ikke en eks tra com pu ter, er let at trans por tere og hold bar men har på den an den side den ulem pe, at der kun er et display og ingen rigtig skærm. Hardwaresequencere er ikke særlig udbredt mere, sequenceren er rykket over på com pu teren. For de len er til at få øje på skær men! Den com pu ter ba sere de se qu en cer ud nytt ter de gra fi ske / vi su el le mu lig he der, og net op det te har fak tisk en ret stor be tyd ning. De tætte cirkulære processer er den ene side af de lærings - mæssige aspekter, den visuelle kob ling er en an den og uhyre inter es sant side og må ske mere betydningsfuld end man hid til har været op mærk som på. Netop denne kobling mellem det auditive og det visuelle har ført til et gennem brud ved anvendelse af computer i specialundervisning. Den au dio-vi su el le kob ling De tidligere nævnte, cirkulære arbejdsprocesser bliver gennem mulighederne for vi su a li sering gjort mere gennem sig ti ge det er mu ligt at fast hol de og pege på de en kel te ele men ter, som jo er me get flyg ti ge, når mu sik ken spil ler. Det bli ver op ta get og kan gen ta ges som lyd lige som på en bån dop ta ger men det er også mu ligt at se præ cist, hvil ken tone der blev spil let hvor når, hvor læn ge, hvor kraf tigt og sammen hol de det med an dre to ner / hel he den. Vil man for sø ge sig 18

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen- ar ti kel sam ling med, hvor dan det ly der f.eks. at æn dre en en kelt tone i en sammen hæng, kan man blot flyt te den og lyt te til re sul ta tet. Det te at kun ne fast hol de ele men ter i for hold til hel he den gi ver des uden væ sent lig bed re vil kår for re flek sion, og det at kun ne sæt te ord på hvad man la ver og det er (i hvert fald i et lærings per spek - tiv) en for del. Kob lin gen mel lem det au di ti ve og det vi su el le ser ud til at være af grund læg gen de karak ter i mu sik. En ca na disk for sker, Ro bert Za tor re, har med så kald te PET-scan ning-under sø gel ser vist, at om rå der i hjer nen, som be ar bej der rum lig-tids li ge for hold (spa ti a le-tem pora le) sam men med det au di ti ve cor tex, er cen tra le i for bin del se med me lo disk fore stil ling. Det te pe ger på, at det en kob - ling mel lem dis se to om rå der er af gøren de, når man tæn ker i mu sik. Man kun - ne umid del bart vil le af vi se en så dan tan ke mu sik er ren lyd, både uden forog inden for hoved et men det er nok en ind stil ling, som er svær foren bar med den ny ere hjer ne forsk ning, som vi ser at for skel li ge funk tio ner ikke kan for klares ale ne med be stem te hjer ne om rå der (lokalisation) men må inddrage relationen mellem flere områder (ikke mindst i musik). Det tværmodale ser ud til at have en langt større betydning end man tidligere har tillagt det. I et finsk pro jekt, hvor man har etableret et sam ar bej de mel lem spe ci al pæ da go - gik og hjerneforskning, har man opnået nogle bemærkelsesværdige resultater. Med et computerprogram, der træner relativt simple musikalske elementer ved hjælp af kombinationen mellem det auditive og det visuelle, har man opnået po - sitive resultater for elever med svære læsevanskeligheder, og disse resultater er understøttet af undersøgelser med måling af hjerneaktiviteter, som viser, at bør - nenes evne til auditiv differentiering (bedre at kunne høre forskel på forskellige ty per lyd, som jo er af gøren de for sprog lig ud vik ling) er ble vet for bed ret. Ar bej - det med mu sik med en au dio-vi su el kob ling har alt så en mål bar ef fekt og ind vir - ker positivt på børn med læseproblemer. Elementær musikalsk læring rækker i den ne sammen hæng ud over sig selv. Pro gram met er me get træ nings ori en - teret og man kun ne ud mær ket fore stil le sig, at en mere kon struk ti vistisk/ kre a tiv ar bejds form kunne bringe det hele et godt stykke videre. Desuden ville det være interessant at inddrage den motoriske kobling, som jeg vil komm tilbage til. Kig ger man bag læns på se qu en cer-kon cep tet og ud vik lin gen af det, kan vi alt så fastholde at det har muliggjort nye former for musikalsk skabende arbejde gen - nem den tætte cirkulære arbejdsproces. Samtidig har den meget direkte kobling 19

Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling mel lem en au di tiv og en vi su el rep ræ sen ta tion vist sig at være et om rå de med et stort po ten ti a le for børns auditive, musikalske og sproglige udvikling. Den mo tori ske kob ling I tre kan ten mel lem det au di ti ve, det vi su el le og det mo tori ske, står det mo tori - ske aspekt imid ler tid og hæn ger med næb bet. Med ud vik lin gen af se qu en ceren er den motorisk tilgang blevet dårligere og dårligere. De første sequencere havde dreje- eller skydemodstande ligesom på en mixerpult. De digitale har - ware-sequencere har mest været udstyret med nogle minimale klik-trykknapper som på lommeregnere. Og sequenceren på computer-platformen må ofte nøjes med et kon tor-inter fa ce: et skri ve ma ski ne-tasta tur og en mus med hvad der føl - ger med af mo tori ske pro ble mer. Og så har man end da i sko le sam men hæng for - stærket denne tendens ved at lægge vægt på kontorprogrammerne (f.eks. gennem det office-orienterede PC-kørekort). At undervisningsverdenen akcepterer, og til dels under støt ter den ne li nie, er da egent lig ufor stå e ligt Po ten ti a let i kob lin gen mel lem den au di ti ve og det vi su el le som al lere de har gi vet flot te re sul ta ter - kan føres langt vi dere, når det mo tori ske aspekt bli ver ind dra get. Det mu si kven li ge inter fa ce (der hvor man tryk ker o.s.v.) be står i dag af et MIDI-keyboard, som oftest et elendigt plastiktastatur. Disse svagheder har uden tvivl været med til at frem me ten den sen til at rip pe CD er for musikstumper og så lave computermusik som kollage af noget andre har spillet det er aktiviteter, som det eksisterende kontorinterface er velegnet til. Men ne ske / ma ski ne Jeg fin der det af gøren de for an ven del sen af Mu sik og Com pu ter at træk ke to syn på mu sik op - et gen era tivt og et kre a tivt. I en år ræk ke op stod der en ide om at com pu tere kun ne tæn ke lige som men ne sker, og man spe ku lere de i at op fin de re gel sy ste mer, som var i stand til at gen erere mu sik. Det kre a ti ve skul le vige for det gen era ti ve. An ven des et gen era tivt grund syn på Mu sik og Com pu ter, hand ler det cen tralt om at ind læg ge re gel sy ste mer på com pu teren, og der ef ter at lade com pu teren gen erere mu sik på al gorit misk ba sis. Den bag ved lig - gen de hy po te se er, at mu sik ken kan ind fan ges i sym bo ler og lo gi ske re la tio ner. Hmm! Et stort an lagt pro jekt om den tæn ken de com pu ter vi ste imid ler tid, at hvis com pu tere kan tæn ke, så hand ler det om en form for tænk ning der in tet har til fæl les med men ne ske lig in tel li gens. I dag ta ler man fak tisk om at for sø ge at omgå com pu terens dum hed. Det vir ker alt så ikke sær lig sand syn ligt, at man 20