Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Transkript

1 DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt Overstatsligt: Gælder direkte for borgere og virksomheder Patentafstemningen handler ikke om EU, men om dansk deltagelse i den europæiske patentreform Patentreformen giver flere valgmuligheder i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde EU har ingen kompetence i det europæiske patentsamarbejde Der ændres hverken i de eksisterende nationale eller i det europæiske patentsystem 1. Overstatsligt versus mellemstatsligt Samarbejde mellem stater foregår traditionelt i mellemstatsligt regi. Det betyder, at de forpligtelser, der indgår i et sådant samarbejde i første omgang er rettet mod Danmark som stat. Forpligtelserne gælder således ikke i forhold til danske virksomheder og borgere før de er tiltrådt i Folketinget. Derfor kan Folketinget omvendt også blokere for, at mellemstatslige regler kommer til at gælde danske for borgere og virksomheder. Overstatsligt samarbejde finder vi i dele af EU-samarbejdet, hvor vedtagne EU-regler fx kan pålægge forpligtelser og tildele rettigheder uden Folketingets mellemværende. Det ser man f.eks. på indre markeds-området, hvor vedtagne bestemmelser gælder direkte i forhold til danske borgere og virksomheder. 2. Patentsamarbejde er mellemstatsligt Den 25. maj er der valg til Europa-Parlamentet. Ved samme lejlighed afholdes der folkeafstemning om dansk tilslutning til den europæiske patentdomstol. Folkeafstemningen har imidlertid intet med EP-valget, generelle EU-temaer eller konkrete EU-spørgsmål at gøre. Den er derimod afgørende for om Danmark kan deltage i den europæiske patentreform Med patentreformen tilføjes der yderligere valgmuligheder i det eksisterende europæiske patentsamarbejde, som er baseret på mellemstatslige traktater og institutioner. Patentområdet i Europa er i langt overvejende grad reguleret af national patentlovgivning og den mellemstatlige europæiske patentkonvention fra Hverken EU-kommissionen, de lovgivende institutioner (Rådet og Parlamentet) eller EU-Domstolen har kompetencer inden for det europæiske patentsamarbejde. Patentområder er kun i yderst begrænset omfang berørt af EU-regulering. Dette forbliver uændret efter patentreformens ikrafttræden, der hverken berører de nationale eller de europæiske regler og

2 procedurer for patentudstedelse. Ligeledes ændrer patentreformens ikrafttrædelse ikke på, at nationale patentmyndigheder fortsat kan udstede nationale patenter og at nationale domstole fortsat kan afgøre patentsager. Det europæiske patentsamarbejde er oprettet som et enklere og billigere alternativ til det nationale spor...som er dyrt, besværligt og tidskrævende at anvende 1973: Vedtagelse af den europæiske patentkonvention, som i dag har 38 medlemslande 1977: Oprettelse af to mellemstatslige patentinstitutioner Patentmyndigheden udsteder europæiske patenter, der konverteres og sættes i kraft som nationale patenter Det europæiske spor er til fordel for virksomheder med beskyttelsesbehov i flere europæiske lande 3. Det europæiske patentsamarbejdes udvikling Det europæiske patentsamarbejde er opstået for at gøre patenteringsprocedurerne enklere og billigere for virksomhederne. Tidligere var det alene hvert enkelt lands nationale patentmyndighed, der kunne behandle patentansøgninger og udstede patenter, som kun er gældende i det pågældende land. Virksomheder, som eksporterer til det europæiske marked, kunne kun sikre deres patentrettigheder ved at aflevere patentansøgning og få patent hos hvert enkelt lands patentmyndighed. Processen indebærer i hvert land særskilt rådgivning for at tilpasse ansøgningen til den gældende lovgivning. Dertil kommer oversættelse af ansøgningen samt gebyrbetaling. Det gør det samlet set dyrt, besværligt og tidskrævende at patentbeskytte i flere europæiske lande via det nationale spor. Derfor vedtog en række europæiske lande i 1973 den europæiske patentkonvention (EPK) med det formål at opnå en alternativ og enklere adgang til patentbeskyttelse i Europa. Med EPK fik man et fælles retsgrundlag og fælles procedurer for patentudstedelse. I dag har 38 europæiske lande tiltrådt EPK, der er en mellemstatslig traktat. I 1977 havde syv lande ratificeret EPK og på dette grundlag kunne man derfor oprette to mellemstatslige patentinstitutioner: Den europæiske patentmyndighed og den europæiske patentorganisation (EPO). Patentmyndigheden er den udøvende myndighed, som i en central proces behandler patentansøgninger og udsteder europæiske patenter. Retsgrundlaget for undersøgelse og patentudstedelse er EPK og de procedurer EPO har vedtaget. Et europæisk patent kan efterfølgende, via validering hos de nationale patentmyndigheder, konverteres og sættes i kraft som nationale patenter i et eller flere af EPK s medlemslande. Denne proces indebærer i hvert land gebyrbetaling samt rådgivning med henblik på eventuel opfyldelse af særlige krav i nationale lovgivning og proces. Endvidere skal det udstedte europæiske patent i langt de flest tilfælde oversættes helt eller delvist. Især virksomheder, der har behov for patentbeskyttelse i flere europæiske lande, kan med fordel benytte det europæiske spor som alternativ til det nationale. Ansøgning og patentudstedelse foregår i en proces, hvor man via det nationale spor skal via hvert enkelt land. Dermed er der besparelser på bl.a. gebyromkostninger, rådgivning og oversættelse. 2

3 EPO er det politiske organ, hvor alle 38 medlemslande er repræsenteret Folketingets vedtagelse i 1989 af dansk tiltrædelse af EPK indebar suverænitetsafgivelse Folketinget afgav med enstemmighed yderligere suverænitet i 2006 Tre gange har mindst 5/6 af Folketinget stået bag dansk deltagelse i Europæisk patentsamarbejde Retsgrundlaget for patentudstedelse er i praksis ens overalt i Europa EPK og EPO fastsætter retsgrundlag og procedurer for udstedelse af europæiske patenter i det europæiske spor National lovgivning regulerer national patentudstedelse i det nationale spor samt regler for hvordan europæiske patenter sættes i kraft EPO er det politiske organ, der bl.a. fastsætter procedurerne for patentmyndighedens aktiviteter og gebyrer. Alle 38 medlemslande er repræsenteret i EPO s øverste organ, som p.t. har Patent- og Varemærkestyrelsens direktør som formand. 4. Danmarks tiltrædelse af EPK Folketinget vedtog i 1989 det lovforslag, der banede vej for, at Danmark som land nummer 14 kunne tiltræde EPK den 1. januar Tiltrædelsen indebar afgivelse af suverænitet og derfor var det nødvendigt med 5/6-flertal bag lovforslaget. Suverænitetsafgivelsen består i, at en mellemstatslig myndighed har kompetence til på mellemstatsligt retsgrundlag - at udstede patenter, der kan sættes i kraft i Danmark. Folketinget vedtog endvidere i 2006 dansk tilslutning til nogle justeringer i EPK, der indebar yderligere suverænitetsafgivelse. I dette tilfælde blev lovforslaget vedtaget med enstemmighed i Folketinget. Endvidere har Folketinget i 1992 med 5/6-flertal tilsluttet sig, at Danmark kunne deltage i et EF-patent, der imidlertid ikke blev til noget. Tilbage står imidlertid, at Folketinget siden 1989 ved tre lejligheder har mønstret tilstrækkeligt flertal til, at Danmark har kunnet indgå i et europæisk patentsamarbejde, som indebærer afgivelse af suverænitet. 5. Hvad gælder i dag? EPK har i vidt omfang ført til en de facto harmonisering af de europæiske landes nationale patentlovgivning. Retsgrundlaget for patentudstedelse er derfor i dag stort set identisk uanset, om man vælger at ansøge om patentbeskyttelse i et eller flere europæiske lande via det nationale spor eller via et europæisk patent hos den europæiske patentmyndighed. EPK regulerer retsgrundlaget for udstedelse af europæiske patenter. Foruden EPK s bestemmelser fastsætter EPO s administrationsråd de procedurer, den europæiske patentmyndighed skal følge i sin behandling af patentansøgninger. Udstedte europæiske patenter kan efterfølgende sættes i kraft som nationale patenter i et eller flere af EPK s medlemslande. National lovgivning fastlægger retsgrundlaget for nationale patentmyndigheders udstedelse af et nationalt patent, der gælder i det pågældende land, hvor det er udstedt. Det er også national lovgivning, der fastsætter krav og procedurer for, hvordan europæiske patenter sættes i kraft og holdes i live - som nationale patenter i hvert enkelt af EPK s medlemslande. Tilsvarende er det national lovgivning, der bestemmer niveauet for gebyrer mv. 3

4 Patentreformen indfører to yderligere muligheder Hjemlen til 'enhedspatentet' har eksisteret i EPK siden EU-lande har i 2012 gjort brug af denne hjemmel Den fælles patentdomstol etableres ved mellemstatslig aftale Domstolen få bl.a. kompetence i sager, som i dag føres ved nationale domstole. Derfor suverænitetsafgivelse EU-Domstolens rolle i patenttvister vil være uændret Retsgrundlaget er mellemstatsligt 6. Patentreformens nye muligheder Med patentreformen tilføjes der to nye muligheder til det eksisterende patentsystem. Det er dels enhedspatentet, dels den fælles patentdomstol. Enhedspatentet EPK har siden 1973 indeholdt bestemmelser, der gør det muligt for flere af EPK-landene at indgå en særlig aftale om, at et europæisk patent kan få såkaldt enhedseffekt i de pågældende lande. Enhedseffekt betyder, at det pågældende europæiske patent kan sættes i kraft direkte i disse lande uden opfyldelse af de gængse nationale krav. 25 EU-lande, der alle er medlemmer af EPK, har i 2012 indgået en sådan særlig aftale om, at et europæisk patent kan få enhedseffekt i deres lande. Aftalen er formaliseret i EUforordningen om enhedspatent, der i artikel 1 henviser direkte til EPK s hjemmel for tildeling af enhedseffekt til et europæisk patent. De 25 EU-medlemslande, som har vedtaget EUforordningen har dermed indgået en særlig aftale i EPK s forstand. Den tilhørende forordning om oversættelse fastsætter, at der i en overgangsperiode og i tilfælde af retssager skal ske oversættelse af europæiske patenter med enhedseffekt. Den fælles patentdomstol Den fælles patentdomstol etableres ved ikrafttrædelsen af en mellemstatslig aftale, som er indgået af 25 lande. Den har status af domstol, som er fælles for de lande, der er med i aftalen og en del af deres respektive nationale domstolssystemer. Den fælles domstol får kompetence i forhold til tvister vedrørende enhedspatenter. Derudover får den kompetence for europæiske patenter, der som nationale patenter er sat i kraft i de EPK-lande, som er med i domstolsaftalen. Det betyder, at tvister om sådanne patenter skal føres ved den fælles domstol i stedet for ved de nationale domstole. Derfor indebærer dansk ratifikation af domstolsaftalen suverænitetsafgivelse i form af kompetenceoverførsel fra nationale danske domstole til en fælles domstol. Etableringen af den fælles patentdomstol ændrer ikke på EU- Domstolens rolle i patenttvister. Når nationale domstole i dag afgør tvister skal de tage hensyn til eventuel EU-regulering. Det gælder også for patentområdet, hvor det dog er yderst begrænset, hvad der eksisterer. Den fælles domstol skal naturligvis, som de nationale domstole, tage samme hensyn. 7. Hvad gælder i dag og fremover? Udstedelse af europæiske patenter sker i henhold til retsgrundlaget i den europæiske patentkonvention (EPK), der er en mellemstatslig traktat, som 38 europæiske lande p.t. er tilsluttet. 4

5 Patentudstedelse sker mellemstatsligt Procedurer og gebyrer fastsættes mellemstatsligt Enhedspatenter er mellemstatslige Patentdomstolen er mellemstatslig Undersøgelse af patentansøgninger og udstedelse af europæiske patenter sker hos den europæiske patentmyndighed, der er en mellemstatslig institution oprettet i henhold til EPK. Den europæiske patentorganisation (EPO), der ligeledes er mellemstatslig og oprettet i henhold til EPK, fastsætter patentmyndighedens procedurer og gebyrer. Grundlaget for enhedspatentet er en hjemmel, som har eksisteret i EPK siden Enhedspatentet er et europæisk patent udstedt af den europæiske patentmyndighed i henhold til retsgrundlaget i EPK og EPO s vedtagne procedurer. Den fælles patentdomstol etableres på grundlag af en mellemstatslig aftale. 8. Dokumentation EPK's artikel 142: Om særlige overenskomster og hjemlen til 'enhedspatent' Forordningen er 25 landes indgåelse af særlig overenskomst mhp. 'enhedspatent' Domstolens præambel og indledende bestemmelser fastslår status som en domstol, der er fælles for de deltagende lande og en del af deres respektive domstolssystemer Justitsministeriets notat af 7. maj 2013 om suverænitetsafgivelse fastslår domstolsaftalens status som mellemstatslig og forholdet til EU I: Enhedspatentet EPK s artikel 142 (1): En gruppe kontraherende stater, der ved særlig aftale har bestemt, at de for disse stater meddelte europæiske patenter har enhedskarakter overalt på deres territorium, kan bestemme, at europæiske patenter kun kan meddeles samlet for alle de pågældende stater. Forordning 1257/2012, artikel 1 (2): Denne forordning udgør en særlig overenskomst, jf. artikel 142 i konventionen om meddelelse af europæiske patenter af 5. oktober 1973, som ændret den 17. december 1991 og den 29. november 2000 (i det følgende benævnt "EPK"). II: Den fælles patentdomstol Domstolsaftalens præambel (særligt afsnit 7) samt bestemmelser i kapitel I og kapitel IV fastslår domstolens status: Præamblens afsnit 7: SOM TAGER I BETRAGTNING, at den fælles patentdomstol bør være en domstol, der er fælles for de kontraherende medlemsstater og dermed en del af deres retssystem, med enekompetence med hensyn til europæiske patenter med ensartet retsvirkning og europæiske patenter, der meddeles i henhold til bestemmelserne i EPK. Artikel 1 (2) Den fælles patentdomstol: Den fælles patentdomstol er en domstol, der er fælles for de kontraherende medlemsstater og dermed underlagt de samme forpligtelser i henhold til EU-retten som enhver af de kontraherende medlemsstaters nationale domstole. Justitsministeriets notat af 7. maj 2013 konkluderer, at dansk tilslutning til patentdomstolen skal ske i overensstemmelse med proceduren i grundlovens 20. 5

6 Side 11 - Aftalen om en fælles europæisk patentdomstol: Hvad angår aftalen om en fælles europæisk patentdomstol er der tale om en mellemstatslig aftale, som har til formål at gøre det hurtigere, lettere og billigere for virksomheder at håndhæve deres patentrettigheder, at søge at nedbringe antallet af patenttvister i Europa gennem forenklinger samt at udvikle en ensartet praksis, der kan medvirke til at mindske virksomheders risici i forhold til ansvarspådragende krænkelser af eksisterende patentrettigheder. Side 20 - Justitsministeriets vurdering: Med aftalen om en europæisk patentdomstol oprettes der ved mellemstatslig overenskomst et nyt organ patentdomstolen til bilæggelse af tvister vedrørende europæiske patenter og europæiske patenter med ensartet retsvirkning. Aftalen, der således ikke har hjemmel i det eksisterende EUtraktatgrundlag, indebærer, at patentdomstolen får kompetence til at træffe endelig afgørelse i søgsmål, hvori private er parter, om patenter, der er omfattet af domstolens kompetence. 6