Selskabsskatterelationerne

Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tina Saaby Hvolbøl 13. september 21 Tony Maarsleth Kristensen Selskabsskatterelationerne 5HVXPp 3DSLUHWNRPPHULIRUO QJHOVHDI7+9³6HOVNDEVVNDWWHUHODWLRQHQIRU YULJH HUKYHUY KYRU GHU XGOHGHV HW DOWHUQDWLY WLO GHQ QXY UHQGH UHODWLRQ IRU YULJH HUKYHUY, GHWWH SDSLU SU VHQWHUHV OLJHOHGHV HW DOWHUQDWLY WLO GHQ QXY UHQGH VHOVNDEVVNDWWHUHODWLRQIRUSHQJHLQVWLWXWWHURJEHJJHUHODWLRQHUHVWLPHUHV THV1391.WPD Nøgleord: selskabsskat, acontoordning, afskrivninger RGHOJUXSSHSDSLUHU HU LQWHUQH DUEHMGVSDSLUHU'H NRQNOXVLRQHU GHU GUDJHV L SDSLUHUQH HU LNNH HQGHOLJH RJNDQY UH QGUHWLQGHQRSVWLOOLQJHQDIQ\HPRGHOYHUVLRQHU'HWKHQVWLOOHVGHUIRUDWGHUNXQFLWHUHVIUD PRGHOJUXSSHSDSLUHUQHHIWHUDIWDOHPHG'DQPDUNV6WDWLVWLN

2,QGOHGQLQJ I modelgruppepapir THV1431 1 foreslås et alternativ til den nuværende selskabsskatterelation for øvrige erhverv, hvori der tages højde for indførelsen af acontoskatteordningen. Nedenfor udledes på samme vis et alternativ til den nuværende relation for pengeinstitutter. Begge relationer estimeres med nye afskrivningsprofiler,,ysv, hvilket hæver den estimerede k-faktor for de øvrige erhverv. 6HOVNDEVVNDWWHUHODWLRQHQIRU YULJHHUKYHUY I det tidligere papir foreslås det, at relationen for de øvrige erhverv ændres til 6GVU ' NVGVU @(WVGV@ ½@ EVGV@ <VGVU % NWVGV &1 @WVGV &1 @(1& ½@EVGV &1 )@<VGVU &1 ) EVGV WVGV NWVGV Andel af indkomsten, som beskattes efter acontoordningen Acontoskattesatsen Omregningsfaktor til restskattesats Hjælpevariablen for skat af indkomst, <VGVU, er defineret som <VGVU ' <UV % 7LSSV& ½@[(1&,SK/(,&,R))@,YSV&,YSVEN % (1&,SK/(,&,R)@,YSV &1 &,YSVEN &1 ] Bemærk at hjælpevariablen, <VGVU, i dette papir yderligere er blevet tilføjet leddet 1&,SK,&,R,SK Faste bruttoinvesteringer mv i husholdningerne, Investeringer i alt,r Investeringer i offentlig sektor Korrektionen dækker over, at det kun er skattemæssige afskrivninger fra selskaber (og ikke husholdninger), som skal indgå i selskabsskatterelationen. 1 Tina Saaby Hvolbøl, Tony Maarsleth Kristensen (21): Selskabsskatterelationen for øvrige erhverv.

3 7DEHO6DWVUHVWVNDWWHWLOO JRJDQGHOLDFRQWRRUGQLQJ 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 tsds1.38.34.34.34.34.34.34.32.32 ktsds 1. 1.1175 1.1175 1.1175 1.1175 1.1175 1.1175 1.1175 1.1 bsds..4.45.5.6333.7666.9.95 1. bsdsbk Anm...4.45.5.6333.7666 1. 1. 1. Se papir THV1431. 6HOVNDEVVNDWWHUHODWLRQHQIRUSHQJHLQVWLWXWWHU Indførelsen af acontoordningen får også betydning for relationen for pengeinstitutterne. Overgangen til den ny ordning kan modelleres på fuldstændig samme vis som for de øvrige erhverv. Med samme notation som i papiret THV1431, kan selskabsskatteprovenuet før indførelsen af acontoordningen (altså under restskatteordningen) opskrives som 6 JO ' W JO @< &1½ @E JO,&1, E JO ' 1&E Q\ Med acontoordningen sættes skattesatsen ned, men til gengæld fremrykkes en del af skattebetalingen til indeværende år. Den resterende del betales året efter, dog tillagt en restskat. Det antages fortsat, at de to obligatoriske acontorater tilsammen udgør 5 pct. af selskabets samlede skattebetaling, og de resterende 5 pct. betales som restskat året efter. Endvidere forudsættes det, at andelen af pengeinstitutter i acontoordningen, repræsenteret ved EVGVEN, følger de øvrige selskaber. Dog med den undtagelse at alle pengeinstitutter fra indkomståret 1998 er omfattet af ordningen, da ordningen på dette tidspunkt bliver obligatorisk for alle selskaber med en skattepligtig indkomst på over 1 mill. kr.

4 Vi får med disse antagelser, at skatteprovenuet efter indførelsen af acontoordningen bliver 6 Q\ ' W Q\ @½@< &½ @E Q\ %W JO @½@< &1½ @E Q\,&1 ' W Q\ @½@< &½ @E Q\ %NW &1 @W Q\,&1 @½@< &1½ @E Q\,&1 Kun en af ordningerne vil gælde på samme tid, så det samlede skatteprovenu bliver 6 ' 6 JO %6 Q\ 'W Q\ @½@< &½ @E Q\ %(1&½@E Q\,&1 )@NW &1 @W Q\,&1 @< &1½ Bemærk i overgangsåret til acontoordningen, 1993, bliver provenuet 6 93 ' W JO @< &1½ %W Q\ @½@< &½ @E Q\ Indsættes indkomstudtrykket, k-faktorer og de relevante variable i ligning 6, fås et alternativ til den nuværende relation 6GVEN ' NVGVEN @(WVGV@½@EVGVEN @<VGVEN % NWVGV &1 @WVGV &1 @(1&½@EVGVEN &1 )@<VGVEN &1 ) % NVGVEN@(1&GVGVN) @(WVGV@½@EVGVEN @:VGVEN % NWVGV &1 @WVGV &1 @(1&½@EVGVEN &1 )@:VGVEN &1 ) % NVGVEN@G EVGVEN Andel af pengeinstitutternes indkomst, som beskattes efter acontoskatteordningen. Hjælpevariablen for skat af indkomst, <VGVEN, er defineret som <VGVEN ' <UTI % 7LEQ% <ITL&½ @ (,YSVEN %,YSVEN &1 ) og hjælpevariablen for skat af kursgevinster, :VGVEN som :VGVEN ' :EE]N &1 @((NZSEX& NZSEX &1 )/NZSEX &1 )@.6

5 (VWLPDWLRQVUHVXOWDWHU Begge relationer estimeres med de nye afskrivningsprofiler,,ysv. Dummyen, G, er udeladt i relationen for øvrige erhverv. Begrundelsen er, at den ikke var defineret korrekt 2. Som konsekvens heraf vil relationens historiske forklaringsevne i denne periode være forringet. Bemærk endvidere den ny definition af hjælpevariablen for de skattemæssige afskrivninger,,ysven. Variablen er ikke som tidligere givet ud fra faste vægte, men er derimod defineret som,ysven ' I.QPTI I.QETI @,YPSV % I.QPS I.QES @,YESV I.QPS Kapitalværdi for maskiner og transportmidler i private erhverv I.QES Kapitalværdi for bygninger og anlæg i private erhverv I.QPTI Maskinkapitalværdi, finansiel virksomhed I.QETI Bygningskapitalværdi, finansiel virksomhed,ypsv Skattemæssige afskrivninger på maskinkapital,yesv Skattemæssige afskrivninger på bygningskapital Estimationsresultaterne fremgår af tabellerne nedenfor. 7DEHO6HOVNDEVVNDWIRUSHQJHLQVWLWXWWHU Variabel ADAM-navn Koefficient Spredning Selskabsskat pengeinstitutter Skat af indkomst Skat af kursgevinst 6GVEN WVGV@ò@EVGVEN@<VGVEN NWVGV±@WVGV @ò@evgven@<vgven!gvgvn @WVGV@ò@EVGVEN @:VGVENNWVGV@WVGV @ò@evgven@:vgven.33579.858.8372.895 Dummy G 254.4 824.1515 Anm. n = 1974-97 R 2 =.795 DW =.8719 2 Mere præcist skyldes det, at der var uoverensstemmelse mellem dokumentation og indhold af dummyen. Var variablen medtaget, som den p.t. forefindes, ville vi få en forbedret historisk forklaringsevne. Imidlertid foreslås det, at dummykonstruktionen eftergås nærmere, før den evt. inddrages i estimationerne igen.

6

7 7DEHO6HOVNDEVVNDWIRU YULJHHUKYHUY Variabel ADAM-navn Koefficient Spredning Selskabsskat øvrige erhverv Skat af indkomst 6GVU WVGV@ò@EVGV@<VGVU NWVGV@WVGV @ò@evgv@<vgvu.6363.255 Anm. n = 1974-97 R 2 =.8799 DW = 1.848 Alle parameterestimater er signifikante. DW-teststørrelsen for pengeinstitutterne tyder fortsat på, at der er positiv autokorrelation i residualerne, hvorimod DW for de øvrige erhverv er betydeligt pænere end tidligere. Vigtigst er det at bemærke, at k- faktoren for de øvrige erhverv er hævet i forhold til tidligere estimationer. Ved sidste reestimation, se papir THV27N, blev der estimeret en k-faktor på.43162 3. Årsagen hertil er hovedsageligt de nye afskrivningsprofiler. Nedenstående figurer illustrerer relationens historiske forklaringsevne. I relationen for de øvrige erhverv er forklaringsevnen sidst i perioden væsentligt forbedret i forhold til tidligere estimationer. )LJXU 6GVENUHODWLRQHQVIRUNODULQJVHYQH Mio. kr. 1 4 1 8 6 4 - -4-6 - 1975 198 1985 199 1995 Observeret Beregnet Residual, højre -8 3 Tina Saaby Hvolbøl (): Reestimation af selskabsskatterelationerne.

8 )LJXU Mio. kr. 35 3 25 15 1 5 6GVUUHODWLRQHQVIRUNODULQJVHYQH 1975 198 1985 199 1995 Observeret Beregnet Residual, højre 16 1 8 4-4 -8-1 +YDGEHW\GHUIUHPU\NQLQJHQDIVHOVNDEVVNDWWHQ Relationen for de øvrige erhverv i ligning (1) kan bruges til at beregne det merprovenu, som overgangsfasen til acontoordningen giver anledning til. Merprovenuet beregnes ved at sætte provenuet givet fra ligning (1) i forhold til det provenu som fremkommer, hvis der ikke tages hensyn til indførelsen af acontoordningen. Sidstnævnte fås ved at sætte andelen på acontoordningen, EVGV, lig nul. Det beregnede merprovenu vist i figur 3 er naturligvis kun et bud på merprovenuet og ikke et udtryk for det faktiske merprovenu. Vi ser udelukkende på de øvrige erhverv, da provenuet fra pengeinstitutterne er forholdsvist lille.

9 )LJXU Mio.kr. 3 HUSURYHQXIRU YULJHHUKYHUY 3 1 1-1 1992 1993 1994 1995 merprovenu 1996 1997 1998 1999-1 2SVDPOLQJ Ovenfor er der udledt et alternativ til de nuværende selskabsskatterelationer, hvor der tages hensyn til indførelsen af acontoordningen. Med indarbejdelsen af acontoordningen kan vi bedre forklare den store stigning i selskabsskatteprovenuet, som fandt sted i 9'erne. Det samlede resultat er, at residualerne sidst i perioden er blevet mindre sammenlignet med tidligere reestimationer. Endvidere er k-faktoren hævet betydeligt, hvilket hovedsageligt skyldes de nye afskrivningsprofiler. Betydningen af de foreslåede ændringer for den samlede models egenskaber er belyst i modelgruppepapirerne TMK831 4 og THV1481 5. Det foreslås, at relationerne i afsnit 2 og 3 indarbejdes i førstkommende modelversion. Der bør ved førstkommende lejlighed kigges nærmere på dummykonstruktionen i relationen for de øvrige erhverv. Endvidere kan det undersøges, om det er muligt helt at opgive den nuværende opdeling af selskabsskatten på hhv. pengeinstitutter og øvrige erhverv. 4 Tony Maarsleth Kristensen, Tina Saaby Hvolbøl (21): Skattemæssige afskrivninger på maskinkapital. 5 Tina Saaby Hvolbøl, Tony Maarsleth Kristensen (21): Skattemæssige afskrivninger på bygningskapital.