Bachelorprojekt Koncernregnskab Aalborg Universitet 2008 INDLEDENDE DEL

INDLEDENDE DEL

TITELBLAD Projektperiode: April 2008 Maj 2008 Tema: Erhvervsøkonomisk specialisering i koncernregnskab Gruppe nr.: 3 Sidetal: 80 Studie: HA-Erhvervsøkonomi Institution Aalborg Universitet Vejleder: Frank Thinggaard Projekt: Bachelorprojekt Udarbejdet af: Anita Kristensen Rasmus Viggers Rene Møller Pedersen Trine Bundgaard INDLEDENDE DEL 1

Executive summary The starting point of this thesis is the acquisition method, which is an accounting method used in accounting for business combinations where the acquirer obtains control over the acquired enterprise. The thesis statement deals with the differences within the acquisition methods and the differences between the Danish and International accounting methods. The differences will be evaluated according to the IASB Framework for the Preparation and Presentation of Financial Statements to see what extent the different methods and accounting standards provide useful information to the majority and minority shareholders. The acquisition method has four different variants: proprietary concept proportional consolidation, proprietary concept, proprietary concept parent company extension and finally the entity concept. These different variants have different perceptions of who the financial statements are prepared for. This reflects on the extent in which they recognise the minority interest and affects the relevance and the reliability of the information, which results from the different variants. In looking at the differences between Danish and International accounting methods balance sheets were prepared for a business combination to see whether or not the end result would be the same. We found that it was not because of an intangible asset and a contingent liability, which is not recognised according to Danish accounting methods. Because of this the information becomes mere relevant. Finally the change in recognising goodwill, which was adopted in the new IFRS 3 from January 2008, was discussed by comparing arguments for and against this new method, which allows full goodwill to be recognised. Here we found that the information gained by this method is highly relevant for both the majority and the minority because it gives at better picture of how much the parent controls and therefore provides better information for making financial decisions. Because of this we believe that the entity concept eventually will become the only accounting method when using the IFRS. 2 INDLEDENDE DEL

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDENDE DEL 1. PROBLEMSTILLING...5 1.1. Problemformulering...6 2. METODE...7 2.1. Projektdesign... 10 2.2. Afgrænsning... 11 ANALYSERENDE DEL 3. VURDERINGSKRITERIER...13 4. VARIANTERNE AF OVERTAGELSESMETODEN...15 4.1. Forudsætninger og kriterier til eksemplet... 16 4.2. Den snævre ejeropfattelse... 18 4.3. Moderselskabsopfattelsen... 21 4.4. Modificeret moderselskabsopfattelse... 23 4.5. Enhedsopfattelsen... 26 4.6. Vurdering af overtagelsesmetoderne ud fra begrebsrammen... 28 4.6.1. Relevans... 29 4.6.2. Pålidelighed... 30 4.7. Afledte effekter i resultatopgørelsen... 31 5. MODIFICERET MODERSELSKABSOPFATTELSE I FORHOLD TIL DANSK OG INTERNATIONAL REGNSKABSSTANDARDER...33 5.1. Forskelle mellem IFRS og ÅRL... 33 5.2. Forudsætninger og kriterier til eksemplet... 35 5.3. Koncernregnskab efter de danske regnskabsstandarder... 38 5.3.1. Omregning af udenlandsk datterselskab... 43 5.3.2. Temporalmetoden... 44 5.3.3. Konsolideringsprocessen... 47 5.4. Koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder... 50 5.4.1. Omregning af udenlandsk datterselskab... 55 5.4.2. Konsolideringsprocessen... 57 5.5. Vurdering af henholdsvis ÅRL og IFRS ud fra begrebsrammen... 60 5.5.1. Regnskabsmæssige forskelle... 60 5.5.2. Relevans... 61 5.5.3. Pålidelighed... 62 5.5.4. Sammenlignelighed... 63 INDLEDENDE DEL 3

5.6. Afledte effekter i resultatopgørelsen... 64 6. ENHEDSMETODEN SOM ALTERNATIV... 66 6.1. Udviklingen i IFRS 3: Business Combinations... 66 6.2. Diskussion for indregningen af fuld goodwill... 67 6.3. Bliver enhedsmetoden et krav?... 70 KONKLUDERENDE DEL 7. KONKLUSION... 71 8. LITTERATURLISTE... 74 BILAG 1... 75 BILAG 2... 78 FIGURLISTE Figur 1. Undersøgelsesdesign...8 Figur 2. Projektdesign...10 TABELLISTE Tabel 1. Moderselskabets og datterselskabets balancer...17 Tabel 2. Koncernbalance ud fra den snævre ejeropfattelse DKK( 000)...19 Tabel 3. Elimineringer og omvurderinger...20 Tabel 4. Koncernbalance ud fra moderselskabsopfattelsen DKK( 000)...22 Tabel 5. Koncernbalance ud fra den modificerede moderselskabsopfattelse DKK( 000)...25 Tabel 6. Koncernbalance ud fra enhedsmetoden DKK( 000)...27 Tabel 7. Balancer pr. 31.12.2008 ( 000)...37 Tabel 8. Koncernbalance efter danske regnskabsstandarder (Aktiver) ( 000)...39-40 Tabel 9. Koncernbalance efter danske regnskabsstandarder (Passiver) ( 000)...41-42 Tabel 10. Udregning af goodwill for DatterUS (i USD)...44 Tabel 11. Omregning efter temporalmetoden ( 000)...45 Tabel 12. Udregning af goodwill for DatterDK (i DDK)...50 Tabel 13. Koncernbalance efter international regnskabsstandard (Aktiver) ( 000)...4351-52 Tabel 14. Koncernbalance efter international regnskabsstandard (Passiver) ( 000) 4353-54 Tabel 15. Udregning af goodwill for DatterUS (i USD)...55 Tabel 16. Udregning af goodwill for DatterDK (i DDK)...59 4 INDLEDENDE DEL

INDLEDENDE DEL I denne indledende del bliver der redegjort for den valgte problemstilling, hvorudfra der udformes en problemformulering. Herefter bliver der i metodeafsnittet beskrevet fremgangsmåden for, hvordan analysen bliver konstrueret. 1. PROBLEMSTILLING Dette bachelorprojekt er udarbejdet i det erhvervsøkonomiske valgfag koncernregnskab. Projektet indeholder en analyse af overtagelsesmetoden og herunder forskellen mellem dansk og international regnskabspraksis. En koncern er en økonomisk sammenslutning af en række juridisk selvstændige virksomheder. Der er tale om et koncernforhold, når en modervirksomhed har bestemmende indflydelse over en eller en række dattervirksomheder. 1 Endvidere er koncernregnskabet kun et supplerende regnskab, som skal aflægges af modervirksomheden i en sammenslutning. En modervirksomhed kan ifølge ÅRL 110 undlade at aflægge koncernregnskab, hvis koncernen på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende punkter: - Balancesum 29 mio. kr. - Nettoomsætning 58 mio. kr. - Gennemsnit antal ansatte i regnskabsåret: 50 Dette kan koncernen kun undlade, hvis moderselskabet ikke er børsnoterede. 2 En koncernsammenslutning kan ske på flere forskellige måder. Dette kan ske ved ovetagelsesmetoden, hvor der sker en reel overtagelse ved koncerndannelsen, ved køb af ejerandele. En anden måde sammenslutningen kan ske ved er, at der sker en sammenlægning ved koncerndannelsen, hvilket betyder, at to virksomheder indgår i et koncernforhold på ligefod, hvorfor der ikke er én virksomhed, som kan identificeres som den overtagne virksomhed. Denne metode kaldes for sammenlægningsmetoden. Den sidste metode er nyenhedsmetoden, hvor sammenslutningen sker ved, at der skabes en helt ny enhed ved koncerndannelsen, således at der sker en fuldstændig regnskabsmæssig nyvurdering af alle aktiver og forpligtelser. 3 1 Møller, Peder Fredslund: Introduktion til koncernregnskaber, s. 11. 2 Møller, Peter Fredslund: Introduktion til koncernregnskab, s. 28. 3 Møller, Peder Fredslund: Koncernopfattelser Tillæg til lærebogen i koncernregnskab, s. 1. INDLEDENDE DEL 5

Ifølge IFRS 3, skal alle virksomhedssammenslutninger behandles efter overtagelsesmetoden. ÅRL tillader dog i sjældne tilfælde at sammenlægningsmetoden anvendes. 4 Når der sker en virksomhedssammenslutning, hvad enten det er en reel overtagelse, sammenlægning eller om der bliver dannet en ny enhed, vil den ene virksomhed næsten altid være større end den anden, og der vil derfor i realiteten være tale om en virksomhedsovertagelse. Dette gør, at overtagelsesmetoden er den mest anvendte sammenslutningsform, hvorfor denne vil være omdrejningspunktet i dette bachelorprojekt. Projektet tager således udgangspunkt i en analyse af overtagelsesmetoden, som der findes fire varianter af. De fire varianter har forskellige syn på, hvem koncernregnskabet udarbejdes for, og hvem regnskabsbrugeren er. Herigennem vil der i projektet vurderes, hvorvidt majoritets- og minoritetsaktionærerne i datterselskabet får deres informationsbehov opfyldt. Dette gøres med udgangspunkt i begrebsrammen udarbejdet af IASB. Herefter rettes fokus mod den modificerede moderselskabsopfattelse, som såvel ÅRL/RV18 og IFRS 3 bygger på. Her vil det vurderes, om der på trods af, at der anvendes samme overtagelsesmetode, er forskelle på de koncernregnskaber, som vil blive resultatet af anvendelse af henholdsvis de danske og internationale regnskabsstandarder. Herunder vil der tages stilling til, hvornår ÅRL/RV18 eller IFRS 3 er mest hensigtsmæssig. I projektet vil der afslutningsvis komme en diskussion af enhedsmetoden, der fra 2009 vil være en mulighed efter IFRS 3. Her bliver der vurderet, hvorvidt enhedsmetoden på sigt bliver et krav. 1.1. Problemformulering Ud fra ovenstående afsnit kan der udformes følgende problemformulering, som lægger til grund for analysen: Hvilke forskelle er der mellem de forskellige varianter af overtagelsesmetoden og herunder de danske og internationale regnskabsstandarder? Hvad betyder dette for det færdige koncernregnskab i henhold majoritets- og minoritetsaktionærernes informationsbehov? Ud fra den ovenstående problemformulering er der dannet følgende problemstillinger, der fungerer som arbejdsspørgsmål og skitse for analysen. 4 IFRS 3 2004, afsnit 14. 6 INDLEDENDE DEL

Hvordan udformes et koncernregnskab ved brug af henholdsvis den snævre ejeropfattelse, moderselskabsopfattelsen, den modificerede moderselskabsopfattelse og enhedsopfattelsen? o Hvordan tilgodeses majoritets- og minoritetsaktionærernes informationsbehov i de forskellige overtagelsesmetoder? Selvom den modificerede moderselskabsopfattelse anvendes både i de internationale og de danske regnskabsstandarder, giver det så det samme færdige koncernregnskab, når de respektive regler er i brug? o Hvordan tilgodeses majoritets- og minoritetsaktionærernes informationsbehov i henholdsvis ÅRL og IFRS? Bliver enhedsmetoden på sigt et krav frem for en mulighed ved aflæggelse af koncernregnskab efter de internationale standarder? o Hvordan har ændringen af IFRS 3 påvirket informationen? Til de to første punkter vil der blive anvendt et fiktivt eksempel til at illustrere problemstillingerne. 2. METODE Dette afsnit vil koncentrere sig om den metode, der ligger bag fremgangsmåden til at konstruere analysen, da det giver et bedre overblik over, hvordan projektet er opbygget. Metoden ses som en retningslinje for, hvordan viden opnås, og i forbindelse med dette, skal der træffes nogle valg, som vil få betydning for flere aspekter af projektet. Disse valg omhandler den valgte metodetilgang, projektdesignet og afgrænsningsafsnittet, hvor der redegøres for de områder, der er fravalgt i projektet. I analysen, bliver der analyseret med udgangspunkt i problemformuleringen nævnt i foregående afsnit. Hertil anvendes den analytiske tilgang, da der i projektet søges efter generelle lovmæssigheder, der kan overføres til forskellige scenarier. Dette betyder, at viden i projektet ses som objektiv tilgængelig og universal. 5 Endvidere gøres der brug af den deduktive metodik, som foregår ved, at der tages udgangspunkt i henholdsvis de internationale og de danske regnskabsstandarder, hvorefter disse anvendes på det fiktive eksempel. Hvordan den analytiske metodetilgang og den deduktive metodik anvendes i projektet, er illustreret af figur 1, som viser undersøgelsesdesignet for analysen. 5 Arbnor, Ingeman et al: Methodology for creating business knowledge, s. 81-106. INDLEDENDE DEL 7

Figur 1. Undersøgelsesdesign Metodesyn Analytisk tilgang hvor der anvendes deduktion Ambitionsniveau og undersøgelsesområde Beskrive, forklare, undersøge og vurdere Verden Et koncernregnskab efter modificeret moderselskabsopfattelsen i henhold til IFRS 3 og RV 18 Problemformulering Hvad skal der undersøges? Metodetilgang Hvordan det skal undersøges? Analysen Forklaringen og undersøgelsen Værktøjer Teorier/modeller Varianter af overtagelsesmetoden, IFRS 3 og RV18, IASBs begrebsramme Data Kvantitative data i form at fiktivt eksempel og kvalitative data i form af diverse publikationer Resultat Konklusion Kilde: Egen figur. Af figuren fremgår det, at der i forbindelse med den analytiske tilgang anvendes den deduktive metodik. Herved er undersøgelsen i projektet en lineær proces, hvor teorien kommer før empirien, hvilket vil sige, at empirien anvendes til at forklare teorien. I første fase af undersøgelsen fastlægges metodesynet, som her er det analytiske, der anvendes til at skabe guidende principper i forbindelse med skabelse af viden. For at skabe viden om helheden skal der, efter den analytiske tilgang, kigges på delene som udgør helheden. 6 I dette tilfælde er undersøgelsesområdet (helheden) overtagelsesmetoden og for at kunne få viden om denne, undersøges de dele, der udgør den, hvilket er de forskellige varianter af overtagelsesmetoden. 6 Arbnor, Ingeman et al: Methodology for creating business knowledge, s.81-106. 8 INDLEDENDE DEL

Dernæst fastlægges problemformuleringen og dermed også ambitionsniveauet, der for den analytiske tilgang er at beskrive, forklare og undersøge. Herudover vil der i projektet blive foretaget en række vurderinger af det undersøgte. Næste skridt er analysen, hvor værktøjerne, teori og empiri, bliver inddraget løbende gennem projektet. Som nævnt, vil analysen være en forklaring af teorien ud fra empirien. Dette afspejler sig i projektet ved, at vi anvender det fiktive eksempel til at illustrere de forskellige aspekter af teorien, som her hovedsagelig er Regnskabsvejledning 18 og IFRS 3. Analysens opbygning vil i dette afsnit ikke beskrives nærmere, da denne gennemgås i projektdesignet i efterfølgende afsnit. Analysen vil resultere i en revideret forklaring/forståelse af overtagelsesmetoden, og dermed munder analysen ud i en konklusion, som viser resultatet af undersøgelsen. Endvidere er resultatet også, en koncernbalance efter den modificerede moderselskabsopfattelse i henhold til Regnskabsvejledning 18 og IFRS 3. INDLEDENDE DEL 9

2.1. Projektdesign I dette afsnit vil der blive redegjort for projektets opbygning og fremgangsmåde. Her tages der udgangspunkt i figur 2, hvor tilgangen til udarbejdelse af analysen er skitseret. Figur 2. Projektdesign Problemstilling Problemformulering Hvilke forskelle er der mellem de forskellige varianter af overtagelsesmetoden og herunder de danske og internationale regnskabsstandarder? Hvad betyder dette for det færdige koncernregnskab i henhold majoritets- og minoritetsaktionærernes informationsbehov? Metode Analyse Vurderingskriterier Varianter af overtagelsesmetoden set i forhold til interessenterne Modificeret moderselskabsopfattelse i forhold til ÅRL og IFRS Er enhedsopfattelsen på vej til at blive et krav hos IFRS? Konklusion Kilde: Egen figur. Af figuren ses det, at der er taget udgangspunkt i en redegørelse og argumentation for den valgte problemstilling, der mundede ud i en problemformulering. Herefter blev metoden valgt, der sammen med problemformuleringen fungerer som fundamentet for hele projektet. Analysens første del omhandler en analyse af de fire varianter af overtagelsesmetoden: - Den snævre ejeropfattelse - Moderselskabsopfattelsen 10 INDLEDENDE DEL

- Den modificerede moderselskabsopfattelse - Enhedsopfattelsen De forskellige varianter af overtagelsesmetoden bliver illustreret ved det fiktive eksempel og vurderet i forhold til majoritets- og minoritetsaktionærernes informationsbehov. Vurderingen sker med udgangspunkt i begrebsrammen fra IASB, eftersom denne anvendes som retningslinje for udarbejdelsen af nye regnskabsstandarder og samtidig fungerer den som begrebsramme for ÅRL. Anden del af analysen er en undersøgelse af, hvorvidt koncernregnskabets endelige form og resultat bliver det samme ved brug af henholdsvis dansk og international regnskabsstandard, når der anvendes den modificerede moderselskabsopfattelse. Dette undersøges ved at illustrere forskelle og ligheder mellem de to regnskabsstandarder i det fiktive eksempel og dermed vurdere på, om der ved anvendelse af samme metode opnås det samme resultat. Hertil bliver der også vurderet på, hvilken form der er mest hensigtsmæssigt med hensyn til de forskellige regnskabsbrugeres informationsbehov. Sidste del af analysen er en diskussion af, hvorvidt enhedsopfattelsen i fremtiden bliver et krav frem for en mulighed ved aflæggelse af koncernregnskab efter international praksis. Denne diskussion tager udgangspunkt i forskellige Exposure drafts og Basis for conclusions fra IASB. Her vil der desuden vurderes, hvordan informationen bliver påvirket af den ændrede IFRS 3. Til sidst kommer konklusionen, hvor der samles op på resultaterne fra analysen og der svares på problemformuleringen. 2.2. Afgrænsning I dette afsnit bliver der redegjort for de fravalg, som er gjort i projektet. Projektets grundlag er overtagelsesmetoden, samt hvilke forskelle der er mellem IFRS/IAS og ÅRL. Til dette vil hovedsagelig Regnskabsvejledning 18, Regnskabsvejledning 9, IFRS 3 og IAS 21 benyttes. Der foretages altså en afgrænsning fra selve den regnskabsmæssige behandling af sammenlægningsmetoden og nyenhedsmetoden, eftersom dette i international praksis behandles efter overtagelsesmetoden. Samtidig har vi afgrænset os fra at beskæftige os med joint ventures og sammenslutninger baseret på baggrund af kontrakter uden overtagelse af ejerandele, eftersom RV18 og IFRS 3 ikke beskæftiger sig med disse. Det fiktive eksempel i den første del af analysen, indeholder et forsimplet koncernbalance, som overvejende kun indeholder poster, der er afvigende i forhold til de forskellige overtagelsesmetoder. INDLEDENDE DEL 11

Her er der bl.a. afgrænset fra udskudt skat, da denne post er identisk, hvad enten der anvendes den ene eller den anden metode. Samtidig antages der ikke at være stiftelsesomkostninger i forbindelse med etableringen af koncernforholdet. Der afgrænses fra negativ goodwill i projektet, da der i det fiktive eksempel gives en merpris for de identificerbare aktiver og forpligtelser. Der afgrænses ligeledes fra resultatopgørelsen, der vil dog inden for de forskellige metoder, blive sat fokus på de forskellige afledte effekter, som ville opstå i resultatopgørelsen. Her vil der blive beskrevet, hvilke afledte forskelle der var fremkommet, hvis der var valgt, at medtage resultatopgørelsen i projektet. Når projektet retter fokus på den modificerede moderselskabsopfattelse sat i forhold til dansk og international regnskabspraksis, gøres eksemplet mere kompliceret med inddragelse af en ny udenlandsk dattervirksomhed og områder som f.eks. udskudt skat og valutaomregning vil her blive medtaget. Her afgrænses der fra at medtage koncerninterne renteomkostninger, da virksomhederne kun har kortfristet koncernintern gæld, som ikke tilskrives renter. I denne del af analysen, vil der ligeledes blive afgrænset fra resultatopgørelsen. Dette gøres konsekvent, selvom dette betyder, at der kun bliver udarbejdet et halvt koncernregnskab, hvorfor der mistes en del af prognoseværdien. Afgrænsningen begrundes med at de mest væsentlige forskelle kan ses ud fra balancen. Derfor vil de afledte effekter i resultatopgørelsen kun forklares og ikke illustreres med et tal eksempel. I denne del af analysen vil det være IFRS 3 fra 2004, der benyttes, eftersom det er denne, der er gældende på nuværende tidspunkt. Tredje del af analysen, omhandler en analyse af den reviderede udgave af IFRS 3, som træder i kraft i 2009. Her ses der udelukkende på goodwillopgørelsen, hvorfor der afgrænses fra de øvrige ændringer. Generelt afgrænses der fra at se på equity-metoden, eftersom der kigges på det samlede koncernregnskab og ikke moderselskabets eget regnskab. I koncernforholdet er der desuden ingen associerede virksomheder, og equity-metoden kan derfor ikke anvendes her. 12 INDLEDENDE DEL

ANALYSERENDE DEL I den analyserende del klarlægges det hvilke vurderingskriterier, der anvendes gennem analysen. Første del af analysen er en analyse af varianterne af overtagelsesmetoden, som vil blive udarbejdet ved hjælp af et simpelt fiktivt eksempel. I den anden del af analysen ses der på den modificerede moderselskabsopfattelse i forhold til de danske og internationale regnskabsstandarder. I denne del føres eksemplet fra første del videre, dog noget mere detaljeret, eftersom eksemplet skal kunne give et billede af forskelle og ligheder mellem de danske og internationale regnskabsstandarder. Den tredje del vil omhandle en diskussion af, hvorvidt enhedsopfattelsen er på vej til at blive et krav ifølge IFRS, og hvad dette vil indebære. 3. VURDERINGSKRITERIER Inden analysen af overtagelsesmetoden kan påbegyndes skal vurderingskriterierne, der anvendes, klarlægges. Til at vurdere varianterne af overtagelsesmetoden bliver begrebsrammen, der er udarbejdet af IASB benyttet, eftersom den fungerer som retningslinje for udvikling af de internationale regnskabsstandarder. Desuden fungerer den også som begrebsramme for den danske Årsregnskabslov. 7 Begrebsrammen er ikke en egentlig standard, og der kan derfor være områder inden for de internationale regnskabsstandarder, der ikke er i overensstemmelse med begrebsrammen. Begrebsrammen omhandler fire områder: 8 Målsætningen med årsrapporten De kvalitative egenskaber, som afgør nyttigheden af informationen fra årsrapporten Definition, indregning og måling af de elementer, der udgør årsrapporten Kapitalbegreber og kapitalvedligeholdelsesbegreber I forbindelse med vurderingen af varianterne af overtagelsesmetoden er det kun målsætningen med årsregnskabet og de kvalitative egenskaber, der er relevante, hvorfor definitionen af elementerne, som udgør årsregnskabet, og kapitalbegreberne ikke bliver uddybet. 7 IASB: Framework for the Preparation and Presentation of Finacial Statements, afsnit 1. 8 IASB: Framework for the Preparation and Presentation of Finacial Statements, afsnit 5. ANALYSERENDE DEL 13

Målsætning med årsregnskabet er at imødekomme informationsbehovet hos en række eksterne brugere så som investorer, medarbejdere, långivere, leverandører, offentlige myndigheder og offentligheden, der alle har forskellige informationsbehov. 9 Her vil der kun forklares investorernes informationsbehov, da der kun vil vurderes på majoritets- og minoritetetsinteressenternes informationsbehov. Investorerne har indskudt risikovillig kapital i virksomheden, og har derfor brug for information om fremtidig afkast og information, der kan hjælpe dem med at beslutte, om de skal købe, sælge eller beholde aktier i det pågældende selskab. I forbindelse hermed kan det siges, at moderselskabets regnskab alene vil være et for spinkelt bedømmelsesgrundlag for modervirksomhedens ejere, kreditorer og andre, der har økonomiske interesser i moderselskabet. Bedømmelsen skal således omfatte hele den økonomiske enhed, som moderselskabsledelsens beslutninger vedrører. Hvorvidt koncernregnskabet er nyttigt i forhold til datterselskabets aktionærer og kreditorer kan umiddelbart være svært at sige, eftersom minoriteten kun har begrænset stemmeret til koncernens generalforsamling. Hertil skal det siges, at det må formodes, at minoritetsaktionærerne og kreditorerne kan drage nytte af koncernregnskabet, idet koncernens samlede økonomiske situation vil påvirke datterselskabet. 10 Til at bedømme nyttigheden af informationen anvendes begrebrammens fire kvalitative egenskaber: Forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed, hvilke bliver gennemgået nedenfor. Om informationen er forståelig afhænger til dels af brugeren. I begrebsrammen forudsættes det, at brugeren har et rimeligt kendskab til regnskabsvæsen, og årsregnskabet skal derfor udarbejdes, så det kan læses af brugere med rimelig viden inden for regnskabsvæsen. 11 Informationen er relevant, hvis den kan påvirke brugerens økonomiske beslutninger. Det kan ske på flere måder: Hjælpe med at evaluere tidligere eller nuværende resultater og bekræfte eller ændre tidligere evalueringer. Rettidighed er en vigtig faktor for informationens relevans. Det er vigtigt, at informationen bliver givet til brugeren i den periode, hvor den kan have størst indflydelse. 12 For at informationen er pålidelig, skal den være fri af alle fejl og bias og være i stand til at repræsentere virksomhedens resultater og transaktioner. Information er ikke pålidelig, hvis den er kon- 9 IASB: Framework for the Preparation and Presentation of Finacial Statements, afsnit 9. 10 Møller, Peder Fredslund: Introduktion til koncernregnskaber, s.26-27. 11 IASB: Framework for the Preparation and Presentation of Finacial Statements, afsnit 25. 12 IASB: Framework for the Preparation and Presentation of Finacial Statements, afsnit 26-28. 14 ANALYSERENDE DEL

strueret for at påvirke brugens beslutning. Pålideligheden kan påvirkes af de skøn og den usikkerhed, der kan være i forbindelse med udarbejdelse af et årsregnskab. 13 Sammenlignelighed indebærer, at brugerne kan sammenligne informationen fra periode til periode og til dels også kunne sammenligne informationen med andre virksomheder. 14 Det er ofte ikke muligt, at alle fire egenskaber kan være opfyldt på én gang, da de nogle gange modsiger hinanden. For eksempel kan relevansen af information være i strid med pålideligheden, da rettidighed kan gå ud over pålideligheden af informationen. Det kan derfor være nødvendigt at fortage et trade-off mellem de fire egenskaber. 4. VARIANTERNE AF OVERTAGELSESMETODEN Dette afsnit omhandler, hvordan et koncernregnskab udformes ved at benytte henholdsvis den snævre ejeropfattelse, moderselskabsopfattelsen, den modificerede moderselskabsopfattelse og enhedsopfattelsen. De forskellige varianter af overtagelsesmetoden vil blive illustreret gennem et fiktivt eksempel og vurderet i forhold til koncernens majoritets- og minoritetsaktionærer og deres informationsbehov. Herunder ses der på, hvordan interessenterne tilgodeses under de forskellige overtagelsesmetoder. Det fiktive eksempel vil således belyse, hvordan en virksomhedssammenslutning kan udforme sig ved anvendelse af overtagelsesmetoden, som skal benyttes på de overtagne virksomheders aktiver, forpligtelser, indtægter, omkostninger, varelagre og årets resultat. Eksemplet vil illustrere forskellene mellem de forskellige varianter af overtagelsesmetoden. Overtagelsesmetoden består af fire trin: 15 Fastsættelse af overtagelsestidspunkt Opgørelse af kostprisen Identifikation og omvurdering af alle identificerbare aktiver og forpligtelser på overtagelsesdagen Opgørelse af forskelsværdi 13 IASB: Framework for the Preparation and Presentation of Finacial Statements, afsnit 31-38. 14 IASB: Framework for the Preparation and Presentation of Finacial Statements, afsnit 39-42. 15 Fedders, Jan & Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, s. 129. ANALYSERENDE DEL 15

Fastsættelse af overtagelsestidspunkt: Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor moderselskabet opnår kontrol over den eller de overtagne virksomheders drift og nettoaktiver. Ved aktie og anpartsselskaber er overtagelsestidspunktet som hovedregel sammenfaldende med tidspunktet, hvor stemmeretten, i den overtagne virksomhed, tilfalder modervirksomheden. Overtagelsestidspunktet kan også fastsættes efter det tidspunkt hvor overtagelse af bestyrelsesposterne finder sted, eller fastsættes efter særlige aftalemæssige vilkår. På overtagelsestidspunktet skal moderselskabet opgøre dagsværdien af alle de identificerbare aktiver og forpligtelser. 16 Opgørelse af kostprisen: Opgørelsen af kostprisen måles som købesummen med tillæg af direkte henførbare omkostninger opgjort på erhvervelsestidspunktet. 17 Identifikation og omvurdering af alle identificerbare, overtagne aktiver og forpligtelser på overtagelsesdagen: Alle aktiver og forpligtelser, der eksisterer i de overtagne virksomheder på overtagelsesdagen, skal identificeres og omvurderes. Opgørelse af forskelsværdi: Goodwill opgøres som forskellen mellem kostprisen og nettoværdien af den overtagne virksomhedsandel af dagsværdien af de identificerbare aktiver, forpligtelser. Et positivt forskelsbeløb, skal behandles som goodwill og et negativt forskelsbeløb som negativ goodwill. 18 ÅRL kræver, at goodwill afskrives over en periode på maksimalt 20 år jf. 43, stk. 3. Ifølge IFRS 3 må goodwill ikke afskrives, hvorfor denne i stedet skal underkastes en årlig nedskrivningstest. Af ÅRL s 122, stk. 3, fremgår det, at negativ goodwill skal indtægtsføres i takt med, at de forhold, som ligger til grund for forskelsbeløbet realiseres, men dog højst over 20 år. I henhold til IFRS 3 eksisterer negativ goodwill ikke længere som begreb, hvilket betyder at et negativt forskelsbeløb, skal indtægtsføres straks. 19 Efter at have set på overtagelsesmetodens fire trin, vil forudsætningerne til det fiktive eksempel blive listet op i følgende afsnit. 4.1. Forudsætninger og kriterier til eksemplet Det fiktive eksempel bliver gennemgået nedenfor, hvor ovenstående punkter vil blive brugt som en guide gennem eksemplet. Eksemplet er simplificeret således, at der kun er medtaget regnskabsposter, der kan illustrere forskelle mellem de forskellige varianter af overtagelsesmetoderen. 16 Fedders, Jan & Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, s. 129-130. 17 Fedders, Jan & Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, s. 130-132. 18 Fedders, Jan & Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, s. 139-140. 19 Fedders, Jan & Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, s. 152-153. 16 ANALYSERENDE DEL

Eksemplet bygger på et dansk selskab, som overtager en del af et andet mindre dansk selskab og dermed skaber et koncernforhold. Overtagelsestidspunktet er her fastlagt til det tidspunkt, hvor Moderselskabet opkøbte datterselskabet, hvilket i dette tilfælde var d. 1.1 2007. Det antages nu, at der er gået et regnskabsår, og at de står d. 31.12 2007 og skal aflægge det første koncernregnskab. Herefter skal kostprisen opgøres, hvilken, i dette eksempel, er opgjort til 500.000 kr. Identifikation og omvurdering af de identificerbare aktiver og forpligtelser er det næste, der skal fastlægges, hvilket ses i nedenstående tabel 1. Opgørelse af forskelsværdi kan udregnes ved kostpris minus den forholdsmæssige dagsværdi. Eftersom moderselskabet overtog 70 pct. af datterselskabet for 500.000 kr., hvis forholdsmæssige dagsværdi er 385.000 kr. (550.000*0,7), fremkommer der en købsgoodwill på 115.000 kr. Ved regnskabsaflæggelsen d. 31.12 2007 ser moderselskabets (ModerA/S) og datterselskabets (DatterDK) balancer ud som følger. Posten kapitalandele i datterselskab er nulstillet som teknisk udgangspunkt for konsolideringen. Tabel 1. Moderselskabets og datterselskabets balancer ModerA/S DKK( 000) DatterDK DKK( 000) Maskiner 1000 2000 EK Maskiner 200 300 EK Grund 1500 1000 Gæld Grund 500 500 Gæld Varelager 500 varelager 100 Kapitalandele i datterselskab 0 800 800 3000 3000 DatterDK omvurderet DKK( 000) Maskiner 300 550 EK Grund 700 500 Gæld Kilde: Eget eksempel. varelager 50 1050 1050 Hertil er det relevant at nævne følgende forudsætninger: - Goodwill afskrives lineært over 20 år. - Den omvurderede maskine har en levetid tilbage på 5 år og afskrives lineært. - Der har været internt salg: ANALYSERENDE DEL 17

o Datterselskabet sælger varer for 20.000 kr. til moderselskabet med en avance på 5.000 kr.. o Moderselskabet sælger en maskine til datterselskabet for 100.000 kr. med en avance på 40.000 kr., der afskrives over 5 år. - Varelaget er omvurderet til at have en værdiforringelse på 50 pct., eftersom der er tale om råvarer, er der ikke pligt til at nedskrive. Ovenstående fiktive eksempel, med dets forudsætninger, danner herefter grundlag for de følgende afsnit til at illustrere forskellene mellem varianterne af overtagelsesmetoden. 4.2. Den snævre ejeropfattelse I dette afsnit vil den snævre ejeropfattelse blive behandlet, der er en variant af overtagelsesmetoden. Ifølge den snævre ejeropfattelse opfattes en koncern, som en regnskabsenhed, der omfatter de aktiver, forpligtigelser og den aktivitet, som direkte og indirekte ejes af moderselskabets aktionærer. Dette betyder altså, at koncernregnskabet, ifølge denne opfattelse, udelukkende skal omfatte det som moderselskabet tjener og ejer, hvorfor regnskabet bliver mest informationsgivende for aktionærerne i moderselskabet. 20 Regnskabsposter i moderselskabet og i helejede dattervirksomheder skal indregnes fuldt ud. Dog skal der ses bort fra den del af posterne, som elimineres ved konsolideringen. I situationer hvor moderselskabet kun ejer en del af datterselskabet, er det kun majoritetens andel af datterselskabets regnskabsposter, der, efter korrektion af interne avancer, skal indregnes i koncernregnskabet. Koncernregnskabet indeholder således ingen minoritetsinteresse, idet der ikke indregnes minoritetsandele af aktiver og forpligtigelser, og dermed fremgår der ingen minoritetsegenkapital i koncernregnskabet. 21 Det er en altså en one-line-consolidation metode, hvor der sker en pro-rata konsolidering af datterselskabet, hvorfor der ikke fremgår nogen form for minoritet i koncernregnskabet. 22 Dette betyder således, at det kun er moderselskabets andel af aktiverne og forpligtigelserne i datterselskabet, der skal omvurderes og disse måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. I forbindelse med omvurderingen udregnes der kun goodwill for majoriteten. Ved den snævre ejeropfattelse interesserer man sig altså ikke for minoriteten, som bliver holdt fuldstændig ude af koncernregnskabet. 20 Møller, Peder Fredslund: Koncernopfattelser Tillæg til lærebogen i koncernregnskab, s. 2-3. 21 Møller, Peder Fredslund: Koncernopfattelser Tillæg til lærebogen i koncernregnskab, s. 2-3. 22 Møller, Peder Fredslund et al: Regnskabsloven, s. 235. 18 ANALYSERENDE DEL

Denne opfattelse tilgodeser altså kun en type interessenter, moderselskabets aktionærer, eftersom koncernregnskabet ikke viser hele koncernens ledelsesmæssige enhed og hvor mange aktiver, forpligtelser og indtægter moderselskabet samlet set forvalter. Herved ses det ikke af regnskabet, at modervirksomheden deler resultatet med minoriteten. Metoden er ikke hensigtsmæssig at anvende på koncerner baseret på moder/datter forhold, eftersom minoritetsinteressen ikke fremgår i koncernregnskabet. Den snævre ejeropfattelse vil illustreres ved hjælp af det fiktive eksempel, som indledningsvist i denne del af projektet blev skitseret. Det fiktive eksempel vil blive benyttet til at illustrere og analysere alle varianterne af overtagelsesmetoden. I tabel 2 bliver det fiktive eksempel gennemgået ud fra den snævre ejeropfattelse. Tabel 2. Koncernbalance ud fra den snævre ejeropfattelse DKK( 000) Oprindelige balancer M's prorata andel i D Prorata elimineringer og omvurderinger Goodwill og akk. afskrivning heraf Datterselskab korrigeret Koncernbalance M D M D AKTIVER Goodwill +115, -5,75 109,25 109,25 Anlægsaktiver Maskiner 1000 200 140 +70, -14, +14, -28, -8,4 173,6 1173,6 Grund 1500 500 350 140 490 1990 Omsætningsaktiver Varelager 500 100 70-3,5-35 35 531,5 Aktiver i alt 3000 800 560 698,6 3804,4 PASSIVER Egenkapital Selskabskapital 2000 300 210-22,4 +175, -3,5, -14 +109,25 476,75 2454,35 Forpligtelser Gæld 1000 500 350 350 1350 Passiver i alt 3000 800 560 350 3804,4 Kilde: Eget eksempel. Først udregnes moderens prorata andel af datterselskabets aktiver og forpligtelser, hvorfor det således er netop 70 pct. af moderselskabets ejerandel, der fremgår. Dette er vist i tabel 2, i kolonnen M s prorata andel af D, hvor den del af aktiverne og forpligtigelserne, der skal indgå i koncernregnskabet, er udregnet. Dette er gjort ved at tage 70 pct. af datterselskabets oprindelige balance. Herefter er der i kolonnen prorata omvurdering og eliminering foretaget de nødvendige elimine- ANALYSERENDE DEL 19

ringer, hvor der kun medregnes moderselskabets andel, eftersom det kun er dem, der skal indregnes i det færdige koncernregnskab. Først forklares elimineringerne og omvurderingerne uden at tage hensyn til, hvilken variant af overtagelsesmetoden der anvendes. Der tages her udgangspunkt i forudsætningerne for det fiktive eksempel og overtagelsesmetodens fire trin, som blev skitseret i foregående afsnit. Første omvurdering finder sted på datterselskabets maskiner. Denne er på 100.000 kr. og skal tillægges posten maskiner på datterselskabets balance. Under samme post skal der elimineres for et års afskrivninger på omvurderingen af maskinen, hvilket svarer til: 100.000/5 = 20.000 kr., eftersom maskiner afskrives over fem år. Samme beløb skal elimineres på datterselskabets selskabskapital. Ligeledes skal der elimineres for intern avance på den internt købte maskine, som blev købt for 100.000 kr. med en avance på 40 pct. Dette sker under en tretrins proces, hvor der på posten maskiner på datterselskabets balance, først tilbageføres afskrivningerne, der er foretaget på den internt købte maskine, hvilket ses i tabel 3, ved at posten er tillagt 20.000 kr. De 20.000 kr. skal derfor også tillægges moderselskabets selskabskapital. Dernæst skal der elimineres for intern avance på 100.000 * 0,40 = 40.000 kr. på posten maskiner under datterselskabets balance, og ligeledes elimineres der 40.000 kr. på moderselskabets selskabskapital. Ydermere skal der elimineres for afskrivninger på kostprisen af den internt købte maskine, efter avance eliminering, hvilket vil sige: (100.000 40.000)/5 = 12.000 kr. Denne avance skal også elimineres på moderselskabets selskabskapital. Herved fremkommer den samlede eliminering på 32.000 kr. i modervirksomhedens selskabskapital. Grunden til dette er, at de har fået tilbageregnet den interne avance i takt med, at der afskrives på maskinen. Denne udregnes til 40.000/5 = 8.000 kr. Tabel 3. Elimineringer og omvurderinger Omvurdering og eliminering AKTIVER Goodwill Anlægsaktiver +100,- 20, +20,-40, Maskiner -12 Grunde 200 Omsætningsaktiver På posten grunde er der sket en omvurdering af datterselskabet grunde, således at denne post skal tilskrives 200.000 kr. Der foretages ikke afskrivninger på grunde, eftersom der er tale om et ikke M Varelager -5-50 PASSIVER Egenkapital Selskabskapital -32 Gæld Kilde: Eget eksempel D -5 198 +250-5 -20-32 225 20 ANALYSERENDE DEL

forgængeligt aktiv. 23 I forhold til den bogførte værdi på datterselskabets varelager er der sket en værdiforringelse på 50.000 kr., hvilket illustreres, i tabel 3, ved at trække 50.000 kr. ud af datterselskabets varelager. Den værditilvækst der har været på datterselskabets maskiner og grunde skal tillægges dennes selskabskapital, ligesom værdiforringelsen på varelageret skal fratrækkes datterselskabets selskabskapital. Dette illustreres i tabel 3 ved, at der er tillagt 250.000 kr. til datterselskabets selskabskapital. Ifølge tabel 3 skal der på moderselskabets varelager elimineres 5.000 kr., hvilket skyldes, at datterselskabet har solgt varer til moderselskabet for 20.000 kr., hvoraf avancen udgjorde 5.000 kr. Den interne avance skal ligeledes elimineres på datterselskabets selskabskapital. Ud fra den snævre ejeropfattelse er det kun moderselskabets prorata andel på 70 pct., der skal medregnes i det samlede koncernregnskab, og derfor er det kun 70 pct. af de identificerede og omvurderede aktiver og forpligtelser. Ved omvurderingen af maskiner, hvor værditilgangen var 100.000 kr. er det således kun 70.000 kr. af denne værditilgang, der skal indregnes i koncernregnskabet. Det samme er tilfældet ved de andre elimineringer og omvurderinger, der er vist i tabel 2, hvor det kun er moderselskabets prorata andel på 70 pct. der er indregnet. Efter identifikation og omvurdering af de overtagne aktiver og forpligtelser skal forskelsværdien opgøres. I dette tilfælde er der tale om goodwill og denne skal føres direkte over i koncernregnskabet, dog med et års afskrivninger, hvilket i dette eksempel er 1/20 af 115.000 kr., der svarer til 109.250 kr. Efter en gennemgang af det fiktive eksempel ud fra den snævre ejeropfattelse ses det, at det udelukkende er moderselskabet aktionærer, der tilgodeses. Dette illustreres også i koncernbalancen, hvor minoritetens andel ikke er indregnet. 4.3. Moderselskabsopfattelsen 24 I følgende afsnit vil moderselskabsopfattelsen blive behandlet, som er en anden variant af overtagelsesmetoden. Denne opfattelse tager, ligesom den snævre ejeropfattelse, udgangspunkt i at koncernregnskabet primært udarbejdes for at tilgodese ejerne i moderselskabet og dennes aktionærer. Moderselskabsopfattelsen afviger dog fra den snævre ejeropfattelse ved, at regnskabet skal vise hele koncernens ledelsesmæssige enhed, hvilket betyder, at udover at vise hvad moderselskabet ejer og tjener, skal det også fremgå af regnskabet hvor mange aktiver, forpligtelser og indtægter moderselskabet samlet set har kontrol over. Minoritetens andel af aktiver og forpligtelser indgår altså i koncernregnskabet, hvorfor der skal være modpost til denne. Modposten er minoritetetsinteresser, der 23 ÅRL 43. 24 Møller, Peder Fredslund: Tillæg til lærebogen i koncernregnskab, s. 3-4. ANALYSERENDE DEL 21

er den del af datterselskabets resultat og egenkapital, som ejes af minoriteten. Det skal altså fremgå i regnskabet, at modervirksomheden har en forpligtelse til at dele resultatet med minoriteten, og denne skal fremgå som en slags forpligtelse i balancen. Karakteristisk for moderselskabsopfattelsen i forhold til den snævre ejeropfattelse er, at minoritetens andel af koncernegenkapital ikke indgår i koncernregnskabets egenkapital, men placeres som en særlig post mellem egenkapital og gæld. Majoritetens andel af aktiver og forpligtelser i dattervirksomheden måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet og minoritetens andel måles til kostpris. Købsomvurderingen sker altså alene ud fra en moderselskabsvurdering, hvilket vil sige, at der kun sker en købsomvurdering af moderselskabets ejerandel. Ligeledes omvurderes kun moderselskabets del af aktiverne, og der foretages kun elimineringer svarende til moderselskabets andel af de interne avancer i dattervirksomhedens resultat. Goodwill skal kun beregnes for majoriteten. I tabel 4 bliver der vist, hvordan koncernbalancen i det fiktive eksempel vil se ud, hvis moderselskabsopfattelsen bliver anvendt. I dette afsnit, vil der også blive beskrevet og analyseret på, hvilke forskelle der er i forhold til den snævre ejeropfattelse, som blev gennemgået i det foregående afsnit. Tabel 4. Koncernbalance ud fra moderselskabsopfattelsen DKK( 000) Oprindelige balancer Elimineringer og omvurderinger Minoritetsudskillelse i D Goodwill og akk. afskrivning heraf Datterselskab korrigeret Koncern- Balance M D M D AKTIVER Goodwill +115, -5,75 109,25 109,25 Anlægsaktiver Maskiner 1000 200 +70, - 14, +14, - 28, -8,4 233,6 1233,6 Grund 1500 500 140 640 2140 Omsætningsaktiver Varelager 500 100-3,5-35 65 561,5 Aktiver i alt 3000 800 1047,85 4044,35 PASSIVER Egenkapital Selskabskapital 2000 300-22,4 +175, -3,5, - 14-90 +109,25 476,75 2454,35 Minoritetsinteresser +90 90 Forpligtelser Gæld 1000 500 500 1500 Passiver i alt 1000 800 500 4044,35 Kilde: Eget eksempel. 22 ANALYSERENDE DEL

I tabel 4 ses, at der er foretaget en konsolidering af både moderselskabets ejerandel og minoritetens andel. Minoritetens andel indregnes dog ud fra de bogførte værdier, hvor moderselskabets andel indregnes ud fra det omvurderede dagsværdier. Argumentet for denne forskel er, at det kun er moderselskabet, som har handlet, og derfor er det kun dem, der skal have del i omvurderingerne. I eksemplet vises det ved konsolidering af grunden: (700.000-500.000)*0,7 = 140.000 kr. Det samme gælder omvurderingerne og elimineringerne af koncerninterne avancer, hvor der også kun indregnes moderselskabets andel. En anden forskel fra den snævre ejeropfattelse til moderselskabsopfattelsen er, at der i den sidstnævnte metode vises en minoritetsudskillelse i dattervirksomheden. Denne opgøres til 90.000 kr. Dette fremkommer ved at tage 30 pct. af de bogførte værdier i dattervirksomheden: 300.000*0.3 = 90.000 kr. Ud fra moderselskabsopfattelsen er der en koncernbalancesum på 40.443.500 kr., hvor den for den snævre ejeropfattelse er 38.043.500 kr. Forskellen opstår ved, at der i den snævre ejeropfattelse udregnes modervirksomhedens prorata andel af dattervirksomheden, hvilket i dette eksempel er 70 pct., hvor der efter moderselskabsopfattelsen indregnes 100 pct. af datterselskabets poster i koncernregnskabet. Opgørelsen af forskelsværdien, som i dette tilfælde er goodwill, sker på samme måde som ved den snævre ejeropfattelse. Moderselskabsopfattelsen tilgodeser primært moderselskabets aktionærer. Men eftersom koncernregnskabet også viser hele koncernens ledelsesmæssige enhed, samt hvor stor en mængde aktiver, forpligtelser og indtægter moderselskabet samlet set forvalter, er denne opfattelse i begrænset omfang også informationsgivende i forhold til minoriteten. 4.4. Modificeret moderselskabsopfattelse Ifølge den modificerede moderselskabsopfattelse, ejes koncernen af majoritetens og minoritetens ejere i fællesskab, men koncernregnskabets primære målgruppe er stadig moderselskabets aktionærer. Opfattelsen tilgodeser altså hovedsageligt majoritetens informationsbehov, idet det er dem, der skal have gavn af koncernregnskabet. 25 Ved den modificerede moderselskabsopfattelse forpligtiger koncernen sig til at indregne alle regnskabsposter i fuldt omfang. Der foretages blandt andet fuld eliminering af interne avancer, og der- 25 Møller, Peder Fredslund: Koncernopfattelser Tillæg til lærebogen i koncernregnskab, s. 4-6. ANALYSERENDE DEL 23

med opgøres minoritetsinteressens kapital- og resultatandele som majoritetens del, altså med fuld eliminering af interne avancer. I den modificerede moderselskabsopfattelse, medtages alle delejede dattervirksomheders regnskabsposter i koncernregnskabet, undtagen konsolideringens korrektioner, derfor skal koncernregnskabet også omfatte minoritetens del i egenkapital og resultat. Eftersom den modificerede moderselskabsopfattelsen primært tilgodeser majoritetens informationsbehov, er det et krav, at majoritens og minoritens del af egenkapitalen og resultatet præsenteres i separate poster i koncernregnskabet. Dette er en nødvendighed, eftersom det ellers ikke er muligt at skelne mellem, hvad majoriteten og minoriteten ejer og tjener. 26 Ifølge den modificerede moderselskabsopfattelse, undlades det at indregne minoritetens andel af købsgoodwill i datterselskabet. 27 Den andel af koncerngoodwill, som moderselskabet har opnået ved aktiekøb i datteren, bliver indregnet i koncernregnskabet. Derved tilregnes minoriteten altså ikke en del af goodwill ud fra moderselskabets købspris af aktier i datterselskabet. Endvidere kan det derfor nævnes, at goodwill i den modificerede moderselskabsopfattelse, bliver særbehandlet, i forhold til købsomvurdering af realaktiver og forpligtigelser i datterselskabet, hvor denne ikke tilregnes minoriteten. 28 Ved eliminering af avancer bliver begge parters urealiserede koncerninterne avancer elimineret fuldt ud. Et eksempel på dette kan være, at modervirksomheden har opnået en koncernintern avance ved salg til en delejet datter, som her skal fratækkes i moderselskabets egenkapital og resultat. 29 Koncernregnskabet udarbejdet efter den modificerede moderselskabsopfattelse bliver illustreret af tabel 5. 26 Møller, Peder Fredslund: Koncernopfattelser Tillæg til lærebogen i koncernregnskab, s. 4-6. 27 Møller, Peder Fredslund: Koncernopfattelser Tillæg til lærebogen i koncernregnskab, s. 4-6. 28 Møller, Peder Fredslund: Koncernopfattelser Tillæg til lærebogen i koncernregnskab, s. 4-6. 29 Møller, Peder Fredslund: Koncernopfattelser Tillæg til lærebogen i koncernregnskab, s. 4-6. 24 ANALYSERENDE DEL

Tabel 5. Koncernbalance ud fra den modificerede moderselskabsopfattelse DKK( 000) Oprindelige balancer Elimineringer og omvurderinger Minoritetsudskillelse i D Goodwill og akk. afskrivning heraf Datterselskab korrigeret Koncernbalance M D M D AKTIVER Goodwill +115, -5,75 109,25 109,25 Anlægsaktiver Maskiner 1000 200 +100,+20-20, -40, -12 248 1248 Grunde 1500 500 +200 700 2200 Omsætningsaktiver Varelager 500 100-5 -50 50 545 Aktiver i alt 3000 800 998 4102,3 PASSIVER Egenkapital Selskabskapital 2000 300-32 +250, -5, -20-157,5 +109,25 476,75 2444,75 Minoritetsinteresser +157,5 157,5 157,5 Forpligtelser Gæld 1000 500 500 1500 Passiver i alt 1000 800 500 4102,3 Kilde: Eget eksempel. Af tabellen fremgår det, at datterselskabet er fuldt konsolideret, jf. kolonnen elimineringer og omvurderinger, hvor det ses, at omvurderingen af grunden på 200.000 kr. indregnes 100 pct. Dette betyder at minoritetens andel af aktiver og forpligtelser er indregnet, og derfor vises minoritetens andel som særskilt post på passivsiden mellem egenkapitalen og forpligtelserne. Minoritetsinteressen i modificeret moderselskabsopfattelse opgøres ud fra de omvurderede værdier. I det fiktive eksempel udregnes minoritetsinteressen således: (300.000+225.000)*0,3 = 157.500 kr. Det vil altså sige, at majoriteten og minoritetens andel opgøres ud fra de aktuelle værdier, hvilket giver et mere relevant billede. Med hensyn til urealiserede koncerninterne avancer elimineres der fuldt ud ved, at minoritetens andel også indregnes, jf. afsnit 4.2 Den snævre ejeropfattelse, hvor elimineringsprocessen af de interne avancer gennemgås. På dette område skiller den modificerede moderselskabsopfattelse sig ud fra den snævre ejeropfattelse og moderselskabsopfattelsen, hvor der kun elimineres for moderselskabets andel. Majoriteten og minoriteten får hermed tilregnet hver deres andel af elimineringen i forbindelse med minoritetsudskillelsen. ANALYSERENDE DEL 25

Koncerngoodwill opgøres som ved den snævre ejeropfattelse og moderselskabsopfattelsen kun som moderselskabets andel. Minoritetens andel anerkendes, men vises ikke i regnskabet. Samlet set er det primært majoritetens informationsbehov, der opfyldes, men minoriteten får ved denne metode betydelig mere information om deres reelle ejerandele i forhold til den snævre ejeropfattelse og moderselskabsopfattelsen. 4.5. Enhedsopfattelsen Følgende afsnit indeholder en analyse og beskrivelse af enhedsopfattelsen, der er en overtagelsesmetode, som kan anvendes ifølge IFRS 3. 30 Til forskel fra den modificerede moderselskabsopfattelse, behandler denne metode koncernens ejere, minoriteten og majoriteten, fuldstændig som ligeværdige. 31 Efter denne metode skal koncernregnskabet således give et retvisende billede af, hvad der sker inde i enheden af samlede virksomheder med henblik på at tilgodese alle interessenter. Herved erhverver minoriteten også sin andel af købsgoodwillen, selvom de egentlig ikke har foretaget handlen. Minoritetsegenkapitalen indeholder således købsomvurderinger af realaktiver i datteren og goodwill svarende til den respektive andel i forhold til majoritetens tilegnede goodwill i datterselskabet. Minoriteten får herved indregnet omvurdering og goodwill på lige fod med majoriteten. 32 Der sker altså en fuld konsolidering uanset majoritetens ejerandel, fuld omvurdering og også fuld eliminering af koncerninterne avancer, hvormed koncernregnskabet viser resultat og balance som om, at den er én enhed. Den fulde angivelse af goodwill giver et mere retvisende billede, når der nedskrives. Dette skyldes, at det pågældende nedskrivningsbeløb er et estimat for værdiforingelsen af den samlede goodwill. Her giver den modificerede moderselskabsopfattelse et misvisende billede, da der her foretages fuld nedskrivning på en goodwill, som kun indbefatter majoritetens andel. 33 Ovenstående gennemgang af enhedsmetoden bliver illustreret i tabel 6 ud fra det fiktive eksempel, som er kørt videre fra de foregående afsnit omhandlende de forskellige varianter af overtagelsesmetoden. 30 http://www.iasb.org/nr/rdonlyres/63688c3f-47e4-4a6e-8931-b308eaed7d0e/0/ifrs3.pdf 31 Møller, Peder Fredslund: Koncernopfattelser Tillæg til lærebogen i koncernregnskab, s. 6. 32 Møller, Peder Fredslund: Koncernopfattelser Tillæg til lærebogen i koncernregnskab, s.6. 33 Møller, Peder Fredslund: Koncernopfattelser Tillæg til lærebogen i koncernregnskab, s.6. 26 ANALYSERENDE DEL