Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2015 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology Foreløbig! August 2015
Indhold INDHOLD... 2 1. STUDIEORDNINGENS RAMMER... 5 1.1 Ikrafttrædelsesdato... 5 1.2 Overgangsordninger... 6 2. OPTAGELSE PÅ UDDANNELSEN... 6 2.1 Krav til uddannelsen samt eventuel optagelsesprøve... 6 2.2 Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere... 6 3. UDDANNELSESELEMENTER OG UDDANNELSENS MODULER... 6 3.1 Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver... 6 3.2. Uddannelsens kerneområder... 9 3.2.1 Læringsmål for fælles kerneområde... 9 3.2.2 Kerneområde for studieretningen Laboratorieteknologi... 9 3.2.3 Kerneområde for studieretningen Fødevareteknologi... 10 3.3 Obligatoriske uddannelseselementer... 11 3.3.1 Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS)... 11 3.3.2 Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS)... 12 3.3.3 Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS)... 13 3.3.4 Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS)... 13 3.3.5 Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS)... 14 3.3.6 Statistisk forsøgsplanlægning (5ECTS)... 15 Studieretningen laboratorieteknologi... 16 3.3.7 Organisk kemi (5 ECTS)... 16 3.3.8 Kemisk analyseteknik (5 ECTS)... 17 3.3.9 Cellebiologi (5 ECTS)... 17 3.3.10 Bioproduktion (5 ECTS)... 18 3.3.11 Analyse af biomolekyler (5 ECTS)... 18 Studieretningen fødevareteknologi... 20 3.3.12 Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS)... 20 3.3.13 Fødevareteknologi 1 (5 ECTS)... 21 3.3.14 Fødevareteknologi 2 (5 ECTS)... 21 3.3.15 Fødevaremikrobiologi (5 ECTS)... 22 3.3.16 Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS)... 22 Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer... 23 Studieretningen laboratorieteknologi... 23 3.4.1.1 Valgfag kemisk analyseteknik - 2. semester (5 ECTS)... 23 Studieretningen fødevareteknologi... 24 3.4.1.2 Valgfag i projektledelse og produktudvikling - 2. semester (5 ECTS)... 24 3.4.2 Evaluering af valgfri uddannelseselementer... 25 Studieretningen laboratorieteknologi... 25 Studieretningen fødevareteknologi... 25 3.5 Praktik... 25 i laboratorie-, fødevare- og Side 2 August 2015
3.6 Regler for praktikkens gennemførelse... 26 3.7 Anvendte undervisnings- og arbejdsformer... 26 3.8 Differentieret undervisning... 26 3.9 Læsning af tekster på fremmedsprog... 26 4. INTERNATIONALISERING... 27 4.1Uddannelse i udlandet... 27 5. PRØVER OG EKSAMEN PÅ UDDANNELSEN... 27 5.1 Prøverne på uddannelsen... 27 5.1.1 Prøveformer... 29 5.1.2 Bundne forudsætninger deltagelsespligt og aflevering... 29 5.1.3 Prøvernes tilrettelæggelse... 30 5.1.4 Prøver med ekstern bedømmelse... 31 5.2 Placering af prøver i uddannelsesforløbet.... 31 5.3 Prøver efter 1. år... 31 5.4 Krav til skriftlige opgaver og projekter... 31 5.5 Krav til afsluttende projekt... 31 5.5.1 Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen?... 32 5.6 Anvendelse af hjælpemidler... 32 5.7 Særlige prøvevilkår... 32 5.8 Syge- og omprøver... 32 5.9 Det anvendte sprog ved prøverne... 32 5.10 Studiestartprøven... 32 5.11 Brug af egne og andres arbejde (plagiat)... 32 5.12 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen... 33 6. ANDRE REGLER FOR UDDANNELSEN... 33 6.1 Regler om mødepligt... 33 6.2 Merit... 33 6.3 Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel... 33 6.4 Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel... 33 6.5 Kriterier for vurdering af studieaktivitet... 33 6.6 Udskrivning ved manglende studieaktivitet... 33 6.7 Dispensationsregler... 34 6.8 Klager... 34 BILAG 1, REGLER FOR AFHOLDELSE AF PRØVER FOR UDDANNELSERNE PÅ ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT... 35 1. GENERELT... 36 i laboratorie-, fødevare- og Side 3 August 2015
2. ADGANG TIL PRØVER... 37 2.1 Ordinære prøver... 37 2.2 Omprøve... 37 2.3 Sygdom... 37 2.4 Udeblivelse fra en prøve... 37 3. PRØVEAFHOLDELSE... 38 3.1 Prøvedeltagelse... 38 3.2. Prøveformer... 38 3.3 Identifikation... 38 3.4 Anvendelse af hjælpemidler... 39 3.5 Under prøven... 39 3.6 Aflevering af skriftlig besvarelse... 39 3.7 Snyd samt brug af egne og andres arbejder... 39 3.8 Overtrædelse af Regler for afholdelse af prøver... 39 3.9 Det anvendte sprog ved prøven... 40 3.10 Særlige prøvevilkår... 40 3.11 For sent fremmøde... 40 3.12 Fejl og mangler ved prøver... 41 4. FORMULERINGS- OG STAVEEVNE INDGÅR I DEN SAMLEDE BEDØMMELSE AF PRØVEN... 41 5. KLAGER... 41 5.1 Anke af afgørelse af klage... 42 6. PRØVERESULTATER... 43 7. IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER... 43 i laboratorie-, fødevare- og Side 4 August 2015
1. Studieordningens rammer Indledning Denne studieordning er gældende for uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og og indeholder regler og læringsmål for uddannelsen. Denne studieordning er udarbejdet i henhold til: Bekendtgørelse af lov nr. 1147 af 23/1014 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. BEK nr 1521 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 248 af 13/03/2015: Bekendtgørelse om adgang ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelse BEK nr 114 af 03/02/2015: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Bekendtgørelse nr. 1178 af 7/1209 om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og Bekendtgørelserne kan findes på www.retsinformation.dk Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og. Den engelske titel er Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) og erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og (procesteknolog AK) er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorie-, fødevare- og procesområdet. Uddannelsen skal endvidere i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling kvalificere den uddannede til selvstændigt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejdsrelationer inden for det laboratorie-, fødevare- og procestekniske område, såvel nationalt som internationalt. Da Erhvervsakademiet Lillebælt ikke udbyder specialet, er dette speciale ikke beskrevet i herværende studieordning. 1.1 Ikrafttrædelsesdato Studieordningen træder i kraft 1. august 2015. i laboratorie-, fødevare- og Side 5 August 2015
1.2 Overgangsordninger Den studerende følger den studieordning vedkommende er optaget på studiet under. For omgængere gælder det at man følger den studieordning der er gældende for det hold man følger. 2. Optagelse på uddannelsen 2.1 Krav til uddannelsen samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen forudsætter en uddannelse som laborant eller procesteknolog eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Uddannelsesinstitutionerne kan optage ansøgere på et andet grundlag hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og institutionen skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Institutionen kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. Vurdering af udenlandske eksaminer, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. 2.2 Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Ansøgere udvælges efter karaktergennemsnit, samt evt. personlig samtale. 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler 3.1 Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsen består af to slags uddannelseselementer: Obligatoriske uddannelseselementer, der relaterer sig direkte til de kerneområder, der er opført i uddannelsesbekendtgørelsen. Læringsmålene for obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud af uddannelserne. Valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. Den enkelte institution afgør titel, læringsmål og indhold af de valgfri uddannelseselementer. I uddannelsen indgår også praktik og et afsluttende bachelorprojekt uddannelsen er normeret til 1½ år, svarende til 90 ECTS-point. Uddannelsen består af en fællesdel (30 ECTS), en studieretningsdel (30 ECTS) samt et praktikophold (15 ECTS). Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt (15 ECTS). De første 2 semestre er hver af 20 ugers varighed, 3. semester tilrettelægges med praktik på 3 måneder og bachelorprojekt. i laboratorie-, fødevare- og Side 6 August 2015
Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående model 1. semester: Obligatoriske uddannelseselementer : Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) 2. semester: For studieretningen laboratorieteknologi : Obligatoriske uddannelseselementer : Organisk kemi (5 ECTS) Kemisk Analyseteknik (5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer : Valgfag i laboratorieteknologi (5 ECTS) For studieretningen fødevareteknologi : Obligatoriske uddannelseselementer: Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer : Valgfag i projektledelse og produktudvikling (5 ECTS) 3. semester: Praktik (15 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr. 1178 af 07/12/2009. Læringsmål for uddannelsen Den uddannede har viden om: fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse matematiske og statistiske begreber og teorier metoder og praksis inden for kommunikation produktions- og kvalitetsstyringssystemer anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde centrale videnskabsteoretiske begreber Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi har tillige viden om: udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukaryote celle fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler i laboratorie-, fødevare- og Side 7 August 2015
Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi har tillige viden om: fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering Den uddannede kan: anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring formidle faglig viden mundtlig og skriftligt Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige: identificere og redegøre for kemiske reaktionstyper vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige: vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber begrunde udviklingen i en fermentering opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt Kompetencer Den uddannede kan: selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige: relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige: vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed i laboratorie-, fødevare- og Side 8 August 2015
3.2. Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder fælles fag indenfor kerneområderne Naturvidenskabelige basisfag, Forsøgsplanlægning, Produktions- og kvalitetsstyring, Kommunikation, Virksomhedsforhold på i alt 30 ECTS samt studieretningsbestemte kerneområder på 25 ECTS. 3.2.1 Læringsmål for fælles kerneområde Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i det fælles kerneområde: matematik, fysisk kemi, forsøgsplanlægning, videnskabsteori, virksomhedsforhold, samt kommunikation og formidling (30 ECTS). Den uddannede har viden om: fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse matematiske og statistiske begreber og teorier metoder og praksis inden for kommunikation produktions- og kvalitetsstyringssystemer anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde centrale videnskabsteoretiske begreber Den uddannede kan: anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring formidle faglig viden mundtlig og skriftligt Kompetencer Den uddannede kan: selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden 3.2.2 Kerneområde for studieretningen Laboratorieteknologi Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i kerneområdet for studieretning i laboratorieteknologi: organisk kemi, kemisk analyseteknik, cellebiologi, analyse af biomolekyler og bioproduktion. Læringsmål Den studerende har viden om: udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder i laboratorie-, fødevare- og Side 9 August 2015
membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukaryote celle fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler identificere og redegøre for kemiske reaktioner vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. Kompetencer relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde 3.2.3 Kerneområde for studieretningen Fødevareteknologi Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i kerneområdet for studieretning i Fødevareteknologi: fødevarekvalitet, kvalitetsmåling, fødevareteknologi, fødevaremikrobiologi, fødevaresikkerhed, lovgivning og innovation. Læringsmål Den studerende har viden om: fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber begrunde udviklingen i en fermentering opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt Kompetencer vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet i laboratorie-, fødevare- og Side 10 August 2015
håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed 3.3 Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen omfatter fælles obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 30 ECTS-point. For hver studieretning er der desuden obligatoriske uddannelseselementer svarende til 25 ECTS-point. Uddannelsens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) 2. Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) 3. Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) 4. Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) 5. Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) 6. Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) 3.3.1 Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Indhold Matematik: Løsning og bearbejdning af relevante faglige ligninger og andre matematiske udtryk, differential- og integralregning, anvendelse af regneark. Fysisk kemi : Aktivitet som begreb, elektrokemi, reaktionskinetik, termodynamiske ligevægte Læringsmål Matematik Den studerende har: forståelse for grundlæggende matematiske begreber og teorier forståelse for grundlæggende begreber inden for databehandling viden om regnearks opbygning og muligheder beskrive og vurdere simple problemstillinger inden for naturvidenskab vha. matematik opskrive, bearbejde og anvende simple matematiske modeller anvende regneark til løsning af matematiske problemstillinger i laboratorie-, fødevare- og Side 11 August 2015
Fysisk kemi Den studerende har: viden om og forståelse for fysisk-kemiske begreber, principper og anvendelse anvende fysisk-kemisk håndbogslitteratur anvende den fysik-kemiske forståelse i forbindelse med læsning af original litteratur og metodeforskrifter anvende relevante teoretiske modeller til forudsigelse og forklaring af eksperimentelle data formidle fysisk-kemiske problemstillinger til andre i organisationen 3.3.2 Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Indhold Organisationsstruktur - Klassiske og moderne organisationsformer. Organisationens samspil med omverdenen, herunder arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmiljøforhold og lovpligtige krav til kvalitetssikring. Grupper og uformel struktur, organisationskultur, beslutningsprocesser, forandringsprocesser, Individet i organisationen, kommunikation i organisationer, Konfliktløsning og samarbejde, herunder roller, værdier, holdninger, motivation. Ledelsesopgaver Læringsmål Den studerende har: viden om teorier og metoder indenfor klassiske og moderne organisationsformer viden om samspillet mellem organisationen og det omgivende samfund viden om og forståelse for behov, rammer for samt indhold i de forskellige former for kommunikation i virksomheden viden om ledelsesopgaver formidle problemstillinger og løsningsmodeller i organisationen, herunder konfliktløsning og samarbejde, samt vurdere principper for en organisations strukturelle opbygning samt beslutnings- og forandringsprocesser Kompetencer håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med beslutnings- og forandringsprocesser håndtere de faktorer, der har indflydelse på medarbejdertrivsel og samarbejde mellem individer i en organisation i laboratorie-, fødevare- og Side 12 August 2015
3.3.3 Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Indhold Produktionsstrategi og produktionsformer. Planlægning og styring i produktion, eksempler på koncepter og værktøjer herunder LEAN. Kvalitet som begreb og kvalitetsstyring generelt, herunder kvalitetsværktøjer. Kvalitetsstyringssystemer anvendt i produktion og laboratorier. Kvalitetssikringsprocedurer, herunder certificering, akkreditering og audits. Validering Læringsmål Den studerende har: viden om delelementer i processen ved implementering af kvalitetsstyringssystemer viden om og forståelse for styringssystemer i produktionen og laboratorier anvende grundlæggende elementer i kvalitetsstyring og de mest anvendte kvalitetsstyringssystemer i produktion og laboratorier i praksis anvende validering som redskab i kvalitetssikring anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter og de tilhørende værktøjer i en praksisnær sammenhæng Kompetencer selvstændigt indgå i opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer 3.3.4 Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Indhold Grundlæggende teori inden for: Kommunikationsteori og kommunikationsmodeller Formidlingsteknikker, mundtlig og skriftlig, formidling af faglig viden i forskellige sammenhænge. Videnskabsteori, herunder introduktion til videnskabsteoretiske hovedretninger og paradigmer samt etik. Forskningsmetoder, herunder kvantitative og kvalitative forskningsmetoder samt IMRAD. Viden og informationssøgning, indsamling og bearbejdning af viden, herunder litteratursøgning. Kildekritik Læringsmål Den studerende har: viden om centrale videnskabsteoretiske begreber viden om grundlæggende elementer i forskningsmetodik og etik viden om teori, metoder og praksis indenfor kommunikation i laboratorie-, fødevare- og Side 13 August 2015
formidle faglig viden forståeligt og klart anvende kommunikation hensigtsmæssigt i forhold til forskellige målgrupper foretage informationssøgning og kritisk anvendelse af kildemateriale opponere/give konstruktiv feed-back til andres arbejde anvende etisk analysemodel Kompetencer identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden. kommunikere faglige problemstillinger selvstændigt og i samarbejde med andre 3.3.5 Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Indhold Grundlæggende statistik på normalfordelte variable, Statistiske analyser med hovedvægt på opstilling af hypoteser og resultat-vurdering. Forstyrrende parametre, randomisering af forsøg, usikkerhedsberegning, Begrebsafklaring. Opstilling af usikkerhedsbudget efter GUM-metoden, Forsøgsplanlægning. Forberedelse: Opgaveanalyse, reagenser/agenser, kvalitetssikring, sikkerhed, forsøgets faktorer og forstyrrende parametre, matematisk model. Forsøgsplaner: Hvilke målinger med hvilket måleudstyr, usikkerhed, forsøgsmatrice, oprydning efter forsøg, estimering af tidsforbrug, klargøring af dokumentation. Præsentation af resultater, projektstyring, Gantt-kort, opfølgning. Læringsmål Den studerende har: viden om normalfordelte variable og statistiske testtyper på normalfordelte variable viden om delelementer i usikkerhedsberegning forståelse for god forsøgsplanlægning anvende hypoteser og drage konklusioner på statistiske tests på normal-fordelte variable anvende usikkerhedsbudget for måleresultater opstille forsøgsplaner i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde herunder indsamle nødvendig viden Kompetencer selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker selvstændigt opstille budgetter og planer for anvendelse af ressourcer i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde i laboratorie-, fødevare- og Side 14 August 2015
3.3.6 Statistisk forsøgsplanlægning (5ECTS) Indhold Anvendt statistik indenfor specialerne: Statistisk Proces Control (SPC), Én-, to- og flersidet variansanalyse, blokforsøg, reducerede forsøgsplaner (screeningsforsøg), Lineær regressionsanalyse, tests i binomialfordeling (sensorisk analyse), tests i Poissonfordeling (mikrobiologiske kimtal), ikke parametriske test. Kemometri. Statistisk forsøgsplanlægning - som i grundlæggende forsøgsplanlægning suppleret med: opstilling af hypotese, valg af forsøgsstruktur, dimensionering, metode til resultatbearbejdning. Læringsmål Den studerende har: viden om anvendte statistiske modeller og tilhørende analyse- og forsøgsarbejde indenfor et bredt udsnit af studieretningsområderne viden om kemometri som værktøj til dataanalyse viden om og forståelse for anvendte statistiske modeller ved analyse-og forsøgsarbejde indenfor eget studieretningsområde viden om og forståelse for statistisk forsøgsplanlægning viden om opstilling af hypoteser, dimensionering af forsøg og tolkning af resultater medvirke ved valg af og anvendelse af tilgængeligt software til statistiske beregninger indgå i vurdering af forsøgsresultater ud fra en statistisk synsvinkel Kompetencer selvstændigt opstille statistiske hypoteser og tilhørende dimensionerede forsøgsplaner indenfor et eller flere af studieretningerne ud fra given problemformulering selvstændigt stå for praktisk planlægning af statistiske forsøg og forsøgsrækker selvstændigt præsentere forsøg, resultater og vurderinger i laboratorie-, fødevare- og Side 15 August 2015
Studieretningen laboratorieteknologi Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer: Organisk og uorganisk synteseteknik og reaktionsmekanismer, Kvalitative og kvantitative analyser, Udvikling og optimering af kemiske analysemetoder, Cellebiologi, struktur og funktion, Produktion og analyse af biomolekyler (25ECTS) på 2. semester der dækker kerneområderne. Studieretningens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 7. Organisk kemi (5 ECTS) 8. Kemisk analyseteknik (5 ECTS) 9. Cellebiologi (5 ECTS) 10. Bioproduktion (5 ECTS) 11. Analyse af biomolekyler (5 ECTS) 3.3.7 Organisk kemi (5 ECTS) Indhold Udvalgte funktionelle grupper i organisk kemi, samt deres reaktioner. Fremstilling af udvalgte organiske forbindelser, foreslå synteseveje og reagenser for synteser i flere trin, begreberne carbocationer og carbanioner. Reaktionstyperne addition, elimination, substitution og omlejring samt reaktionsmekanismerne SN1, SN2, E1 og E2. Enhedsoperationer i et synteselaboratorium. Karakterisering af udvalgte synteseprodukter. Udvalgte kemiske reaktioner, reaktionshastighed og ligevægte Læringsmål Den studerende har: viden om udvalgte kemiske reaktioner viden om industriel fremstilling af organiske produkter identificere og redegøre for forskellige reaktionstyper selvstændigt analysere eksperimentel syntesekemi herunder de anvendte enhedsoperationer og karakterisering vurdere forløbet af udvalgte kemiske reaktioner forstå, beskrive og vurdere synteseveje og reagenser for organiske synteser i flere trin Kompetencer håndtere komplekse organiske synteser på baggrund af en teoretisk viden om organiske reaktioner og reaktionsmekanismer i laboratorie-, fødevare- og Side 16 August 2015
3.3.8 Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Indhold Separationsmetoder: væskechromatografi, gaschromatografi, kapillar. Detektionsmetoder: UV-VIS spektrofotometri, fluorometri, massespektrometri (MS) atomabsorptionsspektrofotometri, inductively coupled plasma (ICP), infrarød spektrofotometri (IR), nuclear magnetic resonance spectroscopy (NMR). Kvalitativ og kvantitativ analyse: Kalibreringsmetoder, parametre, begreber og termer til beskrivelse af analysemetoders egnethed. Metodeudvikling og optimering: Procedurer til systematisk metodeudvikling Optimering af chromatografiske separationer Læringsmål Den studerende har: teoretisk viden om og forståelse for principper, apparaturopbygning, anvendelsesområder og fejlkilder ved et bredt udsnit af analytisk kemiske metoder. forstået den almindelige terminologi inden for udvalgte metoder med henblik på rapportskrivning og læsning af litteratur mundtligt og skriftligt formidle analyseresultater på en klar og terminologisk korrekt måde analysere og vurdere kvalitativ og/eller kvantitativ analyse i forbindelse med udvalgte metoder. vurdere og begrunde pålideligheden af data vurdere og begrunde valg af metode relatere viden om udvalgte metoder til andre analysetekniske metoder både inden for det kemiske og biokemiske område tolke eksperimentelle analytiske data og drage relevante konklusioner Kompetencer identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden inden for kemisk analyseteknik 3.3.9 Cellebiologi (5 ECTS) Indhold Cellens organeller, membranstruktur og transport over membraner Mitokondriestruktur og funktioner, intracellulær proteinsortering og vesikeltransport Kromosomstruktur og organisering, cellekommunikation og signaltransduktion Eksempler på eksperimentelt arbejde udført på celleniveau Læringsmål Den studerende har: viden om organisering og forståelse for funktion af membraner og organeller i den proog eukaryote celle i laboratorie-, fødevare- og Side 17 August 2015
viden om cellecyklus og principper for cellecyklusregulering viden om regulering af membranfunktioner og intracellulære processer vurdere problemstillinger ved praktiske eksperimenter på cellulært niveau vurdere eksperimentelt opnåede resultater i forhold til cellulære og cellemolekylære funktioner og mekanismer Kompetencer indgå fagligt og tværfagligt i problemstillinger vedrørende forskning på cellulært niveau 3.3.10 Bioproduktion (5 ECTS) Indhold Fermenteringsmetoder samt styring og regulering af produktionsprocessen. Organismetyper herunder genmodificerede organismer, produkttyper og deres anvendelse. Upstreamprocesser, herunder selektion og opbevaring af produktionsorganismen. Downstreamprocesser, herunder oprensning og karakterisering af produkt. Miljømæssige aspekter ved brug af GMO til bioproduktion. Læringsmål Den studerende har: viden om fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper. viden om up- og downstreamprocesser ved bioproduktion. forståelse for de mulige miljømæssige risici ved anvendelse af GMO. analysere og vurdere praksisnære problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler ved hjælp af mikroorganismer og cellekulturer, samt opstille og begrunde forslag til disse problemstillingers løsning Kompetencer kan indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde om løsning af problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler 3.3.11 Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Indhold Fremstilling af rekombinant protein, teknikker til oprensning af DNA, RNA og protein, teknikker til karakterisering af DNA og RNA som fx PCR, probning/hybridisering og sekventering, teknikker til karakterisering af protein som fx elektroforese og proteinsekventering, enzymbaserede assays til detektion af biomolekyler. Detektion på basis af antigen-antistof reaktioner, DNA-chip teknologien og dens anvendelsesmuligheder. Anvendelse af molekylærbiologiske metoder til fx screening af sygdomme og indenfor retsgenetikken muligheder og etiske problemstillinger i laboratorie-, fødevare- og Side 18 August 2015
Læringsmål Den studerende har: forståelse for den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler viden om analysemetoder på DNA-, RNA- og proteinniveau viden til at reflektere over anvendelsen af celle- og molekylærbiologiske analysemetoder viden til at reflektere over muligheder og etiske problemstillinger i relation til anvendelse af genteknologisk baserede analysemetoder vurdere analyseresultater vurdere problemstillinger vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse Kompetencer indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse i laboratorie-, fødevare- og Side 19 August 2015
Studieretningen fødevareteknologi Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer, Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling, Fødevareteknologi 1, Fødevareteknologi 2, Fødevaremikrobiologi, Fødevaresikkerhed og lovgivning (25ECTS) på 2. semester der dækker kerneområderne. Studieretningens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 3 Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) 4 Fødevareteknologi 1(5 ECTS) 5 Fødevareteknologi 2(5 ECTS) 6 Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) 7 Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) 3.3.12 Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Indhold Kvalitet som begreb og typer af kvalitet, herunder fysiske og kemiske kvalitet. ernæringsmæssigkvalitet, sensorisk kvalitet, hygiejnisk og holdbarhedsmæssig kvalitet. Forskellige fødevaregruppers typer af kvalitet, faktorer der påvirker fødevarekvalitet. Metoder til vurdering af fødevarekvalitet, herunder sensoriske bedømmelser, kemiske analysemetoder, fysiske analysemetoder. Læringsmål Den studerende har: viden om ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet viden om fødevarers kvalitetsændringer i relation til fysiske forhold viden om fødevarers kvalitetsændringer i relation til kemiske ændringer viden om praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarers kvalitet viden om fødevarers hygiejniske holdbarhedsmæssige kvalitet planlægge og anvende praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarekvalitet vurdere problemstillinger vedr. den ernæringsmæssige og den sensoriske kvalitet, og herudfra vælge relevante løsningsmodeller kommunikere problemstillinger indenfor fødevarekvalitet til andre i organisationen vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler samt vælge og begrunde relevant løsningsmodel anvende viden om fødevarers kvalitet i relation til analyseresultater og metoder drage relevante konklusioner i forhold til distribueringen til slutforbrugeren Kompetencer håndtere tilrettelæggelse og gennemførelse af kvalitetsmålinger af råvarer, færdige produkter eller trin i en proceslinie i laboratorie-, fødevare- og Side 20 August 2015