Indholdsfortegnelse Indledning 2 Handelsbalancen Definition, opbygning og tolkning 3 Definition 3 Publikationens opbygning 3 Fordeling af brancher og forbrug på branchekategorier 3 Metoden bag handelsbalancen 2009 4 Øvrige nøglekomponenter i Handelsbalancen 2009 4 Omsætning 4 Forbrugspotentiale 4 5 Pendlerbalance 5 Detailhandlen i Danmark 5 Omsætningsfordeling i hovedkategorier 5 Omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalance udviklingen i Danmark 6 Region Hovedstaden 10 Region Sjælland 40 Region Syddanmark 58 Region Midtjylland 81 Region Nordjylland 101 Bilag 1: Fordeling af brancher i branchekategorier 113 Bilag 2: Omfordeling af omsætning jf. Bilag 1 114 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 1
Indledning Kommuner, handelsstandsforeninger, butikskæder og butikker har alle interesse i at have et godt kendskab til den verden og den situation de befinder sig i. Det er dermed også relevant for disse, at se hvordan omsætningen i Danmark, regionerne, kommunerne, byerne og sågar de små byområder er fordelt, hvilket forbrugspotentiale der findes i disse geografiske områder, samt sammenhængen mellem omsætningen og forbrugspotentialet. Dette vil give mulighed for at lade sig inspirere, sammenligne, se muligheder og udfordringer. Handelsbalancen 2009 kan derfor være medvirkende til at der ude i regioner, kommuner, handelsstandsforeninger og virksomheder kan træffes de bedst mulige beslutninger. I Handelsbalancen 2009 er der foretaget en række ændringer i forhold til de tidligere udgaver. Dette betyder at denne udgave ikke vil være direkte sammenlignelig med tidligere udgaver. For det første omfordeles der i højere grad end tidligere. Dette skyldes brancheglidningen, hvilket betyder, at blandt andet dagligvarekæder konstant udvider sortimentet og dermed sælger varer, der ellers hører til i andre kategorier. For det andet er der nu i Handelsbalancen 2009 en anden opdeling af branchekategorier. Hvor brancherne i Handelsbalancen 2008 var opdelt i kategorierne Dagligvarer, Tøj og sko og Øvrige udvalgsvarer er disse tre kategorier suppleret med kategorierne Boligudstyr og Bil, båd og camping. Dette giver et mere nuanceret billede at handelsbalancen end tidligere, men betyder som nævnt også, at der vil være problemer forbundet med at sammenligne med tal fra tidligere udgaver af Handelsbalancen. For det tredje er derfor nu også en unik fordeling af det rapporterede forbrug, idet de specifikke typer af forbrugsgenstande ligeledes er tilpasset denne nye opdeling af hovedkategorier. Handelsbalancen 2009 bygger på omsætningstal fra Regnskabsstatistikken samt forbrugstal fra Forbrugsundersøgelsen. Førstnævnte udkommer årligt fra Danmarks statistik, og stammer fra oplysninger fra SKAT samt spørgeskemadata indsamlet af Danmarks Statistik. Sidstnævnte stammer fra en løbende undersøgelse, der over en treårig periode samler forbrugsdata ind fra en række husstande. Da der nødvendigvis vil gå tid fra Danmarks det igen Statistik bemærkes, har indsamlet at indekstallene disse i data handelsbalancen til er klare er korrigeret til at blive for bearbejdet landstallene. af Retail Institute Scandinavia A/S, vil det være en tidsmæssig forskydning fra undersøgelsesperioden til tidspunktet hvor de bliver rapporteret. Handelsbalancen 2009 indeholder således tal fra 2006 og 2007. Handelsbalancen 2010 vil herefter indeholde tal fra 2006, 2007 og 2008. I denne publikation fremgår omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalancen for samtlige 98 kommuner i Danmark. Desuden fremgår der data om -segmenter samt indbyggertal og pendling for hver kommune. Omsætning og forbrug af tjeneste- og finansielle ydelser er ikke medtaget i undersøgelsen. Ønskes der videre detaljering, eksempelvis ned på byer eller byområder kan dette løses ved henvendelse til Retail Institute Scandinavia A/S. Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 2
Handelsbalancen Definition, opbygning og tolkning I det følgende er ordet handelsbalance defineret, for at der ikke skal herske tvivl om, hvad der menes, når dette nøgletal fremgår. Dette vil blive efterfulgt af et eksempel på, hvordan man som læser kan fortolke på de indekserede handelsbalancer, der findes i publikationen. Herefter beskrives opbygningen af publikationen og opbygningen af de figurer og grafer man som læser vil støde på. Definition Handelsbalancen defineres som forholdet mellem omsætningen og forbrugspotentialet. Ved at undersøge, hvor mange penge man må forvente borgerne i et bestemt geografisk område bruger på varer og sammenholde dette med den faktisk omsætning i samme område, får man altså en indikation af, hvor meget af den omsætning, der skabes i områderne, der stammer fra områdets borgere. Således får man også en indikation af oplandseffekten. Der er i beregningerne korrigeret for handelsbalancen på landsplan. Det betyder at man kan vurdere den relative udvikling i området. Såfremt denne korrigering ikke havde fundet sted, så ville det være sværere at vurdere eksempelvis om en kommune var blevet bedre til at generere omsætning på baggrund af forbrugspotentialet fra år t til år t+1. Handelsbalancen er indekseret, hvilket betyder, at et handelsbalanceindeks på 110 viser, at det pågældende geografiske område omsætter for 10% mere end man måtte forvente, hvis områdets borgere og kun disse borgere alle udelukkende handlede i det pågældende område. Med andre ord gives en indikation af, at der er flere borgere, der kommer udefra og handler i området end borgere fra området, der tager ud af området når de handler eller mere generelt, om området omsætning kommer udefra eller indefra. Det er vigtigt at bemærke, at dette ikke bør betragtes som den eneste mulige konklusion. Alternativt kan det handelsbalanceindekset nævnt i eksemplet betyde, at borgerne i området bruger flere penge på forbrug end hvad man kunne forvente ud Note: fra den Det af skal Danmarks bemærkes, Statistik både omsætnings anvendte stikprøve. og forbrugstal er fratrukket meromsætningsafgiften. Ligeledes skal Publikationens opbygning Handelsbalancen 2009 giver indledningsvist en præsentation af udviklingen på landsplan. Omsætningen, forbrugspotentialet og handelsbalancen er således præsenteret i tabelform. Endvidere gives en samlet visuel præsentation af handelsbalancerne i samtlige af landets kommuner for hver af omsætningskategorierne. Hermed er det for læser muligt at få en indikation af hvordan de enkelte kommuner formår at skabe omsætning samt hvorvidt der er en sammenhæng mellem kommunernes handelsbalancer. Forinden er nødvendige metodebeskrivelser samt øvrige centrale definitioner præsenteret. Herefter præsenteres samtlige kommuner. For hver kommune er indbyggertal samt ind- og udpendling angivet, hvorefter kommunens omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalance er angivet i tabelform. Slutteligt vises kommunens fordeling af -segmenter visuelt på et kommunekort, suppleret med en oversigt i tabelform. Således vil læser ikke blot få et hurtigt overblik over handlen i kommunen, men også en indikation af hvilken type borgere, der står bag omsætningen i kommunen. Fordeling af brancher og forbrug på branchekategorier Som nævnt indledningsvist, er der i Handelsbalancen 2009 fem hovedkategorier, som danner basis for analysearbejdet og præsentationerne i publikationen. Disse er som nævnt Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping. Netop denne opdeling er foretaget ud fra en vurdering af størrelse af brancher og naturlige tilhørsforhold og dermed på baggrund af den viden Retail Institute Scandinavia A/S har om detailbranchen. For at læser på den ene side kan få et nemt overblik over de relevante nøgletal og Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 3
samtidig tilstrækkelig viden, så har det været nødvendigt at foretage denne opdeling, hvor brancher placeres i overordnede kategorier. Fordelingen af brancher i branchekategorier fremgår af tabellen i Bilag 1. Ligeledes skal forbruget kategoriseres ud fra disse hovedkategorier. Denne opdeling er dog meget omfattende, og må for omfangets skyld derfor findes på http://www.retail-institute-scandinavia.dk/handelsbalance. Det har desuden været nødvendigt at tage højde for brancheglidning, hvilket betyder at en del af omsætningen fra Købmænd og døgnkiosker, Supermarkeder, Discountforretninger, Anden servicehandel fra ikkespecialiserede forretninger og Servicestationer er fordelt ud på flere hovedkategorier. Den eksakte fordeling fremgår af Bilag 2. Metoden bag Handelsbalancen 2009 Som nævnt under Indledning måler Handelsbalancen forholdet mellem omsætningen i et område og det forbrugspotentiale, der er i et område. Den egentlige formel lyder således: Omsætning Forbrugspotentiale x 100 = Handelsbalance-indeks Et Handelsbalance-index på mere end 100 indikerer således og som nævnt, at der omsættes for mere af den pågældende varegruppe i området end der forbruges i området. Der må således være nogle udenfor området, der lægger forbrug i området, og dermed er med til at øge områdets omsætning. Det skal bemærkes, at Handelsbalancen for hele Danmark altid er positiv fordi der i omsætningstallene for detailhandelen fra Danmarks Statistik også kan ligge salg til andre end private og turister, men i forbrugspotentialet Note: er kun Det indregnet skal bemærkes, det private både forbrug. omsætnings og forbrugstal er fratrukket meromsætningsafgiften. Ligeledes skal Når vi beregner handelsbalanceindeks for kommuner (eller andre mindre geografiske områder), går vi ind og korrigerer for dette ved at dividere disse handelsbalancetal med landstallene. Således får man som læser et mere reelt indtryk af hvordan kommunernes butikker præsterer i forhold til det forbrugspotentiale, der er i kommunen og omegnen. Øvrige nøglekomponenter i Handelsbalancen 2009 Nedenfor er relevante komponenter præsenteret og uddybet, så der for læser er forståelse for de beregninger og forudsætninger, der ligger bag forståelsen og fortolkningen af Handelsbalancen. Omsætning Stammer fra Regnskabsstatistikken fra Danmarks Statistik. Denne bygger på oplysninger fra SKAT samt spørgeskemadata. For enkelte kommuner har det ikke været muligt at fremskaffe omsætningstal for samtlige fem kategorier. Dette har skyldtes, at konkurrencesituationen virksomhederne imellem fordrede diskretionering. I de tilfælde har vi enten fastholdt diskretioneringen eller estimeret på baggrund af egene ekspertvurderinger. Omsætningstallene er eksklusiv moms. Omsætningen er i 2007-tal, hvilket betyder at der er sammenlignelighed. Der er diskonteret på baggrund af prisudviklingen ned på varegrupper. Dette for at nå frem til de mest retvisende og sammenlignelige omsætningstal. Forbrugspotentiale Stammer fra Forbrugsstatistikken fra Danmarks statistik. Denne bygger på en løbende undersøgelse, der over en treårig periode samler forbrugsdata ind fra en række husstande. På baggrund af en repræsentativ stikprøve på ca. 3000 fordelt over hele landet, er respondenterne bedt om at angive husstandenes forbrug ned på varenummerniveau. Denne stikprøve har vi kodet efter vores -segmenteringsmodel, hvorved vi kan opskalere stikprøven til hele Danmark, baseret på kommunernes andele af de 7 cobrasegmenter. Således tages der tages her også højde for forskelle imellem øst/vest, demografiske forskelle samt forskel Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 4
på adfærdsmønstre blandt segmenterne. Forbrugspotentialet er gennem analysearbejdet fratrukket moms. Forbrugspotentialet er fremdiskonterede 2006-tal, hvilket betyder at der er sammenlignelighed. Der er også her diskonteret på baggrund af prisudviklingen ned på varegrupper. Dette igen for nå frem til de mest retvisende og sammenlignelige forbrugstal. Idet forbrugstallene fra Danmarks Statistik er angivet inklusiv moms, har det været nødvendigt at udtrække denne i beregningerne. Er et segmenteringsværksøj, der anvendes til at klassificere og profilere husstande i Danmark på baggrund af en række sociodemografiske variable. Således er landet delt ind i mange små -områder. Segmenterne benævnes Lejlighed & Afbetaling, Byandel & Trendsetter, Kapital & Kredit, Bofællesskab & Service, Landboer & Lokalpatriot, VelfærdsDanmark & Soliditet og Ældre & Traditioner. For videre forklaring af de specifikke segmenter kan Retail Institute Scandinavia A/S kontaktes. Pendlerbalance Er beregnet ud fra antal indbyggere, indpendlere og udpendlere i kommunerne. Pendlerbalancen beregnes derfor således: 100+ Indpendling - Udpendling Antal indbyggere x 100 = Nettobefolkningstal En værdi over 100 indikerer således, at der dagligt er flere mennesker i kommunen end indbyggere. En værdi under 100 indikerer derimod at der dagligt er færre mennesker i byen end indbyggere. Detailhandlen i Danmark I det følgende fremgår indledningsvist den samlede detailhandel i Danmark med henblik på omsætningsfordelingen mellem og størrelser af de udvalgte brancher. Dernæst præsenteres en oversigt over landsudviklingen i de det fem igen førnævnte bemærkes, branchekategorier, at indekstallene i handelsbalancen hvor både landets er korrigeret samlede for omsætning, landstallene. forbrugspotentiale og handelsbalance for de udvalgte brancher præsenteres. Omsætningsfordeling i hovedkategorier Nedenstående tabel viser hvordan omsætningen efter omfordeling er fordelt på de fire hovedkategorier i 2007. Som det fremgår af Tabel 1, så står Dagligvarer for 30% af den samlede detailomsætning. Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping står derefter begge for 23% af den samlede omsætning, mens Boligudstyr står for 14% og Beklædning står for 10%. Tabel 1: Branchekategoriernes andel af den samlede omsætning Branchekategori Andel Dagligvarer 30% Beklædning 10% Boligudstyr 14% Øvrige udvalgsvarer 23% Bil, båd og camping 23% Den absolutte omsætning og antal arbejdssteder fremgår af Tabel 2 og kan være medvirkende til at give en indikation af omsætningsstrukturen i detailhandlen i Danmark i 2007. Den samlede omsætning for de valgte kategorier var i 2007 i alt 348,6 mia. kr. fordelt på i alt 34.321 registrerede arbejdssteder. Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 5
Handelsbalancen 2009 Tabel 2: Branchekategoriernes omsætning og antal arbejdssteder Branchekategori Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Bil, båd og camping Omsætning (1000 kr.) Arbejdssteder 104.361.108 10.065 34.769.086 6.627 48.302.464 4.440 80.766.799 10.832 80.380.522 2.357 Omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalance udviklingen i Danmark I det følgende fremgår udviklingen i omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalancen på landsplan. Først vil tre tabeller for de nævnte fremgå og derefter vil handelsbalancen fremgå grafisk. Tabel 3: Branchekategoriernes omsætningsudvikling hele landet Omsætning (1000 kr) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Bil, båd og camping 2006 99.872.663 32.194.007 45.084.778 75.865.082 77.226.189 2007 104.361.108 34.769.086 48.302.464 80.766.799 80.380.522 0 2007 92.272.676 29.102.365 31.807.661 60.005.025 65.825.685 0 0 - Tabel 4: Forbrugspotentiale fordelt på branchekategorier hele landet Forbrugspotentiale (1000 kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Bil, båd og camping 2006 88.899.983 29.800.711 31.202.802 59.042.430 66.508.436 0 - det 5: igen bemærkes, at indekstallene i handelsbalancen er korrigeret for landstallene. Tabel Handelsbalancen for branchekategorier hele landet Handelsbalance indeks Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Bil, båd og camping 2006 112 108 145 128 118 2007 113 119 152 135 124 Som det fremgår af tabellerne, så er der fra 2006 til år 2007 sket en fremgang i omsætningen i samtlige fem kategorier fra år 2006 til år 2007. Samtidig har der ikke været samme fremgang i forbrugspotentialet. Mens forbrugspotentialet for Dagligvarer, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer har oplevet en lille fremgang, så har der for Beklædning og Bil, båd og camping været tale om en lille tilbagegang. Overordnet set betyder det at handelsbalancen er steget. I Figur 1 fremgår udviklingen i handelsbalancen desuden grafisk. Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 6
Figur 1: Handelsbalancen for Danmark 180 160 140 120 100 80 60 40 20 Handelsbalance indeks 119 112113 108 152 145 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr 135 128 Øvrige udvalgsvarer 124 118 Bil, båd og camping 2006 2007 I de efterfølgende kort fremgår en grafisk oversigt over handelsbalancen i alle landets kommuner i de fem branchekategorier. Idet kommunerne omkring hovedstadsområdet er små geografiske områder er der ligeledes et kort over disse. Ud fra Handelbalanceindeks er de enkelte kommuner tildelt en farve. Betydningen af farverne samt fordeling af kommuner fremgår ligeledes. Figur 2: Danmarkskort kommunernes handelsbalancer for Dagligvarer Det fremgår dermed af Figur 2, at især det nordligste Jylland, det nordligste Sjælland og Vestjylland samt trekantsområdet formår at generere en omsætning, der overgår det forbrugspotentiale, der ellers findes i områderne, mens der blandt andet er adskillige kommuner i hovedstadsområdet, der ikke formår at udnytte det forbrugspotentiale, der findes. Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 7
Figur 3: Danmarkskort kommunernes handelsbalancer for Beklædning I Figur 3 fremgår det tydeligt, at især de større byer formår at generere større overskud, der overstiger forbrugspotentialet, mens de mere tyndtbefolkede områder derimod har svært ved at generere omsætning, der svarer til eller overstiger områdernes forbrugspotentiale. Figur 4: Danmarkskort kommunernes handelsbalancer for Boligudstyr I Figur 4 fremgår det ligeledes, dog mindre tydeligt, at især de større byer formår at generere større overskud, der overstiger forbrugspotentialet, mens de mere tyndtbefolkede områder derimod har sværere ved at generere omsætning, der svarer til eller overstiger områdernes forbrugspotentiale. Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 8
Figur 5: Danmarkskort kommunernes handelsbalancer for Øvrige udvalgsvarer Også i Figur 5 fremgår det, dog igen ikke entydigt, at især de større byer formår at generere større overskud, der overstiger forbrugspotentialet, mens nogle af de mere tyndtbefolkede områder derimod har sværere ved at generere omsætning, der svarer til eller overstiger områdernes forbrugspotentiale. Figur 6: Danmarkskort kommunernes handelsbalancer for Bil, båd og camping I Figur 6 fremgår det, at især midtjyske kommuner har formået at generere mere omsætning end der er forbrugspotentiale til i kommunerne. Derimod er der flere østsjællandske kommuner, der ikke har formået at generere omsætning svarende til forbrugspotentialet i kommunerne. Der er enkelte kommuner, der ikke er blevet farvekodet. Dette skyldes, at der ikke har været nogen omsætning i kategorien Bil, båd og camping for disse kommuner. På de følgende sider vil omsætning, forbrugspotentiale og Handelsbalancer blive præsenteret, ligesom kommunernes indbyggertal, pendling samt -profil fremgår. Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 9
Region Hovedstaden Albertslund 11 Allerød 12 Ballerup 13 Bornholm & Christiansø 14 Brøndby 15 Dragør 16 Egedal 17 Fredensborg 18 Frederiksberg 19 Frederikssund 20 Furesø 21 Gentofte 22 Gladsaxe 23 Glostrup 24 Gribskov 25 Halsnæs 26 Helsingør 27 Herlev 28 Hillerød 29 Hvidovre 30 Høje-Taastrup 31 Hørsholm 32 Ishøj 33 København 34 Lyngby-Taarbæk 35 Rudersdal 36 Rødovre 37 Tårnby 38 Vallensbæk 39 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 10
Albertslund kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 126,4, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil, båd og camping blev der ikke genereret omsætning i kommunen Som det fremgår af nedenstående, så er der for Albertslund en overvægt af (45,5%) og (18,7%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0,9%). segmenter 45,5% 5.575 198 0,9% 105 6 18,7% 2.285 121 14,6% 1.791 270 4,2% 515 23 13,0% 1.594 103 3,1% 378 26 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 11
Allerød kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Allerød en overvægt af (53,8%) og 6. VelfærdsDanmark & Soliditet (17,6%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (1,2%). segmenter 16,3% 1.532 71 1,2% 113 9 53,8% 5.072 349 4,4% 416 81 2,2% 208 12 17,6% 1.655 138 4,5% 427 39 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 12
Ballerup kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 134,7, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil, båd og camping blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Ballerup en overvægt af (56,8%) og (21%), mens der er færrest (0%). segmenter 56,8% 12.243 247 2,6% 567 20 21,0% 4.520 136 1,0% 225 19 0,0% - - 15,4% 3.318 121 3,2% 684 27 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 13
Bornholm kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 99,2, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer og Boligudstyr blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Bornholm en overvægt af (44,5%) og (26,3%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0,6%). segmenter 7,6% 1.564 33 0,6% 119 4 3,2% 668 21 4,8% 984 88 26,3% 5.416 143 13,1% 2.698 103 44,5% 9.173 379 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 14
Brøndby kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 124,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil, båd og camping blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Brøndby en overvægt af (66,1%) og (14,6%), mens der er færrest (0%). segmenter 66,1% 10.299 288 3,5% 547 26 12,0% 1.877 78 0,0% - - 0,4% 57 2 14,6% 2.272 115 3,4% 529 29 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 15
Dragør kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 71,5, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil, båd og camping blev der ikke genereret nogen omsætning i kommunen Som det fremgår af nedenstående, så er der for Dragør en overvægt af (38,3%) og 6. VelfærdsDanmark & Soliditet (33,7%), mens der er færrest (0%). segmenter 16,6% 937 73 2,6% 147 19 38,3% 2.153 248 4,1% 233 76 0,0% - - 33,7% 1.894 265 4,7% 263 40 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 16
Egedal kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 73,6, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Egedal en overvægt af (55,8%) og 6. VelfærdsDanmark & Soliditet (19,7%), mens der er færrest (1%). segmenter 7,4% 1.149 32 2,2% 350 17 55,8% 8.709 362 10,2% 1.586 187 3,7% 584 20 19,7% 3.082 155 1,0% 155 8 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 17
Fredensborg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 82,2, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil båd og camping blev der slet ikke genereret omsætning i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Fredensborg en overvægt af (42%) og 1. Lejlighed & Afbetaling (25,3%), mens der er færrest (3,1%). segmenter 25,3% 4.246 110 6,7% 1.121 50 42,0% 7.056 273 3,1% 523 57 3,4% 564 18 11,3% 1.901 89 8,2% 1.383 70 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 18
Frederiksberg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 87, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Boligudstyr og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det Som det fremgår af nedenstående, så er der for Frederiksberg en overvægt af 2. Byandel & Trendsetter (74%) og (15,1%), mens der er færrest (0%). segmenter 15,1% 7.594 66 74,0% 37.204 552 3,3% 1.652 21 1,7% 869 32 0,0% - - 1,0% 492 8 4,9% 2.438 41 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 19
Frederikssund kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 86,6, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Frederikssund en overvægt af (27,3%) og (16,6%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (1,5%). segmenter 16,6% 3.086 72 1,5% 286 11 27,3% 5.070 177 16,2% 3.005 298 16,5% 3.074 90 15,5% 2.879 122 6,3% 1.177 54 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 20
Furesø kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 86,9, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Rudersdal en overvægt af (46,6%) og 1. Lejlighed & Afbetaling (18,3%), mens der er færrest (0%). segmenter 27,4% 4.281 119 2,2% 338 16 51,6% 8.078 335 3,6% 559 66 0,0% - - 10,9% 1.699 86 4,4% 690 38 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 21
Gentofte kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 103,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Beklædning, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Boligudstyr blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Gentofte en overvægt af (44,1%) og 2. Byandel & Trendsetter (37,3%), mens der er færrest (0%). segmenter 9,6% 3.045 42 37,3% 11.865 278 44,1% 14.018 286 1,5% 488 28 0,0% - - 1,8% 580 14 5,7% 1.812 49 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 22
Gladsaxe kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 106, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, atder for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Boligudstyr blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Gladsaxe en overvægt af (39,9%) og (30,7%), mens der er færrest (0,4%). segmenter 39,9% 11.833 174 15,0% 4.459 112 30,7% 9.087 199 3,9% 1.158 72 0,4% 123 2 4,3% 1.260 34 5,8% 1.712 49 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 23
Glostrup kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 150,2, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for kun dagligvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For de resterende branchekategorier, dvs. Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Glostrup en overvægt af (36,9%) og (20,6%), mens der er færrest (0,7%). segmenter 36,9% 3.842 161 20,1% 2.097 150 20,6% 2.145 134 0,7% 70 12 0,8% 80 4 12,7% 1.323 100 8,2% 852 70 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 24
Gribskov kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 82,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer og Bil, båd og camping blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Gribskov en overvægt af (29,7%) og (24%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 5,9% 981 26 0,0% - - 19,9% 3.317 129 24,0% 4.002 442 29,7% 4.950 161 14,4% 2.405 114 6,2% 1.029 53 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 25
Halsnæs kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 82,4, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Halsnæs en overvægt af (28,3%) og (23,2%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0,5%). segmenter 17,8% 2.405 77 0,5% 64 4 8,7% 1.173 56 23,2% 3.145 428 28,3% 3.840 154 10,7% 1.450 84 10,8% 1.467 92 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 26
Helsingør kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 88,7, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for både Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Helsingør en overvægt af (33,6%) og (24,8%), mens der er færrest (5,4%). segmenter 33,6% 9.382 146 9,7% 2.704 72 24,8% 6.922 161 10,1% 2.820 186 6,3% 1.765 34 10,1% 2.814 79 5,4% 1.519 46 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 27
Herlev kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 116,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Beklædning, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Boligudstyr blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Herlev en overvægt af (43,5%) og 3. Kapital & Kredit (23,3%), mens der er færrest (1,4%). segmenter 43,5% 5.475 190 3,5% 440 26 23,3% 2.927 151 7,1% 888 130 1,4% 175 8 11,5% 1.444 90 9,8% 1.228 83 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 28
Hillerød kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 107,2, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der kun for Dagligvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Hillerød en overvægt af (37%) og 1. Lejlighed & Afbetaling (21,7%), mens der er færrest (6%). segmenter 21,7% 4.250 95 6,1% 1.189 45 37,0% 7.246 240 7,9% 1.542 145 8,4% 1.640 46 12,9% 2.532 102 6,0% 1.174 51 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 29
Hvidovre kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,5, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen for nogen af branchekategorierne. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Hvidovre en overvægt af (46,9%) og (19,7%), mens der er færrest (1,4%). segmenter 46,9% 10.988 205 12,2% 2.854 91 19,7% 4.623 128 3,1% 722 57 1,4% 323 8 11,9% 2.777 93 4,8% 1.122 41 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 30
Høje-Taastrup kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 113,6, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for kun Dagligvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Høje-Taastrup en overvægt af (35,2%) og (23,5%), mens der er færrest (1,7%). segmenter 35,2% 7.274 153 10,9% 2.255 81 23,5% 4.860 153 8,1% 1.670 149 5,3% 1.100 29 15,2% 3.146 120 1,7% 350 14 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 31
Hørsholm kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 92,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer og Boligudstyr ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning og Øvrige udvalgsvarer blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. For Bil, båd og camping blev der ikke genereret nogen omsætning i kommunen Som det fremgår af nedenstående, så er der for Hørsholm en overvægt af (46,2%) og 1. Lejlighed & Afbetaling (17,1%), mens der er færrest (0%). segmenter 17,1% 1.899 75 10,3% 1.139 77 46,2% 5.114 300 2,3% 256 43 0,0% - - 17,1% 1.898 135 7,0% 771 59 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 32
Ishøj kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 93,3, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samledet fremgår, at der kun for Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Bil, båd og camping blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Ishøj en overvægt af (54,3%) og 3. Kapital & Kredit (20,6%), mens der er færrest (0%). segmenter 54,3% 4.774 237 10,2% 895 76 20,6% 1.816 134 3,7% 325 68 4,6% 402 25 6,6% 583 52 0,0% - - Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 33
København kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 112,9, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Boligudstyr og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning og Øvrige udvalgsvarer blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for København en overvægt af 2. Byandel & Trendsetter (65,3%) og (21,5%), mens der er færrest (0,5%). Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 34
Lyngby-Taarbæk kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 116,2, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Lyngby-Taarbæk en overvægt af (36,8%) og 2. Byandel & Trendsetter (20,7%), mens der er færrest (0%). segmenter 20,5% 5.299 89 20,7% 5.372 155 36,8% 9.521 239 8,5% 2.197 156 0,0% - - 5,5% 1.422 43 8,1% 2.097 69 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 35
Rudersdal kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Rudersdal en overvægt af (46,6%) og 1. Lejlighed & Afbetaling (18,3%), mens der er færrest (0%). segmenter 18,3% 4.361 80 9,0% 2.150 67 46,6% 11.108 303 9,3% 2.213 171 0,0% - - 11,7% 2.792 92 5,0% 1.197 43 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 36
Rødovre kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 96,9, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for Boligudstyr og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer, Beklædning og Øvrige udvalgsvarer blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Rødovre en overvægt af (50,9%) og (23,5%), mens der er færrest (1,2%). segmenter 50,9% 9.143 222 5,7% 1.032 43 23,5% 4.226 153 1,2% 211 22 1,7% 302 9 9,2% 1.659 73 7,7% 1.391 66 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 37
Tårnby kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 113, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer, Beklædning og Bil, båd og camping blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen, mens der for Boligudstyr blev omsat for et beløb svarende til forbrugspotentialet i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Tårnby en overvægt af (41,1%) og (22,1%), mens der er færrest (1,1%). segmenter 41,1% 7.648 179 8,4% 1.557 62 22,1% 4.110 143 3,4% 637 63 6,8% 1.270 37 17,1% 3.186 135 1,1% 212 10 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 38
Vallensbæk kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 76,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil båd og camping blev der slet ikke genereret omsætning i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Vallensbæk en overvægt af (31,6%) og (29%), mens der er færrest (0%). segmenter 15,1% 788 66 17,8% 926 132 29,0% 1.512 188 1,4% 72 25 0,0% - - 31,6% 1.649 249 5,1% 268 44 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 39
Region Sjælland Faxe 41 Greve 42 Guldborgsund 43 Holbæk 44 Kalundborg 45 Køge 46 Lejre 47 Lolland 48 Næstved 49 Odsherred 50 Ringsted 51 Roskilde 52 Slagelse 53 Solrød 54 Sorø 55 Stevns 56 Vordingborg 57 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 40
Faxe kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 86,3, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Faxe en overvægt af (39,2%) og (17,3%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 12,1% 1.857 53 0,0% - - 9,6% 1.471 62 11,6% 1.768 213 39,2% 5.989 213 17,3% 2.641 136 10,2% 1.563 87 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 41
Greve kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 82,7, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der kun for Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Greve en overvægt af (32,9%) og 1. Lejlighed & Afbetaling (28,7%), mens der er færrest (0,9%). segmenter 28,7% 5.724 125 2,5% 492 18 32,9% 6.551 213 6,2% 1.244 115 1,8% 358 10 27,0% 5.378 213 0,9% 181 8 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 42
Guldborgsund kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 95,3, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer og Bil, båd og camping blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Guldborgsund en overvægt af (31,1%) og (29,7%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0,7%). segmenter 13,7% 4.197 60 0,7% 219 5 2,5% 777 16 5,0% 1.535 92 31,1% 9.512 169 17,2% 5.262 135 29,7% 9.104 253 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 43
Holbæk kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 91, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil, båd og camping blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Holbæk en overvægt af (27%) og (19,8%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (3,5%). segmenter 19,8% 5.966 86 3,5% 1.064 26 17,6% 5.305 114 9,1% 2.753 168 27,0% 8.127 147 12,1% 3.657 96 10,9% 3.272 92 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 44
Kalundborg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 94,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Kalundborg en overvægt af (36,9%) og (18,9%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0,4%). segmenter 12,9% 2.891 56 0,4% 100 3 6,7% 1.500 44 8,3% 1.855 153 36,9% 8.265 201 15,8% 3.533 124 18,9% 4.239 161 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 45
Køge kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 94,9, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer og Beklædning ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Køge en overvægt af (35,2%) og 3. Kapital & Kredit (19,2%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (1,4%). segmenter 35,2% 8.563 154 1,4% 342 10 19,2% 4.661 125 12,4% 3.013 229 10,7% 2.608 58 17,8% 4.328 140 3,2% 779 27 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 46
Lejre kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 74,3, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Lejre en overvægt af (40,3%) og 6. VelfærdsDanmark & Soliditet (23%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 1,8% 186 8 0,0% - - 40,3% 4.213 262 9,4% 978 173 18,5% 1.934 101 23,0% 2.398 181 7,1% 739 60 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 47
Lolland kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 96,7, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning og Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Lolland en overvægt af (35,9%) og 5. Landboer & Lokalpatriot (33,8%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 13,2% 3.155 57 0,0% - - 1,6% 372 10 5,0% 1.186 91 33,8% 8.098 184 10,6% 2.544 84 35,9% 8.584 306 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 48
Næstved kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 90,9, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Næstved en overvægt af (24,6%) og (23,1%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (5,1%). segmenter 23,1% 8.515 101 5,1% 1.876 38 12,0% 4.408 78 6,2% 2.273 114 24,6% 9.069 134 18,1% 6.684 143 11,0% 4.040 93 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 49
Odsherred kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 91,4, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Odsherred en overvægt af (35,7%) og (27,6%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 7,3% 1.122 32 0,0% - - 0,7% 113 5 27,6% 4.231 509 35,7% 5.472 194 8,0% 1.230 63 20,6% 3.155 175 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 50
Ringsted kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 98,2, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Beklædning og Boligudstyr ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Ringsted en overvægt af (30,5%) og (29,8%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (1,1%). segmenter 29,8% 4.124 130 1,1% 158 9 15,8% 2.192 103 5,2% 725 97 30,5% 4.221 166 10,5% 1.460 83 6,9% 962 59 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 51
Roskilde kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 98,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Roskilde en overvægt af (35,1%) og 1. Lejlighed & Afbetaling (21,7%), mens der er færrest (2,6%). segmenter 21,7% 7.985 95 14,5% 5.328 108 35,1% 12.927 228 6,9% 2.550 128 2,6% 959 14 15,3% 5.633 121 3,9% 1.432 33 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 52
Slagelse kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 96,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Boligudstyr og Øvrige ødvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. For Bil, båd og camping var omsætningen svarende til forbrugspotentialet i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Slagelse en overvægt af (36,2%) og (20,3%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (1%). segmenter 36,2% 13.099 158 1,0% 379 8 10,6% 3.850 69 3,8% 1.383 70 20,3% 7.339 110 14,3% 5.161 112 13,8% 5.000 118 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 53
Solrød kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 72,4, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Solrød en overvægt af (52,2%) og 6. VelfærdsDanmark & Soliditet (19,6%), mens der er færrest (1,4%). segmenter 15,6% 1.350 68 3,9% 335 29 52,2% 4.503 339 1,4% 122 26 4,0% 343 22 19,6% 1.693 155 3,3% 283 28 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 54
Sorø kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 89,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Beklædning og Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil, båd og camping blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Sorø en overvægt af (38,4%) og (16,2%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 15,2% 1.935 66 0,0% - - 9,6% 1.230 63 7,2% 920 133 38,4% 4.898 209 13,5% 1.719 106 16,2% 2.062 138 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 55
Stevns kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 79,3, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Stevns en overvægt af (43,4%) og (16,1%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 2,8% 266 12 0,0% - - 9,7% 905 63 16,1% 1.508 297 43,4% 4.066 236 15,7% 1.468 124 12,3% 1.147 104 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 56
Vordingborg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 93,2, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Vordingborg en overvægt af (37,1%) og (23,8%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 17,3% 3.754 75 0,0% - - 4,1% 902 27 4,9% 1.069 91 37,1% 8.080 202 12,8% 2.778 101 23,8% 5.171 203 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 57
Region Syddanmark Assens 59 Billund 60 Esbjerg 61 Fanø 62 Fredericia 63 Faaborg-Midtfyn 64 Haderslev 65 Kerteminde 66 Kolding 67 Langeland 68 Middelfart 69 Nordfyn 70 Nyborg 71 Odense 72 Svendborg 73 Sønderborg 74 Tønder 75 Varde 76 Vejen 77 Vejle 78 Ærø 79 Aabenraa 80 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 58
Assens kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 91,2, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Beklædning, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Boligudstyr blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Assens en overvægt af (41,4%) og (23,8%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 9,1% 1.659 39 0,0% - - 8,7% 1.597 57 3,0% 555 56 41,4% 7.580 225 14,0% 2.564 110 23,8% 4.351 203 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 59
Billund kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 110, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer, Boligudstyr og Bil, båd og camping blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Billund en overvægt af (33%) og (20,8%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 17,6% 2.025 77 0,0% - - 12,1% 1.387 78 1,1% 127 20 33,0% 3.793 179 15,4% 1.776 122 20,8% 2.397 178 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 60