Danske talenter begejstrede i Köln

Relaterede dokumenter
Intro, Tysklands Største Musikmagasin, Hylder Dansk Kunst, Musik og Mode i September-Udgaven

Masser af kærlighed i Tallinn

[Video-reportage + de første resultater] fra den danske aften på Reeperbahn Festival 2017

Læs og lær om. Lukas Graham

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Søs Fenger og Nordstrøm sammen i nyt pop- projekt

ESNS Dag 2: Stor interesse i dansk musik fra internationale delegates

Læs og lær. om Marcus og Martinus

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

Vox pop undersøgelse i Portalen

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision

Links til web omtale UHØRT 2014

Undersøgelse af den elektroniske musik i Danmark. Debatsession 2. Resumé af spørgeskemaundersøgelsen & Stikordsreferat af Debatsession #1 og #2

Skade, at Amerika Ligge skal saa langt herfra. H.C. Andersen. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Royal Unibrew & ConnectSport præsenterer TEMAFESTER

Himmerland og den fælles sjæl

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse:

Projekt Reklamefilm Kom/IT y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup

KORFESTIVAL MAJ

Nyhedsbrev Spor 4. Hverdag i Spor4

Carsten Holm på Reeperbahn #4 En fyldt festival tager aldrig fejl

Lowly har haft blikket fast rettet mod udlandet fra start

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Danish invasion: Berlin Music Week

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /91bb1f8c-cc

Øresundsfestival 2014

HALFDANSKERNE - Visemusikkens boyband

Karriereindblik: Sekuoia Jagten på de rigtige match

Undersøgelse af den elektroniske musik i Danmark. Debatsession 1. Præsentation af de første resultater & stikordsreferat af de 5 gruppediskussioner

Kræsne japanere tog godt imod Lars and The Hands of Light

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev januar/februar 2018

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Toppen på Droppen 2019

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Ankomst til Hjerternes Dal

SPOT Festival Vester Allé Århus C

Couleur Café. Afrikansk musikfestival 2015 PROJEKTBESKRIVELSE. Lørdag 23. maj kl. 12:00 21:00. Facebook.com/couleurcafedk.

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d.23/6 2017

Musik i Tide skolekoncerter

Vi har fundet orkestre, der er klar til at sætte gang i jeres julefest. Dans til Le Freak, Peter & De Andre Kopier eller Seebach Jam.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

34. årgang - Marts 2017

NYE VEJE FOR FESTIVALEN

Dag Dato Aktivitet Personale

MUSIK. på Vesterbro Ungdomsgård. Absalonsgade 8, 1658 København V

Grøn 2017: Publikum bestemmer de 3 sidste navne

KOMMENDE ARRANGEMENTER

*halv pris børn. *Brunch buffet ( Mindre udvalg) *1 glas juice eller smoothie eller 1 glas øl pr person *Ubegrænset med isvand. *Velkomst cocktail

Kære medlemmer af Kulturmøllen!

Hamborg tur d november 2014

Aktiviteter under Bispeengbuen

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Januar. Nytårsfest. Ski tur. I uge 4 drager LAVUK til Italien iført ski huer og slalom ski! Turen er for dem der har lyst og som kan stå på ski!

Internationaliseringsundersøgelsen 2015

Nyt fra Herskind Børnehus uge

Interview med drengene

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

EN LUKKET FEST. Af Lene Ravn

Musik til sydøsteuropæiske danse

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Transskribering af interview 5

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Evaluering Thomas C. Thulstrup

Powered by Bang & Olufsen 10 KM & HALVMARATHON I STRUER LYDENS BY

Aktivitetskalender 2016 Stengårdens Byggelegeplads

Aktivitetskalender 2016 Stengårdens Byggelegeplads

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

2010 Velkommen. Søndag d. 21. marts kl Det Jyske Musikkonservatorium. Århus Musikskoles Festival

Program. Lørdag den 14. juni 2014 i Hedeland. Musikfestival for skoler, SFO er, og fritidsog ungdomsklubber i Høje-Taastrup Kommune.

Program. Lørdag den 18. august 2012 i Hedeland. Musikfestival for skoler, SFO er, og fritidsog ungdomsklubber i Høje-Taastrup. Kommune.

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Torsdag fra (gratis børnekoncert og aften hygge til 25 kr. early bird og 49 kr. efter 1. juli/500 billetter solgt)

En»magisk aften«i Vancouver

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

[Handelsmission Tokyo 2016] Tim Schou om at skrive musik til det japanske marked

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

ungdomsskolehold 2012/13

Bilag 8. Styrkekort til yngre børn

Alle kan synge. - evaluering

2013 Byvandring - Kunst i Skjern. Ny Skjern Borger kåret. Billeder fra oprydning i anlægget. Gelænderet til K.T. Nielsens Bro

Storyboard. Velkommen til. På de følgende sider, vil du blive

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

Fredagsbrev Special edition made by 8. klasse

Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer.

*Vin menu ( ad libitum under middagen klasse : husets vine ) *Bar arrangement efter middagen ( med 3 cocktails inklusiv pr person )

Transkript:

Dette indhold er fra websitet MXD.dk. http://mxd.dk//projekter/spot-on-denmark/danske-talenter-begejstrede-i-koln/ Danske talenter begejstrede i Köln MXD Reporter 1. september 2016 Det sydede af sol, barbecue og høj dansk musikkvalitet ved arrangementet Spot on Denmark, der blev afholdt under C/O Pop Festival i sidste uge. Af Mikkel Falk Møller Temperaturen ligger på den pæne side af de 30 grader og den store tyske by Köln summer af sol, sensommer og masser af musik. Den årlige C/O Pop er i fuld gang og har omdannet store dele af byen til et boblende musikmekka, hvor 30.000 festivalgæster kan opleve 120 koncerter fordelt på 14 forskellige locations rundt omkring i byen. Udover de mange normale festivalgæster har C/O Pop også et stort fokus på musikbranchen, hvor talentspejdere, bookere, musikselskabsfolk, festivalledere, musikjournalister og andet godtfolk fra musikbranchen hvert år mødes her for at mingle og netværke på kryds og tværs, deltage i seminarer og konferencer og ikke mindst tjekke nye musikalske talenter ud. Det sidste er der i den grad mulighed for, da et af festivalens erklærede formål netop er at præsentere spændende nye musikalske navne før de peaker. Udover et par kendte navne som Jake Bugg, Edward Sharpe og danske Kölsch er programmet da også ganske ukendt for de fleste og domineret af nye upcoming bands fra hele Europa. Der var stort fremmøde til netværksreceptionen forud for koncerterne. Foto: Frederike Wetzels Verdens tredjestørste musikmarked Tyskland er verdens tredjestørste musikmarked med en omsætning sidste år på over 1.5 milliarder Euro for fysisk og digitalt musiksalg samt streaming. Helt modsat Skandinavien

er omkring 70 procent af musiksalget i Tyskland stadig fysisk, mens streaming tjenester endnu kun er for de få firstmovers. CDen er med andre ord konge hernede, og det gør blandt andet, at musikbranchen som helhed (stadig) tjener styrtende på fysisk salg. Samtidig har landet et boomende marked for livemusik, koncerter og festivaler, hvor en befolkning på over 82 millioner gerne tager ud og opdager nye, ukendte bands live. Samlet set er Tyskland altså et særdels lukrativt marked at komme ind på og med danske øjne det vigtigste overhovedet, da det som naboland ligger tæt på og har nogenlunde samme mentalitet, kulturforståelse og musiksmag som herhjemme. Det store naboland har da også længe haft et godt øje til dansk musik, hvor især sangerinder som Aura, Mø, Medina, Tina Dickow og Agnes Obel har klaret sig rigtig godt de sidste par år. Men konkurrencen er stor, og det er derfor vigtigt at interessen for den danske musik bliver plejet og holdt ved lige. For at gøre netop det har Danish Music Export arrangeret en aften under festivalen, hvor der er fokus på dansk musik. Det hedder Spot on Denmark og er lavet i samarbejde med festivalen, som selv har udvalgt de fire optrædende danske bands efter at bookerne så dem på årets SPOT Festival i Aarhus. Afslappet networking Det er femte år i træk, at Music Export Denmark er til stede med et dansk branchefremstød under C/O Pop. Hovedformålet er, at promote og synligøre nye danske musiktalenter ved en række showcase koncerter for den inviterede tyske musikbranche og regulære festivalgæster. Omkring 100 tyske branchefolk er inviteret og i år er det de fire bands Liss, Wangel, Lowly og Chinah, som er på plakaten. Inden koncerterne går i gang er der indbudt til gratis øl og barbecue ved en række udendørs langborde under den bagende sol på spillestedet Artheater, der ligger i midten af centrum. Stemningen er hyggelig og uformel og der bliver udvekslet musikanekdoter og genopfrisket minder blandt musikbranchefolkene, mens unge festivalhipsters hænger ud og sipper øl og drinks. Overjordiske vokaler og brutal lydmur

Artheater minder med sine knaldsorte og graffitimalede vægge om et typisk spillested i Berlin eller Stengade i København og danner nogle stemningsmættede og rå rammer. Indenfor er det dog kogende varmt, og det gør det først svært at få publikum indendørs, da aftens første band Lowly går i gang. De indbydende toner og nærmest overjordisk smukke vokaler fra de to forsangerinder Nanna Schannong og Soffie Viemose får dog langsomt men sikkert publikum til at strømme ind i den kulsorte sal og lade sig opsluge af den medrivende musik. Det unge band underskrev sidste år en kontrakt med det anerkendte engelske pladeselskab Bella Union og virker trods sine kun to år som band helt flyveklare. Bandets force er, udover de to forsangerinder og deres meget forskellige, men meget matchende stemmer, nogle forrygende melodier bygget op omkring androide synths og volumniøse lydflader, der både virker sart og skrøbeligt og brutalt og kraftfuldt. Sangene er legesyge og omskiftelige og man får lyst til danse, hvad de unge piger i salen også gør. Især i sidste nummer hvor der rejser sig en lydmur af My Bloody Valentineske dimensioner, mens scenen bliver indhyllet i hvid laser og stroboskop lys og der går primalskrig og rave i den. Lowlys Nanna Schannong. Foto: Frederike Wetzels

Peter Wangel. Foto: Frederike Wetzels Kæk electropop med dybde Lettere svimmel og med et smil på læben bliver der lige konsumeret lidt luft og solskin udenfor inden turen atter går ind i den sorte hule, hvor Wangel nu er klar på scenen. Koncerten starter med et brag, da trioen straks går i gang med at servere dansabel og lækker electro-pop tilsat kække danse-moves med heftige beats og bund på trommerne og den store synthesizerpark. Wangel udgav tidligere i år debutalbummet Freedom, der både indeholder melankolsk dybde og euforisk livsglæde båret oppe af Peter Wangels imponerende røst, der swinger mellem lys tenor og dyb bas. Bandet er i den grad på og imødekommende og får trods de begyndende sauna temperaturer i salen skabt en fest foran scenen, hvor der bliver danset med til de catchy numre. Bandet er virkelig sammenspillede nu her og har det det der X-factor gen, der skal til for at komme ud over rampen. Underspillede pop-perler Efter en runde udenfor til en lokal Kölsch øl er det tid til trioen Chinah, der formår at ramme et udpræget Nordisk udtryk, der veksler mellem det klubbede og det kølige tilsat nogle rigtig stærke melodier, melankolske tekster og forsanger Fine Glindvad kælne, udtryksfulde stemme, der leder tankerne hen på både Mø, Lana Del Rey og Solange. Sceneudtrykket er lidt indadvendt men sangene er nogle ganske uimodståelige og underspillede pop perler, der indfanger publikum som vugger med til de appetitlige sange.

Chinah. Foto: Frederike Wetzels Hypede soul-funk kometer Det er ved at blive sent denne aften i Köln og sidste band er nu klar på scenen. Det er den unge kvartet Liss som lige nu rider på en velfortjent bølge af succes. Bandets single Always blev sidste år spillet i Pharrells radioprogram, de fik en kontrakt med XL Recordings og har siden fået masser af omtale og hype i udlandet. Publikum hernede kender allerede bandet. Der bliver sunget med og danset helt oppe foran scenen, mens bandet selv spiller selvsikkert og rutineret med en ungdommelig tounge-in-cheek attitude. Stilen er en forfriskende og original blanding mellem fuldfed firserfunk, hvid soul, r n b tilsat masser af dansable melodier, samples, koklokker, trommemaskiner og forsanger Søren Holms lettere nasale, soulede og Prince agtige vokal.

Liss. Foto: Frederike Wetzels Et flot punktum er nu sat for dette års Spot on Denmark, der viste at interessen for ny dansk musik i den grad er til stede hos både publikum og den indbudte musikbranche her i Köln. Allerede om tre uger har tyskerne igen mulighed for at opleve en række danske musiktalenter, når Music Export Denmark er vært for Danish Night ved årets Reeperbahn Festival i Hamborg, hvor Communions, Blondage, IAMJJ og Chinah (igen) skal spille showcase koncerter for den tyske musikbranche. Hvad der kommer ud af nærkontakten med det tyske marked for de deltagende bands skal blive spændende at følge i det næste års tid. Q&A fra den tyske musikbranche: Matthias Kurth, chefbooker for C/O Pop: Hvad er hovedformålet med C/O Pop? Først og fremmest at skabe en musikfestival i byen, hvor både normale festivalgæster og musikbranchen kan opleve især nye spændende upcoming navne fra hele Europa. Vi arbejder også med at præsentere koncerterne på unikke locations, som ikke tidligere har været brugt som koncert venues. Men vi satser især på at vise nye musiktalenter frem før de er blevet store stjerner. Du har været med til at udvælge de fire bands som spiller til Spot on Denmark i år. Hvad er dit forhold til den danske musikscene? Jeg har været til SPOT Festival de sidste fem år og synes generelt, at der er virkelig mange gode danske navne. Danske bands er kendt for at lave virkelig god pop og elektronisk musik og hver gang vi har været til SPOT kommer vi tilbage med ti nye danske navne, som vi gerne vil booke til vores festival. Det bedste vi så kan gøre er at invitere nogle af dem til Köln og vise dem frem for musikbranchen og publikum. Hvad skal der ifølge dig til for at et dansk band kan slå igennem i Tyskland? Har du nogle karriere tips?

Først og fremmest skal de herned og spille så meget som muligt. Der er et kæmpe live publikum i Tyskland og gode muligheder for at tage på tourné, hvor man både spiller klubber, festivaler, spillesteder og showcase koncerter som i aften. Det er vigtigt at være til stedet hernede fysisk, da publikum ikke altid selv er så opsøgende. Et godt eksempel er Mø. Hun spillede sin første tyske koncert på vores festival i 2013 og har siden været i Tyskland mange gange og spiller nu store koncerter for 1500 2000 publikummer per aften. Hvordan ser du fremtiden for C/O Pop? Vi har fundet en god formel, som vi fortsætter med. Men vi har også planer om at udvide til en stor udendørs scene midt i byen, hvor vi kan holde større koncerter for 5-10.000 publikummer. Ellers skal vi altid have fingeren på pulsen og præsentere de mest interessante nye bands fra Europa inden de bliver berømte. Det skal være en festival hvor folk skal kunne opleve morgendagens nye store stjerner ligesom med Mø. Christian Goebbel, Label Manager, Motor Entertainment: Hvad er din erfaring med at arbejde med danske musikselskaber? Vi har udgivet de to Bon Homme albums og arbejdet tæt med Heartbeat Music, men jeg er faktisk overrasket over, hvor lidt vi arbejder med Danmark siden det er så tæt på. Det er en af grundene til at jeg er her i aften for at arbejde tættere sammen med danske artister og selskaber. Hvad er grunden til at du ikke har arbejdet mere med danske artister? Jeg ved det faktisk ikke for vi er som sagt nabolande og der er masser af god dansk musik. Det tyske marked er også virkelig godt for tiden. Faktisk et af de stærkeste i verden fordi vi stadig har et stort fysisk salg af musik på CD. Samtidig vokser streaming markedet helt crazy med hundrede procent om året. Så lige nu er det et rigtig godt tidspunk at komme ind på markedet. Og vi har aldrig haft så mange internationale udgivelser som i år. Både fra Spanien, Irland, Norge og England, men ikke fra Danmark endnu. Men det kan forhåbentlig ske efter i aften! Florian Lippmann, Booking agent/promoter, Landstreicher Booking: Hvem kender du af aftenens navne? Faktisk alle bortset fra Wangel, men ham kommer jeg til at kende efter i aften. Hvordan kommer man som ansat i den danske musikbranche til at arbejde sammen med firmaer som jer og få hul igennem til den tyske musikbranche? Helt simpelt vil jeg sige, at man bare skal kontakte folk. Jeg startede selv som en selvlært booker der lavede små shows rundtomkring og skrev til større booking firmaer. Så man skal bare have gåpåmod og kontakte folk. Jeg svarer altid folk, hvis nogle kontakter mig. Hvad skal man som dansk band gøre, hvis man gerne vil have gang i en karriere i Tyskland? Man skal helt klart herned og spille. Det er ikke kun i de fire store byer Berlin, Hamborg, München og Köln, hvor det sker. Der er måske 25 byer spredt over hele landet, hvor man spille store koncerter og for en masse unge studerende. Det er vigtigt at man spiller i hele landet for at få opbygget et publikum. Og så skal man helt klart også spille på nogle af de

mange sommerfestivaler. Mange små festivaler for 1500 6000 publikummer er udsolgt allerede inden nogle bands er annonceret og her er folk meget nysgerrige på at opdage ny musik. Så kom herned og spil. Det er mit bedste råd. Reaktioner fra de danske bands til Spot on Denmark: Peter Wangel: Hvordan var det at spille til Spot on Denmark? Det var fedt og jeg synes vi gav den alt hvad vi kunne på de 30 minutter, som vi havde til rådighed. Vi er meget glade for at have fået muligheden, men vi havde også håbet på lidt flere publikummer, da jeg synes lineuppet var ret så stærkt! Hvordan er det at spille for et tysk publikum fremfor et dansk? Det er altid spændende at spille i udlandet og specielt i Tyskland. Jeg synes, at tyskerne er gode til at lytte og de er generelt meget åbne for ny musik. Det er fedt at se publikums reaktioner fra scenen, specielt når de ser ud til at nyde det og når man ved, at det nok er første gang de stifter bekendtskab med Wangel. Hvad kan I som band få ud at spille til sådan et musikbranche arrangement? Det er altid svært at sige, hvad man kan få ud af en branchefestival, fordi man ved jo aldrig hvem der ser koncerten. Måske er man heldig at nogle hopper på krogen, men for Wangel er det også bare vigtigt at komme ud og vise flaget og få noget udenlandsk erfaring. Kan det booste karrieren for Wangel? Ja, det kan det helt sikkert! Der var flere der kom hen efter koncerten og sagde at de syntes det var fedt. Det giver altid håb og mon ikke vi også kan ramme endnu flere tyskere næste gang. Skal I tilbage og spille i Tyskland i fremtiden? Ja, det er helt klart planen. Vi er i kontakt med flere bookingselskaber og labels i Tyskland og håber på at få sat nogle ting i gang. Tyskland er et kæmpe marked og jeg tror det kræver en masse hårdt arbejde og tålmodighed at slå igennem. Vi ligger i bunden af 4. Bundesliga nu og der er lang vej til toppen. Jeg håber vi kan komme med som support på nogle shows og senere få en headliner og blive booket på nogle af de fede tyske festivaller. Fine Glindvad, Chinah: Hvordan var det at spille her? Det var fedt. Jeg fik at vide, at der plejer at være flere mennesker, men det skyldes nok det meget varme vejr at der ikke var fuldt hus i aften. Men publikum var godt og det er kendetegnende for publikum i Tyskland, at selvom de ikke kender ens musik, så kan de sagtens stå og danse med alligevel. Det er sjældent man oplever det derhjemme, synes jeg.

Her er der lidt mere åbenhed omkring musik. Hvad håber I, at der kan komme til at ske for jer som band ved at spille til sådan et arrangement her? Vi håber, at det åbner op for det tyske marked og at nogle vigtige folk har set os. Grundlæggende føles det mega mærkeligt at spille til sådan nogle branche ting for man ved ikke hvem de vigtige mennesker er og om de overhovedet ser en. Men man håber, at der sker noget efterfølgende og at flere mennesker vil se en næste gang hernede. Vil I satse på Tyskland i fremtiden? Helt klart. Det er planen. Det er et rigtig godt marked og der er forholdsvis stor interesse for dansk musik her. Desuden er det let at tage herned og spille, så det skal følges op. Som sagt er det også mit indtryk, at der er en større åbenhed og imødekommenhed omkring ny musik hernede og også en anden koncertkultur, hvor man mere spontant tager til koncerter med bands man måske ikke kender i forvejen. Så der er mange gode grund til at satse på Tyskland fremover og komme tilbage.