Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 272 Offentligt Lovforslag nr. L xx Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed med flere love (Piratkopiering af immaterielle rettigheder mv.) 1 I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001, som ændret ved 4 i lov nr. 451 af 10. juni 2003, 2 i lov nr. 1430 af 21. december 2005 og 32 lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer: 1. 42 affattes således:» 42. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt krænker en varemærkeret, der er stiftet ved registrering eller brug. Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«2. Efter 45 indsættes i kapitel 6:» 45 a. Hvis told- og skatteforvaltningen i forbindelse med varetagelse af sine myndighedsopgaver får en formodning om krænkelser omfattet af 42 i denne lov, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaverne.«2 I designloven, jf. lov nr. 1259 af 20. december 2000, som ændret ved 2 i lov nr. 451 af 10. juni 2003, 3 i lov nr. 1430 af 21. december 2005 og 35 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer: 1. 36 affattes således:» 36. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i en designret (designindgreb).
Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«2. Efter 41 indsættes i kapitel 7:» 41 a. Hvis told- og skatteforvaltningen i forbindelse med varetagelse af sine myndighedsopgaver får en formodning om krænkelser omfattet af 36 i denne lov, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaverne.«3 I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1136 af 16. november 2004, som ændret ved 1 i lov nr. 1430 af 21. december 2005, ved 33 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og 1 i lov nr. 546 af 8. juni 2006 samt ved 1 i lov nr. 399 af 30. april 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. Patentskriftet kan efter ansøgerens anmodning herom publiceres på dansk eller på engelsk med patentkrav på dansk.«stk. 3 bliver herefter stk. 4. 2. 31, stk. 1, affattes således:»ønsker ansøgeren at videreføre en international ansøgning for Danmark, skal han inden 31 måneder fra den internationale indleveringsdag, eller hvis prioritet begæres fra prioritetsdagen, til patentmyndigheden betale det fastsatte gebyr samt indlevere en oversættelse til dansk eller engelsk af den internationale ansøgning i det omfang, som økonomi- og erhvervsministeren fastsætter, eller, såfremt ansøgningen er affattet på dansk eller engelsk, en genpart af ansøgningen.«3. 57 affattes således:» 57. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i den eneret, som patent medfører (patentindgreb). Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«4. Efter 65 indsættes i kapitel 9:
» 65 a. Hvis told- og skatteforvaltningen i forbindelse med varetagelse af sine myndighedsopgaver får en formodning om krænkelser omfattet af 57 i denne lov, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaverne.«5. I 91, stk. 2, indsættes efter»indlevering af ansøgning om certifikat,«:»for indlevering af ansøgning om forlængelse af certifikat,«. 4 I brugsmodelloven, jf. lov nr. 1431 af 21. december 2005, som ændret ved 34 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer: 1. 54 affattes således:» 54. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i den eneret, som en brugsmodelregistrering medfører (brugsmodelindgreb). Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«2. Efter 61 indsættes i kapitel 10:» 61 a. Hvis told- og skatteforvaltningen i forbindelse med varetagelse af sine myndighedsopgaver får en formodning om krænkelser omfattet af 54 i denne lov, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaverne.«5 I ophavsretsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 30. juni 2006, som ændret ved 1 i lov nr. 231 af 8. april 2008, foretages følgende ændringer: 1. Efter 84 a indsættes i kapitel 7:»Videregivelse af oplysninger 84 b. Hvis told- og skatteforvaltningen i forbindelse med varetagelse af sine myndighedsopgaver får en formodning om krænkelser omfattet af 76-77 i denne lov, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaverne.«6 I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af 11. april 2007, foretages følgende ændringer: 1. 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:»med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder 91.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge i tilfælde, hvor udbredelse m.v. sker i erhvervsmæssigt øjemed, i en videre kreds eller under omstændigheder, hvor der er særlig risiko for omfattende overtrædelser.«stk. 2 bliver herefter stk. 3. 7 I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 23. oktober 2007, som ændret ved lov nr. 316 af 30. april 2008, 1 i lov nr. 490 af 17. juni 2008, 1 i lov nr. 494 af 17. juni 2008, 2 i lov nr. 498 af 17. juni 2008, 1 i lov nr. 500 af 17. juni 2008 og lov nr. 501 af 17. juni 2008 foretages følgende ændringer: 1. 299 b affattes således:» 299 b. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i 1) ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens 76, stk. 2, eller ulovlig import af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens 77, stk. 2, 2) varemærkekrænkelser af særlig grov karakter, jf. varemærkelovens 42, stk. 2, 3) designindgreb af særlig grov karakter, jf. designlovens 36, stk. 2, 4) patentindgreb af særlig grov karakter, jf. patentlovens 57, stk. 2, 5) brugsmodelindgreb af særlig grov karakter, jf. brugsmodellovens 54, stk. 2, eller 6) overtrædelse af særlig grov karakter af 91, jf. 94, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.«loven træder i kraft den 1. januar 2009. 8 9 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Lovens 1-6 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Stk. 3. Lovens 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 1.1. Lovforslagets formål 5 1.2. Hovedpunkter i lovforslaget 6 2. Piratkopiering 7 2.1. Baggrund for forslaget 7 2.2. Gældende ret 7 2.3. Lovforslagets indhold 8 2.3.1. Generelt 8 2.3.2. Ansvarsgrundlag 8 2.3.3. Strafferammer 8 2.3.4. Bødeniveau 9 2.3.5. Påtale 9 2.3.6. Told- og skatteforvaltningens beføjelser til at videregive informationer 10 3. Patent meddelt på engelsk med patentkrav på dansk 10 3.1. Baggrund for forslaget 10 3.2. Gældende ret 11 3.3. Lovforslagets indhold 12 4. Ændring af reglerne for indlevering af oversættelse af internationale ansøgninger, 12 der søges videreført i Danmark 4.1. Baggrund for forslaget 12 4.2. Gældende ret 12 4.3. Lovforslagets indhold 12 5. Hjemmel til opkrævning af gebyr for behandlingen af ansøgninger om forlængelse 12 af supplerende beskyttelsescertifikater 5.1. Begrundelse for forslaget 12 5.2. Lovforslagets indhold 13 6 Udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer ( pirateri ) 13 6.1. Gældende ret 13 6.2. Lovforslagets udformning 13 7. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner 14 8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 14 9. Administrative konsekvenser for borgerne 14 10. Miljømæssige konsekvenser 14 11. Forholdet til EU-retten 14 12. Hørte myndigheder, organisationer mv. 15 13. Sammenfattende skema 15 1. Indledning 1.1. Lovforslagets formål Lovforslaget har primært til formål at gennemføre regeringens initiativer om en styrket indsats mod piratkopiering, herunder særligt at skærpe sanktionerne for de virksomheder og personer, der udøver piratkopieringsvirksomhed.
De initiativer, som regeringen vil iværksætte, fremgår af en rapport om en styrket indsats mod piratkopiering, som økonomi- og erhvervsministeren offentliggjorde i marts 2008. Rapporten er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe. Piratkopiering er et stadigt stigende problem til skade for både forbrugerne, virksomhederne og samfundsøkonomien. Et særligt problem er, at piratkopierede produkter typisk ikke overholder de krav, der stilles til lovlige produkter. Brugen af piratkopierede produkter kan således medføre sundheds- og sikkerhedsmæssige risici for forbrugerne. Forslaget sigter på at reducere omfanget af piratkopiering. Forslaget indebærer en skærpelse af sanktionerne for piratkopieringsvirksomhed, blandt andet gennem højere strafferammer. Ligeledes vil forslaget give myndighederne bedre mulighed for at efterforske og agere i sagerne. Det er forventningen, at disse ændringer vil have en præventiv effekt, ligesom de vil styrke virksomhedernes mulighed for at håndhæve deres rettigheder, når de bliver udsat for piratkopiering. Ændringerne vil ligeledes bringe straffe- og påtalebestemmelserne i henholdsvis varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven i harmoni med de tilsvarende bestemmelser i ophavsretsloven, der blev skærpet i 2004. Baggrunden herfor er et ønske om at skabe et ensartet grundlag for efterforskning, påtale og sanktionering af piratkopiering, uanset hvilke immaterielle rettigheder en krænkelse omfatter. Piratkopiering har væsentlige negative konsekvenser, uanset om det drejer sig om ophavsretligt beskyttede værker eller eksempelvis forfalskede lægemidler, hygiejneartikler eller elektroniske apparater. Lovforslaget har endvidere til formål at smidiggøre en række regler, der gælder i forbindelse med ansøgning om patent. Derudover foretages en enkelt justering, der tager højde for ændrede regler vedrørende supplerende beskyttelsescertifikater, jævnfør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92. Endelig omfatter lovforslaget en forhøjelse af strafferammerne for udbredelse af dekodningsudstyr, som giver uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- og tv-programmer. 1.2. Hovedpunkter i lovforslaget Lovforslaget omfatter en udvidelse af ansvarsgrundlaget i straffebestemmelserne i henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven, således at groft uagtsomme handlinger kan straffes. I dag er alene forsætlige handlinger strafbare. Forslaget svarer til de gældende regler på ophavsretsområdet. Endvidere indebærer forslaget en forhøjelse af strafferammerne til fængsel i 1 år og 6 måneder for grove krænkelser og fængsel i 6 år for særligt grove overtrædelser af disse love. I dag er strafferammen 1 år. Med ændringen sker der en harmonisering i forhold til ophavsretten og til straffebestemmelserne om tyveri i straffeloven. Det følger af de gældende regler i retsplejeloven, at en forhøjelse af strafferammerne til 6 år samtidig medfører, at politiet får beføjelser til at benytte flere og mere effektive efterforskningsmidler. Parallelt med forslaget om at hæve strafferammerne lægges der op til, at bødeniveauet for grove eller særligt grove krænkelser forhøjes. Et skærpet bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer), da udgangspunktet i forhold til grove overtrædelser begået af fysiske personer vil være, at der idømmes en fængselsstraf. Forslaget omfatter endvidere en ændring af reglerne om påtaleforhold i varemærkeloven, designloven mv., således at der kan rejses offentlig påtale i alle tilfælde, hvor almene hensyn kræver dette. Dette svarer til, hvad der gælder efter ophavsretsloven. Med lovforslaget skabes der endvidere hjemmel til, at told- og skatteforvaltningen kan kontakte rettighedshaverne i tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen finder produkter, som formodes at være piratkopierede, under varetagelsen af sædvanlige myndighedsopgaver inde i landet eller i forbindelse med spotkontrol ved indførsel af varer fra EU-lande. I dag har toldmyndighederne alene en sådan hjemmel i forbindelse med kontrol i forhold til varer, som bliver indført fra tredjelande. Forslaget vil skabe bedre mulighed for, at rettighedshaverne kan håndhæve deres rettigheder.
Desuden indeholder lovforslaget en række forenklinger af Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling på patentområdet, der vil styrke konkurrenceevnen og forbedre vilkårene for innovation i Danmark. Der lægges op til, at Patent- og Varemærkestyrelsen kan træffe afgørelser på engelsk i det omfang, ansøgerne ønsker det. Dog skal de såkaldte patentkrav, der bestemmer omfanget af patentbeskyttelsen i forhold til tredjemand, foreligge på dansk. Dette vil samtidig betyde, at reglerne om oversættelse af patenter bliver ens for de patenter, der bliver meddelt med virkning i Danmark, af henholdsvis Den Europæiske Patentorganisation (EPO) og af Patent- og Varemærkestyrelsen, som er patentmyndigheden i Danmark. Forslaget skal desuden skabe hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for opkrævningen af gebyr for den sagsbehandling, som Patent- og Varemærkestyrelsen skal gennemføre i forbindelse med ansøgninger om forlængelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler til pædiatrisk brug. Baggrunden for dette er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92, der indfører en mulighed for at søge om 6 måneders forlængelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler til pædiatrisk brug. Endelig har lovforslaget til formål at hæve strafferammerne til 6 år for særligt grove tilfælde af omsætning mv. af dekodningsudstyr, som giver uautoriseret adgang til indholdet af et kodet radio- eller TV-program. 2. Piratkopiering 2.1. Baggrund for forslaget Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte i januar 2007 en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle analysere omfang og konsekvenser mv. af piratkopiering samt komme med forslag til, hvordan man kan styrke indsatsen mod piratkopiering. Ligeledes indgår det i regeringsgrundlaget fra november 2007, at regeringen ville fremsætte en række forslag til øget bekæmpelse af piratkopiering. Økonomi- og erhvervsministeren offentliggjorde den 14. marts 2008 rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe, herunder de initiativer, som regeringen vil iværksætte. Med det foreliggende lovforslag gennemføres en række af disse initiativer. 2.2. Gældende ret Piratkopiering forekommer, når nogen ulovligt kopierer andres produkter eller forretningskendetegn, der er beskyttet af immaterielle rettigheder. De immaterielle rettigheder, der er relevante i forhold til piratkopiering er ophavsrettigheder, varemærker, design, patenter og brugsmodeller. Et produkt kan være beskyttet af flere rettigheder samtidigt. I dette lovforslag benyttes begrebet piratkopiering som overbegreb for piratkopiering og varemærkeforfalskning. Varemærkeforfalskning omfatter ulovlig benyttelse af andres varemærker og dermed krænkelse af varemærkerettigheder. Straffebestemmelserne vedrørende piratkopiering findes i varemærkeloven, designloven, patentloven, brugsmodelloven samt ophavsretsloven. Forsætlige krænkelser af varemærke-, design-, patent- og brugsmodelrettigheder straffes med bøde. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 1 år. Straffe- og påtalebestemmelserne for piratkopiering i forhold til disse rettigheder adskiller sig fra de tilsvarende bestemmelser om piratkopiering baseret på ophavsrettigheder. Ansvarsgrundlaget i varemærkeloven, designloven mv. er således forsæt, hvorimod ansvarsgrundlaget for krænkelser af ophavsrettigheder tillige omfatter grov uagtsomhed. Sanktionerne for krænkelser er som udgangspunkt bøde i både varemærkeloven, designloven mv. og i ophavsretsloven. Foreligger der strafskærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 1 år i varemærkeloven, designloven mv., hvorimod strafferammen inden for ophavsretten er 1 år og 6 måneder. Inden for ophavsretten er der etableret en overbygning i straffelovens 299 b, således at særligt grove krænkelser kan straffes med fængsel indtil 6 år. Med den nuværende lovgivning er der forskel på, hvem der har påtaleret i sager om overtrædelse af ophavsretsloven henholdsvis sager om overtrædelse af varemærkeloven, designloven mv. Simple overtrædelser af varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven skal som udgangspunkt påtales af rettighedshaver (privat påtale), jf. straffebestemmelserne i disse love. I de særlige til-
fælde, hvor almene hensyn kræver det, kan anklagemyndigheden påtale sådanne sager af egen drift (offentlig påtale, hvis almene hensyn er til stede), jf. retsplejelovens 727, stk. 2. Øvrige overtrædelser af varemærkeloven, designloven mv. påtales af anklagemyndigheden, såfremt rettighedshaver begærer det (betinget offentlig påtale). Der er ved disse overtrædelser ikke hjemmel til offentlig påtale uden en begæring fra rettighedshaveren, hvis almene hensyn er til stede. Simple overtrædelser af ophavsretsloven skal som udgangspunkt påtales af rettighedshaver (privat påtale), jf. ophavsretslovens 81, stk. 1. I de særlige tilfælde, hvor almene hensyn kræver det, kan anklagemyndigheden påtale sådanne sager af egen drift (offentlig påtale, hvis almene hensyn er til stede), jf. retsplejelovens 727, stk. 2. Er krænkelsen af ophavsretten foretaget forsætligt og under skærpende omstændigheder, påtales krænkelsen af anklagemyndigheden, såfremt rettighedshaver begærer det (betinget offentlig påtale). I de særlige tilfælde, hvor almene hensyn kræver påtale, kan anklagemyndigheden påtale sagen af egen drift (offentlig påtale, hvis almene hensyn er til stede), jf. ophavsretslovens 82. Er krænkelsen så grov, at forholdet er omfattet af straffelovens 299 b, påtales forholdet af anklagemyndigheden (offentlig påtale). For så vidt angår told- og skatteforvaltningens beføjelser henvises til afsnit 2.3.6. 2.3. Lovforslagets indhold 2.3.1. Generelt Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har ønsket at harmonisere straffebestemmelserne i varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven med de tilsvarende bestemmelser i ophavsretsloven. Baggrunden herfor er et ønske om at skabe et ensartet grundlag for efterforskning, påtale og sanktionering af piratkopiering, uanset hvilket eller hvilke regelsæt om immaterielle rettigheder en krænkelse omfatter. Piratkopiering har væsentlige negative konsekvenser for forbrugerne, rettighedshaverne og samfundsøkonomien, uanset om det drejer sig om ophavsretligt beskyttede værker eller eksempelvis forfalskede lægemidler, legetøj eller beklædning. Danmark er først og fremmest konkurrencedygtig på viden, teknologi og kreative idéer, og piratkopiering reducerer virksomhedernes incitament til innovation og videreudvikling. En anden alvorlig konsekvens af piratkopiering er, at brugen af piratkopierede varer kan indebære risiko for sikkerheds- og sundhedsfare. Det skyldes, at piratkopierede produkter typisk ikke overholder de specielle krav i lovgivningen vedrørende indholdsstoffer, komponentsammensætninger, godkendelser mv. Eksempler herpå er forfalskede lægemidler, piratkopierede batterier til mobiltelefoner som eksploderer, samt legetøj der indeholder sundhedsskadelige, ulovlige kemiske stoffer. 2.3.2. Ansvarsgrundlag Ansvarsgrundlaget i straffebestemmelser uden for straffeloven omfatter ifølge straffelovens 19 ikke blot forsæt men også uagtsomhed, medmindre dette er fraveget med særlig hjemmel. Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har anbefalet, at ansvarsgrundlaget i varemærke-, design-, patent-, og brugsmodelloven skærpes, så det ud over forsæt også omfatter grov uagtsomhed, hvorved ansvarsgrundlaget harmoniseres i forhold til ophavsretsloven. Det er arbejdsgruppens vurdering, at beskyttelsesbehovet og behovet for at kunne straffe for piratkopiering ved groft uagtsomme krænkelser er det samme på alle immaterialretsområderne. 2.3.3. Strafferammer Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har anbefalet, at strafferammerne for grove tilfælde af piratkopiering bør hæves fra 1 år til 1 år og 6 måneder i henholdsvis varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven. Arbejdsgruppen har ligeledes anbefalet, at der gennem en overbygning i straffeloven bliver indført en strafferamme på 6 år for særligt grove tilfælde af piratkopiering. Herved harmoniseres strafferammerne for overtrædelse af disse love med strafferammerne for ophavsretlige krænkelser.
Arbejdsgruppen har vurderet, at de forhold, som kan begrunde en overbygning i straffeloven inden for ophavsrettens område, ligeledes foreligger inden for de fire øvrige rettighedsområder. Der er således også inden for disse rettighedsområder en stigende tendens til systematiske krænkelser, ligesom piratkopiering også på disse områder kan sammenlignes med tyveri. En skærpelse af strafferammerne til 1 år og 6 måneder for grove tilfælde og 6 år for særligt grove tilfælde vil betyde, at strafferammerne kommer i bedre overensstemmelse med de skadevirkninger, som krænkelserne har. Den nuværende forskel i strafferammerne er ikke begrundet i forskellige samfundsmæssige eller økonomiske beskyttelsesbehov. Forskellen beror alene på, at reglerne på ophavsretsområdet blev behandlet særskilt i relation til IT-kriminalitet, jf. lov nr. 352 af 19. maj 2004 om ændring af straffeloven m.fl., der byggede på betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet, afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget) i september 2002. Indførelse af en strafferamme på 6 år for krænkelse af varemærkeloven, designloven mv. vil betyde, at politiet vil få øgede efterforskningsbeføjelser, herunder mulighed for indgreb i meddelelseshemmeligheden. Dette følger af bestemmelserne om strafferetspleje i retsplejeloven. Herved vil politiet få bedre muligheder for at foretage en fremadrettet efterforskning i sager om særligt grove tilfælde af piratkopiering. Grove tilfælde af piratkopiering forekommer i de tilfælde, hvor der forligger skærpende omstændigheder. I øjeblikket bliver udtrykket særligt skærpende omstændigheder anvendt i varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven, mens udtrykket skærpende omstændigheder bliver anvendt i ophavsretsloven. Arbejdsgruppen har anbefalet, at ordlyden i henholdsvis varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven bliver ændret fra særligt skærpende omstændigheder til skærpende omstændigheder. Der er ikke ved ændringen fra særligt skærpende til skærpende tilsigtet en ændring i bestemmelsernes anvendelsesområde. Den ændrede formulering har alene sammenhæng med, at overbygningsbestemmelsen i straffeloven, der tager sigter på de helt grove krænkelser, foreslås udvidet til også at omfatte særligt grove overtrædelser af varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven, jf. ovenfor. 2.3.4. Bødeniveau Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har anbefalet, at bødeniveauet for grove overtrædelser af varemærkeloven, designloven mv. bliver hævet til et niveau, som ligger over det, der anvendes i dag. Ligeledes har arbejdsgruppen anbefalet, at bødeniveauet for særligt grove krænkelser, jf. den foreslåede udvidelse af straffelovens 299 b, bliver hævet til et niveau, som ligger over bødeniveauet for grove tilfælde af piratkopiering. Det skærpede bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer), da udgangspunktet i forhold til grove overtrædelser begået af fysiske personer vil være, at der idømmes en fængselsstraf. Der foreligger kun begrænset retspraksis om idømmelse af bøde- eller fængselsstraf for krænkelser i form af piratkopiering. Inden for de seneste få år er der afsagt et begrænset antal domme, hvor der er idømt bødestraf for sådanne krænkelser. I disse sager er personer blevet idømt bøder på mellem 4.000 og 25.000 kr. Endvidere er der i et begrænset antal sager idømt ubetingede fængselsstraffe på mellem 3 måneder og 1 år og betingede fængselsstraffe på mellem 30 dage og 3 måneder. 2.3.5. Påtale Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har anbefalet, at der indføres mulighed for offentlig påtale ved overtrædelse af varemærkeloven, designloven mv. i alle tilfælde, hvor almene hensyn kræver det. Herved harmoniseres påtalebestemmelserne i disse love med bestemmelserne i ophavsretsloven, idet de samfundsmæssige skadevirkninger ved piratkopiering efter arbejdsgruppens opfattelse er ens, uanset om det er varemærkerettigheder mv. eller ophavsrettigheder, som bliver krænket. Samtidig imødegås den nuværende uhensigtsmæssige retsstilling inden for varemærke-, design-, patent- og brugsmodelområdet, hvor der er mulighed for offentlig påtale uden begæring fra rettighedshaver, når almene hensyn kræver det ved simple krænkelser, mens dette ikke er tilfældet ved grove krænkelser.
2.3.6. Told- og skatteforvaltningens beføjelser til at videregive informationer Offentlige forvaltningsmyndigheder er omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningsloven. For told- og skatteforvaltningen gælder endvidere skatteforvaltningsloven 17, der betyder, at told- og skatteforvaltningen har en ubetinget tavshedspligt for uvedkommende om forhold, som told- og skatteforvaltningen under varetagelsen af sit arbejde bliver bekendt med. En fravigelse af denne bestemmelse kræver en klar hjemmel i anden lovgivning. Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har derfor anbefalet, at der bliver etableret hjemmel for, at told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om formodede krænkelser af immaterielle rettigheder til rettighedshaverne. Anbefalingen omfatter såvel krænkelser af ophavsrettigheder som af varemærke-, design-, patent- og brugsmodelrettigheder. Anbefalingen skal ses i sammenhæng med arbejdsgruppens anbefaling om, at told- og skatteforvaltningen i forbindelse med sædvanlige myndighedsopgaver i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen i virksomheder mv. og ved sædvanlig spotkontrol i forbindelse med indførsel af varer fra EU-medlemslande også skal være opmærksom på forekomsten af eventuelt piratkopierede produkter. Der er tale om tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen i forvejen udfører sine myndighedsopgaver og tilfældigt bliver opmærksom på produkter, som formodes at være piratkopierede. I anbefalingen indgår, at told- og skatteforvaltningen i sådanne tilfælde, hvor der opstår formodning om krænkelser af immaterielle rettigheder, retter henvendelse til rettighedshaver, således at denne får mulighed for at forholde sig hertil. Til sammenligning kan toldmyndighederne i henhold til EU s toldforordning (Rådets forordning nr.1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, som mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder) tilbageholde varer fra tredjelande, som mistænkes for at være piratkopier. Samtidig har toldmyndighederne en forpligtelse til at kontakte den konkrete rettighedshaver om tilbageholdelsen. Rettighedshaveren vurderer herefter, om man vil forfølge sagen. Formålet med arbejdsgruppens anbefalinger er at styrke told- og skatteforvaltningens muligheder for at yde et effektivt bidrag til bekæmpelse af piratkopiering inde i landet og i forbindelse med indførsel af varer fra EU-lande. De foreslåede beføjelser til told- og skatteforvaltningen udelukker ikke, at told- og skatteforvaltningen kontakter politiet, ligesom det indgår i arbejdsgruppens anbefalinger, at told- og skatteforvaltningen kontakter politiet ved fund af større mængder. Den foreslåede bestemmelse vil blive administreret i overensstemmelse med persondataloven. Der tilsigtes således ikke med bestemmelsen en fravigelse fra persondataloven. Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse ikke en oplysningspligt i forhold til myndighederne. Bestemmelsen er derfor ikke omfattet af retssikkerhedslovens 10. 3. Patent meddelt på engelsk med patentkrav på dansk 3.1. Baggrund for forslaget I Danmark kan patentmyndigheden meddele patent enten på baggrund af en ansøgning om patent indleveret i Danmark eller på baggrund af et europæisk meddelt patent, der efterfølgende valideres i Danmark. Europæiske patenter meddeles af Den Europæiske Patentorganisation (herefter omtalt som EPO) i medfør af den europæiske patentkonvention (herefter omtalt som EPK), hvilket sker enten på engelsk, tysk eller fransk. Validering i Danmark af et europæisk patent sker ved indlevering af en oversættelse af patentskriftet samt betaling af et gebyr herfor. Når et europæisk patent er valideret korrekt, får det virkning og status som et dansk patent. Folketinget har med lov nr. 451 af 10. juni 2003 om ændring af patentloven foretaget en lempelse af de krav, der gælder for omfanget af den oversættelse, der skal indsendes ved valideringen af europæiske patenter i Danmark. Det følger heraf, at det alene er patentkrav(ene), der skal foreligge i dansk oversættelse, når det drejer sig om europæisk meddelte patenter, mens resten af patentskriftet kan foreligge på engelsk.
Lovændringen, der har baggrund i en multilateral aftale mellem en række af EPO s medlemslande benævnt London-aftalen, er trådt i kraft den 1. maj 2008 efter udstedelsen af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse, jævnfør bekendtgørelse nr. 260 af 22. april 2008. Fra og med den 1. maj 2008 har den såkaldte validering af europæiske patenter i Danmark kunnet ske ved indbetaling af det påkrævede gebyr herfor og med fremsendelse af en engelsk udgave af patentskriftet med patentkrav(ene) oversat til dansk eller i en fuld dansk oversættelse til patentmyndigheden. Forud for 1. maj 2008 kunne validering alene ske ved fremsendelse af en dansk oversættelse af hele patentskriftet. Patentkrav(ene) er den del af patentet, der fastlægger patentbeskyttelsens omfang, hvilket følger af patentlovens 39. Patent- og Varemærkestyrelsen er i dag i stand til at gennemføre sagsbehandlingen af patentansøgninger på basis af dokumenter affattet på dansk, engelsk, svensk eller norsk. I takt med globaliseringen af markederne er det stadig mere relevant at erhverve immaterielle rettigheder på internationalt plan. Det vil udgøre en lettelse for såvel danske som for udenlandske virksomheder, hvis disse i forbindelse med meddelelsen af et dansk patent får mulighed for at vælge, om styrelsen skal meddele patentet på basis af en dansk tekst eller på basis af en engelsk tekst med patentkrav(ene) på dansk. En opgørelse over patenter, der var i kraft i Danmark pr. 30. juni 2007, viser, at det samlet set drejede sig om 51.068 patenter. Heraf var 2.919 patenter rent nationale patenter meddelt af Patent- og Varemærkestyrelsen, mens de resterede 48.149 patenter var meddelt af EPO og efterfølgende valideret i Danmark. De dansk meddelte patenter udgjorde således medio 2007 alene 4,29 % af det samlede antal gældende patenter. Denne tendens vil fortsætte, og derfor må det forventes, at langt størstedelen af alle patenter i Danmark også fremover vil være patenter meddelt af EPO. Det forventes ydermere, at indehavere af de europæiske patenter, der søges valideret efter 1. maj 2008, vil benytte muligheden for at indlevere en engelsk udgave af patentskriftet med patentkrav(ene) oversat til dansk, da dette betyder en besparelse i oversættelsesomkostninger. På den baggrund lægges op til en harmonisering af reglerne vedrørende meddelelsen af danske patenter med reglerne for de europæiske patenter, der valideres i Danmark. Repræsentanter fra flere erhvervs- og opfinderorganisationer har fremhævet dette som et ønske. Øget anvendelse af engelsk i sagsbehandlingen, og det forhold at afgørelserne efter ansøgers eget valg i vidt omfang kan ske på engelsk, giver Patent- og Varemærkestyrelsen bedre mulighed for at udvikle sin forretning i tråd med såvel danske som udenlandske brugeres ønsker og behov. Der har i forbindelse med London-aftalens gennemførelse ikke været rejst tvivl om behovet for oversættelse til dansk af hele patentskriftet i den situation, hvor et meddelt patent søges omprøvet administrativt af tredjemand. I tilfælde af at en patenthaver tager et retsligt skridt over for en påstået krænker, det være sig ved en stævning eller begæring om fogedforbud, vil den påståede krænker i medfør af Retsplejelovens 149, stk. 2, kunne anmode om en oversættelse af hele patentskriftet. 3.2. Gældende ret Efter de gældende regler meddeler patentmyndigheden i Danmark patentet til ansøgeren, når ansøgningen er fundet i overensstemmelse med forskrifterne, og intet er fundet til hinder for meddelelse af patent, og det er konstateret, at ansøgeren er enig i den tekst, hvormed patent vil kunne meddeles. Meddelelsen af patentet er baseret på en dansk tekst indeholdende en titel, en beskrivelse, et sammendrag og patentkrav. Før den 1. maj 2008 var det ifølge patentbekendtgørelsen, der indeholder de nærmere regler for behandlingen af danske patentansøgninger, et krav, at engelske dokumenter skulle oversættes til dansk efter styrelsens førstebehandling af ansøgningen. Da Patent- og Varemærkestyrelsen har de fornødne kompetencer til at behandle ansøgningerne på engelsk, stilles først krav om en sådan oversættelse til dansk, når Patent- og Varemærkestyrelsen har vurderet, at patentet kan meddeles. Dette gælder for nye ansøgninger indleveret fra og med den 1. maj 2008, jævnfør bekendtgørelse nr. 299 af 28. april 2008 om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater.
3.3. Lovforslagets indhold Det foreslås, at en ansøger af et dansk patent gives mulighed for at vælge, hvorvidt denne ønsker, at det patent, Patent- og Varemærkestyrelsen har vurderet kan meddeles, skal meddeles på dansk eller på engelsk med patentkrav(ene) på dansk. I det omfang en patentansøgning er indleveret til patentmyndigheden på engelsk og behandlet på engelsk, vil udgangspunktet for patentmyndighedens meddelelse af patentet være, at det vil ske på basis af den engelske tekst med patentkrav(ene) på dansk, men det står ansøgeren frit for at vælge meddelelse af patentet på basis af et dansk patentskrift. Uanset om ansøgeren vælger, at patentet skal meddeles på dansk eller på engelsk med patentkrav(ene) på dansk, er patentbeskyttelsens omfang alene defineret af den danske udgave af patentkravene. Patentkrav(ene) fastlægger beskyttelsens omfang og i kraft af, at disse foreligger på dansk, kan tredjemand umiddelbart gøre sig bekendt med patentets omfang. For at undgå tvivl om hvorvidt dansk formulerede patentkrav svarer til de patentkrav, som forelå på engelsk ved indleveringen af ansøgningen og er blevet behandlet på engelsk af Patent- og Varemærkestyrelsen, kan styrelsen kræve patentkrav oversat af en autoriseret translatør forud for meddelelsen af patentet. 4. Ændring af reglerne for indlevering af oversættelse af internationale ansøgninger, der søges videreført i Danmark 4.1. Baggrund for forslaget I forbindelse med justeringen af reglerne for styrelsens sagsbehandling af danske patentansøgninger, som gennemført med bekendtgørelse nr. 299 af 28. april 2008 har Patent- og Varemærkestyrelsen givet ansøgere mulighed for, at sagsbehandlingen af deres ansøgning kan foretages på engelsk og på basis af dokumenter på engelsk op til det tidspunkt, hvor Patent- og Varemærkestyrelsen har vurderet, at patentet kan meddeles. Herefter skal ansøgeren indsende en oversættelse til dansk af patentkravene. 4.2. Gældende ret Det følger af patentlovens 31, at en ansøger, der søger en international PCT-ansøgning videreført som en dansk ansøgning, skal indlevere en dansk oversættelse af ansøgningen inden udløbet af en nærmere fastsat frist på 31 måneder regnet fra den internationale indleveringsdag eller, hvis prioritet begæres, fra prioritetsdagen. Følgen af ikke at indlevere en oversættelse til dansk inden udløbet af denne frist er, at ansøgningen anses for tilbagetaget for så vidt angår Danmark. 4.3. Lovforslagets indhold Det foreslås, at det fremover gøres valgfrit for ansøgeren, om denne ønsker at indlevere en dansk oversættelse af den ansøgning, der ønskes videreført, eller alternativt en engelsk udgave af ansøgningen (med patentkrav oversat til dansk). Derudover foretages en sproglig rettelse, så bestemmelsens ordlyd gøres kønsneutral. 5. Hjemmel til opkrævning af gebyr for behandlingen af ansøgninger om forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikater 5.1. Baggrunden for forslaget Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92 blev indført en mulighed for, at indehavere af supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler ville kunne opnå et halvt års ekstra beskyttelse under forudsætning af, at forordningens krav om fornøden dokumentation var opfyldt. Da Patent- og Varemærkestyrelsen skal behandle denne type ansøgninger om forlængelse, er det påkrævet at fastsætte en hjemmel til, at der kan opkræves et gebyr for denne sagsbehandling. Det konkrete gebyr herfor vil blive fastsat i Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrbekendtgørelse.
5.2. Forslagets indhold. Den generelle bestemmelse om økonomi- og erhvervsministerens mulighed for at fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om indførelse af supplerende beskyttelsescertifikater justeres, således at det klart fremgår af denne, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte et gebyr for Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af denne type sager. 6. Udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer ( pirateri ) 6.1. Gældende ret Efter 91 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er det ikke tilladt at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af et kodet radio- eller tv-program. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er heller ikke tilladt. Strafferammen for at overtræde dette forbud er i normaltilfælde bøde og under særligt skærpende omstændigheder bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. 94 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. 6.2. Lovforslagets udformning Som anført i pkt. 2.2. ovenfor findes der i straffelovens 299 b en overbygning på straffebestemmelser i ophavsretsloven om særligt grove ophavsretskrænkelser mv. Efter regeringens opfattelse kan der ved uberettiget udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tvprogrammer være tale om forhold af tilsvarende strafværdighed som ved særligt grove ophavsretskrænkelser, f.eks. hvis der er tale om udbredelse af professionel karakter af et betydeligt antal dekodere mv., hvor rettighedshaverne efter omstændighederne kan blive påført betydelige økonomiske tab. Regeringen finder på denne baggrund, at den strafferetlige beskyttelse mod uberettiget udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer bør styrkes ved en særlig overbygningsbestemmelse i straffeloven om overtrædelser af særlig grov karakter af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed 91 (som ikke foreslås ændret), jf. samme lovs 94, stk. 2 (som affattet ved lovforslagets 6, nr. 1). Den nye overbygningsbestemmelse foreslås indsat i den gældende overbygningsbestemmelse i straffelovens 299 b om ophavsretskrænkelser mv. af særlig grov karakter (som ved lovforslaget også foreslås udvidet til tillige at omfatte krænkelser af særlig grov karakter af varemærker, patenter mv., jf. pkt. 2.3.3 ovenfor). En sådan overbygningsbestemmelse til overtrædelser af særlig grov karakter af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed 91 vil bl.a. være med til at understrege, at sådanne særligt grove overtrædelser med hensyn til uberettiget udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer anses som alvorlige forbrydelser, der har en sådan strafværdighed, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved, at forholdet straffes efter straffeloven. Det foreslåede nye led i straffelovens 299 b vil være en overbygning på straffebestemmelsen i 94, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Bestemmelsen forudsættes anvendt ved særligt grove overtrædelser af 91 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, hvor en strafferamme på fængsel indtil 1 år og 6 måneder (som efter lovforslaget vil være strafferammen i denne bestemmelse, jf. nedenfor) ikke findes tilstrækkelig. Dette gælder også, selv om den konkret forskyldte straf fastsættes til mindre end 1 år og 6 måneder. På samme måde som den gældende bestemmelse i straffelovens 299 b omfatter det foreslåede nye led i denne bestemmelse overtrædelser af særlig grov karakter, der sker for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder. Foruden i tilfælde, hvor udbredelse mv. af særlig grov karakter sker med forsæt til berigelse, vil bestemmelsen navnlig være anvendelig i situationer, hvor der med udbredelsen mv. påføres rettighedshaverne et meget betydeligt tab, eller hvor udbredelsen mv. indebærer en risiko for et sådant tab. Bestemmelsen kan eksempelvis tænkes anvendt i tilfælde, hvor der er tale om meget omfattende og systematisk udbredelse mv., hvilket typisk vil være tilfældet, hvor der er tale om en mere professionelt organiseret fremstillings- og/eller salgsproces.
Som følge af forslaget om at medtage overtrædelser af særlig grov karakter af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed 91 i overbygningsbestemmelsen i straffelovens 299 b foreslås der visse mindre ændringer af den gældende straffebestemmelse i 94 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Ændringerne indebærer, at bestemmelsen opbygges på samme måde som f.eks. ophavsretslovens 76, stk. 1 og 2, der er omfattet af den gældende overbygningsbestemmelse i straffelovens 299 b. Det foreslås således at opdele det gældende 94, stk. 1, i to stykker, således at stk. 1 fremover omfatter de almindelige (simple) overtrædelser af lovens 91, mens stk. 2 omfatter de grove overtrædelser. Som følge af det foreslåede nye led i overbygningsbestemmelsen i straffelovens 299 b, der efter forslaget skal finde anvendelse under særligt skærpende omstændigheder, foreslås det at ændre særlig skærpende omstændigheder til skærpende omstændigheder i det gældende 94, stk. 1, 2. pkt., som efter forslaget bliver 94, stk. 2. Endvidere foreslås maksimum i strafferammen i 94, stk. 2, fastsat til fængsel indtil 1 år og 6 måneder (mod 2 år i den gældende bestemmelse), og det foreslås, at 94, stk. 2, alene skal omfatte forsætlige overtrædelser. Der henvises til lovforslagets 7, nr. 1 (forslag til straffelovens 299 b), og 6, nr. 1 (forslag til ændring af 94 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed), og bemærkningerne hertil. 7. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner. 8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget vil medføre positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder, der har patent-, varemærke-, design- eller brugsmodelrettigheder, da de skærpede sanktioner vil virke præventivt mod piratkopiering samt styrke virksomhedernes mulighed for at håndhæve deres rettigheder, hvilket vil øge virksomhedernes incitamenter til at udvikle og investere i patenter, varemærker, design og brugsmodeller. Forslaget ikke vil medføre administrative konsekvenser for virksomhederne. Det vurderes, at forslaget om muligheden for at få meddelt et patent på engelsk med patentkrav(ene) på dansk vil medføre positive afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder, der har patentrettigheder. Det forhold, at virksomhederne får mulighed for at modtage afgørelser på engelsk, betyder at de for en stor dels vedkommende kan reducere omkostninger til oversættelse, såfremt de ønsker at anvende den danske ansøgning som prioritet for ansøgning om patent i andre lande. Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på at vurdere, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser, og lovforslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler Forslaget indeholder ikke konkurrencebegrænsende regler. 9. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne. 10. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 11. Forholdet til EU-retten Uagtet at der med forslaget lægges op til indførelse af en hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for opkrævning af gebyrer for ansøgninger vedrørende forlængelser af supplerende beskyttelsescertifikater, har forslaget ingen relevante EU-retlige aspekter, da selve forlængelsen af certifikatet kan ske i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92.
12. Hørte myndigheder, organisationer mv. Følgende parter er hørt: 13. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/mindre-udgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og Ingen amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommu- Ingen ner og amtskommuner Økonomiske konsekvenser for Erhvervslivet De skærpede sanktioner vil virke præventivt mod piratkopiering samt styrke virksomhedernes mulighed for at håndhæve deres rettigheder, hvilket vil øge virksomhedernes incitamenter til at udvikle og investere i patenter, varemærker, design og brugsmodeller. Negative konsekvenser/merudgifter Ingen Ingen Ingen Administrative konsekvenser for Erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Muligheden for at få meddelt et patent på engelsk med patentkrav på dansk vil medføre positive afledte konsekvenser for virksomhederne grundet muligheden for reduktion af omkostningerne til oversættelse. Ingen Ingen Ingen Ingen EU-retlige konsekvenser Ingen Ingen Ingen Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Med den foreslåede bestemmelse gennemføres en række anbefalinger fra regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering. Herved bliver straffe- og påtalebestemmelserne for krænkelser af varemærke-, design, patent- og brugsmodelrettigheder harmoniseret i forhold til de tilsvarende bestemmelser på ophavsretsområdet.
Det foreslås at hæve strafferammen i den strafskærpende bestemmelse i 42, stk. 2 fra fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. I den foreslåede affattelse af bestemmelsen er særligt skærpende omstændigheder ændret til skærpende omstændigheder. Der er ikke herved tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet. Den ændrede formulering har alene sammenhæng med, at overbygningsbestemmelsen i straffelovens 299 b foreslås udvidet til også at omfatte særligt grove krænkelser af varemærke-, design- patent- og brugsmodelrettigheder. Der henvises herom til pkt. 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Den foreslåede formulering af bestemmelsens stk. 4 indebærer, at krænkelser, som er omfattet af den strafskærpende bestemmelse i 42, stk. 2, vil kunne påtales af det offentlige, såfremt almene hensyn kræver offentlig påtale. Sådanne hensyn kan bl.a. være baseret på krænkelsens art og omfang. Med forslaget vil der således blive mulighed for offentlig påtale i alle sager om krænkelse af immaterielle rettigheder, når almene hensyn kræver dette. Det forudsættes, at bødeniveauet for grove overtrædelser af varemærkeloven (dvs. overtrædelser, der er omfattet af stk. 2) bliver hævet til et niveau, som ligger over det, der anvendes i dag. Det skærpede bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer), da udgangspunktet i forhold til grove overtrædelser begået af fysiske personer vil være, at der idømmes en fængselsstraf. Der henvises til pkt. 2.2. og pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 2 Den foreslåede bestemmelse indgår i gennemførelsen af anbefalingerne i regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering, som er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe. Med den foreslåede bestemmelse fraviges den ubetingede tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens 17. Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel for, at told- og skatteforvaltningen ved fund af produkter, som formodes at være piratkopierede, kan informere den konkrete rettighedshaver om denne formodning. Der er tale om tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen tilfældigt bliver opmærksom på sådanne produkter, når forvaltningen udfører sine sædvanlige myndighedsopgaver, såsom ved kontrol af en virksomheds køb og salg af varer og ydelser. Formålet hermed er at give den enkelte rettighedshaver mulighed for at agere på formodningen om krænkelse af dennes rettigheder. I den forbindelse vil told- og skatteforvaltningen bl.a. kunne benytte de kontaktoplysninger om rettighedshaverne, som toldmyndighederne har erhvervet fra de generelle anmodninger fra rettighedshaverne om indgriben i henhold til EU s toldforordning. Der henvises til pkt. 2.3.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til 2 Til nr. 1 Med den foreslåede bestemmelse gennemføres en række anbefalinger fra regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering. Herved bliver straffe- og påtalebestemmelserne for krænkelser af varemærke-, design, patent- og brugsmodelrettigheder harmoniseret i forhold til de tilsvarende bestemmelser på ophavsretsområdet. Det foreslås at hæve strafferammen i den strafskærpende bestemmelse i 36, stk. 2 fra fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. I den foreslåede affattelse af bestemmelsen er særligt skærpende omstændigheder ændret til skærpende omstændigheder. Der er ikke herved tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet. Den ændrede formulering har alene sammenhæng med, at overbygningsbestemmelsen i straffelovens 299 b foreslås udvidet til også at omfatte særligt grove krænkelser af varemærke-, design- patent- og brugsmodelrettigheder. Der henvises herom til pkt. 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Den foreslåede formulering af bestemmelsens stk. 4 indebærer, at krænkelser, som er omfattet af den strafskærpende bestemmelse i 36, stk. 2, vil kunne påtales af det offentlige, såfremt almene hensyn kræver of-